DoCumentum navale. Til sjøs med rederihelsetjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DoCumentum navale. Til sjøs med rederihelsetjeneste"

Transkript

1 DoCumentum navale Bulletin for Norsk Forening for Maritim Medisin i samarbeid med Dansk Selskab for Maritim Medicin Nr 46 - Vol 16 Nr 2, 2011 Til sjøs med rederihelsetjeneste Rederihelsetjeneste hva er nå det? Det må da være det samme som bedriftshelsetjeneste for sjøfartsbransjen? Og som sådan aldeles utmerket! Tro om igjen. Begrepet bedriftshelsetjeneste er linket opp mot Arbeidsmiljøloven (1977, revidert 2005). Den gjelder ikke til sjøs. De seilendes helse, miljø og sikkerhet (HMS) er hjemlet i Skipssikkerhetsloven og Sjømannsloven som i prinsippet er uendret siden Detaljene er beskrevet i Forskrift om arbeidsmiljø, sikkerhet og helse for arbeidstakere på skip som utkom i Innholdsmessig er denne forskriften i mange henseende en kopi av forskrifter til Arbeidsloven som omhandler samme tema. Da skulle alt være såre vel. Men det er en vesentlig forskjell. Arbeidsmiljøloven hjemler tvungen bedriftshelsetjeneste. På sjøen er det frivillig. I henhold til Forskrift om at virksomheter innen visse bransjer skal ha godkjent bedriftshelsetjeneste (Bransjeforskriften fra 1989, endret 2009) er det en rekke bransjer som er pålagt å knytte til seg en godkjent bedriftshelsetjeneste. Krav til å bli godkjent finner man i den nye Forskrift om arbeidsgivers bruk av godkjent bedriftshelsetjeneste og om godkjenning av bedriftshelsetjeneste som ble gjort gjeldende fra Det innebærer et minimum antall årsverk i bedriftshelsetjenesten og spesialkompetanse innenfor arbeidsmedisin, ergonomi, yrkeshygiene, psykososialt arbeidsmiljø og kvalitetssikring. Med andre ord en garanti for at bedriftshelsetjenesten kan levere varene. Hensikten med Bransjeforskriften er å sikre at firma med risikofylt arbeidsmiljø skal søke assistanse fra fagmiljøer som kan bidra til å forebygge slike risiki. For å kvalifisere til å bli medlem må man derfor tilhøre en bransje hvor HMS må vektlegges i særlig grad. Det er et ganske anselig antall bransjer som allerede er inkludert. Siste tilskudd er undervisning, helse, vakttjenester og noen flere. LO har som langsiktig mål at alle bedrifter uansett bransje skal ha bedriftshelsetjeneste. Man kan beregne relativ risiko ved å registrere sykdom, skader og dødsfall, både totalt og bransjevis. Risiko i bransjen kan da beregnes i forhold til gjennomsnittlig risiko for alle bransjer som settes til 1,0. Bransjer med høyere verdi er mer utsatt og mer utsatt jo høyere verdi. Dette er gjort i en rekke undersøkelser. Det er slike beregninger som er grunnlaget for medlemskapet i bransjeforskriften. Verstingene i helsesammenheng er transport og hotell og restaurant, men bygg og anlegg og industri har også et sterkt belastende arbeidsmiljø. De fleste sjøfartsrelaterte virksomheter på land (verft, drift av havneanlegg, reparasjon og vedlikehold av skip og båter etc.) står også på listen. Hva så med sjøfarten selv? Er ikke det transport god nok og truende arbeidsmiljø i tillegg? Mange undersøkelser bekrefter at sjømannen er mer utsatt for skader og dødsfall enn i de aller fleste andre yrker. Selv om sykdom ikke nødvendigvis forekommer oftere eller mer alvorlig på sjø enn på land, vil det umiddelbare behandlingstilbudet være atskillig mer risikofylt enn der hvor en ambulanse er i nærheten. Sjøfartsbransjen burde derfor toppe listen over bedrifter som pålegges bedriftshelsetjeneste. Sjøfartsdirektoratet og sjømannsorganisasjonene er premissleverandører. Hvor de har vært i denne sammenheng er uforståelig. Den største av dem, Sjømannsforbundet, er til og med en del av LO! Rederiene ønsker selvfølgelig å spare penger, og er kanskje glad til for at lover og forskrifter for HMS ikke er de samme på land og vann. Men det paradoksale er at alle de rederier med en viss størrelse som jeg kjenner til, har en bedriftshelsetjeneste for sine landansatte. Den er endatil ikke pålagt. Jeg tør påstå at den økonomiske nytten hadde vært atskillig større om det var omvendt. Men hvorfor ikke si som Ole Brumm: Ja takk begge deler! Sjøfarten er internasjonal, og man kan ikke ensidig pålegge Norge et lovverk som er kostnadsdrivende i forhold til konkurrentene. Vi ser jo lett hva det kan føre til. Da flytter Fredriksen fabrikken sin til helt andre deler av verden og det blir ingen arbeidsplasser igjen her hjemme som trenger rederihelsetjeneste. Det er derfor umulig å løse dette paradokset uten internasjonalt samarbeid. Men med LO som er medlem i ILO, som har underavdeling IMO, mangler det ikke kanaler. Med Norsk Senter for Maritim Medisin som pådriver, kan det hende at et lys går opp og ikke ut. Det er billigere å forebygge enn å behandle. Men det selger dårlig. En større svensk undersøkelse viser at bedriftshelsetjeneste lønner seg for bedriften, forutsatt at tjenesten har et visst volum. Den nye godkjenningsordningen setter bedriftshelsetjenesten i stand til å levere, også til sjøfarten. Arbeidsmedisin og maritim medisin har svært mye til felles. Sjømannen har et sterkere faglig behov for helsetjeneste enn selv Denne publikasjon kan leses på

