Praktikuddannelsen. for Social-og sundhedshjælperelever. i Ballerup Kommune. Elevens navn

Transkript

1 Praktikuddannelsen for Social-og sundhedshjælperelever i Ballerup Kommune Elevens navn Uddannelseskonsulent Vivi Abben, januar

2 Indholdsfortegnelse Generelt om praktikuddannelsen side 3 Introduktion til praktikken side 4 Forberedelse til forventningssamtalen side 6 Forberedelse til midtvejsevalueringen side 7 Praktikerklæring side 8 Præstationsstandard ( Taksonomi) side 9 Mindmap for de faglige kompetencer side 10 Mindmap for de faglige kompetencer side 11 Praktikmålene side 12 Initialskema side 20 Vejledning til logbogsskrivning side 23 Logbogsskema type 1 side 24 Logbogsskema type 1 side 25 Vejledning side 26 Skema til vejledning og undervisning side 27 De personlige kompetencer side 28 Retningslinjer for medicingivning side 30 Retningslinjer for forflytning side 32 Refleksionsprocessen side 34 Arbejdsmodellen side 35 2

3 At være social- og sundhedshjælperelev i Ballerup kommune Denne mappe skal ligge på praktikstedet, således at den kan tages frem når der er behov for det i dagligdagen. En praktik uge består af 37 timer, som ud over praktisk læring også skal give dig mulighed for fordybelse. Det vil fx sige at du har to timer pr. uge til egen fordybelse. Disse 2. timer skemalægges ikke. Du og din daglige vejleder mødes ca. ½-1 time hver uge i hele praktikken med henblik på vejledning og refleksion med afsæt i din logbogsskrivning eller Arbejdsmodellen du skal lave både i praktik 1 og praktik 2. En mindre del af Arbejdsmodellen er en dataindsamling, som benævnes som livshistorie, som er den første del af Arbejdsmodellen. Denne livshistorie har intet at gøre med den livshistorie, som du skal lave som en del af dansk faget på skolen - som mere er en rigtig' livshistorie. Der er dog elever, der genbruger dele fra skole- livshistorien til anvendelse i praktikopgaven: Arbejdsmodellen. Se den sidste side i dette hæfte. Arbejdsmodellen påbegyndes ca. fire uger inde i både praktik 1 og praktik 2 og den skal være færdig før midtvejs, hvis ikke andet er aftalt med din vejleder. Det er dig der er ansvarlig for at dette overholdes. Praktikforløbet består af 3 perioder: Introduktionsperiode Er af ca. 2 ugers varighed, hvor du introduceres til dine uddannelses- og arbejdsopgaver af den daglige vejleder. I slutningen af 2. uge afholdes forventningssamtalen med deltagelse af daglige og ansvarlige vejleder. Læringsperiode Er fra den 3. til den 10. praktik uge, hvor du varetager praktisk hjælp og personlig pleje hos tildelte borgere. Dit program sammensættes så det stemmer overens med målene for perioden og dine forudsætninger. Det forventes at du arbejder problemløsende, og udviser evne til at reagere på og forholde dig ændringer i borgerens situation. Lærings- og udviklingsperiode Er fra den praktikuge udviser du evne til refleksion. Den vejledende bedømmelse i praktik 1 og den afsluttende bedømmelse i praktik 2 finder sted i den sidste praktikuge. Her gennemgår du og din vejleder PASS of udtalelsen - se side 8 i dette hæfte. I praktik 1 er du på begynderniveau og skal arbejde hen imod rutineret niveau. I praktik 2 skal du være på avanceret niveau ved endt uddannelse - se taksonomien på side 9 i dette hæfte. Fravær Ved fravær i mere end 3 perioder af 1-3 dage, vil din vejleder og evt. nærmeste leder af plejeteamet lave en samtale herom, hvor du skriftligt skal reflektere i forhold til dit fravær. Fravær af mere end 8 dages varighed vil ligeledes blive noteret og samtalet om. Her skal du også skriftligt reflektere i forhold til fraværet. Louise Hupfeld mail er: hup@balk.dk 3

4 Introduktionsprogram for social- og sundhedshjælperelever uge 1 og 2 i praktikforløbet Formålet med introduktionen: At der fra begyndelsen af praktikperioden skabes forudsætning for et udviklende samarbejde mellem dig og praktikstedet, så praktikforløbet kan planlægges ud fra stedets tilbud, tilpasset dine forudsætninger, forventninger og målene for perioden. Initialer og dato påføres af den der introducerer eleven. OMRÅDE PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Brev til elev før praktikstart Præsentation af kolleger Beskrivelse af MED udvalg og SI repræsentant Rundvisning Taskeskab Personaletoilet Opslagstavler Tjenestetidstavler Nøgler Kaffekasse Rygepolitik Påklædningspolitik Retningslinjer for medicingivning- se dette hæfte Daglig arbejdsfordeling, arbejdspapir Beboerkald/nødkald Telefon. Hvordan fungerer den? Elevens pårørende noteres af vejlederen Intern telefonliste, arbejdspladsens tlf. nr. Telefonkultur, hvordan taler man i telefon? Mobiltelefonpolitik Fax/ PDA. Hvordan fungerer den? Rapporttider Frokost Syge/raskmeldingstidspunkter og procedurer Tavshedspligt/oplysningspligt Mødetidspunkt Tiltaleform overfor borgerne 4

5 Område PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Orientering om tøj i hjemmeplejen Vask af tøj i hjemmet Evt. vaskerifunktion Linnedservice Orientering om tøj på plejecenteret Borgerens eget tøj Evt. institutionens tøj Indkøb og mærkning af tøj Forholdsregler ved indkøb for borgeren Fremvisning af sygeplejedepot Gennemgang af de enkelte personalegruppers ansvars- og kompetenceområder Care: Hvordan er opbygningen? Hvem skriver heri? Hvordan bruges denne? Gennemgang af forflytningsprocedurer evt. præsentation af ressourceperson Gennemgang af retningslinjerne i dette hæfte Præsentation af brandinstruks Forholdsregler ved arbejdsulykker Præsentation af voldspolitikken Borgernes bolig ( gæst i hjemmet ) Respekt for privat bolig Der aftales tid til forventningssamtale med dig og dine vejledere Aftaler for de to fordybelsestimer Aftaler for vejleder/elevmøder (min. x 1 ugentligt) 5

