Brug nøgletal i styringen. Kend din kommune

Transkript

1 Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Kommunaløkonomisk Forum og 9. januar 2015

2 Forord For at sikre en effektiv styring af kommunen, kræver det, at man kender sin kommune. Hvordan har vi prioriteret ressourcerne? Hvor er det, vi klarer os godt? Og hvor er det, vi klarer os mindre godt? For at kunne svare på disse spørgsmål er det nyttigt at inddrage en række centrale styringsnøgletal. Nøgletallene fortæller ikke hele historien og de giver ikke alle svarene. Men de giver en temperaturmåling på den øjeblikkelige status i kommunen på udvalgte områder, og giver dermed også en pejling på, hvor der er potentiale for at forbedre indsatsen. I denne publikation har vi samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder. For hvert nøgletal kan du se, hvordan din kommune placerer sig i forhold til andre kommuner samt ændringen i forhold til sidste år. Ændringen vises ved en grøn eller rød trekant, der angiver, om man har opnået en bedre eller dårligere placering på listen i forhold til andre kommuner end sidste år. En kommune kan derfor godt have haft et fald i fx sygefraværet, men samtidig få en dårligere placering end sidste år i det tilfælde, hvor sygefraværet er faldet mere i de øvrige kommuner. For hvert nøgletal præsenteres der endvidere en række spørgsmål, som man kan drøfte i den enkelte kommune. Styringsnøgletallene er så vidt muligt lavet på baggrund af data fra FLIS (fælleskommunalt ledelsesinformationssystem). Kommuner der er tilmeldt FLIS vil kunne nedbryde data og lave yderligere analyser i FLIS. Vi håber, at publikationen kan være en inspirationskilde i jeres politiske drøftelser om målsætninger, prioriteringer og nye tiltag. KL, januar

3 Kend din kommune og styr den Centrale nøgletal i styringen Økonomi- og målstyring side Afvigelse ml. endeligt regnskab og forventet regnskab i pct. 6 Mer/-mindreforbrug til serviceudgifter i pct. 8 Strukturel driftsbalance 10 Skattefinansieret bruttoanlægsudgifter pr. indbygger 12 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger 14 Langfristet gæld pr. indbygger 16 Skole og dagtilbud side xx-xx side Folkeskole Nettodriftsudgifter pr. elev 20 Andel inkluderede elever i pct. 22 Gennemsnitlig skolestørrelse 24 Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. klasse 26 Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb 28 Kompetencedækning i folkeskolen 30 Dagtilbud Nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn 32 Gennemsnitlig størrelse på aldersintegrerede institutioner 34 Dækningsgrad for 0-5 årige 36 Andel pædagoguddannet personale 38 2

4 Kommunaløkonomisk Forum 2015 Social, ældre, sundhed og beskæftigelse side Udsatte børn og unge Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig 42 Andel nettodriftsudgifter til forebyggelse af samlede nettodriftsudgifter 44 Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 46 Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. anbragt 0-22 årig 48 Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 50 Voksenhandicappede Nettodriftsudgifter til voksenhandicappede pr årig 52 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år 54 Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 56 Ældre Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp 58 Andel årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 60 Andel 80+ årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 62 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til årige i egen bolig 64 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig 66 Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig 68 Sundhed Antal forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige 70 Antal færdigbehandlede sengedage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik 72 Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger (65+ årig) 74 Ventetid til almen ambulant genoptræning 76 Beskæftigelse Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig 78 Andel kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år 80 Andel aktivitetsparate 82 Andel sanktionerede ledige 84 Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder 86 Sygedagpengeforløb over 26 uger 88 Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 90 Effektivisering side Årsværk til ledelse og administration pr indbygger 94 Indikator for konkurrenceudsættelse 96 Sygefravær pr. ordinær fuldtidsansat i dagsværk 98 Antal forsendelser med digital post 100 3

5 4

6 Økonomiog målstyring 5

7 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Ved I hvor regnskabet ender? HVORFOR ER DET INTERESSANT En præcis regnskabsprognose for serviceudgifterne giver kommunen en sikkerhed for at undgå en individuel sanktion. Samtidig giver det kommunen et bedre overblik over udgifterne i det igangværende år. Mange kommuner arbejder derfor med at forbedre deres vurderinger af forventet regnskab blandt andet ved at inddrage data vedrørende personale og aktiviteter samt forbrug i løbet af året. Dette giver samtidig kommunen en større viden om, hvad kommunen får for pengene. DATA Nøgletallet viser afvigelsen mellem regnskab 2013 og forventningerne til regnskab 2013, som indberettet til KL, august Serviceudgifterne er opgjort efter sanktions-bekendtgørelsen Data for regnskab 2012 stammer fra Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Kommunerne indberetter forventninger til regnskabet for serviceudgifterne fire gange årligt til KL. Af søjlen til højre fremgår det, at ikke alle kommuner er lige gode til at forudsige regnskabet efter 1. halvår. Ift. prognoser af forventet regnskab kan drøftes: - Hvor god er præcisionen af prognosen? - Skal der være mål for, hvor stor præcisionen skal være? - Hvor ofte orienteres politikerne om forventet regnskab? - Bruges det forventede regnskab aktivt i forbindelse med budgetlægningen? - Hvorledes er dialogen om forventet regnskab organiseret på tværs af kommunen ANVENDES FORBRUGET SOM RETNINGSPIL FOR REGNSKABET? Kommunerne forventede i august 2013 et udgiftsniveau, som i gennemsnit endte med at ligge 1,8 pct. over det endelige regnskab. Det forventede udgiftsniveau ville have forudsat en stigning i udgifterne på 2 pct. ift svarende til knap 5 mia. kr. Imidlertid endte regnskab 2013 stort set på niveau med regnskab Forbruget efter 1. halvår 2013 lå kun 0,2 pct. højere end i samme periode 2012, og var dermed en strømpil på udgiftsniveauet i det endelige regnskab. Den enkelte kommune kan overveje, hvorvidt forbrug til dato i regnskabsåret sammenlignet med året inden skal indgå i vurderingen af det endelige regnskab. Regnskab 2012 til regnskab % 4% 2% 0% -10% -5% 0% 5% 10% 15% -2% -4% -6% Forbrugstal 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 Afvigelse endelig regnskab og forventet regnskab (indberettet til KL i aug.), service 2013, pct. -0,03 0,06 0,12-0,22 0,22 0,39 Lejre 0,40 0,45 0,47-0,49 0,54 0,63 0,64 0,74 0,76 0,86 0,87 0,88 Mariagerfjord 0,88 0,88 0,89 Albertslund 0,93-0,93 0,96 0,98 0,98 1,01 1,06 1,10 1,10 1,11 1,13 1,14 1,15-1,18 1,20 Roskilde 1,21 1,32 1,34 1,37 1,43 1,47 1,49 1,51 1,71 1,71 1,73 1,81 1,89 1,92 1,93 1,93 1,94 2,01 2,04 2,09 2,10 2,18 2,21 Rødovre 2,25 2,29 2,38 2,41 2,46 2,52 2,52 2,59 2,62 2,63 2,66 2,68 2,72 2,81 2,88 2,90 2,95 3,07 3,10 3,11 3,18 Vesthimmerlands 3,19 3,25 3,27 3,42 3,44 3,49 3,54 3,60 3,87 3,88 4,14 4,16 4,16 4,43 4,43 5,44 5,61 6,71 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 6

8 Afvigelse endelig regnskab og forventet regnskab i service, 2013 Under 1,00 pct 1,00 til 1,99 pct 2,00 til 2,99 pct 3,00 pct og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 7

9 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor tæt rammer I på budgettet? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har i 2011, 2012 og 2013 generelt oplevet et mindreforbrug til service. Serviceudgifterne dækker overordnet set alle kommunens udgifter til den daglige drift. Nogle kommuner rammer tæt på budgettet, mens andre kommuner har et betydeligt mindreforbrug ift. det budget, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det er væsentligt at få vished om, hvor mindreforbruget ligger, og om det giver mulighed for at ændre i de politiske prioriteringer, fx i forbindelse med budgetlægningen. DATA Nøgletallet viser serviceudgifter opgjort efter sanktionsbekendtgørelsen for Data stammer fra Danmarks Statistik. Budget 2013 er korrigeret for meropgaver i Data for regnskabet kan også findes i FLIS. TIL VIDERE DRØFTELSE TILPASSES BUDGETTET I TILSTRÆKKELIG GRAD? Med vedtagelsen af kommunens budget lægger kommunalbestyrelsen også det overordnede pejlemærke for kommunens serviceniveau. I forhold til et eventuelt mer- /mindreforbrug kan det være relevant at drøfte følgende: - Er et evt. mindreforbrug udtryk for, at service leveres mere effektivt? - Indgår det aktuelle forbrug i overvejelserne omkring budgettet fremadrettet? - Er mindreforbruget en generel tendens eller et et-års fænomen? - Er mindreforbruget spredt på mange eller få fagområder? - Hvor stor usikkerhedsmargin ønskes ift. en evt. sanktion? En forudsætning for at budget og regnskab matcher er, at der lægges et realistisk budget. Et realistisk budget kan tage afsæt i både i seneste budget og kommunens aktuelle forbrug. Budgettet skal selvsagt ikke blindt tilpasses forbruget det vil ødelægge styringen af udgifterne men budgettering via marginale ændringer til seneste budget kan også ramme skævt. Figuren viser kommunernes gennemsnitlige afvigelse mellem budget og regnskab (linjen) samt afvigelsen i 2013 (søjler). Omkring 1/3 af kommunerne har over de tre år haft et mindreforbrug på 3 pct. eller mere. Det kan være en anledning til at vurdere, om kommunen generelt overbudgetterer. Mer-/mindreforbrug (pct.) Kommuner 2013 Gns Mer-/mindreforbrug til service i 2013 (pct.) Mariagerfjord 0,03 0,05-0,09-0,12-0,18-0,30-0,35-0,40 0,43-0,45 0,48-0,49 0,50 Lejre -0,53 0,59 0,61-0,75-0,86-0,94 0,96-1,05-1,09 1,14-1,34-1,39-1,39-1,43-1,43-1,45-1,46-1,52-1,57-1,58-1,60-1,65-1,67-1,68-1,69-1,69-1,82-1,82-1,84-1,91 1,95-1,97-2,00-2,00-2,03-2,04-2,04-2,06-2,12-2,20-2,20 Rødovre -2,22-2,24-2,28-2,31-2,33-2,35-2,48-2,48-2,52-2,55-2,56-2,57 Roskilde -2,62-2,62-2,73-2,77-2,80-2,81-2,82-2,82-2,82-2,87-2,89-2,99-3,00-3,01 Albertslund -3,02-3,17-3,31-3,42 Vesthimmerlands -3,43-3,50-3,53-3,62-3,80-3,82-3,92-4,21-4,27-4,37-4,59-4,95-5,18-5,42 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 8

10 Mer-/mindreforbrug til service, 2013 Under 1,00 pct 1,00 til 1,99 pct 2,00 til 2,99 pct 3,00 pct og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 9

11 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Er økonomien i balance? HVORFOR ER DET INTERESSANT Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Det er en tommelfingerregel, at overskuddet på driften skal være tilstrækkelige stort til at kunne finansiere anlægsinvesteringerne. Driftsbalancen er det samlede resultat af de politiske prioriteringer i budgettet og indikerer, hvor mange indtægter, der ikke er budgetteret til driften, som kommunen forventer at få i budgetåret. Summen af disse indtægter overskuddet på driftsbalancen - kan fx bruges på anlæg eller lægges i kassen. DATA Beregnet pba. budget og opgjort pr. indbygger i det enkelte år (foreløbige tal for 2015). Tallene er alle opgjort i 2015-prisog lønniveau, og derefter beregnet som et samlet gennemsnit for årene. Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet TIL VIDERE DRØFTELSE Driftsbalancen giver anledning til overvejelser omkring kommunens forbrug på den løbende drift, hvilket er meget tæt forbundet med kommunens serviceniveau. Derudover er driftsbalancen relevant i diskussioner om kommunens udvikling og mulighederne ift. anlægsinvesteringer. En række spørgsmål kan overvejes i denne forbindelse, fx: - Har kommunen råd til det nuværende serviceniveau? - Hvordan påvirker demografien driftsbalancen i de kommende år? - Er der mulighed for at opnå driftsbesparelser gennem effektiviseringer? - Kan der foretages anlægsinvesteringer, der giver løbende driftsbesparelser? - Skal der opstilles et mål for driftsbalancens størrelse i budgettet? BEDRE DRIFTSBALANCE I REGNSKABET END I BUDGETTET DE SENESTE ÅR Mens driftsbalancen i budgetterne har været forholdsvis stabil fra 2007 og frem, så har driftsbalancen i regnskaberne været anderledes svingende. Den markante omstilling af økonomien og det styrkede fokus på løbende økonomistyring og budgetoverholdelse, der er sket siden 2009, afspejles klart i driftsbalancen i regnskaberne. Den blev markant forværret fra , men derefter har pilen peget opad, hvilket primært skyldes det mindreforbrug på især service, der har været på landsplan i de seneste år. Udviklingen på landsplan afspejles i langt de fleste kommuner. I 2009 havde blot 13 kommuner en driftsbalance i regnskabet, der var bedre end driftsbalancen i budgettet, mens det i 2013 var tilfældet i 88 kommuner. Driftsbalance (kr./indb., 15-pl) Gennemsnitlig driftsbalance i budget (kr./indb.) Vesthimmerland Lejre Rødovre Mariagerfjord Roskilde Nordfyn Albertslund Regnskab Budget : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 10

12 Gennemsnitlig driftbalance i budget (kr./indb.) 3000 kr eller derover 2000 kr til 2999 kr 1000 til 1900 kr Under 1000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 11

13 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor meget bruger I på anlægsprojekter? HVORFOR ER DET INTERESSANT Behovet for anlægsinvesteringer er meget forskelligt fra kommune til kommune. Tilsvarende er de økonomiske muligheder og prioriteringer også forskellige. Som tommelfingerregel skal kommunens driftsbudget give et økonomisk overskud, der kan bruges til anlægsinvesteringer altså både renoveringer og nybyggeri. Et højt anlægsniveau betyder grundlæggende, at kommunen investerer meget i bygningsmassen, men siger ikke noget om baggrunden for investeringerne. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem et højt anlægsniveau og bestemte udviklingstræk i fx demografien. DATA Beregnet som et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne i regnskab 2013, budget 2014 og budget Opgjort pr. indbygger 1. januar i det enkelte år (foreløbige tal for 2014). Opgjort i 2015 pris- og lønniveau. Tallene for de enkelte år kan også findes i FLIS Kilde: Danmarks Statistik FLIS TIL VIDERE DRØFTELSE Anlægsinvesteringer er en fast del af budgetforhandlingerne i alle kommuner. Anlægsniveauet bør afspejle det investeringsbehov, der er i kommunens eksisterende bygningsmasse, samt det behov, som kommunens udvikling skaber. Men investeringerne skal også kunne finansieres, og det er derfor en vigtig politisk beslutning at finde balancen mellem behovet og finansieringsmulighederne. Følgende spørgsmål kan overvejes: - Hvilke anlægsinvesteringer har kommunen brug for og har kommunen råd til at finansiere dem? - Hvor stort skal råderummet til anlægsinvesteringer være? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne anvendes strategisk i kommunens udvikling? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne understøtte de politiske prioriteringer ift. driften? STORE UDSVING I UDVIKLINGEN FRA BUDGET TIL REGNSKAB PÅ ANLÆG Anlægsudgifterne har traditionelt set været svære at styre i den enkelte kommune. Det skyldes blandt andet, at der typisk er tale om få større projekter, hvor kun små forsinkelser eller uforudsete hændelser kan skubbe såvel tidsplan som betalinger mellem to budgetår. Mange kommuner har også haft vanskeligt ved løbende at forudsige, hvor regnskabet egentlig ender henne, når året er slut. Det skyldes især de store beløb, der i de fleste kommuner overføres såvel ind i året som ud af året. En række kommuner har de senere år arbejdet målrettet med såvel styring som prognosticering af anlægsudgifterne, og selvom det er en vanskelig opgave, så er erfaringerne gode. Et bedre overblik over anlægsprojekter, tidsplaner og betalingsstrømme kan hjælpe med at synliggøre de muligheder, der findes for politisk styring af anlægsudgifterne løbende. Nedenstående figur viser, hvor kommunerne landede i regnskaberne i sammenlignet med samme års budget. På landsplan er udsvingene i de enkelte år mindre fordi mer- og mindreforbrug i de enkelte kommuner til en vis grad opvejer hinanden Note: I løbet af 2013 blev 2 mia. kr. vekslet fra drift til anlæg, hvilket påvirkede styringen af anlægsudgifterne. 10 Antal kommuner Mere end -10 pct. Fra -10 pct til 0 Fra 0 til +10 pct. Mere end+10 pct Gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i (kr./indb.) Albertslund Nordfyn Lejre Roskilde Mariagerfjord Vesthimmerland Rødovre : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 12