2 de mest belastede virksomheter på land. Hvis ikke rederiene selv innser det, bør forskriften om arbeidsmiljø etc. endres slik at også denne bransjen kan pålegges bedriftshelsetjeneste. Risikoanalysen er foretatt allerede. Johan Brinch Foss Aut. Sjømannslege, Bryggeklinikken AS Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed på Syddansk Universitet i Esbjerg - Udvikling og status Søfartsmedicinsk Institut i Esbjerg blev en realitet i Siden da har enheden udviklet sig til det nuværende Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, som er associeret med Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet i Danmark. Denne artikel gennemgår baggrunden for etableringen af Centret, udviklingen herefter, den vigtigste videnskabelige produktion siden grundlæggelsen og Centrets situation, som den tegner sig i dag. Baggrund Historisk er de maritime erhverv blevet betragtet som blandt de farligste i forhold til de beskæftigedes sygdomsmønster og levetid, samt omfanget og alvorligheden af ulykker til søs. Situation er velkendt internationalt, men gælder også danske søfolk, for hvilke der eksempelvis tidligere er fundet en øget generel og årsagsspecifik dødelighed, som adskiller sig væsentligt fra dødeligheden for arbejdstagere i land [1]. Specifikke farer i det maritime miljø er en af forklaringerne på denne situation. Når det gælder om at udjævne uligheden - også med hensyn til disse sundhedsindikatorer - bør man dog ikke blot betragte de totale vilkår for sundhed og sikkerhed ombord, men desuden de søfarendes generelle livsbetingelser, hvad enten de opholder sig på havet eller i land, og hvad enten de er forhyret eller afmønstret. Er de forebyggende interventioner tilstrækkelige, og er de målrettet de væsentlige problemer ombord? Kan behandlingsmulighederne ombord forbedres? Kan sømandens og fiskerens liv blive bedre? Det var tydeligt, at de maritime erhverv indtil for relativt nylig måtte klare sig uden særlig ekstern støtte til et sundt og sikkert arbejde. Mens en omfattende opdatering af den danske arbejdsmiljølovgivning blev lanceret i 1977, var der således indtil slutningen af 1980'erne et betydeligt efterslæb for den maritime lovgivning. Desuden var håndhævelsen præget af en svag og begrænset myndighedskontrol med det primære fokus på skibets sikkerhed og mindre interesse for arbejdsmiljøet ombord. Modsat forholdene på land manglede de maritime erhverv desuden forebyggende institutioner som sikkerhedsorganisation og bedriftssundhedstjeneste. Sidst men ikke mindst ville søfarende og fiskere, som blev ramt af sygdom eller udsat for en ulykke til søs, være betydelig værre stillet, end hvis den samme hændelse skete i land, da mulighederne for behandling ombord ville være langt ringere og klart utilstrækkelige i forhold til de muligheder, som den øvrige befolkning havde. Den vagthavende reservelæge på skadestuen på fire danske sygehuse, der dengang varetog Radio Medical servicen, manglede uddannelse i forhold til de særlige forhold, der præger diagnostik og behandling til søs. Derfor blev kommunikationen styret af en læge med begrænset viden om de ligeledes begrænsede erfaringer og kvalifikationer, som sygdomsbehandleren ombord dengang var i besiddelse af. Tilstrækkelige forudsætninger hos begge parter var naturligvis afgørende for at kunne udføre den behandling, der blev ordineret af Radio Medical. Radio Medical brugtes i øvrigt kun i beskedent omfang, og der var en tendens til, at opkaldene begrænsedes til de mest kritiske situationer. De mange evakueringer, der var den gang, tydede på enten, at tærsklen for at bruge Radio Medical var for høj, eller at de involverede læger ind imellem forsøgte at kompensere for deres egen usikkerhed ved at sikre sig selv. Erhvervene på land havde allerede deres forskningsinstitut for sundhed og sikkerhed (Det Nationale Institut for Arbejdsmiljø), mens de maritime erhverv måtte klare sig uden en sådan service. Derfor var der kun minimal dansk forskning omkring sundhed og sikkerhed blandt ansatte i de maritime erhverv. Disse begrænsninger var naturligvis bekymrende, da omfanget af risici var langt højere ved arbejde på havet end i de landbaserede brancher. Udvikling Udvikling af forskningen indenfor maritim sikkerhed og sundhed Omstændighederne førte til udarbejdelsen af en bog, som var støttet af de danske maritime myndigheder og skrevet af to forskere, som var tilknyttet henholdsvis Arbejdsmedicinsk afdeling på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg og Center for Alternativ Samfundsanalyse i DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 2

3 København [2]. Situationen for maritim sundhed og sikkerhed i Danmark blev analyseret, og der blev stillet forslag om, hvad der kunne gøres for at rette op på situationen. Blandt forslagene var et større fokus på arbejdsmiljøet og levevilkårene ombord, herunder forslag om etablering af sikkerhedsorganisationer og bedriftssundhedstjenester, der skulle betjene de maritime erhverv. En styrket kvalitet af sygdomsbehandling kunne opnås ved at træne officerer med ansvar for sundheden ombord i observation og vejledt behandling i samarbejde med Radio Medical. Det blev foreslået, at den fremtidige Radio Medical skulle leveres fra ét specialiseret center. Endelig blev det foreslået at oprette et forskningscenter for maritim medicin, således at de søfarendes og fiskernes sundhed og sikkerhed løbende kunne overvåges med henblik på at intervenere ved uønskede afvigelser. Som en havneby, der baserer en dominerende del af sin økonomi på erhverv, der er relateret til havet, blev Esbjerg foreslået som den geografiske placering for et kommende forskningscenter for maritim medicin. Det daværende Sydvestjysk Universitetscenter ville være en naturlig vært herfor. Det var en stor fornøjelse for os at bemærke, at politikere og myndigheder lyttede til alle disse forslag, som efterhånden alle blev omsat til praksis. Oprettelsen af Forskningsenheden for Maritim Medicin og den senere udvikling Efter en folketingsbeslutning blev Søfartsmedicinsk Institut en realitet i Siden da har en årlig ydelse administreres af Søfartsstyrelsen sikret et basisbudget og dermed driften af enheden. Udover denne offentlige finansiering forudsattes, at enheden skulle finansieres af eksterne fondsmidler. Indtil 1999 var Forskningsenheden et institut under Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg. Fra januar 2000 blev det omdannet til en uafhængig Forskningsenhed for Maritim Medicin, som var lokaliseret ved Syddansk Universitet i Danmark, Esbjerg. I 2007 blev Forskningsenheden for Maritim Medicin omdannet til Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS), som nu var en integreret del af Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Centrets overordnede mål har ikke ændret sig meget i den forløbne tid. Imidlertid har flere konkrete opgaver og opgaver udviklet sig i forhold til erhvervenes behov, ønsker og forventninger. Gennem forskning og udvikling er det fortsat Centrets formål at forbedre søfarendes, fiskeres og offshore medarbejderes arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed. Det primære mere medicinske sigte er dog efterhånden blevet bredere. I dag beskæftiger vores Center sig med maritim sundhed og sikkerhed i videste forstand og således også med livsbetingelser og trivsel. I modsætning til forskningsinstitutioner for Maritim Sundhed og sikkerhed i andre lande som Norge, Tyskland og Polen, der ud over forskning driver eksempelvis forebyggende og klinisk service, herunder eksempelvis varetagelse af Radio Medical eller andre egentlige servicefunktioner, beskæftiger vores center sig alene med produktion og formidling af forskningsresultater. Ud over vores egen forskning støtter og vejleder vi prægraduate studerende og PhDstuderende på andre centre og institutter på vores eget universitet og andre forskningsinstitutioner, og som hjemmehørende på universitetet er det naturligt for os at også at deltage i uddannelse inden for andre områder end sundhed og sikkerhed til søs, når vi har forudsætninger herfor. Men vi har ingen myndighedsfunktioner, vi medvirker ikke til uddannelse af navigatører, vi foretager ikke lægeundersøgelser af søfarende og fiskere, vi har ingen direkte forebyggende funktioner på skibene og vi har ingen radio medical funktioner. Imidlertid samarbejder vi tæt med kolleger med disse opgaver. Bemanding Med 3-5 forskere tilknyttet det meste af tiden har Centret gennem alle årene været ganske småt. I de første år dominerede læger heraf nogle med en arbejdsmedicinsk baggrund det videnskabelige personale. Dette har ændret sig, således at det nuværende kærnemandskab også omfatter forskere med en baggrund fra sociologi, antropologi eller folkesundhedsvidenskab. Dette er en forventelig naturlig udvikling. Dels fordi forholdene med hensyn til behandling ombord er blevet forbedret, og dels fordi arbejdsmiljøindsatsen ombord nu varetages af søfarende og fiskere, der i forhold til tidligere er langt bedre uddannet i sundhed og sikkerhed, og hvis indsats understøttes af en bedriftssundhedstjeneste for søfarende eller fiskere. Hovedområder for forskning og udvikling Siden 1992 har den videnskabelige produktionen fra vores center udgjort over 120 publikationer, hvoraf størstedelen er artikler publiceret i internationale videnskabelige peer-reviewede tidsskrifter. Imidlertid er forskningen også blevet offentliggjort i rapporter, bøger og bogkapitler. Publikationerne har beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed i søfartserhvervene herunder i handelsflåden og indenfor fiskeri og offshore olie- og gasudvinding. For at skabe opmærksomhed omkring de særlige udfordringer for søfarendes og fiskeres sundhed og sikkerhed har vi tidligt i denne fase udarbejdet reviews om maritimmedicinske emner for læger i Danmark [3, 4] og de nordiske lande [5]. Den sidste del af denne artikel gennemgår nogle af højdepunkterne fra Centrets forskning i sundhed og sikkerhed. DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 3

