SPECIALPÆDAGOGISK Børnemassage

Transkript

1 SPECIALPÆDAGOGISK Børnemassage Line Neess Dag A Silkeborg ASSAGE I PÆDAGOGISK ARBEJDE Kan give bredere forståelse af barnets: Handlinger Reaktioner Intentioner Strategier Massage er et redskab til at arbejde med: Relationen Tillid Taktilsansen Afslapning/afspænding BARNET OG SANSERNE Et hvert menneske har et sanse apparat der skal fodres og vedligeholdes dette har stor betydning for barnets udvikling Sanseapparatet indeholder forskellige sanser, de primære er: Taktilsansen Vestibulærsansen Kinæstesisansen Sekundære sanser Syns-, høre-, smags og lugtesansen 1

2 SANSEINTEGRATION Centralnervesystemets evne til at optage og bearbejde 2 eller flere sanseimpulser samtidigt Konstante indtryk som skal sorteres og bearbejdes Mindre vigtige indtryk sorteres fra Ikke alle formår at bearbejde lige effektivt TAKTILSANSEN Grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling Problemer med taktilsansen påvirker de andre sansers udvikling Barnet "mærker verden" og finder tryghed i den FØLEORGANET HUDEN Tidligst udviklede organ Beskytter indre organer, skelet og muskulatur Vores største sanse organ taktilsansen, temperatursansen og smertesansen Der vi umiddelbart oplever berøring små receptorer sender besked til hjernen 2

3 TAKTILSANSENS FUNKTIONER Det overfladiske system: Beskytter kroppen mod fare, smerte, varme, hårdhed, kulde og anden berøring der virker farlig. Flygt-reaktioner fra alarmcentralen i hjernen (amygdala) Det dybere system: adskiller sanseindtrykkene fra hinanden og samarbejder med muskelledsansen om større kropsbevisthed. Den undersøgende følesans Røre, mærke, føle, opleve, sanse og undersøge TAKTILSANSEN har betydning for: Kilde: Grundmotorik af Bente Pedersen og Anne Brodersen Kropsfornemmelse Overlevelse Reflekser og reaktioner Balance Taktil sansen Præcise bevægelser Følelsesliv Undersøgelse af omgivelserne Aktivitets niveau Symptomer på forstyrrelse af taktilsansen kan være: Den oversensitive type - Hjernen forstørre sanse indtryk Kun selvkontrolleret berøring Ikke lide kø, sidde tæt og mange mennesker Afviser berøring af ansigt/hoved Vask, klipning, tandbørstning, brusebad Foretrækker langærmede bluser og lange bukser uanset om sommeren og let tøj om vinteren Kan ikke lide tøj lavet af bestemte tekstiler Kan blive urolig og aggressiv på blæstfyldte dage Går aldrig i bare tæer Slår, bider, skubber For at undgå berøring skubber andre væk Andres berøring gør ondt /føles ubehagelig 3

4 Symptomer på forstyrrelse af taktilsansen kan være: Den oversensitive type - Hjernen forstørre sanse indtryk Meget forsigtig Urolig, ukoncentreret Vil kun spiser bestemt mad Temperatur, konsistens Undgår berøring af visse genstande med bestemt overflade Sidder ofte uroligt på stolen Tå-gang Man kan klare mere sansemæssigt hvis man er glad kontra ked/frustreret Svage sociale kompetencer Behov for stort personligt rum Symptomer på forstyrrelse af taktilsansen kan være: Den underreagerende type - Hjernen har svært ved at registrerer sanse indtryk Udsædvanligt stort behov for kropskontakt, sansesult Deres berøring kan virke voldsom Rører ved andre personer og ting konstant Kommer for tæt på andre Upræcise bevægelser Falder Høj smertetærskel Opdager ikke berøring, med mindre den er voldsom Symptomer på forstyrrelse af taktilsansen kan være: Den underreagerende type - Hjernen har svært ved at registrerer sanse indtryk Opdager ikke tøjet sider mærkeligt Reagere ikke særligt på varme og kulde En sjusket spiser, opdager ikke han taber mad eller har det i ansigtet Registrerer ikke man er beskidt, har tisset lidt Tygger på alt ting Kan virke lidt sløv 4

5 PASSIV STIMULERING AF TAKTILSANSEN Massage uden på tøjet Massage på huden Massage med redskaber Hårdt Hurtigt Fast, klem og tryk Roligt, lange strøg Let AKTIV STIMULERING AF TAKTILSANSEN Følekasser til hænder og fødder - medtænk også varme og kulde. Sansebane, inde og ude Hvor ligger posen? Lege med lukkede øjne Lege hvor man svinger sig/gynger ind i noget eller skal vælte noget ned med kroppen. Pakkes ind Bare tæer inde og ude Fodbade, håndbade, fod-spa Svømmehal Leg med sæbe, ler, dej, vandperler KINÆSTESISANSEN -den proprioceptive sans 5

6 DEN KINÆSTETISKE SANS Følesansen for muskler og led Kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet. Kroppens evnen til at vide, hvor meget muskelkraft, samt koordination og hastighed. Forudsætter en velfungerende labyrint- og taktilsans KINÆSTESISANSEN har betydning for: Kilde: Grundmotorik af Bente Pedersen og Anne Brodersen Manipulation Balance Rum-retning lateralitet Kinæstesi sansen Visse reflekser stabilitet Muskeltonus Kropsbevisthed SYMPTOMER PÅ FORSTYRRELSER AF KINÆSTESISANSEN KAN VÆRE Håndterer genstande, blyanter, hårclips og dagligdagsgenstande så hårdt at tingene går i stykker. Dårlig balance, afhængig af synet Svært ved at lære at klæde sig på Dårlig holdning Lav muskel tonus Dårlig koordination af kropshalvdelene Svært ved at holde orden Er lang tid om uvante/nye bevægelser Træder hårdt ved gang, hopper meget, stamper i gulvet, knækker fingerled for at få ekstra stimulation til sansen Invaderer ukritisk andres private sfære, da de ikke kan fornemme sin egen krops grænser eller andres. Søger afgrænsningen ved at bumpe ind i ting, slå hovedet imod væg, sætte sig i hjørnet. 6

7 STIMULERING AF KINÆSTESISANSEN Start med taktil og labyrint træning! Massage af muskler Tryk på muskler Udstrækning af muskler Bøje og strække muskler Boksebold Bevægelse i sand og besværgeligt terræn Børstemassage og Ledsammenstød Start og stop Forhindringsbane STIMULERING AF KINÆSTESISANSEN Lege hvor man bevæger sig på forskelligt underlag Ujævnt, lige, glat, skrå, op, ned Boldlege gribe, kaste, vægt, størrelse, ramme, sigte Kravle op/over, hoppe ned... Rullebræt Skubbe/trække/løfte Let, tungt, tæppetrækning, flasker Kugle/kæde/sten dyne MASSAGE MED REDSKABER -her og nu massage 7

8 SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNEMASSAGE Hvad gør berøring ved os BØRN DER MOTAGER MASSAGE Oplever sig set og bekræftet Bliver mere rolige Får mulighed for afslapning Får øget koncentration Bliver mindre aggressive og mere tolerante Klager mindre over ubehag og smerte (somatisering) Føler større tryghed og nærhed Bliver mindre nervøse Får styrket motorikken/taktilsansen SVENSK FORSKNING 2008 Massage gr. og kontrol gr. Child Behavior Cheklist Inden, 3 mdr. 6. mdr. og 1 år 3 mdr. børn med high score i adfærds problemer, markant bedre i begge grupper. 6 mdr. yderligere bedring i massage gr. samt øget koncentration og mindre somatisering 12 mdr. yderligere bedring i massage gruppe. Konklusion: daglig massage 5-10 minutter kan være en nem måde at mindske aggression og adfærdsproblemer hos børn. 8

9 TOUCH RESEARCH INSTITUTE I MIAMI - USA Fokus på virkningen af massage af hud og muskler. Forskerne har kunnet påvise at massage generelt virker: angstdæmpende, beroligende og afspændende på voksne og børn. Børnene bliver rolige, mindre ængstelige samt mere samarbejdsvillige. Stresshormonet kortisol falder og de undersøgte personer oplever mindre uro. Lettere og hurtige at løse en matematikopgave FORSKNING TRI Forskning (1998) tyder på en positive effekter af brug af massage i arbejdet med børn og unge med ADHD 14 fik 15-minutters massage 10 skoledage i træk 14 andre fik 15 minutters afslapning terapi 10 skoledage i træk. Vurdering af deltagerne viste: dem, der fik massage var gladere, mindre urolige og mere koncentrerede. Lærerne bedømte, at de brugte mere tid på opgaven og havde en mindre hyperaktiv adfærd i klassen. NYERE TRI FORSKNING Massage to gange om ugen i en måned, for at teste den mere langsigtede effekt af massage og ADHD Resultaterne viste, at børnene der fik massage, selv syntes de var gladere, lærerne vurderede de var mere produktive i klassen, og bedømt dem mindre hyperaktive. 9

10 JOURNAL OF AUTISM AND DEVELOPMENTAL DISORDERS børn med autisme 3-6 år Forældre undervist Massage hver aften 15 min. Inden sengetid i 1 måned Kontrol gruppe, godnat læsning Pædagoger og forældre udfyldte observations skemaer over børnenes adfærd og sove dagbøger Stereotypadfærd Hyperaktivitet Søvn problemer Resultat i Massage gruppe Mindre stereotyp adfærd Mere sociale Færre søvnproblemer OXYTOCIN massage er også kemi Kirstin Moberg Afspænding, ro og berøring Føl dig godt hormonet Frigøres ved varme, berøring, venligt tonefald, ansigtsudtryk og fællesskab Både et hormon som føres rundt i kroppen via blodbanerne og et signalstof i nervesystemet OXYTOCIN S PÅVIRKNING AF KROP OG SIND Bliver rolig og afslappet Får reduceret stresshormonet kortisol Mindsker angst symptomer gør os mindre aggressive Mere tillidsfulde Større social interaktion Styrker den sociale hukommelse Lavere puls og blodtryk Færre muskelspændinger Større smerte tolerance Væksten stimuleres Reducerer stress = bedre indlæring Ro og afspænding 10

11 FORSØG MED ROTTER Berøring af 1 rotte påvirker hele buret! Forhøjer smertetærsklen Bedre indlæringsevnen Større nysgerrighed Øger det sociale samspil Rolig og afslappet Mindsker muskelspænding Reducerer stress hormon Øger nærings optag Rumænske børnehjem! Altern Ther Helth Med 2012 på UCLA 95 deltagere, 65 massage, 30 kontrol Deltagernumre, blodprøver før og efter 15 min. Rygmassage >< 15 min. hvile Resultater i massage gruppen: Stigning af OT (oxytocin) Fald i ACTH (hypofysens stresshormon) ANDRE STOFFER SOM FRIGØRES VED MASSAGE Dopamine påvirker kroppens evne til finmotorik og evnen til at holde fokus. Dopamine er involveret i følelser som inspiration, glæde og entusiasme. Seratomin skærper evnen til at gøre de rette ting på det rette tidspunkt. Adrenalin og noradrenalin reguleres. Disse to hormoner har at gøre med vores evne til enten at kæmpe eller at flygte. Endorhpiner virker opløftene, supporterer tryghed og virker smertedæmpende. Cortisol som er kroppens stresshormon dæmpes ved berøring. 11

12 BOLDMASSSAGE Man anvender en bold til berøring Befordrende for børn der har problemer med direkte berøring. Musklerne bliver masseret godt af bolden og det er afslappende. Boldmassage kan laves med forskellige slags bolde. FORHOLDSREGLER, ETIK & PRAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER PRAKTISK Vask hænderne Indstil barnet Respekter barnets grænser Hold den fysiske kontakt Dybere muskelmassage skal altid gå mod hjertet 12

13 HVORNÅR SKAL VI MASSERE Når barnet har lyst Når kroppen har spændinger Når kroppen og sindet er stresset/uroligt/ vred/ked af det Når barnet er fysisk uroligt Når barnet har behov for ro Når barnet har behov for vækkende stimuli Når barnet har en dårlig motorik HVOR MAN IKKE SKAL GIVE MASSAGE Hvis der er en aktiv bakteriel- eller svampeinfektion Over aktive knoglehealing Over hud der er påvirket af psoriasis eller eksem På områder med cancer Over fremmedlegemer I områder med knuder eller ved dybe venøse problemer, åreknuder SÆRLIGE HENSYN Over områder hvor der foretages indsprøjtninger, som f.eks. diabetes Over områder med stærkt udviklet gigt Allergi Gravide Man kan altid stryge og holde! 13

14 ETIK Dørene skal være ulåste og andet personale skal have mulighed for at komme ind i rummet Åbenhed og synlighed Tilbyd ikke massage som behandling Informerer kollegaer og forældre om massagen og de koncepter i følger Informerer altid børnene om hvad der skal ske, hvilken form for berøring ex. klappe, olie, boldmassage, der skal gives. Giver ro, tryghed og mulighed for at sige fra. Massage må ALDRIG gives mod modtagerens vilje! Gå efter mindst mulig afklædning, afdæk kun et område af gangen KROPPENS HOLDNING Ryggen skal være ret Når du bøjer dig, så bøj kroppen i hofteleddet Lad bevægelserne komme helt nede fra fødderne eller fra benene hvis du masserer på gulvet Anvend vægtoverføring mellem benene når strøgene udføres Pas på tommelfingrene, spar på dem Lad hændernes led være lige, så belastes leddene mindst muligt KLAPPEMASSAGE Inspireret af kinesisk massageform Mærke egen krop. Mærke kroppens grænser Erkende egne og andres grænser Stående/kort -stimulerende Liggende/rolig afslappende Godt hvis børn er meget kildne 14