14 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlæg i (kr./indb.) Over 4000 kr 3000 til 4000 kr 2000 til 2999 kr Under 2000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 13

15 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor er jeres kassebeholdning? HVORFOR ER DET INTERESSANT Likviditeten er et mål for hvor mange penge, der ligger i kommunens kasse. En betydelig del af likviditeten er typisk allerede prioriteret til håndtering af kommende og kendte udfordringer, fremtidige anlægsprojekter eller lignende. At have en høj likviditet betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er et stort aktuelt prioriteringsrum uanset om der er styret målrettet efter dette eller ej. Likviditeten er her opgjort efter kassekreditreglen, altså som et gennemsnit over seneste 12 måneder. Tallet er ikke et direkte udtryk for, hvad kommunekassen reelt indeholder lige nu. DATA Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 3. kvartal Tallet indeholder den gennemsnitlige daglige likviditet over 365 dage til og med den 30. september Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE Det er svært at give et mål for, hvor stor en likviditet, en kommune bør have. Likviditeten bør dog være stor nok til at imødegå pludselig vækst i udgifter, der ikke har været mulige at forudse, uden at kommunen kommer i konflikt med kassekreditreglen og dermed sat under administration. I denne forbindelse kan følgende spørgsmål være relevante at drøfte: - Bør der fastlægges et mål eller et pejlemærke for likviditeten samt udviklingen i denne? - Er der i kommunalbestyrelsen enighed om et mål for likviditeten, som man kan forpligte hinanden på? - Hvordan kan et eventuelt mål for likviditeten integreres i en økonomisk politik eller lignende? - Hvilken rolle bør hensynet til likviditeten spille, når budgetrammerne for service og anlæg aftales? Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet LIKVIDITETEN HAR VÆRET STABIL TRODS STORE BAGVEDLIGGENDE ÆNDRINGER og Kommunernes Danmarks Statistik likviditet ramte bunden i midten af 2010, hvor mange kommuner oplevede de likviditetsmæssige konsekvenser af betydelige budgetoverskridelser i de første år efter kommunalreformen. Derefter steg likviditeten betydeligt både på landsplan og i langt hovedparten af kommunerne frem til De seneste godt to år har likviditeten på landsplan været nogenlunde stabil. Bag denne stabilitet gemmer sig dog blandt andet et betydeligt fald pga. ændrede betalingsstrømme ved overdragelsen af udbetalingsopgaver til Udbetaling Danmark, og en betydelig modgående stigning som konsekvens af de ekstraordinære tilskud til styrkelse af likviditeten, der er aftalt i økonomiaftalerne for Kr. pr. indbygger kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 14 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt (kr./indb.) Nordfyn Roskilde Lejre Rødovre Albertslund Vesthimmerland Mariagerfjord : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 14

16 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt (kr./indb.) Over 6000 kr 4000 til 6000 kr 2000 til 3999 kr Under 2000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 15

17 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor er jeres gæld? HVORFOR ER DET INTERESSANT Den langfristede gæld viser kommunens gældsætning på længere sigt. Tallet er vigtigt fordi det siger noget om de forpligtelser, som kommunen har påtaget sig, og som typisk er investeret i anlæg. Samtidig giver tallet en idé om, hvordan den årlige driftsbalance påvirkes af renteudgifter og afdrag på gælden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at anlægsudgifter normalt ikke kan lånefinansieres. Der er dog få undtagelser, ligesom der typisk afsættes lånepuljer i økonomiaftalerne. lånepuljerkonomiaftalerne.nomiaftalerne typisk lånepuljer, hvor kommunerne kan søge om dispensation til at lånefinansiere en anlægsinvestering. DATA Tallet er opgjort som den samlede langfristede gæld i regnskab 2013 fratrukket den gæld, der vedrører ældreboliger. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik STABIL GÆLD SIDEN 2010 MEN NOGLE KOMMUNER RYKKER I FORHOLD TIL DE ANDRE Kommunernes langfristede gæld ex. ældreboliger var nogenlunde ens i 2010 og Det samlede tal dækker dog over betydelige forskelle i den enkelte kommunes gældsudvikling. Figuren nedenfor viser hvilken rangering, den enkelte kommune havde blandt alle kommunerne i hhv og Tallet for 2013 svarer til placeringen i tabellen til højre, altså har fx Kommune nr. 1 og Kommune nr. 98. Alle kommuner, der ligger over den stiplede streg, har forbedret deres position blandt kommunerne fra 2010 til 2013, mens kommunerne under den stiplede streg omvendt placerer sig dårligere blandt kommunerne ift. gælden i 2013, end de gjorde i Placering i TIL VIDERE DRØFTELSE Lån udgør en begrænset men ofte vigtig del af kommunernes økonomi. Men én ting er, om der er mulighed for at lånefinansiere en anlægsinvestering. Noget andet er, om det er fordelagtigt og i øvrigt noget, man politisk ønsker. En række spørgsmål kan drøftes i denne sammenhæng: Hvornår skal kommunen gå efter at lånefinansiere en anlægsinvestering i det omfang, at det er muligt? Hvor stor en gæld har kommunen råd til løbende at betale renter og afdrag på? Bør der opstilles et politisk mål for størrelsen af gælden, eller måske for udviklingen i gælden? Kan der spares op således, at en anlægsinvestering i stedet kan kassefinansieres om et par år? Er der behov for at vedtage en finansiel strategi, der fastlægger retningslinjerne for såvel lån som investeringer? Placering i 2013 Langfristet gæld ex. ældreboliger i regnskab 2013 (kr./indb.) Lejre Mariagerfjord Rødovre Roskilde Vesthimmerlands Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 16

18 Langfristet gæld ex ældreboliger i regnskab 2013 (kr./indb.) Under 5000 kr 5000 til 9999 kr til kr Over kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 17

19 18

20 Skole og Dagtilbud 19

21 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad koster en elev i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i rammevilkår eller forskelle i politiske prioriteringer. Høje udgifter pr. elev kan også skyldes andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal, m.v. DATA Nøgletallet viser den gns. NDU pr. elev i budget 2015 (funktion og ). Elevtallet stammer fra FLIS pr. sep og udgifterne fra Danmarks Statistik. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor ikke haft mulighed for at validere data. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? - Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler og klasser? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne hvilket forenkles og gøres nemmere i folkeskolereformen - Er der fokus på brug af digitale lærermidler og har kommunen en strategi for digitalisering? FORSKEL I UDGIFTER PR. ELEV FORKLARES IKKE KUN AF SOCIOØKONOMI Der kan være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk en kommune er, jo højere udgifter pr. elev vil kommunen have. Analysen viser dog, at kommuner med samme socioøkonomiske indeksværdi varierer i stort omfang i forhold til prisen pr. elev i folkeskolen. Det kan indikere, at prisen på en elev i høj grad kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt skoledagen, skolestrukturen og hvilket serviceniveau man tilbyder i kommunen. Udgifter pr. elev i kr. i B Socialt indeks i landsudligningen 2015 Udgifter pr. elev, budget 2015 (15-pl) * * * Lejre * * * * * * * * * Roskilde * Vesthimmerlands* * Mariagerfjord * * Rødovre Albertslund * - * ** - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig 20

22 21 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø eøgaødaødø røaaadrrrrrdva rrrrrdvaddagdrrrrrdva rrrrrdvaddagdrrrrrdva rrrrrdvadggdaaagvaa

23 Relativt flere elever i specialklasser Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor en andel af jeres elever er inkluderede? HVORFOR ER DET INTERESSANT I økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en målsætning mellem regeringen og KL om at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, skal stige til 96 pct. i 2015, samtidig med at fagligheden og trivslen i folkeskolen skal øges. Udviklingen har i en årrække været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Det er til gavn for barnet, da forskning viser, at inklusion i den almene undervisning kan være til gavn for både elever med særlige behov og almenelever. KL s egen undersøgelse samt den nye statusrapport om inklusion viser samtidig, at der følger ressourcer med over i den almindelige undervisning, og at kommunerne dermed sikrer, at de frigjorte midler forbliver på skoleområdet. DATA Nøgletallet viser andelen af elever der er inkluderet i den almene undervisning. Data stammer fra FLIS. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor endnu ikke haft mulighed for at validere data. TIL VIDERE DRØFTELSE ØGET INKLUSION I FOLKESKOLEN GIVER IKKE ELEVFLUGT Det kan være relevant at drøfte følgende: Har kommunalbestyrelsen opstillet mål for inklusion i folkeskolen? Vil kommunalbestyrelsen følge op på fastsatte mål for inklusion og evt. hvordan? Er der på skolerne økonomiske incitamenter til inklusion? Lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatsen? Hvordan understøtter kommunen, at man arbejder inkluderende på skolerne? Der er ingen tegn på, at flere børn skifter fra folkeskolen til privatskoler i de kommuner, hvor inklusionen af børn i normalklasser øges mest i disse år. Klassekvotient, udgifter pr. elev, karakterer og sygefravær blandt lærerne kan heller ikke systematisk forklare, hvorfor andelen af børn i privatskoler stiger. Hver prik angiver udviklingen i en kommune. Udvikling i folkeskolens andel af elever 2011 til % -2% -1% 0% 1% 2% 3% -1% -2% -3% -4% -5% Udvikling i antal elever i specialklasse 2009 til 2010 Kilde: Momentum d. 18. august % 1% Inklusionsgrad sep. 2014, pct. 100,0 * 98,8 98,5 98,0 97,7 97,5 97,2 97,2 97,0 97,0 97,0 96,8 Roskilde 96,8 96,8 96,7 96,6 96,6 96,5 96,5 96,4 96,4 96,3 96,3 96,2 * 96,2 96,2 96,2 96,1 96,1 96,1 * 96,1 96,1 * 96,0 * 96,0 96,0 96,0 95,9 95,9 95,9 * 95,9 95,8 95,8 95,8 95,7 95,7 95,7 Lejre 95,6 95,6 * 95,6 Albertslund 95,5 95,5 * 95,5 95,4 95,4 * 95,4 95,4 95,3 * 95,3 95,1 95,0 95,0 Vesthimmerland* 94,9 94,9 * 94,9 * 94,8 94,8 * 94,7 94,7 * 94,7 94,7 94,7 94,6 Mariagerfjord 94,6 * 94,6 94,6 94,6 94,5 94,3 * 94,1 93,9 Rødovre 93,8 93,7 93,7 93,7 93,7 93,6 93,5 93,3 92,7 92,7 92,6 92,2 92,2 91,6 91,2 91,2 - * ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS 22

24 Andel elever der er inkluderet 96,5 pct og derover 95,5 til 96,4 pct 94,5 til 95,4 pct Under 94,5 pct Ingen data Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 23

25 Relativt flere elever i specialklasser Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor store er skolerne i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Der er betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret folkeskolen. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i skolestørrelse på tværs af kommunerne. Små skoler og få elever i klasserne vil som hovedregel indebære et højere ressourceforbrug pr. elev, og de synes at være mere udfordret på det faglige og pædagogiske udbytte og i forhold til økonomien. Flere undersøgelser peger i retning af, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte. Forskning tyder ligeså på, at større skoler inkluderer flere elever i almenundervisningen end mindre skoler. Sidst viser undersøgelser, at der er flere undervisningstimer, der dækkes af lærere med relevant linjefag på store skoler. På store skoler er det lettere at etablere et fagligt miljø, hvor lærerne kan spare med hinanden. Det giver børnene højere faglig kvalitet i undervisningen. DATA Nøgletallet viser det gns. antal elever pr. skole i september Hvis en skole jf. institutions-registeret er en under-afdeling, tæller den ikke med som selvstændig skole. Data stammer fra FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor ikke haft mulighed for at validere data. TIL VIDERE DRØFTELSE STØRRE SKOLER HAR HØJERE KOMPETENCEDÆKNINGSGRAD I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Er den gennemsnitlige skolestørrelse et udtryk for et valgt serviceniveau eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? Hvordan ser jeres elevtalsprognose ud for de kommende år? Er der sket strukturtilpasninger i din kommune? Kender du din kommunes udgifter i forhold til skolestørrelse? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden således 77 procent, mens den på mellemstore skoler er på 80 procent og på store skoler med 500 elever eller derover er den på 81 procent. 82,0% 81,0% 80,0% 79,0% 78,0% 77,0% 76,0% 75,0% Lille skole Mellem skole Stor skole "Lille skole" = Under 250 elever. "Mellemstor skole" = elever. "Stor skole" = 500 elever eller flere. Analysen er foretaget på skoleniveau. Gns. antal elever pr. skole, sep * Albertslund Rødovre 641 * 640 * * * Roskilde * * 451 Mariagerfjord Lejre * * * * * * * * * Vesthimmerland* * ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser FLIS 24

26 Gennemsnitligt antal elever pr. skole i september 2014 Ingen data Over til til 499 Under 350 Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 25

27 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er afgangskaraktererne i jeres 9. klasser? HVORFOR ER DET INTERESSANT Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Alle elever skal ifølge reformen udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Både i den enkelte kommune og nationalt er der med reformen kommet langt mere opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Denne benchmark viser, hvad de gennemsnitlige afgangskarakterer er for eleverne i kommunens folkeskoler. DATA Nøgletallet viser afgangskarakteren for skoleåret 2013/2014. Data stammer fra FLIS. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor endnu ikke haft mulighed for at validere data. STYRING OG OPFØLGNING PÅ DE FAGLIGE RESULTATER I FOLKESKOLEN KL har spurgt kommunerne, hvor tæt den politiske og administrative styring i kommunen er på en række områder. Med tæt styring menes fx klare retningslinjer og hyppige opfølgninger. Med overordnet styring menes, at der gives stort råderum til (forvaltning og) skoler. Generelt er den administrative styring tættere end den politiske, hvilket også er tilfældet med opfølgning på de faglige resultater, som det fremgår af figuren nedenfor. Figuren kan give anledning i kommunen til at overveje, om man følger tæt nok op på, hvordan det går med elevernes læring, eller om der er behov for tættere styring af dette område. Der er ingen sammenhæng mellem graden af styring og karakter i kommunen MEGET TÆT STYRING TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Har I opstillet kommunale mål, der supplerer og uddyber de nationale målsætninger? - Har I i kommunen faste processer for, hvordan der følges op på elevernes resultater? Hvordan er fx opfølgningen på kvalitetsrapporten? - Vil I fremover gøre mere eller andet i forhold til at følge elevernes læring, progression og trivsel? - Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? - Bruges pengene rigtigt i forhold til at fremme elevernes læring? TÆT STYRING HVERKEN /ELLER OVERORDNET STYRING MEGET OVERORDNET STYRING Politisk opfølgning Forvaltningens opfølgning Gns. afgangskarakter 2013/2014 8,0 8,0 7,9 7,9 7,9 7,6 7,6 * 7,5 7,5 7,4 Roskilde 7,4 7,3 * 7,3 7,1 7,1 * 7,1 7,1 7,1 7,0 Mariagerfjord 7,0 7,0 7,0 7,0 6,9 * 6,9 6,9 6,9 * 6,9 Lejre 6,9 6,9 6,9 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,6 * 6,6 Rødovre 6,6 6,6 * 6,6 * 6,6 * 6,6 6,6 * 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,5 6,5 6,5 6,5 * 6,5 6,5 6,5 6,4 6,4 * 6,4 * 6,4 * 6,4 6,4 6,3 Vesthimmerland* 6,3 6,3 6,3 * 6,3 6,3 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 6,1 6,1 6,1 6,1 6,0 * 6,0 6,0 5,8 5,8 5,8 5,7 Albertslund 5,7 5,3 * - * ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS 26

28 27 Mariager Fjord Vesthimmerlands Roskilde Lejre Albertslund Rødovre 7,0 eller derover 6,7 til 6,9 6,3 til 6,6 Under 6,3 Ingen data Gennemsnitlig afgangskarakter