4 Det maritime sundhedsvæsen Efter de mangler i det maritime sundhedsvæsen, som vi pegede på i 1988 [2], var det en stor opgave for det nyoprettede institut at deltage i udviklingen af noget nyt og bedre. Det sammenhængende maritime sundhedsvæsen var baseret på skibets medicinkiste, på den maritimmedicinske håndbog, på uddannelse af officerer i sundhed og behandling, og på ekspertisen i Radio Medical. Vigtigst af alt var, at det hele kunne arbejde sammen. Rammerne for et sådant samarbejde blev udviklet, kurser lanceret [6, 7], og en opdateret medicinsk håndbog skrevet [8]. Maritim telemedicin var også genstand for tidlige studier [9-11]. Maritime registre Centret har publiceret et stort antal registerundersøgelser siden dets start. Temaerne for disse undersøgelser har omfattet undersøgelser af den totale dødelighed [1, 12-15], dødsmåder og årsagsspecifik dødelighed [16, 17] og sygelighed [17-28]. Livsstil og psykosociale belastninger i søfartserhvervene Livsstilens store indflydelse på dødelighed og sundhed, som viste sig i tidlige studier [1, 2] er blevet yderligere undersøgt i midten 1990erne [29, 30], ligesom det er blevet påvist, at visse kvindelige søfarende har samme tendens til at tilpasse sig den risikable livsstil som mandlige søfarende [ 31]. En gennemgang af de psykologiske belastninger, som er fremherskende i søfartserhvervet, blev skrevet i 1997 [32]. Sikkerhedskultur De kulturelle aspekter har fået større opmærksomhed i de sidste årtier, ikke mindst fordi det er blevet mere og mere klart, at teknisk forebyggelse i sig selv er utilstrækkelig. En tidlig undersøgelse vedrørte overholdelse af sikkerhedsreglerne ombord og barriererne herfor [33]. Mange ulykker kan også spores tilbage til handlinger, som igen kan relateres til kulturelle faktorer som søfolks opfattelser og handlinger i relation til sikkerhed, og ikke mindst til relationer mellem mennesker. De kulturelle faktorer er kommet særligt i fokus på grund af de stadig mere blandede besætninger, hvor søfolk af mange nationaliteter hver med deres egen kultur og adfærd arbejder sammen. Hertil kommer, at de forskellige nationaliteter ofte udfører helt forskellige jobs og desuden adskiller sig med hensyn til deres lønog arbejdsforhold og varigheden af deres hyre. En række psykosociale eksponeringer kan yderligere komplicere og forværre disse udfordringer, f.eks. træthed og overbelastning på grund af forhold i arbejdet. Der er flere eksempler på publikationer fra vores center, der beskæftiger sig med disse temaer [34-39]. Arbejdsvilkår og overvågning af ulykker En række undersøgelser har behandlet arbejdsforholdene i international søfart [40] og overvågning af ulykker ombord [41-43], og der er fundet betydelige forskelle internationalt [44]. Dette har ført til overvejelser om iværksættelse af internationalt samarbejde om undersøgelser, der kan fremme evidensbaseret international regulering [45]. Metodologiske undersøgelser De metodologiske udfordringer er blevet behandlet i undersøgelser i forbindelse med overvågning [42, 46] samt interventioner [47]. Aktuel forskning Baseret på en omfattende og detaljeret analyse af alle danske søulykker siden 1970 [48] er en videnskabelig artikel nu under forberedelse til international publicering. En anden igangværende undersøgelse af dødsfald ombord på danske handelsskibe udgør en opdatering af udviklingen frem til 2009 af en tidligere publikation fra 1994 med samme tema [13]. Der kan iagttages en meget positiv udvikling af forekomsten af dødsfald på danske handelsskibe, selv om der fortsat er forhold, der kan forbedres. En anden opdatering af en tidligere undersøgelse om fedme [18] er netop blevet indsendt til publikation. Her går det knap så godt. To ph.d.-studier er ligeledes godt i gang. En undersøgelse i offshore industrien med deltagelse af og initieret af olieselskaber har til formål at undersøge mulighederne for yderligere at reducere forekomsten af arbejdsulykker på offshore olie- og gasudvindingsfaciliteterne. Den anden undersøgelse omhandler den livsstilsrelaterede sundhed i to rederier og fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser af et for stort kalorieindtag i kombination med for lidt motion og for meget rygning. En intervention er godt i gang. I tråd med sidstnævnte ph.d.-studie beskæftiger et nyt projekt sig med forekomsten af det metaboliske syndrom blandt søfarende. Resultatet af denne tværsnitsundersøgelse vil blive sammenlignet med forekomsten af det metaboliske syndrom hos den voksne baggrundsbefolkning. En primær kortlægning i form af en tværsnitsundersøgelse skal efterfølges af en intervention rettet mod livsstilsforhold i de følgende tre år med en afsluttende evaluering. De eksisterende registerbaserede undersøgelser fra vores center er ved at blive gennemgået med henblik på at etablere en videnbase og for at identificere nye områder af betydning for sundhed og sikkerhed i de maritime erhverv, som hidtil ikke er blevet undersøgt. Denne oversigt vil i nær fremtid blive indsendt til publikation. Omstændigheder, der fremmer eller hæmmer viljen til at fortsætte eller forlade søfartserhvervene, er netop blevet undersøgt og indsendt til publikation. Yderligere undersøgelser af dette spørgsmål er under overvejelse. DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 4

