Netværkslokomotivets årspris Nyhedsbrev. april 2012 nr. 33

Transkript

1 Netværkslokomotivets årspris 2012 Nyhedsbrev april 2012 nr. 33

2 Nyhedsbrevet udgives 4 gange årligt af Netværkslokomotivet. Redaktion Mogens Schmidt (redaktør) mogsc@vejle.dk Tine Sørensen (redaktør) tssen@vejle.dk Jonna Bach jonba@vejle.dk Per Andersen pande@vejle.dk Hans Gaardmann haeha@vejle.dk Gregers Hartmann-Petersen grhar@vejle.dk Hans Kærgaard hkerg@vejle.dk Layout og tryk OPENING A/S Nyhedsbrevet udsendes til medlemsvirksomhederne og alle interesserede. I alt modtager 2200 Nyhedsbrevet. Via kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og vælge om man vil modtage det i papirform eller elektronisk. 2

3 Alfa Laval Kolding vinder Netværkslokomotivets årspris 2012 Det var en glad HR-manager Ulla Poulsen, der i går på vegne af Alfa Laval Kolding modtog Netværkslokomotivets årspris Overrækkelsen fandt sted på Netværkslokomotivets årsmøde, der blev afholdt på Learnmark I Horsens. Alfa Laval Kolding får prisen, fordi virksomheden har gjort en særlig indsats for at alle produktionsmedarbejdere bliver tilbudt undervisning i dansk og matematik samt ordblindeundervisning, hvor det er relevant. Og de gør meget for at sikre at de basale dansk og matematikkundskaber er tilstede blandt medarbejderstaben. Alfa Lavals indsats er vigtigt, fordi undersøgelser viser at omkring hver 5. dansker ikke har skolekundskaber, der matcher de krav, som arbejdsmarkedet stiller. Det er den udfordring, Netværkslokomotivet er med til at løse ved bl.a, at arrangere læse,stave- og regnekurser, på tværs af kommunegrænser og på tværs af brancher. Netværkslokomotivet dækker store dele af det midtog sydjyske område samt vestfyn. Årsprisen tildeles en virksomhed der har gjort en særlig indsats for at udvikle dansk-, sprog-, IT- og/eller regnekundskaberne hos medarbejdere med dansk og/eller anden etnisk baggrund end dansk. der har været med til at videreformidle virksomhedens erfaringer til andre virksomheder via informationsmøder, andre netværk, organisationer m.fl. der deltager aktivt i arbejdet med at formidle Netværkslokomotivets ideer og erfaringer videre til andre virksomheder, organisationer m.fl. 3

4 4

5 Jane Hansen Orla Hav Thomas Bredgaard Netværkslokomotivets årsmøde 2012 Igen i år var der stor tilslutning, næsten 100 deltagere, til Netværkslokomotivets årsmøde, som blev holdt på Learnmark Horsens den 27. marts. Vi havde sammensat et spændende program med interessante oplægsholdere, som hver for sig gav et bud på behovet for FVU og OBU, opkvalificering, kompetenceafklaring m.m. Jane Hansen formand for Netværkslokomotivets styregruppe: Et år er gået, med mange forskellige aktiviteter, ministerbesøg m.m. Det store antal af FVU testede, kursus aktiviteter m.m. viser, at der på trods af krisen, stadig er virksomheder, der uddanner deres medarbejdere. Orla Hav MF, formand for Folketingets Uddannelsesudvalg: FVU er kommet for at blive. Det er et godt sted at starte, når voksne skal opkvalificeres. Den globale konkurrence kræver, at den danske arbejdsstyrke bliver opkvalificeret, og at lønmodtagerne bliver mere omstillingsparate. Den store udfordring er, at der er for mange voksne uden formel uddannelse. Der er for mange studenter, men for få med en videregående uddannelse. Thomas Bredgaard lektor, Aalborg Universitets Center: Der er nogle udviklingstendenser, vi skal være opmærksomme på. Der sker en hurtig teknologisk udvikling: Skifte fra industri- til servicearbejdspladser Mindre ufaglært arbejde Den demografiske udfordring. Færre skal forsørge flere, og vi skal alle arbejde i flere timer i flere år. Vi uddanner os, og gevinsterne ved uddannelse er: Højere produktivitet Højere løn Bedre arbejdsmiljø Flere aktive arbejdsår I forbindelse med årsmødet var der også valg til styregruppen. Henning Krogh Danfoss, Anton Yding Kolding Kommune og Rita Juhl Pedersen VUC Vejle havde valgt ikke at genopstille. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen til de tre. Der var genvalg til Erik Markvad 3F og Kurt Villadsen Lantmännen Cerealia, og nyvalgte til styregruppen blev Niels Tjustrup R82 og Anita Madsen Horsens HF & VUC. Årsmødet sluttede med et autentisk pølsevognsarrangement. I dagens anledning var pølsevognen opstillet i skolens tømrerværksted. Og selvom kokken på Learnmark havde gjort sig umage med at lave nogle lækre kager til eftermiddagskaffen, var der stor søgning til pølsevognen. Af Hans Gaardmann Netværkslokomotivet 5

