Vordingborg Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport og Statusanalyse for Partnerskab for Folkeskolen 2008/2009 Vordingborg Kommunes Skolevæsen

2 Indhold Samtlige skoler har fokus på forældresamarbejde og på at møde børn og forældre med anerkendelse. Fra Kvalitetsrapporten 2008/2009 Indhold Forord Indledning Kvalitetshjul Vordingborg Metode og proces Skolevæsenets rammebetingelser Pædagogiske processer kommunen samlet Pædagogiske processer de enkelte skoler Abildhøjskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Iselingeskolen Kastrup skole Klosternakkeskolen Langebækskolen Marienberg skole Stege skole Svend Gønge skolen Vintersbølle skole Ørslev skole klasse centret Udviklingsprojekter LP-modellen læringsmiljø og pædagogisk analyse LP kortlægningsundersøgelse på de enkelte skoler Nøgletal for Vordingborg Kommunes Skolevæsen Skolevæsenets struktur og ressourcer nøgletal Skolevæsenets resultater nøgletal Opfølgning på handleplan Vordingborg Kommune Skolevæsen Kvalitetsrapport og Statusanalyse for Partnerskab for Folkeskolen 2008/2009 Fagsekretariatet for Pædagogik Fagchef Jesper Kjærulff Vordingborg Kommune Tlf.: Layout og grafi sk produktion: Pihl - grafi sk design Tryk: Grafi kom A/S

3 Forord Denne rapport er 3. generation af kvalitetsrapporten. Formålet med Kvalitetsrapporten er at beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger som Kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, samt eventuelle initiativer iværksat af Kommunalbestyrelsen som opfølgning på foregående års kvalitetsrapport. Vordingborg Kommune ønsker at gøre kvalitetsrapporten til et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab og ikke blot et stationært kontrolredskab. Arbejdet med kvalitetsrapporten over de 3 generationer er et forsøg på at skabe en bevægelse fra en traditionel opfattelse af tilsyn hen mod et tilsyn med et fremadrettet sigte på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Med fokus på dialog mellem skolens parter har vi holdt fast i gode elementer fra de første rapporter og samtidig arbejdet videre med løbende forbedring af organiseringen, ejerskabet og den lokale forankring. Kvalitetsrapporten har indsamling af kvantitative data og kvalitative data bestående af interviews med skoleledelserne som i de foregående to rapporter, men i år er yderligere valgt at lave gruppeinterviews med fl ere skoleledelser samtidig for at fremme dynamikken og dialogen skolerne imellem. Ligeledes har der på alle skoler været igangsat en tilsvarende proces for at sikre, at det samlede pædagogiske personale i langt højere grad end tidligere inddrages. For skolevæsenet i Vordingborg Kommune er der som i mange andre af landets kommuner en voksende opfattelse af, at balancen mellem central styring og decentral ledelse kun kan fi ndes gennem tydelig defi nition af begreberne og vedholdende insisteren på en tæt og ligeværdig dialog. 3

4 Indledning Rapporten tjener flere formål: For det første skal den give Kommunalbestyrelsen et sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg Kommune. For det andet skal den give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til skolernes faglige niveau. For det tredje skal den danne baggrund for at identifi - cere de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov for at arbejde med inden for den nærmeste årrække. For det fjerde skal den bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplaner for udviklingen af skolerne i Vordingborg. Kvalitetsrapporten bygger på dataindsamling fra centralt hold, semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med skoleledelserne og den proces på skolerne, som blev igangsat med en kvalitativ spørgeguide. Rapporten indeholder: Kvalitetsrapport for skolevæsenet 2008/2009. En statusanalyse over Partnerskab om Folkeskolen. Virksomhedernes egne mål. Beskrivelse og status på skolernes fælles udviklingsarbejde med LP-modellen herunder resultater fra forskningsbaserede kortlægningsanalyser. Beskrivelse og status på I gode hænder den relationskompetente medarbejder. Status på tidligere besluttede handleplaner. Partnerskab om Folkeskolen Vordingborg Kommune deltager i et 3-årigt projekt sammen med 34 andre kommuner. Arbejdet har til formål at styrke Folkeskolen ved at understøtte kommunens evalueringskultur og derved give kommunen og skolerne et nyttigt fremadrettet redskab til læring og udvikling. Partnerskabet sætter fokus på 3 indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion Dette er sidste år i Partnerskabets projektperiode. Udviklingsarbejdet med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse LP-modellen: Vordingborg Kommunes skolevæsen arbejder på 3. år med implementering af LP-modellen, som har til formål at skabe et læringsmiljø med høj faglighed og gode betingelser for social og faglig læring for både elever og medarbejdere. I den sammenhæng præsenteres eksempler fra en kortlægningsundersøgelse foretaget af den forskergruppe, der er tilknyttet LP udviklingsarbejdet på landsplan. I gode hænder den relationskompetente medarbejder: Det to årige udviklingsarbejde har til formål, gennem videoanalyse, at indhente dokumentation af og sikre større forståelse for betydningen af samspillet mellem eleverne og det pædagogiske personale. KB behandler Kvalitetsrapporten BUF behandler Redigering/trykning Skolesamråd Januar Udkast til handleplan BUF indstiller handleplan KB beslutter handleplan Skolerne udtaler sig til Kvalitetsrapporten Oktober Kvalitetshjul Vordingborg Indhentning af oplysninger på skolerne April Samrådsmøde Interview runde Nationale tests og afgangsprøver afvikles Sidste frist for aflevering af skolernes materiale til Kvalitetsrapport til Fagsekretariatet Juli Skolerne arbejder med materiale til Kvalitetsrapporten 4