5 En international komparativ undersøgelse af social sikring blandt søfolk (baseret på en lignende metode, som tidligere er anvendt i forbindelse med overvågning af ulykker [41]) er i øjeblikket i pilotfasen. Som den tidligere undersøgelse knytter denne undersøgelse bånd til maritimmedicinske kolleger på verdensplan. Sidst men ikke mindst arbejder to forskere i vores center på en kvalitativ såvel som kvantitativ undersøgelse af sikkerhedskulturen og praksis for anmeldelse af arbejdsulykker i DIS-registrerede skibe. Baggrunden for undersøgelsen er de tidligere påviste markante forskelle i antallet af registrerede ulykker imellem de forskellige nationaliteter ombord. Udfordringen er at undersøge, om dette skyldes en differentieret risikoeksponering, en differentieret risikoadfærd, eller en differentieret anmeldepraksis, og i hvilket omfang kulturelle faktorer spiller ind. Fremtiden Som en lille forskningsenhed, som dækker flere meget forskellige erhverv og som anvender både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, vil vi have travlt i mange år fremover. Når vi ser tilbage på, hvad vi hidtil har været med til at opnå, kan vi konstatere, at tilværelsen for søfolk ombord på danske skibe er blevet meget bedre - væsentligt sikrere og formentlig også sundere - siden vores start for næsten 20 år siden. Forlis forekommer langt sjældnere i dag end før, og antallet af arbejdsulykker, herunder dødsulykker, er også blevet reduceret betydeligt. Det danske sammenhængende sundhedsvæsen for søfolk er måske blandt de bedste i verden. Den indsats, som vores Center har været en del af, har bidraget til det nuværende kvalitetsniveau i det "blå" Danmark. Der er dog stadig rigelig plads til forbedringer. Det vedvarende høje antal drukneulykker fra små både især i Grønland er et eksempel på et "traditionelt" problem, der bunder i alvorlige sikkerhedsmangler et problem, der stadig mangler at finde sin løsning. Hvis der kan udvikles anvendelige løsninger på denne udfordring, kan det potentielt få en meget positiv og global indflydelse på sikkerheden ved sejlads i de mange kystsamfund rundt om i verden, hvor småbåde anvendes til fiskeri og lokal transport. Der er for lidt information om forekomsten og arten af arbejdsbetingede lidelser i de maritime erhverv. Dette er uheldigt, da viden herom er en forudsætning for evidensbaseret forebyggelse af disse sygdomme. Vi tror, at kulturelle spørgsmål som de, der vedrører sikkerhed og blandede besætninger, fortsat vil og bør få særlig opmærksomhed i de kommende år. Dette er også tilfældet for en række udfordringer af psykosocial karakter, som vedrører sundhed, sikkerhed og velfærd for søfarende og fiskere, f.eks. isolation, træthed og søvnmønstre, og ikke mindst de trivselsmæssige konsekvenser af dårlig kommunikation blandt andet om sikkerhed mellem besætningsmedlemmer indbyrdes og mellem skibet og rederiet i land. Disse områder, som der også forskes i andre steder i verden, vil sandsynligvis også fortsat være centrale områder i vores fremtidige forskning, der som tidligere vil foregå i et samarbejde med erhvervene, organisationerne og maritime forsknings- og serviceinstitutioner i og udenfor Danmark. Vi er på Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed interesserede i fortsat at udvikle vores samarbejde med andre forskningsmiljøer og med praktikere indenfor vores interesse- og kompetenceområder, og alle med interesse herfor er meget velkomne til at kontakte os. Literatur 1. Brandt LP et al. Mortality among Danish merchant seamen from 1970 to Am J Ind Med 1994;25(6): Jepsen JR, Møller Christiansen, J. Søfarts- og fiskerimedicin. 1988, Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. 3. Jepsen JR et al. Maritim Medicin I. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2001: Jepsen JR et al. Maritim Medicin II. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2001: Jepsen JR. Arbejdsmiljø og helbred i de maritime erhverv. Nordisk Medicin 1991;106(11): Kirk U et al. The navigators' health education. 1992, University Centre of South Jutland: Esbjerg. 7. Kirk U, Duus L. Health Training Programmes for Skippers in the Fishing Fleet and Officers in the Merchant Fleet in Denmark, The Implementation of EU Directive 92/29/EEC. 1996, South Jutland University Centre, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg. 8. Kirk U, Duus L, Brandt L. The maritime medical manual. 1998, Copenhagen: Iver C. Weilbach & Co. A/S. 9. Kirk U. Maritime Telemedicine. Ship-to-shore services improve a sailor's lot. Europ Hosp Managm J. 1996;3(4): Dahl S, Kirk U. The distribution of illnesses aboard Danish vessels in international trade, based on a study of consultations with the navigator in the course of one month. 1997, South Jutland University Centre, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg. 11. Jensen OC, Bøggild NB, Kristensen S. Telemedical advice to long-distance passenger ferries. J Travel Med 2005;12(5): Roberts SE, Hansen HL. An analysis of the causes of mortality among seafarers in the British merchant fleet ( ) and recommendations for their reduction. Occup.Med.(Lond) 2002;52(4): Hansen HL. Surveillance of deaths on board Danish merchant ships, : implications for prevention. Occup Environ Med 1996;53(4): Roberts SE, Hansen HL. An analysis of the causes of mortality among seafarers in the British merchant fleet ( ) and recommendations for their reduction. Occup.Med (Lond.) 2002;52(4): Nielsen D et al. Deaths due to disease of seafarers on board Singapore ships. Int Marit Health 2000;51(1-4): Hansen HL. Mortality and cancer among merchant seafarers - a review of the literature. 1995, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg. 17. Hansen HL. Occupation-related morbidity and mortality among merchant seafarers with particular reference to infectious diseases. 1996, South Jutland University press, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg. 18. Hoeyer JL, Hansen HL. Obesity among Danish seafarers. Int Marit Health, 2005;56(1-4): DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 5

