[TYPE HEADING HERE] AFGHANISTANSTRATEGIEN Evt. teaser UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[TYPE HEADING HERE] AFGHANISTANSTRATEGIEN 2015- Evt. teaser UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET"

Transkript

1 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET [TYPE HEADING HERE] NB: Do NOT delete line below this text! If you do, please press the UNDO button or ctrl+z (but delete this text before publishing) AFGHANISTANSTRATEGIEN AFGHANISTANSTRATEGIEN Evt. teaser

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning En ny fase i forholdet mellem Afghanistan og det internationale samfund De centrale udfordringer i Afghanistan De internationale rammebetingelser 5 2. Danmarks indsats i Afghanistan Hovedprincipperne i den danske strategi Den politiske indsats Udviklingsindsatsen Den militære indsats Politiindsatsen Finansiel støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker 16 Kort: FN Forsidefoto: Kate Holt/IRIN Bagsidefoto: Franz-Michael Skjold Mellbin 1

3 1. Indledning 1.1 En ny fase i forholdet mellem Afghanistan og det internationale samfund I 2014 passerer Afghanistan flere milepæle af stor betydning for landets fremtid og for Danmarks engagement i Afghanistan gennemfører den første fredelige magtoverdragelse i landets historie, og de afghanske nationale sikkerhedsstyrker (ANSF) overtager ved udgangen af 2014 det fulde sikkerhedsansvar for landets sikkerhed, og ISAF-missionen afsluttes. Fra 2015 ligger det fulde ansvar for landets sikkerhed og politiske, økonomiske og sociale udvikling hos afghanerne, selvom det internationale samfund fortsat vil bistå Afghanistan med betydelig støtte. Dermed åbnes et nyt kapitel i afghansk historie, og forholdet mellem Afghanistan og det internationale samfund bevæger sig ind i en ny fase. Det indebærer et mere jævnbyrdigt samarbejde mellem det internationale samfund og Afghanistan baseret på gensidige forpligtelser. Danmarks fremadrettede indsats vil bygge videre på det grundlag, som blev lagt med Afghanistanplanen , men vil tage højde for den nye fase. At vi åbner et nyt kapitel i forholdet mellem det internationale samfund og Afghanistan betyder også, at tiden nu er moden til at indsamle de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de seneste godt 12 års danske indsats i Afghanistan. Formålet med erfaringsopsamlingen vil være at anvende vores erfaringer fra Afghanistan bedst muligt i fremtidige indsatser. 1.2 De centrale udfordringer i Afghanistan Politisk viser Afghanistan spæde tegn på en større demokratisk modenhed og fremskridt. Over de seneste 12 år er der blandt andet opnået forbedrede politiske rettigheder for befolkningen, den politiske deltagelse er vokset, og et relativt pluralistisk medieudbud er kommet til. Præsidentvalget i 2014 var kendetegnet ved livlig debat i medierne og tusindvis af vælgermøder forud for selve valget, ligesom et meget stort antal afghanere trodsede truslerne fra Taliban for at afgive deres stemmer. Heraf var cirka en tredjedel kvinder. 2

4 Foto: Franz-Michael Skjold Mellbin Præsidentvalget viste dog også nogle af de svagheder, som fortsat præger det afghanske politiske system. En række alvorlige anklager om valgsvindel førte til en langstrakt og vanskelig proces, hvor der med USA s og FN s mellemkomst blev opnået et kompromis, der indebar, at alle stemmer blev gennemgået på ny. Genoptællingen foregik under omfattende international (herunder dansk) monitorering med EU i en central rolle. Samtidig indebar aftalen, at der blev dannet en national samlingsregering. Forløbet viser, at der er behov for yderligere konsolidering af demokratiet i de kommende år. På menneskerettighedsområdet er der sket visse forbedringer, men generelt er situationen fortsat bekymrende. Det skyldes ikke mindst den manglende implementering og håndhævelse af relevante afghanske love og internationale menneskerettighedsforpligtelser. Kvinders vilkår og rettigheder er væsentligt forbedret siden Blandt andet har mange kvinder fået adgang til uddannelse og sundhedsydelser. I 2014 blev en lov, der forbyder alle former for vold mod kvinder, vedtaget. Men kvinders rettigheder og muligheder er fortsat under pres. Der er risiko for, at kvinders vilkår forværres, hvis konservative kræfter får indflydelse på regeringens politik eksempelvis i forbindelse med freds- og forsoningsprocessen. Sikkerhedsmæssigt er situationen som helhed forbedret, selv om der fortsat er væsentlige regionale forskelle. De afghanske sikkerhedsstyrker politi og militær har gradvist påtaget sig sikkerhedsansvaret i landet. Der er generelt sket en professionalisering af ANSF, mens de internationale styrker har indtaget en mere tilbagetrukket, støttende rolle. ANSF s varetagelse af sikkerheden under det afghanske præsidentvalg i 2014 er et vidnesbyrd herom. ANSF har generelt demonstreret kapacitet til selvstændigt at planlægge og gennemføre operationer samt opretholde sikkerheden, særligt i de tætbefolkede dele af landet. Kapaciteten i landområderne er til gengæld relativt svag. Særligt i det østlige og sydlige Afghanistan udfordres ANSF s kontrol fortsat 3

