VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI Forår 2005

Transkript

1 VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI Forår 2005 Grundbøger Argyris, C. (1999). On Organizational Learning. Oxford: Blackwell Publishers. (pp , ). [45 Bogen er en redigeret samling af Chris Argyris tidligere udgivelser, hvoraf følgende kapitler er udvalgt til pensum. Kapitel 3 Why individuals and organizations have difficulty in double-loop learning introducerer nøglebegreberne espoused theories, theories in use, single-loop learning og double-loop learning. Kapitel 5 Teaching smart people how to learn og kapitel 6 Leadership dilemma skilled incompetence diskuterer dilemmaet, at succesfulde mennesker ofte har svært ved at lære af deres fejl. Tværtimod er tendensen, at kritik fejes bort (defensive rutiner), hvorved inkompetence fastholdes (skilled incompetence). Cole, M. & Siegel, J. A. (1990). (Eds.). Effective Consultation in School Psychology. Toronto: Hogrefe & Huber Publishers. (chapter 6-9). [59 I denne bog præsenteres en konsultationsmodel som alternativ til skolepsykologens traditionelle testrolle. Med udgangspunkt i skolepsykologiske arbejdsopgaver redegøres for forskellige aspekter af konsultationsprocessen og forskellige målgrupper for konsultation. Betydning af konsulentens vurderingsevne og færdigheder i rådgivning fremhæves. Der argumenteres for en reduceret betoning af psykologens ekspertstatus samt kollaborativ problemløsning. De udvalgte kapitler sætter fokus på psykologens rolle som forandringsagent i skolen; som konsulent på lærernes arbejde, som tester og intervener overfor børn og unge og som mediator i lærer-forældre samarbejdet. Hansson, U. (1995). Konsultation som Psykologisk metode i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag. (kapitel 4-7). [60 Bogen præsenterer en konsultativ metode til pædagogisk psykologisk arbejde i skolen. Bogen er anvendelsesorienteret med konkrete beskrivelser af faser og forløb. De udvalgte kapitler beskriver faserne fra problemformulering over analyse, struktur og diagnose til iværksættelse af foranstaltninger og afslutning af forløbet. Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. (s ). [206 Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man altid skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Schilling, B. (1997). Systemisk supervision En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Dansk Psykologisk Forlag. (s ). [103 Bogen giver et overblik over den systemiske supervision, som den har udviklet sig frem til i dag. I den del af bogen som er på pensum beskrives de tre hovedretninger indenfor systemisk supervision: Den strukturelle, den strategiske og den kybernetiske. Beskrivelsen viser hvordan vekselvirkningen

2 mellem systemiske værdier og deres praktiske anvendelse har været drivkræften i udviklingen af systemisk supervision. Pædagogisk psykologi som anvendt disciplin O Donnell, A.M. & Levin, J.R. (2001). Educational psychology s healthy growing pains. Educational Psychologist, 36(2), [10 Oversigtsartikel der omhandler den historiske udvikling af pædagogisk psykologi som fagområde. Artiklen beskriver hvordan faget oprindelig var tematiseret, hvordan nuværende problemstillinger er relateret til tidligere problemstillinger, og hvordan fagets fremtidige retning formes i dette spændingsfelt. For at forstå hvad der har forandret sig i pædagogisk psykologi gennemgår artiklen indholdet af første nummer af Journal of Educational Research fra , hvilket giver et interessant overblik over fagets tematiske udvikling. Undervisningsministeriets (1995). Fra Skolepsykologi til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning En kortfattet beskrivelse af udviklingen. København: Undervisningsministeriets PPR-Projekt Folkeskoleafdelingen. (s. 3-15). [12 Hæftet