6 19. Hansen HL, Pedersen G. Influence of occupational accidents and deaths related to lifestyle on mortality among merchant seafarers. International J Epidemiol 1996;25(6): Hansen HL, Pedersen G. Poisoning at sea: Injuries caused by chemicals aboard danish merchant ships Clin Toxicol 2001;39(1): Kaerlev L et al. Cancer incidence among Danish seafarers: a population based cohort study. Occup Environm Med 2005;62(11): Kaerlev L et al. Hospital contacts for injuries and musculoskeletal diseases among seamen and fishermen: a population-based cohort study. BMC Musculoskelet Disord 2008;9: Kaerlev L et al. Hospital contacts for chronic diseases among Danish seafarers and fishermen: a populationbased cohort study. Scand J Public Health 2007;35(5): Hansen HL et al. HIV Infection among seafarers in Denmark. Scand J Infect Dis 1994;26(1): Hansen HL et al. Antibodies against hepatitis viruses in merchant seamen. Scand J Infect Dis 1995;27(3): Hansen HL, Hansen KG, Andersen PL. Incidence and relative risk for hepatitis A, hepatitis B and tuberculosis and occurrence of malaria among merchant seamen. Scand J Infect Dis 1996;28(2): Hansen HL, Henrik AP, Lillebaek T. Routes of M. tuberculosis transmission among merchant seafarers. Scand J Infect Dis 2006;38(10): Hansen HL, Nielsen D, Frydenberg, M. Occupational accidents aboard merchant ships. Occup Environm Med 2002;59(2): Hansen HL et al. Lifestyle, nutritional status and working conditions of Danish sailors. Trav Med Internat 1994;12(4): Hansen HL, Pedersen G. Influence of occupational accidents and deaths related to lifestyle on mortality among merchant seafarers. Int J Epidemiol 1996;25(6): Hansen HL, Jensen J. Female seafarers adopt the high risk lifestyle of male seafarers. Occup Environm Med 1998;55(1): Sieprath PV. Litteraturoversigt over psykosociale arbejdsbelastninger inden for søfartserhvervet. 1997, Sydjysk Universitets, Søfartsmedicinsk Institut: Esbjerg. 33. Knudsen F. Efterlevelse af sikkerhedskrav på danske lastskibe i international fart. Barrierer og muligheder set fra navigatørernes perspektiv. 2000, Søfartsmedicinsk Institut: Esbjerg. 34. Knudsen F, Froholdt LL. The Consequences of 'Culture's Consequences': A Critical Approach to Culture as Collective Programming Applied to Cross-Cultural Crews. WMU Journal of Maritime Affairs 2009;8(2): Knudsen F, Grøn S. Making sense of fishermen's risk perception. Policies and Practice in Health and Safety 2010: Grøn S. Six reasons why hours of service regulations for truck drivers are violated. Safety Science Monitor 2009;13(2):Article Knudsen F. Paperwork at the service of safety? Workers' reluctance against written procedures exemplified by the concept of 'seamanship'. Safety Science 2009;47(2): Knudsen F. Seamanship and anthropoship - reflecting on practice. 2005, Forskningsenheden for Maritim Medicin. Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie: Esbjerg, Denmark. 39. Knudsen F. If you are a good leader I am a good follower. Working and leisure relations between Danes and Filipinos on board Danish vessels. 2004, Research Unit of Maritime Medicine: Esbjerg. 40. Jensen OC et al. Working conditions in international seafaring. Occup Med (Lond) 2006;56(6): Jensen OC, Laursen FV, Sørensen FL. International surveillance of seafarers' health and working environment. A pilot study of the method. Preliminary report. Int Marit Health 2001;52(1-4): Jensen O et al. Self-reported injuries among seafarers. Questionnaire validity and results from an international study. Accid Anal Prev 2004;36: Jensen OC, Laursen FV, Sørensen JFL. International Surveillance of seafarer's health and working environment - a pilot study. Feasibility and completion degree of questionnaires. Medicina Maritima 2004;4(1): Hansen HL et al. Major differences in rates of occupational accidents between different nationalities of seafarers. Int Marit Health 2008;59(1/4): Jensen OC. Collaborative, cross-national studies on health and safety in seafaring for evidence-based maritime policy and regulations. Int Marit Health 2009;60(1-2): Jensen OC et al. Classification of Working Processes to Facilitate Occupational Hazard Coding on Industrial Trawlers. Am J Ind Med 2003;44(4): Olsen O et al. Workplace restructurings in intervention studies - a challenge for design, analysis and interpretation. BMC Med Res Methodol 2008;8: Hansen HL. Beretninger om Danske skibsforlis siden Vol , Marstal: Marstal Søfartsmuseum. Jørgen Riis Jepsen, M.D., Ass. Professor Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed Syddansk Universitet Danmark Medisinskhistoriske drypp Lommeapotek fra 1940 årene Slike lommeapotek var ofte å finne i hjemmets apotekskap tidligere. Mye av medisinen var den gang flytende på flasker. Den utstrakte masseproduksjon av tabletter var ikke riktig kommet i gang. Dette Lommeapoteket' til husbruk inneholdt: Acetylsalisylsyretabletter - mot hodepine og reumatisme. I dag er paracetamol førstevalg som smertestillende. Kinintabletter - mot forkjølelse og feber. Brukes i dag mot malaria. Som febernedsettende velger vi nå paracetamol. Kinin har en bitter smak og brukes i dag i små mengder i blant annet drikken Bitter Lemon. Sagradapiller - avføringspiller. Finnes i dag i Pursenid, men sagradapiller er gått ut av markedet. DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 6

