Handlingsplan for bæredygtig udvikling

Transkript

1 Handlingsplan 2009 Region Hovedstaden Koncern Miljø Handlingsplan for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 handlingsplan for virksomheden Region Hovedstaden Koncern Miljø Region Hovedstaden

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Bæredygtighedsparametre Miljø- og energiledelse Handlingsplan for bæredygtig udvikling Handlingsplan for bæredygtig udvikling Energi, luft og klima Vand Spildevand Kemikalier Affald Monitering, evaluering og rapportering...37 Ordforklaringer...38 Bilag

3 Forord Handlingsplan for bæredygtig udvikling er en opfølgning på Strategi for bæredygtig udvikling, som Regionsrådet vedtog i begyndelsen af Handlingsplanen afspejler derfor de visioner og målsætninger, som er beskrevet i strategien. Baggrunden for arbejdet med både strategien og handlingsplanen er Regionsrådets ønske om at vedblive med at være en troværdig partner indenfor bæredygtig udvikling. Derfor er Region Hovedstaden startet med at "feje for egen dør". Handlingsplan for bæredygtig udvikling er blevet til efter afholdelse af en lang række workshops inden for de væsentligste bæredygtighedsparametre samt konkrete bidrag fra de enkelte virksomheder. Tidsplanen for udarbejdelsen af planen har været meget stram, og resultaterne er ganske tilfredsstillende også set i lyset af, at der er tale om en 1. generations handlingsplan. Denne handlingsplan repræsenterer Region Hovedstadens begyndende rejse hen imod bæredygtig udvikling. Region Hovedstaden er en af Danmarks største virksomheder og kan derfor sammenlignes med en supertanker. Tung at få startet, men svær at stoppe, når den først sejler. Mange kræfter er brugt på at få sejladsen begyndt, og flere skal bruges i årene der kommer. Supertankeren har lagt fra land og har fundet kursen. Bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden er ikke en destination, men en lang rejse. En stor indsats og kreativitet er lagt for dagen fra de deltagende virksomheder for at identificere nødvendige indsatsområder og udpege de konkrete løsninger, som giver mest miljø for pengene. Opgaven er omfattende og vil indeholde indsatsområder, der involverer hele organisationen fra den øverste ledelse til alle medarbejderne på gangene. Men denne handlingsplan og de lokale handlingsplaner vil have den effekt, at Region Hovedstaden fortsat vil arbejde for at begrænse sit forbrug og således medvirke til at udledningen af CO 2 reduceres. 3

4 1. Indledning Regioner og kommuners arbejde med bæredygtig udvikling er indarbejdet i Planlovens bestemmelser om Agenda 21 målsætninger, som blandt andet omfatter krav til fremme af bæredygtig regional udvikling. Regionsrådets vedtagelse af Regional Udviklingsplan satte yderligere fokus på området ved blandt andet at indeholde en erklæring om, at regionen skal være kendetegnet ved en grøn profil. Region Hovedstaden vedtog i februar 2009 Strategi for bæredygtig udvikling - lokal Agenda 21 strategi for virksomheden Region Hovedstaden. Region Hovedstaden består af en række virksomheder, der omfatter tolv hospitaler, psykiatri, handicap, apotek og administrationen. Omdrejningspunktet i strategien er implementering af energi- og miljøledelse på alle regionens virksomheder. Dette er grundlag for at udarbejde en handlingsplan for gennemførelsen af den vedtagne strategi. Umiddelbart efter strategien var vedtaget i Regionsrådet, blev der udarbejdet en procesplan for implementering af miljø- og energiledelse og udarbejdelse af en handlingsplan. Maksimal involvering af ledelse og relevante medarbejdere på virksomhederne og på Regionsgården, var et afgørende element i procesplanen. Derfor blev der afholdt en række møder og workshops. Formålet med møderne var primært at igangsætte implementering af energi- og miljøledelse og derudover at samle input til nærværende Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Desuden har virksomhederne igangsat arbejdet med lokale handlingsplaner for bæredygtig udvikling for deres virksomheder med udspring i lokale forhold. Det kan herudover tilføjes, at arbejdet med jordforurening og råstofplan m.v. varetages af regionens miljøeksperter i overensstemmelse med de i strategien nævnte bæredygtigheds principper. Miljø- og energiledelse er et værktøj, som skal sikre, at virksomhederne arbejder systematisk og struktureret på energi- og miljøområdet og løbende dokumenterer deres indsats, forbedringer og samlede miljøpræstation. Dette arbejde foregår i en årlig cyklus. De største udfordringer i opstartsfasen, har været at skabe en fælles platform omkring elementerne i miljø- og energiledelsessystemet således at de løbende forbedres i takt med, at de bliver mere synlige på virksomhederne. Fremover bliver det en udfordring at holde momentum, sikre vedvarende ledelsesopbakning, videreudvikle motivationen hos nøglemedarbejderne samt at der overvejes flere muligheder, der kan støtte processen. Denne udfordring er fælles med andre store opgaver. Samarbejde med andre regioner i Danmark og internationale relationer vil ligeledes bidrage til at sikre udvikling på området. Som det således fremgår, har det bærende i processen været at få alle virksomhederne til at samle sig om miljø- og energiledelse, idet denne tilgang til området sætter struktur på virksomhedernes handlingsplaner. Trods den stramme tidsplan har virksomhederne som helhed deltaget aktivt i arbejdet, og de lokale handlingsplaner/ indsatsplaner, denne handlingsplan bygger på, viser da også, 4

5 at virksomhederne arbejder seriøst med miljø- og energiledelse. Arbejdet er understøttet af eksperter i Koncern Miljø. 5

6 2. Bæredygtighedsparametre Region Hovedstaden har i Strategi for bæredygtig udvikling valgt seks parametre, som anses som de bedst egnede til at vurdere, om virksomheden bevæger sig imod bæredygtig udvikling. Parametrene, der blev gennemgået og kortlagt i den indledende fase, er relateret til virksomhedens miljøpræstation. Derudover er der en række handlinger, som hver især går på tværs af de valgte parametre. De valgte bæredygtighedsparametre er vist i figur 1. Bæredygtighedsparametre Energi Luft og klima Vand Spildevand Kemikalier Affald Figur 1. Oversigt over bæredygtighedsparametre Figur 2. De væsentligste handlinger i Agenda 21 strategien på tværs af de valgte parametre For bæredygtighedsparametrene har der været nedsat temagrupper med repræsentanter fra regionens virksomheder. Energi, vand, kemikalier og affald tilhører de såkaldte gamle emner, som virksomhederne har arbejdet med at forbedre i flere år. Klima og spildevand, er derimod forholdsvis nye og uopdyrkede emner. Udover de valgte parametre har der også været nedsat temagrupper for 6

