Udkast til en samlet kommunal integrationspolitik

Transkript

1 Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1 9 incl.) Meddelelser a) StistikNyt for oktober og november 2002 fra AF-Storkøbenhavn Bilag StistikNyt (udsendes) Til efterretning. Udkast til en samlet kommunal integrionspolitik Økonomiudvalget den 24. april 2001, pkt. 29 På initiiv fra Integrionsrådet besluttede Økonomiudvalget i foråret 2001, der skulle udarbejdes en samlet integrionspolitik for Ballerup Kommune. Der blev neds en embedsmandsgruppe med følgende kommissorium:.. udarbejde et forslag, der indeholder kommunens holdninger, stregier og handleplaner inklusive succeskriterier/kvalitetsmål og forslag til opfølgning. Desuden skal forslaget indeholde de stregier og handleplaner, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen på området. Udarbejdelsen sker i tæt samarbejde med Integrionsrådet. I 1998 vedtog Kommunalbestyrelsen en overordnet målsætning for integrionsarbejdet:..målet er, i dialog og med respekt for de etniske minoriteters integritet sikre, de etniske minoriteter i kommunen reelt bliver ligestillet med andre borgere, dvs. med samme muligheder og pligter som danskfødte. Endvidere er det målet sideløbende sikre en koordineret kommunal indss i forhold til grupper og enkeltpersoner, og arbejde på, dialogen i lokalsamfundene også omfter de etniske minoriteter.

2 Embedsmandsgruppen har anvendt kvalitetsmålskonceptet som en egnet metode til skabe en direkte sammenhæng mellem den overordnede målsætning og en udmøntning i konkrete indsser. Dette indebærer, det af politikken fremgår, dels hvilken generel politik kommunen har på diverse områder, behovet for en særlig indss, og de visioner, mål, stregier og konkrete indsser (eksisterende og fremtidige), som skal føre til opfyldelsen af den overordnede målsætning. Integrionspolitikken rummer en række hovedbudskaber, som arbejdsgruppen finder centrale for en vellykket integrionsindss: - Integrion er et fælles ansvar, der kræver, både danskere og udlændinge er aktive - Integrion handler om undgå marginalisering og polarisering i samfundet - Forudsætningen for et fredeligt og velfungerende lokalsamfund er, der til stadighed arbejdes for rummelighed og mangfoldighed, så borgerne trives individuelt og med hinanden - Integrion foregår på alle områder i samfundet og kræver samarbejde mellem det offentlige og det prive, mellem professionelle og frivillige, og der arbejdes tværsektorielt og tværfagligt. - Nøgleordene for den vellykkede integrionsindss er koordinion, så der skabes helhed og sammenhæng, samt åbenhed, dialog og gensidig respekt. Disse hovedsynspunkter er værdigrundlaget for indholdet i integrionspolitikken. Bilag Følgeskrivelse til "Udkast til integrionspolitik" af (udsendes) Udkast til Ballerup Kommunes Integrionspolitik af (udsendes) Kommunalbestyrelsen

3 sagen anbefales til godkendelse i Kommunalbestyrelsen s beslutning Behandles forts. Integrionspolitikken udsendes til høring, bl.a. i Folkeoplysningsudvalget og Ungdomsrådet. Virksomhedsbesøg Københavns Havn i april Kommunalbestyrelsen står i 2003 over for en række politikformuleringer og revision af kommuneplanen. Fraflytningen af virksomheder fra Ballerup er nu også synlig omkring Lautrupparken, hvor store ejendomme står helt eller delvis tomme. Det er vigtigt i politikformuleringer og kommuneplanrevision tænke Ballerup ind i den nye, regionale virkelighed. Et besøg i Københavns Havn, sammen med Teknik- og Miljøudvalget og Borgmesteren vil være et godt udgangspunkt for den kommende politiske deb om Kommuneplan og Bypolitik i Ballerup Kommune. HUR har netop taget hul på regionplanrevisionen og udsender i foråret sin erhvervspolitiske stregi til deb. Som optakt til revisionen af Ballerups kommuneplan skal der i 2003 tages hul på en deb om en kommende bypolitik for Ballerup. Kommuneplanlægningen indgår som et af temaerne i processen for den kommende organisionsændring. Den regionale virkelighed, som den overordnede politik for Ballerup Kommune skal fungere i, bliver af stadig større vigtighed for den lokale politik- og planformulering. Et af de politiske omdrejningspunkter er erhvervsudviklingen i Hovedstadsregionen og dermed i Ballerup. Hvor kommer den? Hvad kan vi selv gøre, for den kommer i Ballerup? Og hvilke erhverv skal vi sse på?

