Kandidatuddannelsen PENSUM I GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI Forår 2006

Transkript

1 Kandidatuddannelsen PENSUM I GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI Forår 2006 Grundbøger Andersen, T. (2005). Reflekterende processer: samtaler og samtaler om samtalerne. 3. udg. Virum: Dansk Psykologisk forlag. (kap ). [110 Bogen, der i dag er en af de væsentlige klassikere inden for den systemiske tænkning, udfolder historien om, hvordan det reflekterende team blev udviklet som en familieterapeutisk behandlingsform, og hvordan den siden har vist sig at være anvendelig langt ud over det familieterapeutiske arbejde. Gennem et væld af konkrete eksempler på reflekterende samtaler illustrerer bogen, hvordan man skaber refleksion i mødet mellem mennesker ved en bevidst sprogbrug, tilpas forstyrrende spørgsmål og ved forskellige måder at lytte på. 3. udgave er udvidet med et kapitel, der refleksivt reformulerer bogens centrale antagelser om sprog og betydninger, om metaforer og om betydningen af kroppen og dens bevægelser. Kapitlet afsluttes med en gengivelse af et åbent reflekterende møde. Cole, M. & Siegel, J. A. (2003). (Eds.). Effective Consultation in School Psychology. 2. ed. Toronto: Hogrefe & Huber Publishers. (chapter 1, 5, 7-10). [134 Denne reviderede version af Cole & Siegel s effective consultation in school psychology inkluderer en række nye kapitler samt opdateringer af gamle kapitler som afspejler centrale forandringer og udviklingstendenser i det skolepsykologiske felt. De udvalgte kapitler sætter fokus på konsultationsbegrebet og bevægelsen i retning at inklusion af konsultative ydelser i det skolepsykologiske arbejde. Der stilles spørgsmål som, hvordan kan skolepsykologer arbejde med at forbedre elevernes læring, psykologiske udvikling og tilpasning? Hvorfor er det tilrådeligt at udvikle konsultative modeller for skolepsykologiske serviceydelser? Hvordan kan psykologen assisterer lærere og pædagoger med at udvikle inkluderende skolemiljøer og undervisningsprogrammer som kan støtte op om elevens læring og udvikling? Forskellige former for konsultation præsenteres som alternativ til skolepsykologens traditionelle testrolle. Med udgangspunkt i skolepsykologiske arbejdsopgaver redegøres for forskellige aspekter af konsultationsprocessen og forskellige målgrupper for konsultation. Betydning af konsulentens vurderingsevne og færdigheder i rådgivning fremhæves. Der argumenteres for en reduceret betoning af psykologens ekspertstatus samt kollaborativ problemløsning. De udvalgte kapitler sætter bl.a. fokus på psykologens rolle som forandringsagent i skolen; som konsulent på lærernes arbejde, som tester og intervener overfor børn og unge og som mediator i lærer-forældre samarbejdet. Hansson, U. (1995). Konsultation som Psykologisk metode i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag. (kapitel 4-7). [60 Bogen præsenterer en konsultativ metode til pædagogisk psykologisk arbejde i skolen. Bogen er anvendelsesorienteret med konkrete beskrivelser af faser og forløb. De udvalgte kapitler beskriver faserne fra problemformulering over analyse, struktur og diagnose til iværksættelse af foranstaltninger og afslutning af forløbet. Side 1 af 7

2 Hedegaard, M. (1994). Beskrivelse af småbørn. 2. udg. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (s. 1-51) [51 For at forstå børn må vi prøve at se verden i barnets perspektiv. Indsigt i barnets verden og forståelse af denne opnås ved at se barnet i de samspil, hvori det indgår med andre mennesker.har barnet problemer, kan de være udviklingsfremmende, men kan også fastholde barnet i sammenhænge, som er skadelige for dets udvikling. Iagttagelse og beskrivelse af barnet i dets dagligdag gør det muligt at anvende og forandre problemfyldte situationer og på den måde give barnet bedst mulige udviklingsmuligheder. Beskrivelse af småbørn anviser en metode til analyse og tolkning af barnets intentioner, problemer og kapaciteter i dets dagligdag - i samspil med andre mennesker. Hargreaves, A. (2005). Undervisning i videnssamfundet uddannelse i en usikker tid. Århus: Forlaget Klim. Indledning + kap [166 Bogen sætter fokus på lærerens opgave i skolen i dag. Der stilles spørgsmål som: Hvordan kan vi lære unge mennesker at arbejde og lykkes i dette samfund? Hvordan skal vi kunne forberede dem på en verden med krav om næsten grænseløs evne til fantasi og fleksibilitet? Hvordan kan vi beskytte dem mod en stadig stigende uforudsigelighed og utryghed? Hargreaves argumenterer for at skolen og lærerne må være både katalysatorer for og modvægt til vidensøkonomien. Skolen må være en modvægt mod øget intolerance, individualisering og social ekskludering ved at bidrage til at udvikle en kosmopolitisk identitet, der beskrives som en humanitær ansvarsfølelses der kan forhindrer fremvæksten af forskellige former for fundamentalisme. Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. (s ). [206 Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man altid skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Artikler og kapitler Anderson, H. & Swim, S. (1995). Supervision as collaborative conversation: Connecting the voices of supervisor and supervisee. Journal of Systematic Therapies, 14(2), [13 Artiklen introducerer en tilgang til supervision der er inspireret af postmoderne filosofi s forståelse af viden som socialt konstrueret og sprog som et generativt fænomen. Indenfor denne ramme udfolder artiklen en forståelse af supervision som en relationel, generativ og samarbejdende samtale, hvorigennem den superviserede skaber sin egen løsningsmodel. Arnesen, A. (2000). Marginalisering i skolen: En tekst- og diskursanalytisk studie av beretningen om en lærer-elevkonflikt. Nordisk Pedagogik, 20(4), [12 Side 2 af 7

3 Artiklen hævder at konflikter imellem elever og lærer er centrale situationer for at undersøge magt relationer og marginaliseringsprocesser i skolen. Dette demonstreres igennem en diskurs analyse af en læreres fortælling om en konflikt imellem ham selv og en elev på den første dag i det nye skoleår. Becker, H. (1972). School is a lousy place to learn anything in. American Behavioural Scientist. reprintet in: R.G. Burgess (1995). Howard Becker on Education. Philadelphia: Open University Press. (pp ). [13 Denne artikel af sociologen Becker har været med til at stimulere den aktuelle pædagogiske interesse for mesterlære. Han sammenligner læring i skolen med læring i arbejdslivet gennem mesterlære. Han fremhæver blandt andet, hvorledes det er op til lærlingene selv at lære noget på arbejdspladsen, og at de selv må være aktive for at få andre til at lære sig noget. Mens det i skolen er vanskeligt at skabe realistiske evalueringssituationer, sker der i en mesterlære en kontinuerlig afprøvning af færdigheder i praksissituationer. Her er lærlingen fri til at prøve en opgave, når han finder sig klar, og læringsfremgang er umiddelbart synlig, også for de andre på arbejdspladsen. Mens Becker fremdrager kritiske aspekter ved begge læringsformer, konkluderer han, at skolen bør være mere opmærksom på de potentialer, en mesterlære indebærer. Brown, A.L., & Campione, J.C. (1996). Psychological theory and the design of innovative learning environments: On procedures, principles, and systems. In: L. Schauble & R. Glaser (Eds.). Innovations in learning: New environments for education. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum. (pp ). [37 Kapitlet beskriver den teoretiske baggrund (situaret læringsteori) for et uddannelsesprogram (fostering communities of learners FCL) designed og implementeret i en storbyskole med henblik på at udvikle skolebørnenes kritiske tænkning og evne til refleksion. Coperrider, D.L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative Inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, vol. 1, [38 Artiklen præsentere en begrebslig genfortolkning af aktions-forskning baseret på et sociorationalistisk perspektiv på forskning. Positionen der udvikles kan beskrives som følger: For at aktions-forskning kan realisere sit potentiale som redskab for social innovation må der udvikles teoretisk viden om konsekvenserne. God teori er en af de bedste muligheder mennesker har for at påvirke forandringer i en postindustriel verden. Disciplinens fastholdelse af en problemløsningstilgang til verden er den største begrænsning for dens forestillingsevne og bidrag til ny viden. Appreciative inquiry repræsenterer et levedygtigt supplement til konventionelle former for aktions-forskning. Sidst men ikke mindst, at vi gennem vores forventninger og valg af metode skaber den verden vi senere opdager. Elmholdt, C. & Tanggaard, L. (2005). Changing practices in educational counselling a psychologist perspective. Paper presented at AERA Congress, Montréal, April (pp. 1-21). [21 Artiklen diskuterer resultaterne af et casestudie med fokus på psykologers reaktioner på inklusionen af konsultative metoder i PPR. Med afsæt i en kombination at et første persons fænomenologisk perspektiv og et tredje persons institutionelt perspektiv argumenteres at psykologens deltagelsesstrategier konstitueres i et konstant samspil mellem personlige deltagerbaner og institutionelle handlespor. Vi finder stor usikkerhed blandt psykologerne med hensyn til forståelsen af konsultative metoder, og viser at deres valg af arbejdsstrategi Side 3 af 7

4 er social, politisk og idiosynkratisk snarere end et spørgsmål om teknisk rationel anvendelse af den relevant metoder i forhold til problemstillingen. PPR psykologen kan beskrives som fanget mellem en doktor og en socio-kulturel diskurs og dertilhørende institutionelle handlespor, som situerer den fænomenologiske oplevelse af forvirring og usikkerhed omkring faglighed, identitet og arbejdsstrategier. Freltofte, S. (1993). Neuropsykologiske hypotesedannelser og overvejelser ud fra testning med WISC. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 30 (1), [10 Diskussion af Wechslers Intelligence Scale for Children brugt i forhold til børn med neuropsykologiske vanskeligheder. Greenwood, D.J. & Levin, M. (2005). Reform of the Social Sciences, and of Universities Through Action Research. In: N.K. Denzin & Y.S. Lincoln (Eds.). Handbook of Qualitative Research. 3.ed. Thousand Oaks: Sage Publications. (pp ). [22 Artiklen diskuterer forholdet mellem teori og praksis og mellem universiteterne og samfundet indenfor socialvidenskaberne. Det hævdes, at dette forhold er karakteriseret ved en uhensigtsmæssig adskillelse, og det foreslås at forholdet kan rekonstrueres gennem aktionsforskning. Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse en teoretisk udfordring. Nordiske Udkast, 28(1), [16 Her præsenteres et praksisforskningsprojekt, hvor nogle børn blev fulgt fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordningen. Teksten fremlægger teoretiske begreber til at analysere praksis og viser, på hvilke måder sådanne analyser giver forståelsesmuligheder i relation til børns liv, udvikling og problemer. Jerlang, E. &. Jerlang, J. (2003). Socialisering og habitus - individ, familie og samfund. 2. udg. København: Nordisk Forlag A/S. (s ). [35 Fra Jerlang & Jerlang s bog er hentet kapitel 6 om normalitet og afvigelse, der gennemgår forskellige traditionelle måder at betragre afvigere på: den sociologiske, den normative, den medicinske og den psykologiske. Det påpeges, at ingen af de nævnte perspektiver på afvigelse kan stå alene, og at afvigerkategorier altid er menneskeskabte, dvs. vi har de afvigere, vi har, fordi vi har vedtaget det. Kvale, S. (1984). What is learned by measuring learning in grades? Transformations, 1(3), [12 Artiklen vender blikket fra at betragte karakter som mål af læring til at spørge om, hvad der sker, når karaktererne bliver målet for lærerprocessen. Der opridses et karakterperspektiv på læring hos elever, og ud fra interviews med gymnasieelever beskrives konsekvenser for læringsmotivation og læringsform. En diskussion af karakterperspektivet i forhold til principper fra lærings- og motivations psykologi leder til konklusionen, at karakterer kan virke hæmmende på en indsigtsfuld læring. I et historisk perspektiv inddrages Jesuitternes introduktion af karaktersystemet i 1500-tallet for at fremme konkurrence og disciplin i deres skoler og læring for karakterer i skolen sammenholdes med arbejde for løn i arbejdslivet. Side 4 af 7

5 Kvale, S. (1997). Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews. I: B.G. Hansen, B. Jacobsen, C.N. Jensen & A. Tams (red.). Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. København: Munksgaards Forlag. (s ). [19 Med udgangspunkt i hermeneutiske tolkninger af litterære tekster postuleres det, at den mening, som tolkes i en interviewtekst afhænger af de spørgsmål, der stilles til teksten. Meningen af et interviewudsagn vil således variere, om man spørger til den interviewedes selvforståelse, til en mere kritisk common sense forståelse eller til en teoretisk forståelse af interviewudsagnet. Endvidere kan empirisk invalide interviewudsagn indeholde vigtig viden med henblik på den psykologiske produktion af en ugyldig forståelse (Freuds kopernikanske vending i psykoanalysen) og på handlingskonsekvenser af en ugyldig forståelse (Thomas-teoremet i sociologien). McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. I: C. Dalsgaard, T. Meisner & Voetman, K. (red.). Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis. København: Psykologisk Forlag. (s ). [19 Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Mørck, L.L. (2005). Bidrag til en social læringsteori. I: C. Nejst Jensen (red.). Voksnes Læringsrum. Værløse: Billesø & Baltzer. (s ). [20 I kapitlet argumenteres for nødvendigheden af en læringsteori som kan danne grundlag for en overskridelse af marginalisering. Med afsæt i kritisk psykologi og situeret læringsteori behandles begreber som marginalisering, ikke-deltagelse, handlesammenhænge, praksisfællesskaber, medlæring, intenderet læring og forholdet mellem deltagelse, forholdemåde og selvforståelse set i relation til marginalisering. Mehan, H. (1993). Beneath the skin and between the ears: A case study in the politics of representation. In S. Chaiklin & J. Lave (Eds.), Understanding practice: Perspectives on activity and context. Cambridge: Cambridge University Press. (pp ). [19 Mehan analyserer, hvordan beskrivelsen af problemer forandrer sig hen igennem en række tværfaglige møder og undersøgelser. Der fokuseres især på de sproglige forskydninger i samtalerne, på de professionelles positioneringer på møderne og på kategoriseringen af problemer. Mørch, S. (1998). Skolen og de anderledes egnede. Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 4, [16 Med afsæt i en analysemodel der differentiere mellem dannelse (identitet at være), kvalifikationer (at vide) og kompetencer (at kunne) analyserer Mørch aktuelle udviklingstendenser i skolepolitikken og dens historiske rødder. Skolens historie beskrives som en bevægelse fra fokus på borgerlig dannelse over arbejdskraftorienteret kvalificering til personlig kompetence. Herudfra diskuteres skolens og PPR s forståelse af egnethed. Forstås egnethed som individuelle egenskaber udtrykt f.eks. i intelligens, eller forstås egnethed som et aspekt af individ-omverdens relationen? Side 5 af 7

6 Nielsen, H.W. (2003). Den pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurdering. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), [15 Hvad forstås ved begrebet pædagogisk psykologisk undersøgelse og vurdering? Artiklen stiller spørgsmålstegn ved formålstjeneligheden af den traditionelle pædagogiskpsykologiske undersøgelse og vurdering. Denne tilgang er legitimeret gennem loven om specialundervisning, hvis formelle procedure gør, at PPR let bliver en formel godkendelsesinstans. Nielsen, J. (2003). PPR i en omstillingstid. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), [19 Artiklen beskriver PPR s praksis i en omstillingstid, hvor såvel politisk pres som nyere videnskabelig viden om udsatte børn og unge rejser krav om udvikling af en mere rummelig folkeskole. Der spørges i artiklen, hvad PPR s rolle er og kan være i forbindelse med udviklingen af rummelighed. O Donnell, A.M. & Levin, J.R. (2001). Educational psychology s healthy growing pains. Educational Psychologist, 36(2), [9 Oversigtsartikel der omhandler den historiske udvikling af pædagogisk psykologi som fagområde. Artiklen beskriver hvordan faget oprindelig var tematiseret, hvordan nuværende problemstillinger er relateret til tidligere problemstillinger, og hvordan fagets fremtidige retning formes i dette spændingsfelt. For at forstå hvad der har forandret sig i pædagogisk psykologi gennemgår artiklen indholdet af første nummer af Journal of Educational Research fra , hvilket giver et interessant overblik over fagets tematiske udvikling. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. I: B. Hertz & F. Iversen (red.). Anerkendelse i børnehøjde. Virum: Psykologisk Forlag. (s.55-84). [29 Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Rasmussen, O. V. (2001). Om udforskning af pædagogisk psykologisk rådgivning mod et børneperspektiv. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38 (4), [21 I artiklen skitseres en teoretisk og metodisk tilgang til udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der indledes med Bengt Person s provokerende udsagn om at det, at der overhovedet findes speciallærere legitimerer en pædagogik der i sig selv er selektiv og segregerende. Denne påstand uddybes teoretisk med reference til Wittgenstein s forståelse af praktiske sprogspil og Foucault s forståelse af viden som magt der virker konstituerende for erkendelse, regler og selv forståelse, handling og selvforståelse. Dette kobles til PPR praksis og specialpædagogikken, der argumenteres ikke at kunne løsrives fra problemet, men må anskues som en del af problemet. Denne forståelse implicerer, at hvis vi vil ændre problemer må vi ændre PPR og den specialpædagogiske praksis. Rose, N. (2001). Normality and Pathology in a Biological Age. In Outlines, vol. 3 (1), [14 Artiklen sætter fokus på den medicin teknologiske udviklings betydning for forholdet mellem normalitet og patologi. Forfatteren argumenterer, i lyset af aktuelle udviklinger indenfor genetik, bio-psykiatri og stigende kommercialisering indenfor forskning og Side 6 af 7

7 udvikling af medicin, at normaliserings logikken er ved at miste sit greb og blive erstattet af strategier for fortsat molekylær manipulation af variation en hypernormativitet. Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviourism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice- Hall, (pp ). [20 Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. Strand, H. (2003). Konsultativt arbejde. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), [20 Artiklen beskriver særlige forhold der gør sig gældende ved anvendelse af konsultativ metode i PPR. Det påpeges, at indførelsen af konsultativt arbejde i PPR regi medfører: (1) Arbejde på gruppeniveau. (2) Arbejde med voksne. (3) Arbejde med kvalificering af de voksne omkring barnet. (4) PPR medarbejderen bliver i højere grad ansvarlig for processen. (5) Fokus på ressourcer og udvikling af ressourcer frem for fejl og fejlfinding. Undervisningsministeriets (1995). Fra Skolepsykologi til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning En kortfattet beskrivelse af udviklingen. København: Undervisningsministeriets PPR- Projekt Folkeskoleafdelingen. (s. 3-16). [13 Hæftet er en del af et udviklingsprojekt om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning igangsat af Undervisningsministeriet. Hæftet indeholder et kort historisk rids over udviklingen indenfor det skolepsykologiske nu pædagogisk psykologiske arbejdsfelt i det sidste århundrede. Vogt, L.A., Jordan, C. & Tharp, R.G. (1993). Explaining school failure, producing school success: Two cases. In: E. Jacob & C. Jordan (Eds.). Minority Education: Anthropological perspectives. Norwood, NJ: Ablex Publishing. (pp ). [13 Artiklen sætter fokus på skolemæssige fiaskoer i relation til uddannelse af indfødte Hawaii børn og Navajo børn. Det antages at kulturel uforenelighed mellem hjemmekulturen og skolekulturen er årsag til disse børns skolemæssige vanskeligheder. På den baggrund iværksættes et udviklingsarbejde med mere kultursensitiv undervisning. Artiklen konkluderer, at kultursensitivitet er en troværdig forklaring på skolesucces, imens kulturel uforenelighed er en troværdig forklaring på skolemæssig fiasko. I alt 1222 sider Side 7 af 7