7 nogle af de handlinger som er beskrevet i strategien. Det drejer sig om miljørigtigt indkøb, bæredygtigt byggeri og miljørigtig transport. Resultaterne fra temagruppernes arbejde har bidraget til beskrivelserne i nærværende handlingsplan, ligesom de løbende afrapporteringer fra temagrupperne er indgået i de enkelte virksomheders arbejde med opbygningen af en lokal handlingsplan. I kapitel 4 beskrives de tværgående indsatser indenfor de seks bæredygtighedsparametre, det vil sige indsatser som involverer alle virksomheder. Desuden fremlægges eksempler fra de enkelte virksomheders egne handlingsplaner/indsatsplaner. Alle indsatser skal bidrage til at gøre regionens virksomheder mere bæredygtige. Det skal dog bemærkes, at Energi er lagt sammen med Luft/ Klima, idet de er vanskelige at adskille i det praktiske arbejde. Handlingsplanen indeholder således 5 kapitler. Resultaterne fra arbejdet med miljørigtigt indkøb beskrives i bilag 1. De input, der er fremkommet indenfor bæredygtigt, herunder energi- og miljørigtigt, byggeri, vil blive videregivet til det projektarbejde, som i forvejen finder sted i Region Hovedstaden omkring de store byggeprojekter. Transportområdet er ikke medtaget i denne omgang, men regionen har blandt andet på elbilområdet og indenfor pendlercykler iværksat flere initiativer. Det kan her nævnes, at Koncern Miljø i efteråret får leveret tre elbiler, som et forsøgsprojekt, der har fået støtte fra Energistyrelsen. Der er tale om biler, der alene kører på el, og som har en rækkevidde på omkring 140 km, hvilket i de fleste tilfælde dækker det normale behov for regionens tilsyn af anlæg med oprensning af forurenet grundvand. 7

8 3. Miljø- og energiledelse Et centralt element i den vedtagne Strategi for bæredygtig udvikling er indførelse af miljø- og energiledelse på Region Hovedstadens virksomheder. Miljø- og energiledelse er ikke et mål i sig selv, men et værktøj som sikrer, at virksomhederne får bedst mulig styr på deres miljøpræstationer, fordi det afdækker, hvor der skal sættes bedst muligt ind. Virksomhederne har over en workshoprække været introduceret til, hvorledes et simpelt miljø- og energiledelsessystem kan implementeres. Udgangspunktet var, at det skulle ske indenfor de eksisterende ressourcer. Hovedelementerne i miljø- og energiledelsessystemer er kortlægninger, identifikation af indsatsmuligheder, miljøpolitik og målsætninger, cost-benefit analyser, indikatorer, rapportering og udarbejdelse af handlingsplaner (se figur 3). Disse elementer er alle gennemgået på workshops. Det er planen i de kommende år at fortsætte arbejdet med at indføre miljø- og energiledelsessystemet på virksomhederne, ligesom handlingsplanen implementeres. En af de væsentligste forskelle i forhold til det hidtidige miljøarbejde er, at der med et miljø- og energiledelsessystem bliver gået i dybden med kortlægningen på anvendelsesområder og med at finde de indsatser, hvor der fås mest miljø for penge. Med et miljø- og energiledelsessystem arbejdes der systematisk, struktureret og med dokumentation af løsningernes effekt. Miljø- og energiledelse vil sikre løbende forbedringer af miljøpræstationen samt at virksomhederne kan dokumentere, om de er på vej mod bæredygtig udvikling. Figur 3. Hovedelementer i miljø- og energiledelsessystemet 8

9 4. Handlingsplan for bæredygtig udvikling I de følgende afsnit vil hver af de fem valgte bæredygtighedsparametre blive gennemgået. For hver af parametrene er nuværende status beskrevet. Derefter angives de fælles mål for området. Disse mål er bl.a. fastlagt med baggrund i de tilbagemeldinger, der er kommet fra virksomhederne igennem processen. Efter de fælles mål beskrives en række tværgående indsatser på de respektive områder. Denne beskrivelse skal tjene som inspiration for virksomhederne, men fælles for dem alle er, at de beskrevne indsatser kan medvirke til at de fælles mål nås. Sluttelig vises en oversigt over lokale indsatser i form af eksempler på hvilke tiltag, der tages i den enkelte virksomhed. Der er, som beskrevet, tale om udvalgte eksempler, og listen er ikke udtømmende, men skal beskrive den mangfoldighed, der er i det arbejde, der har været gennemført i processen i Eksemplerne er hentet fra de indsatsplaner /lokale handlingsplaner, som de forelå fra virksomhederne primo september Oplysningerne om økonomi, forventede besparelser samt tidspunkt for indsatsen (ikke alle indsatser er dog tidsfastsat) er således udarbejdet af den enkelte virksomhed. Nogle af de indsatser, virksomhederne har medtaget, omhandler konkrete projekter, andre påvirkning af adfærd og atter andre registreringer/kortlægninger. Virksomhederne har i nogle tilfælde valgt at medtage indsatser, der allerede er igangsat og ikke afsluttet i efteråret 2009, eller hvor de i efteråret 2009 har fået tilsagn om finansiering efter lånepuljen. Disse indsatser er desuagtet medtaget i denne handlingsplan, idet de bidrager til at anskueliggøre de processer, der pågår i de enkelte virksomheder omkring de enkelte hovedindsatsområder. Det skal endvidere for nybyggeri og renoveringer bemærkes, at der i den nye Generalplan - Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden er fokus på nogle af hovedindsatsområderne i Strategi for bæredygtig udvikling. 9

10 4.1 Energi, luft og klima Status Regionens hospitaler forbrugte 260 GWh varme i 2007, mens elforbruget udgjorde 156 GWh. De skønnede omkostninger udgjorde henholdsvis mio. kr. og mio. kr. De største elektricitetsforbrugende områder på hospitalerne er billeddiagnostisk udstyr, belysning og ventilation. Varmeforbruget anvendes til rumopvarmning, ventilation, varmt vand med mere. Området er generelt i opdrift som følge af øget anvendelse af apparatur og som følge af øget produktion. Dette i sig selv giver en udfordring i forhold til dels at bremse energiforbruget, dels konkret at reducere det. Energiforbedrende foranstaltninger er gennemført løbende, men der findes stadig et meget stort potentiale for yderligere forbedringer og energibesparelser. Der skal være fokus på energibesparende investeringer. Virksomhederne registrerer ofte kun hovedtal og enkelte bimåler-tal for energiforbruget, hvilket betyder, at der kun findes en beskeden viden om forbruget på anvendelsesområder. Virksomhederne påvirker klimaet med flere forskellige aktiviteter. De aktiviteter, der er fokuseret på i denne handlingsplan, er el og varmeforbruget. Beregninger af CO 2 udledninger viser, at elforbruget udgør den største andel af de samlede CO 2 udledninger typisk mellem %, mens varmeforbruget udgør %. 10