6 Forventningssamtalen Inden for de 2 første uger i begge praktikperioder skal der afholdes en gensidig forventningssamtale mellem dig, din daglige praktikvejleder, den ansvarlige vejleder samt evt. din kontaktlærer. Samtalen skal omhandle din personlige uddannelsesplan samt gensidige forventninger mellem dig, den daglige praktikvejleder og ansvarlige praktikvejleder samt andre samarbejdspartnere. Det er målene for praktikuddannelsen, der er udgangspunktet for samtalen. Du skriver selv konklusionen og giver vejlederen en kopi. Konklusionen sættes ind i din personlige uddannelsesplan. Forventninger til dig at du skriftligt har forberedt dig til forventningssamtalen at du er ansvarlig og tager aktiv del i samtalen at du er åben og modtagelig for vejledning at du giver til kende, hvis der er noget, du ikke trives med at du giver til kende, hvis der er noget, du synes er svært, og som praktikstedet bør vide at du giver til kende, hvad dine forventninger til uddannelsesforløbet er at du giver til kende, hvis der er områder fra tidligere, som er vigtige for dig at arbejde videre med Hjælpespørgsmål til din forberedelse Hvem er du? Personligt/fagligt en præsentation (f.eks. skolebaggrund og erhvervserfaring) Tag udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan. Er der noget, du er bekymret for i forbindelse med praktikforløbet? Er der noget, du har brug for hjælp til? Brug evt. din personlige uddannelsesplan hertil. Hvad er dine stærke sider, hvad er du god til? Hvad har du særligt været optaget af på skolen, som du gerne vil arbejde videre med i praktikken? Hvilke forventninger har du til: - dine vejledere - kolleger Hvordan vil du bruge dine vejledere? For eksempel hvordan vil du vejledes og modtage kritik? 6

7 Midtvejsevaluering Midtvejs i hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige og ansvarlige praktikvejleder, evt. uddannelsesansvarlig, samt din kontaktlærer fra skolen deltager. Udgangspunktet for midtvejsevalueringen er konklusionen fra forventningssamtalen du og dine vejledere udarbejder hver især jeres skriftlige oplæg til samtalen målene for de personlige kompetencer og praktikmålene i forhold til præstationsstandarderne Den skriftlige midtvejsevaluering sættes ind i din personlige uddannelsesplan, og det skal fremgå tydeligt ud fra beskrivelse af praktikmålene og målene for de personlige kompetencer, hvor langt du er i dit uddannelsesforløb, og hvordan den resterende del af uddannelsesperioden skal forløbe. Du skriver selv konklusionen og sætter den ind i din personlige uddannelsesplan. Du giver praktikvejlederen en kopi. Hjælpespørgsmål til din forberedelse Hvordan har udfordringerne/opgaverne været i forhold til dine forventninger og målene for perioden? (Godt, mindre godt) Se praktikmålene og målene for de personlige kompetencer Arbejdsopgaver i forhold til den af gruppen tildelte tid? Hvordan oplever du evt. weekendarbejde? Hvordan oplever du - samarbejdet med dine vejledere/kolleger? - kontakten/samarbejdet med borgerne? - tværfaglige samarbejdspartnere Hvad synes du selv, du har mest behov for at arbejde videre med? 7

8 Praktikerklæring ( slutevaluering) Ved afslutningen af hver praktikperiode forud for en skoleperiode udsteder praktikpladsen en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til skolen med en kopi til dig, som sættes ind i din personlige uddannelsesplan. Praktikerklæringen for praktik 1 skal indeholde praktikstedets vejledende vurdering af, hvorvidt din praktikperiode vurderes til at være godkendt/ikke godkendt. Praktikerklæringen for praktik 2 skal indeholde praktikstedets vurdering af, hvorvidt din praktikperiode vurderes til at være godkendt/ikke godkendt. Praktik 2 skal være vurderet godkendt for at kunne gå til afsluttende prøve. Vejledning til udfyldelse af praktikerklæring og udtalelse Skema Praktikerklæring, findes på SOSUC.dk.. skriv praktikerklæring i søgeord. Her er linket: Obs. i højre side af linket finder du de to niveauer, dvs, Hjælper praktik 1:klik på hjælperudd Hjælper praktik 2: klik på hjælperudd, afsluttende Trin 1. Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Praktikerklæring og en udtalelse beskriver på hvilket niveau du har nået de faglige mål, hvad du skal arbejde videre med i næste praktikperiode ( efter praktik 1), ligeledes skriftligt hvordan udviklingen har været i forhold til de personlige kompetencer. Praktikerklæring og udtalelse sendes til Vivi Abben ( original og derfor ikke en der er skannet ind). Kopi praktikerklæring og udtalelse udleveres til dig. Vivi Abben sender praktikerklæringerne samlet til skolen. Du skal evaluere dit praktikforløb på det evalueringsskema der er på: Praktikstedet skal have originalen og Vivi Abben en kopi. Vejlederen finder praktikvejleder skemaet på Giraffen. Skriv praktikvejledervederlag i søgefeltet. 8

9 Social- og sundhedshjælpereleven skal være på begynder/ rutineret niveau i praktik 1 og på avanceret niveau når praktik 2 afsluttes - set i forhold til de personlige og faglige kompetencer. Præstationsstandard: Udviklingstrin. Viden Færdigheder Holdning (kognitive mål) (Færdighedsmål) (Holdningsmål) Begynder Kendskab til Hjælpeord: faktaviden, genkende, beskrive, gengive, Løse opgaver i kendt situation eller i komplicerede situationer under vejledning Hjælpeord: vejledes, indstillet på, kopierer, anvender, bliver klar over, kan ikke proritere Reagere på Forholde sig til Hjælpeord: deltager, interesseret, lytter, udviser forståelse, Rutineret Viden om Hjælpeord: vælger, overfører, redegør gerne, generaliserer, sammenligner, begrunder Kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutineog/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre Hjælpeord: overblik, afprøver, rutinepræget, en vis sikkerhed, en vis selvstændighed, overskuer eget arbejde Reflektere over Hjælpeord: argumenterer, påtager sig, bevidst om, konsekvent, vælger, samarbejder Avanceret Indsigt i Hjælpeord: planlægger, kombinerer, kritiserer, overskuer, diskuterer, fremstiller Kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke-rutinerede situationer alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Hjælpeord: udfører selvstændig, udfører sikkert, udfører kreativt, ser nuancer, prioriterer mellem opgaver, overskuer større sammenhænge udover eget arbejde Arbejde bevidst med Udvikle Hjælpeord: tager ansvar, har en grundholdning, beslutter, ændrer strategier, tager ansvar, kritisk reflekterende, viser selvtillid 9

10 Arbejdsmiljø Psykisk og fysisk -Arbejdsstillinger -APV -Personforflytninger, evt. ressourceperson -Hjælpemidler -Arbejdspladsens voldspolitik Mål H+I Faglige begrundelser I forhold til borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere, herunder: -At kommunikere -At samarbejde -At dokumentere Kommunikation - Elektronisk -Formidling -Videnssøgning Mål F Praktikmål Vivi Abben nov Faglig kompetence - sosu-hjælper Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse -Aktivering ( ADL, intellektuel, hobby eller fysisk aktivitet. -Livskvalitet - Ballerup Kommunes sundhedspolitik Mål G Værdigrundlag -Målsætninger fx sundhedspolitik -Fælles holdning -Ballerup Kommunes 7 værdier -Tavshedspligt -Social- og sundhedshjælperens ansvar og kompetence -Voldspolitik Mål A Faglig kompetence: fx rengøring eller personlig pleje. Observationer Fysiske, psykiske og sociale forandringer -Hjælp til selvhjælp ( egenomsorg) -Professionel eller naturlig omsorg -Selvbestemmelse -Etik Mål B Elementære sygeplejeopgaver -Observere og reagere -Planlægge og udføre ( Mashlow) -Evaluere (mundtligt eller skriftligt).blufærdighed -Hygiejne Mål B Praktisk hjælp, bistand og kost-oprydning, rengøring indkøb og tøjvask -Spisesituationen -Vurdere -Planlægge -Gennemføre -Evaluere (mundtligt eller skriftligt) -Hygiejne Servicetilbud Borgerens netværk: -Kommunen (Formelle fx SSH/SSA m. fl.) -Frivillige ( fx besøgsven) -Uformelle ( Familie, venner) Mål D Mål C Mål E 10

11 Personlige kompetencer Vivi Abben, nov Arbejder ud fra Ballerup Kommunes 7 værdier Er interesseret og engageret på gruppemøderne Deltager i de faglige diskussioner Samarbejder på en respektfuld måde i forhold til borgere, kolleger og samarbejdspartnere Er empatisk i samarbejdet med tildelte borgere Tager initiativ til og er ansvarlig for så fælles opgaver løses i plejeteamet Sociale kompetencer Lærings- og udviklingskompeten cer Tager ansvar for egen uddannelse: Skriver logbog Er forberedt til uge samtalerne Modtager vejledning på en konstruktiv og positiv måde Er motiveret til at lære noget På eget initiativ fremkommet med konklusionerne for forventningssamtalen og midtvejsevalueringen Har udarbejdet Arbejdsmodellen på eget initiativ 11

12 Praktikmålene Mål A I samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du - samarbejdsredskaber - sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - WHO - hvordan aktiviteter inddeles - livskvalitetsbegrebet - Maslows behovspyramide - motivationsformer - den normale aldring - kan anvende principperne for samarbejde med udgangspunkt i borgerens dagligdag - viser interessere for samarbejdet med borgeren - kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende under vejledning - viser forståelse for vigtigheden i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag i konkrete situationer f.eks. kostog motionsvaner - kan anvende aktivitets- og livskvalitetsbegrebet med udgangspunkt i borgerens dagligdag - kan forholde dig til sammenhængen mellem aktivitets- og livskvalitetsbegrebet - motiverer borgeren til at deltage i aktiviteter i kommunen og i borgerens eget hjem - livsformer - livsstilssygdomme - regeringens folkesundhedsprogram - kommunens sundhedsplan - forskellen mellem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - aktiviteter med indsigt i livskvalitetens betydning herfor - kan prioritere samarbejdet med udgangspunkt i borgerens dagligdag - kan ændre samarbejdsstrategier med udgangspunkt i borgerens dagligdag - arbejder selvstændigt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende - tager ansvar for borgerens behov for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag - gennemfører forskellige aktiviteter med udgangspunkt i borgerens dagligdag - reflekterer over sammenhængen mellem aktiviteter og livskvalitet - vurderer borgerens individuelle behov for væske og ernæring - informerer borgeren om kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tiltag 12

13 Mål B Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret, Du skal have kendskab til og viden om PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 - kroppens normale funktioner og opbygning - den normale aldring - fysiske, psykiske og sociale forandringer - * elementære sygeplejeopgaver - egenomsorg og ressourcer - selvbestemmelsesret - handicap - symptomer og forandringer i sundhedstilstanden - hyppigst forekommende og mulige årsager til ændring i sundhedstilstanden - hvordan man planlægger og evaluerer elementære sygeplejeopgaver - livskvalitet - forskellen på magtanvendelse og omsorgssvigt Du kan fx nå målet ved, at du - observerer og reagerer på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos borgeren - arbejder med elementære sygeplejeopgaver under vejledning - bliver bevidst og forholder dig til borgerens egenomsorgs kapacitet - udviser forståelse for den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret - tager ansvar for borgerens behov for elementære sygeplejeopgaver - selvstændigt og sikkert vurderer, udfører og evaluerer elementære sygeplejeopgaver - med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret -selvstændigt kan prioritere elementære sygeplejeopgaver - i plejen kan ændre strategier og vurdere borgerens livskvalitet - diskuterer plejesituationer med etiske dilemmaer * Elementære sygeplejeopgaver: personlig hygiejne, bad, hudpleje, barbering, kompressionsbehandling, fod- og negle, mundpleje, søvn og hvile, smerter, feber, inkontinens, katederpleje, stomipleje, obstipation, smitteveje 13

14 Mål C Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunes kvalitetsstandarder, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du - omsorgs- og egenomsorgsbegrebet - arbejdsmiljølovgivningen - ernæringens betydning - væskebalance - indkøb - tøjvask - kvalitetsstandarder - udfører praktisk og personlig hjælp med udgangspunkt i borgerens behov - anvender arbejdsmiljølovgivningen i praksis - overvejer borgerens ernæringsbehov - forholder dig til borgernes ressourcer - viser forståelse for kvalitetsstandarderne - vurdering af omsorgsbehov - hensigtsmæssige miljøvalg - organisering af arbejdet - kost til borgere med særlige behov - madordninger - kost og motion - serviceaftalen - overskuer borgerens behov for og evne til egenomsorg - selvstændigt vurderer, udfører og evaluerer borgerens behov for personlig og praktisk hjælp - selvstændigt vurderer, udfører og evaluerer borgerens behov for særlig kost - forholder dig kritisk reflekterende til borgerens ressourcer - er kritisk reflekterende i forhold til serviceaftalen 14

15 Mål D Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov, Du skal have kendskab til og viden om PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 - kommunens tilbud om madservice - hvor ældre og handicappede kan henvende sig i kommunen og få information om aktivitetstilbud - de kørselsordninger, som de ældre og handicappede har mulighed for at få i den kommune, hvor du er ansat - andre tilbud om kørselsordninger, som ikke er kommunale - forskellen på varige og midlertidige hjælpemidler - tilbud om beskyttede boliger - genoptræningsmuligheder - tilbud om dagcenter - hvordan en borger kan få bevilget ledsagerordning, hvor du er ansat - frivilligt arbejde i den kommune, du er ansat i - patientforeninger, der er relevante for de borgere, du arbejder med - nærmiljøets betydning for borgeren - kommunens kvalitetsstandarder - Serviceloven i forhold til selvbestemmelsesret - rettigheder i forhold til tandlæge - rettigheder i forhold til briller og høreapparat - rettigheder i forhold til fodpleje Du kan fx nå målet ved, at du - formidler din viden om madservice, aktivitetstilbud eller kørselsordning - afprøver og formidler din viden om kommunale og private tilbud til en konkret borger, du kender godt - er opsøgende i forhold til konkrete servicetilbud til borgeren - er bevidst om borgerens selvbestemmelsesret - tager initiativ til og støtter borgerne i kontakt til relevante servicetilbud - forholder dig kritisk til kvalitetsstandarder - forklarer til din vejleder, hvordan du vurderer, hvilke aktivitetstilbud der kunne være aktuelle for dine borgere - redegør for, hvordan du vil formidle informationer om forskellige servicetilbud tilpasset borgerens ønsker og behov 15

16 Mål E Arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget udannelsesforløb og social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du - kommunens værdigrundlag - kommunens voldspolitik - tavshedspligt - social- og sundhedshjælperens kompetenceområde - har forståelse for kommunens ældrepolitik, værdigrundlag og voldspolitik - overholder tavshedspligten og underretningspligten - arbejder ud fra social- og sundhedshjælperens kompetenceområde under vejledning - værdigrundlagets betydning i forholdet til samarbejdet med borgere og kolleger - betydningen af tavshedspligt og underretningspligt - social- og sundhedshjælperens kompetence i praksis - arbejder bevidst med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og voldspolitik - kan skelne mellem tavshedsog oplysningspligten - kan prioritere og selvstændigt udføre arbejdet inden for eget kompetenceområde samt sige til og fra 16

17 Mål F Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikle færdigheder i at forholde sig kritisk til informationerne, PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du - praktikstedets kommunikationssystem - praktikstedets IT system til dokumentation - tavshedspligt og oplysningspligt - internettets muligheder for videnssøgning - undersøger, hvordan kommunens telefonsystem til kommunikation anvendes og begynder at anvende det - kender eller anvender nødkaldssystem/kaldesystem - holder dig orienteret om dine egne borgere i kommunens dokumentationssystem - overholder tavshedspligten samt gør rede for denne overfor praktikvejleder - viser din praktikvejleder, at du har forståelse for vigtigheden af dokumentation - viser din praktikvejleder, at du har forståelse for tavshedspligten - internettets muligheder og begrænsninger for videnssøgning - kommunens intranet og hjemmeside - anvender praktikstedets kommunikationssystem i hverdagen - støtter og vejleder borgere i at anvende nødkaldssystem eller kaldesystem - anvender praktikstedets IT system til dokumentation - giver relevante informationer og observationer videre - videreformidler regler vedrørende tavshedspligt til nye kolleger, borgere og pårørende - reflekterer over og diskuterer den faglige dokumentation om borgerne - forholder dig kritisk til og diskuterer viden, du har fundet på internettet 17

18 Mål G Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde, Du skal have kendskab til og viden om PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 - forskellige kommunikationsformer - kommunikationens betydning - livshistorie - netværk - forskellige dokumentationsformer - forskellen mellem faglige overvejelser og sund fornuft - arbejdsstedets tværfaglige samarbejdspartnere - eget ansvarsområde - din egen rolles betydning i kommunikationen med andre - betydning af sprogsvigt i forbindelse med kommunikation - den professionelle samtale - hvilke dokumentationsredskaber, der er relevante i en aktuel situation - tværfaglige samarbejdspartnere og deres kompetencer Du kan fx nå målet ved, at du - anvender teorier om kommunikation i forbindelse med faglige overvejelser - reflekterer over borgerens livshistorie, og bevidst bruger den i din kommunikation med denne - udviser forståelse og interesse for dokumentation - anvender forskellige dokumentationsformer under vejledning - forholder dig til forskellige dokumentationsredskaber - under vejledning indgår i tværfagligt samarbejde - viser interesse og forståelse for tværfagligt samarbejde - siger til og fra i forhold til opgaver, du er i tvivl om eller ikke føler dig kompetent til - giver udtryk for og begrunder egne holdninger - sikkert kommunikerer faglige overvejelser - kan ændre kommunikative strategier med udgangspunkt i, til hvilken person faglige overvejelser gives - er bevidst om målrettede samtaler med borgeren - selvstændigt kan overskue og dokumentere faglige overvejelser - forholder dig kritisk reflekterende overfor dokumentation - arbejder selvstændigt med tværfaglige samarbejdspartnere - tager ansvar for tværfagligt samarbejde - deltager aktivt og tager ansvar for faglige diskussioner 18

19 Mål H: Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særligt henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen, Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 - APV som redskab - faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø - faktorer, der påvirker det fysiske arbejdsmiljø - hvorledes fysisk og psykisk vold kan forebygges - praktikstedets tilbud om psykisk førstehjælp til personale, der har været udsat for vold eller trusler herom - kommunikation og omgangstone - praktikstedets regler for utilsigtede hændelser - kan identificere faktorer, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, og viser praktikvejleder, at du overvejer disses betydning for samarbejdet - kan identificere faktorer, der har betydning for det fysiske arbejdsmiljø, og viser praktikvejleder, at du overvejer disses betydning for kollegers, borgerens og eget helbred - kan identificere faktorer, der har betydning for en voldelig adfærd, psykisk såvel som fysisk - viser din praktikvejleder, at du anerkender det psykiske og fysiske arbejdsmiljøs betydning - kommunens politik for forebyggelse af vold - kommunens sundheds- og arbejdsmiljøpolitik - lovgivning og indberetning af magtanvendelse overfor borgerne - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. APV, samarbejdet med borgerne, pårørende og kolleger, kommunikation og omgangstone samt psykisk krævende borgere - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. indretning, indeklima, rengøringsredskaber, arbejdsstillinger, fysisk krævende opgaver, forflytninger - reflekterer over, planlægger og handler hensigtsmæssigt i forhold til borgerens, kollegers og eget kropssprog og korrigerer egen adfærd og kommunikation her ud fra - i samarbejde med kolleger og praktikvejledere reflekterer over situationer/borgere, hvor der er/har været risiko for fysisk eller psykisk vold - aktivt deltager i praktikstedets ansvar for at overholde de gældende arbejdsmiljøregler 19

20 Mål I Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. Du skal have kendskab til og viden om Du kan fx nå målet ved, at du PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 - ergonomi i forhold til eget arbejde, f.eks. hvordan du bruger din krop, hvad du skal overveje i forhold til din arbejdssituation, hvordan du tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og problemer - retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler - forskellige hjælpemidler, og om hvordan de anvendes, f.eks. kropsbårne bleer, høreapparat og rollator, kørestol, lifte, støvsuger, badebænk, greb m.v. - praktikstedets forflytningsvejledere og kursus - hvordan anmeldelse af arbejdsskader sker - Serviceloven - APV (ArbejdsPladsVurdering) - viser praktikvejleder, at du reflekterer over og anvender hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, herunder personforflytninger - deltager på tilbudte forflytningskurser - anvender hjælpemidler, herunder f.eks. lift, efter de gældende regler - hvordan visitation til og rekvirering af hjælpemidler sker på dit praktiksted - praktikstedets forflytningspolitik - praktikstedets sikkerhedsorganisation - kommunens økonomi/støtte til hjælpemidler - altid anvender rette arbejdsstillinger - vurderer, hvornår du har brug for vejledning - vurderer behov for hjælpemidler hos dine borgere, og at du ved, hvordan du får tilvejebragt de rette hjælpemidler - aktivt deltager i samarbejdet med borger og visitation i forhold til brug af hjælpemidler, og anvender din teoretiske viden om ergonomi i den faglige vurdering - viser praktikvejleder, at du reflekterer over og anvender forskellige former for forflytningsteknikker og hjælpemidler - kan vejlede ufaglærte kolleger i korrekte arbejdsstillinger og forflytninger overholder kommunes retningslinjer for arbejdsbevægelser og personforflytninger 20

21 Initialskema for elev og praktikvejleder (Praktikvejelederen skriver sine initialer når eleven har arbejdet indenfor et af områderne) Arbejdsstillinger I forbindelse med støvsugning I forbindelse med personlig hygiejne Ved sengen På badeværelset En dag med en forflytningsvejleder, herunder gennemgang af forflytnings retningslinierne Fra seng til og omvendt: Stol Lift Rengøring Kan vejlede borgeren om rigtige rengøringsmidler Bruger korrekte rengøringsmidler og kan begrunde det Indkøb/ bank Bestillingssedler Brug af fuldmagt Tøjvask Vaskenøgle Vaskeri Madudbringning Bestilling Afbestilling Personlig pleje Opmærksom på at pudse briller Pudse næse Børste tænder Ordne tandproteser Barbering Høreapparat, isætning Rengøring af høreapparat Opmærksom på negle Hudpleje Fodpleje Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt 21

22 Personlig pleje Er bevidst om borgerens blufærdighed Korrekt nedre toilette Mand Kvinde Brusebad Sengebad Give støttestrømper på Fodbad Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt Udskillelse Urin Bleer/bletyper Uridom Katheterpleje Poseskift Afføring Stomityper Pleje af hud ved stomien Poseskift Forebyggelse af tryksår I sengen I stolen Hudens observationer Hygiejniske principper Ved personlig pleje Ved rengøring Håndhygiejne Brug af handsker Brug af værnemidler Reagerer hvis borgeren ikke lukker op Videregiver ændringer i borgerens tilstand til: kolleger sygeplejersker Kan motivere borgeren til nogle af kommunens aktivitetstilbud 22

23 Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt Er bevidst om borgerens ressourcer og inddrager dem i samarbejdet Kender egenomsorgsprincipperne Samarbejde Bidrager til kollegialt samvær i gruppe/teamet Deltager i de sygeplejefaglige diskussioner Samarbejder tværfagligt Fysioterapeuterne Ergoterapeuterne Hjælpemiddelcentralen Diætist/køkkenpersonale Borgerens læge Præsten Andre Medicin administration Ansvar og kompetence Principperne omkring Medicinske retningslinier Introduceret nyt personale til den daglige rytme - Afløser - Ny elev - Ny medarbejder It. - Computer Bruger faxen PDA Skriftlig dokumentation Care Øvrig skriftlighed Logbogsskrivning Arbejdsmodellen, skal laves både i praktik 1 og 2 23

24 Vejledning til logbogsskrivning Et af kravene til elever og færdiguddannet personale indenfor de grundlæggende sosuuddannelser er, at kunne dokumentere arbejdet i plejen. Denne dokumentation kan kun foregå skriftligt. Derfor er det en betingelse, at kunne kommunikere skriftligt og dokumentere i et skriftligt tværfagligt forum. Der er nemlig ikke altid overlapning af personalet i vagtskifterne. Den enkelte borger bliver derfor afhængig af, at personalet behersker den skriftlige kommunikation, hvis den høje kvalitet i plejen skal bevares. Tænkning og tale er flygtige og forsvinder nemt for os, hvorimod skrivning er permanent og betyder, at vi kan vende tilbage igen og igen og analysere på det. Det at tænke og skrive kan betragtes som tvillinger. Skrivning er den udadvendte tvilling, som fortæller os noget om hvordan tænkning foregår, og tænkning er den mere reserverede tvilling. Flere typer af skrivning I starten af logbogsskrivningen, skal opmærksomheden rettes mod, at skrivning kan anvendes til flere formål. Logbogen er et godt arbejdsredskab til at skrive for at tænke, lære eller udforske et stof. Der kan også skrives for at kommunikere med andre og præsentere stoffet for en anden, f. eks. i en opgave, et borgerhæfte eller en patientjournal. Den vigtigste forskel er formålet med skrivningen: Logbogsskrivning har fokus på refleksion -se i uddannelsesbogen reg.nr. 5.1 Der skrives for at udforske tanker ved hjælp af refleksion. Det betyder i praktikken, at der skrives for eleven selv og for vejlederne. Kardexskrivning Når der skrives for at kommunikere eller præsentere noget for andre, så skal det fremstilles så modtagerne bedst muligt kan forstå, hvad der skrives. Dvs., der lægges vægt på at læseren forstår det. Logbogskrivning- Tænkesprog For mig selv og mine vejledere Udforske, afprøve tanker Forklare for mig og mine vejledere Mange ideer. Refleksionsprocessen er vigtig Spontanitet Ikke vægt på det formelle Processen er vigtigst. Her bringes den indre tale frem i lyset. Det skriftlige gør tankerne synlige, og vi kan vende tilbage og udvikle dem videre. Dagbog Udelukkende for mig selv Der skrives uden forklaringer Refleksion er ikke vigtig Processen er vigtigst. Kardexskrivning- Præsentationssprog For læser eller lytter Formidle tanker Forklare for andre Gennemtænkt Orden Officielt sprog Produktet er vigtigst Der er afsat 2 timer i praktikken til din egen fordybelse og disse timer er overvejende til logbogsskrivning. Logbogsskrivningen anvendes som udgangspunkt til de ugentlige vejledningssamtaler. Frit efter social- og sundhedsskolen Viborg Amt. 24

25 Hvad er problemet Logbogsskema type 1 Årsagen til problemet + teori Hvorfor er det et problem for borgeren Mål Dine handlinger for at nå målet + teori Evaluering 25

26 Logbogsskema type 2 Beskriv en oplevelse Hvad tænkte du, så du, hørte du eller fornemmede du? Hvordan reagerede borgeren? Hvordan så ud? Kropssprog? Sagde? Hvad var godt / mindre godt? og hvorfor? Hvilket emne/problem vil du arbejde videre med? Hvordan vil du anvende din teori/ erfaring? Gøre anderledes eller bevare? og hvordan? Hvad skal der nu ske? 26

27 Vejledning Vejledning kan beskrives som en aktiv og fremadrettet proces, hvor hensigten er at hjælpe eleven til at skabe indsigt, forståelse og personlig og faglig kompetence. Processen er præget af diskussion og problematisering og tager udgangspunkt i konkrete situationer Initiativ til vejledning kan tages af elev eller vejleder. Vejlederen Lytter i stedet for at tale Spørger i stedet for at svare Iagttager i stedet for at handle Får eleven til at reflektere Eleven har ansvar for: at søge vejledning og reflektere over egen praksis at udnytte læringssituationer egen læring Vejledning kan udmønte sig i praksis ved: instruktion i den direkte pleje samtale om plejeproblemer og dilemmaer fælles refleksion i plejeteamet i forhold til plejen og/eller arbejdssituationer at vejleder udfordrer elevens forståelse ved fx at stille hv. spørgsmål evaluering af elevens faglige og personlige kompetencer i given plejesituation. Dette kan ske gennem vejlederens observationer, samtale med og spørgsmål til eleven, samt tilbagemeldinger fra det øvrige plejeteam at eleven rådfører sig med vejlederen udfra spørgsmål og undren der dukker op at vejleder henviser til, hvordan eleven kan opsøge informationer og viden 27

28 VEJLEDNING OG UNDERVISNING DATO EMNE TIL STEDE 28

29 VEJLEDNING OG UNDERVISNING DATO EMNE TIL STEDE 29

30 De personlige kompetencer er delt op i 1. Social kompetence og 2. Lærings- og udviklingskompetence Social kompetence betyder, at du udvikler evnen til: - at samarbejde med andre - at vurdere egen og andres indsats for at opnå et respektfuldt og givende samarbejde - at tage initiativ og at tage ansvaret for, at arbejdet gøres færdigt - respektfuldt at arbejde på tværs af forskellige kulturer. Lærings- og udviklingskompetence betyder: - at du får viden om, hvordan netop du lærer og arbejder bedst - at du kan undre dig og være nysgerrig over for forhold, som du vil fordybe dig i - at du på en aktiv måde er spørgende, opsøgende og kritisk over for de emner, som du arbejder med - at du er åben over for forandringer i dine holdninger - at du er interesseret i at få indsigt i andre sociale og kulturelle miljøer. Hjælpespørgsmål til de personlige kompetencer. Forberedelse til de 2 fordybelsestimer og ugesamtalerne Hvad oplever du, du er blevet bedre til i løbet af perioden? Hvad har du lært? Hvordan synes du din teoretiske viden har udviklet sig? Hvordan arbejder du med refleksion i hverdagen? Hvordan går det med at sætte ny viden til det du allerede ved? Prøv at komme med eksempler på, hvordan du bedst kobler teori og praksis Bliver vejledningssamtalerne holdt? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvilket udbytte har du af vejledningssamtalerne? Hvad er godt?/hvad der mindre godt? Hvordan bruger du din uddannelsesbog? Hvordan bruger du din logbog? Hvordan oplever du sammenhæng mellem det, du har lært på skolen og det, du oplever/lærer i praktikken? Hvis du ikke gør det, så prøv at komme med nogle eksempler! På hvilken måde tager du medansvar for din egen uddannelse? På hvilken måde er du aktiv selv? Og hvordan har din indsats været? Hvordan får du indfriet dine forventninger til uddannelsespraktikken? Hvordan tror du, at dit praktiksted får indfriet forventningerne til dig? Hvad skal du arbejde videre med? Og på hvilken måde? 30

31 Retningslinier for social- og sundhedshjælperelevers deltagelse i medicingivning i Ballerup Kommune Eleven skal med stigende ansvar og kompetence uddannes til at varetage social- og sundhedshjælperens funktioner i forhold til medicingivning. Elevens praktiske uddannelse: Eleven må under vejledning udlevere medicin til egne borgere, hvor det drejer sig om en medicinmængde af en, for eleven overskuelig størrelse. Eleven er ansvarlig for, at det udleverede antal tabletter/kapsler svarer til det i medicinskemaet beskrevne antal. Hvad er under vejledning i denne retningslinje? Vejleder overværer at eleven udfører opgaven indtil han/hun har sikret sig, at eleven kan udføre opgaven korrekt. Herefter kan eleven selvstændigt udføre opgaven. Hvad er medicingivning for social- og sundhedshjælperelever? Medicingivning forstås som udlevering af lægemidler, som er doserede i doseringsæsker eller dosisdispenseringsposer med borgerens navn og CPR nummer. Social- og sundhedshjælperelever må kun deltage i udlevering af medicin til egne borgere og først efter en generel undervisning af vejlederen og en grundig instruks hos den enkelte borger af den faglærte person der kender borgeren. Den generelle undervisning skal omfatte: medicinformer, indtagelse, medicinskemaer og naturmedicin. Øjendråber Eleven må dryppe egne borgere med viskøse øjendråber. Eleven må ikke dryppe borgerens øjne med øjendråber som indeholder medikamenter. Inhalationer Eleven må ikke give borgerne inhalationer. Hudpleje Eleven må smøre borgeren med hudplejecremer. Eleven må ikke smøre med cremer/salver indeholdende medikamenter. Eleven må under vejledning smøre egne borgere, som er under tilsyn af en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, imod svamp med cremer uden hormoner. Laksantia Eleven må ophælde ordineret laksantia til egne borgere i medicinglas med ml-opdeling eller fra doserede breve. Eleven må ikke ophælde andre former for flydende medikamenter. Eleven må under vejledning give egne borgere supp.laksantia efter skema, hvis borgeren er ordineret denne behandling. Både autoriserede og ikke autoriserede plejepersoner har et selvstændigt ansvar i en situation, hvor de handler som lægens medhjælp. 31

32 Hvis en plejeperson ikke opfatter en medicinordination entydigt, skal pågældende gøre opmærksom herpå og evt. frasige sig opgaven, ligesom plejepersonen har PLIGT TIL AT SIGE FRA hvis vedkommende får mistanke om fejl eller andre usikkerhedsmomenter. Hvis plejepersonen ikke mener sig i stand til at varetage medicingivningen forsvarligt, eller at kunne observere patienten tilstrækkeligt, skal den pågældende frasige sig opgaven (Sundhedsstyrelsen: Vejledning ommedicinadministration, stk 2.4; 1998). Elevens teoretiske forudsætninger Hjælpereleverne har ingen specifikke lektioner omkring medicinadministration, men deres opgaver i forbindelse hermed inddrages i den integrerede case og projektbaserede undervisning. I Lærebog for social- og sundhedshjælper er der en ganske kort redegørelse for medicingivning i forbindelse med smerter. (side ) og i Hjælperleksikonet er der på side en kort introduktion til medicingivning og medicintilskud. Ansvarsfordeling mellem elev, vejleder og sygeplejerske Elevens ansvar: - handler eleven i strid med vejlederens, social- og sundhedsassistentens og sygeplejerskens forskrifter står eleven til ansvar i henhold til borgerlig straffelov - eleven er medansvarlig i forhold til hvilke medicingivningsopgaver hun ikke mener at kunne påtage sig på baggrund af de faglige kompetencer hun har erhvervet sig i uddannelsesforløbet Vejlederens ansvar: - skal sikre sig, at eleven har de fornødne kundskaber og udfører proceduren korrekt i forhold den enkelte borger som medicingivningen omfatter. - skal sikre sig, at eleven er bekendt med praktikstedets retningslinier for medicingivning Sygeplejerskens ansvar: Skal sikre sig, at delegeringen fra den uddannede plejepersonale til eleven er forsvarlig ud fra eleven forudsætninger pga. de forskellige kompetencer eleven og den uddannede har. Ovenstående regler er udarbejdet under forudsætning af, at der på praktikstedet forefindes: skriftlige retningslinier for medicingivning på praktikstedet administrative, skriftlige materialer, som beskriver borgerens daglige medicindosering, pn. medicin og registrering af denne et lægemiddelkatalog eller anden relevant litteratur. Litteratur: Nielsen&Wolff. Lærebog for social- og sundhedshjælpere. Munksgaard. Den seneste udgave. Nielsen&Wolff ( 2009) Hjælperleksikon. Munksgaard. Munksgaard. Den seneste udgave. Vejledning, ordination, håndtering af lægemidler: ler.pdf. Downlooded fra sundhedsstyrelsen juli

33 Retningslinier for personforflytninger og brug af hjælpermidler. Gældende for social- og sundhedselever og sygeplejestuderende i Ballerup kommune. Mål at sikre elever og studerende en ensartet og kvalificeret oplæring i forflytningsteknik at sikre elever og studerende behersker personforflytninger og brug af hjælpemidler tilfredsstillende Social- og sundhedshjælperelevernes undervisning på skolen: Har 6 lektioners undervisning i arbejdsstillinger og forflytning på teori 1. De 3 første lektioner er teoretisk og indeholder noget om hensigtsmæssig brug af kroppen og principper for forflytning. De sidste 3 lektioner foregår i sengestuerne, hvor eleverne afprøver div. forflytninger og hjælpemidler. Hvis eleverne udtrykker ønske om det, kan der arrangeres en dag med forflytning på første studieuge. Der tages udgangspunkt i den teori der er i deres lærebog, da skolen vurderer at det er et godt afsnit. Social- og sundhedsassistentelevers undervisning på skolen: Har 6 lektioners praktisk undervisning i arbejdsstillinger og forflytning. Fokus er: længere op i seng, vending og ud af seng, fra til stol, op af stol, lift af person fra/til seng og stol med almindelig lift og loftlift. Lejring af hemiplegipatient på rask og syg side og på ryg. Forflytningsprincipperne tager altid udgangspunkt i det naturlige bevægemønster. Herudover har eleverne 6 lektioner om bevægeapparatet og 9 lektioner om nervesystemet. Eleverne har meget varierende forudsætninger før uddannelsesstart. Nogle har direkte dårlige vaner med fra tidligere arbejde. Generelle retningslinier praktikstedets sikkerhedsmæssige retningslinier skal følges der skal foreligge en skriftlig og dansk forståelig vejledning i forflytning når det sker ved hjælp af hjælpemidler. Vejledningen skal være tilgængelig for eleven/den studerende. Oplæring i personforflytning følger de 3 læringsprincipper: 1. eleven, den studerende ser på den faguddannede 2. eleven, den studerende forflytter under vejledning af en faguddannet 3. eleven, den studerende forflytter selvstændigt Personforflytning ved hjælp af lift Som udgangspunkt kan en elev eller studerende ikke være alene om en forflytning af en borger ved hjælp af lift. I særlige tilfælde kan eleven dog være alene hvis teamleder/afdelingsleder/ afdelingssygeplejerske(herefter lederen) skriftligt dokumenterer det er forsvarligt, på et særligt skema udarbejdet hertil. Af særlige omstændigheder kan nævnes, at forflytningen er en daglig opgave, og at borgeren er klar, relevant og samarbejdsvillig herom. Social- og sundhedshjælperelever Det overordnede princip er, at hjælpereleven i praktik 1 er 2 er og i praktik 2 er 1 er i personforflytningen. 33

34 Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende Assistentelever og sygeplejestuderende forflytter ud fra de kompetencer, der er erhvervet i tidligere uddannelsesforløb. Eleven/studerendes ansvar har pligt til at følge de sikkerhedsmæssige retningslinier at bruge de hjælpemidler der er til rådighed at sige fra hvis kompetencen ikke slår til Vejlederens ansvar at sikre eleven/ den studerende er introduceret til borgerens funktionsniveau, forflytningsmetode, brug af hjælpemidler og arten af denne Lederens ansvar at sikre eleven har de nødvendige hjælpemidler til rådighed at vurdere om der skal være en eller to om forflytningen at der er udarbejdet en APV i hjemmet Skema for personforflytning ved hjælp af lift Det dokumenteres herved at sosu-elev/sygeplejestuderende på forsvarlig vis alene kan forflytte Borgerens fulde navn Elev og leder forpligtiger sig til at følge retningslinierne for personforflytning ved hjælp af lift. Dato Elevens/ studerendes underskrift Lederens underskrift Skemaet opbevares i personalerummet sammen med elevens/den studerendes øvrige papirer 34

35 Refleksionsproces Hvad skal der nu ske? Hvordan? Fortæl om en oplevelse. Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare? Hvordan kan jeg anvende teorien/erfaringen? Hvilket emne/problem vil jeg arbejde videre med? Beskriv oplevelsen - hvad tænkte jeg? - hvad så jeg? - hvad hørte jeg? - hvad fornemmede jeg? Hvordan reagerede borgeren? Hvordan så borgeren ud? Kropssprog? Hvorfor var det godt/ mindre godt? Hvad var godt/mindre godt? Holdningsdiskussioner: Det vil sige, at du aktivt deltager i holdningsdiskussioner såvel i plejeteamet som med andre samarbejdspartnere i kommunen ved at: kunne lytte opmærksomt stille spørgsmål give tilbagemelding uddrage det væsentlige af diskussionen og nedskrive i notatform i logbogen formidle eller præsentere en borgers situation eller problemstilling f.eks. ved et oplæg. 35

36 Social- og sundhedsskolen SOSUC.dk Arbejdsmodel Social- og sundhedshjælperuddannelsen Livshistorie Præsentation af borgerens liv. Data opdeles i fysisk, psykisk og socialt. Beskriv, hvordan du, sammen med borgeren, kan evaluere, om målene er nået. Beskriv borgerens ressourcer (= reserver). Beskriv og begrund hvilke handlinger, der skal udføres for, at borgeren kan nå målene, Beskriv borgerens problemer (= belastninger). Opstil mål for hvad, borgeren kan nå frem til. Bearbejdelse af dataindsamlingen hvorfor, er det er et problem for borgeren, (dig eller familien) hvilke årsager, der kan være til borgerens problemer. 36