5 Metode og proces Som nævnt i indledningen ligger der en naturlig fremadrettet bevægelse i arbejdet kvalitetsrapporten. Fagsekretariaterne arbejder med at udvikle både den kvantitative og kvalitative del af rapporten og ikke mindst at blive bedre i selve processen omkring arbejdet. Kvalitetsrapporten er en vurderende afrapportering, et fremadrettet evalueringsredskab og en proces der udvikler et bedre samarbejde mellem alle skolens aktører. Kvalitetsrapporten rummer en blanding af kvantitative og kvalitative data. Der er indsamlet talmateriale fra indberetningerne til Undervisningsministeriet samt indberetninger fra skolerne. Herudover oplysninger fra LP Kortlægningsanalysen og Partnerskab for Folkeskolen fra Kommunernes Landsforening og konsulentfi rmaet Rambøl. Al talmateriale fi ndes på den CD-rom, som er vedlagt bagest i rapporten. Udvalgt talmateriale og tabeller fi ndes i selve rapporten. På skolerne har der på baggrund af de samme spørgsmål været gennemført en lignende proces med det pædagogiske personale. De enkelte skolers beskrivelser af deres pædagogiske processer indgår i rapporten. Inspireret af andre kommuner og ønsket om til stadighed at udvikle arbejdet med kvalitetsrapporten, har fagsekretariaterne indlagt møder med de samme 4 grupper efter færdiggørelsen af kvalitetsrapporten. Møderne har til hensigt at følge op på de muligheder og udviklingspunkter, som er kendetegnende for den enkelte skole. I forhold til de pædagogiske processer i kommunens samlede skolevæsen, er i år valgt at foretage semi-strukturerede gruppeinterviews med fl ere skoleledelser samtidig. Det semi-strukturerede gruppeinterview sikrer den direkte dialog med skoleledelserne, og den dynamik og videndeling, som er væsentlig for den videre udvikling af det samlede skolevæsen. Kommunens 13 skoler blev inddelt i 4 grupper. De 4 grupper blev interviewet i 3 timer hver. Forud for interviewene har skoleledelserne fået tilsendt den spørgeramme, som interviewet ville blive foretaget ud fra. Resultatet af de 4 interviews præsenteres senere i afsnittet om De pædagogiske processer. Skolevæsenets rammebetingelser Politiske visioner og mål Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune ønsker, at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en demokratisk kultur. 5

6 Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation, der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor vægt på, at kommunens generelle tilbud herunder børnepasning i dagpleje, institutioner samt skolemiljø rummer alle børn. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger. I et tæt samarbejde mellem fagsekretariaterne Skole og Dagtilbud, Børne- og familiesekretariatet samt Pædagogiksekretariatet sikres sammenhængen mellem centrale lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i kommunens skoler og daginstitutioner. Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele børne-, unge- og familieområdet. Politiske delmål (Hvad skal virksomhederne opnå?) Delmål 1 Tidlig og forebyggende indsats. Målet er at barneperspektivet, familie og netværk inddrages aktivt i dialogmøderne. Delmål 2 Indsatser i lokalområdet. Virksomheden skal medvirke til aktiviteter i lokalområdet og sikre en aktiv forældreinddragelse. Delmål 3 Sundhed, kost og trivsel. Virksomheden skal gennemføre aktiviteter om sundhed, kost og trivsel. Delmål 4 Plads til alle. Målet er at alle virksomheder videreudvikler en systematisk refleksionskultur. Delmål 5 Høj Faglighed Målet er at der i virksomheden udvikles. Fælles fagsprog. Stor handlekompetence for medarbejderne. Tydelig pædagogisk linie. Succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) 1. Barneperspektivet inddrages aktivt i alle dialogmøder. 2. Det skal være overvejet om familien og netværket kan inddrages aktivt i dialogmøderne. 1. Den enkelte virksomhed skal medvirke i mindst en årlig aktivitet, der involverer andre lokale aktører. 2. Virksomheden giver konkrete muligheder for at forældrene kommer med forslag til aktiviteter, der involverer andre lokale aktører. Den enkelte virksomhed skal medvirke til mindst en aktivitet om sundhed, kost og trivsel, der involverer forældre, netværk og frivillige organisationer. Virksomhederne skal i planlægningen og analysen af den pædagogiske praksis anvende tid til refleksion og pædagogisk analyse med det formål at skabe plads til alle. Virksomhederne skal skabe et læringsmiljø med høj faglighed hos både elever og medarbejdere. Læringsmiljøet skal bl.a. skabes gennem analyse og evaluering af den pædagogiske praksis og inddragelse af eksterne faglige test. Målet er opfyldt når elevernes faglige testresultater ligger på eller over landsgennemsnittet, og medarbejderne udtrykker tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Evalueringsmetode (Hvordan måles succeskriterierne?) I forbindelse med alle referater fra dialogmøderne udfyldes et centralt udarbejdet skema. Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole, Børne- og familierådgivning og Pædagogik udarbejder maj/juni 2008 et notat om aktiviteter i lokalområdet der involverer flere aktører. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole, Børne- og familierådgivning og Pædagogik udarbejder maj/juni 2008 et notat om sundhed, kost og trivsel. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Virksomhedslederen udarbejder maj/ juni 2008 et notat med en skønsmæssig opgørelse over den anvendte tid til refleksion og pædagogisk analyse. Eksterne test af elevernes faglige niveau indgår sammen med en vurdering af det samlede pædagogiske miljø i kvalitetsrapporten. Fagsekretariatet udarbejder evalueringsredskab til vurdering af medarbejdernes tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. For skoleåret 2009/2010 er det besluttet, at det primære fokusområde for arbejdet med børn og unge i Vordingborg Kommune skal være: Indsatser for bedre trivsel mod mobning. 6