11 Fælles mål for energiområdet at tilstræbe at få bedre overblik over og kendskab til de enkelte anvendelsesområders betydning for energiforbruget. Systematiske kortlægninger af energiforbruget vil være en måde at få overblik på. Herudfra vil hvert anvendelsesområde kunne opgøres mere præcist. Det tilstræbes at øge fokus på energiforbruget med henblik på dels en opbremsning, dels en mulig reduktion. Tværgående indsatser De tværgående indsatser kan medvirke til, at de fælles mål nås på området. Indsatserne er til inspiration for virksomhederne. I tabel 1 ses en oversigt over de tværgående indsatser på energiområdet. Tabel 1. Tværgående indsatser på energiområdet Tværgående indsatser på energiområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator 1. Virksomhederne vil tilstræbe at foretage systematiske kortlægninger af varme- og elektricitetsforbruget fordelt på anvendelsesområder Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Virksomhederne Opgørelse over energiforbrugets fordeling på anvendelsesområder 2. Virksomhederne vil tilstræbe at foretage energimærkning af bygninger Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Den centrale administration Energimærker for bygningerne 3. Virksomhederne vil tilstræbe at identificere og gennemføre energiforbedrende foranstaltninger Reduktion af el- og varmeforbrug Virksomhederne Oversigt over de mest attraktive løsninger, driftsbesparelser og reduktion i CO 2 -udledninger 4. Virksomhederne vil tilstræbe at benytte energisparekampagner for ensartede institutioner f.eks. gennem indgåelse af Kurveknækkeraftaler Reduktion af elforbrug gennem holdnings- og adfærdsændring Den centrale administration Antal kampagne og kampagnematerialer, Nedbringe CO 2 -udslip og driftsomkostninger 5. Tilbud om deltagelse i regelmæssige ERFA-møder på energiområdet for driftsansvarlige fra regions virksomheder Vidensdeling og spredning af bedste praksis Den centrale administration Antal afholdte møder, Evalueringsresultat, mødedeltagere 11

12 Lokale indsatser De lokale indsatser er eksempler på tiltag, som den enkelte virksomhed har beskrevet i deres indsatsplaner/lokale handlingsplaner etc. I tabel 2 vises eksempler på indsatser indenfor energiområdet. Tabel 2. Eksempler på lokale indsatser på energiområdet Eksempler på lokale indsatser på energiområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Amager Hospital Kortlægning af elforbrug på anvendelsesområder Bispebjerg Hospital Sænkning af damptrykket og etablering af styring som mindsker varmetab Kortlægning og synliggørelse af elforbrug på anvendelsesområder med henblik på besparelser Registreringer og kortlægninger gennemført og besparelsesprojekter udarbejdet og prioriteret Reduktion af varmeforbrug Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Løbende udskiftning af glødepærer og lysstofrør til sparepærer og LED-belysning og opsætning af bevægelsesfølere under renovering af fællesrum, bl.a. på toiletter og i garderober Reduktion af elforbrug Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Bornholms Hospital Indgåelse af Kurveknækkeraftale med Elsparefonden Udskiftning af CTS anlæg for optimering af varme og ventilationsstyring samt registrering af el, vand og varmeforbrug i 4 etaper fra 2009 til 2012 Udskiftning af cirkulationspumper finansieret via energibesparende foranstaltningsmidler Styring af lys i gangarealer der kun sjældent benyttes i nattetimer via PIR følere (bevægelses sensor) løbende tiltag der opstartes i Dette er nødvendige tiltag for at opfylde forpligtigelserne i vor kurveknækkeraftale som elbesparende foranstaltninger Frederiksberg Hospital Udskiftning af energikritiske ventilationsanlæg Udskiftning af bækkenvaskere Styring på elevatorer Etablering af lysstyring i garderober m.m. Reduktion af elforbrug og branding Reduktion af varmeforbrug Reduktion af pumpers elforbrug til 1/3 Reduktion af elforbrug 2009 Underskrevet aftale og indfrielse af El-reduktion 2010 Driftsbesparelse i kr. på pumper Reduktion af elforbrug 2010 Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Energiregistreringssystem optimeres med henblik på bedre registrering Miljøforbedring på sigt 2010 Reduktion af CO 2 -udledning 12

13 Eksempler på lokale indsatser på energiområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Frederikssund Hospital Udskiftning af bækkenvaskere Reduktion af elforbrug 2010 Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Udskiftning af opvaskemaskiner Reduktion af elforbrug 2011 Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Gentofte Hospital Handlingsplan for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger Medarbejderkampagne med fokus på at påvirke el, vand og varmeforbrug Glostrup Hospital Registrere elforbrug fra scannere Skønne elforbrug fra centralkøkken og træningsbassin Kortlægge elforbrug til køling, ventilation og belysning Finde alternative energibesparende lyskilder ude og inde hvor det er muligt Undersøgelse af hvilke varme- og ventilationsanlæg som overvåges via CTS Kobling af et modul til CTS-anlægget som kan styre energiforbruget til varme og køling via vejrprognoser Helsingør Hospital Udskiftning af lyskilder og etablering af lysstyring på gangareal udgift 1 mio. kr. / årlig besparelse 1 mio. kr. Udskiftning af ventilationsanlæg - udgift 10,8 mio. kr. / årlig besparelse 2,4 mio. kr. Udskiftning af lyskilder på kontorer udgift 1 mio. kr. Herlev Hospital Vedtagelse af energipolitik for Herlev Hospital Vedtagelse af handlingsplan til udmøntning af energipolitikken Udskiftning af alle ventilatorer og genvindingsinstallationer Opstille prioriteret handlingsplan baseret på EMO Påvirke medarbejder til at ændre adfærd Kortlægning og synliggørelse af elforbrug på anvendelsesområder med henblik på besparelser 2010 Handlingsplan foreligger 2010 Pauseskærm med sparereminder, indlæg på intranet samt plakater og foldere Registreringer og kortlægninger gennemført og besparelsesprojekter udarbejdet og prioriteret Reduktion af elforbrug 2010 Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Skabe overblik over CTS Undersøgelsesresultat styringen Reduktion af varmeforbruget foreligger 2010 Modulet tilkoblet Reduktion af CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Reduktion af elforbrug 2010 Reduktion i CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Fastlæggelse vision og målsætning for energiområdet Prioritering af indsatsområder og tidsplaner Energiregistrering af installationer Viden om energiforbrug på installationer, så energibesparelsestiltag kan sættes ind med størst mulig effekt 2010 Energipolitikken foreligger 2010 Handlingsplan foreligger Mindre energiforbrug Pågår At Vestforbrænding har nedsat fremløbstemperatur til hospitalet forskellige typer af installationer er kortlagt 13