6 Køkkenfabrikken HTH gør gode medarbejdere bedre Kun 13 % af danske virksomheder har en uddannelsespolitik. En kvart milliard kroner samler støv i fonde, der skulle bruges til efteruddannelse. Mange ansatte frygter, at efteruddannelse sætter fokus på deres manglende færdigheder. Hos HTH Køkkener A/S i Ølgod har man formået at skabe en kultur, hvor efteruddannelse er en selvfølge. Alle mennesker har jo brug for succeshistorier, og det får jeg ved det her, fortæller Preben Jakobsen, som er i gang med at blive faglært maskinsnedker i en alder af 44 år. Det samme er hans kollega Preben Kristensen, som først i en sen alder fik glæde af at læse og skrive, fordi han er ordblind. Begge troede, at det var nok at have hænderne skruet rigtigt på. Før sagde jeg til venner og familie, at det ikke var nødvendigt med en uddannelse, for det job, jeg har, er jeg god til, fortæller Preben Jakobsen. I dag erkender de begge, at det var inden for få områder, de kunne håndtere maskinerne, som de gør til daglig på HTH Køkkener A/S i Ølgod, hvor de to navnebrødre arbejder, men for tiden er de på skolebænken for at blive undervist i at styre en lang række af de højteknologiske robotter og CNC-maskiner på HTH i Ølgod. Udvikling kræver efteruddannelse Hos HTH Køkkener A/S efteruddanner vi også under højkonjunktur. Det fortæller uddannelseskoordinator Inga Andersen, som fortsætter: Det ruster medarbejderne og kan gøre en forskel med hensyn til, om virksomheden overlever eller ej, når nedgangen kommer. Selv da krisen kradsede i 2008, valgte direktionen hos HTH at fortsætte den opadgående kurve med antallet af lærlinge, så HTH Køkkener A/S i dag har lærlinge. Det betyder bl.a., at når det begynder at gå opad, har vi kvalificeret arbejdskraft i huset, fortæller produktionsleder Hans Graversen fra HTH Køkkener A/S. Efteruddannelse skaber frygt Adjunkt Mads Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsforskning er ikke i tvivl om, at modstanden mod efteruddannelse dels skyldes, at mange ufaglærte og kortuddannede har læse- og skrivevanskeligheder, og dels, at mange har dårlige erfaringer fra folkeskolen. I rapporten Løftestænger og barrierer på arbejdsmarkedet er en af konklusionerne, at ordblinde eller kortuddannede med læseog skriveproblemer kan frygte uddannelsesaktiviteter, fordi der derigennem sættes fokus på deres vanskeligheder og manglende færdigheder. Nogle frygter, at de f.eks. mister anseelse eller i værste 6 Preben Jakobsen og Preben Kristensen er meget positive over for deres tilbagevenden til skolebænken. Foto: Netværkslokomotivet