7 Conradis Koleradråper - mot diaré og smerter. Dette opium- og kamferholdige middel ble tidligere brukt Fra Norsk Senter for Maritim Medisin Lær å spå framtida mot diaré og magesmerter. I dag finnes andre midler for å regulere magen. Mot diaré brukes for eksempel Imodium. Kamferdråper - ved frysning og besvimelse. Selges fremdeles til tradisjonell bruk. Borsyretabletter til sårvask og omslag. Bor finnes i dag i for eksempel omslagsvann. Jodoppløsning - til sårbehandling. Finnes fremdeles i dag, men sjeldent i bruk og ikke anbefalt. Nå bruker vi Pyrisept eller sterilt saltvann. Xeroformsalve - sårsalve. Ikke i bruk i dag. Tilsvarer for eksempel Brulidin. Salicyltalg - mot gnagsår. Finnes i dag, men er sjeldent i bruk av andre enn hardbarkede fjellvandrere. Nå får vi gnagsårplaster bl. a fra Compeed. Hansaplast og Leucoplast - sårplaster. To ulike typer plaster, fremdeles i bruk. Syntetisk bomull - mot neseblødning. Bomull som antagelig inneholdt et middel for å stoppe blødning. l dag finnes egne" propper" til dette. Steril Gaze. Til bandasjer og brukes fremdeles. Renset bomull. Til å rense sår og brukes fremdeles. Guttaperchapapir.Til bandasjering og var vanntett. I dag brukes andre produkter. Sikkerhetsnåler. Alltid kjekt å ha, for eksempel til å feste bandasjer med. Gazebind. Til bandasjer og brukes fremdeles. Sukkerbiter. Til å ta kamferdråper med. Kamferdråper ble dryppet på en sukkerbit før inntak. Dr Knut Sand Bakken Sand Bakkens Medisinske Museum Det er vanskelig å spå især om fremtiden er det sagt. Og sjølv om det ikkje var R. Storm-Petersen som sa dette første gongen, men derimot ein dansk folketingspolitikar på tredve-talet, så er det likevel eit godt sitat. Det er det det handlar om. Sertifiseringsmedisin eller seleksjonsmedisin om du vil. Vi lærer det ikkje på dokterskulen. Vi lærer det ikkje ved å lesa medisinsk litteratur. Vi lærer det ikkje ved å lesa spesialisterklæringar eller epikriser. Vi lærer det ikkje ved å lesa forskningslitteratur. Vi lærer det kanskje av røynsle, men kunnskap som skriv seg frå røynsle er ikkje systematisert, klassifisert eller organisert, slik at faget manglar rett og slett. Ein sjømann skal ha helseerklæring for ein periode på 1-2 år. Han har ei eller anna liding som har ein eller annan prognose. Freistar du å finna fakta om dette, finn du ingenting. Overleving er undersøkt etter 5 år, 10 år eller kanskje 20 år. Men det handlar ikkje berre om å leva eller dø. Det handlar om å kunna arbeida eller ikkje arbeida, det handlar om å ha ein risiko for brått å bli utilpass og ikkje klara jobben sin. Dersom du har studier som viser prognosen for slike kvalitetar, ber eg om at du sender referansen til meg straks! Vi kjenner prevalens og insidens av sjukdom. Vi kjenner risikofaktorar, symptombilete og har til og med einskilde patognomoniske symptom. Vi kan mykje om diagnostiske prosessar og behandling, til og med om rehabilitering og attføring. Vi kan følgja opp med kontrollar og overvaka om recidiv eller komplikasjonar dukkar opp. Men kan vi spå risikoen for redusert arbeidsevne, akutt indisposisjon, recidiv, komplikasjonar eller død innanfor ein tidshorisont på 1 eller 2 år? Som leiar i Fagnemnda er eg ofte borti nettopp denne problemstillinga. Kor stor er eigentleg risikoen? Vi har alle ei kjensle av om den er høg eller låg, men manglar tal. Vi finn kanskje tal for ei gruppe, men det er jo individet vi skal vurdera? Korleis individualiserer du dei tala som gjeld gruppa sjømannen tilhøyrer? Og om du skulle lukkast i det kor stor er den risikoen som er akseptabel? Er det 0, 1, 2, 5, 10, 15 eller 20% risiko som er låg nok til å skriva ut helseerklæring? Sjømannslegen sitt beste skjøn vert til slutt løysinga i dei fleste tilfelle. To hovud tenkjer kanskje betre enn eitt. men dei tenkjer i alle fall ulikt og det ser me tydeleg når det gjeld å ta avgjer basert på skjøn. Det er DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 7