14 Eksempler på lokale indsatser på energiområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Hillerød Hospital Udskiftning af ventilations aggregater til energibesparende udgaver Belysningsrenovering til lavenergibelysning Hvidovre Hospital Opsætning af flere elmålere til aflæsning af energiforbrug på anvendelsesområder og installering af energistyreprogram udgift 3 mio. kr. Kampagner målrettet hospitalets personale for reduktion af elforbrug Udskiftning af belysningsanlæg til anlæg med lavere energiforbrug, f.eks. LED-belysning udgift ca. 10 mio. kr. / årlig besparelse 2,5 mio. kr. Udskiftning af cirkulationspumper i centralvarmeanlægget til lavenergipumper udgift ca. 0,6 mio. kr. / årlig besparelse ca. 0,2 mio. kr. Reduktion af el- og varmeforbrug ved at indbygge varmegenvinding Skabe bedre overblik over elforbrug Reduktion af elforbrug Reduktion i CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Målere opsat Reduktion i CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Udskiftning af termoruder til energiglas Reduktion af varmeforbrug Reduktion i CO 2 -udledning. Besparelse i kr. på driften Rigshospitalet Undersøgelse af besparelsespotentialet på Elområdet til: Almenbelysning i gangarealer Sengestuer og kontorer Frysere til forskningsbrug Energitungt medioteknisk udstyr og pumper Apotek Udskiftning af kølemaskine - udgift 1,62 mio. kr. / årlig besparelse 0,2 mio. kr. Udskiftning af aflufter - udgift kr. / årlig besparelse kr. Kortlægning og synliggørelse af elforbrug på anvendelsesområder med henblik på besparelser 2010 Registreringer og kortlægninger gennemført og besparelsesprojekter udarbejdet og prioriteret Reduktion af el-forbrug Reduktion i CO 2 - udledning. Besparelse i kr. på driften Renovering af ventilationsanlæg - udgift kr. / årlig besparelse kr Handicap Isolering og vinduesudskiftning Spare på varmeforbruget 2010 Reduktion i CO 2 - udledning. Besparelse i kr. på driften Registre og overvåge elforbruget samt gribe ind hvis forbruget stiger Fastholde det nuværende forbrug Forbruget er konstant eller mindre i forhold til

15 Eksempler på lokale indsatser på energiområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Psykiatri 1 Decentralisering af produktion af varmt brugsvand ved opsætning af solpaneler og varmepumper samt nedlægning af oliefyr Installering af flere energimålere koblet til CTS-system Efterisolering af varme- og varmtvandsrør i kanaler og uopvarmede kældre Installation af LED-belysning med dagstyring Strømspareskinner til PC Lysstyring i trappegange Detaljeret kortlægning af el- og varmeforbruget Reduktion af varmeforbrug Reduktion i CO 2- udledning Besparelse i kr. på driften Skabe bedre overblik over energiforbrug Reduktion i CO 2 - udledning. Besparelse i kr. på driften Reduktion af varmeforbrug Reduktion i CO 2 - udledning. Besparelse i kr. på driften Reduktion af el-forbrug Reduktion i CO 2 - udledning. Besparelse i kr. på driften Skabe bedre overblik over el- og varmeforbrug Kortlægning foreligger Som det fremgår af ovenstående oversigt over de initiativer, der tages eller vil blive taget på de enkelte virksomheder, er mange af dem i god overensstemmelse med forslagene til tværgående indsatser og dermed de fælles mål. Det viser, at mange af virksomhederne er godt i gang, og nogle af dem er endog meget langt fremme. Den centrale administration vil understøtte processen i den kommende fortsatte implementering af Strategi for bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. ske ved at drage læring af de fremmeste tiltag på området og de tiltag, der viser sig at være enkle at gennemføre, til fordel for de virksomheder, der er knapt så langt fremme i processen dels med at tage konkrete tiltag dels med at implementere miljøog energiledelse. Nogle af virksomhederne har direkte eller indirekte været inde på adfærdsregulerende foranstaltninger i form af energisparekampagner. Dette er et af de tiltag, der vil være velegnet til en tværgående drøftelse i f.eks. den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat på tværs af virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af Strategi for bæredygtig udvikling. Derudover kan nævnes, at Bekendtgørelsen om regionernes låntagning og meddelelse af garantier er ændret den 8. maj Ændringen indebærer, at der f.eks. er låneadgang til følgende investeringer: Energibesparende foranstaltninger, der følger af energimærkningen, udskiftning af lyskilder og armaturer til mere el-økonomiske typer, anskaffelse af visse former for automatik til regulering etc. 1 Det skal bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri er en stor og kompleks virksomhed, der er beliggende på mange matrikler og i forskellig størrelse. De i oversigterne viste aktiviteter er således eksempler på lokale initiativer, der ikke behøver at gælde for hele Region Hovedstadens Psykiatri. 15

16 Hvorvidt de ovennævnte forslag fra virksomhederne lever op til kravene i lånebekendtgørelsen kan ikke på nuværende grundlag afgøres, men det blev i sagen om energibesparende foranstaltninger forudsat, at der senere - efter gennembearbejdning - forelægges yderligere forslag til energibesparende foranstaltninger for Regionsrådet inden årsskiftet 2009/

17 4.2 Vand Status Region Hovedstadens virksomheder forbruger næsten 1,2 mio. m 3 vand om året, heraf udgør hospitalernes forbrug godt 1 mio. m 3. Virksomhederne registrerer ofte kun hovedtal for forbruget, idet der kun få steder er opsat bimålere, hvilket betyder, at der kun findes en beskeden viden om forbruget på anvendelsesområder. Fælles mål for vandområdet at det tilstræbes at få skabt et bedre overblik over de enkelte anvendelsesområders betydning for det samlede vandforbrug. Det er derfor målet, at de enkelte virksomheder tilstræber at igangsætte mere systematiske kortlægninger af vandforbruget. Derved vil besparelsespotentialet inden for hvert anvendelsesområde bedre kunne opgøres. at tilstræbe at reducere vandforbruget i forhold til 2008 for eksempel ved anvendelse af adfærdsregulering og/eller tekniske løsninger. Lavt vandforbrug vil med fordel være en parameter ved opstilling af udbudskrav til indkøb af nye produkter og tjenesteydelser. 17