7 Organisering Implementering af Børne-, Unge og Familiepolitikken Fra 1/ er arbejdet omkring børn og unge med særlige behov organiseret i 6 lokalområder. Hvert lokalområde er defi neret ud fra en overbygningsskole med tilhørende 0-6. klasses skoler, daginstitutioner og en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er sagsbehandlere, psykologer o.s.v. rent fysisk placeret ude på eller i nærhed af overbygningsskolen. For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med samlede udgifter op til kr kr. i lokalområdet. Områdelederen, samt den sagsbehandler og den psykolog, som er aktør i forhold til den pågældende indsats danner tilsammen det visitationsudvalg, der har beslutnings og handlekompetencen. Relevante institutionsledere og fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske, specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv. For at opnå tidlige, lokale, tværfaglige initiativer, skal de være synlige og tilgængelige i lokalområdet, og derfor skal arbejdet foregå i lokalområdet i ca. 70 % af medarbejderens arbejdstid, og ca. 30 % af arbejdstiden skal foregå centralt eller som specialist på tværs af lokalområderne. De 6 lokalområder er Område 1 med udgangspunkt i Svend Gøngeskolen Område 2 med udgangspunkt i Abildhøjskolen Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole Område 5 med udgangspunkt i Langebækskolen Område 6 med udgangspunkt i Stege Skole Børnepolitikområder Bårse Kostræde Banker Præstø Gl. Lundby Svinø Køng Lundby Skibbinge Grumløse Sværdborg Allerslev Udby Ugledige Klarskov Mern Ørslev Jungshoved Sandvig Kastrup / Ndr. Vindinge Vordingborg Nyråd Stensved Bakkebølle Viemose Udby Kalvehave Hjertebjerg Borre Gl. Kalvehave Langebæk Keldby Stege Magleby Busemarke Tjørnemarke Neble Klintholm Havn Store LInd Sprove Damsholte Distrikt Kastrup/Ørslev/Iselinge Langebæk Marienberg Møn Præstø Svend Gønge Vejmidte Bogø By Tostenæs Damme Hårbølle Team GIS / aep 7

8 Skolevæsenets struktur Området er reguleret i henhold til Lov om Social Service og Folkeskoleloven. I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og kommunen skal etablere folkeskoleundervisning. Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, og nedenstående skematiske opstilling beskriver de politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder, som er gældende i skoleåret 2007/2008. Skolevæsenets struktur Skolevæsenet består af fl ere typer skoler: 6 skoler med 0-6. klasse 6 skoler med 0-9. klasse 10. Klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks, hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen er placeret Vordingborgskolen center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser Ørslev skoles afdeling for autisme Økonomi Skolerne har en decentral budgetramme, som består af udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter. En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Ligeledes er midler til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Der er endvidere afsat en central pulje rettet mod børn med vidtgående behov. Den centrale pulje var på i alt 30,2 milllioner kr. i Puljen administreres i de enkelte områder. Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøring, servicepersonale, indvendig vedligeholdelse og energi. Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning i forhold til klasseundervisning. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen maksimalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. Beløbet, der tildeles pr klasse, er beregnet med udgangspunkt i elevernes årlige undervisningstid, således at der er ressourcer til 1 lærer pr. klasse i de 50 %, der udgør klasseundervisningen. Beregningsmetoden relaterer sig derfor til skolernes pædagogiske serviceniveau. Udgift pr. normalklasseelev Skolen Skolens udgift pr. elev Skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i Klasse Centret Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Stege Skole Langebækskolen Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gøngeskolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Vordingborg kl Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og lederleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger. Skoles udgiften pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste fi nansår er opgjort konkret af skolen. 8