29 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolen? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der sat fokus på elevernes læring. Det faglige niveau skal løftes, og eleverne i udskolingen skal gøres uddannelsesparate, så flere unge vælger at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af de, som går i niende klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Status i dag er at ca. 93 pct. af ungdomsårgang 2012, forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Samtidig er der med EUD-reformen fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i DATA Nøgletallet viser andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. kl. er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt STU. Data stammer fra STIL, og kan genfindes i deres database LIS. TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: - Er der sat mål for hvor mange unge, der skal tage en ungdomsuddannelse? - Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? - Er der et godt samarbejde institutionerne imellem, så der kommer et mere sammenhængende fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra alle sider? - Er man i dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet? - Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse? TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE FRA ELEVER I NIENDE OG TIENDE KLASSE I 2014 I PCT. Figuren viser, hvor mange elever der har valgt hhv. en erhverskoleuddannelse, en gymnasial uddannelse, STU eller en øvrig uddannelsesform i pct. af alle de elever der vælger en ungdomsuddannelse efter niende eller tiende klasse. Specielt de gymnasiale uddanelser har oplevet en stigning. Hvor 58,6 pct. i 2001 ønskede en gymnasial uddannelse, er andelen i 2014 steget til 73 procent. Samtidig var der 31,7 pct. der i 2001 ønskede en erhvervsuddannelse mod 19,6 pct. i ,6 Erhvervsuddannelse 73,0 Gymnasiale uddannelser 1,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 6,1 Øvrigt* Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb, ,2 88,9 87,5 87,1 86,4 86,1 85,8 85,7 85,6 85,4 85,4 84,8 84,4 84,3 83,4 83,3 83,2 82,8 82,6 82,5 82,4 82,2 82,1 82,0 81,9 s 81,9 81,8 81,4 81,3 81,3 81,1 Roskilde 81,0 80,7 80,7 80,5 80,5 80,5 80,4 80,1 80,1 80,1 80,1 80,0 79,4 79,4 79,2 79,1 Vesthimmerland 79,1 Mariagerfjord 79,0 78,8 78,7 78,7 78,5 78,5 78,5 78,4 78,1 78,1 77,9 77,6 77,6 77,6 77,5 Albertslund 77,4 77,4 Lejre 77,2 77,2 77,0 77,0 76,9 76,7 76,5 76,4 76,3 76,1 Rødovre 75,8 75,6 75,6 75,4 75,3 75,2 75,2 74,7 74,4 74,3 74,3 74,0 73,0 72,8 72,2 72,0 71,6 71,6 71,5 71,3 71,3 70,3 56,0 *Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 28

30 Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet grundskoleforløb 83,0 og derover 79,0 til 82,9 pct 75,0 til 78,9 pct Under 75,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 29

31 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er kompetencedækningen hos jer? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver undervist af pædagogisk personale, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Konkret skal kompetencedækningen løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i I 2018 drøftes målet om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 svarende til, at 95 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer. I økonomiaftalen for 2014 blev der afsat 834 mio. kr. frem mod 2020 til at styrke kommunernes kompetenceudviklingsindsats. Som figuren nedenfor viser, er der stadig et godt stykke vej, hvis kommunerne skal nå målet på 85 pct. kompetencedækning i DATA Nøgletallet viser den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau på tværs af alle fag og klasser. Data stammer fra STIL. Læs mere om undersøgelsen på TIL VIDERE DRØFTELSE I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om at opnå fuld kompetencedækning i 2020, kan det være relevant i den enkelte kommune af drøfte følgende: Har kommunen udarbejdet en kompetenceplan? Drøftes det i kommunen, hvilke kompetencebehov der er på de enkelte skoler? Og har I gjort jer overvejelser på den baggrund om, hvordan de afsatte kompetencemidler skal prioriteres? Hvordan skal der følges op på de prioriterede indsatser i kompetenceplanen? Har kommunen en plan for opfølgning på, hvor langt kommunen er med målet om fuld kompetencedækning? Læs mere på: HVOR LANGT ER VI FRA MÅLET OM FULD KOMPETENCEDÆKNING? På landsplan er den samlede kompetencedækning i skoleåret 2013/2014 opgjort på timeniveau til 80,4 %. Dette betyder, at godt 4 ud af 5 undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 0,7 procentpoint siden sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 79,6 procent. Det politiske mål er et niveau på mindst 85 pct. i 2016, mindst 90 pct. i 2018 og mindst 95 pct. i 2020 opgjort på kommuneniveau. Kompetencedækningagrad 100% 95% 90% 85% 80% 75% 79,6% 80,4% 85,0% 90,0% 95,0% Kompetencedækning i 2013/2014, pct. 96,7 92,8 91,6 90,7 90,5 89,4 89,1 89,0 88,2 87,9 87,9 87,7 87,6 86,9 86,4 86,4 86,3 86,3 86,3 86,2 86,1 86,0 85,9 Mariagerfjord 85,7 85,4 85,2 85,2 85,1 85,0 84,8 84,3 83,9 83,9 83,7 83,4 83,3 83,1 82,9 82,5 82,4 82,2 82,1 81,9 81,8 81,4 81,3 81,2 81,2 81,1 80,9 80,7 80,6 Lejre 80,5 Rødovre 80,3 80,2 80,0 Roskilde 79,6 79,6 79,4 79,4 79,2 79,1 79,1 79,0 Vesthimmerland 79,0 78,4 78,3 78,2 78,1 78,0 77,9 77,9 Albertslund 77,8 77,6 77,6 77,4 77,2 77,2 77,2 75,5 75,2 74,7 74,1 74,0 73,9 73,9 73,5 73,4 73,4 73,4 73,1 72,8 71,2 70,9 70,5 70,4 67,3 63,4 70% 2012/ /2014 Mål 2016 Mål 2018 Mål 2020 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 30

32 Kompetencedækning i folkeskolen, 2013/2014 Over 85,0 pct 80,0 til 85,0 pct 75,0 til 79,9 pct Under 75,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 31

33 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad koster det at passe et barn i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Dagtilbudsområdet udgør ca. 13 pct. af den kommunale økonomi i budget Sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i hvor meget den enkelte kommune bruger pr. indskrevet. Dette kan bl.a. afspejle politiske prioriteringer i kommunen, men høje udgifter pr. indskrevet kan også skyldes manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal eller fordi dagtilbudsstrukturen består af mange små dyre enheder. Da børnetallet forsat vil falde er det vigtigt med et fortsat fokus på at tilpasse udgifterne og effektivisere dagtilbudsområdet, hvis der skal skabes luft i budgettet og politisk råderum. DATA Danmarks Statistik, indskrevne dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegrerede PAS 22 Den kommunale kontoplan fkt (- grp. 18 og grp. 19) , , Udgifterne er i 2015 pris- og lønniveau. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? Hvad udgør fx den pædagoguddannede personaleandel? - Er der sket strukturtilpasninger i din kommune? Er der fx store eller små daginstitutioner? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver fx løn og indkøb centralt i kommunen eller decentralt på daginstitutionerne? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? KOMMUNERNE ER GODE TIL AT KAPACITETSTILPASSE UDGIFTERNE TIL UDVIKLING I BØRNETALLET Figuren viser, at der sket en betydelig kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet fra 2012 til 2013, da størstedelen af kommunerne tilpasser sine udgifter til udviklingen i antallet af 0-5 årige. Der er dog en lille gruppe, som oplever et fald i antallet af 0-5 årige, men en stigning i udgifterne. Det kan der være flere årsager til, som fx manglende tilpasning af dagtilbudsstrukturen, således at man har bibeholdt mange små ufleksible og dyre pasningstilbud. Det kan også afspejle forskelle i politiske prioriteringer af serviceniveau. Vækst i NDU til % -15% -10% -5% 0% -2% 5% 4% 2% -4% -6% -8% -10% Vækst i 0-5 årige Udgifter pr. indskrevet, regnskab Vesthimmerlands Mariagerfjord Roskilde Lejre Rødovre Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 32

34 Udgifter pr. indskrevet barn, regnskab 2013 Under kr til kr til kr til kr Over kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 33

35 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor store er jeres aldersintegrerede institutioner? HVORFOR ER DET INTERESSANT På grund af faldende børnetal de seneste år har der været en generel udvikling hen imod mindre brug af dagpleje og vuggestuer og mere brug af aldersintegrerede institutioner. Trods denne udvikling er der fortsat betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret dagtilbudsstrukturen også når man ser bort fra kommunestrukturen by og land. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i den gennemsnitlige tilbudsstørrelse i aldersintegrerede institutioner på tværs af kommunerne. DATA Danmarks Statistik, PAS 22 Tallet viser antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegrereret institution i 2013 TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er den gennemsnitlige tilbudsstørrelse for aldersintegrerede institutioner et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? - Hvordan ser jeres prognose for børnetallet ud for de kommende år? I den forbindelse er det vigtigt også at have fokus på, hvor stor en andel af børnene der rent faktisk indskrives i dagtilbud(dækningsgraden) - Kender du din kommunes udgifter i forhold til institutionsstørrelse? - Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? SAMMENHÆNG MELLEM ANTAL 0-5 ÅRIGE PR. KM 2 OG INSTITUTIONSSTØRRELSE Når man ser på antallet af 0-5 årige pr. km 2 - børnetætheden, så kan man inddele kommunerne i to grupper land- eller bykommuner. I analysen er landkommuner defineret ved, at have en børnetæthed mellem 0,5 og 15 børn pr. km 2. Trods ens struktur, så viser analysen, at landkommunerne kan inddeles i to grupper. En gruppe, som har mange små institutioner, og en gruppe, som har tilpasset sin dagtilbudsstruktur i forhold til børnetætheden. Forskellen kan enten skyldes et politisk ønske om at bibeholde en bestemt dagtilbudsstruktur, som følge af lokale rammevilkår eller, at man ikke har fået tilpasset sin tilbudsstruktur tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i børnetallet. Da børnetallet fortsætter med at falde, vil det medføre stigende udgifter pr. indskrevet, hvis der ikke foretages en omlægning af tilbudstyperne. Indskrevne 0-5 årige pr. aldersintegreret inst, årige pr. km^2 Note: Kun kommuner med maks årge pr. km2 Antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegreret institution, ,3 142,1 117,7 113,9 112,8 112,4 108,8 106,8 105,6 104,0 102,3 100,8 99,6 97,9 96,8 96,5 96,1 92,8 90,5 Albertslund 88,6 Rødovre 87,6 86,0 84,4 80,6 79,8 79,6 79,6 78,8 76,8 76,5 75,6 74,8 74,7 74,3 73,7 72,9 72,8 72,7 72,3 72,1 72,0 71,9 71,6 71,3 70,6 70,0 69,6 69,1 68,9 68,6 68,4 68,1 68,1 68,0 67,8 67,6 67,4 67,3 66,9 66,8 66,8 66,5 Roskilde 66,3 66,0 64,5 64,3 64,1 63,4 62,4 60,6 60,4 59,7 58,8 57,3 56,9 56,8 56,2 56,0 Mariagerfjord 55,7 54,6 Lejre 53,0 51,5 51,3 50,5 49,4 49,2 48,0 47,8 47,1 47,0 46,2 43,0 Vesthimmerlands 38,5 38,0 30,5 29,6 18,0 10,0 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 34

36 Antal indskrevne 0-5 årige pr. aldersintegreret institution, 2013 Over 79,9 70,0 til 79,9 60,0 til 69,9 50,0 til 59,9 Under 50,0 Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 35

37 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er dækningsgraden i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Børnetallet siger kun noget om den potentielle efterspørgsel, og derfor er det vigtigt også at have fokus på udvikling en i dækningsgraden, som siger noget om den reelle efterspørgsel efter dagpasning. Dækningsgraden påvirker i høj grad kommunernes muligheder for at tilrettelægge og planlægge dagtilbudsstrukturen, og ikke mindst enhedsudgiften. Se her, hvad din kommunes dækningsgrad er for 0-5 årige i DATA Danmarks Statistik, PAS 22, FOLK1 Dækningsgrader defineres, som antallet af 0-5 årige, der er indskrevet i et pasningstilbud i forhold til det samlede antal 0-5 årige TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Hvordan ser jeres prognose for børnetallet ud de kommende år? - Børnetallet siger kun noget om den potentielle efterspørgsel, og derfor er det vigtigt også at have fokus på udviklingen i antal indskrevne, da det siger noget om den reelle efterspørgsel. - Hvordan har dækningsgraderne udviklet sig i din kommune? - I forhold til at planlægge dagtilbudsstrukturen er det også vigtigt at have fokus på udviklingen i følgende rammeparameter, som påvirker efterspørgslen efter dagpasning: Andel børn af enlige forsørger Kvinders erhvervsfrekvens Andel indbyggere der er i uddannelse på længerevarende uddannelse Urbaniseringsgrad -befolkningsandel i bymæssig bebyggelse - DÆKNINGSGRADEN FØLGER IKKE NØDVENDIGVIS UDVIKLINGEN I BØRNETALLET Figuren viser, at dækningsgraden for de 0-2 årige ikke nødvendigvis følger udviklingen i børnetallet for de 0-2 årige. Det ses at størstedelen, at kommunerne i perioden har oplevet et fald i børnetallet og dermed et fald i dækningsgraden. Men i samme periode er der også en lille gruppe af kommuner, som har oplevet et fald i antallet af 0-2 årige, men en stigning i dækningsgraden for de 0-2 årige. Når man skal planlægge sin fremtidige dagtilbudsstruktur skal derfor have fokus på rammeparameter, som påvirker efterspørgslen og ikke kun udviklingen i børnetallet Vækst i dækningsgrad for 0-2 årige 2010 til % 0% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 5% -5% -10% -15% Vækst i børnetal for 0-2 årige 2010 til 2013 Dækningsgrad 0-5 årige i pct., ,2 84,4 83,8 82,8 82,4 81,9 81,8 80,9 80,9 80,7 80,5 80,5 80,3 80,3 Roskilde 80,3 80,2 80,1 80,0 79,8 79,7 79,7 79,7 79,6 79,6 79,5 79,4 79,2 78,9 78,6 78,5 78,4 78,3 Albertslund 78,3 78,2 78,2 78,1 78,0 78,0 78,0 77,9 77,9 77,7 77,6 77,6 77,6 77,6 77,5 77,4 77,4 77,4 77,3 77,3 77,3 Mariagerfjord 77,1 Lejre 77,0 76,8 76,8 76,5 76,4 76,4 76,3 76,3 76,3 76,1 76,0 75,9 75,9 75,8 75,6 Rødovre 75,6 75,5 75,4 75,2 75,2 75,2 75,0 75,0 74,9 74,7 74,6 74,3 74,3 74,3 74,3 73,8 73,8 73,7 73,4 73,2 73,2 72,3 71,5 71,1 70,9 69,2 68,0 65,4 Vesthimmerlands 64,4 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 36

38 Dækningsgrad 0-5 årige, ,0 pct og derover 78,0 til 79,9 pct 76,0 til 77,9 pct Under 76,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 37

39 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er andelen af pædagoguddannet personale i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har valgt forskellige indsatser i forhold til at styrke dagtilbudsområdet lokalt og fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Det afspejles også i kommunernes faktiske fordeling mellem uddannet pædagogisk personale i forhold til det samlede pædagogiske personale i Der er dog en tendens til, at hvis man i den enkelte kommune har en høj andel af pædagog-uddannet personale, så gør det sig gældende indenfor alle tilbudstyperne - vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institutioner. Det kan der være mange forklaringer på variationen. Det kan skyldes et valgt serviceniveau, fx et ønske om at have en høj andel af pædagoguddannet personale i dagtilbud. Se her, hvad andelen af pædagoguddannet personale er i din kommune DATA Danmarks Statistik, PAS 33, Pædagogisk personale er defineret som medhjælpere, dagplejer, pædagoger og omsorgsassistenter m.v. TIL VIDERE DRØFTELSE I kommunen kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er der i din kommune fastsat krav om, at det uddannede pædagogiske personale skal udgøre en bestemt andel i forhold til det samlede pædagogiske personale? - Har kommunen fokus på at reducere de administrative opgaver for det pædagogiske personale i hverdagen? - Er der udviklet metoder til at forebygge og nedbringe sygefraværet blandt personalet på dagtilbudsområdet? IKKE STOR SPREDNING I KOMMUNERNES VÆGTEDE ANDEL AF PÆDAGOGUDDANNET PERSONALE PÅ TILBUDSTYPERNE Figuren viser kommunernes vægtede andel af pædagoguddannet personale på børnehaver og aldersintegrerede institutioner i Det ses, at der for størstedelen af kommunerne ikke er den store spredning i kommunernes andel af pædagoguddannet personale, når man sammenligner børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Der dog nogle få kommuner, som skiller sig ud ved at have større spredning i den vægtede andel af pædagoguddannet personale. Det kan der være flere årsager til, som fx forskellige normering på aldersgrupperne 0-2 år og 2-5 år eller et politisk valg m.m. 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Kommuner Andelen af pædagoguddannet personale, 2013, pct. 73,06 70,54 70,11 69,77 69,48 68,08 67,75 67,59 67,51 66,94 66,67 65,91 65,57 65,39 65,32 65,23 65,21 64,50 64,29 63,58 Mariagerfjord 63,35 Vesthimmerlands 63,31 63,21 62,91 62,13 62,11 62,04 Albertslund 62,04 61,58 61,33 60,95 60,63 59,70 59,68 59,57 59,26 59,16 59,15 58,63 58,56 58,54 58,52 58,43 58,20 58,03 57,97 57,44 57,09 Rødovre 56,42 56,40 56,23 56,03 55,64 55,59 55,20 55,19 54,89 54,55 54,55 54,37 54,34 54,19 53,25 53,21 52,87 52,65 52,63 52,39 52,34 52,30 52,25 Lejre 51,89 51,81 51,77 51,61 51,50 51,45 51,27 50,35 49,94 49,88 49,87 49,49 49,23 49,02 48,74 Roskilde 48,65 48,59 47,83 47,72 46,32 45,45 45,45 45,36 42,65 41,67 37,93 36,41 Andel pædagogudannet alderintegreret institution Andel pædagogudannet børnehave : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 38

40 Andelen af pædagoguddannet personale, 2013 Over 64,9 pct 60,0 til 64,9 pct 55,0 til 59,9 pct 50,0 til 54,9 pct Under 50,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 39

41 40

42 Social Ældre Sundhed Beskæftigelse 41

43 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til udsatte børn og unge? HVORFOR ER DET INTERESSANT Området for udsatte børn og unge har i årene både før og efter kommunalreformen haft stor udgiftsvækst. Siden 2009 har kommunerne imidlertid været i stand til at nedbringe udgifterne til området. Det skyldes bl.a. en omlægning af indsatserne i retning af mere forebyggelse frem for anbringelse og øget brug af plejefamilieanbringelser. Begge tendenser bidrager til reducerede udgifter samtidig med, at forskningen tyder på, at det er den fagligt rigtige vej at gå. Kommunerne oplever dog atter et øget behov for særlig støtte hos børn og unge. Der er derfor behov for et fortsat fokus på styringen af området. DATA Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift til området for udsatte børn og unge pr årig. Udgifterne opgøres på baggrund af regnskab 2013 som summen af funktion 5.17 og Antal årige er opgjort pr. 1. januar 2013 (2015 pris- og lønniveau). Alle data er fra Danmarks Statistik. FOREBYGGELSE BETALER SIG TIL VIDERE DRØFTELSE For at sikre såvel den bedste faglige indsats som den sundeste økonomi til udsatte børn og unge er det afgørende, at der til stadighed er fokus på at sikre de rette indsatser. Alle kommuner bør derfor overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der er retningsgivende for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Fastsættes der målbare mål for effekten af indsatsen i det enkelte barns handleplan? Og følges der op herpå? Hvad gør man hvis den forudsatte effekt udebliver? - Er der sat socialpolitiske mål for kommunens samlede indsats på området for udsatte børn og unge, fx mål om bedre uddannelsesresultater? Og følges der op? - Tænkes den forebyggende indsats på tværs af forvaltninger? Og understøtter organiseringen en høj grad af helhedstænkning fx med udgangspunkt i den samlede families problemkompleks? - Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Og følges der op herpå? Mange kommuner har i det seneste år øget deres fokus på forebyggelse. Dette afspejler sig i en høj forebyggelsesandel forstået som andelen af de samlede forebyggelses- og anbringelsesudgifter, der går til forebyggende foranstaltninger. Nedenstående figur indikerer, at forebyggelse betaler sig. Figuren viser en tendens til, at jo større en forebyggelsesandel kommunen havde i 2010, jo mindre er de samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig i kommunen i NDU til udsatte børn og unge i alt pr årig i R % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Forebyggelsesandel, R10 Nettodriftsudgifter til udsatte børn- og ungeområdet pr årig i regnskab 2013, kr Roskilde Lejre Vesthimmerlands Mariagerfjord Rødovre Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 42

44 Samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2013 Under til til og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 43

45 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor meget satser I på forebyggelse til udsatte børn og unge? HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatsen over for udsatte børn og unge dækker over en række forskellige foranstaltningstyper herunder både forebyggende indsatser og anbringelser. Et konkret behov hos et barn eller ung kan ofte imødekommes ved flere forskellige foranstaltningstyper. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den dyreste indsats ikke nødvendigvis er den bedste. Kommunerne har over de seneste år omlagt indsatsen over for udsatte børn og unge i retning af mere forebyggelse. Det giver god mening både fagligt og økonomisk at gribe ind, før problemerne vokser sig store. Omlægningen er understøttet af bl.a. forskning, der tyder på, at traditionelle anbringelser ikke altid er den bedste løsning. DATA Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt ), der går til forebyggelse til udsatte børn og unge (fkt ). Alle data er fra Danmarks Statistik og beror på regnskab TIL VIDERE DRØFTELSE Valget af foranstaltning er afgørende både for økonomien og effekten af indsatsen. Det er derfor afgørende at sikre sig, at visitationen sker på den mest hensigtsmæssige måde. Alle kommuner bør derfor overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der sætter retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Følges der løbende op på indsatserne med henblik på at vurdere, om de giver den forudsatte effekt? Og hvad gør man, hvis effekten udebliver? - Er der sat socialpolitiske mål for kommunens samlede indsats på området for udsatte børn og unge, fx mål om bedre uddannelsesresultater? Og følges der op? - Tænkes den forebyggende indsats på tværs af forvaltninger? Og understøtter organiseringen en høj grad af helhedstænkning fx med udgangspunkt i den samlede families problemkompleks? SATSNING PÅ FOREBYGGELSE GIVER FÆRRE ANBRAGTE Mange kommuner har i de seneste år ændret deres indsatser til udsatte børn og unge i retning af øget fokus på forebyggelse frem for anbringelse. Nedenstående figur indikerer, at forebyggelse betaler sig. Kommuner, der i 2010 havde en høj forebyggelsesandel af de samlede udgifter til udsatte børn og unge, har typisk en lavere andel af deres 0-22-årige, der er anbragt i Således tyder det på, at man i et vist omfang kan forebygge anbringelser. Andel anbragte 0-22-årige,2013 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Forebyggelsesandel i R10 Andel nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge af summen af nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse i regnskab 2013, pct Roskilde Lejre Rødovre Albertslund Vesthimmerlands Mariagerfjord : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 44

46 45 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø dvaadttttdpad ttttddagdttttdpad ttttddagdttttdpad tøaaadttttdpad

47 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor en andel af jeres anbragte børn og unge kommer i plejefamilier? HVORFOR ER DET INTERESSANT En væsentlig del af udgifterne til udsatte børn og unge går til anbringelser. Der er imidlertid flere anbringelsestyper, og plejefamilieanbringelser er typisk den billigste anbringelsestype. Samtidig tyder forskningen på, at plejefamilieanbringelser også ofte er de mest effektfulde anbringelser bl.a. grundet de nære relationer. Det har igennem en årrække været et erklæret mål at øge andelen af plejefamilieanbringelser, herunder anbringelser i netværkspleje, der bygger på barnets eksisterende relationer. Dette mål er bl.a. udtrykt i såvel Anbringelsesreformen som Barnets Reform. Endelig understøtter finansieringsmodellen for Socialtilsynet en øget brug af plejefamilier. DATA Nøgletallet viser, hvor stor en andel af kommunens anbragte 0-17-årige, der var anbragt i plejefamilie i Plejefamilie defineres som almindelige plejefamilie, kommunal plejefamilie og netværksfamilie (inden for og uden for slægten). Data for antal anbragte er fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Meget herunder forskning tilsiger, at man bør afsøge mulighederne for plejefamilieanbringelser, før andre anbringelsestyper overvejes. Man bør derfor overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Er der politisk fastsat et mål om at øge andelen af plejefamilieanbringelser, og herunder anbringelser i netværkspleje? - Fastsættes der i handleplanen målbare mål for effekten af indsatsen? Og følges der op på målene? - Følges der overordnet op på effekten af forskellige anbringelsestyper? - Arbejder man i kommunen i øvrigt med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? KOMMUNER MED MANGE ANBRAGTE ANBRINGER I HØJERE GRAD I PLEJEFAMILIER Der har i de seneste år været stort fokus på at øge andelen af anbringelser i plejefamilier. Nedenstående figur viser, at kommunerne med den højeste andel anbragte af befolkningen også er dem, der har den højeste andel plejefamilieanbringelser. En mulig forklaring kan være, at et stort anbringelsesbehov har øget opmærksomheden på anvendelse af plejefamilieanbringelser, som relativt set er en billig anbringelsestype. Dermed understøttes samtidig den overordnede politiske målsætning for området Andel anbragte 0-17-årige i plejefamilie, ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Andel anbragte af alle 0-17-årige, 2013 Note: og Kommuner indgår ikke grundet ekstreme værdier Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte, 2013, pct Mariagerfjord 71 Vesthimmerlands Rødovre Albertslund Roskilde Lejre : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 46

48 Andel plejefamilieanbragte ift. alle anbragte i pct eller derover 60 til 69,9 pct 50 til 59,9 pct Under 50 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 47

49 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor dyre er jeres anbringelser? HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatser til udsatte børn og unge kan være meget forskelligartede og dækker over alt fra mindre forebyggende foranstaltninger til anbringelser. Anbringelser er typisk blandt de dyreste foranstaltninger. Men det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste. Anbringelser varierer også i pris. Eksempelvis er anbringelser i plejefamilier typisk billigere end anbringelser på institutioner og på opholdssteder. Nogle vil have behov for omfattende og deraf dyre anbringelsesindsatser. Men for andre vil en anbringelse i plejefamilie i samme grad kunne imødekomme behovet som en anbringelse på en døgninstitution. Dette understøttes af, at Rockwool Fondens forskningsenhed har påvist, at plejefamilieanbringelser typisk giver et bedre udgangspunkt for voksenlivet end institutionsanbringelser. DATA Nøgletallet viser den beregnede gennemsnitsudgift til anbringelser, når de samlede udgifter til anbringelser divideres med antallet af anbragte 0-22-årige. Såvel udgifter som antal anbragte inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte er fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, mens udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i regnskab 2013 for funktion og TIL VIDERE DRØFTELSE Anbringelser er dyre foranstaltninger. Derfor er det vigtigt, at man sikrer, at man finder den rette anbringelse til det pågældende barn/ung. Derfor bør alle kommuner overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Fastsættes der målbare mål for effekten af anbringelsen for det enkelte barn/ung? Følges der op på målene? Og hvad gør man, hvis effekten udebliver? - Følges der overordnet op på effekten af forskellige anbringelsestyper og -steder? - Arbejder man i kommunen i øvrigt med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? ANBRINGELSESPRISER HAR INGEN SAMMENHÆNG MED SOCIAL BELASTNING Der vil normalt være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk en kommune er, jo højere anbringelsesudgifter vil kommunen have. Nedenstående figur viser imidlertid, at kommuner med samme socioøkonomiske indeksværdi varierer i stort omfang i forhold til den gennemsnitlige anbringelsespris pr. anbragt. Det kan indikere, at den gennemsnitlige anbringelsespris i høj grad kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt indsatsen, herunder i hvor høj grad man primært anvender forebyggende indsatser og plejefamilieanbringelser. Gns. anbringelsespris pr. anbragt 0-22-årig, ,0 50,0 100,0 150,0 200,0 Socialt indeks i landsudligningen, 2015 Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. anbragt 0-22-årig, 2013, kr Mariagerfjord Roskilde Vesthimmerlands Rødovre Lejre Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 48

50 Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. anbragt 0-22 årig i 2013 Under kr til kr til kr kr og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 49

51 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvordan har jeres udgifter til udsatte børn og unge udviklet sig det seneste år? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne oplever atter et stigende pres på udgifterne til det specialiserede socialområde, herunder også området for udsatte børn og unge. Presset skyldes bl.a. et øget antal underretninger, flere med psykiatriske diagnoser mv. Det er derfor afgørende løbende at følge med i, om udgifterne kan holdes inden for budgettet. Analyser af den månedsvise udvikling i økonomi og aktivitet gør kommunen i stand til i bedre tid at gribe ind med tiltag til imødegåelse af et udgiftspres, fx ændring af serviceniveauet, omlægning af indsatser mv. FLIS har netop lanceret et modul vedr. udsatte børn og unge, der giver mulighed for analyser på månedsniveau og at følge borgerne helt ned på CPR-niveau. DATA Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge pr årig fra 2013 til For begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til september. De månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra FLIS. Der er således ikke tale om regnskabstal. Data vedr. antal 0-17-årige stammer fra Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE REGIONALE FORSKELLE I UDGIFTSUDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR Det er afgørende hele tiden at følge udviklingen på et område, herunder ift. både aktivitet og økonomi. Kun herved kan man undgå overraskelser med store budgetafvigelser sidst på året. Følgende bør derfor overvejes: - Laves der prognoser for årets resultat baseret på viden om udviklingen i de forgangne måneder? - Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Og følges der op herpå? - Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Er der fokus på at sikre den rette sammenhæng mellem pris, indhold og effekt, når der vælges tilbud? - Følges der systematisk op på indsatsernes effekt? Området for udsatte børn og unge er præget af stor samhandel på tværs af kommuner. Derfor kan prisudviklingen på tilbud i de kommuner, hvor man køber pladser påvirke økonomien i høj grad. Kommunerne køber typisk tilbud i nærområdet for at fastholde eksisterende netværk. Udgiftsudviklingen påvirkes dog også i høj grad af kommunens egen visitationspraksis og serviceniveau, hvilket kan være den primære udgiftsdriver. Som det fremgår af nedenstående figur, har de samlede udgifter til udsatte børn og unge pr årig borger i perioden jan.-sept til jan.-sept haft størst stigning blandt kommuner i region Sjælland og region Nordjylland, mens de største fald findes blandt kommunerne i region Hovedstaden, region Syddanmark og region Midtjylland. Andel kommuner med en given ændring i NDU pr årig, jan-sept jan.-sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommuner i de respektive regioner, 100 pct. Stigning på 10% og derover Stigning på mellem 5% og 10% Stigning på mellem 0% og 5% Fald på under 0% Note: s,, og Kommuner indgår ikke, da FLIS pt. ikke indeholder data for disse kommuner. Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig fra jan.-sept til jan.- sept. 2014, pct. * Rødovre * * -1-1 * * 0 0 * * 1 * * * Vesthimmerlands * Albertslund * Mariagerfjord * Roskilde 13 Lejre * * ** * - * - * ** * ** - : Ønsker ikke benchmark vist. *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige 50

52 51 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø tøaaadtttdpad tttddagdtttdpad tttddagdtttdpad dvaadtttdpad tgpgsød

53 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til voksenhandicappede? 52 HVORFOR ER DET INTERESSANT Udgifterne til voksenhandicappede mv. var både før og efter kommunalreformen præget af stor årlig vækst og store budgetoverskridelser. Fra 2009 har kommunerne formået at nedbringe udgifterne til området. De reducerede udgifter kan bl.a. forklares ud fra kommunernes øgede brug af effektive indsatser og fokus på rehabilitering. Udgifterne er imidlertid steget igen fra 2011 til Det indikerer, at kommunerne igen har svært ved at styre udgifterne på trods af de omlagte indsatser. Der er således behov for et stadigt fokus på såvel faglig som økonomisk styring af området for voksenhandicap og udsatte grupper. Se her, hvor store udgifter din kommune har til voksenhandicap og udsatte grupper pr årig. DATA Data kommer fra FLIS. Udgifterne til voksenhandicap er afgrænset til følgende funktioner: 5.32, grp. 002 og 003; 5.33, grp. 003 og 004; 5.35, grp , 008 og 091; og (2014 prisog lønniveau) Antal årige er opgjort pr. 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE I forhold til nøgletallet bør alle kommuner overveje følgende: - I hvilket omfang er der sat socialpolitiske mål for kommunens samlede indsats på området? - Hvordan anvendes det politisk vedtagne serviceniveau af sagsbehandlerne som retningsgivende for visitationsarbejdet ift. voksne med handicap mv.? - Fastsættes der målbare mål for effekten af indsatsen for den enkelte borger? Følges der op? Og hvad gør man, hvis den forudsatte effekt udebliver? - Er der fokus på en konstruktiv dialog med leverandører af social ydelser, så kommunen sikrer sig, at leverandørerne arbejder med at nå de fastsatte mål? - Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Og følges der op her på? SAMMENHÆNG MELLEM HJEMMEHJÆLPSTIMER OG UDGIFTER TIL VOKSENHANDICAP MV. Nedenstående figur viser, at de kommuner der visiterer de voksenhandicappede til færrest timers hjemmehjælp, også er de kommuner, der har de laveste udgifter til området for voksenhandicap og udsatte. Hvad er forklaringen på denne sammenhæng i din kommune? Handler sammenhængen om, hvilket serviceniveau der er fastlagt i din kommune, eller handler det om i hvor høj grad i satser på rehabilitering? Eller er der en helt tredje forklaring på sammenhængen i din kommune? Gns. antal vis. timer til hjemmehjælp Udgifter til voksenhandicap mv. pr årig (kr.) Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Nettodriftsudgifter til området for voksenhandicap mv. pr årig i regnskab 2013, kr * * * * * * * * Roskilde Lejre Vesthimmerlands* * Mariagerfjord * * Rødovre * * * * Albertslund * - * ** * ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige - : Ønsker ikke benchmark vist.