4 Vi ser i dag en tendens til, en lang række af de IT- og konsulentvirksomheder, der har kendetegnet Ballerup, finder alternive lokaliseringer bl.a. i Københavns Havn. For Ballerup Kommune, betyder det, der er mange tusinde- etagemeter erhvervslokaler (blandt andet på Lautrupgård), der står tomme, og risikoen for en selvforstærkende proces, hvor flere virksomheder flytter fra Lautrupgård, er overhængende. Et besøg i Københavns Havn, med en orientering om stregien for den fremtidige byudvikling af havnen, samt en sejltur i nord- og sydhavnen og et besøg i Tuborg havn, vil sætte billeder på og perspektivere en del af dén regionale virkelighed kommuneplan og bypolitik skal formuleres ind i - og vil i øvrigt give et godt udgangspunkt for den politiske deb. Såvel borgmester som Teknik- og Miljøudvalget bør inviteres til deltage. sekretariet tilrettelægger et besøg i Københavns havn i april 2003, og inviterer Teknik- og Miljøudvalget samt borgmesteren til deltage i besøget i Københavns Havn. s beslutning Tiltrådt. Forslag til besøg d fra kl sammen med Teknik- og Miljøudvalget + borgmesteren. Udvalget ønsker udarbejdet en oversigt over virksomheder der er fraflyttet Ballerup, og evt. hvor mange m 2 der er ledige. Evt. årsager til flytning beskrives. Kontaktpunkt for iværksættere "Start Virksomhed"

5 Ballerup Kommune har fra 2000 deltaget i et samarbejde, "Start Virksomhed", med Erhvervskontorerne i Bycirklen, Hillerød og Helsingør om rådgivning til iværksættere og nystartede virksomheder m.m. Denne ordning forventes ophøre ved årskiftet 2003/4, hvorfor der er usikkerhed om de fremtidige tilbud til iværksættere. I Ballerup er der i 2002 rådgivet 40 iværksættere, 57 treårige virksomheder samt afholdt 3 undervisningsforløb på TEC. Der er samlet anvendt over 740 timer til disse aktiviteter. I 2000 blev der med finansiel støtte fra sten oprettet et Kontaktpunkt for iværksættere bestående af Bycirklen, Udviklingscenter Trollesminde i Hillerød og Erhvervs- og Turistkontoret i Helsingør. Samarbejdsparterne er medfinansierende i form af arbejde og kontante tilskud. Kontaktpunktet dækker geografisk samtlige kommuner i Frederiksborg amt samt Ballerup og Ledøje Smørum i Københavns Amt og Gundsø Kommune i Roskilde Amt. Erhvervssekretariet i Ballerup har som en del af samarbejdet forpligtiget sig til en medfinansiering på kr. pr. år i form af arbejde og i alt yde op til 633 timer/år til aktiviteter for iværksættere såfremt efterspørgslen er til stede. Erhvervssekretariet servicerer primært iværksættere m.m. fra Ballerup og Ledøje Smørum Kommuner. I 2002 fik 40 iværksættere rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan. En del fik herudover ekstern rådgivning fra revisor eller advok. Virksomhedsideerne spændte fra blomsterhandleren over konsulentvirksomheder til revolutionering af forbrændingsmotoren og overtagelse af en del af NOVO s virksomhed. Af de 40 virksomheder, er der kun enkelte, der ikke er startet. 57 treårige virksomheder blev kontaktet med et tilbud om et serviceeftersyn. En del af disse fik efterfølgende rådgivning hos advok og revisor. I samarbejde med Metalindustriens fagskole og bankerne i Ballerup er der gennemført 3 uddannelsesforløb for IT-supportere, systemoperører og deknikere omhandlende ca. 320 elever og ca. 100 forretningsplaner. Erhvervssekretariet nåede ikke afholde kurser for iværksættere i 2002, men alle med kursusbehov har deltaget i kurser hos de øvrige samarbejdsparter.

6 Erhvervssekretariet har samlet anvendt ca. 740 timer til opgaver vedrørende iværksættere i Den finansielle støtte fra sten ophører med udgangen af Situionen vedrørende service til iværksættere er herefter uafklaret, men regeringen arbejder på et udspil, hvor Kontaktpunkter og TIC centre i hele landet sammenlægges så der på landsbasis etableres 5-10 regionale centre for erhvervsservice. Det kan således forventes, der i 2004 etableres et Hovedstadsregionalt center der skal stå for den samlede erhvervsservice. orienteringen tages til efterretning s beslutning Tiltrådt. Chefkonsulent Finn Olsen orienterede om et projekt på ældreområdet, han er i gang med udvikle. Udvalget fandt projektet interessant og foreslår, Finn Olsen forelægger projektet for Socialudvalget. Forslag til etablering af genbrugsprojekt , 3. september 2002, pkt. 8. besluttede på mødet den 3. september 2002, forvaltningen udarbejdede forslag til etablering af et genbrugsprojekt med økonomiske konsekvenser. Kommunen har etableret en række beskæftigelsesprojekter, hvortil kontanthjælpsmodtagere bliver henvist til aktivering. I projekterne henvises også personer fra AF i jobtræning. har godkendt, der også kan ansættes personer i fleks- og skånejob på projekterne.

7 Personer, der aktiveres i de kommunale projekter, har andre problemer end ledighed. Det er derfor projekternes opgave, udvikle sociale og andre kompetencer med henblik på udsluse personerne til ordinær eller støttet beskæftigelse på det prive eller offentlige arbejdsmarked. Ved etablere et genbrugsprojekt i samarbejde med genbrugsstionen får vi et mere nuanceret tilbud til kontanthjælpsmodtagerne, samtidig med kasserede effekter bliver genanvendt. Forvaltningen har gennemgået mulighederne for etablere projektet inden for de eksisterende rammer både personale- og bygningsmæssigt. Bygninger: Med hensyn til bygningerne foreslår forvaltningen, den eksisterende bygning på genbrugsstionen anvendes til aflevering af effekter. Beklædningsgenstande til genanvendelse afleveres til Bakosy, som reparerer og renser/vasker tøjet inden det sælges. Møbler til genanvendelse afleveres på træværkstedet, som reparerer møblerne inden de sælges. Bygningerne på Lindbjergvej 80, der i dag anvendes til Grøn Cering og Info-værksted, anvendes til butik. Grøn Cering omlægges til et kantineprojekt i samarbejde med Ballerup Sprogcenter. Info-værkstedet, som er et EDB-projekt for flygtninge/indvandrere lægges sammen med EDB-projektet på Bakosy og flyttes dertil. Personale: Lederen af projektet Grøn Cering bliver daglig leder af genbrugsprojektet. Medarbejderen på Info-værkstedet, der er ans i skånejob overføres til Bakosy, og lederen af Bakosy overtager ledelsen af Info-værkstedet. Info-værkstedet har indtil været ledet af koordinoren på Lindbjergvej. Han er ophørt denne do. På hvert af projekterne er der mandskabskøretøjer med lad. Disse køretøjer indgår i projektet sammen med lederne af havepasningsordningen. Køretøjerne anvendes til transport af effekterne fra genbrugsstionen til butikken. Derved udnyttes køretøjerne optimalt, og der skal ikke anskaffes yderligere køretøjer. Projektet kan også baseres på et samarbejde med f.eks. kommunens plejehjem, hvor effekter kan afhentes i forbindelse med rydning af boliger efter dødsfald. Endvidere kan projektet tilbyde afhente effekter, som kan sælges i butikken, i prive hjem. Økonomi:

8 Med baggrund i erfaringer fra lignende projekter i andre kommuner forventes det, de årlige indtægter ved salg udgør kr. Udgifter til projektleder, driftsomkostninger m.v. dækkes af indtægter ved salget. Kontanthjælsmodtagere i aktivering modtager hjælp under aktiveringen. Der oprettes 2-3 fleks-/skånejob, der finansieres af puljen for Ballerup Kommunes sociale ansvar. Projektet kan have 8 personer i alt ekskl. lederen. der etableres et genbrugsprojekt som beskæftigelses-/fleks- /skånejobprojekt. s beslutning Tiltrådt. Der udarbejdes budget med finansiering af udgifter inden for udvalgets ramme. Salgsindtægter indgår som indtægter i projektet. Forslag til etablering af kantineprojekt på Ballerup Sprogcenter I forbindelse med etablering af genbrugsprojekt på Lindbjergvej 80 og samtidig nedlæggelse af projektet Grøn Cering, er der behov for etablering af et egentligt kantineprojekt, som primært retter sig mod personer med anden etnisk baggrund end dansk, og som går til danskundervisning på Ballerup Sprogcenter. Ballerup Sprogcenter flyttede i 2002 til lokalerne Malmparken 10. Siden etableringen har sprogcentret forslået, der blev etableret en kantine som et beskæftigelsesprojekt, idet mange af kursisterne ønsker blive beskæftiget inden for dette arbejdsområde. Det vil

9 derfor være nurligt, der etableres et kantineprojekt på sprogcentret som tilgodeser det konsterede behov. Iflg. Arbejdsmarkedsredegørelsen fra Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn er det et område hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Det vil derfor være relevant etablere et projekt på sprogcentret, hvor danskundervisningen kan kombineres med aktivering på stedet. Ved etablering et kantineprojekt skal der ansættes en projektleder. Derudover kan der være 8 personer i aktivering. På grund af køkkenets størrelse kan der max. være 4 ad gangen. Ved indførelse af 3-2 modellen er mulighederne for aktivering forbedret, idet kursisterne er i aktivering hele dage. På sprogcentret er der daglig ca. 200 kursister og ca. 35 lærere. Økonomi: Det forventes, nettoindtægterne fra salget vil udgøre ca kr. årligt. Køkkenet stilles frit til rådighed for projektet. Ved etablering af genbrugsprojektet frigøres midler til projektleder på kantineprojektet. Kursister i aktivering modtager sociale ydelser. Projektet kan således etableres inden for den samlede ramme på beskæftigelsesområdet. der etableres et kantineprojekt på Ballerup Sprogcenter inden for den samlede ramme på beskæftigelsesområdet. s beslutning Tiltrådt. Årsstistik for Det Sociale Nævn

10 Det Sociale Nævn i Københavns Stsamt udgiver en gang årligt en stistik for nævnets afgørelser i året der er gået. Stistikken består af en række tabeller der viser sagsområde, afgørelsestype, afgørelsesmåde (nævn/formand), sagsbehandlingstid og klagefrekvensen for de enkelte kommuner. For Ballerup Kommune har nævnet afgjort i alt 274 sager i I 74,8 procent af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afgørelse. I 6,6 procent af sagerne har nævnet ændret kommunens afgørelse. I 7,7 procent af sagerne har nævnet hjemvist sagen til fornyet behandling. I 10,9 procent af sagerne har nævnet afvist behandle sagen. For alle kommuner i Københavns Amt ser procenterne således ud. Stadfæstet: 66%, Ændret: 12,3%, Hjemvist: 11%, Afvist: 10,7%. Ingen kommune i amtet har så lav en ændringsprocent som Ballerup. Der er således grund til antage, vi træffer korrekte afgørelse i sort set alle sager. Bilag Årsstistik for 2002 (ligger til gennemsyn i sagen) orienteringen tages til efterretning. s beslutning Tiltrådt. Forslag til fornyelse af kontrakter med Grantoftegårdfonden

11 Det er i samarbejdsaftalen mellem Ballerup Kommune og Grantoftegårdfonden aftalt, parterne i lovet af halvdel af 2. år i kontraktperioden ( ) skal gennemføre en forhandling af 2 nye år for den samlede kontraktperiode. Det er endvidere aftalt, parterne kan ændre kontrakterne i aftaleperioden, hvis man er enige herom. I den oprindelige kontrakt har Ballerup Kommune forpligtet sig til anvende 26 aktiveringspladser fordelt på 3 kegorier. Det var oprindelige tanken udvikle en form for introducerende aktivering. Indtil nu har denne form for aktivering ikke været anvendt, og det foreslås derfor udgå af aftalen. Herudover skelnedes mellem erhvervsrettet og erhvervsforberedende aktivering. I praksis har det vist sig vanskeligt skelne mellem disse to former. Det foreslås derfor der fremover alene anvendes et aktiveringsbegreb. Forslaget medfører tillige Ballerup Kommune forpligter sig til køb af 25 pladser, men til en sammenlagt pris af samme størrelsesorden. Forslaget er drøftet med ledelsen i Grantoftegårdfonden, således der er enighed om forslaget. De foreslåede ændringer af kontrakten godkendes beslutning et ændres til følgende (1. afsnit) Det er i samarbejdsaftalen mellem Ballerup Kommune og Grantoftegårdfonden aftalt, parterne hvert år i løbet af 2. halvår i kontaktperioden ( ) skal gennemføre en forhandling for det nye år for den samlede kontraktperiode på 4 år. Ændringerne godkendt. Studietur til Amsterdam

12 , den , pkt. 7., den , pkt. 6. Udvalget besluttede den endeligt program for studieturen forelægges i februar. Forvaltningen har undersøgt forskellige priser på flyrejser og pakkeløsninger til Amsterdam. Alle selskaber har tilbud på flyrejser, men det forudsætter, man er bortrejst nten mellem lørdag og søndag. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil prisen på flyrejse alene være ca kr. Udvalget har kr. til disposition i indeværende år, da der er overført midler fra Forvaltningen foreslå derfor, afrejsetidspunktet ændres, så man er bortrejst mellem lørdag og søndag. afrejsetidspunkt for studieturen ændres. s beslutning Ændret til afrejse 9. eller 10.5 og hjemkomst 15.5.