8 ikkje sikkert at det vert likt frå gong til gong, og det er svært usikkert om det vert likt i same sak dersom to legar skulle vurdera denne kvar for seg. Vi treng noko meir. Det er min påstand at fakta om korleis ein skal vurdera personar med tanke på helseerklæring er svært mangelfull i dag. Det er ein vanskeleg kunst. Det handlar om å spå framtida og det er som kjent ikkje lett. Kva er konsekvensane? For sjøfolk er det hendingar medan dei er ombord. Med minst mogeleg mannskap vert presset på dei som framleis er friske stort når nokon ikkje klarer jobben sin. Risikoen for feil aukar. Sjømannen treng kanskje medisinsk behandling. Det er ikkje mykje å hjelpa seg med ombord, sjølv med telemedisinsk rådgjeving frå land. Evakuering er kanskje ikkje mogeleg på grunn av avstand, værtilhøve eller fordi det rett og slett ikkje finst eit hospital du ynskjer å evakuera til. Dødsfall i sjøen skjer. Konsekvensar av brå uviting for ein navigatør kan medføra stor risiko for skip og andre ombord. Har vi målt det? Veit vi kor lista skal liggja for å unngå slike hendingar? Svaret er nei. Vi meiner, vi trur, vi har ei kjensle av, vi går ut frå og vi vonar men veit vi? Svaret er nei. Kva kan vi gjera med det? Personleg trur eg løysinga ligg i samling og systematisering av den kunnskapen som ein kan finna litt av her og der i ulike studiar, oppbygging av ein kunnskapsdatabase der fokus er prognostiske vurderingar i uvanlege tidsperspektiv (2 år, 1 år eller mindre), forsking på samanhang mellom fastsette helsekrav og førekomst i sertifikatperioden av dei hendingar me ønskjer å unngå, produksjon av læremidlar i denne gjæve kunsten, kurs som fokuserer på å ta avgjerd om helseerklæring basert på fastsette grenser for risiko, og fastsetjing av desse grensene. Det handlar om å byggja eit fag. Og det handlar om meir enn sjukdom og risiko knytt til det. Det handlar også om å undersøkja dei fysiologiske og psykologiske kvalitetane som trengst ut frå kjennskap til den jobben vedkomande skal gjera. Nokre jobbar er fysisk belastande. Nokre krev styrke. Nokre krev reaksjonsevne og vaken tilstand. Nokre krev mental kapasitet der vekta må leggjast på ulike kvalitetar alt etter jobbkrava. Dette vert i liten grad vektlagt i dag. Vi driv stort sett med negativ seleksjon. Det vil seia at vi innleiingsvis går ut frå at alle er duglege til jobben, og så tek vi bort dei som er diskvalifisert på grunn av sjukdom. For mange yrke er det også truleg godt nok. I nokre tilfelle burde vi nok leggja meir vekt på positiv seleksjon. Det vil seia at vi innleiingsvis går ut frå at ingen er kvalifisert før dei har demonstrert dette gjennom å prestera i høve til ein norm, og at det vert halden opptaksprøve. For visse yrke er det heilt nødvendig. Kva trengst for sjømenn? STCW-konvensjonen skildrar tydeleg trong til funksjonskrav. Men få land har inkorporert slike krav i sine nasjonale reglar. Ved revisjonen av konvensjonen i 2010 (gyldig frå 2012) vart ikkje dette endra, så det står ved lag framleis. I visse høve er det trong for at sjømannen viser dugleiken sin. Det kan henda at han har ein BMI over 35. For folk flest medfører det redusert fysisk form, kanskje spesielt når det gjeld rørsleevne og kondisjon. I slike tilfelle er det god grunn til å la dei demonstrera dugleiken sin. Klarer dei å visa tilstrekkeleg fysisk kapasitet, og storleiken på kroppen ikkje blokkerer passasjar ombord, dei kjem inn i ei redningsdrakt, klarer tryggleikskurs og har attest frå skipper om at dei klarer jobben sin godt, kan det vera gode grunnar for å stetta søknad om fråvik. Men utan å vita dette, ville eg vera svært tvilande om fråvik var rett å godkjenna. Vi treng betre og klårare reglar om kvalifikasjonar for dei som har ansvar for å skriva ut helseerklæring. Vi må læra å spå om framtida. Dei nye internasjonale Guidelines for medical examination of seafarers frå IMO og ILO kjem truleg snart. I september vert det eit avgjerande møte. Retningslinene for legen si vurdering vert klårare, og det vert sterkare krav til legen sin kompetanse. Ved Norsk senter for maritim medisin freistar vi å bøta på mangelen ved fleire ulike tiltak. Vi driv Grunnkurs i maritim medisin, som i desse dagar er omskrive til å dekka krava til å bli petroleumslege og dykkerlege i petroleumsverksemda. Vi er i ferd med å gi ut Handbook for medical examiners som kjem på internett, på same måten som Textbook of Maritime Medicine allereie er med fri tilgang for alle. DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 8

9 Vi deltar som rådgjevarar for Sjøfartsdirektoratet, både nasjonal og internasjonalt, der vi vert representerte når dei nye IMO-ILO Guidelines skal diskuterast i september. Professor Tim Carter ved NSMM og UK MCA er spesialrådgjevar for ILO, og er den som fører dei nye internasjonale retningslinjene i pennen. Vi har allereide laga eit modellkurs som dekker fordjuping i sertifiserings/seleksjons-medisin. Første kurset måtte avlysast på grunn av for få påmelde. Vi gir oss ikkje, så kurset kjem opp påny. Då burde nok DU vera med, tenkjer eg i mitt stille sinn. Ein spesialitet i sertifiseringsmedisin får me sikkert ikkje. Men eit fagområde for sertifiseringsmedisin skulle ikkje vera utanfor rekkevidde. Å læra seg anatomi, fysiologi, patologi, farmakologi og dei ulike kliniske disiplinane set oss ikkje i stand til å gjera dei vurderingane sertifiseringsmedisinen krev. Men dette kjem til å endra seg, og NSMM vil vera med i fremste rekke i den utviklinga. Leiar Alf Magne Horneland Norsk Senter for Maritim Medisin Faglitteratur I denne spalten ønsker redaktøren og henlede oppmerksomheten på interessant faglitteratur. Leserne bes sende innspill til spalten pr e-post til redaktøren. BMI Bridger RS, Bennett AI. Age and BMI interact to determine work ability in seafarers. Occup Med (Lond) May;61(3): Epub 2011 Mar 1. Seafaring is known to be a demanding occupation but the implications of ageing in seafarers are poorly understood. AIMS: To investigate task demands and work ability in merchant seamen at sea and to identify factors predicting work ability. METHODS: This was a cross-sectional study carried out on a single vessel during a summer deployment. Instantaneous heart rate (HR) was recorded at 5-s intervals during representative 8-h shifts in 41 merchant seamen. Participants completed the work ability index and also rated their daily task demands using the National Aeronautics and Space Administration Task Load Index (NASA-TLX). Body mass index (BMI), waist circumference and demographic details were recorded. RESULTS: Work demands were found to be moderate according to both HR data and TLX scores. The mean BMI was 27.5 kg/m(2) (standard deviation 3.3) and the mean age was 47 years. The majority of participants rated their work ability as 'good' to 'excellent'. The best predictor of work ability was the interaction between BMI and age, whereas there was a statistically significant negative correlation between HR and age. CONCLUSIONS: Work ability in this group of seafarers was found to be high and the work was shown to be moderately demanding, on average. Although work ability declined with age and with BMI independently, the best predictor of work ability was the interaction between BMI and age, with increased BMI having a deleterious effect on work ability in older employees doing moderately demanding work. Tannhelse Sobotta BA, Reiber T, Nitschke I. Oral health of seafarers - a review. Int Marit Health. 2011;62(1):8-16. BACKGROUND: Poor oral health of seafarers is known to cause pain and suffering for individuals and logistical complications for shipping companies during voyages. The aim of the study was to discuss the oral health of seafarers against the backdrop of available publications. MATERIAL AND METHODS: A systematic review of all literature listed in PubMed up to August 2010 plus a hand search analysing origin of article, target group, data presented, and recommendations given. Excluded were papers on forensic dental identification and papers on mercy ships. RESULTS: Most articles deal with oral health issues in the military, are published in English, and originate from the US or Great Britain. Screening systems, organisation of dental services, and the provision of dental treatment ashore and aboard are dominant themes. Papers dealing with the merchant navy, fishing vessels, and cruise ships crews mostly present basic epidemiological data, focus on oral health at sea, and originate from industrialised countries. The growing numbers of cruise ship passengers is the subject of seven studies. Generally, dental care offered to navy crews appears more comprehensive than that offered to civilian crews. CONCLUSIONS: The research base needs to be expanded to cover all seafarers. Dental professional expertise should be sought in policy and guideline development relevant to oral health. A strategy comprising preventive, screening, and treatment service components should be developed and a certificate of dental health introduced. Funding strategies in a complex environment of transnational stakeholders for the improvement of oral-health services for seafarers are needed. Aspects of military oral health care systems could be an example for civilian operators. DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 9