5 af oprørsgrupper. Sikkerhedsstyrkernes kapacitet og kvalitet varierer desuden fortsat fra korps til korps samt mellem militær- og politistyrkerne, hvor der særligt i politiet fortsat er væsentlige problemer med hensyn til ledelse og korruption. International finansiering af ANSF vil også i de kommende år være afgørende for sikkerhedsstyrkernes kapacitet. Den forudsete nedskæring af sikkerhedsstyrkernes bemanding vil udgøre en særlig udfordring, idet der vil være behov for at skaffe alternativ beskæftigelse til de mange tusinde afskedigede soldater, da de ellers i sig selv kan udgøre en sikkerhedstrussel. Økonomisk og socialt står Afghanistan, som er et af verdens allerfattigste lande, fortsat over for betydelige udfordringer. Cirka 36 % af befolkningen befinder sig under fattigdomsgrænsen. Landet oplevede solide vækstrater i årene fra 2003 til 2012, men væksten er aftaget i de seneste år, og Afghanistan er fortsat dybt afhængigt af international bistand, som anslås at udgøre op mod 90 % af statsbudgettet. Samtidig er landet meget sårbart over for tilbagevendende naturkatastrofer i form af tørke, oversvømmelse, mudderskred og jordskælv, som hyppigt rammer livsgrundlaget i fattige lokalsamfund. Det er derfor en stor udfordring at sikre et bæredygtigt, afghansk udviklingsgrundlag, herunder at generere egne indtægter i form af blandt andet told, skat, afgifter og indtægter fra minedrift. Afghanistans optagelse i WTO i 2014 kan på sigt bidrage til at integrere landet mere i den globale økonomi og dermed styrke udsigten til økonomisk vækst og beskæftigelse. I lyset af at næsten 70 % af den afghanske befolkning er under 25 år, og cirka afghanere hvert år indtræder i arbejdsstyrken, er der desuden et presserende behov for at skabe arbejdspladser og indtægter for at sikre tilstrækkelig social og økonomisk inklusion af befolkningen. Det forstærkes yderligere af, at Afghanistan gennem det sidste årti har oplevet en hastig urbanisering, som har ført til fremvækst af store slumområder i Kabul og andre større byer, ligesom arbejdsløsheden og presset på sociale servicesektorer er steget. Skabelsen af økonomisk vækst, som kommer alle til gavn, er også vigtig for at understøtte, at Afghanistans unge gives reelle muligheder for uddannelse og arbejde, så de ikke tiltrækkes af Taliban og andre oprørsgrupper eller af opiumsøkonomien, som fortsat er meget omfattende. Samtidig kan økonomiske muligheder i den private sektor motivere den brede befolkning til at tage afstand fra voldelige og ulovlige aktiviteter, der er med til at underminere et mere stabilt Afghanistan. Hertil kommer, at det afghanske flygtningeproblem fortsat er blandt de største i verden. Der er stadig op mod 3 millioner flygtninge i nabolandene. Mens hele 5,7 millioner flygtninge er vendt hjem siden 2002, vurderer FN, at en meget stor del endnu ikke kan betegnes som reintegrerede i det afghanske samfund, hvorfor de fortsat har brug for humanitær støtte. Dertil kommer, at der er over internt fordrevne i Afghanistan. Institutionelt har de afghanske myndigheder over de seneste godt 12 år med betydelig international støtte gradvist opbygget deres kapacitet til at planlægge, administrere og levere basale ydelser som sikkerhed, sundhed og uddannelse til befolkningen. Evnen til at levere grundlæggende serviceydelser 4

6 uden for byerne er dog ganske begrænset. Det er fortsat både en stor udfordring at sikre, at alle afghanere får adgang til serviceydelserne og at forbedre kvaliteten af dem. Derudover er der fortsat store udfordringer med at sikre borgernes retssikkerhed, og mange afghanere forlader sig fortsat på uformelle domstole. Fremadrettet vil den afghanske regering have det fulde ansvar, ligesom det vil være op til den afghanske regering at foretage vanskelige prioriteringer i en situation med mange konkurrerende behov og knappe ressourcer. Det vil være centralt for statens legitimitet og befolkningens tiltro til regeringen, at den fortsat kan levere basale serviceydelser til befolkningen. Derudover vil det være afgørende, at Afghanistan sikrer bedre regeringsførelse og leverer en stærkere indsats mod den udbredte korruption, som risikerer at undergrave mange af de opnåede resultater. Endelig vil det være afgørende, at kapaciteten i retssystemet styrkes, idet et uafhængigt, effektivt og tilgængeligt retssystem er en forudsætning for at kunne beskytte afghanernes retssikkerhed og understøtte retsstatsprincipperne. 1.3 De internationale rammebetingelser I de kritiske år vil der fortsat være behov for et stærkt internationalt engagement i Afghanistan men det vil skulle foregå i et mere jævnbyrdigt samarbejde baseret på gensidige forpligtelser og med udgangspunkt i, at det fulde ansvar for landets sikkerhed og politiske, økonomiske og sociale udvikling fremover ligger hos afghanerne. Samtidig vil det være nødvendigt at opretholde et klart internationalt politisk fokus og pres på den afghanske regering for at sikre, at den leverer fortsatte reformer og fremskridt. Den centrale ramme om udviklingsengagementet i Afghanistan er fortsat Tokyo-aftalen fra 2012 (også kendt som Tokyo Mutual Accountability Framework). Her gav de internationale donorer tilsagn om en omfattende bistand til Afghanistan mod, at den afghanske regering forpligtede sig til en række reformer. Den afghanske regering og de internationale donorer holder løbende hinanden op på, at forpligtelserne opfyldes, herunder på ministerkonferencen i London i november I takt med at den internationale militære tilstedeværelse reduceres, og at det internationale engagement bliver mere politisk og udviklingsorienteret, vil FN, Verdensbanken og EU få en endnu større rolle end i dag. FN, Verdensbanken og EU har omfattende udviklingsprogrammer i Afghanistan, og de har alle planlagt et fortsat stærkt og langsigtet engagement i landet. Den internationale sikkerhedsindsats vil efter 2014 være forankret i NATO s Resolute Support mission. Resolute Support vil ikke være en kampmission, men en mission fokuseret på træning, rådgivning og støtte til de afghanske sikkerhedsinstitutioner, herunder ANSF, for at styrke den nationale sikkerhed. NATO har desuden et langsigtet partnerskabsprogram med Afghanistan, hvorunder der vil blive gennemført kapacitetsopbygningsaktiviteter målrettet de afghanske sikkerhedsinstitutioner. 5

7 2. Danmarks indsats i Afghanistan Hovedprincipperne i den danske strategi Udgangspunktet for Afghanistanstrategien og den danske indsats vil være, at afghanerne sidder i førersædet. Efter 12 år, hvor internationale aktører har spillet en meget stor rolle og løst mange af de opgaver, som en stat normalt selv ville løse, skal afghanerne varetage det fulde ansvar for landets sikkerhed og politiske, økonomiske og sociale udvikling, støttet af det internationale samfund i en mere tilbagetrukket rolle. Tyngden i det danske engagement vil fremover være på udviklingsindsatsen. Det danske engagement i Afghanistan i vil fortsat bygge på de tre strategiske principper: konsolidering, afghansk ejerskab og normalisering. Med konsolidering menes, at Danmark vil bevare fokus på de kerneområder, hvor vi hidtil har været med til at skabe resultater, og hvor der er et godt fundament for, at afghanerne i fremtiden selv kan fastholde og udbygge de opnåede resultater. Med afghansk ejerskab menes, at den danske indsats vil understøtte, at den afghanske regering går forrest for at bygge videre på de opnåede resultater og leverer konkrete fremskridt til sin befolkning. Kun herved knyttes tættere og mere holdbare bånd mellem befolkningen og en afghansk stat, der står til regnskab for sine borgere. Med normalisering menes, at Danmark vil arbejde for at udvikle forholdet mellem afghanske myndigheder og det internationale samfund yderligere henimod et jævnbyrdigt udviklingssamarbejde baseret på gensidige aftaler. Samtidig vil Danmark sammen med internationale partnere målrettet sætte ind for på lang sigt at gøre de afghanske myndigheder mindre afhængige af internationale rådgivere og bistand. Herudover vil fleksibilitet og risikovillighed fortsat være nødvendigt. Afghanistan vil gå igennem en vanskelig fase med store udfordringer og med mindre international støtte end hidtil. Afghanistans fremskridt er endnu skrøbelige. Vi må være forberedte på tilbageslag og parate til, om nødvendigt, at tilpasse vores indsats. Det væsentlige er, om den afghanske stat håndterer opgaven på en måde, der værner om landets overordnede kurs mod stabilitet og en bæredygtig fremtid. 6

8 2.2 Den politiske indsats Der er fortsat store politiske udfordringer i Afghanistan. For at opnå en holdbar og varig fred i Afghanistan vil det være nødvendigt, at der opnås en fredsaftale med Taliban og de væsentligste oprørsgrupper, samt at aftalen har bred opbakning i Afghanistan og fra de centrale nabolande, herunder ikke mindst Pakistan. Militære og udviklingsmæssige indsatser kan ikke alene skabe fred. Fredsbestræbelserne har i de seneste år været hæmmede af, at Taliban afviste at forhandle med præsident Karzai, som de anså for at være Vestens forlængede arm. Den nye afghanske regering vil muligvis have et bedre udgangspunkt for at genoplive fredsforhandlingerne. Taliban og oprørsgruppernes interesse i at indgå i processen vil være afgørende. Uden tilstedeværelsen af en stor international militærstyrke i Afghanistan vil en stor del af ræsonnementet for Talibans fortsatte angreb falde bort, og den mere moderate del af oprørerne vil potentielt få mere rum til at kunne indgå i en politisk proces. Taliban og oprørsgrupperne er dog fragmenterede. Forhandlingsvilligheden vil også blive påvirket af oprørernes vurdering af den afghanske regering og ANSF s styrke efter ISAF s afslutning. Det vil også være afgørende, om den nye afghanske regering fra start satser på freds- og forsoningsprocessen. Forholdet til de øvrige lande i regionen og især Pakistan vil også være centralt for en gunstig og fredelig udvikling. Der er ingen tvivl om, at den mere end km lange, uvejsomme grænse mellem Afghanistan og Pakistan er porøs, og at Taliban og andre militante grupper opererer på begge sider. Den pakistanske regering har erklæret, at den kan og vil bidrage til at stabilisere det afghanske styre gennem en mere effektiv kontrol af grænsen, men at den pakistanske forståelse for og støtte til den afghanske freds- og forsoningsproces også vil afhænge af ANSF s evne til at forhindre uønsket grænsepassage. Der er formentlig fortsat kræfter på den pakistanske side, som ser en fordel i at støtte militante gruppers virksomhed i Afghanistan for herved at have indflydelse på udviklingen i landet. Opbygning af et fortroligt samarbejde mellem de to lande bliver derfor ikke let, og der vil løbende være risiko for tilbageslag. Danmark vil sammen med internationale partnere, herunder særligt FN og EU aktivt støtte op om en inklusiv afghansk-ledet freds- og forsoningsproces. Det vil være helt centralt, at alle parter i en eventuel fredsaftale afstår fra brugen af vold, afbryder enhver forbindelse til internationale terrorgrupper som al-qaeda, og at parterne respekterer menneskerettighederne, herunder især kvinders rettigheder, samt den afghanske forfatnings rammer. Fra dansk side vil vi aktivt støtte, at kvinder, civilsamfundsgrupper og de forskellige politiske fraktioner inddrages i processen, og at aftalen ikke indgås på bekostning af dele af befolkningen. Ligeledes vil vi fra dansk side fortsat støtte initiativer til at fremme det regionale samarbejde og tilliden landene imellem over det regionale Freds- og Stabiliseringsprogram for Afghanistan-Pakistan samt gennem Heart of Asiaprocessen. 7

9 Ud over indgåelsen af en fredsaftale, som i sig selv vil være en meget vanskelig opgave, vil der også være behov for en fortsat konsolidering og udvikling af det afghanske demokrati, hvor parlamentsvalget i 2015 vil være en vigtig næste prøvesten. Derudover er der behov for væsentlige fremskridt på menneskerettighedsområdet, hvor situationen, trods visse forbedringer, fortsat er bekymrende. Fra dansk side vil vi arbejde aktivt på at forbedre dette ved sammen med afghanske og internationale partnere at sætte fokus på menneskerettighederne, herunder ikke mindst kvinders og pigers rettigheder. Menneskerettighedsspørgsmål vil stå centralt i Danmarks politiske dialog med den afghanske regering. 2.3 Udviklingsindsatsen Det overordnede strategiske mål for udviklingsindsatsen er at hjælpe den afghanske regering og civilsamfundet med udviklingen af en effektiv, demokratisk, transparent og ansvarlig stat, der nyder støtte fra det afghanske folk og fremmer menneskerettighederne med særlig vægt på at styrke uddannelse for alle samt at skabe vækst og beskæftigelse. I vil Danmarks hovedfokus være på at give afghanerne den nødvendige støtte og rådgivning til, at de selv kan løfte opgaverne. Det vil være en vanskelig fase, hvor der må forventes tilbageslag også på områder, som Danmark har prioriteret højt. Tilsvarende må der, trods Danmarks indsats for at forebygge og bekæmpe det, forventes at komme nye sager om korruption. Den økonomiske ramme for det danske udviklingsengagement i Afghanistan i årene blev fastlagt politisk i forbindelse med forhandlingerne af Afghanistanplanen Her blev det besluttet, at målsætningen vil være et gennemsnitligt udbetalingsniveau på 530 millioner kr. per år i perioden De danske udviklingsindsatser vil i fortsat koncentrere sig om (1) økonomisk vækst og beskæftigelse; (2) uddannelse; og (3) god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder, herunder støtte til civilsamfundsorganisationer. Hertil kommer en betragtelig støtte til (4) kapacitetsopbygning af afghansk politi (som er beskrevet i afsnit 2.6 om støtten til opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker). Danmark vil desuden fortsat støtte (5) hjemvendte flygtninge og internt fordrevne samt yde (6) humanitær bistand. Udviklingsprogrammet inden for økonomisk vækst og beskæftigelse orienteres fra 2014 og fremadrettet mod at stimulere den økonomiske vækst og bekæmpe fattigdom ved at skabe jobs og indkomstmuligheder i landdistrikterne. Landbrugssektoren har umiddelbart det største potentiale for vækst og jobskabelse. Programmet vil ud fra en helhedsorienteret tilgang fra jord til bord identificere de områder i værdikæden omkring produktionen af landbrugs- og fødevarer, hvor der kan skabes en større værditilvækst og 8

10 dermed større indtægter. Støtten ydes i form af faglig bistand, uddannelse og støtte til infrastruktur som eksempelvis væksthuse eller vandingsudstyr, samt udviklingen af produktionsmetoder og markedsføring indenfor frugtavl og husdyravl blandt de mange mindre landbrug. Målet er at medvirke til at skabe flere jobs og indtægtsmuligheder for både kvinder og mænd. Indsatsen er i tråd med den afghanske regerings strategi for narkotikabekæmpelse hvor der satses på alternativer til indtægter fra narkotikaproduktion. Foto: Franz-Michael Skjold Mellbin Uddannelse har været et vigtigt prioritetsområde for Danmark i Afghanistan siden 2002 og vil fortsat være en hjørnesten i den danske udviklingsindsats. Den danske støtte har været med til at skabe markante resultater, og der er i dag over otte millioner afghanske børn, som går i skole. Det overordnede mål med den danske støtte er at fremme lige adgang til grunduddannelse af høj kvalitet også for piger. Danmark støtter den samlede afghanske strategi på uddannelsesområdet og har særlig vægt på grundskolen, mens andre donorer støtter de videregående uddannelser. Sammen med det afghanske undervisningsministerium aftales det, hvilke områder, der skal vægtes inden for de afghanske prioriteter, så pengene gives til de indsatsområder, hvor der er størst behov, og så det sikres, at den danske støtte komplementerer andre donorers indsatser. Hidtil har den danske støtte særligt været anvendt til tre områder: Bygningen af skoler, trykning af skolebøger og opbygning af det afghanske undervisningsministeriums administrative kapacitet centralt og i provinserne. I tråd med afghanske prioriteter vil fokus være på at styrke kvaliteten af uddannelsen og lærernes uddannelsesniveau. Der vil også blive lagt vægt på uddannelsen af kvindelige lærere, som er vigtige for, at familierne vil lade deres piger gå i skole. 9

11 Programmet inden for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder vil bygge videre på de hidtidige danske indsatser og har til formål at styrke kapaciteten hos de afghanske myndigheder og i civilsamfundet. Målet er at styrke statens evne til at levere ydelser til befolkningen, øge ansvarligheden og gennemsigtigheden over for borgerne samt fremme menneskerettighederne og retssikkerheden for alle afghanere. Bistanden skal anvendes til at støtte regeringsprogrammer og statsansattes lønninger. Desuden vil Danmark støtte valg, anti-korruption, indsatser til styrkelse af menneskerettigheder og afghanske civilsamfundsorganisationer. Der vil samtidig også blive ydet støtte gennem danske NGO er til styrkelse af levevilkår og opbygning af kapacitet blandt afghanske myndigheder, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund. Støtten til reintegration af tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne har været en dansk prioritet siden 2001 og vil også være det fremover. Det er fortsat en af de helt store udfordringer, som Afghanistan står over for som følge af den fortsatte konflikt, de hyppige naturkatastrofer, utilstrækkelige sociale serviceydelser og den udbredte fattigdom. Tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne omfatter en meget stor del af den afghanske befolkning, og deres forhold betyder meget for den generelle samfundsmæssige udvikling. Bæredygtig reintegration af flygtninge og internt fordrevne må derfor anerkendes og behandles som en overordnet samfundsmæssig prioritet. Danmark bistår først og fremmest ved at medvirke til at bygge bro til varig udvikling gennem støtte til en bæredygtig styrkelse af levevilkår og indtægtsdannelse i landområder og bysamfund, der modtager tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne. I tillæg til de særlige danske initiativer til støtte for tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne vil Danmark arbejde for, at den afghanske regering i langt højere grad anser reintegration af tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne som en tværgående målsætning i de nationale udviklingsprogrammer. Humanitær bistand vil også fortsat være en dansk prioritet set i lyset af de hyppigt forekommende naturkatastrofer og den fortsatte konflikt. Afhængigt af krisernes karakter og omfang vil valget af partnere typisk omfatte eksisterende samarbejdspartnere blandt FN-organisationer og danske NGO er. Styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder vil fortsat have høj dansk prioritet og vil indgå som et særligt tværgående hensyn i de dansk-finansierede aktiviteter inden for uddannelse, økonomisk vækst og beskæftigelse, god regeringsførelse samt i støtten til tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne. Danmark vil samtidig støtte aktiviteter, der specifikt styrker kvinders rettigheder og muligheder, eksempelvis kvinders inddragelse i freds- og forsoningsprocessen, politiske deltagelse samt adgang til retssystemet. Danmark vil fastholde et stærkt fokus på at forebygge og bekæmpe korruption. På grund af den store fattigdom og de svage statslige institutioner er det ikke muligt at yde bistand i Afghanistan uden risiko for korruption. Danmarks bistand kanaliseres ind i nøje udvalgte projekter og programmer, hvor vi sammen med det øvrige donorsamfund sikrer os, at pengene bliver brugt som 10

12 aftalt, og hvor der er forsvarlige kontrolprocedurer og revision for at mindske risikoen for korruption og øge mulighederne for at afsløre svindel, hvis det finder sted. Hvis der er uregelmæssigheder, som involverer danske midler, bliver der grebet ind, eksempelvis med tilbageholdelse af midler og krav om afskedigelse eller retsforfølgelse af de ansvarlige. Den danske bistand tilrettelægges i samspil med andre donorer og multilaterale organisationer som EU, FN og udviklingsbankerne. Det sikrer, at den danske indsats ikke duplikerer andres bestræbelser, og at der kommer størst mulig samlet effekt af indsatserne. Sikkerhedssituationen indebærer endvidere, at Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Kabul kun har stærkt begrænset mulighed for selv at monitorere programmer uden for Kabul. Hovedparten af Danmarks bistand vil derfor i blive givet gennem multilaterale institutioner og trustfonde, især Verdensbanken og FN-systemet. Dermed fortsættes kursen mod en mere multilateral udviklingsindsats, som blev igangsat med Afghanistanplanen De fleste andre donorer i Afghanistan vil gå i samme retning i de kommende år. De multilaterale trustfonde giver i tråd med Tokyo-forpligtelserne bistanden inden for rammerne af den afghanske finanslov og Afghanistans nationale udviklingsplaner, som er koordineret med donorerne. De internationale donorer stiller både krav til brugen af donorstøtten og følger op med kontrol og monitorering. Trustfondene har flere ressourcer til at håndtere risici og bedre mulighed for løbende at monitorere indsatserne og forvaltningen, end Danmark har mulighed for ved rent bilaterale udviklingsprogrammer. Donorernes tilsagn i Tokyo-aftalen (Tokyo Mutual Accountability Framework) Tokyo-aftalen fra 2012 er en form for kontrakt mellem de internationale donorer og Afghanistan med konkrete gensidige forpligtelser. Til gengæld for donorernes tilsagn om at bidrage til Afghanistans udvikling, skal Afghanistan levere konkrete fremskridt og reformer inden for en række områder, herunder blandt andet overholdelse af menneskerettigheder, afholdelse af valg, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption. Hensigten med Tokyo-aftalen er også at sætte afghanerne i spidsen for deres egen udvikling og styrke ansvarligheden. Det forudsætter, at pengene kanaliseres gennem de afghanske offentlige budgetter, så de ligesom enhver anden regering selv skal foretage svære prioriteringer og stå til ansvar for anvendelsen over for den afghanske befolkning og donorerne. Donorerne har givet tilsagn om, at 50 % af donormidlerne skal kanaliseres gennem det afghanske nationalbudget, og at 80 % skal være på linje med afghanske prioriteter. Allerede da Tokyoaftalen blev indgået i 2012, levede Danmark op til aftalen. Danmark giver ikke budgetstøtte, men leverer mindst 50 % af støtten som såkaldt on-budget støtte, der er støtte til udvalgte afghanske regeringsprogrammer, hvor det aftales mellem donoren og modtagerlandet, hvad pengene skal bruges til inden for de nationale prioriteter. 11

13 Verdensbanken og FN har i kraft af deres størrelse også bedre mulighed for at gå i dybden med forvaltningen af programmerne, herunder eksempelvis sikre at udbuds- og ansættelsesprocedurer følges, hvilket er centralt i forhold til at forhindre korruption. Dertil kommer, at Verdensbanken og FN i det kommende år vil etablere en række regionale kontorer på tværs af landet både for at kunne følge udviklingen på lokalt niveau og for at kunne monitorere resultaterne af indsatserne lokalt. Den danske udviklingsbistand forudsætter, at den afghanske regering fortsætter med at gøre fremskridt i opfyldelsen af sine tilsagn om beskyttelse af menneskerettigheder, god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse i henhold til Tokyo-aftalen. Hvis den afghanske regering ikke leverer fremskridt og lever op til de indgåede aftaler, vil Danmark i samarbejde med andre donorer overveje passende skridt, herunder andre måder at støtte den afghanske befolkning på. 2.4 Den militære indsats De afghanske sikkerhedsstyrkers planlagte overtagelse af det fulde sikkerhedsansvar ved udgangen af 2014 afspejler de resultater, der er opnået ved den hidtidige NATO-ledede indsats. De væsentligste fremadrettede udfordringer i opbygningen af en selvbærende afghansk sikkerhedsstruktur omfatter den videre udvikling af de ministerielle og strategiske niveauer, udviklingen af specialiserede og tekniske kapaciteter som eksempelvis det afghanske luftvåben samt den videre udvikling af sikkerhedsstyrkernes øverste regionale stabe. Efter afslutningen af ISAF, som havde til formål at skabe sikkerhedsmæssigt grundlag for udvikling og regeringsførelse gennem bekæmpelse af oprørsstyrkerne samt at udvikle de afghanske sikkerhedsstyrker, vil NATO s operative engagement efter 2014 ske i rammen af Resolute Support-missionen. Resolute Support er en trænings-, rådgivnings- og støttemission, som dels består af en central indsats i Kabulområdet rettet mod ministerier, højere læreanstalter, specialiserede militære kapaciteter samt strategiske stabe, dels af indsatser i fire regionale indsatsområder uden for Kabul (ét i nord, ét i syd, ét i øst og ét i vest) møntet på de regionale militære niveauer samt politihovedkvarterer. Formålet er udviklingen af kapable og robuste sikkerhedsinstitutioner, herunder sikkerhedsstyrker under effektiv civil kontrol, som leverer sikkerhed i overensstemmelse med afghansk lov og folkeretten. NATO s aktiviteter begrænser sig således til træning og rådgivning med fokus på udvikling af systemer og processer. Kun inden for afgrænsede områder som ikke omfatter kampoperationer eller kamptropper vil NATO s styrker eventuelt yde støtte til afghanske sikkerhedsstyrker. Danmarks militære bidrag i Afghanistan vil fra 2015 operere inden for rammerne af NATO s Resolute Support-mission. De bærende principper for udviklingen af den danske militære indsats efter 2014 vil være konsolidering og en ansvarlig videreførelse af den hidtidige indsats. Udviklingen af det danske militære bidrag vil således følge de spor, der er lagt i Afghanistan- 12

14 planen Som fastlagt heri er der i 2013 og 2014 sket en løbende tilpasning af det militære engagement blandt andet til tiden efter Den danske kamp-, uddannelses- og træningsopgave i Helmand er således afsluttet, og det danske militære bidrag er blevet væsentligt reduceret og fokuseret med henblik på træning og rådgivning. Tilpasningen af det danske styrkebidrag i 2014 har skabt udgangspunktet for det fremadrettede bidrag i Trænings- og rådgivningsindsatsen er blevet samlet i Kabul-området, og et større støttebidrag i form af transporthelikoptere er indsat ved den tysk-ledede nordlige regionale kommando. Målsætningen for Danmarks militære indsats vil fremover være at bidrage med efterspurgte trænings-, rådgivnings- og støttekapaciteter, idet indsatsen fleksibelt tilpasses NATO s og de bidragydende landes behov i lyset af udviklingen på jorden. Udviklingen i styrkebidraget vil således i udgangspunktet afhænge af udviklingen i opgavekomplekset. Efterhånden som opgaver kan afsluttes, vil det samlede bidrag enten blive reduceret eller mindre dele af ressourcerne prioriteret til nye efterspurgte opgaver. Indsatsen fokuseres i og omkring Kabul og i det nordlige Afghanistan. Herved begrænses behovet for at anvende ressourcer til understøttelse af geografisk spredte delbidrag. Behovet for træning, rådgivning og støtte vil i perioden forventeligt ændre karakter. NATO s trænings- og rådgivningsaktiviteter rettet mod de regionale militære stabe og politihovedkvarterer forventes at kunne afsluttes omkring udgangen af Rådgivningsindsatsen på centralt plan rettet mod ministerier og højere stabe vil forventeligt have en længere tidshorisont og vil eventuelt kunne fortsætte ind i 2017, ligesom den fortsatte udvikling af tekniske kapaciteter som det afghanske flyvevåben forventes at kræve en længerevarende indsats. Ved indgangen til 2015 vil det danske militære bidrag mere konkret bestå af cirka 160 personer fordelt på trænings-, rådgivnings- og støtteopgaver, stabsofficerer ved NATO s stabe i Kabul-området samt personel til logistisk, administrativ og teknisk understøttelse af bidraget. Trænings- og rådgivningsbidragene vil ved indgangen til 2015 omfatte cirka 50 personer fordelt på et fortsat bidrag til den britisk ledede mentoreringsindsats ved det afghanske officersakademi, et fortsat bidrag til NATO s transitionsstøttekommando for militære uddannelsesinstitutioner i Kabul-området (sikringshold til NATO s rådgivere samt rådgivere ved forsvarsakademiet og de militære specialskoler), samt et fortsat instruktørbidrag til det afghanske flyvevåben. Et meget begrænset antal (én til to personer) rådgivere/instruktører fra specialoperationsstyrkerne vil eventuelt kunne bidrage til NATO s fortsatte udvikling af de afghanske specialstyrker. 13

15 Foto: ISAF Støtte- og stabsbidragene vil ved indgangen til 2015 omfatte det danske transporthelikopter-bidrag med op til tre helikoptere og cirka 80 personer, som er underlagt den tysk-ledede regionale kommando i det nordlige Afghanistan, samt cirka ti stabsofficerer fordelt på NATO s stabe i abul-området. Forlængelsen af transporthelikopterbidraget ind i 2015 hviler på den gensidige forståelse, at helikopterne fungerer tilfredsstillende, herunder at motorsituationen ikke påvirker redningsberedskabet i Danmark. Forligskredsen vil modtage kvartalsvise rapporteringer om indsættelsen af helikopterbidraget, første gang den 1. oktober De nærmere forhold omkring forlængelse og hjemtagelsestidspunkt fastlægges i forbindelse med den endelige beslutning om udsendelsen af helikopterbidraget, som sker i forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse af beslutningsforslag i Folketinget om det danske bidrag til NATOs Resolute Support Mission i Afghanistan. Logistisk, administrativ og teknisk understøttelse af bidraget vil omfatte et nationalt støtteelement på cirka 20 personer. Dette bidrags størrelse vil variere afhængigt af situationen, og af hvordan de aktuelle behov udvikler sig. Det forudses i perioder suppleret med personel til varetagelse af specifikke opgaver eksempelvis i forbindelse med afvikling og hjemtagning af bidrag. Personel udsendt i sådanne midlertidige opgaver medregnes ikke i de anførte styrketal. Løsningen af de mange og komplekse uddannelses- og rådgivningsopgaver vil kræve stor fleksibilitet i de kommende år. NATO vil i den sammenhæng være afhængig af de bidragydende landes vilje og evne til at tilpasse sig udviklingen på jorden. Danmark vil støtte op om indsatsen ved at bevare fleksibiliteten og løbende tilpasse bidraget til de uddannelses-, rådgivnings- og støtteopgaver, der er størst efterspørgsel på. 14

16 Omkring årsskiftet 2015/2016 forudses NATO at afslutte den regionale indsats og fokusere aktiviteterne omkring Kabul-området. Hermed afsluttes også den tyske regionale indsats i det nordlige Afghanistan. Senest på dette tidspunkt planlægges det danske transporthelikopterbidrag ved den nordlige regionale kommando således hjemtaget. Hjemtagning af transporthelikopterbidraget vil eventuelt kunne følges op af udsendelsen af andre relevante støttebidrag som eksempelvis transportfly i en rotationsordning og/eller mindre bevogtningseller driftsstøttebidrag i overensstemmelse med NATO s og de bidragydende landes konkrete behov. Trænings- og rådgivningsindsatsen med udgangspunkt i Kabul-området forudses at fortsætte ind i Det kan forventes, at NATO s samlede opgavekompleks løbende reduceres efterhånden, som de afghanske partnere kan overtage flere opgaver på de højere niveauer. Den danske indsats vil tilsvarende kunne reduceres. Opgaverne ved officersakademiet afsluttes i takt med den britisk reduktion, og NATO s opgave ved transitionsstøttekommandoen for militære uddannelsesinstitutioner forudses afsluttet eller væsentligt reduceret i løbet af Opbygningen af det afghanske luftvåben samt mentoreringen af specialiserede funktioner i ministerierne og de strategiske stabe kan eventuelt fortsætte ind i 2017, afhængigt af NATO s overordnede planer. Når Resolute Support-missionens målsætninger er opfyldt, afsluttes missionen. Det er muligt, at det vil ske inden udgangen af I dette tilfælde vil NATO s engagement i Afghanistan forventeligt blive videreført i rammen af det langsigtede partnerskabsprogram mellem NATO og Afghanistan. Rammerne og målsætningerne for, hvordan dette partnerskab vil udvikle sig, når Resolute Support-missionen er afsluttet, er endnu ikke fastlagt, men der planlægges ikke en egentlig militær mission i Afghanistan. 2.5 Politiindsatsen Danmark vil fortsat medvirke til at opbygge det afghanske politi gennem trænings- og rådgivningsindsatser samt gennem finansiel støtte, som beskrives nærmere i næste afsnit. Inden for træning og rådgivning vil Danmark fortsat yde et bidrag til EU s polititræningsmission, EUPOL, der forventes at fortsætte frem til udgangen af Det danske EUPOL-bidrag vil være placeret i Kabul og skal blandt andet bistå med rådgivning og træning af afghansk politi med fokus på eksempelvis civilt politiarbejde, menneskerettigheder og institutionel reform af politimyndighederne, som er nogle af de områder, hvor der fortsat er store behov. Frem mod udfasningen af EUPOL vil Danmark se på mulighederne for at tilknytte centralt placerede politirådgivere til strategiske rådgivningsindsatser. Det kunne eksempelvis være i tilknytning til EU s Særlige Repræsentant til Afghanistan. 15

17 2.6 Finansiel støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker Der er i de seneste år gjort væsentlige fremskridt i opbygningen og professionaliseringen af de afghanske sikkerhedsstyrker, således at der i dag samlet er cirka mand i de afghanske sikkerhedsstyrker fordelt på politiet og hæren. Fortsat kapacitetsopbygning af sikkerhedsstyrkerne, regelmæssig udbetaling af løn og sikring af ordentlige forhold og materiel er nødvendigt for at forsøge at forhindre frafaldet i ANSF, herunder at ANSFmedlemmer går over til oprørsgrupperne. Støtte til ANSF vil være forbundet med risici, herunder vil der bestå en risiko for, at medlemmer af sikkerhedsstyrkerne kan begå overgreb. Gennem det regionale Freds- og Stabiliseringsprogram for Afghanistan- Pakistan vil Danmark fortsat medvirke substantielt til at opbygge de afghanske sikkerhedsstyrker gennem støtte til både politiindsatsen og til afghansk militær. I overensstemmelse med tilsagnet på NATO-topmødet i Chicago i 2012 vil Danmark i årene i gennemsnit yde 100 millioner kr. per år til opbygningen af ANSF. Heraf vil 80 millioner kr. gå til afghansk politi (udviklingsmidler) og 20 millioner kr. til den afghanske hær (Forsvarets 12 midler). Desuden vil der blive givet særlig støtte til at forbedre forholdene for kvindelige officersrekrutter. Den vigende økonomiske udvikling i Afghanistan har gjort det sværere for landet at overtage en større del af finansieringen af ANSF og leve op til landets forpligtigelser fra Chicago-topmødet i 2012 om selv fuldt at finansiere ANSF i Danmark vil derfor arbejde aktivt for at sikre, at de internationale partnere lever op til de tilsagn om finansiel støtte, som blev afgivet på topmødet blandt andet på baggrund af det danske 3C-initiativ (Coalition of Committed Contributors). Men samtidig vil der fra dansk side blive lagt vægt på fortsat at få tilpasset ANSF til et bæredygtigt økonomisk niveau med henblik på, at den afghanske regering senest i 2025 selv fuldt vil kunne finansiere ANSF. 16

18 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET AFGHANISTAN STRATEGIEN Oktober 2014 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk plads København K Telefon: Fax: Internet: Publikationen kan downloades på: eller Teksten kan frit citeres ISBN: (HTML version) ISBN: (PDF version) 17

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

FAKTA. endvidere i 2013 og 2014 fortsætte omlægningen initieret med Helmand-planen 2011-2012 fra kamp i retning af en trænings- og støtteindsats.

FAKTA. endvidere i 2013 og 2014 fortsætte omlægningen initieret med Helmand-planen 2011-2012 fra kamp i retning af en trænings- og støtteindsats. KORTE FAKTA - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Forsvarsministeriet AFGHANISTANPLANEN 2013-2014. På vej mod fuldt afghansk ansvar

Forsvarsministeriet AFGHANISTANPLANEN 2013-2014. På vej mod fuldt afghansk ansvar Forsvarsministeriet AFGHANISTANPLANEN 2013-2014 På vej mod fuldt afghansk ansvar Indholdsfortegnelse Kort: NATO Illustration og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter,

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN

AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN FOTOS Forside fra venstre: Franz-Michael Mellbin, Forsvarets Mediecenter, ISAF Media Hjørnebilleder: Side 1,3,7,9: Franz-Michael Mellbin, side 5,11,13,17:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1. Rammen for den internationale indsats... 4. Resultater af den danske og internationale indsats...

Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1. Rammen for den internationale indsats... 4. Resultater af den danske og internationale indsats... Indhold Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1 Rammen for den internationale indsats... 4 Resultater af den danske og internationale indsats... 4 Udfordringerne... 8 Principper for Danmarks indsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008

UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008 UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008 2 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Situationen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

HELMAND-PLANEN 2011-2012

HELMAND-PLANEN 2011-2012 HELMAND-PLANEN 2011-2012 SAMT AFRAPPORTERING FOR DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN I 2010 Kort: NATO Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. februar 2017 (OR. en) 5321/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. februar 2017 til: delegationerne MAMA 12 CFSP/PESC 23

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udenrigsudvalget 2014/2230(INI) 6.3.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om den aktuelle politiske situation i Afghanistan (2014/2230(INI)) Udenrigsudvalget Ordfører: Sabine Lösing PR\1052801.doc

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere