Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Transkript

1 København den 3. oktober 2013 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Finn Kyed Hanne Birgitte Nylev Kaj Teglmann Bendixen Mikael Nielsen Palle Lind Jensen Torben Andresen Lindhardt Verner Seibæk Organisation: Dansk Metal DS Håndværk & Industri DS Håndværk & Industri Dansk Metal DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet Dansk Metal DI Organisation for erhvervslivet Gæster: Jens Christian Pedersen Skive Tekniske skole Sekretariatet: Niels Bylund Industriens Uddannelser Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. Tirsdag d. 24. september 2013 Kl I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D 5.sal mødelokale 1780 København V. Tid: Program: Ankomst og kaffe UG1 møde 12.15? Frokost 1

2 UG 1 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser A. Fra sekretariatet B. Fra Udvalgets medlemmer 3. EUD området A. Projekt Studentermerit B. DM i Skills C. Praktikpladscentre 4. AMU området A. AMU analyse på værktøjsområdet B. Nye godkendte AMU kurser i FKB 2244 C. AMU Analyse på området for mekanisk sikring 5. Mødeplanlægning A. plan for UG1 - udvalgsmøder 2013/14 6. Evt. BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 2 Mødekalender Notat fra Gruppemedlem Mikael Nielsen 2

3 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden Mødets dagsorden blev godkendt og der blev da udviklingsgruppen er blevet beskikket med 2 nye medlemmer - gennemført en præsentationsrunde 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet A. Information og erfaringer fra VM i Leipzig I dagene fra Den juli 2013 blev der afholdt World Skills 1 i Leipzig (på Trade Fair Grounds) i Tyskland unge deltagere heriblandt to danske industriteknikere - konkurrerede på livet løs inden for hver deres fag mens over besøgende, spændte så på. I vedhæftede notat (bilag 2) har jeg sammenfattet nogle af de indtryk jeg fik ved arrangementet. 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet A. Information og erfaringer fra VM i Leipzig DS Håndværk og Industris vurdering og dermed indspil til debatten om MI s deltagelse ved World Skills er på et helt overordnet plan, at det giver for lidt tilbage profilering og markedsføringsmæssigt i forhold til de ressourcer der lægges i det. B. Konference for Industriens Uddannelser (MI/UG) 2013 B. Konference for Industriens Uddannelser (MI/UG) 2013 Der vil i lighed med sidste år blive afholdt en konference i efteråret for medlemmer af det faglige udvalg samt udviklingsgrupperne. Konferencen holdes den 31. oktober 1. november Den første dag vil have fokus på MI-rettede aktiviteter, mens den anden dag holdes sammen med Industriens Fællesudvalg (IF). C. Ny uddannelseskonsulent i MI C. Ny uddannelseskonsulent i MI Den 1. oktober kan vi byde velkommen til Anne Nyegaard som ny konsulent i MI. 1 I 1947 blev det første nationale mesterskab afholdt i Spanien. I 1950 blev nabolandet Portugal inviteret til at deltage. I de efterfølgende år kom flere og flere lande med: Marokko, Frankrig, Storbritanien, Tyskland, Schweiz, Fra 1973 blev mesterskabet afholdt hver andet år. Tyskland har været vært to gange før - i 1961 og 1973 i henholdsvis Duisburg og München. Siden 1999 har mesterskabet heddet WorldSkills. 3

4 Anne er 37 år og oprindeligt uddannet i den finansielle sektor. Hun er HD(O) fra CBS og har bl.a. arbejdet som erhvervsrådgiver og projektchef i Nykredit. Anne har senere læst til cand. pæd. i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet (DPU). Hun har arbejdet i Undervisningsministeriet og kommer til os fra en stilling som konsulent i VUC Sekretariatet. Anne afløser Merete Christoffersen, der stoppede den 31. juli. Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer i.a.b. 3. EUD området A. Projekt studentermerit På vegne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) skal organisations repræsentanter i UG1 og UG2, i næste uge (37), sammen med en fagkonsulent og en jurist fra Undervisningsministeriet og nogle smede og industriteknik faglærere, forsøge at udarbejde et råskitse og ramme forslag i fællesskab vedrørende etablering af en meritadgangsvej for studenter til smede og industriteknik uddannelserne. Der sigtes efter at skabe en standard merit-model, som også i fremtiden skal kunne anvendes på andre MIuddannelser. Målet er helt overordnet, at skabe et attraktivt EUD tilbud for studenter, der ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse og karriere i metal og maskinindustrien. Sekretariatet vil på mødet, sammen med organisationsrepræsentanterne i UG1 redegøre nærmere for de opnåede resultater og erfaring. 3. EUD området A. Projekt studentermerit Sekretariatet og organisationsrepræsentanterne opridsede kort de resultater vi var nået frem til på et miniseminar med undervisningsministeriet i uge 37. Der udspandt sig herefter en debat om emnet, hvor sekretariatet noterede stikord som: At en massiv markedsføring af vore uddannelser er bedre, end at slække på adgangskravene At adgangskravene i stedet bør skærpes At erhvervsuddannelsernes image for alvor lider skade hvis vi går på kompromis med praktikken i uddannelserne At de fleste KVU uddannelser netop lider under deres åbne adgangsmulighed uden praktisk erfaring At skolerne skal være bedre til at tilbyde virksomhederne en SKP elev, mens deres lærling er på skole At der bør etableres kvoter for uddannelsesprofilen for uddannelsesvejeledere Sekretariatet har fra Mikael Nilsen modtaget et notat som vedhæftes som bilag til referatet. 4

5 B. DM i Skills rykker til Aalborg Aalborg og Region Nordjylland er vært for DM i Skills Datoen for mesterskabet er sat til den januar, og stedet er Gigantium som er et stort idræts- og kulturcenter i Aalborg med et samlet areal på cirka kvadratmeter. MI deltager med regionsvindere til 3 konkurrencefag (Industritekniker, personvognsmekaniker og smedeuddannelsen) B. DM i Skills rykker til Aalborg Det blev anbefalet at meddele de skoler som gennemfører regionsmesterskaberne, at de i forbindelse med dette event, bør invitere de ældste folkeskoleklasser på besøg. Ligeledes er det vigtig at få skabt kontakt til lokal pressen i den sammenhæng. Desuden er værktøjsmager uddannelsen med i Aalborg som demonstrationsfag C. Praktikpladscentre Efter politisk aftale fra efteråret 2012 er der oprettet praktikcentre inden for en lang række erhvervsuddannelser med adgang til skolepraktik. I MI s fremtidige dialog med praktikcentrene vil vi lægge vægt på at: C. Praktikpladscentre i.a.b. Praktikcentrene bidrager til at sikre flest muligt praktikpladser i virksomheder Praktikuddannelsen i centrene er fagligt og kvalitativt forsvarlig Der er geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov Med etablering af praktikcentrene vil der komme mere fokus på erhvervsuddannelsernes praktikmål og tilhørende redskaber som praktikerklæringer. For MI er det vigtigt, at praktikmålene og praktikerklæringerne styrker dialogen mellem virksomheder, skoler, praktikcentre og elever om, hvad eleverne skal lære og/eller har lært i en given praktikperiode. MI ønsker at få sat fokus på tydeliggørelse af praktikmål på erhvervsuddannelserne samt på udvikling af en skabelon for praktikerklæringer, der skal være fælles for alle MI s erhvervsuddannelser. Skabelonen for praktikerklæringen skal indeholde en form for taksonomi, der kan synliggøre, i hvilken grad eleven i den pågældende praktikperiode har opnået de kompetencer, der er beskrevet i praktikmålene i uddannelsesordningen. Frem mod MI/UG konferencen den 31/10 og 1/11 5

6 er tre erhvervsuddannelser i MI, med som forsøg i dette arbejde. I arbejdet vil der bl.a. være fokus på: Undervisningsministeriets formkrav til beskrivelse af praktikmål Praksis for beskrivelse af praktikmål på de tre udvalgte uddannelser Praksis for udformning af praktikerklæringer på de tre udvalgte uddannelser Behov for sammenhæng mellem beskrivelse af praktikmål og ordlyden i praktikerklæringerne Præsentation af forskellige muligheder for taksonomier til beskrivelse af i hvilken grad eleven har opnået praktikmålene Udvælgelse af en taksonomi Udarbejdelse af en skabelon for praktikerklæringer Udarbejdelse af praktikerklæringer til de tre udvalgte uddannelser (skal efterfølgende anvendes som eksemplariske eksempler) Udarbejdelse af en beskrivelse til skolerne om anvendelse af praktikerklæringer 4. AMU området A. Analyse af efteruddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere MI/UG1 søgte og fik i 2012 bevilget midler fra AMU puljen til at, undersøge kompetence- og uddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere med henblik på at skabe et nyt grundlag for udvikling af arbejdsmarkeds uddannelser i hensigtsmæssige uddannelses strukturer inden for rammen af FKB 2244 maskin og værktøjsområdet. Projektet er nu afsluttet 2 med en rapport, der beskriver resultaterne fra fase 1, 2 og 3 og samt nogle betragtninger over og anbefalinger 4. AMU området A. Analyse af efteruddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere Uddannelsesleder Jens Christian Petersen som pga. AMU analysen på værktøjsmager/tekniker området var inviteret med til dagens møde, indledte med en kort branche status: Branchen er presset og har været presset på pris siden finanskrisen startede men mange virksomheder har heldigvis også i den periode været igennem forskellige udviklings processer som betyder, at flere af dem i dag, reelt kan konkurrere med Kina. Analysen har været drøftet på LUU mødet på skolen den 19. marts og har også via fabrikant 2 Bortset fra gennemførelse af en afsluttende workshop 6

7 vedrørende behov for udvikling af arbejdsmarkeds uddannelser (se bilag 3) 3 Specifikt for AMU kurserne i FKB 2244 peger analysen på et: - Ønske om at bearbejdnings- og CAM kurser løftes op på et specialistniveau, og måske også kan udbydes i nogle kortere forløb. - Ønske om kurser indenfor LEAN, og team samarbejde. - Ønske om specifikke GPS kurser gældende ved værktøjsdokumentation - Ønske om kurser indenfor El, elektronik og fejlfinding. foreningen, været præsenteret på DI s årsmøde i maj måned. Der mangler lærlinge til værktøjsmager og værktøjstekniker uddannelserne på både Fyn og Jylland og 7 af de nu 35 erhvervs uddannede værktøjsteknikere, arbejder i dag i udlandet. Virksomhederne efterlyser mere detaljerede praktikmål med en faglig progression gennem uddannelserne. På spørgsmål om afrapportering og skuemestrenes arbejde hermed, blev det aftalt, at der i svendeprøve vejledningen skulle indskrives en sidetalsbegrænsning. Dette og øvrig opfølgning på rapporten vil ske i et tær samarbejde mellem skolen og sekretariatet i nær fremtid Specifikt for værktøjsmager uddannelsen peger analysen på et: - Ønske om at forretningsforståelse kommer med i grunduddannelsen evt. på begyndende niveau. - Ønske om at værktøjsmageren fik lidt viden om at deltage i projektstyring, som eksempelvis tovholder. - Ønske om fokus på internationale kompetencer Specifikt for værktøjstekniker uddannelsen peger analysen på et: - Ønske om at forretningsforståelse bliver en del af kompetencerne på værktøjsteknikeruddannelsen - Ønske om langt mere projektledelse end i dag på værktøjsteknikeruddannelse. - Ønske om innovative kompetencer, som skal være med til at hjælpe værktøjsvirksomhederne til en bedre konkurrencesituation. UG1 tog på mødet den 18. marts rapporten om analysen af efteruddannelsesbehovet for 3 Bemærk at projektrapporten også var bilag på sidste møde 7

8 værktøjsmagere og værktøjsteknikere til efterretning. Det videre forløb blev aftalt til at: 1. Rapporten skulle forlægges til drøftelse med det lokale uddannelsesudvalg på Teknisk Skole i Skive medhenblik på deres stillingtagen 2. Sekretariatet skulle herefter udarbejde en plan sammen med skolen for realistisk at kunne imødekomme så mange af rapportens anbefalinger som muligt. 3. Planen forelægges UG1 Endelig kan det oplyses, at Københavns Tekniske Skole som er den anden udbyder af erhvervsuddannelsen til værktøjsmager i Danmark er orienteret herom, således at de i samme moment gives mulighed for at fremkomme med eventuelle anbefalinger til UG1 Sekretariatet har til dagens møde inviteret uddannelses leder på værktøjsområdet på Skive Tekniske Skole Jens Christian Pedersen med til mødet i dag. Det foreslås, at Jens Christian Pedersen kommenterer og uddyber de dele af rapporten som kan få indflydelse for planlægning af det videre arbejde. B. Nye godkendte AMU kurser i FKB 2244 Metalindustriens Uddannelsesudvalg fik den 8. august 2013, inden for FKB 2244 Maskin- og værktøjsområdet er nu takstbehandlet og dermed endeligt godkendt: B. Nye godkendte AMU kurser i FKB 2244 i.a.b CNC bearbejdning, avanceret optimering CNC programmering med variabler CNC Automations- og periferiudstyr Og Metalindustriens Uddannelsesudvalg fik den 20. august 2013, inden for FKB 2244 Maskin- og værktøjsområdet takstbehandlet og dermed 8

9 endeligt godkendt: Antikollision på CNC drejebænk C. AMU analyse på området for mekanisk sikring Metalindustriens Uddannelser fik den 28. marts 2010 godkendt ny FKB inden for området mekanisk sikring og Låseteknik. Det betød at vi mere målrettet kunne planlægge og igangsætte udvikling af et ajourført efteruddannelsestilbud til låsebranchens virksomheder. Jobområdet, som den retter sig imod, omfatter primært arbejde med alle mekaniske indbrudssikringsanlæg og låsesystemer. C. AMU analyse på området for mekanisk sikring På grund af tidspres blev dette dagsordenspunkt på sekretariatets anmodning, flyttet til næste møde. I den forbindelse søgte vi efter en brush up af uddannelses strukturerne på området i 2012, om gennemførelse af en analyse på området. Denne blev bevilget og er nu gennemført. I praksis kan man sige at der er blevet foretaget to analyser, henholdsvis en spørgeskema analyse, samt en interview analyse. Spørgsmålene for begge analyser har været ens, men i interviewrunden har det i meget større grad været muligt for respondenterne at komme med uddybende svar på de enkelte spørgsmål i analysen. Analysen er vedhæftet som (bilag 4.) Konklusioner i korte teser: Svært at få svar og viden til analysen hjem AMU anvendes kun sporadisk Sidemandsoplæring kombineret med korte leverandør kurser, dominerer Efteruddannelse må helst ikke overskride 2-3 dage da det er svært at undvære medarbejderne i længere tid Det er alle kompetencegivende kurser, der giver godkendelser i forhold til de krav der stilles til certificerede medarbejdere hos F&P, og da der er en del regler der skal gennemgås i en stor del af kurserne, er det ikke muligt at skære tid af kursus længden. Innovations elementet er presset DBI / NUSA er dog nu i gang med en proces, der kan gøre kursus tiden kortere 9

10 for den enkelte montør, da tanken om det åbne værksted, hvor der kører 2-3 kurser sideløbende, er ved at blive planlagt således at der kan vælges lige netop det kursus man har brug for. Dette sammen med En bedre og mere målrettet markedsføring kunne være med til at åbne øjnene for de muligheder der er i uddannelsessystemet. Der er ligeledes på DBI / NUSA ved at blive undersøgt om det er muligt at udvikle brug af E-learning, hvor den enkelte elev selvstændigt skal gennemføre den teoretiske del via internettet, inden han/hun møder op på kurset. Sekretariatet vil på mødet redegøre for yderligere forhold vedr.: Koordinering af AMU udvikling samarbejdet med sikringsbranchen samarbejdet med DBI/NUSA Det indstilles at rapporten lægges til grund for en første drøftelse på mødet. 5. Mødeplanlægning Se vedlagte mødekalender for tid og sted til de kommende møder bilag Mødeplanlægning Det planlagte møde den 25. september 2014 flyttes til 23. september i stedet for. Se vedlagte ajourførte mødekalender bilag Evt. 6. evt. i.a.b. 10