7 fald deres job, hvis det kommer frem for dagens lys, at de hverken kan læse eller skrive, siger Mads Peter Klindt. På tredje år har mere end en kvart milliard kroner hobet sig op i kompetencefondene, som ikke er blevet den succes, der skulle sikre lønmodtagerne efteruddannelse i en globaliseret verden. Fundamentet skal være på plads Det har taget mange år at skabe en positiv kultur for efteruddannelse, erkender produktionsleder Hans Graversen og uddannelseskoordinator Inga Andersen fra HTH Køkkener A/S i Ølgod. De genkender udsagnene om, at det er nok at have hænderne skruet rigtigt på. Men begge kan se, at mange års arbejde med at informere og motivere de 400 timelønnede på fabrikkerne i Ølgod har båret frugt. Det begyndte i 1999, da køkkenfabrikken HTH tilbød sine medarbejdere en pc-ordning. Pludselig stod vi med 350 medarbejdere, som havde fået en pc, men mange anede ikke, hvordan de skulle bruge den, husker Inga Andersen. HTH tilbød derfor at betale en underviser på aftenkursus. Det tilbud tog hovedparten imod. Da medarbejderne var kommet på skolebænken, benyttede Inga lejligheden til at spørge, om de ikke kunne tænke sig at bruge pc en til at blive bedre til at læse og skrive. Årsagen til tiltaget var, at Inga og Hans oplevede, at der var en stor gruppe medarbejdere, som havde svært ved at læse ordresedler og skrive beskeder. I begyndelsen var det en overvindelse, husker Preben Kristensen, som lige skulle overvinde sine dårlige oplevelser fra skolebænken. Men Inga og Hans motiverede mig til at tage et ordblindekursus, og det har jeg aldrig fortrudt. Det er det, der har givet mig mod på at blive maskinsnedker i dag, fortæller Preben Kristensen. Da de første medarbejdere havde overvundet frygten for danskkurser, forsvandt tabuet. Siden har ca. 250 ansatte været på kurser i dansk, regning og IT. Inga husker en medarbejder, som blev motiveret af sin datter til at melde sig til et danskkursus. Datteren skulle til at lave lektier og sagde: Jeg kan jo lige så godt spørge mor, for du kan jo alligevel ikke hjælpe mig. Udvikling kræver efteruddannelse Hans Graversen mener, at det er muligt at skabe en kultur for efteruddannelse, uanset om man er en lille eller stor virksomhed. Det betyder meget for medarbejderne, at direktionen ved, hvor de vil hen med virksomheden. Medarbejderne skal kunne se, at kurset enten er til gavn for dem selv eller for virksomheden, fortæller Hans Graversen. I dag kan både Preben Jakobsen og Preben Kristensen ikke forstå, hvorfor flere generelt ikke bruger uddannelsesfondene. Omvendt var de heller ikke de første til at melde sig, da ledelsen formåede at motivere de første medarbejdere til at blive maskinsnedkere. Men da nogle af deres kollegaer fortalte, hvor glade de var for at have fået uddannelsen, fik de blod på tanden. Nu tager de begge efteruddannelse som en selvfølge og har allerede bestemt sig for, hvilke kurser de vil på de næste to år. Begge kan se, det er nødvendigt med ildsjæle som Inga og Hans, som er vedholdende i deres argumenter for at få folk på kurser. HTH har formået at skabe en positiv uddannelsesspiral, hvor efteruddannelse er blevet en selvfølge, fortæller Preben Kristensen. Af Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet 7