er en del af et udviklingsprojekt om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning igangsat af Undervisningsministeriet. Hæftet indeholder et kort historisk rids over udviklingen indenfor det skolepsykologiske nu pædagogisk psykologiske arbejdsfelt i det sidste århundrede. Børn der møder problemer i skolen normalitet, marginalisering, rummelighed Grundbog er Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. (s ). Arnesen, A. (2000). Marginalisering i skolen: En tekst- og diskursanalytisk studie av beretningen om en lærer-elevkonflikt. Nordisk Pedagogik, 20(4), [12 Artiklen hævder at konflikter imellem elever og lærer er centrale situationer for at undersøge magt relationer og marginaliseringsprocesser i skolen. Dette demonstreres igennem en diskurs analyse af en læreres fortælling om en konflikt imellem ham selv og en elev på den første dag i det nye skoleår. Holmgaard, Å. (2004). Hvordan blev inklusion til rummelighed en analyse af rummelighedsbegrebets oprindelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 2, [7 Artiklen analyserer rummelighedsbegrebets oprindelse. Der peges på at inklusion/rummelighed sammenfletter fire forskellige uddannelsesdiskurser. En etisk diskurs alle børn skal have lige adgang til uddannelse og indflydelse på eget liv. En politisk diskurs den inkluderende skole modarbejder forhold der truer vore samfund med splittelse og utryghed. En økonomisk diskurs den inklusive skole medvirker til at forbedre uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. En pragmatisk diskurs den mest effektive fremgangsmåde når målet er at give alle børn en ordentlig uddannelse. Holst, J. (1998). Normalitetsbegrebet i dag. Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 6, [8 Artiklen kommenterer på normalitetsbegrebet i det sen-moderne samfund, der hævdes at være almengjort snarere end overflødiggjort. Vi er langt fra de rummelige skoler, daginstitutioner og samfund, hvor man med rette kan tale om menneskelig forskellighed som en ressource, og derfor om at normalitetsbegrebet og normalitetsbestemmelsen har mistet sin betydning. Udviklingen hævdes snarere at gå i retning af mere forfinede kategoriseringer og blødere former for normalitetsbedømmelse. Jerlang, E. &. Jerlang, J. (2000). Socialisering og habitus - individ, familie og samfund. København: Nordisk Forlag A/S. (s ). [36

3 Fra Jerlang & Jerlang s bog er hentet kapitel 6 om normalitet og afvigelse, der gennemgår forskellige traditionelle måder at betragre afvigere på: den sociologiske, den normative, den medicinske og den psykologiske. Det påpeges, at ingen af de nævnte perspektiver på afvigelse kan stå alene, og at afvigerkategorier altid er menneskeskabte, dvs. vi har de afvigere, vi har, fordi vi har vedtaget det. Mørch, S. (1998). Skolen og de anderledes egnede. Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 4, [16 Med afsæt i en analysemodel der differentiere mellem dannelse (identitet at være), kvalifikationer (at vide) og kompetencer (at kunne) analyserer Mørch aktuelle udviklingstendenser i skolepolitikken og dens historiske rødder. Skolens historie beskrives som en bevægelse fra fokus på borgerlig dannelse over arbejdskraftorienteret kvalificering til personlig kompetence. Herudfra diskuteres skolens og PPR s forståelse af egnethed. Forstås egnethed som individuelle egenskaber udtrykt f.eks. i intelligens, eller forstås egnethed som et aspekt af individ-omverdens relationen? Tetler, S. (1998). Hvorfor al den snak om inklusion? Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 6, [7 I artiklen hævdes at bestræbelserne bag de sidste 25 års integrationstænkning i store træk har været og stadig er baseret på en assimilativ integrationstænkning. Eleverne må være integreringsduelige, hvilket vil sige tilpasse sig den eksisterende undervisning. Undervisningsdifferentiering i praksis er typisk en specialpædagogisk indsats rettet mod at kompensere for den enkeltes afvigelser fra normen, snarere end en udvidelse af normalområdet og dermed normalisering af specialpædagogikken. Vogt, L.A., Jordan, C. & Tharp, R.G. (1993). Explaining school failure, producing school success: Two cases. In: E. Jacob & C. Jordan (Eds.). Minority Education: Anthropological perspectives. Norwood, NJ: Ablex Publishing. (pp ). [13 Artiklen sætter fokus på skolemæssige fiaskoer i relation til uddannelse af indfødte Hawaii børn og Navajo børn. Det antages at kulturel uforenelighed mellem hjemmekulturen og skolekulturen er årsag til disse børns skolemæssige vanskeligheder. På den baggrund iværksættes et udviklingsarbejde med mere kultursensitiv undervisning. Artiklen konkluderer, at kultursensitivitet er en troværdig forklaring på skolesucces, imens kulturel uforenelighed er en troværdig forklaring på skolemæssig fiasko. Rådgivning, konsultation, supervision, coaching Grundbøger er Cole & Siegel (1990); Hanson (1995); Schilling (1997). Anderson, H. & Swim, S. (1995). Supervision as collaborative conversation: Connecting the voices of supervisor and supervisee. Journal of Systematic Therapies, 14(2), [13 Artiklen introducerer en tilgang til supervision der er inspireret af postmoderne filosofi s forståelse af viden som socialt konstrueret og sprog som et generativt fænomen. Indenfor denne ramme udfolder artiklen en forståelse af supervision som en relationel, generativ og samarbejdende samtale, hvorigennem den superviserede skaber sin egen løsningsmodel. Freltofte, S. (1993). Neuropsykologiske hypotesedannelser og overvejelser ud fra testning med WISC. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, nr. 1, [10 Diskussion af Wechslers Intelligence Scale for Children brugt i forhold til børn med neuropsykologiske vanskeligheder.

4 Højholdt, C. (2003) Brugerne og PPR eller hvordan fællesskaber om børn kan skabe fællesskaber mellem børn. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 40(6), [19 Artiklen spørger; hvordan kan vi forstå børn og deres vanskeligheder, og hvordan kan vi udvikle og arbejde ud fra brugernes perspektiv? Højholt argumenterer for, at PPR s indsats må fokusere på at forstå børns muligheder for at deltage på tværs af kontekster fra barnets perspektiv. Det må være udgangspunktet for den pædagogisk psykologiske undersøgelse, og interventionsstrategien må handle om at udvikle fællesskaber både om barnet (samarbejdsrelationer mellem psykologer, pædagoger, lærere, forældre) og mellem børnene (børnefællesskaber). Johannessen, E., Kokkevold, E. & Vedeler, L. (1994). Rådgivning: Tradisjoner, teoretiske perspektiver og praksis. Oslo: Universitetsforlaget. (kapitel 1).[8 Bogen giver en samlet fremstilling af rådgivning i teori og praksis. Det udvalgte introduktionskapitel giver en kort oversigt og afgrænsning af rådgivningsbegrebet. Nielsen, H.W. (2003) Den pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurdering. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 40(6), [15 Hvad forstås ved begrebet pædagogisk psykologisk undersøgelse og vurdering? Artiklen stiller spørgsmålstegn ved formålstjeneligheden af den traditionelle pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurdering. Denne tilgang er legitimeret gennem loven om specialundervisning, hvis formelle procedure gør, at PPR let bliver en formel godkendelsesinstans. Nielsen, J. (2003) PPR i en omstillingstid. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 40(6), [19 Artiklen beskriver PPR s praksis i en omstillingstid, hvor såvel politisk pres som nyere videnskabelig viden om udsatte børn og unge rejser krav om udvikling af en mere rummelig folkeskole. Der spørges i artiklen, hvad PPR s rolle er og kan være i forbindelse med udviklingen af rummelighed. Stelter, R. (2002). Coaching og læringsteorier. I: R. Stelter (red.). Coaching læring og udvikling. København: Psykologisk Forlag. (kapitel 7). [27 Coaching er indenfor de senere år blevet voldsom populær som redskab til at facilcitere læreprocesser. Denne tekst gennemgår en række modeller og teorier om læring og relaterer disse til coaching forstået som deltagelse i læreprocessen. Formålet er at anskueliggøre coaching som et nyttigt og effektivt redskab til læring og udvikling. Strand, H. (2003) Konsultativt arbejde. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 40(6), [20 Artiklen beskriver særlige forhold der gør sig gældende ved anvendelse af konsultativ metode i PPR. Det påpeges, at indførelsen af konsultativt arbejde i PPR regi medfører: (1) Arbejde på gruppeniveau. (2) Arbejde med voksne. (3) Arbejde med kvalificering af de voksne omkring barnet. (4) PPR medarbejderen bliver i højere grad ansvarlig for processen. (5) Fokus på ressourcer og udvikling af ressourcer frem for fejl og fejlfinding. Vygotsky, L.S. (1993). Compensatory processes in the development of the retarded child (pp ). The difficult child (pp ). In: R.W. Riber & A.S. Carton, (Eds.). The collected works of L.S. Vygotsky: Vol. 2. The fundamentals of defectology. New York: Plenum. (original work published 1931). [26 De to tekster fra Vygotsky s samlede værker sætter fokus på det mentalt handikappede barn og det vanskelige barn s udviklingspsykologi, samt fokus på praktisk pædagogiske interventioner der støtter op om realisering af disse børns udviklingspotentialer.

5 Anerkendelse og pædagogik: Fra herre-slave forholdet til Appreciative Inquiry Andersen, T. (1994). Reflekterende processer: samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag. (s ). [25 I dette udsnit af Tom Andersen s bog om reflekterende processer beskrives den teoretiske baggrund for udviklingen af det reflekterende team som arbejdsredskab i systemisk familieterapi. Ideen om reflekterende teams har vundet stor udbredelse indenfor pædagogisk og organisationspsykologisk praksis, hvor det anvendes som redskab i forbindelse med supervision, konsultation og rådgivning. Coperrider, D.L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative Inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, vol. 1, [38 Artiklen præsentere en begrebslig genfortolkning af aktions-forskning baseret på et sociorationalistisk perspektiv på forskning. Positionen der udvikles kan beskrives som følger: For at aktions-forskning kan realisere sit potentiale som redskab for social innovation må der udvikles teoretisk viden om konsekvenserne. God teori er en af de bedste muligheder mennesker har for at påvirke forandringer i en postindustriel verden. Disciplinens fastholdelse af en problemløsningstilgang til verden er den største begrænsning for dens forestillingsevne og bidrag til ny viden. Appreciative inquiry repræsenterer et levedygtigt supplement til konventionelle former for aktions-forskning. Sidst men ikke mindst, at vi gennem vores forventninger og valg af metode skaber den verden vi senere opdager. McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. I: C. Dalsgaard, T. Meisner & Voetman, K. (red.). Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis. København: Psykologisk Forlag A/S. (s ). [19 Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. I: B. Hertz & F. Iversen (red.). Anerkendelse i børnehøjde. Virum: Psykologisk Forlag. (s.55-84). [29 Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviourism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice- Hall, (pp ). [20 Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. Organisationsudvikling og arbejdspraksis i forandring Grundbog er Argyris, C. (1999). On Organizational Learning.

6 Elmholdt, C. & Brinkmann, S. (in prep.). Discursive practices at work: Constructing the reflective learner. Århus: Psykologisk Institut, (pp. 1-12). [12 Artiklen sætter fokus på hvordan refleksivt lærende subjekter konstitueres i diskursive praktikker på arbejdspladsen. I modsætning til teorier der begynder med begrebet om det refleksive subjekt, argumenterer vi for at subjektet er diskursivt formet gennem deltagelse i sociale praktikker. Artiklen rejser spørgsmålet, om videnssamfundets refleksions imperativ fungerer som disciplinering af det lærende subjektet. Qvortrup, L. (1998). Den lærende organisation. I: N.J. Bisgaard, Pædagogiske teorier, Værløse: Billesø & Baltzer. (s ). [25 Artiklen stiller spørgsmålene; hvad er den lærende organisation; og hvorfor er dette fænomen så omtalt i samtiden? Det første spørgsmål besvares ved at indsætte den lærende organisation i en organisationshistorisk ramme og diskutere læringsbegrebet. Det andet spørgsmål besvares, med teoretisk henvisning til Luhman s systemteori, som udtryk for organisationers behov for at modsvare stigende omverdenskompleksitet med intern kompleksitetsforøgelse. Sims, D. (1999). Organizational learning as the development of stories. In: M. Easterby-Smith, L. Araujo & J. Burgoyne (Eds.). Organizational learning and the learning organization developments in theory and practice. London: Sage Publications. (pp ). [12 Artiklen anlægger et narrativt perspektiv på organisatorisk læring. Sims afviser en behavioristisk inspireret definition af læring som adfærdsforandring, som et brugbart afsæt for at forstå organisatorisk læring, og sætter i stedet en forståelse af læring som udvikling og forandring af organisatorisk hukommelse. Artiklen beskriver organisatorisk hukommelse som konstitueret af historier og myter, og diskuterer funktionen af historier og myter i forbindelse med organisatorisk læring. Pædagogisk psykologisk forsknings- og undersøgelsesmetode Grundbog er Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. (s ). Greenwood, D.J. & Levin, M. (2000). Reconstructing the relationship between universities and society through action research. In: N.K. Denzin & Y.S. Lincoln (Eds.). Handbook of Qualitative Research. Thousand Oaks: Sage Publications. (pp ). [21 Artiklen diskuterer forholdet mellem teori og praksis og mellem universiteterne og samfundet indenfor socialvidenskaberne. Det hævdes, at dette forhold er karakteriseret ved en uhensigtsmæssig adskillelse, og det foreslås at forholdet kan rekonstrueres gennem aktionsforskning. Hedegaard, M. (1994). Beskrivelse af småbørn. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (s. 1-51) [51 For at forstå børn må vi prøve at se verden i barnets perspektiv. Indsigt i barnets verden og forståelse af denne opnås ved at se barnet i de samspil, hvori det indgår med andre mennesker.har barnet problemer, kan de være udviklingsfremmende, men kan også fastholde barnet i sammenhænge, som er skadelige for dets udvikling. Iagttagelse og beskrivelse af barnet i dets dagligdag gør det muligt at anvende og forandre problemfyldte situationer og på den måde give barnet bedst mulige udviklingsmuligheder. Beskrivelse af småbørn anviser en metode til analyse og tolkning af barnets intentioner, problemer og kapaciteter i dets dagligdag - i samspil med andre mennesker. Kristensen, O.S. (2003). Anbringelse udenfor eget hjem. Aarhus: Aarhus Universitets Forlag. (s. 1-30). [30

7 I denne tekst analyseres debatten om effekten af anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Det anbefales i forskningslitteraturen at benytte det eksperimentelle design, men selv om dette design er stringent og raffineret, er det vanskeligt at anvende på dette komplekse felt. Alternativer overvejes, og det diskuteres, hvad evidens-baseret praksis er. I den sidste del af skriftet beskrives hvordan anbringelse kan studeres i et konstruktivt og kontekst-specifik perspektiv. Kvale, S. (1997). Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews. I: B.G. Hansen, B. Jacobsen, C.N. Jensen & A. Tams (red.). Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. København: Munksgaards Forlag. (s ). [19 Med udgangspunkt i hermeneutiske tolkninger af litterære tekster postuleres det, at den mening, som tolkes i en interviewtekst afhænger af de spørgsmål, der stilles til teksten. Meningen af et interviewudsagn vil således variere, om man spørger til den interviewedes selvforståelse, til en mere kritisk common sense forståelse eller til en teoretisk forståelse af interviewudsagnet. Endvidere kan empirisk invalide interviewudsagn indeholde vigtig viden med henblik på den psykologiske produktion af en ugyldig forståelse (Freuds kopernikanske vending i psykoanalysen) og på handlingskonsekvenser af en ugyldig forståelse (Thomas-teoremet i sociologien). Lave, J. & Kvale, S. (1995). What is anthropological research? An interview with Jean Lave by Steinar Kvale. Qualitative Studies in Education, 8(3), [9 Interviewet forsøger at indkredse antropologisk forskningsmetode ved at spørge ind til følgende temaer: Findes der en antropologisk metode, hvordan bedriver man feltarbejde i praksis, hvilken rolle spiller fortolkning og teori i det empiriske arbejde ude i marken, og hvordan forholder man sig til spørgsmålet om subjektivitet i afrapporteringen af antropologiske studier? Madsen, U. A. (2001). Pædagogisk etnografi. Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 1, [17 Artiklen præsenterer pædagogisk etnografi som forskningsmetode i uddannelsesmæssige sammenhænge. Der peges på, at den pædagogiske etnografis fortrin er eksplorerende udforskning af enkelt cases i dybden for derigennem at udvikle ny viden. Rasmussen, O. V. (2001). Om udforskning af pædagogisk psykologisk rådgivning mod et børneperspektiv. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 4, [22 I artiklen skitseres en teoretisk og metodisk tilgang til udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der indledes med Bengt Person s provokerende udsagn om at det, at der overhovedet findes speciallærere legitimerer en pædagogik der i sig selv er selektiv og segregerende. Denne påstand uddybes teoretisk med reference til Wittgenstein s forståelse af praktiske sprogspil og Foucault s forståelse af viden som magt der virker konstituerende for erkendelse, regler og selv forståelse, handling og selvforståelse. Dette kobles til PPR praksis og specialpædagogikken, der argumenteres ikke at kunne løsrives fra problemet, men må anskues som en del af problemet. Denne forståelse implicerer, at hvis vi vil ændre problemer må vi ændre PPR og den specialpædagogiske praksis. Undervisning og læring i uddannelse og profession Becker, H. (1972). School is a lousy place to learn anything in. American Behavioural Scientist. reprintet in: R.G. Burgess (1995). Howard Becker on Education. Philadelphia: Open University Press. (pp ). [13 Denne artikel af sociologen Becker har været med til at stimulere den aktuelle pædagogiske interesse for mesterlære. Han sammenligner læring i skolen med læring i arbejdslivet gennem mesterlære. Han fremhæver blandt andet, hvorledes det er op til lærlingene selv at lære noget på arbejdspladsen, og at de selv må være aktive for at få andre til at lære sig noget. Mens det i skolen er vanskeligt at skabe realistiske evalueringssituationer, sker der i en mesterlære en kontinuerlig

8 afprøvning af færdigheder i praksissituationer. Her er lærlingen fri til at prøve en opgave, når han finder sig klar, og læringsfremgang er umiddelbart synlig, også for de andre på arbejdspladsen. Mens Becker fremdrager kritiske aspekter ved begge læringsformer, konkluderer han, at skolen bør være mere opmærksom på de potentialer, en mesterlære indebærer. Brown, A.L., & Campione, J.C. (1996). Psychological theory and the design of innovative learning environments: On procedures, principles, and systems. In: L. Schauble & R. Glaser (Eds.). Innovations in learning: New environments for education. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum. (pp ). [37 Kapitlet beskriver den teoretiske baggrund (situaret læringsteori) for et uddannelsesprogram (fostering communities of learners FCL) designed og implementeret i en storbyskole med henblik på at udvikle skolebørnenes kritiske tænkning og evne til refleksion. Katzenelson, B. (2004). Drivkræfter, f lelser og erkendelse. K benhavn: Hans Reitzels Forlag. (s ). [9 Et af de store sp rgsmål i al undervisning og pædagogik er hvordan lærerparten kan motivere elevparten, eller sagt på en anden måde: hvordan læreren kan hjælpe eleven med at interessere sig for et emne, sp rgsmål etc. som det i udgangspunktet måske kun er læreren som synes er vigtigt. Den f rste afdeling i Katzenelsons bog omhandler "Det motivationelle register". Her finder man kapitler om lyst, instinkt, drift, behov og meget andet. Herunder også ét om "Trang", som bl.a. kommer omkring funktionstrang, (selv)aktivering, udvikling, spændingsfors gelse, nysgerrighed, leg, kreativitet, samvær, tilh r, forståelse og erkendelse, og som er særligt relevant for det man lidt upræcist kalder indre motivation. Kvale, S. (1984). What is learned by measuring learning in grades? Transformations, 1(3), [12 Artiklen vender blikket fra at betragte karakter som mål af læring til at spørge om, hvad der sker, når karaktererne bliver målet for lærerprocessen. Der opridses et karakterperspektiv på læring hos elever, og ud fra interviews med gymnasieelever beskrives konsekvenser for læringsmotivation og læringsform. En diskussion af karakterperspektivet i forhold til principper fra lærings- og motivations psykologi leder til konklusionen, at karakterer kan virke hæmmende på en indsigtsfuld læring. I et historisk perspektiv inddrages Jesuitternes introduktion af karaktersystemet i 1500-tallet for at fremme konkurrence og disciplin i deres skoler og læring for karakterer i skolen sammenholdes med arbejde for løn i arbejdslivet. Madsen, B. (2004). Gruppearbejde i pædagogisk regi. Funktion, proces og rammesætning. I: M. Hermansen & E. Jensen (red.). Udfordringer til undervisningen - i didaktisk perspektiv. K benhavn: Alinea. (s ). [26 Indledningsvist indkredses sp rgsmål som: hvad er gruppearbejde, hvorfor indarbejde gruppearbejde, faser i gruppearbejde samt arbejdsdeling, lederskab, magt og konflikt. Kapitlet beskæftiger sig især med lærerpartens aktive rammesætning og anskuer gruppearbejde fra den professionelle parts handleperspektiv, som en didaktisk handling. Udgangspunktet er forfatterens overbevisning om at undervisere ofte undervurderer betydningen af en klar og autoritativ rammesætning; samt at nogle af de mere besværlige processer i klasseværelset, som f.eks. konflikter og modstand, kan ses i lyset af lærerens utilstrækkelige rammesætning. I den forbindelse indkredses et begreb om demokratisk rammesætning. Rasmussen J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag. (s ). [29

9 I det udvalgte afsnit diskuterer Rasmussen forholdet mellem læring og undervisning, hvilket sker med henblik på at præcisere de to begreber og rehabilitere undervisningsbegrebet. Steen Visholm (2004): Modstand mod forandring psykodynamiske perspektiver. I: Torben Heinskou & Steen Visholm (red.). Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. K benhavn: Hans Reitzels Forlag. (s ). [27 Visholm udfolder et organisatorisk modstandsbegreb, men hans betragtninger har også relevans for pædagogisk-psykologiske processer. Han advarer mod at forveksle modstand med f.eks. interessemodsætninger i en organisation, eller sorg over tab af en hidtidig organisationsstruktur som parterne har investeret tid og kræfter i, idet organisationsforandringer altid er kombinerede skabelses- og destruktionsprocesser. Visholm bygger videre på Bions sondring mellem arbejdsgruppe og grundantagelsesgruppe ved at skelne mellem det målrationelle og det psykodynamiske felt, og han formulerer f lgende princip: Man skal starte sin unders gelse i det målrationelle felt og se, hvor langt man kan komme inden for en rationel forståelse, der bl.a. indebærer anerkendelse af forskellige legitime interesser i organisationen, inden man fortolker en given reaktion som modstand, og giver sig ud i en dybere analyse af ubevidste processer i det psykodynamiske felt. I alt 1253 sider