10 President Jan Knudtzon Sommerfelt-Pettersen Til eftertanke Bedriftshelsetjeneste I anledning fremleggelsen av et vidtrekkende forslag fra bedriftslæge Thiis-Evensen uttalte direktøren på Hærøya, Tormod Gjestland, Nei, kjære doktor. Nå må De huske at dette er en fabrikk med et legekontor. Og ikke et legekontor med en fabrikk! Thiis-Evensen, Eyvind. (1992). Sånn var livet. Bergen Hva klimaet i Bergen angår, så har ondskapsfulle og forkastelige mennesker utbredt den myte, at det ofte regner i Bergen. Dette er en bakvaskelse av den laveste pøbel. Sannheten er, at Bergen har en gråværspoesi. Her er ikke den luft og det lys, som i egne, hvor der er sviende sol eller skrikende grønt.... Her råder i landskapet et dempet, forfinet skjær.... Det slår en, at det, som skal du i Norge, det må helst være født i Bergen eller dog, åndelig talt, være døpt her i byen.... Som regel kan man si, at det meste, som har betydning for Norge, er gått ut fra Bergen eller gått gjennom Bergen. Brandes, Georg. Bøgh, Kurskalender Vi har tidligere publisert en kurskalender i DoCumentum Navale. En oppdatert kurskalender kan du nå finne på vår nettsted. Martime gaver Foreningen har fått laget både kaffekrus, mansjettknapper, slipsnål og pin med foreningens logo. Fine til eget bruk og fine til presanger. Bestilles på vår nettsted Formalia DoCumentum Navale er et nyhetsbrev for Norsk Forening for Maritim Medisin. Nyhetsbrevet sendes ut tre ganger i året til foreningens medlemmer og andre interessenter. DoCumentum Navale sendes kun ut elektronisk. Alle tidligere utgaver kan lastes ned på vårt nettsted. Norsk redaktør: Jan Sommerfelt-Pettersen. Redaktørens adresse: Box 1134 Sentrum, 5809 Bergen. Danske redaktører: Jørgen Riis Jepsen Olaf Chresten Jensen og Henrik L Hansen Styret Kommandør Dr Jan Sommerfelt-Pettersen. President. Kommandørkaptein Dr Vilhelm Koefoed. Kasserer. Professor Dahl, Eilif. Norsk Senter for Maritim Medisin, Haukeland Universitetssykehus. Styremedlem. Dr Gulliksen, Eigil. Flymedisinsk Institutt. Styremedlem Dr Gunnar Vea. Styremedlem. Orlogskaptein Dr Eirik Veum Wilhelmsen. Haakonsvern Legesenter. Varamedlem. Dr Stein I. Modahl. Varamedlem. Nettsted På nettstedet - - kan alle medlemmer oppdatere sine personalia og kontaktopplysninger. Vennligst husk å holde dine kontaktopplysninger oppdaterte. Presidenten sender ut elektroniske meddelelser til medlemmer og interesserte fra tid til annen. Vil du stå på listen er skjer påmelding på nettsiden. Presidentens bakside Sommeren er vel overstått? Høstens store begivenhet er vårt fagseminar som går over en dag på Hotel Opera den 14. oktober Dette kurset gir deg som autorisert sjømannslege det nødvendige faglige påfyll for å opprettholde den kompetanse som trengs for å opprettholde din autorisasjon. Ikke nok med det, du får også anledning til å treffe kolleger og knytte faglige og sosiale forbindelser. Meld deg på i dag, fristen for påmelding går ut 14. september! Se mer informasjon om påmelding på vår nettside. President Jan Knudtzon Sommerfelt-Pettersen DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 10

Maritim Forskerdag Den danske Maritime Fond DTU, Lyngby 04.05.10

Maritim Forskerdag Den danske Maritime Fond DTU, Lyngby 04.05.10 Maritim Forskerdag Den danske Maritime Fond DTU, Lyngby 04.05.10 En præsentation af Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS) Syddansk Universitet, Esbjerg Jørgen Riis Jepsen jriis@cmss.sdu.dk Opgaver

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Maritim epidemiologi forebyggelsesperspektiver?

Maritim epidemiologi forebyggelsesperspektiver? Maritim epidemiologi forebyggelsesperspektiver? Dansk Selskab for Maritim Medicin Nordby, Fanø 30.11.12 Jørgen Riis Jepsen Center for Maritim sundhed of Samfund, Syddansk Universitet Esbjerg jriis@cmss.sdu.dk

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Den Medicinske hjælp til søfarten

Den Medicinske hjælp til søfarten Den Medicinske hjælp til søfarten Kent Østermark Jensen & Torben Leth CMS - Søfartsstyrelsen MSSM August 2010 Grundlaget for og opbygningen af det Maritime Sundhedsvæsen EU direktiver STCW - konventioner

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg

Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg - Eksternt peer review af den videnskabelige produktion Elsa Bach og Bente Moen Arbejdsmiljøinstituttet Danmark Universitetet

Læs mere

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forskningsenheden for Maritim Medicin Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Det nytter! Jørgen Møller Christiansen Seniorforsker Center for Maritim Sundhed og Samfund Syddansk Universitet, Esbjerg Den danske fiskerflåde Værdien af danske

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Publikationer. Sisse Grøn

Publikationer. Sisse Grøn Sisse Grøn Publikationer Nationale forskelle i sikkerhed: Den afsluttende rapport fra SADIS - Sikkerhedskultur og anmeldepraksis på danske skibe i Dansk International Skibsregister Rasmussen, H. B., Ádám,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger

Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Nye trends indenfor human factors

Nye trends indenfor human factors Nye trends indenfor human factors Søren Bøge Pedersen, Arbejdsmiljøkonsulent Søfartens Arbejdsmiljøråd Skibsteknisk Selskab mandag 17. september 2012 Human Factors Kilde: Det handler om mennesker Alle

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Sæsonen er tidligt i gang Der er overraskende gode meldinger fra havet her i oktober. Faktisk er der nogen, der fortæller os, at en bedre start og så tidlig en start ikke

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Fald, risici og forflytninger

Fald, risici og forflytninger "Faldrisiko hos ældre, og risiko for fald ved manuelle forflytninger" "At ligge, sidde, stå eller gå - eller at næsten falde, falder - har faldet. Tre stadier i en række af uønskede situationer - enten

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere