Etape 1 er nu detailprojekteret, og der har været afholdt en indbudt licitation blandt 5 entreprenører.

Transkript

1 Møde i Social- og Sundhedsudvalget DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-9) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Tilmeldinger til FKKA s konference gennemføres. b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt deret 6. februar 2003 (udsendes) Oversigt over liste deret 6. februar 2003 uddeltes. c. Orientering om vuggestuen i Hestens Kvarter 26 Not af 6. februar 2003 (udsendes) Til efterretning. Ombygning af plejehjemmet Toftehaven Social- og Sundhedsudvalget den 16. januar 2001, pkt. 6 Social- og sundhedsudvalget den 13. november 2001, pkt. 2 Social- og Sundhedsudvalget den 15. januar 2002, pkt. 10 Social- og Sundhedsudvalget den 9. april 2002, pkt. 3

2 Etape 1 er nu detailprojekteret, og der har været afholdt en indbudt licition blandt 5 entreprenører. Det færdige projekt forelægges nu til godkendelse. Licitionsresultet oversteg den afste ramme til byggeriet og er derfor efterfølgende bearbejdet. Der blev udarbejdet et besparelseskalog, som blev forlagt byggeudvalget. Byggeudvalget godkendte besparelser og projektændringer, som nu er indarbejdet i det færdige projekt. Ved mødet vil projektet, tidsplanen og økonomien blive gennemgået af ingeniør Birgit Elleby Jørgensen, Teknisk forvaltning. Projektet overgår herefter til realisering, og projekteringsarbejdet vil efterfølgende koncentrere sig om etape 2. Revideret hovedprojekt (ligger i sagen) Tidsplan af (udsendes) Licitionsresult af (udsendes) Besparelseskalog/acceptsum (udsendes) Kommunalbestyrelsen Skole- og Socialforvaltningen foreslår det reviderede hovedprojekt godkendes, tidsplanen godkendes, og der frigives kr. fra projekt nr til finansiering af Ballerup Kommunes andel af 1. etape, servicearealer. Tiltrådt.

3 Forslag til visiteringsstregi for rengøringsydelser i hjemmeplejen Social- og Sundhedsudvalget den 28. januar 2003, pkt. 1 I sidste møde besluttede Social- og Sundhedsudvalget godkende visitionsændringerne med udgangspunkt i opgaver udføres hver 14. dag, og sagen fremsendes til høring i Ældrerådet forud for endelig beslutning. På nuværende tidspunkt er 196 borgere, der i forvejen modtager praktisk bistand fra Service & Rengøringsholdet, informeret om der foretages en individuel revisitering med udgangspunkt i opgaver udføres hver 14. dag. Revisiteringen er planlagt til gennemførelse i uge 4, 5 og 6. De første meldinger på dette arbejde er, brugerne anser det for positivt. Den tilsvarende proces, der både omfter flytning af rengøringsopgaven fra basisgrupperne til Service & Rengøringsholdet og den tidsmæssige omlægning for 215 modtagere kan gennemføres i ugerne 8, 9 og 10. Udover godkendelse af disse omlægninger er der udarbejdet en økonomisk konsekvensberegning af den nye opgavemængde, som den er opgjort på basis af registreringer i uge 41 i Denne beregning viser behov for tilførsel af 4,8 mio. kr., der alene skyldes en tilgang af opgaver. Opgørelsen viser en stigning på 9% i forhold til tilsvarende opgørelse i Budgetgrundlaget for 2003 var aktivitetsniveauet ved udgangen af Forudsætningen for behovet for en budgetudvidelse på 4,8 mio. kr. er, udgangspunktet for rengøringshjælp er hver 14. dag, dog under hensyntagen til borgerens individuelle situion. Høringen i Ældrerådet vedrørende denne opgaveomlægning foretages d. 10. februar. Udtalelse fra Ældrerådet (foreligger ved mødet) Social- og Sundhedsudvalget vedr. procedure

4 Kommunalbestyrelsen vedr. budgetopfølgning Skole- og Socialforvaltningen foreslår, der træffes endelig beslutning på baggrund af Ældrerådets høringssvar. Udtalelse fra Ældrerådet deret 11. februar 2003 uddeltes på mødet. Svarskrivelse tilsendes Ældrerådet. Sagen i øvrigt godkendt. Orientering om frit valg på ældreområdet (tandpleje) Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2002, pkt. 9 Ved forlængelse af kommunes ældretandplejeforsøg, blev årgang 1918 og 1935 tilbudt valgfri ældretandpleje. De første erfaringer fra dette initiiv forlægger nu. Hovedkonklusion er: Samlet Årgang 1918 Årgang 1935 Kommunal klinik 29% (184) 31% (31) 29% (153) Priv klinik 50% (312) 25% (25) 54% (287) Svarer ikke 21% (132) 44% (44) 17% (88) Tallene i parentes er antal personer.

5 De første erfaringer med valgfri ældretandpleje viser: Selve formålet med ældretandpleje, få flere ældre til gå regelmæssigt til tandlæge er opfyldt da 79% tager imod tilbudet, på landsplan vurderes det 55 60% går regelmæssigt til tandlæge. 25% af årgang 1918 vælger en priv klinik. 54% af årgang 1935 vælger en priv klinik, det skyldes formentlig væsentligt flere af årgang 1935 end årgang 1918 har en priv tandlæge de går til regelmæssigt. Ordningen understøtter derved årgang 1935 går regelmæssigt til tandlæge. 44% af årgang 1918 svarer ikke på tilbudet og kommer dermed ikke med i ordningen. Årgang 1919 var det 9% der ikke svarede (gamle ordning). Der er sket en betydelig stigning i antal borgere i den ældre årgang der ikke svarer. Afstanden til den nærmeste kommunale klinik, ser ud til have en væsentlig betydning for om borgene vælger en priv eller kommunal klinik. Not: Deltagelse i ældretandplejen i 2002 efter indførelse af valgfrihed (ligger i sagen) Social- og Sundhedsudvalget Skole og Socialforvaltningen foreslår, orienteringen tages til efterretning. Godkendt. Udkast til en samlet kommunal integrionspolitik Økonomiudvalget den 24. april 2001, pkt. 29

6 På initiiv fra Integrionsrådet besluttede Økonomiudvalget i foråret 2001, der skulle udarbejdes en samlet integrionspolitik for Ballerup Kommune. Der blev neds en embedsmandsgruppe med følgende kommissorium:.. udarbejde et forslag, der indeholder kommunens holdninger, stregier og handleplaner inklusive succeskriterier/kvalitetsmål og forslag til opfølgning. Desuden skal forslaget indeholde de stregier og handleplaner, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen på området. Udarbejdelsen sker i tæt samarbejde med Integrionsrådet. I 1998 vedtog Kommunalbestyrelsen en overordnet målsætning for integrionsarbejdet:..målet er, i dialog og med respekt for de etniske minoriteters integritet sikre, de etniske minoriteter i kommunen reelt bliver ligestillet med andre borgere, dvs. med samme muligheder og pligter som danskfødte. Endvidere er det målet sideløbende sikre en koordineret kommunal indss i forhold til grupper og enkeltpersoner, og arbejde på, dialogen i lokalsamfundene også omfter de etniske minoriteter. Embedsmandsgruppen har anvendt kvalitetsmålskonceptet som en egnet metode til skabe en direkte sammenhæng mellem den overordnede målsætning og en udmøntning i konkrete indsser. Dette indebærer, det af politikken fremgår, dels hvilken generel politik kommunen har på diverse områder, behovet for en særlig indss, og de visioner, mål, stregier og konkrete indsser (eksisterende og fremtidige), som skal føre til opfyldelsen af den overordnede målsætning. Integrionspolitikken rummer en række hovedbudskaber, som arbejdsgruppen finder centrale for en vellykket integrionsindss: - Integrion er et fælles ansvar, der kræver, både danskere og udlændinge er aktive - Integrion handler om undgå marginalisering og polarisering i samfundet - Forudsætningen for et fredeligt og velfungerende lokalsamfund er, der til stadighed arbejdes for rummelighed og mangfoldighed, så borgerne trives individuelt og med hinanden - Integrion foregår på alle områder i samfundet og kræver samarbejde mellem det offentlige og det prive, mellem professionelle og frivillige, og der arbejdes tværsektorielt og tværfagligt.

7 - Nøgleordene for den vellykkede integrionsindss er koordinion, så der skabes helhed og sammenhæng, samt åbenhed, dialog og gensidig respekt. Disse hovedsynspunkter er værdigrundlaget for indholdet i integrionspolitikken. Følgeskrivelse til "Udkast til integrionspolitik" af (udsendes) Udkast til Ballerup Kommunes Integrionspolitik af (udsendes) Kommunalbestyrelsen Skole- og Socialforvaltningen foreslår, sagen anbefales til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Fremsendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Ballerup Forældrenævn. Ansøgning om tilskud til Døveforeningen af Tegnsprogshuset (tidl. Kulturhuset) i h.t. 115 i Serviceloven Social- og Sundhedsudvalget, den 11. april 2000, pkt. 4 Social- og Sundhedsudvalget, den 13. februar 2001, pkt. 11 Social- og Sundhedsudvalget, den 14. maj 2002, pkt. 9

8 Døveforeningen har siden 2000 årligt modtaget tilskud fra Ballerup Kommune til delvis dækning af lønudgift og husleje. Beløbene er beregnet udfra antal af medlemmer bos i Ballerup Kommune. I 2002 androg tilskuddet kr. Tegnsprogshuset er fysisk placeret på Nørrebro og benyttes af brugere fra hele hovedstadsområdet. Huset tilbyder aktiviteter og medvirker til fremme sociale netværk. I Café 17 kan medlemmerne få et godt, billigt måltid eller blot mødes over 1 kop kaffe. 37 kommuner er ansøgt om tilskud i kommuner har bevilget tilskud til kulturhuset. Der er 22 medlemmer fra Ballerup Kommune. For 2003 har Døveforeningen ansøgt om tilskud til hele budgettet og ikke kun til husleje og den pædagogiske medarbejder. Andel til hele budgettet andrager ,15 kr. Hvis man kun ser på udgifterne til husleje og pædagogisk medarbejder, blive kommunens andel kr. Kontaktgruppens høringssvar: Anbefaler, der ikke bevilges tilskud til dækning af løn- og personaleomkostninger, men der bevilges kommunens andel i forhold til antal medlemmer til de øvrige udgifter. Kommunens andel udgør herefter kr. Ansøgning af 15. november 2002 med bilag (udsendes) Foreningens love (ligger i sagen) Social- og Sundhedsudvalget Skole- og Socialforvaltningen foreslår, der meddeles afslag på ansøgning om tilskud i forhold til hele budgettet og

9 udvalget bevilger et tilskud på kr. til Døveforeningen - Tegnsprogshuset - i henhold til 115 i Serviceloven for 2003 til forholdsvis dækning af samtlige udgifter, bortset fra løn- og personaleomkostninger. Godkendt. Forslag til redegørelse vedr. grundtakstfinansiering til det regionale udviklingsråd I forbindelse med opfølgningen på grundtakstreformen skal kommunerne i 2003 og 2004 udarbejde en redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd i Københavns Amt. n skal fremsendes inden 1. marts hvorefter Rådet udarbejder en samlet redegørelse til Socialministeriet inden 1. maj. I bestemmelserne er det fastlagt, berørte brugerorganisioner skal høres inden indsendelse. Det anbefales redegørelsen sendes til høring i Ballerup Kommunes Handicapråd, der har møde den 13. februar 2003, således høringen finder sted inden Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse. Der vil senere finde en høring af brugerorganisioner sted på regionalt plan. Repræsentanter fra FKKA og Amtet har udarbejdet en skabelon for redegørelserne udformet som et spørgeskema for sikre sammenlignelige redegørelser fra kommunerne. Som anført i skemamerialet har der været vanskeligheder med anvende udtræk af de lovpligtige indberetninger til Den Sociale Dabase. I kommentarerne til skemaerne er der nærmere redegjort for de forhold der har været kendetegnende for forløbet i Generelt er der grund til påpege, de administrive opgaver i forbindelse med reformen har været omftende og i overensstemmelse med de oprindelige samarbejdsaftaler med Amtet, er der ikke truffet mere grundlæggende beslutninger på

10 områderne. Det er forvaltningens vurdering, Ballerup Kommune således har levet op til de oprindelige aftaler, som blev indgået i forlængelse af finansieringsreformen. Skemameriale vedr. kommunal redegørelse for 2002 (udsendes) Kommunalbestyrelsen Skole- og Socialforvaltningen foreslår, redegørelsen anbefales til Økonomiudvalget. Fremsendes direkte til Det Regionale Udviklingsråd. Årsstistik for Det Sociale Nævn Det Sociale Nævn i Københavns Stsamt udgiver en gang årligt en stistik for nævnets afgørelser i året der er gået. Stistikken består af en række tabeller der viser sagsområde, afgørelsestype, afgørelsesmåde (nævn/formand), sagsbehandlingstid og klagefrekvensen for de enkelte kommuner. For Ballerup Kommune har nævnet afgjort i alt 274 sager i I 74,8 procent af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afgørelse. I 6,6 procent af sagerne har nævnet ændret kommunens afgørelse. I 7,7 procent af sagerne har nævnet hjemvist sagen til fornyet behandling. I 10,9 procent af sagerne har nævnet afvist behandle sagen.

11 For alle kommuner i Københavns Amt ser procenterne således ud. Stadfæstet: 66%, Ændret: 12,3%, Hjemvist: 11%, Afvist: 10,7%. Ingen kommune i amtet har så lav en ændringsprocent som Ballerup. Der er således grund til antage, der træffes korrekte afgørelse i stort set alle sager. Årsstistik for 2002 (ligger til gennemsyn i sagen) Social- og Sundhedsudvalget Skole- og Socialforvaltningen foreslår, orienteringen tages til efterretning. Godkendt. Forsøg med flexpladser i dagtilbud til førskolebørn Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2003, pkt. 14 Økonomiudvalget den 21. januar 2003, pkt. 9 Som opfølgning på budgetaftalen om "fleksible institutionspladser" foreslås det, der etableres et forsøg med flexpladser med neds forældrebetaling på dagtilbudsområdet for førskolebørn. Både udviklingen på arbejdsmarkedet om fleksibel arbejdstid, herunder hjemmearbejdspladser mv. og de fleksible elementer, der ligger i den forlængede barselsorlov, indikerer et dagtilbud ikke nødvendigvis altid bør være 5 dage ugentligt.

12 Derfor foreslås det, der i 2003 etableres et forsøg med flexpladser. En flexplads er et tilbud om neds pasningstid i forhold til fuld åbningstid og dertil svarende neds forældrebetaling. Loven fastsætter ingen nærmere bestemmelser om tilbud på neds tid blot tilbudet dækker barnets behov og er i overensstemmelse med lovens formålsangivelse for dagtilbud. Tilsvarende fastsætter loven ikke særlige bestemmelser om betaling for tilbud på neds tid. Det er således kun muligt, skabe en reliv prisforskel mellem ordinære pladser og flexpladser gennem anvendelse af det kommunale tilskud, der bl.a. anvendes til nedsætte forældrebetalingen for småbørns-tilbud (dagtilbud indtil barnet fylder 3 år). Forældrebetalingen for en flexplads fastsættes til 75 pct. af fuld takst. Indtil 3 år Månedsbetaling Ordinær Flexplads Forskel år En flexplads er på max. 3 ugentlige dage uden tidsmæssige begrænsninger. Forældre kan med mindst en måneds varsel løbende veksle mellem en ordinær plads og en flexplads så længe den enkelte institution højest har 4 flexpladser. Alle kommunens 61 dagtilbud afleverer 3 pladser til ordningen, der efter en særlig fordelingsnøgle enten kan bruges som fuldtidspladser, en kombinion af fuldtids- og flexpladser eller kun flexpladser. Den enkelte forælder afgør ved visitionen om det skal være en fuldtidsplads eller en flexplads. Såfremt institutionen allerede har 4 beste flexpladser, kan forældrene ikke vælge en flexplads. Det økonomiske tab mellem den ordinære forældrebetaling og den nedste forældrebetaling for en flexplads kan finansieres efter følgende model. Kombinionsmulighed nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 nr. 5 Ordinære pladser Fuldtidspladser Flexpladser Antal mødedage pr. uge Forældrebetaling Indtil 3 år år

13 I eksemplet illustreres hvorledes en institution til 60 børn tildeles 57 ordinære pladser, og 3 pladser, der kan kombineres på forskellige måder. Samlet set vil institutionen opleve, antallet af børnenes mødedage for en uge vil ligge i intervallet dage. Indtægten fra forældrebetalingen vil være uændret. Forslaget udløser ikke ekstra personalenormering, men der gives rammebevilling i forhold til antal børn. Dvs. ved gå fra 60 til 61 bøn udløses 370 kr. månedligt for et vuggestuebarn og 187 kr. månedligt for et børnehavebarn. Hvis forslaget praktiseres i kommunens 61 institutioner, der er henvendt til førskolebørn og alle institutionerne anvender kombinionsmuligheder 3-5 vil det samtidig give 61 ekstra pladser. Et tilsvarende tilbud i dagplejen undersøges. Kommunalbestyrelsen Skole- og Socialforvaltningen foreslår, hver enkelt institution til førskolebørn nednormeres med tre ordinære pladser idet disse efterfølgende kan anvendes til fuldtidspladser eller flexpladser, den månedlige forældrebetaling fastsættes til kr. for de ½-2 årige og kr. for de 3-5 årige for en flexplads og ordningen evalueres i løbet af efteråret 2003 med henblik på vurdere om ordningen videreføres i 2004 Indstilles til godkendelse.