8 Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job Når nydanskere finder arbejde, er det ofte i den type job, der skæres væk som de første, når virksomheder fyrer. Det viser en undersøgelse fra Vinsa og CABI. Har medarbejderne samtidig en udfordring med sproget, er chancen for at klare sig gennem prikkerunden ikke stor. Produktion, kantine og rengøring er områder, hvor nydanskere ofte finder arbejde. Det viser en undersøgelse, som CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har foretaget blandt 382 ud af ca virksomheder i netværket Vinsa Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar. Virksomhederne i dette netværk har social ansvarlighed til fælles, og langt over halvdelen har da også personer med flygtningeeller indvandrerbaggrund ansat. Men selv i disse ansvarlige virksomheder sidder de nydanske medarbejdere i usikre jobs. Af de virksomheder, som har ansat personer med indvandrerbaggrund, har 64 procent nydanskere ansat i kerneproduktion, knap 30 procent i kantine, rengøring ol., mens kun 13 procent har lederfunktioner. Sproget er en hjørnesten De funktioner, som de fleste nydanskere er ansat i, er samtidig de mest udsatte i forbindelse med nedskæringer, forklarer Mette Fenger, ekspert hos CABI i mangfoldighedsledelse og integration af nydanskere. Vi ved, at det ofte er inden for produktion og support, at virksomhederne skærer ned. Og er der medarbejdere med synlige udfordringer så som problemer med sproget, står de ofte først for, når de, som bedst kan undværes, bliver peget ud. Nydanskerne sidder med andre ord i meget udsatte job, siger Mette Fenger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2011 en analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og den bakker Mette Fengers vurdering op: Tallene i analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2010 faldt 12,8 procent blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet 5,3 procent blandt danskere. Starten på en ond cirkel Mette Fenger forklarer, at sprogvanskeligheder er en af årsagerne til, at nydanskere er mere udsatte end andre. Blandt de socialt ansvarlige virksomheder i CABI s undersøgelse vurderer hele 43 procent sproget som udfordring. Sådan så man også tidligere på det hos Frugt & Grønt Totalpak i Harndrup på Vestfyn. En virksomhed med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk: Det var svært at give instruktioner, fordi en del af vores medarbejdere ikke talte dansk eller misforstod, hvad der blev sagt. Samtidig følte nogle af vores danske medarbejdere sig udenfor, når de fx arbejdede sammen med to polakker, som talte sammen på deres modersmål, siger Finn Jørgensen, direktør for Totalpak. 8 Nu kan alle medarbejdere tale sammen og forstå hinanden. Foto: Netværkslokomotivet

9 Totalpak løste udfordringen, da de efter en henvendelse fra virksomhedsnetværket Netværkslokomotivet fik lavet danskundervisning af Lær Dansk i Middelfart for deres udenlandske medarbejdere. Den tilgang er netop det, der skal til ifølge Mette Fenger. Ellers er der overhængende fare for, at det bliver starten på en ond cirkel, hvis nydanskeren mister jobbet: Har man først mistet jobbet og har sproglige udfordringer oven i, så kan det i den nuværende konjunktur være meget svært at finde et nyt job. Og sprogproblemerne kan også gøre det svært at finde et relevant opkvalificeringstilbud. Dermed er der stor fare for, at man er fanget i en næsten umulig situation, slutter hun. Netop Totalpak er et eksempel på, at danskkundskaber er indgangen til yderligere opkvalificering. Her tog en rumænsk medarbejder et truckkursus for at få et andet job i virksomheden. Det kursus kunne han kun bestå, fordi han forinden havde fået danskundervisning. Af Jakob Rom Johansen, CABI 9