54 Nettodriftudgifter til området for voksenhandicap mv. pr årig Under 7000 kr 7000 til 7999 kr 8000 til 8999 kr 9000 til 9999 kr Over 9999 kr Ingen data Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 53

55 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor meget hjemmehjælp får borgere under 65 år? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommuner arbejder i disse år med rehabilitering. Der er tale om en tilgang med fokus på borgerens egne ressourcer, evne til at klare hverdagen og træne sig til et bedre funktionsniveau. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne. Det giver typisk bedre livskvalitet, og sparer kommunen for ressourcer på den lange bane. Der er dog begrænsninger for rehabiliteringsindsatsen, og der vil fortsat være borgere med behov for hjælp til opgaver, som de ikke selv kan klare - hverken nu eller med en intensiv rehabiliteringsindsats. Nogle af disse borgere modtager hjemmehjælp. Omfanget af visiterede timer til hjemmehjælp til borgeren under 65 år, kan således ses som en indikation af potentialet for at øge borgerens evner til at klare flere praktisk opgaver selv. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE FORNYET UDGIFTSPRES PÅ VOKSENHANDICAPOMRÅDET Med henblik på at understøtte selvhjulpenhed bør alle kommuner overveje følgende: - Hvordan har den gennemsnitlige visiterede tid pr modtager udviklet sig i de sidste fire år? - Er der i visitationspraksis fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv? - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Er niveauet for det gennemsnitlige antal visiterede timer et udtryk for politisk prioritering set i forhold til niveauet i sammenlignelige kommuner? - På hvilken måde understøttes borgerens selvhjulpenhed gennem fx velfærdsteknologi? Efter at kommunerne i en række år har arbejdet intensivt med at styre udgifterne på det specialiserede socialområde, ser det nu ud til, at kommunerne står overfor et fornyet udgiftspres i de kommende år. I cirka to ud af tre kommuner lå regnskabet i 2013 over regnskabet for 2012 (søjler). Lidt færre kommuner har lagt et budget for 2014, der er højere end regnskabet for 2013 (kurve). Tredjekvartalstallene for 2014 indikerer imidlertid, at udgifterne til voksenhandicappede mv. i de fleste kommuner må forventes at komme til at ligge et godt stykke over budgettet. 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% -5,00% -10,00% -15,00% -20,00% Ændring fra regnskab 2012 til regnskab 2013, pct. Forskel mellem regnskab 2013 og budget 2014, pct. Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS 54 Gennemsnitlig visiteret tid til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp under 65 år (2013) 1,8 1,8 * 1,8 * 2,4 2,5 * 2,5 2,5 * 2,5 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 2,8 * 2,8 Albertslund 2,9 3,0 * 3,0 * 3,1 3,1 3,1 Mariagerfjord 3,1 3,1 3,2 3,2 Roskilde 3,2 3,4 3,5 * 3,6 * 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 * 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 * 3,9 * 3,9 4,0 4,0 4,0 * 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,6 * 4,6 Rødovre 4,7 4,7 4,7 4,7 4,8 4,8 4,8 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,2 * 5,3 5,3 5,4 * 5,4 5,4 5,4 * 5,4 5,5 5,5 5,5 5,7 5,9 6,1 Vesthimmerlands* 6,3 6,4 6,7 Lejre 7,0 7,5 7,5 * 7,6 8,3 9,0 10,3 ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

56 Gns. antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år i egen bolig Under 3,0 timer 3,0 til 3,9 timer 4,0 til 4,9 timer 5,0 til 5,9 timer 6,0 timer eller derover Ingen data Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 55

57 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum Hvordan har jeres udgifter til voksenhandicappede mv. udviklet sig det sidste år? HVORFOR ER DET INTERESSANT Udgifterne til voksenhandicapområdet har tidligere været præget af stor vækst. Fra 2009 har kommunerne formået at nedbringe udgifterne til området. Fra 2011 er udgifterne imidlertid steget igen. Udgiftspresset skyldes blandt andet en stigning i antallet, der har behov for hjælp, og at de der har behov for hjælp, har behov i en længere periode end tidligere. De foreløbige prognoser for regnskabet for 2014 viser, at det langt fra kan forventes, at udgiftspresset tager af i Analyser af den månedlige udvikling i udgifterne kan give kommunerne viden til at være på forkant og giver mulighed for at gribe ind, når udgifterne begynder at stige. DATA Data kommer fra FLIS. Nøgletallet viser udviklingen i udgifter til voksenhandicap mv. pr årig fra 2013 til 2014 på følgende funktioner: 5.32, grp. 002 og 003; 5.33, grp. 003 og 004; 5.35, grp , 008 og 091; og Udgifterne er opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til september i året. Der er således ikke tale om regnskabstal. TIL VIDERE DRØFTELSE NYT UDGIFTSPRES PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I forbindelse med at følge udgifterne løbende kan det være relevante at overveje følgende: - Indgår det aktuelle forbrug i overvejelserne om fremadrettet budget? - Baseres forventningerne til årets resultat på viden om udviklingen i årets første måneder? - Anvendes viden om den månedlige udvikling i udgifterne året før til prognoser for årets resultat? - Skyldes et eventuelt merforbrug, at kommunen er begyndt at arbejde med flere tidlige og forebyggende indsatser, jf. KL s udspil Invester før det sker? - Hvor ofte orienteres politikere om forventet regnskab? Meget tyder på, at det specialierede voksenområde står overfor et fornyet udgiftspres de kommende år. Af tabellen til højre fremgår det, at mere end to ud af tre kommuner har oplevet stigende udgifter til området fra 2013 til 2014 (jan.-sept.). På baggrund af tallene for tredje kvartal 2014 forventes der også i 2014 et merforbrug. På trods af udgiftspresset har en række kommuner imidlertid formået at holde udgifterne i ro. For alle kommuner kan det imidlertid være relevant at stille ovenstående spørgsmål Kr Realvækst i forhold til året før Mer-/mindreforbrug Tallene for 2014 er beregnet på baggrund af kommunernes indberettede tal for 3. kvartal 2014 Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig fra jan.-sept til jan.-sept (pct.) -19,6-12,0-11,8-8,5-7,6-7,4 * -7,2-6,8 * -6,8-6,1 * -4,9-4,9-4,6-4,1-3,7-2,9 Vesthimmerland* -2,6-2,6 * -2,3-2,2 Rødovre -2,0-1,4 * -0,5-0,2 0,0 0,0 0,1 0,4 0,7 0,7 1,4 Mariagerfjord 1,6 Roskilde 1,8 1,9 * 1,9 2,0 2,3 2,5 2,7 2,8 2,9 3,0 3,1 * 3,8 3,9 3,9 4,0 4,1 * 4,1 4,3 4,3 4,4 4,5 * 4,8 Nordfyn 5,0 5,1 Albertslund 5,2 5,6 * 5,6 * 5,9 6,0 6,2 * 6,3 6,6 6,8 7,0 7,2 7,2 7,8 * 8,1 8,1 8,7 Lejre 8,7 8,8 8,9 9,5 9,9 10,2 10,2 * 10,2 10,8 11,2 11,2 12,5 12,8 13,5 14,1 14,7 14,9 15,6 17,0 * 17,5 20,3 ** ** * ** * ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

58 57 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø tøaaadntttdpad ntttddagdtttdpad tttddagdtttdpad tttddagdttttdpad dvaadttttdpad tgpgsød

59 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er alderen for nyvisiterede til hjemmehjælp? 58 HVORFOR ER DET INTERESSANT Det er almindelig kendt, at riskoen for sygdom stiger med alderen, og hermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Fremtidens ældre vil udgøre en mere differentieret gruppe end tidligere. En stor del af de ældre vil være selvhjulpne og uafhængige af hjælp, men der vil også være en række ældre med komplekse og omfattende plejebehov fx som følge af, at der bliver flere med demens og kroniske lidelser samt en tendens til større ulighed i sundhed. Gennemsnitsladeren for nyvisiterede til hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre i den enkelte kommune, men nøgletallet siger også noget om serviceniveauet. Se her, hvad gennemsnitsalderen for nyvisterede til hjemmehælp er i din kommune. DATA Data kommer fra FLIS. Kommuner ikke tilmeldt FLIS har ikke haft mulighed for at validere data. Definitionen af nøgletallet er ændret i FLIS, så nøgletallet nu opgøres for hjemmehjælpsmodtagere på 65 år eller ældre. TIL VIDERE DRØFTELSE I forhold til gennemsnitalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp er det relevant at drøfte følgende: - Hvor mange timers hjælp får nyvisiterede typisk i din kommune? - Arbejder I med målbare indikatorer til at følge op på indsatsen på ældreområdet? - Hvordan har gennemsnitsalderen udviklet sig de sidste fire år? - I 2013 var gennemsnitsalderen for nyvisterede til hjemmehjælp 79 år. Hvordan hænger det sammen med de forudsætninger I anvender til at lægge det kommende års budget for ældreområdet? EN VIS SAMMENHÆNG MELLEM GENNEMSNITSALDER FOR NYVISITEREDE TIL HJEMMEHJÆLP OG ANDEL 80+ ÅRIGE, DER MODTAGER HJEMMEHJÆLP I figuren herunder ses det, at der er en vis tendens til, at kommuner der visiterer de ældre tidligt til hjemmehjælp også har en høj andel af hjemmehjælpsmodtagere over 80 år. Sammenhængen er dog ikke entydig, og der ses store variationer mellem de enkelte kommuner. Skyldes variationen, at der er forskel mellem kommunerne i tilgangen til hvordan man tænker rehabilitering ind i forhold til de forskelige aldersgrupper? Handler det om forskel i sundhedtilstanden eller forskel i serviceniveau? Eller er der en helt tredje forklaring i din kommune? Andel hjemmehjælpsmodtagere (80+ år) Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp (egen bolig) for 65+årige, ,7 81,1 80,7 80,7 80,7 * 80,6 80,6 80,6 80,5 * 80,5 80,3 80,2 80,2 Rødovre 80,2 80,1 80,1 80,1 * 80,0 * 79,9 79,8 79,8 79,8 79,8 Vesthimmerland* 79,8 79,7 * 79,7 79,7 * 79,7 * 79,6 79,6 79,6 * 79,6 79,6 79,5 79,5 79,4 79,4 * 79,4 79,4 79,4 79,4 79,3 79,3 79,3 * 79,3 * 79,3 * 79,3 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,1 79,1 Nordfyn 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 Roskilde 78,9 78,9 78,9 78,9 78,9 78,9 Mariagerfjord 78,8 * 78,8 78,8 78,7 78,7 78,7 78,5 78,5 78,4 78,4 Lejre 78,3 78,3 78,3 * 78,3 78,1 78,1 * 78,1 * 78,0 78,0 77,8 77,8 77,8 77,8 77,7 77,4 * 77,2 76,5 76,3 Albertslund 75,1 74,5 * - ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

60 Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp Over 79,9 år 79,0 til 79,9 år 78,0 til 78,9 år Under 78,0 år Uoplyst Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 59

61 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange af de årige modtager hjemmehjælp? 60 HVORFOR ER DET INTERESSANT Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig falder antallet af hjemmehjælpsmodtagere bl.a. fordi at sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er stigende. Flere of flere ældre fortsætter med at arbejde, selvom de har nået pensionsalderen og et stigende antal ældre over 70 år har kørekort efter det obligatoriske lægetjek. Samtidig må der også forventes en stigning i antallet af ældre med omfattende og komplekse plejebehov. Det har alt sammen betydning for, hvor stort behovet er for hjemmehjælp. Se her, hvor stor en andel af årige, der modtager hjemmehjælp i din kommune DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Kommuner, der ikke er tilmeldt FLIS, har ikke haft mulighed for at validere data. Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE BUDGETTET STIGER I TAKT MED ANTAL ÆLDRE OVER 65 ÅR Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvordan har andelen af årige, der modtager hjemmehjælp i kommunen udviklet sig de sidste år? - Hvilken sammenhæng er der i kommunen mellem andel hjemmehjælpsmodtagere (65-79 år) og antal timers hjemmehjælp? Er der få hjemmehjælpsmodtagere, men de får mange timers hjælp eller omvendt? - Viser visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilken slags ydelser får de årige typisk - herunder personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje? - Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de yngre ældre og adskiller det sig fra de gamle ældre? I figuren ses udviklingen i centrale nøgletal på hjemmehjælpsområdet siden Siden 2011 har budgettet til hjemmehjælpsområdet og antal ældre over 65 år været stigende. Modsat har regnskabet og aktivitetsniveauet været faldende i samme periode. Det kunne tyde på, at kommunerne lægger budget til hjemmehjælpsområdet ud fra demografisk udvikling uden at tage højde for eventuelle ændringer i plejebehov hos de ældre typisk som følge af forbedret sundhedstilstand (her målt ved ændringer i aktivitetsniveau). En anden forklaring kan være, at målt i absolutte tal har regnskabet i hele perioden ligget over budgettet, og stigningen i budgettet kan således ses som en tilpasning af budgettet til de faktiske omkostninger. Hvad er forklaringen i din kommune? Udvikling i centrale nøgletal på hjemmehjælpsområdet (2011=indeks100) =indeks Budget Antal ældre over 65 år Visiterede timer Regnskab Antal hjemmehjælpsmodtagere Kommuner Kilde: FLIS tilmeldt og Danmarks FLIS har Statistik mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Andel årige modtagere af hjemmehjælp i egen bolig (2013), pct. * 2,3 3,0 3,3 3,5 3,5 * 3,6 3,8 4,1 * 4,1 4,2 4,2 * 4,2 4,2 4,2 4,3 Lejre 4,4 * 4,6 * 4,6 4,6 4,7 4,7 4,7 4,8 * 4,9 5,0 5,0 5,0 5,1 5,1 5,1 5,2 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 * 5,3 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Albertslund 5,4 * 5,4 5,4 * 5,4 5,5 * 5,5 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,7 * 6,0 6,0 6,0 6,0 6,1 Rødovre 6,1 Nordfyn 6,1 6,2 Roskilde 6,2 * 6,2 6,3 * 6,3 6,4 Vesthimmerlands* 6,4 6,5 6,5 6,5 Mariagerfjord 6,5 6,6 6,6 6,7 6,8 6,8 6,9 7,0 7,0 * 7,0 7,0 7,2 7,3 * 7,4 7,4 7,6 7,7 7,7 8,3 9,0 * 9,2 9,4 * - ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke til meldt FLIS **: Data ikke indlæst eller ufuldstændig

62 Andel årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig Under 4,0 pct 4,0 til 4,9 pct 5,0 til 5,9 pct 6,0 til 6,9 pct Over 6,9 pct Uoplyst Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 61

63 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange af de 80+ årige modtager hjemmehjælp? 62 HVORFOR ER DET INTERESSANT Andelen af borgere over 80 år stiger i disse år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Det er almindelig kendt at risikoen for sygdom stiger med alderen, og hermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre, men nøgletallet siger også noget om kommunens serviceniveau. Af tabellen til højre fremgår det, at der kan være en relativ stor forskel i andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp for kommuner, der må vurderes at have nogenlunde samme rammevilkår. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Kommuner, der ikke er tilmeldt FLIS, har ikke haft mulighed for at validere data. Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Der vil være forskel på, hvor stor andel af de ældre, der har behov for hjælp. En række spørgsmål er dog relevante for alle kommuner at forholde sig til: - Hvordan har andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i kommunen udviklet sig de sidste år? - Hvilken sammenhæng er der i kommunen mellem andel hjemmehjælpsmodtagere (80+ år) og antal timers hjælp? Er der få, der får hjemmehjælp, men de får mange timers hjælp eller omvendt? - Viser visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilke typer af ydelser får de ældre typisk herunder personlige pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje? - Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de forskellige aldersgrupper blandt de gamle ældre? BEHOVET FOR HJÆLP STIGER MED ALDEREN, MEN BEHOVET ER IKKE HELT SÅ STORT SOM TIDLIGERE Det er almindelig kendt, at behovet for hjælp stiger med alderen. Som det ses i figuren herunder, er det først når de ældre bliver over 80 år, at mere end hver femte har behov for hjemmehjælp. I figuren ses det også, at der for alle aldersgrupper er færre, der får hjemmehjælp i 2013 end i Faldet i andelen af hjemmehjælpsmodtagere er mindst for de yngste og for de ældste ældre. Hvordan tænker I rehabiliteringsindsatsen ind i forhold til de yngste og ældste ældre? Og hvilken betydning har sundhedstilstanden for de enkelte aldersgrupper i forhold her til? Andel hjemmehjælpsmodtagere af aldersgruppen 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år 90+ år Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Andel 80+ årige modtagere af hjemmehjælp i egen bolig (2013), pct. * 8,3 17,8 18,5 20,3 * 23,3 25,3 25,5 * 25,8 26,0 26,1 26,5 * 26,7 * 26,7 26,8 27,0 27,4 27,8 * 27,8 * 28,2 28,5 28,8 28,9 Albertslund 29,1 * 29,2 29,2 29,4 Rødovre 29,5 29,6 29,7 29,8 29,8 29,8 * 29,9 30,0 30,0 * 30,3 * 30,4 30,4 * 30,6 30,6 30,6 30,7 30,7 31,1 31,2 31,4 31,5 31,8 31,8 32,0 32,0 32,2 32,2 Lejre 32,4 32,4 33,3 33,3 33,5 33,6 Nordfyn 33,6 34,2 Roskilde 34,2 34,3 34,4 34,6 34,7 34,7 34,7 34,7 Mariagerfjord 34,8 * 34,9 35,6 35,6 35,6 * 35,9 36,0 * 36,3 36,4 36,6 36,8 36,8 36,9 37,0 Vesthimmerlands* 37,0 37,2 38,3 39,0 39,2 39,4 40,3 40,7 41,3 41,3 42,7 * 44,4 * 46,5 ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

64 Andel 80+ årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig Ingen data Under 28,0 pct 28,0 til 30,9 pct 31,0 til 33,9 pct 34,0 til 36,9 pct 37,0 pct eller derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 63

65 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange timers hjemmehjælp får de årige? 64 HVORFOR ER DET INTERESSANT Andelen af borgere på 65 år eller derover stiger i de kommende år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Plejebehovet hos den enkelte vil typisk øges, som man bliver ældre. En intensiv rehabiliterende indsats overfor de yngre ældre under 80 år kan imidlertid også være udtryk for en politisk prioritering i kommunerne med det formål at medvirke til, at den enkelte bliver mere selvhjulpen og forventeligt får et mindre plejebehov i de senere år. Se her, hvor mange timers hjemmehjælp din kommune i gennemsnit visiterer de årige til? DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Kommuner, der ikke er tilmeldt FLIS, har ikke haft mulighed for at validere data. Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE FLERE OG FLERE ÆLDRE FORTSÆTTER MED AT ARBEJDE Med henblik på at understøtte den ældres selvhjulpenhed bør alle kommuner overveje følgende: - Hvordan har behovet for hjælp blandt de årige udviklet sig over de seneste fire år? - I hvilken grad tænkes den rehabiliterende indsats ind overfor den yngre gruppe af de ældre? - Viser visitationspraksis et fokus på den ældres egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilket niveau for personlige pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Hvilke ydelser får de yngre ældre typisk herunder personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje? - Hvordan er sundhedstilstanden blandt de yngre ældre, der får hjemmehjælp? I den sammenhæng kan det være relevant at overveje, hvor mange der får kun praktisk hjælp eller kun hjemmesygepleje? Flere og flere ældre fortsætter med at arbejde, selvom de har nået pensionsalderen. Næsten hver femte 66-årige arbejder i dag. Det er stigning på 13 pct. på bare seks år. Andel i pensionsalderen der er i beskæftigelse (pct.) Alder Stigning i pct. Alder Stigning i pct ,2 19,4 12,8 70 9,9 11,4 15, ,2 16,9 11,5 71 8,9 10,1 14, ,4 15,3 14,0 72 7,9 9,1 14, ,5 13,3 15,2 73 7,0 8,1 15, mænd 19,1 19,9 4, kvinder 6,1 7,8 28,9 Alle årige 12,2 13,6 11,6 Kilde: Momentum I hvilket omfang har din kommune overvejet, hvordan servicen skal tilrettelægges fremover, sådan at det harmonerer med det mere differentierede billede af ældrebefolkning, som vi vil se i de kommende år? Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Gennemsnitlig visiteret tid til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp årige (2013) * 1,8 * 2,1 2,3 2,4 * 2,6 2,6 2,7 2,7 2,7 Vesthimmerlands* 2,7 2,7 2,7 * 2,8 2,8 * 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Mariagerfjord 3,0 3,0 3,0 3,1 * 3,1 3,1 3,1 Roskilde 3,2 3,2 * 3,2 3,2 3,2 3,2 * 3,3 * 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 * 3,3 Lejre 3,3 3,3 3,3 Albertslund 3,4 3,4 3,4 * 3,4 3,4 Nordfyn 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 * 3,6 3,6 3,7 3,7 3,7 3,7 * 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 4,0 4,0 4,0 * 4,0 4,0 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Rødovre 4,3 * 4,3 4,3 4,4 4,4 4,4 4,5 * 4,9 5,8 6,5 * 7,8 ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

66 Gns. visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til årige i egen bolig Ingen data Under 3,0 timer 3,0 til 3,4 timer 3,5 til 3,9 timer 4,0 til 4,4 timer 4,5 timer eller derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 65

67 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange timers hjemmehjælp får de 80+årige? 66 HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af borgere over 80 år stiger i de kommende år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Sundhedstilstanden blandt de ældste borgere er i dag forbedret i forhold til tidligere. På tværs af kommunerne ses der væsentlige forskelle på, hvor meget hjemmehjælp, den enkelte modtager får. Det er relevant at stille spørgsmålet, om den forbedrede sundhedstilstand, fokus på rehabilitering og indførelse af velfærdsteknologi afspejles i den gennemsnitlige visiterede tid til hjemmehjælp. Se her hvor mange timer din kommune gennemsnitlig visiterer de ældre over 80 år til. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Kommuner, der ikke er tilmeldt FLIS, har ikke haft mulighed for at validere data. Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med henblik på at understøtte den ældres selvhjulpenhed bør alle kommuner overveje følgende: - Hvordan har den gennemsnitlige visiterede tid pr. modtager udviklet sig i din kommune? - Nøgletallet hænger tæt sammen med antal ældre i plejebolig. Hvordan prioriteres der mellem hjemmehjælp i egen bolig og i plejebolig? - I hvilket omfang har rehabiliteringsindsatsen påvirket behovet for hjælp hos de ældre over 80 år? - Viser visitationspraksis et fokus på den ældres egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilket niveau for personlige pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Hvordan tænkes rehabiliteringsindsatsen ind overfor de forskellige aldersgrupper blandt de gamle ældre? ANTALLET AF ÆLDRE OVER 80 ÅR VIL VÆRE FORDOBLET I 2036 I 2036 vil der være dobbelt så mange ældre over 80 år, som der er i dag. I første omgang vil det dog primært være de ældre under 80 år, der vokser i antal. I den sammenhæng er det vigtig at være opmærksom på, at gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp er 79 år. Forskydningen i alderen blandt de ældre over 65 år stiller krav til kommunernes omstillingsparathed. Hvordan har I valgt at håndtere denne udfordring? Befolkningstal (2014=indeks100) Kilde: Danmarks Statistik suppleret med beregninger årige årige 80+årige Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS Gennemsnitlig visiteret tid til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp over 80 år (2013) 2,3 * 2,3 2,3 Vesthimmerland* 2,5 * 2,6 2,7 2,7 2,8 2,8 2,8 Albertslund 2,9 * 2,9 2,9 * 2,9 2,9 3,0 3,1 3,1 3,1 3,2 * 3,2 3,2 Mariagerfjord 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 * 3,4 * 3,4 3,4 * 3,4 Roskilde 3,4 3,4 * 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 * 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,8 3,8 3,8 3,9 * 3,9 3,9 * 3,9 4,0 4,0 4,0 * 4,0 4,0 4,1 4,1 * 4,2 4,2 4,2 Lejre 4,3 4,3 4,3 4,4 Rødovre 4,4 4,4 * 4,4 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,6 * 4,7 4,8 4,9 5,0 5,0 5,1 5,8 * 7,0 7,7 * - ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS ** Data ikke indlæst eller ufuldstændige

68 Gns. visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig Ingen data Under 3,0 timer 3,0 til 3,4 timer 3,5 til 3,9 timer 4,0 til 4,4 timer 4,5 timer eller derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 67

69 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til pleje og omsorg? HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af ældre stiger i de kommende år. Samtidig sker der store ændringer på ældreområdet - de ældre bliver sundere og lever længere, fra 1. januar 2015 bliver det obligatorisk at tilbyde de ældre et rehabiliteringsforløb, og kommunerne indfører i stor stil velfærdsteknologi, som skal gøre de ældre mere selvhjulpne. Med et stigende antal ældre de kommende år vil det være nødvendigt at se på, hvordan man kan sikre, at ældreområdet ikke lægger beslag på hele råderummet, og andre områder må holde for. I den sammenhæng kan det være interessant at se på kommunens udgift til ældreområdet pr. 65+årig DATA Udgifterne til pleje og omsorg er afgrænset til følgende funktioner: 5.32 ekskl. grp. 002 og 003; 5.33 ekskl. grp. 003 og 004; 5.34; 5.35 ekskl. grp , 008 og 091; Antal 65+årige er opgjort pr. 1. januar (2015 pris- og lønniveau). Alle data er fra Danmarks Statistik. Tallet kan også findes i FLIS. TIL VIDERE DRØFTELSE TILDELINGSMODELLER ER ANDET END TEKNIK I forhold til nøgletallet kan det være relevant for den enkelte kommune at få afdækket følgende spørgsmål: - Hvordan har jeres udgifter til ældreområdet pr. 65+årig udviklet sig de sidste fire år? - Har behovet for hjælp ændret sig blandt de ældre? - Hvilken tildelingsmodel til ældreområdet anvender I? - Hvad er forholdet mellem antal ældre, der modtager hjemmehjælp og det antal timer, som den gennemsnitlige hjemmehjælpsmodtager får? - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Hvor stort er rehabiliteringspotentialet? Herunder hvor lang tid går der fra, at hjemmehjælpsmodtageren begynder at modtage praktisk hjælp til vedkommende også modtager personlig pleje? Af tabellen til højre kan det ses, at der er en vis sammenhæng mellem den enkelte kommunes rammevilkår og nettodriftsudgifterne til pleje og omsorg pr. ældre. Udgifterne kan dog også være påvirket af, hvilken tildelingsmodel til ældreområdet, som kommunen anvender. Nogle kommuner fremskriver budgettet i forhold til stigningen i antal ældre, mens andre kommuner korrigerer for ændringer i behovet hos de ældre. I 45 kommuner forelægges den ændring, som demografireguleringen medfører i budgettet, til politisk prioritering og drøftelse. De kommuner, der forelægger ændringen til politisk drøftelse har i gennemsnit en enhedsudgift, der er ca kr. lavere, end de kommuner hvor ændringen indregnes, som en teknisk korrektion. Tildelingsmodel Andel kommuner Gns. nettodriftsudgift pr. 65+årig Budgettet fremskrives på baggrund af demografi 27 pct kr. Budgettet fremskrives på baggrund af demografi og 6 pct kr. korrigeres for ændringer i middellevetid Budgettet fremskrives på baggrund af demografi og 23 pct kr. korrigeres for ændringer i middellevetid og/eller velfærdsteknologi, rehabilitering mv. Ingen automatisk demografiregulering 24 pct kr. Andet 19 pct kr. Kilde: KL s budgetindberetning Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+årig i regnskab 2013, kr Albertslund Lejre Mariagerfjord Roskilde Århus Rødovre Vesthimmerlands : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 68

70 Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig Under kr til kr til kr til kr kr eller derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 69

71 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange forebyggelige indlæggelser har I? HVORFOR ER DET INTERESSANT De forebyggelige indlæggelser er interessante fordi de potentielt kan forebygges. ved alene at se på de 65+ årige er det en befolkningsgruppe som kommunerne i højere grad er i kontakt med end øvrige befolkningsgrupper primært gennem ældreplejen. Det giver kommunerne mulighed for i kontakten med borgeren at opspore en eventuel forværring af borgerens sundhedstilstand og dermed forebygge en indlæggelse. Det kan fx være at ældreplejen er opmærksom på om borgeren er dehydreret. Det er ikke alle indlæggelserne, som kommunen kan forebygge, ligesom kommunen heller ikke har kontakt til samtlige 65+ årige borgere. DATA Data om sygehusforbrug er trukket i esundhed, KØS. Det er afgrænset til heldøgns somatiske indlæggelser (udskrivninger), der er underlagt kommunal medfinansiering. Der er alene trukket indlæggelser (udskrivninger) for 65+ årige. Befolkningsopgørelse: Danmarks Statistik. Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE - Er medarbejderne i ældreplejen i din kommune rustet til at opspore forebyggelige indlæggelser? Fx med en tjek-liste med opmærksomhedspunkter og indikatorer for fx dehydrering eller liggesår? - Er der en tydelig kommunikationsvej, når medarbejderne i ældreplejen konstaterer en forringelse af borgernes helbred? - Er der behov for at oprette aflastningspladser fx i forbindelse med et plejecenter, med henblik på at undgå indlæggelser? - Bliver der fulgt systematisk op på udviklingen i forebyggelige indlæggelser via nøgletal og bliver opfølgningen omsat i politisk prioritering og konkret handling? - Bliver der udarbejdet opfølgninger og nøgletal fordelt på ældredistrikter med henblik på at afdække om nogle distrikter har særlige udfordringer og forbedringspotentialer? UDVIKLING FRA I ANTAL FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT 65+ ÅRIGE PR BORGER Figuren nedenfor viser, at de kommuner, der i 2010 havde flest forebyggelige indlæggelse blandt de 65+ årige frem til 2013 har foretaget de største reduktioner i antallet af forebyggelige indlæggelser. For kommuner med over 80 forebyggelige indlæggelser har 80 pct. af kommunerne reduceret antallet, heraf har ¼ af kommunerne reduceret med mere end 15 pct. Samme mønster ses for kommuner, der i 2010 havde forebyggelige indlæggelser. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 49,9 50 til 64,9 65 til 79,9 over 80 Antal forebyggelige indlæggelser pr årige i 2010 Udvikling fra : Fald på over 15,0 pct. Fald mellem 0,0 til 15,0 pct. Stigning mellem 0,1 til 15,0 pct. Stigning på over 15,0 pct. Forebyggelige indlæggelser pr årige, ,01 40,69 41,95 41,99 47,42 47,43 48,75 51,68 Lejre 52,25 53,35 53,50 53,67 53,75 53,79 54,54 55,44 55,63 55,91 56,22 56,38 56,41 57,08 57,09 57,61 57,67 Albertslund 58,31 58,43 58,75 58,88 59,26 59,27 59,33 59,96 60,15 60,17 60,19 60,42 60,47 60,84 61,13 61,17 61,43 61,52 62,15 62,19 62,34 62,99 63,00 63,07 63,43 64,00 64,04 64,74 65,15 65,31 65,32 65,56 65,77 65,81 66,34 66,48 66,51 66,51 Vesthimmerlands 66,98 67,02 Mariagerfjord 67,12 67,20 67,47 67,56 67,71 67,77 Roskilde 67,89 67,97 68,02 68,55 68,79 68,84 69,57 70,48 71,46 71,55 72,01 72,02 73,00 73,46 75,15 75,23 75,42 Rødovre 75,57 76,59 78,30 78,71 83,70 85,76 86,84 86,87 97,06 100,06 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 70

72 Forebyggelige indlæggelser pr årige, 2013 Under 55,00 55,00 til 59,99 60,00 til 64,99 65,00 til 69,99 70,00 og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 71

73 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor længe ligger jeres borgere på sygehuset efter færdigbehandling for somatisk behandling? HVORFOR ER DET INTERESSANT Når en patient er færdigbehandlet på sygehuset og bliver udskrevet, har kommunen ansvar for at sikre, at borgeren modtager den rette støtte og hjælp. Hvis kommunen ikke er i stand til at modtage borgeren, bliver borgeren på sygehuset. Kommunen betaler kr. pr. sengedøgn. Udgiften til et sengedøgn er højere end et kommunalt tilbud, fx midlertidige udslusningstilbud. Derudover kan kommunerne ved forbedret kommunikation mellem sygehus og kommune om registrering og varsling af udskrivninger forberede modtagelsen af borgere og nedbringe antal færdigbehandlede dage på sygehusene. DATA Data om færdigbehandlede er trukket i esundhed, niveau 3. Der er afgrænset således, at hospiceindlæggelser ikke indgår. Der er afgrænset med fuldfinansiering. Befolkning: Danmarks Statistik Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE I relation til færdigbehandlede dage på sygehuset er det relevant at drøfte følgende: - Bliver der fulgt løbende op på udviklingen i antal færdigbehandlede dage pr udskrivninger? - Er der dialog mellem sygehus og kommune om udviklingen i antal færdigbehandlede dage? - Er der en fast procedure for kommunikation mellem kommune og sygehus i forbindelse med udskrivninger, således kommunen bliver adviseret? - Er der udskrivnings- og forløbskoordinatorer og vil det være relevant? - Er der udslusningstilbud med midlertidige sengepladser mhp. at skabe en bedre overgang? STIGNINGER OG FALD I ANTAL FÆRDIGBEHANDLEDE DAGE PR. FÆRDIGBEHANDLINGSFORLØB Diagrammet nedenfor viser, at de største relative fald i antal dage pr. færdigbehandlinsgforløb findes blandt de kommuner, der har få færdigbehandlingsdage pr. forløb. Samtidig viser diagrammet, at de kommuner, der har fleste færdigbehandlingsdage også er de kommuner, der har oplevet de største stigninger i antal færdigbehandlingsdage. Dette kunne indikere, at der er et struktuerelt problem blandt kommuner med flest færdigbehandlingsdage. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 3,00 3,00 til 4,50 4,51 til 7,00 Over 7,00 Antal færdigbehandlede dage Stigning på over 25,0 pct. Stigning mellem 0,1 til 25,0 pct. Fald mellem 0,0 til 25,0 pct. Fald på over 25,0 pct. Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik, 2013 Vesthimmerlands 1,33 1,50 1,75 1,82 1,86 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 2,25 2,25 2,26 2,31 2,40 2,40 2,50 2,67 2,67 2,67 2,73 2,75 2,77 2,82 Roskilde 3,00 3,13 3,13 3,17 3,22 3,33 3,36 3,36 3,44 3,44 3,47 3,55 3,57 3,60 3,60 3,63 3,63 3,65 3,71 3,78 3,89 4,10 4,15 4,16 4,20 4,23 4,29 4,45 Lejre 4,53 4,67 4,72 4,92 5,04 5,07 5,50 5,58 5,60 5,77 5,83 5,84 Rødovre 5,94 6,06 6,06 6,15 6,17 6,20 6,42 6,42 6,50 6,69 6,73 6,85 7,00 7,13 7,23 7,37 7,50 Mariagerfjord 7,50 7,51 7,58 7,75 8,06 8,20 8,44 8,50 8,71 Albertslund 8,80 9,05 9,37 9,50 9,50 9,70 10,91 47,67 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 72

74 73 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø 0øaaad ddagd ddagd000 dvaad000

75 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange af de 65+ årige bliver genindlagt på sygehuset? HVORFOR ER DET INTERESSANT Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Genindlæggelser er interessante ud fra to perspektiver. Det ene perspektiv er, at nogle genindlæggelser kan undgås bl.a. ved at gennemføre opfølgende hjemmebesøg for fx ældre borgere, når de bliver udskrevet fra sygehuset. Det andet perspektiv er, at mange genindlæggelser kan være udtryk for, at borgerne bliver udskrevet for tidligt fra sygehuset og derfor bliver genindlagt forholdsvist hurtigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle genindlæggelser kan eller skal undgås. DATA Data om sygehusforbrug er trukket i esundhed, niveau 3. Der er afgrænset til somatiske indlæggelser (udskrivninger), der underlagt kommunal medfinansiering. Det er alene indlæggelser (udskrivninger), hvor borgeren har fornyet kontakt til sundhedsvæsenet inden for 30 dage. Befolkning: Danmarks Statistik TIL VIDERE DRØFTELSE I relation til genindlæggelser er det være relevant at drøfte følgende: - Følger din kommune systematisk op på udviklingen i genindlæggelser primært med fokus på de 65+ årige? - Gennemføres der opfølgende hjemmebesøg, hvor den ældre borger får besøg kort efter udskrivning fra sygehuset? - Hvilke erfaringer er der i med opfølgende hjemmebesøg både ift. forbrug af hjemmepleje og genindlæggelser? - Er der mellem sygehusene forskel på andelen af genindlæggelser? - Er der dialog med sygehus og region om udviklingen i genindlæggelser og forskelle mellem sygehuse? HVOR ER DER FALD OG STIGNINGERE I GENINDLÆGGELSER FOR DE 65+ ÅRIGE Figuren viser, at de største fald i antal genindlæggelser blandt de 65+ årige er sket blandt de kommuner, der har hhv. under 60 og over 110 genindlæggelser pr indlæggelser af 65+ årige. Næsten 80 pct. af de kommuner, der havde mindre end 60 genindlæggelser formåede at reducere antallet fra 2012 til Tilsvarende formåede lidt over 70 pct. af kommuerne med flere end 110 genindlæggelser at reducere antallet fra 2012 til For de to øvrige grupper udgør stigning og reduktion stort set lige meget. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 60,00 60,00 til 80,00 80,01 til 110,00 Over 110,00 Antal genindlæggelser pr indlæggelser Stigning på over 10,0 pct. Stigning mellem 0,1 til 10,0 pct. Fald mellem 0,0 til 10,0 pct. Fald på over 10,0 pct. Genindlæggelser 65+ årige pr. 65+ årige indlæggelser (opgjort pr. 1000), ,57 38,09 42,06 43,87 Mariagerfjord 47,59 48,54 Vesthimmerlands 49,12 50,00 52,23 52,46 54,04 54,06 54,07 58,11 60,05 62,74 63,32 Rødovre 63,66 64,90 69,30 69,79 71,19 72,52 73,08 73,13 74,94 75,72 Lejre 75,94 77,46 77,69 77,72 77,86 80,65 81,41 82,06 82,07 82,33 83,01 83,63 84,76 89,12 89,42 90,72 91,24 92,87 94,20 95,39 95,39 96,15 Roskilde 96,42 96,44 96,64 96,96 Albertslund 97,29 97,45 98,91 99,34 99,58 99,73 100,43 100,66 100,87 100,93 101,37 101,58 101,85 102,04 102,45 103,06 103,14 103,51 104,33 105,36 106,44 106,56 106,56 107,11 107,71 107,84 108,67 110,33 111,83 112,83 113,04 113,15 113,35 114,16 114,44 114,66 115,94 118,11 119,69 120,84 123,61 126,38 128,48 135,65 135,77 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 74

76 Genindlæggelser for 65+ årige pr årige indlæggelser Under 60,0 60,0 til 80,0 80,1 til 110,0 Over 110,0 Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 75

77 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor længe venter borgerne på genoptræning? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har ansvaret for den almene genoptræning for bogere, der bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan. Genoptræningen og tidspunktet for igangsættelsen er et væsentligt parameter for, hvor hurtigt en boger bliver selvhjulpen. En rettidig indsats kan forhindre, at borgerens tilstand forværres. Selvhjulpenhed er en fordel for borgeren. Samtidig er der en økonomisk gevinst for kommunen i form af at borgeren enten kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller har brug for mindre støtte fx praktisk og personlig hjælp. Når ventetid anvendes som et af målene for en god indsats, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke for alle borgere er sundhedsfagligt forsvarligt at opstarte genoptræning umiddelbart efter udskrivning. Denne faktor tages der ikke højde for i opgørelse af ventetid. DATA Statens Seruministut opgør på baggrund af hospitalers og kommuners indberetninger opgørelser over ventetid genoptræning samt antal genoptræningsplaner. Oversigterne offentliggøres på TIL VIDERE DRØFTELSE - Modtager kommunen genoptræningsplanerne rettidigt fra hospitalerne, så indsatsen kan iværksættes rettidigt? - Er der i organisering og dimensionering af genoptræningsområdet taget højde for udviklingen af antal genoptræningsplaner? - Registreres genoptræningsforløb, når det påbegyndes, således det afspejler den reelle ventetid? - Anvendes KL s stratificeringsmodel? Med henblik på at skabe et bedre visiteringsgrundlag og dermed også mere effektive arbejdsgange? UDVIKLING I ANTAL GENOPTRÆNINGSPLANER PR BORGERE OG VENTETID TIL GENOPTRÆING Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem væksten i antal genoptræningsplaner og væksten i det gennemsnitlige antal dage borgeren venter på genoptræning. Mange kommuner placerer sig til venstre for den lodrette akse og har således formået at nedbringe ventetiden på genoptræning. Dette til trods for at mange kommuner har haft en stigning i antal genoptræningsplaner. Analysen forholder sig alene til udviklingen og ikke til niveauet for ventetid. Vækst i genoptræningsplaner fra 2012 til % 30% 20% 10% 0% % -20% Vækst antal dage i ventetid fra 2012 til 2013 Gennemsnitlig ventetid til almen ambulant genoptræning (dage), ,7 10,9 12,0 12,3 12,3 13,3 15,2 15,4 15,5 16,0 16,0 16,2 16,5 16,7 Roskilde 16,8 17,4 18,3 18,4 18,4 18,6 18,7 18,8 18,9 19,0 19,3 19,3 19,4 19,6 19,6 19,8 19,8 19,8 20,0 20,0 20,2 20,2 20,2 Lejre 20,3 20,3 20,3 20,7 21,0 21,0 21,3 21,3 21,4 21,4 21,4 21,7 21,7 21,8 Rødovre 22,4 Mariagerfjord 22,4 22,7 22,8 22,9 23,0 23,4 23,5 23,5 23,6 24,1 24,7 24,8 25,1 25,2 25,5 25,5 25,8 26,6 26,7 27,7 Albertslund 27,7 28,0 28,1 28,1 30,3 31,0 32,6 33,6 35,5 35,8 Vesthimmerlands 36,0 36,1 37,3 37,4 45,2 58,4 59,6 120, : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Manglende indberetning 76

78 77 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø ggggggggggggggggggggggggg gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø eøaaadeeeedaøga eeeeddagdeeeedaøga eeeeddagdeeeedaøga dvaadeeeedaøga egpgsød

79 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse? 78 HVORFOR ER DET INTERESSANT En forudsætning for at opretholde vores velstand og velfærd er, at alle der kan, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Rammevilkårene på tværs af kommuner er ikke ens, men forskellene kan ikke alene forklares ud fra rammevilkårene. Kommunerne er på beskæftigelsesområdet inddelt i klynger af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Ved at anvende benchmarking af kommunens resultater i forhold til klyngen, er det muligt at vurdere kommunens indsats. I tabellen til højre fremgår det, at udgifterne er meget forskellige selv for kommuner med sammenlignelige rammevilkår. En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel, og med den forestående refusionsomlægning bliver det endnu vigtigere at fokusere på de indsatser der virker faktisk bliver det dyrt at lade være. DATA Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse (ekskl. fleksjob) pr. person i befolkningen (16-66 år) i kr. (15-pl). Data er fra Kommunerne er inddelt i klynger på tværs af ydelser. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE LEDIGHED PÅVIRKER FORBRUGET AF SUNDHEDSYDELSER - Har kommunen en strategi, der fastsætter et klart resultat og effektfokus for indsatsen? - Har kommunen besluttet en klar prioritering af målgrupper og indsatser? - Følger kommunen i tilstrækkelig grad op på effekten af de konkrete aktiveringstilbud, der anvendes? - Investerer kommunen i beskæftigelsesindsatsen baseret på konkrete businesscases, når det kan sandsynliggøres, at det skaber resultater? - Tilrettelægger kommunen den virksomhedsvendte indsats, så den giver størst effekt? - Med beskæftigelsesreformen gives et større ansvar til den enkelte ledige (selvbookning af samtaler mv.). Har kommunen besluttet, hvilke andre opgaver den ledige selv skal tage ansvar for, og hvordan der følges op på, om det sker? - Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet bruger sundhedsvæsenet mere end personer i beskæftigelse. Figuren viser de relative forskelle i antal indlæggelser og antal ambulante besøg for personer på forskelle overførselsindkomster sammenlignet med personer i beskæftigese. Fx ses det, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har tre gange så mange indlæggelser og dobbelt så mange ambulante besøg som personer i beskæftigelse. En helhedsorienteret indsats, der sigter mod varig beskæftigelse, kan således også bidrage til at nedbringe de kommunale udgifter på sundhedsområdet =1 0 Antal indlæggelser Antal ambulante besøg Beskæftigede (=1) Dagpenge KH (jobparate) KH (akt. Parate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Kommunale udgifter til forsørgelse pr årig (15-pl) Lejre Roskilde Albertslund Rødovre Mariagerfjord Vesthimmerland : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

80 79 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø nøaaadnndpaddøndgøødadvgsøgaø nnddagdnndpaddøndgøødadvgsøgaø nnnddagdnnndpaddøndgøødadvgsøgaø dvaadnnndpaddøndgøødadvgsøgaø

81 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år har I? 80 HVORFOR ER DET INTERESSANT De unge skal sikre fremtidens velfærd. Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt. De tager en uddannelse og får en plads på arbejdsmarkedet. Men der er også en gruppe, som ikke får en uddannelse eller et job uden en særlig indsats. I de fleste tilfælde kan indsatsen være vejledning, klare forventninger, klare mål og klare konsekvenser. I andre tilfælde kræver det en tidlig, systematisk og effektiv helhedsorienteret indsats. En effektiv tværfaglig indsats forudsætter, at ressourcerne puljes, og at fagfolk tænker nyt og tager ansvar for helheden. Det sker ikke af sig selv det kræver politisk handlekraft at opbygge den nødvendige koordinationskraft i kommunen. DATA Nøgletallet viser andelen af KH- og UDHmodtagere under 30 år ift. de årige. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klynger på kontanthjælpsområdet Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE MANGLENDE UDDANNELSE EN STOR RISIKOFAKTOR Der er ca kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. Ca. 85 procent af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Har kommunen et strategisk samarbejde med nabokommuner, som sikrer fundamentet for samarbejde med erhvervsskolerne om brobygning til og fastholdelse i uddannelse? - Har I skabt effektive rammer for en tværfaglig indsats, som sikrer hurtig handling på tværs af søjler i organisationen bl.a. via forpligtende aftaler og arbejdsgange, klarhed om indsatsens økonomiske rammer og en organisering som er gearet til en helhedsorienteret indsats? Figuren viser fordelingen af registrerede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve for 18 til 28-årige. Endvidere viser figuren hvor stor en andel, der ikke har en afgangsprøve. Selvom der kan være flere årsager til, at der ikke er registret en afgangsprøve, viser figuren tydeligt, at elever, der ikke har en 9. klasses afgangsprøve har en klart lavere arbejdsmarkedstilknytning. Fx har ca. 45 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 28 år ingen registreret afgangsprøve mod 17 pct. af de årige. Dermed kan en stor del af målgruppen fremover være afskåret fra at starte på en erhvervsuddannelse, hvor der fra 2015 er indført adgangskrav. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gns. over 9 Gns. ml. 6-9 Gns. ml. 2-6 Gns. under 2 Ingen registreret afgangsprøve Andel KH- og UDH-modtagere under 30 år ift årige (pct.) 3,3 4,5 4,7 5,0 5,7 6,1 6,3 Lejre 6,6 7,2 3,1 3,5 6,4 6,4 7,0 7,6 10,6 4,5 4,8 5,3 Roskilde 5,7 5,9 6,0 6,7 6,8 7,0 7,1 7,1 7,5 8,2 8,4 9,5 9,6 9,6 10,9 5,7 6,1 6,7 6,7 7,0 7,4 7,5 7,8 8,2 8,3 9,2 9,2 9,6 10,0 10,3 2,5 4,7 5,7 6,3 6,6 Vesthimmerland 6,7 6,8 6,8 7,0 7,0 7,2 Mariagerfjord 7,3 8,1 8,2 8,3 8,8 10,3 10,5 13,4 4,3 6,0 6,5 6,5 6,6 7,3 7,4 7,9 8,0 8,2 8,3 8,4 8,5 9,2 10,4 11,0 12,1 5,3 Rødovre 6,2 6,9 7,1 7,6 7,8 8,7 3,7 7,4 7,8 8,2 Albertslund 8,6 11,2 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

82 81 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø tøaaadtttdpad tttddagdtttdpad tttddagdtttdpad tttddagdtttdpad dvaadtttdpad

83 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvordan er sammensætningen af jeres kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kan være vidt forskellige. Der er borgere, der i princippet kan tage et job eller starte uddannelse med det samme, og der er borgere, som udover ledighed har en række andre udfordringer, fx psykiske problemer. Derfor er det vigtigt, at kommunen vurderer andelen af aktivitetsparate (tidligere ikke-arbejdsmarkedsparate) kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Dette bør ses i forhold til klyngen med sammenlignelige rammevilkår. I tabellen til højre ses, at der er betydelig variation inden for klyngerne. Tabellen giver således et billede af udfordringerne for denne gruppe og giver et grundlag for at vurdere prioriteringen af ressourcerne til den aktive indsats. DATA Nøgletallet viser andelen af det samlede antal KH- og UDHmodtagere, som er karakteriserede som aktivitetsparate. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klynger på kontanthjælpsområdet Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE Viden om sammensætningen af kontanthjælps- og uddannelsesmodtager kan give anledning til følgende spørgsmål: Formår kommunen gennem den aktive beskæftigelsesindsats at flytte personer fra at være aktivitetsparate til at være jobparate / uddannelsesparate? Har kommunen den rette prioritering af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til de to grupper? Er der en tendens til, at kommunen i højere eller mindre grad end andre kommuner vurderer borgerne som aktivitetsparate? Der er også andre grupper end kontanthjælpsmodtagere, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Se mere i KL s udspil Ind på arbejdsmarkedet fra november MARKANT STIGNING I AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I perioden fra 2007 til 2014 har der været en konstant stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Årsagen er, at afgangen er mindre end tilgangen. Frem til 2010 var der en stigende tilgang og en uændret afgang. Siden 2010 har der været en svagt faldende tilgang og en svagt faldende afgang, hvilket betyder, at stigningstakten er svagt faldende Tilgang Afgang Antal aktivitetsparate 2013 Andel aktivitetsparate (pct.) 59,6 66,0 67,2 69,2 Lejre 70,1 73,4 81,5 81,8 83,8 67,7 69,3 70,4 71,2 73,6 74,1 74,8 45,2 54,2 58,3 58,3 60,7 Roskilde 61,0 62,0 63,0 64,4 66,5 68,3 68,6 69,6 70,6 71,3 73,6 74,7 77,4 54,4 58,0 61,7 62,0 67,7 68,4 68,8 69,1 69,6 69,7 71,0 72,8 74,1 76,7 80,9 Vesthimmerland 44,2 56,3 57,7 60,9 61,2 61,5 61,5 62,9 67,6 67,9 68,7 Mariagerfjord 69,3 69,5 69,6 69,8 70,7 71,0 71,1 75,2 55,7 62,9 63,8 64,2 68,1 68,2 69,9 70,8 71,0 72,3 73,0 73,3 73,7 74,3 74,5 75,6 78,0 62,4 63,9 64,1 64,4 68,5 68,9 Rødovre 69,2 51,3 52,4 Albertslund 58,8 65,2 70,4 72,8 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler. 82

84 Andel aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Under 65 pct 65 til 69,9 pct 70 til 74,9 pct 75 til 79,9 pct Over 79,9 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 83

85 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Står de ledige til rådighed? 84 HVORFOR ER DET INTERESSANT Det er ikke et mål i sig selv at sanktionere så mange som muligt. Det er derimod vigtigt at sende et tydeligt signal til alle om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ledig. Kommunerne har ansvaret for at sanktionere kontanthjælpsog uddannelseshjælps-modtagere, der ikke lever op til rådighedsforpligtelsen, mens a-kasserne på baggrund af indberetninger fra jobcentret - har ansvaret for at sanktionere forsikrede ledige. Sanktionering kan være et vigtigt redskab til at motivere nogle ledige til at deltage i aktive tilbud og være aktivt jobsøgende. Sanktionering sender samtidig et signal til erhvervslivet om, at kommunen sikrer, at ledige står til rådighed. DATA Nøgletallet viser andelen af sanktionerede jobparate KHmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate UDHmodtagere. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klyngerne på kontanthjælpsområdet. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE - Har anvendelse af sanktioner som redskab i den aktive beskæftigelsesindsats været drøftet politisk? - Bruges sanktioner målrettet i forhold til at sikre, at ledige står til rådighed for virksomheder, der efterspørger arbejdskraft? - Skyldes variationen inden for klyngerne forskelle i sammensætning af ledige eller giver variationen anledning til at overveje, om jobcenteret har den rette sanktioneringspraksis? - Er der behov for særlig opfølgning overfor sanktionerede ledige? - Hvordan er sanktioneringsniveauet for forsikrede ledige og er jobcenteret god nok til at kommunikere negative hændelser til A-kasserne? NYE MULIGHEDER FOR STYRKET DIALOG MELLEM JOBCENTRE OG A-KASSER Figuren viser, at jobcentrene historisk set har sanktioneret langt flere jobparate kontanthjælpsmodtagere, end a-kasserne har sanktioneret forsikrede ledige. Mens der i perioden ses en stigning i andelen af sanktionerede i jobcentrene, kan der konstateres et fald i andelen af sanktionerede i a-kasserne. Ligesom i jobcentrene er der stor variation a-kasserne imellem, som både kan skyldes sammensætningen af de ledige og forskelle i praksis på tværs af a-kasserne. Med reformen af beskæftigelsesindsatsen bliver de nuværende rådighedskrav og sanktionsregler styrket for de forsikrede ledige. Dette sker gennem brug af joblog og fælles intensiverede kontaktforløb samt mulighed for sanktion ved udeblivelse fra tilbud og mulighed for, at jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud. Det er fortsat a-kasserne, der er ansvarlige for at vurdere rådighedsforpligtelsen for de forsikrede ledige, men de nye muligheder bør give anledning til at styrke dialogen mellem jobcentre og a-kasser for at sikre, at forsikrede ledige, der ikke står til rådighed, i højere grad sanktioneres. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jobcentre A-kasser Andelene er opgjort i 2. kvartal i de enkelte år Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (pct.) 19,8 Lejre 14,4 12,2 10,7 8,5 8,2 7,7 5,8 4,9 19,1 15,5 15,5 15,4 14,7 7,8 6,0 28,4 27,9 19,8 17,0 14,1 12,4 Roskilde 12,3 11,8 10,5 10,4 8,9 8,1 6,7 4,9 4,7 3,1 1,7 0,0 27,6 23,9 19,7 19,1 13,9 13,5 8,6 8,2 7,7 7,1 6,7 5,1 3,7 0,0 0,0 23,2 18,9 18,6 Mariagerfjord 17,9 17,8 14,5 13,4 13,0 Vesthimmerland 12,3 11,8 11,0 11,0 10,9 9,7 9,2 9,1 6,3 3,8 2,2 18,5 17,8 15,2 14,5 14,4 13,5 13,1 12,8 10,9 10,7 9,3 8,9 8,7 8,5 8,0 5,9 5,2 13,7 13,2 10,9 8,8 8,6 8,2 Rødovre 6,3 16,1 13,8 Albertslund 12,6 11,3 6,4 6,3 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

86 85 øøøøø aaaaaaaaaø aøøø øøøø gggaaøg vøaaaøgav ggaaaøgggag øgøgagøa ganaø ddaødaa øsaansaø døaaøgaadangaa aøvaøvgv aaaaaøøggag vaggaaøa øaø dagaga tøøøaagsgd gaøddaøøaagøøaø sgaaansaø øøøgagøøa aøøggagndaadnsø dsgaggagøsøa øgggøøa aøea daødaaaaa daagøvgv dsaaaøaøg lgaaøg vaøøaaaøgav daøgvøgaøgnøvnaaø evøødnvaøøaa vnøaaaøg gøgggag aaaaaaavødøvø øvava gaggag døøaaaø øagvaggag øvøøaaaggag asaaøø ødasaa øaøvag vggødagag vaaøaøg vaaaøødaa vgaøaøø ganga løgnaag gøaaa vaggsøa døøaaa gøgaøaøø øøøaaaggag ssggag gaadaøaøaa daaaagnøad øvaøaggag sgaansøø vøgøøøø eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee gøøaøø vgggøv søødvaa øgaø gøgsøaggag ødavøø gøga dgøvagaa øanaa aaaaaaavøøsøa daøgødaa dgaøø daaaa daaøøa øggaøa gggaaøa vøaødggø øsøggsndøøagøv daødgnda dgøaøøea vøggaasp vaagav daava eødøn gøggaøøgøv vaøøags vønandøøødasp gggaadøgsøa dggødasp døagvaa vvaagvaa raøgøa dyaøgs gøgaødøvø aaaaaaavøgaag vagøaøgøa vgaødggø gøadsø dvaadttttdpad ttttddagdttttdpad tttddagdttttdpad tttddagdtttdpad tøaaadtttdpad

87 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor hurtigt får I dagpengemodtagere ud af ledighed? 86 HVORFOR ER DET INTERESSANT Kerneopgaven i jobcentrene er at bistå ledige med at komme i beskæftigelse. Det sker ved at sikre et hurtigt match mellem jobsøger og virksomhed. Dette fokus understøttes af refusionsomlægningen fra 2016, hvor refusionen af forsørgelsesudgifterne aftrappes over tid, men er ens på tværs af alle ydelser. Efter et år på en given ydelse vil kommunen kun kunne hjemtage 20 pct. i refusion. Det vil ikke længere være nok at iværksætte en bestemt type indsats - det er fremadrettet altafgørende at sikre, at indsatsen også har en effekt, - ellers bliver det dyrt for kommunen. Nøgletallet kan bruges til at vurdere, i hvor høj grad kommunen har fået dagpengemodtagere ud af ledighed inden for 3 måneder. Når andelen sammenholdes med kommuner med sammenlignelige rammevilkår, må det antages, at en del af variationen kan tilskrives forskelle i indsatsen. Et tilsvarende nøgletal kun laves på de andre ydelsesområder i vurderingen af DATA Nøgletallet viser andelen af a-dagpengemodtagere, der 13 uger efter forløbets start stadig modtager a-dagpenge eller anden offentlig forsørgelse (undtaget SU). Data er fra Fordelt på klynger for a- dagpenge. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE ER I KLAR TIL BESKÆFTIGELSESREFORMEN? - Følges der op på, hvilke indsatser der har den bedste effekt? - Hvad gør andre, som kommunen burde kunne gøre tilsvarende eller bedre (styrker og svagheder)? - Refusionsomlægningen vil gælde for alle ydelser. Hvordan ser nøgletallet ud ift. andre ydelsesgrupper som fx kontanthjælp og sygedagpenge? - Er der fokus på de forbundne kar? Borgerne skal i job og ikke flyttes mellem forsørgelsesydelser. Det hjælper hverken den ledige eller kommunens bundlinje! - Hvad vil det koste kommunen ikke at målrette indsatserne? Der er evidens for, at regelmæssige samtaler tidligt i ledighedsforløbet har effekt for dagpengemodtagere. Med beskæftigelsesreformen skal dagpengemodtagere have én samtale om måneden i de første 6 måneder og herefter ca. hver 3. måned. Nedenstående viser, på baggrund af de faktiske samtaler i 3. kvartal kvartal 2014, hvor tæt kommunerne er på at opnå målsætningen i reformen (=100 pct.). Figuren viser, at kun få kommuner allerede afholder samtaler svarende til de nye regler, og at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er fra at leve op til målsætningen i reformen. Antallet af samtaler er dog ikke nok i sig selv. Det er vigtigt, at det øgede antal samtaler har et resultatskabende indhold som fremmer både viden, motivation og selvansvar. 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Landsgennemsnit Målsætning i reformen Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder (pct.) 51,1 55,4 56,5 57,4 58,4 60,1 Lejre 49,9 53,5 54,0 54,2 54,4 55,3 58,0 59,6 60,0 47,2 49,0 49,6 51,1 52,1 54,2 Roskilde 54,5 55,3 43,6 45,3 46,7 46,8 48,1 49,1 49,2 49,4 49,5 50,8 51,0 51,3 51,8 52,2 52,6 52,8 52,8 53,6 53,9 54,1 54,3 55,3 55,5 55,6 59,1 61,2 42,0 43,4 Vesthimmerland 44,3 46,5 46,7 Mariagerfjord 46,9 47,7 47,9 48,0 48,1 48,3 48,4 48,7 50,0 50,0 50,0 50,2 50,5 50,8 50,8 51,1 51,1 51,2 52,7 53,1 53,3 53,3 53,4 54,5 54,9 Rødovre 55,6 Albertslund 57,6 45,9 48,0 48,2 48,9 48,9 48,9 50,3 50,6 51,4 51,6 51,9 52,5 49,2 49,7 50,5 52,6 60,0 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

88 Andel nyledige dagpengemodtagere efter 3 måneder Under 49,0 pct 49,0 til 51,9 pct 52,0 til 54,9 pct 55,0 pct og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 87

89 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Er I udfordret af lange sygedagpengeforløb? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med sygedagpengereformen skal kommunen revurdere alle sygedagpengemodtagere, når de når en varighed på 22 uger. Personer, der ikke kan forlænges, vil overgå til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Nøgletallet viser, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der året forud for reformen, har haft en varighed på over 26 uger. Det er i jobindsats ikke muligt at trække data på forløb over 22 uger, men 26 uger kan bruges som en indikator på om kommunen er udfordret af relativt mange langvarigt sygemeldte. Denne viden er endvidere nyttig ift. den kommende refusionsomlægning, hvor refusionen falder fra 40 pct. til 30 pct. efter 26 uger. DATA Nøgletallet viser andelen af sygedagpengeforløb (målt fra første varighedsdag) med en varighed på over 26 uger. Data er fra 3. kvartal kvartal Kommunerne er inddelt efter klynger på sdp-området. Kilde: Jobindsats.dk REFUSION SOM STYRINGSREDSKAB TIL VIDERE DRØFTELSE - Hvordan går det med implementering af sygedagpengereformen? Har revurdering allerede ved 22 uger en positiv effekt på varigheden eller modsvares et fald i sygedagpengeforløb med at der tilsvarende oprettes jobafklaringsforløb? - Hvordan inddrages viden og erfaringer fra arbejde med førtidspension, fleksjob og ressourceforløb i rehabiliteringsteamsnes arbejde med personer i jobafklaringsforløb, og hvordan adskiller arbejdet sig med personer i jobafklaringsforløb? - Følges der op på, om indsatsen har en varig effekt og hvor stort er tilbagefaldet? Nedenstående figur viser afvigelsen fra gennemsnittet af de kommunale nettoudgifter til sygedagpenge i 2011 og Fra 2011 blev reglerne for refusion ændret. Refusionen faldt fra hhv. 65 pct. (aktive sygemeldte) og 35 pct. (passive sygemeldte) til 50 pct. for sygemeldte i virksomhedsrettede aktiviteter og ordinær uddannelse og 30 pct. for passive ledige eller ledige i øvrig vejledning og opkvalificering. Ændringen gav således et øget økonomisk incitament til at fokusere indsatserne på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Figuren viser, at variationen er blevet mindre fra 2011 til 2013, hvilket indikerer, at de økonomiske incitamenter har haft en effekt. Med refusionsomlægningen kan samme tankesæt udbredes generelt i beskæftigelsesindsatsen. Der bliver nu et væsentligt større økonomisk incitament til at fokusere på resultaterne - det er dyrt at lade være! Kr. (15-pl) 1.200, ,00 800,00 600,00 400,00 200,00 0,00-200,00-400,00-600,00-800, , , Andel sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger (pct.) 12,4 13,2 13,8 13,9 12,8 13,2 14,0 15,4 11,1 Roskilde 11,1 11,2 11,4 11,7 11,9 8,5 8,7 9,7 9,9 10,3 10,7 10,7 11,3 11,5 11,5 11,8 Albertslund 11,9 Lejre 12,0 8,8 9,5 9,8 10,0 10,7 10,8 10,9 11,0 11,3 11,7 11,8 11,8 11,9 12,0 12,0 12,5 12,6 12,7 12,8 13,0 13,7 17,6 7,6 8,6 Mariagerfjord 9,1 9,2 9,3 9,4 Vesthimmerland 9,5 9,9 9,9 10,0 10,1 10,2 10,3 10,4 10,4 10,4 10,6 10,6 10,7 10,7 10,8 10,9 11,1 11,1 11,1 11,2 11,2 11,2 11,3 11,6 11,6 11,7 11,7 11,7 11,7 12,1 Rødovre 12,5 13,0 13,0 13,2 13,7 13,7 9,2 9,9 10,3 10,4 10,6 12,0 13,0 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler. 88