18 Tværgående indsatser De tværgående indsatser kan medvirke til, at de fælles mål nås på området. Indsatserne er til inspiration for virksomhederne. I tabel 3 ses en oversigt over de tværgående indsatser på vandområdet. Tabel 3. Tværgående indsatser på vandområdet Tværgående indsatser på vandområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator 1. Virksomhederne tilstræber at foretage systematiske kortlægninger af vandforbruget Bedre beslutningsgrundlag for investeringer i vandbesparelser Virksomhederne Opgørelse over vandforbrugets fordeling på anvendelsesområder 2. Virksomhederne vil tilstræbe at benytte vandbesparende tiltag på baggrund af samlet plan Reduktion af vandforbrug Virksomhederne Antal aktiviteter gennemført, vandforbrug i m 3 3. Virksomhederne vil tilstræbe at gennemføre vandsparekampagner Reduktion af vandforbrug gennem adfærdsændringer Virksomhederne og den centrale administration Kampagnematerialer, antal kampagner gennemført, vandforbrug i m 3 4. Genbrug af vand i det omfang lovgivningen åbner mulighed herfor (ex. anvendelse af tagvand til havevanding) Reduktion af vandforbrug Virksomhederne Antal aktiviteter gennemført, m 3 genbrugt vand Lokale indsatser De lokale indsatser er eksempler på tiltag, som den enkelte virksomhed har beskrevet i deres indsatsplaner /lokale handlingsplaner etc. I tabel 4 vises eksempler på indsatser indenfor vandområdet. Tabel 4. Eksempler på lokale indsatser på vandområdet Eksempler på lokale indsatser på vandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Amager Hospital Systematisk kortlægning af forbrug på anvendelses-områder Bedre beslutningsgrundlag for vandbesparelser Apoteket Fokus på vandforbruget Optimering og reduktion af vandforbrug 2009 Oversigt over de mest fordelagtige løsninger Reduktion af vandforbrug Bispebjerg Hospital Pilotprojekt igangsat med Københavns Energi vedrørende opsætning af vandbesparende armaturer Reduktion af vandforbrug Vandforbrug i m 3 18

19 Eksempler på lokale indsatser på vandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Bornholms Hospital Nedlægning af dampinstallation vil reducere vandforbruget Frederiksberg Hospital Analyse af brugsvandsinstallationerne herunder specielt fokus på utilstrækkelig brugsvandcirkulation Frederikssund Hospital Udskiftning af opvaskemaskiner Gentofte Hospital Handlingsplan for gennemførelse af vandbesparende foranstaltninger Medarbejderkampagne med fokus på at påvirke vandforbrug Reduktion af vandforbrug Vandforbrug i m 3 Skabe bedre overblik over vandforbruget og på sigt reducere vandforbruget Vandforbrug i m 3 Reduktion af vandforbrug 2011 Vandforbrug i m 3 Opstille prioriteret handlingsplan Påvirke medarbejder til at ændre adfærd 2010 Handlingsplan foreligger 2010 Pauseskærm med sparereminder, indlæg på intranet samt plakater og foldere Glostrup Hospital Opgøre forbrug fra centralkøkkenet på baggrund af eksisterende målere kombineret med skøn Synliggøre vandforbrug med henblik på reduktion af elforbrug Samlet opgørelse Helsingør Hospital Gamle toiletter efterses for utætte pakninger m.m. Hvor ledningsnettet tillader det udskiftes til vandsparetoiletter Herlev Hospital Ny køleautoklave til dyneautoklarering Blandingsbatterier til berøringsfrie armaturer udskiftes i alle skyllerum og toiletter i blok 1 ifm. renoveringerne Hillerød Hospital Gamle toiletter efterses for utætte pakninger m.m. Hvor ledningsnettet tillader det udskiftes til vandsparetoiletter Hvidovre Hospital Opsætning af 40 elektroniske vandmålere til aflæsning af vandforbrug - udgift ca. 0,7 mio. kr. Reduktion af vandforbrug Vandforbrug i m 3 Bl.a. for at spare vand Pågår Forbrugt vandmængde reduceret Bl.a. for at spare vand Pågår Forbrugt vandmængde reduceret Reduktion af vandforbrug Vandforbrug i m 3 Skabe bedre overblik over vandforbrug Målere opsat 19

20 Eksempler på lokale indsatser på vandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Handicap Registrere og overvåge vandforbruget samt gribe ind hvis forbruget stiger Psykiatri 2 Detaljeret kortlægning af vandforbruget Sparevandhaner på toiletter (med sensor) Anvende regnvand til havevanding Rigshospitalet Fortløbende monitering af vandforbrug Fastholde det nuværende forbrug Forbruget er konstant eller mindre i forhold til 2008 Skabe bedre overblik over Kortlægning foreligger vandforbrug Reducere vandforbruget Mængde vand reduceret Følge udviklingen af vandforbrug Som det fremgår af ovenstående oversigt over de initiativer, der tages eller vil blive taget på de enkelte virksomheder, er mange af dem i god overensstemmelse med forslagene til tværgående indsatser, og dermed de fælles mål. Det viser, at mange af virksomhederne er godt i gang, og nogle af dem er endog meget langt fremme. Der er især fokus på systematisk kortlægning af forbrug på anvendelsesområder og på investeringer i tekniske installationer til reduktion af vandforbruget. For eksempel ønsker virksomhederne blandt andet at udskifte vandhaner, opvaskemaskiner og toiletter. Den centrale administration vil understøtte processen i den kommende fortsatte implementering af Strategi for bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. ske ved at drage læring af de fremmeste tiltag på området og de tiltag, der viser sig at være enkle at gennemføre, til fordel for de virksomheder der er knapt så langt fremme i processen dels med at tage konkrete tiltag dels med at implementere miljøog energiledelse. Adfærdsregulerende foranstaltninger i form af vandsparekampagner er et af de tiltag, der vil være velegnet til en tværgående drøftelse i f.eks. den arbejdsgruppe, der blev nedsat på tværs af virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af Strategi for bæredygtig udvikling. Det grønne regnskab vil indeholde oversigt over det årlige vandforbrug og vil være et velegnet redskab til støtte for disse tiltag. Vandafgiften (inklusiv spildevandsafgiften) vil ydermere fortsat animere til besparelser. 2 Det skal bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri er en stor og kompleks virksomhed, der er beliggende på mange matrikler og i forskellig størrelse. De i oversigterne viste aktiviteter er således eksempler på lokale initiativer, der ikke behøver at gælde for hele Region Hovedstadens Psykiatri. 20

21 4.3 Spildevand Status Der kan i nogle tilfælde være en risiko for, at spildevandet fra hospitalerne påvirker renseanlæg og recipienter toksisk. Kloaksystemerne på de gamle hospitaler er ofte nedslidte og utætte, og flere oplever tilbagevendende brud og skader. Fem af regionens hospitaler har en spildevandsudledningstilladelse og flere af dem har gennemført større eller mindre forbedringer for at opnå tilladelserne. Nogle hospitaler har brug for at opdatere tegningerne over deres kloaksystem. Flere steder er der også behov for at foretage tilstandsvurderinger samt i nogle tilfælde udarbejde en renoveringsplan. Derudover kan nævnes, at der i retningslinjerne i den nye Generalplan - Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden bl.a. er fokus på de optimale spildevandsløsninger ved nybyggeri og renovering. 21

22 Fælles mål for spildevandsområdet at tilstræbe at alle hospitaler og større psykiatriske afdelinger på sigt har kortlagt deres spildevands- og kloaksystemer. at det tilstræbes at afklare årsagen til forekomsten af de miljøbelastende stoffer og i hvilket omfang det måtte være muligt at undgå forekomsten. Tværgående indsatser De tværgående indsatser kan medvirke til, at de fælles mål nås på området. Indsatserne er til inspiration for virksomhederne. I tabel 5 ses en oversigt over de tværgående indsatser på spildevandsområdet. Tabel 5. Tværgående indsatser på spildevandsområdet Tværgående indsatser på spildevandsområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator 1. Det tilstræbes at virksomhederne på sigt har kortlagt kloaksystemet Skabe det nødvendige overblik for at kunne vedligeholde og forbedre systemet Virksomhederne Kortlægningsrapport 2. Virksomhederne tilstræber at kortlægge nogle af de mest miljøbelastende stoffer i spildevandet. Skabe overblik Virksomhederne Kortlægningsrapport Lokale indsatser De lokale indsatser er eksempler på tiltag, som den enkelte virksomhed har beskrevet i deres indsatsplaner /lokale handlingsplaner etc. I tabel 6 vises eksempler på indsatser indenfor spildevandsområdet. Tabel 6. Eksempler på lokale indsatser på spildevandsområdet Eksempler på lokale indsatser på spildevandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Amager Hospital Test af spildevand fra Klinisk Biologisk afdeling Test af blødgøre i spildevand fra skopvaskemaskiner Identificering af eventuelle indsatsområder 2010 Test foreligger 22

23 Eksempler på lokale indsatser på spildevandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Bispebjerg Hospital Søge om spildevandstilladelse med de tiltag som det indbefatter (også medtaget under kemikalier) Skabe samlet overblik over kemikalier der udledes med spildevandet (også medtaget under kemikalier) Bornholms Hospital Arbejder mod en gennemgang af udvendig Skabe overblik kloaknet Frederiksberg Hospital TV-inspektion af dele af kloaksystemet og rettelser til den overordnede kloakplan (Etape 1 af 4) Opdaterede oplysninger om kloaksystemets tilstand Frederikssund Hospital Kortlægning af de mest miljøbelastende Skabe samlet overblik over stoffer i spildevand og identifikation af deres kemikalier der udledes kilder med spildevandet Gentofte Hospital Sporing af 1-2 kemikalier i spildevandet At finde frem til kilderne med henblik på at finde evt. substitution Glostrup Hospital Gennem miljøvurderinger ved lokale indkøb (fx i Byggeteknisk afd. og i Medicoteknisk afd.) søges forbruget af stoffer indeholdende DEHP nedbragt. Det tilstræbes at udfase DEHP og andre phtalater, hvor det skønnes at det kan undgås, eller at der findes alternativer Herlev Hospital Løbende prøvetagning og analyse af spildevandet i samarbejde med Herlev Kommune Helsingør Hospital Oplyser at der foreligger en spildevandstilladelse, og at der på den baggrund ikke er supplerende indsatser Hillerød Hospital På baggrund af tilstandsvurdering med TVinspektion af ledninger i terræn vil der blive udarbejdet forslag til afhjælpningsplan/tiltag Reduktion af udledninger, som f.eks. DEHP, der overskrider grænseværdierne i spildevandet Fortsat opfylde kravene i spildevandstilladelsen At skabe overblik over vedligeholdelsesbehov i ledningsnettet Indenfor en årrække Opnåede spildevandstilladelse 2010 Rettelser foreligger 2010 Kortlægning foreligger 2010 Kilderne fundet 2010 Andel af relevante lokale indkøb som miljøvurderes Pågår Spildevandstilladelsen opretholdes Forslag til afhjælpningsplan/tiltag foreligger Indlede dialog med Hillerød Kommune om spildevandstilladelse med de tiltag som det indbefatter Skabe overblik over krav til hvilke kemikalier, der kan/må udledes med spildevand Indenfor en årrække Hvidovre Hospital Undersøgelse af mulige renseteknologier af urin Udvikle metoder til at reducere udledningen af antibiotika til miljøet Renseteknologi udviklet 23

24 Eksempler på lokale indsatser på spildevandområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Rigshospitalet Opfølgning på spildevandsundersøgelsen Måleprogram for Rigshospitalet Apoteket Fortsætte nuværende håndtering af spildevandet fra produktionen af lægemidler Handicap TV-inspektion af brud på kloakledninger med efterfølgende udbedring af defekter At få besvaret de spørgsmål som den første undersøgelse rejste At kommunen ikke har nogen påtaler til apotekets udledning af spildevand At undgå indtrængning af spildevand i hovedbygningen på Nødebogård Opsætte fedtudskiller på køkkenafløbet At overholde retningslinjer for udledning af spildevand fra 3kløveren Psykiatri 3 Kortlægning af kloaksystem ved kamera gennemlysning Skabe overblik over kloaksystemets tilstand Måle spildevandsudledning Skabe overblik over mængde og indhold Opfølgende undersøgelse gennemført Ingen påtale fra kommunen Indtrængning af spildevand stopper Fedtudskiller opsat Kortlægning foreligger Måling foreligger På spildevandområdet har mange virksomheder fokus på kortlægning af de mest miljøbelastende stoffer i spildevandet og i nogen grad på kortlægning af kloaksystemet. De tværgående indsatser vil understøtte virksomhedernes arbejde med at videreudvikle dette område. En enkelt virksomhed vil undersøge mulige teknologier for rensning af antibiotika i urin. Som det således fremgår af ovenstående oversigt over de initiativer, der tages eller vil blive taget på de enkelte virksomheder, er mange af dem i god overensstemmelse med forslagene til tværgående indsatser, og dermed de fælles mål. Det viser, at mange af virksomhederne er godt i gang, og nogle af dem er endog meget langt fremme. Den centrale administration vil understøtte processen i den kommende fortsatte implementering af Strategi for bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. ske ved at drage læring af de fremmeste tiltag på området og de tiltag, der viser sig at være enkle at gennemføre, til fordel for de virksomheder, der er knapt så langt fremme i processen dels med at tage konkrete tiltag dels med at implementere miljøog energiledelse. Indholdet af eventuelle toksiske stoffer er et emne, der især egner sig til en fortsat afklaring i den arbejdsgruppe, der blev nedsat på tværs af virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af 3 Det skal bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri er en stor og kompleks virksomhed, der er beliggende på mange matrikler og i forskellig størrelse. De i oversigterne viste aktiviteter er således eksempler på lokale initiativer, der ikke behøver at gælde for hele Region Hovedstadens Psykiatri. 24

25 Strategi for bæredygtig udvikling, således at der på tværs af virksomhederne kan sikres en fælles holdning hertil. 25

26 4.4 Kemikalier Status Hospitaler som er tilknyttet RETOX-samarbejdet har i dag godt styr på kemikaliernes indflydelse på arbejdsmiljøet. Virksomhederne har alle udpeget arbejdsmiljøansvarlige til at lave arbejdspladsbrugsanvisninger. Enkelte virksomheder har tillige kemikonsulenter. Ved indkøb tages der efterhånden flere hensyn til de arbejdsmiljømæssige forhold ved valg af produkter og serviceydelser. Desuden er valg af miljømærkede produkter kommet godt i gang. Tre hospitaler Amager, Gentofte og Hvidovre hospitaler deltager aktuelt ikke i regionens RETOX-samarbejde om styr og kontrol med stoffer i arbejdsmiljøet. Alle tre hospitaler har etableret procedurer vedrørende kortlægning af stoffer og forbrug af kemikalier, de udarbejder arbejdspladsbrugsanvisning selv, og samarbejder desuden med rådgivningsfirmaet Alectia vedrørende kvalitetssikring og specialrådgivning på kemikalieområdet. De tre hospitaler har således RETOX lignende aktiviteter i gang og på sigt, vil det være hensigtsmæssigt, at de fuldt indgår i samarbejdet. Region Hovedstadens virksomheder anvender et meget stort antal kemikalier, hvoraf nogle anses for at være uønskede i arbejdsmiljøet. Da der er et stort antal forskellige kemikalier, er udfordringen at forbedre kemikaliestyringen generelt. Kemikaliestyringen er at holde rede på virksomhedens indkøb, anvendelse og forbrug af kemikalier. Styringen skal blandt andet lede til, at forbruget af kemikalier generelt nedskæres, og at de mest skadelige stoffer og produkter reduceres eller fjernes. 26

27 Fælles mål for kemikalieområdet at det tilstræbes løbende at kortlægge, vejlede ansatte og kvalitetssikre anvendelsen af de mest belastende stoffer og produkter, samt udarbejde forslag til substitution eller reduktion af farlige kemikalier, hvor det er muligt. Tværgående indsatser De tværgående indsatser kan medvirke til, at de fælles mål nås på området. Indsatserne er til inspiration for virksomhederne. I tabel 7 ses en oversigt over de tværgående indsatser på kemikalieområdet. Tabel 7. Tværgående indsatser på kemikalieområdet Tværgående indsatser på kemikalieområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator 1. Det tilstræbes at virksomhederne kortlægger, vejleder og løbende kvalitetssikre de mest belastende stoffer Denne kortlægning skal føre til at det vil være muligt at reducere eller substituere farlige kemikalier Virksomheden Der foreligger et overblik over anvendte farlige stoffer Lokale indsatser De lokale indsatser er eksempler på tiltag, som den enkelte virksomhed har beskrevet i deres indsatsplaner/lokale handlingsplaner etc. I tabel 8 vises eksempler på indsatser indenfor kemikalieområdet. Tabel 8. Eksempler på lokale indsatser på kemikalieområdet Eksempler på lokale indsatser på kemikalieområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Amager Hospital Gennemgang af eksisterende kemikalieliste i samarbejde med kemiker fra Herlev for substituering og udfasning af farligste stoffer Bispebjerg Hospital Søge om spildevandstilladelse med de tiltag som det indbefatter Identificering af farligste stoffer og udfasning, hvis det er muligt Skabe samlet overblik over kemikalier der udledes med spildevandet (også medtaget under kemikalier) 2010 Lister gennemgået Indenfor en årrække Opnået spildevandstilladelse 27

28 Eksempler på lokale indsatser på kemikalieområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Der er indgået aftale om samarbejde omkring ansættelse af kemiker med Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Fortsætte samarbejdet med Rigshospitalets arbejdsmiljøenhed vedrørende RETOX Frederiksberg Hospital Mindre miljøbelastende procedurer og nyt rengøringssystem Frederikssund Hospital Udfasning af DEHP i produkter og byggematerialer samt i medicinsk teknisk udstyr Fuldstændig udfasning af kviksølv i blodtryksmålere og termometre Udfasning af rengøringsmidler med LAS og EDTA Gentofte Hospital Kortlægning af samarbejde mellem arbejdsmiljø- og miljøarbejdet centralt, samt lokalt. Det handler om at sammenføre arbejdet vedrørende affald, spildevand og kemikalier Glostrup Hospital Rundtur i og med afdelinger for at udarbejde ny status og handlingsplan Herlev Hospital Klare retningslinjer for indkøb, håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald Indførelse af kemikaliestyring først på arbejdsmiljø-området og dernæst på miljøområdet Identificering af de 5-10 mest miljøtunge kemikalier samt et skøn over deres massestrømme Tilførsel af kompetencer og mulighed for en forbedret indsats på området Oplæring og rådgivning på kemikalieområdet Nedbringe brugen af kemikalier Nedbringe koncentrationen af DEHP i spildevandet Samarbejdsaftale foreligger Antal årlige kontakter mellem de to hospitaler 2010 Procedurer foreligger Koncentrationen af DEHP i spildevandet 100 % udfasning af kviksølv 2010 Procentvise udfasning Reduktion med 50 % af LAS og EDTA For på sigt at kunne beskrive kemikalie-flowet ind og ud af hospitalet Opdatere kemikalielister Sikker håndtering af kemikalier Prioritering af indsats ift udfasning af de mest sundheds- og miljø-skadelige kemikalier Beslutningsgrundlag for videre fremadrettet tiltag 2010 Procentvise udfasning 2010 Kortlægning foreligger Kemikalieliste foreligger 2010 Nye vejledninger om 1) indkøb og opbevaring af kemikalier og 2) om bortskaffelse af kemikalier er implementeret 2010 Kemikalieliste foreligger over kemikalier på hospitalet 2010 Identificering af masse-strømme foreligger Substitution Udfasning af de farligste kemikalier 2010 Prioriteret arbejdsliste foreligger Helsingør Hospital Oplyser at hospitalet følger RETOXsamarbejdet 28

29 Eksempler på lokale indsatser på kemikalieområdet Indsats Formål Hvornår Indikator Hillerød Hospital Samarbejde med hygiejneorganisationen om minimering af brugen af klorholdige produkter Hvidovre Hospital Der arbejdes løbende med substitutionsmuligheder og mere automatisering i form af bl.a. flere automatiske analysemaskiner Rigshospitalet Rigshospitalet deltager med Herlev Hospital, Apotek og indkøbsafdelingen i et projekt som evaluerer virkningerne af REACH Udredning af mulighederne for samt fordele/ulemper ved at indføre kemikaliestyring Samarbejde med Koncern Indkøb om kemikalieindkøbsaftaler Undersøgelse af spildevandet fra instrumenter og udstyr under mistanke. Apotek Målrettet at vedligeholde leverandørbrugsanvisninger på egen producerede reagenser til RETOX databasen Minimering af klorudledninger Nedbringe mængden af farlige kemikalier Evaluering af EU-lovgivning indenfor kemikalieområdet Mulighed for bedre overblik over kemikaliestrømme Forebyggende indsats gennem grønne indkøb Undersøgelser af udvalgte spildevandstyper Have overblik over hvilke kemiske stoffer der findes i produkterne Fokus på destruktion af kemikalier At bortskaffe kemikalierne på miljømæssig korrekt vis Handicap Afsøge markedet for mere Afvikling af kemikalier i miljørigtige rengøringsprodukter på rengøringspraksis Nødebogård Psykiatri 4 Udskifte opvaske- og tøjvaskeprodukter til to slags svanemærkede produkter At nedbringe miljøbelastningen fra opvask og tøjvask Mængde klorholdige produkter som anvendes Antallet af farlige kemikalier Bidrag til evaluering foreligger Udredning foreligger Andel af indkøbsaftaler som miljøvurderes Undersøgelse foreligger Opdateret database Korrekt bortskaffelse Andel miljømærkede rengøringsprodukter Alle opvaske- og tøjvaskeprodukter er svanemærkede Region Hovedstadens virksomheder er meget langt fremme på kemikalieområdet, og det skyldes ikke mindst det stærke samarbejde, der er skabt via RETOX. Der er derfor ikke behov for, at denne handlingsplan sætter særligt fokus på området, og som det også fremgår af ovenstående oversigt over de initiativer, der tages eller vil blive taget på de enkelte virksomheder, er de i god over- 4 Det skal bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri er en stor og kompleks virksomhed, der er beliggende på mange matrikler og i forskellig størrelse. De i oversigterne viste aktiviteter er således eksempler på lokale initiativer, der ikke behøver at gælde for hele Region Hovedstadens Psykiatri. 29

30 ensstemmelse med forslaget til tværgående indsats og dermed det fælles mål. Det viser, at mange af virksomhederne er godt i gang, og nogle af dem er endog meget langt fremme. Den centrale administration vil understøtte processen i den kommende fortsatte implementering af Strategi for bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. ske ved at drage læring af de fremmeste tiltag på området og de tiltag, der viser sig at være enkle at gennemføre, til fordel for de virksomheder, der er knapt så langt fremme i processen dels med at tage konkrete tiltag dels med at implementere miljøog energiledelse. Der har gennem mange år været fokus på kemikalieområdet, hvilket har medført, at regionen er nået særdeles langt. Drages der en parallel til de øvrige områder, viser dette den positive effekt fokus skaber. 30

31 4.5 Affald Status Regionens virksomheder sorterer affaldet i forskellige fraktioner, hvis antal varierer med hospitalstype og sundhedsfacilitet. Langt den største andel af affaldet er dagrenovationslignende affald. Klinisk risikoaffald (KRA) udgør skønsmæssigt 8-15 %, og er væsentligt dyrere at emballere og bortskaffe end det øvrige affald. En effektiv sortering har derfor betydning for såvel økonomien (når dagrenovation er blandet i KRA-fraktionen) som for arbejdsmiljøet (når KRA er blandet i dagrenovationen). Hvis klinisk risikoaffald blandes i dagrenovation, medfører det, at hele blandingen betragtes som klinisk risikoaffald og skal bortskaffes til en betragtelig højere pris. 31

32 Fælles mål for affaldsområdet at fortsætte det nuværende fokus på reduktion af omkostninger til håndtering og bortskaffelse af affald. at tilstræbe at forbedre affaldssorteringen, således at der opnås så rene fraktioner af dagrenovation og KRA som muligt. at tilstræbe udvikling af klarere retningslinjer for affaldshåndteringen, og det tilstræbes at undersøge, hvor der kan harmoniseres med henblik på at arbejde hen mod et fælles affaldssystem for alle virksomhedstyper. at tilstræbe udarbejdelse af informations- og kursusmateriale for at kunne opgradere nøglemedarbejdere med henblik på at forbedre affaldshåndteringen. at tilstræbe at analysere hvorledes affaldsmængderne inden for de forskellige affaldsfraktioner kan minimeres og genbruges. Tværgående indsatser De tværgående indsatser kan medvirke til, at de fælles mål nås på området. Indsatserne er til inspiration for virksomhederne. I tabel 9 ses en oversigt over de tværgående indsatser på affaldsområdet. Tabel 9. Tværgående indsatser på affaldsområdet Tværgående indsatser på affaldsområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator 1. Det tilstræbes at udvikle fælles kriterier/vejledning for sortering og genanvendelse m.m. At flytte affald fra brandbart affald til genbrug Den centrale administration og virksomhederne Fælles kriterier/vejledning foreligger 2. Det tilstræbes at undersøge mulighederne for harmonisering af virksomhedernes affaldshåndteringssystemer At kunne vurdere, hvor det er hensigtsmæssigt at harmonisere Den centrale administration og virksomhederne En færdig brugbar undersøgelse 3. Det tilstræbes at udvikle fælles informations- og kursusmateriale til medarbejdere om korrekt affaldshåndtering Udvikle materiale som kan opgradere medarbejdernes viden om korrekt affaldshåndtering Den centrale administration og virksomhederne Informations- og kursusmaterialet foreligger 4. Det tilstræbes at gennemføre kurser i affaldshåndtering for relevant personale Opgradere medarbejdernes viden om miljømæssig korrekt affaldshåndtering Den centrale administration og virksomhederne Antal underviste medarbejdere og virksomheder, resultat af kursusevaluering 32