10 Vinterkursus for medarbejdere hos Munck Forsyningsledninger A/S Vinteren 2011/2012 har som bekendt været kort og forholdsvis mild. Sidst i januar satte det dog ind med hård frost. Dermed blev opgaverne i marken begrænsede for flere medarbejdere hos Munck Forsyningsledninger i Vejle. Virksomheden, VUC Vejle og Netværkslokomotivet har løbende været i dialog om iværksættelse af kursusforløb i vinterperioden. Denne kontakt blev ultimo januar lynhurtigt omsat til et konkret kursustilbud. Seks medarbejdere fra Munck var friske på at komme på efteruddannelse i stedet for hjemsendelse. VUC Vejle fik skruet et koncentreret uddannelsesforløb sammen, så holdet kunne starte mandag i uge 8 lige efter vinterferien. Nedenfor beretter dream-teamet bestående af de seks Munckmedarbejdere om kurset, deres oplevelser og deres lyst til mere. Nu må vi se, hvad vinteren 2012/2013 byder på. Dreamteamet giver i hvert fald de bedste anbefalinger videre til deres kolleger. Og ikke mindst har de selv lyst til mere uddannelse, når muligheden byder sig igen. 2-ugers kursus på VUC Vejle Vi er seks glade medarbejdere, der har haft den udsøgte fornøjelse at deltage i et ordblindekursus på VUC i Vejle. Alle kursisterne på holdet kom fra Munck Forsyningsledningers afdeling i Kolding, og vi har oplevet en familiesammenføring, idet vi kommer fra forskellige hold. Vi har fået undervisning 20 timer om ugen i fagene IT, matematik og dansk. Før undervisningen begyndte, skulle vi testes. Først blev vi screenet med en computertest, der skulle afgøre, om vi overhovedet kunne få lov til at komme med på kurset. Dernæst var vi alle igennem en individuel test af to timers varighed, hvor vi skulle finde ud af, hvad vores niveau var. Dette var rigtig godt, da det ligesom åbnede øjnene for behovet for undervisning. I IT-timerne fik vi virkelig øjnene op for den nye teknologi det har været som at træde ind i en helt ny verden af viden. Vi har bl.a. lært, hvor meget en mobiltelefon egentlig kan bruges til. I matematiktimerne har vi arbejdet meget med hverdagsmatematik. Bl.a. har vi haft om boligmarkedet med låneberegninger og statistik, rejser og biler vi har været meget glade for, at vi ikke skulle lære ligninger og andre kryptiske matematikting. Dansk er det fag, hvor vi har haft flest timer. Her har vi lært programmet CD-ORD at kende, som kan være en god hjælp til læsning og stavning, hvis man er ordblind. Vi har også arbejdet meget med stavning og grammatik på vores niveau. 10

11 Medarbejdere fra Munck Forsyningsledninger på VUC. Foto: Kim Larsen Det gode ved kurset har været, at det kollegiale fællesskab er blevet styrket. Vi har lært vores kollegaer at kende på en ny måde og endda lært andre kollegaer at kende, som vi ikke kendte i forvejen. Det var rigtig godt, at vi kun var seks personer på kurset, der alle var i samme båd i forhold til det at være ordblind. Det er rart at vide, at man ikke er den eneste i firmaet, der har dette problem. På to uger når man kun at være inde og snuse til fagene. Hvis vi skulle have mere ud af det, som vi også kunne bruge til noget ude i virkeligheden, skulle vi nok have været af sted i en længere periode, f.eks. 4-6 uger. Alt i alt har tiden været givet godt ud, og vi håber, at flere kolleger vil tage imod tilbuddet i fremtiden og at vi også får tilbuddet igen. Hilsen the dream-team Jan K, Jan M, Jens Kristian, Frank, Casper & Michael 11

12 VEU-centre nysgerrige efter Netværkslokomotivets erfaringer Flere af landets VEU-centre har efterspurgt Netværkslokomotivets erfaringer med at motivere og nå målgruppen inden for FVU- og ordblindeundervisning. Netværkslokomotivet har bl.a. besøgt VEU-centre i Nordjylland, Midtjylland og på Sjælland for at fortælle om, hvordan f.eks. en pølsevogn kan være med til at motivere 20 % af medarbejderne på en virksomhed til kursusaktivitet. I november mødtes ca. 50 deltagere fra uddannelsesinstitutioner, jobcentre og faglige organisationer (alle konsulenter i VEU-center Hovedstaden og Bornholm) med konsulenter fra Netværkslokomotivet. Formålet var at høre om Netværkslokomotivets brede vifte af værktøjer, som erfaringsmæssigt motiverer til efteruddannelse. Et af de værktøjer, som Netværkslokomotivet bruger, er nøglepersonkurset. Nøglepersonkurset orienterer deltageren om undervisningen i FVU-dansk og matematik og om, hvordan man kommer i kontakt med de personer, der har brug for undervisning. Nøglepersonkurset er tilrettelagt for ledelse og tillidsfolk samt toneangivende personer, der gerne vil have gang i efter-/videreuddannelse på virksomheden/institutionen. Deltagerne fra VEU-center Hovedstaden og Bornholm kom omkring mange af de områder, der indgår i nøglepersonkurset. Bl.a. deltog alle i den obligatoriske screening i FVU-dansk. Man skal selv have prøvet det, man vil udsætte andre for. Blandt deltagerne var der som ventet også flere, der var i målgruppen for FVU-undervisning. Derudover fik deltagerne et indblik i Netværkslokomotivets virksomhedsnetværk, Learning Angels, samt forventningerne til kursusafvikling. Som afslutning havde VEU-center Hovedstaden og Bornholm arrangeret besøg af en pølsevogn. Et værktøj som Netværkslokomotivet ofte Dorrit Thomsen fra VEU-center Hovedstaden og Bornholm byder velkommen. Foto: Netværkslokomotivet anvender for at få snakken om uddannelse i øjenhøjde i gang. Der blev etableret en miniuddannelsesmesse omkring pølsevognen. En nem måde at komme i kontakt med folk på, når de er i gang med at spise pølser. Netværkslokomotivet tilbyder at fortælle om de erfaringer, der er opnået gennem mange former for samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Netværkslokomotivet tilbyder disse oplæg over hele landet. Af Hans Kærgaard og Gregers Hartmann-Petersen Netværkslokomotivet 12

13 Ledige og jobrotation i samarbejde med anden aktør og Jobcenter Horsens I 2011 har Netværkslokomotivet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne haft særlig fokus på jobrotation. Vi har som netværk blandt andet medvirket til, at få Forberedende Voksen Uddannelse (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU) integreret i jobrotationsprojekter indenfor tre områder i Horsens Kommune. De tre områder er pædagoger, social- og sundhed samt rengøring. I hele vores dækningsområde har der i årets løb været mange forskellige tiltag og arrangementer for at få de private virksomheder til at interessere sig for jobrotation. Selvom de forskellige initiativer blev støttet af beskæftigelsesregionerne, de lokale Lokale Beskæftigelses Råd, Voksen EfterUddannelses Centre og andre, har det desværre ikke haft den store effekt. Det er stor set kun det offentlige område der har iværksat jobrotation. Horsens Kommune har iværksat et jobrotationsprojekt for Ældreplejen. I projektet indgår ca. 900 af de fastansatte medarbejdere. Projektet er et godt eksempel på, at de lokale aktører i Horsens og omegn kan samarbejde. Projektet startede i 2011, og forventes afsluttet i Fire FVU udbydere deles om at løse opgaven med FVU afklaring, tilbagemelding og undervisning i FVU, OBU og Sprogundervisning. Jobcentret og en anden aktør rekrutterer de ledige, der skal indgå i projektet. Social- og Sundhedsskolen varetager undervisningen i de relevante faglige AMU kurser. Biblioteket holder midt i forløbet på SOSU skolen et 2 timers kursus i NEM-ID og brug af E-boks. Netværkslokomotivet udlåner bærbare computere til kursisterne. I planlægning af jobrotationsprojektet har det fra starten været et ønske, at alle de deltagende medarbejdere blev FVU afklaret, og dem der er i målgruppen blev tilbudt FVU og OBU, inden starten på kurset på SOSU skolen. Pr. 1. februar er der blevet FVU afklaret 249 personer, og heraf er 64% - eller 159 personer i målgruppen for FVU, OBU og sprogundervisning. FVU og OBU kurserne afvikles som heldagsundervisning over 2 uger, med 28 lektioner om ugen. Af Per Andersen Netværkslokomotivet 13

14 Sundhed og uddannelse ansøgning om projektstøtte maj 2012 Netværkslokomotivet har fortsat sundhed og uddannelse på dagsordenen, og medlemmer af Netværkslokomotivet har mulighed for at søge om støtte til projekter inden for dette tema. Ansøgningsrammen for første ansøgningsrunde i 2012 er kr. Der er ligeledes mulighed for at søge om tilskud i Af ansøgningen skal fremgå: Beskrivelse af projektet, økonomi, tidsplan, samarbejdsplaner, hvad skal de ansøgte midler bruges til, og hvem er målgruppen. Der skal vedlægges budget. Projekter, hvor medfinansiering i form af bevilling eller timeforbrug indgår, vil blive prioriteret. Størrelsesorden for ansøgninger fra ca kr. til maks kr. Der kan søges om midler, hvor omdrejningspunktet er sundhed og uddannelse. Primært til FVU-/ordblindeundervisning inden for følgende hovedområder: - Aktiviteter/analyser m.v., hvor sundhed og FVU kobles sammen - Læringsstile FVU for voksne - Udvikling af undervisningsmateriale hvor sundhed og uddannelse kobles sammen Ansøgere kan være virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer m. fl., som arbejder med ovennævnte områder i Netværkslokomotivets geografiske dækningsområder. Netværkslokomotivet kan deltage i projektet med konsulenter/medlemmer. Under alle omstændigheder skal det nævnes i projektbeskrivelsen, at Netværkslokomotivet er samarbejdspartner. Der kan kun gives tilskud til etårige projekter. Ansøgningsfrist 3. maj 2012 Ansøgning sendes til konsulent Jonna Bach mail jonba@vejle.dk Nærmere oplysninger om puljen, kriterier m.v. kan fås hos Netværkslokomotivets konsulenter. - Kultur på arbejdspladsen - Motion, bevægelse og kost 14

15 Børne- og undervisningsministeren besøger Netværkslokomotivet Mandag den 30. januar 2012 havde Netværkslokomotivet besøg af børne- og undervisningsminister Christine Antorini. For at give ministeren et godt indblik i Netværkslokomotivets arbejde og samarbejdet med virksomhederne, kommunerne, organisationerne m.m. havde vi henlagt besøget til Danish Crown i Horsens. Til at belyse de mange forskellige områder vi arbejder med, havde vi inviteret repræsentanter fra DI, LO, kommunerne, Netværkslokomotivets styregruppe samt Horsens borgmester Jan Trøjborg. Ministeren havde afsat en time til besøget, så det gik tjept med at få fortalt det, vi gerne ville. Fabrikschef Per Laursen fra Danish Crown kunne fortælle om samarbejdet med DI, og Hans Sørensen fra 3F kunne fortælle om samarbejdet med organisationerne og LO. Beskæftigelsesdirektør Frode Fårup fra Horsens Kommune orienterede om samarbejdet med jobcentrene og den fælles indsats for at få ledige til at deltage i FVU-kurser og ordblindeundervisning. Netværkslokomotivets konsulenter fik lejlighed til at give ministeren en grundig orientering om FVU-indsatsen over for både private og offentlige virksomheder. Samarbejdet med landsdækkende virksomheder, VEU-centrene, SCK og de statslige arbejdspladser, samarbejdet med bibliotekerne om kurser i Nem ID, digitaliseringen fra 2015 osv. Vi fik også lejlighed til at drøfte behovet for en permanentgørelse af FVU s IT- og engelskkurser. Ifølge ministeren indgår problematikken i trepartsforhandlingerne. Afslutningsvis er det vores vurdering, at ministeren påskønner Netværkslokomotivets indsats, og at hun også ser os som en aktiv medspiller i de kommende år. Af Hans Gaardmann Netværkslokomotivet 15

16 HUSK!!! Se flere spændende nyheder på vores hjemmeside te ektstøt j o r p g om n i n g nnelse ø a s d d An U hed og d n u S til j a m. 3 senest Nye kursustil bud for findes på slokomotivet.d k Netværkslokomotivet Vestre Engvej Vejle Robert Holms Vej Horsens Telefon