9 Pædagogiske processer kommunen samlet Sidste års kvalitetsrapport havde særlig fokus på ledelse samt på de politiske delmål. Som opfølgning herpå planlægges et ledelsesudviklingsforløb for alle skoleledelserne. De politiske delmål, som der ligeledes var særligt fokus på, er to-årige og er således de samme i år. I dette års kvalitetsrapport er derfor valgt at lægge fokus på: Evaluering Tidlig og forebyggende indsats Inklusion/anerkendelse Kreativitet, problemløsning og samarbejde Skolernes egne mål Evaluering I Vordingborg Kommunes skoler er der øget opmærksomhed på udvikling og forbedring af evaluering. Alle skoler udvikler på elevplaner. Alle skoler benytter sig af læseprøver, tests og projektevalueringer. Alle skoler udvikler på skole/hjem-samarbejdet. Alle skoler afholder teamsamtaler på medarbejderniveau, hvor der følges op på årsplanerne. På Iselingeskolen tænker vi meget skoleudvikling ift. de forskellige teams. Vi har udviklet vores elevplaner ud fra de fælles mål. Vi prioriterer også at mødes alle lærere og pædagoger i indskolingen til fælles mål og evaluering 4 gange årligt. Der fi ndes jo mange forskellige former for evaluering og hos os har vi ikke en ensrettet evaluering, i nogle klasser er der brug for noget andet (Iselingeskolen) Samme skole fortsætter: Som det fremgår af principperne fortages der en skriftlig evaluering af alle 7. klasser inden 1. nov. Den offentliggøres til det årlige møde mellem Kastrup og Ørslevs skolebestyrelser den 1. uge i november. Den er tilgængelig på skolens hjemmeside. Evalueringen fortages af skolelederen. (Iselingeskolen) Halvdelen af skolerne afholder klassekonferencer. 1 Nogle skoler afholder klassekonference på alle klassetrin, mens andre afholder det på et enkelt klassetrin Elevernes trivsel er et væsentligt element i forhold til det samlede læringsmiljø. Som dokumentation og status for arbejdet med elevtrivsel har alle elever fra 4. til 9.klasse gennem kortlægningsundersøgelsen, som er en del af LP udviklingsarbejdet haft mulighed for at give udtryk for deres opfattelse. (Eksempler herpå ses under afsnittet omkring LP). Desuden benytter cirka halvdelen af alle skoler yderligere det fl eksible elektroniske spørgeskema Termometerundersøgelsen udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Enkelte skoler bruger klasselog. 2 og portfolio. 3 Der er et ønske fra klasse-skolerne om, at overbygningsskolen, hvor eleverne naturligt fortsætter deres skolegang, anvender samme evalueringsmetode som den afl everende skole. Det vil sikre ensartethed i evalueringsmetoden og genkendelighed hos eleverne. På enkelte skoler er ledelsen med i undervisningen primært på de mindre skoler. På Kastrup skole er vi som ledelse jævnligt med i undervisningen og lærerne kan booke sig ind. Det giver os mulighed for at snakke med lærerne og vi kan sparre med dem. Vi er der et helt modul ad gange og i fl ere omgange. Hvis lærerne vil have observationer, er det det, vi gør. Hvis de ønsker deltagelse, så gør vi det. Alle fag bliver dækket. (Kastrup Skole) På et overordnet plan evalueres der via Partnerskabsundersøgelsen samt LP Kortlægningsundersøgelsen. I virkeligheden får vi så mange data ind, at vi næsten ikke kan nå at bruge dem (Partnerskab, LP-Kortlægningsundersøgelsen, Kvalitetsrapporten, tests, Termometerundersøgelsen) (Fanefjordskolen). Fagsekretariaterne vurderer, at der overalt i Vordingborg Kommunes skolevæsen arbejdes målrettet med evaluering og dokumentation af både faglige og sociale kompetencer samt elevernes trivsel. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at der arbejdes hen imod en større sammenlignelighed mellem de benyttede evalueringsmetoder. 1 En klassekonference er et årligt møde omkring en klasse for yderligere at kvalifi cere undervisningen for klassen og for den enkelte elev. En klassekonference indeholder en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige-, personlige- og sociale udvikling. 2 Klasselog er et IT-baseret dialogforum, hvor et lærerteam via små notater kan udveksle oplysninger om eleverne og undervisningen i en klasse eller på et hold af elever. Oplysninger i klassens log deles mellem teamets medlemmer og tjener til at fastholde et højt og fælles kommunikations- og informationsniveau og til at fastholde observationer, målsætninger og beslutninger. 3 Portfolio er et værktøj til brug i undervisningen og skole-hjem-samarbejdet. Det kan desuden støtte arbejdet med elevplaner. Portfolie er en opsamling og dokumentation af den læring, der fi nder sted. 9

10 Tidlig og forebyggende indsats Vordingborg Kommune er fortsat i gang med indsatsen omkring det tidlige og forebyggende arbejde. Vordingborg Kommunes sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik ( om kommunen, under politikker) har et særligt fokus på netop den tidlige og forebyggende indsats. Kommunen har derfor på børne-, unge- og familieområdet prioriteret en decentral områdestruktur bestående af 6 lokalområder med en områdeleder. Psykologer og sagsbehandlere er placeret i lokalområderne for at sikre den nærhed, som er så nødvendig i et grundlæggende forebyggende arbejde. Disse fagpersoner afholder sammen med lærere, pædagoger og andre relevante personer dialogmøder. Der afholdes dialogmøder på samtlige af kommunens skoler. Fra en skole lyder det: Dialogmøderne er en integreret del af skolens hverdag. Barneperspektivet er en naturlig del af dialogmøderne. Vi er meget bevidste om at alle sider af barnets liv skal frem i dialogmødet. (Svend Gøngeskolen) Videre lyder det fra samme skole: I perioder er omfanget af dialogmøder meget højt. Ligesom deltagerantallet ofte kan have et omfang hvor det er vanskeligt at få møderne planlagt. Vi arbejder derfor på at trimme dialogmødet hos os: dels ved at se kritisk på deltagerantallet, dels ved at skabe klare forventninger til mødet,- hvad skal vi nå med mødet. Derfor arbejder vi med at styrke vores egen forberedelse til møderne, afklare forventningerne og lade møderne afspejle dette. (Svend Gøngeskolen) Områdestrukturen er et redskab til udmøntning af visionen om tidlig og lokal indsats. Det er altid en udfordring, når visioner skal gøres til virkelighed. Strukturændringer der indeholder nye samarbejdsrelationer og kompetencefordelinger er aldrig gnidningsfri. Det er imidlertid fagsekretariaternes forventning, at det målrettede arbejde med den nye områdestruktur vil give nye løsningsmuligheder og øget lokal forankring. Områdestrukturen forventes eksternt evalueret primo På skoleniveau arbejdes der med tidlig indsats på fl ere niveauer. Der arbejdes med LP-modellen som udviklingsprojekt på 3. år. Der arbejdes med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) på fl ere skoler og der er uddannet AKT vejledere på over halvdelen af kommunens skoler. Enkelte skoler har indført en såkaldt skolefe-ordning. Skolefeén er en person, der har særligt fokus på de børn med behov for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg. Det er fagsekretariaternes vurdering at LP- udviklingsarbejdet samt efteruddannelse og kursusvirksomhed med fokus på tidlig indsats har været højt prioriteret på skolerne. Dog skal det understreges, at udviklingsarbejder ikke kan forventes fuldt implementeret på 3 år, hvorfor der stadig vil være behov for en målrettet indsats omkring tidlig indsats de kommende år. Dialogmødet er et møde hvor lærere og pædagoger anerkendende og respektfuldt mødes med forældrene for at drøfte fælles støtte og hjælp til barnet/den unge. Psykolog, sundhedsplejerske,og evt. sagsbehandler kan om nødvendigt deltage. Der oprettes kun sag hvis det besluttes at der skal foretages undersøgelse/ behandling eller støtte fra Børne- og Familierådgivningen. Mødet består af 3 faser: 1. Beskrive barnets ressourcer, stærke sider og bekymring. 2. Dialog om hvorledes vanskelighederne forstås. 3. Forslag til forandringer, initiativer der kan hjælpe. Der afholdes altid et opfølgningsmøde. 10

11 Inklusion/anerkendelse I Vordingborg Kommunes skolevæsen er der fokus på inklusion og på den anerkendende tilgang. Det politiske delmål Plads til alle handler om, at der løbende skal arbejdes på udvikling af en refl eksionskultur, der er en forudsætning for inklusion. Det er tydeligt, at LP-projektet med dets systemiske tilgang har medført øget bevidstgørelse omkring læringsmiljø, anerkendelse og relationstænkning. vi er blevet meget bevidste om inklusion og anerkendelse. Hele LP projektet har givet større forståelse for barnets situation. (Vintersbølle Skole) Flere skoler arbejder med Classroom Management/klasseledelse, som tilsvarende retter opmærksomheden på lærerens egen rolle og relationer til eleverne. Anerkendelse arbejder vi med i en bred forstand. LP har gjort meget for anerkendelse. På Marienberg Skole har vi derudover haft kurser med Classroom management/ klasseledelse, som har gjort, at det er blevet mere accepteret, at kikke på sig selv og sin egen indsats. Videoprojektet på Marienberg har givet anledning til, at der nu er sat tid af til at alle lærere kan komme ind og overvære hinandens undervisning med henblik på efterfølgende drøftelse. (Marienberg Skole) Alle skoler arbejder med eller har udarbejdet trivselspolitikker, trivselserklæringer m.m. og fl ere skoler arbejder tilsvarende med at etablere legegrupper, hvor eleverne på skift leger hjemme hos hinanden med højde for særlige sammensætninger af grupperne. Ud fra en forståelse af, at når forældrenes relationer styrkes, styrkes også børnenes, opfordrer forældrene hinanden til blive til en kop kaffe, når de henter deres børn fra legegruppe. På Ørslev skole oplever vi, at det er blevet meget bedre at pædagogerne er kommet med i undervisningen. Der er ikke så meget fokus på den fag-forskellighed, som der tidligere har været. Så arbejder vi med at etablere venner mellem BH klasserne og 6. klasserne. Men trivsel er jo ikke et enkeltstående element det gennemsyrer jo det hele. (Ørslev Skole) Samtlige skoler har fokus på forældresamarbejdet og på at møde børn og forældre med anerkendelse. Som en skole udtaler det: En af de vigtigste ting, er den måde, man møder de elever og de forældre på at være anerkendende i sit møde. (Klosternakkeskolen) Samtidig med den rummelige folkeskole og bevægelsen hen imod et langt mere inkluderende miljø, er opgaven med at differentiere undervisningen også blevet større og midlerne færre! Samtlige skoler omtaler den økonomiske situation. Som en skole udtaler: Vi har jo børnene i klasserne vi har ikke noget valg! Mange burde faktisk få en bedre hjælp (Hjertebjergskolen) Der er elever, der gør større indtryk på skolen end skolen gør på dem. For at hælpe disse elever, har fl ere skoler etableret speciaklasser, satellitklasser, buffer-klasser, åbent værksted, vækstcenter m.m. Skolerne arbejder på at skabe tilbud, hvor eleverne afhængigt af problematik er tilknyttet i kortere eller længere tid, samtidig med at de er tilknyttet én primær klasse. På skolerne er der successivt skabt en forståelse for, at børn ikke skal anbringes udenfor fællesskabet, men derimod har brug for mere hjælp, som f.eks. særligt tilrettelagte forløb, som er tilpasset den enkelte elev. En skole beskriver det sådan: Hele skolen arbejder med den anerkendende tilgang via bl.a. LP arbejdet og det har ført til at der er indført en mere præcis procedure for relationsarbejdet. Det har ført til at Iselingeskolen deltager sammen med en psykolog i udbredelsen af det forbyggende arbejde til og med dialogmødet, i kommunens 6 områder. Det er med til at intensivere arbejdet på skolen, med at gøre vores læringsmiljøer så inkluderende som muligt. Vi forsøger også at fi nde løsninger i samarbejdet mellem normal miljøet og skolens specialklasser i kortere og længere forløb, når det giver mening for elevens læring og trivsel. (Iselingeskolen) Fagsekretariaterne vurderer, at selv om arbejdet med inklusion har været påvirket af den økonomiske realitet, så er det lykkedes skolerne at fastholde inklusion som en ligeværdig, anerkendende og understøttende tilgang til elever i og med problemer. Det er ligeledes vurderingen at dette ikke er en opgave som kan forventes at blive afsluttet; men en konstant udfordring for alle skolens elever, lærere, ledelse og forældre. 11

12 Kreativitet, problemløsning og samarbejde På alle skoler er der en grundlæggende forståelse af, at lærernes planlægning af undervisningen skal styrke elevernes kreativitet, evne til at problemløse og samarbejde. Samtlige skoler arbejder periodevis projektorienteret i forskellige forløb og samtlige skoler anvender parallel undervisning, holddannelse, gruppearbejde m.m. Med udgangspunkt i teorierne om De mange intelligenser og Læringsstile arbejder mange klasser med inddragelse af kreative og innovative processer i den daglige undervisning. I tværfaglige og projektorganiserede temauger gør det samme sig gældende. Elevernes kreative og innovative evner stimuleres og udfordres således i hele skoleforløbet afsluttende med 9. årg.s projektopgave. (Stege Skole) Helhedssynet er gældende for alle skoler. Udvikling af det hele menneske er i fokus, trods en national tendens imod et større fokus på fagfagligheden. Som en skole udtrykker det: Ved at vi hele tiden har fokus på det sociale, på udvikling af det hele menneske samt tværfagligheden, så får vi netop nogle elever, der både er kreative, problemløsende og gode til at samarbejde. Men det er jo netop svært at måle på det er svært at putte udvikling af børn og kreativitet ind i regneark. (Langebækskolen) En række af kommunens skoler anvender Cooperative Learning, som netop fordrer, at eleverne bruger deres kreative evner og hjælper hinanden i opgaveløsningen. Her lærer eleverne af hinanden, er ansvarlige i grupperne og aktive i læringen. Her har fl ere skoler ladet sig inspirere af hinanden blandt andet som følge af oplæg på den årlige Skolerigsdag. Vi er opmærksomme på, at stille åbne spørgsmål/opgaver, så der ikke kun er en løsning. Vi har fokus på at give fordybelse i fagene, som giver muligheder for innovative tanker og processer. Ift. konfl iktløsning og samarbejde benytter vi mindre videoklip med konfl iktsituationer i børnehøjde. (Abildhøjskolen) Balancen mellem fag-fagligheden og det kreative element er hele tiden i spil. De fælles mål har tydeligvis fået en mere entydig faglig profi l. Det giver udfordringer i forhold til kreativitet og samarbejde. Alligevel vurderer fl ertallet af skolerne, at undervisningen af den grund ikke bliver mindre kreativ. Lærerne underviser med glæde og kvalitet, vi lægger vægt på høj faglighed, vi forsøger at få eleverne til at vælge kvalifi ceret mht. deres uddannelsesvalg og at fastholde dem i uddannelsesforløbet. Vi er en skole, hvor det i høj grad er muligt at undervise. Der er så mange målrettede og engagerede elever, at det ikke er disciplinen, men indholdet, der sætter dagsordenen. (10.klasse Centret) Fagsekretariaterne vurderer, at alle skoler arbejder bevidst og målrettet med at øge elevernes udbytte af undervisningen. Dette kræver udover et øget fokus på det enkelte fags indhold, et tydeligt og bevidst fokus på den enkelte lærers evne og muligheder for at sikre en god trivsel og en spændende og involverende præsentation af indholdet. Samarbejdsmodellen fra det igangværende udviklingsarbejde omkring udviklingen af det samlede læringsmiljø på den enkelte skole kunne ønskes implementeret som en del af det almindelige teamsamarbejde. Den enkelte skole opfordres til at sikre, at der fortsat er mulighed for at emnerne kreativitet, samarbejde og problemløsning sikres i skolens kursus og efteruddannelsesvírksomhed. Ligeledes skal oplæg på Vordingborg Kommunes Skolerigsdag sikre inspiration til udvikling af kreativitet og samarbejde. 12

13 Pædagogiske processer de enkelte skoler Abildhøjskolen Evaluering På Abildhøjskolen evaluerer vi med prøver/test efter hvert område i mange fag året rundt. Vi har Trinmål i børnehøjde dvs. at eleverne formulerer egne mål i forbindelse med elevplanerne. Eleverne skal forholde sig til egne og klassens mål. Der er både de faglige og sociale mål. Elevernes mål er synlige for forældrene og eleverne evaluerer læreren. Så har vi diagnosticerende prøver i.f.t. færdigheder i dansk og matematik. Vi følger kommunens testprogram herunder screening. Vi har ekstra tests i forbindelse med overlevering af elever fra naboskolen. I forhold til trivsel har vi børnemøder, vi bruger Termometerundersøgelsen og i år blev der i LP-regi lavet kortlægningsundersøgelse. Så evalueres frikvartererne. I SFO en afholdes der en trivselssamtale 3 måneder efter start, vi holder børnemøder, personalemøder, LP-møder og forældrearrangementer. Personalet evaluerer det enkelte barns personlige og sociale udvikling. Kreativitet, problemløsning og samarbejde Lærerne er meget opmærksomme på at stille åbne spørgsmål/opgaver, så der ikke kun er én løsning. Der sørges for fordybelse i fagene, som giver muligheder for innovative tanker og processer. Vi har blandt andet Fotomarathon og emneuger med blandede hold. Så laver hele indskolingen hvert forår et teaterstykke. Inklusion/anerkendelse På Abildhøjskolen er vi meget opmærksomme på at arbejde anerkendende og inkluderende. Vi har differentieret undervisning og er opmærksomme på at lave overskuelige mål som kan honoreres. Vi arbejder med rummelighed jeg har set dig og vender tilbage, med positiv øjenkontakt og vi fremhæver og understøtter den gode adfærd. Hele LP arbejdet indebærer ligeledes en fokus på inklusion og anerkendelse. I SFO regi arbejdes tilsvarende med at respektere børnene, som dem de er. De voksne er bevidste om at være gode rollemodeller Egne indsatsområder På Abildhøjskolen har vi arbejdet med implementering af vores læsepolitik, som må siges at være fuldt implementeret. Så har vi arbejdet med udarbejdelse af virksomhedsplan på medarbejderniveau samt med implementering af medieplan (sammen med Bårse afd. og Klosternakkeskolen). Vi har arbejdet med at udvikle en kommunikationsplan samt en indskolingsmodel. Vi starter allerede med at tale om indsatsområder i januar og har meget fokus på at give lærerne medejerskab. Skolen har i skoleår 08/09 arbejdet med værdier, og i den forbindelse udarbejdet et værdigrundlag for hele skolen og skolens brugere. I forhold til problemløsning arbejder vi med, at eleverne fi n- der egen løsning på deres konfl ikter. Vi bruger systemerne Kat-kassen og Trin for Trin. Derudover bruger vi hjemmesiden: hvor man kan hente mindre videoklip med konfl iktsituationer i børnehøjde. I forhold til samarbejde har vi emneuger, projektarbejde m.m. I SFO en har vi forskellige tilbud/ værksteder i løbet af året. Vi støtter og vejleder børnene i den aktivitet de har valgt. Vi giver rum og tid til fordybelse. Vi opfordrer/hjælper det enkelte barn eller gruppe til at snakke med og lytte til hinanden. Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene skal arbejde sammen. 13

14 Fanefjordskolen Evaluering På Fanefjordskolen evaluerer vi via elevplaner, som vi udvikler på løbende og holder op imod fælles mål. Så evaluerer vi via test og via logbog i personaleintra. Vi evaluerer den specialpædagogiske indsats via test. Vi har klassekonference på 3. årgang, hvor PPR er med og læsningen vurderes. Vi bruger Termometerundersøgelsen. Skolelederen er i klasserne dagligt. I SFO en tages børnenes udbytte af pædagogikken op på SFO personalemøder. Hvad angår børnenes trivsel, evalueres det på SFO møder, ved forældresamtaler og løbende samtaler med forældre og samtaler med børnene. I klubben evaluerer vi løbende. Inklusion/anerkendelse Vi tager i undervisningen udgangspunkt i barnets kompetencer. Inklusion er et grundvilkår. Man bør overveje hvornår det er en fordel for den enkelte elev og gruppen at inkludere eller ekskludere. Der er forskel fra fag til fag. I SFO en er vi meget opmærksomme på at forsøge at skabe en god stemning at have god tid til at lytte til barnet sætte klare grænser tage konfl ikter når de opstår være oprigtigt interesseret i barnet. Vi kigger børnene i øjnene og accepterer, respekterer barnet, hvor det er, der det er. Børnene har indfl ydelse indenfor de rammer vi sætter op. Vi vender tilbage til de succeser, der har været. Vi skaber nogle rammer, som tilgodeser det enkelte barns behov. Vi rummer og inkluderer støttebørn i hverdagen. Vi deler børnene op i grupper og inkluderer dem i resten af gruppen efter mulighed og resurser. Egne indsatsområder Vi har haft Cooperative Learning som indsatsområde, alle lærerne har været på kursus og vi er i gang med at integrere det i undervisningen. Vi har haft holddannelse som et indsatsområde. I forbindelse med skolestart var alle på kursus omkring selvstyrende team med fokus på holddannelse. Dernæst arbejdede vi med at lave holddannelse ud fra forskellige kriterier f.eks. fagligt niveau og motivation. Brugen af holddannelser og kriterierne er derfor blevet mere kvalifi ceret og gennemarbejdet. Trivsel Konfl iktløsning har været et indsatsområde. LP er stadig et indsatsområde, I SFO en arbejder vi med at få afdækket hvert barns potentiale og styrke dets kompetencer, at give et varierende og udfordrende miljø, hvor børnene kan udvikle sig, at børnene føler sig velkomne, at børnene trives og føler sig trygge, at børnene kan udvise respekt og ansvar. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt arbejde for at det bliver gennem gensidig åbenhed, tillid og respekt. Vores indsats går ligeledes ud på at tage os af udsatte børn, hvoraf en del ikke har fået tildelt støtte. Disse børn tager vi os rigtigt meget af vores område er belastet. Vi kører alt efter resurser. Vi har talt meget om at lave en indsats omkring sprog; men har ikke haft resurser til det. Vi kunne ønske os et samarbejde fra kommunen i forhold til de udsatte børn. Vi ser det går ud over normalgruppen. Vi prøver at gøre en indsats for at være nærværende. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde I undervisningen arbejder vi på Fanefjordskolen med læringsstile, vi har temauger, morgensang, morgenmotion, skolekomedie m.m. Så arbejder vi med Cooperative Learning, som gør børnene både mere kreative og bedre til at samarbejde. Vi har venskabsklasser, legepatruljer og legepark. I SFO en tilbyder vi værksteder som børnene frivilligt kan deltage i. Vi har en fast dag med rollespil hvor deres fantasi, kreativitet og selverkendelse kan komme frem. I øjeblikket har vi FIT KID 2 dage, elektronik 1 dag samt 3 dage med malerprojekt om ugen. Desuden tilbydes i perioder værksteder såsom: Ler, læder, træ, syning, perler, medier, rollespil, bål, diverse bold lege, samarbejdslege, motorisk træning samt ture ud af huset. Vi konfl iktløser. Lærer børnene ved samtale at løse konfl ikter. Gennem leg, spil, adfærd, lære regler. Vi bruger problemløsende materialer. 14

15 Hjertebjergskolen Evaluering Evaluering på Hjertebjergskolen er i mange former en indarbejdet rutine, der styrker samarbejdet. I dette arbejde er tæt daglig kontakt en væsentlig faktor. Alle lærere udarbejder årsplaner, hvori de beskriver deres pædagogiske overvejelser sammenholdt med de mål, der er beskrevet i fælles mål. Disse overvejelser er genstand for drøftelser ved medarbejdersamtalen. Det er en fælles opfattelse, at eleverne på skolen skal opleve fl ere perioder med undervisning på tværs af klasserne for at styrke den samlede trivsel og opsøge faglige mål i en anden ramme. Dette sker bl.a. når elever udfordres af ældre eller yngre elevers tilgang til det faglige stof. Lærerne understreger, at der efter fællesuger altid gennemføres en faglig evaluering, der spejles i fælles mål. I alle fællesuger er der afsat delmål. Ud over dette arbejdes med kvalitetsstjernen, portofolie, målkort og logbog. Portofolie er et udviklet arbejde på skolen hvor disse portofolier bruges til at gemme elevernes gode arbejder som inddrages til skolehjemsamtaler og bæres skoletiden igennem. Logbogen supplerer for en del klasser/lærere portofolien. I logbogen nedfældes elevens evaluering af forløb og der skrives nye mål ind i bogen. I de enkelte fag arbejdes med målkort på disse skrives i hvert fag mål for den enkelte elev. På skolen er det normen at der udarbejdes mindst en årlig trivselsundersøgelse. I indeværende skoleår afprøves et nyt tilbud: klassetrivsel.dk. Dette koncept er som antydet netbaseret og giver den enkelte elev mulighed for at besvare en række spørgsmål om venskab, trivsel og evt. mobning. Resultaterne af disse spørgsmål kan så udmøntes i en række grafi ske udtryk for elevernes indbyrdes relationer. Dette bliver brugt, til at klasselærerne eller teamet kan støtte trivslen ved f.eks. gruppesammensætninger og tildeling af nye pladser. Inklusion/anerkendelse På hele skolen arbejdes der naturligvis med LP projektet. Her er det en integreret del, at der ses på hvilke opretholdende faktorer, der bremser en given elevs læring. Det er i denne sammenhæng meget vigtigt at sætte fokus på dèt, der går godt for eleven herunder i hvilke situationer eleven trives. På Hjertebjergskolen har man udviklet sig ved at bruge video i arbejdet med LP. Dette har givet stor indsigt i interaktionen mellem lærere (der har set på sig selv) og eleverne. På denne baggrund har man kunne identifi cere opretholdende faktorer i det forhold, at lærere har ment, at de har udsendt et signal, men videoen har vist noget andet. I indskolingen arbejdes der med systemet Trin for Trin. Her lærer eleverne bl.a. at undgå at konfrontationer ender i konfl ikter. For at fastholde en fælles forståelse for arbejdet med Trin for Trin er der regelmæssigt møder, hvor der erfaringsudveksles og nye kollegaer inddrages. I hele skolens virksomhed tilstræbes det, at der tales om trivsel. Der bruges målkort og gennemføres obligatorisk to elevsamtaler om året. På skolen er det almindeligt brugt at elevers arbejde roses skriftligt ud fra en anerkendende tilgang. Det sker på en sådan måde, at læreren tager udgangspunkt i det eleven løser godt. Kreativitet, problemløsning og samarbejde På Hjertebjergskolen er det en vedtaget værdi, at tilgangen til lærernes planlægning af undervisningen skal styrke elevernes kreativitet. Det forsøges nået ved at eksperimentere med opgaveløsning i fagene og traditionen tro arbejdes der med musik, billeder, sang, håndarbejde, sløjd m.m. På skolen er det almindeligt, at der arbejdes med åbne opgaver, hvor elevernes arbejde og ideer er en del af løsningen. Samarbejdsevner søges udviklet ved mange slags gruppearbejde og især på tværs af klasseskellene opfattes som et adelsmærke i samarbejdeudvikling. Egne indsatsområder På skolen arbejder vi stadig med at udvikle og styrke LParbejdet. I år har vi startet et arbejde omkring anerkendelse. Dette medfører en evaluering af omtrent alt, der er beskrevet ovenfor. En af vores virksomme spørgsmål til os selv har været: Gør vi det vi siger vi gør? og Mener vi det samme med det vi siger? Lykkes vi i at nå alle elever med anerkendelse? Personalet er opdelt i 3 grupper, der arbejder i LP-grupper. Her tages problemstillinger op som beskrevet i teorien. Udviklingsarbejdet med anerkendelse er relativt nyt og vi er i gang med at skabe en fælles platform af sprog og begreber, hvorfra vi kan tage afsæt i det videre arbejde. Idet der er kommet ny lovgivning på området er vi ved at gennemgå alle vores værdier i skolens organisation. LParbejdet evalueres løbende på teammøder. På skolen har vi vedtaget at være sukkerfrie og der er vi ved at se på den oprindelige tekst i forhold til hvad der for nuværende er nået. I skolebestyrelsen har vi aftalt at skabe en evalueringsmodel, hvori vi forestiller os at vores vedtagne retningslinier, indsatsområder og handleplaner mm. bliver taget op en gang om året. D.v.s. handleplan, revurdering af indsatsområder, videreførelse m.m. 15

16 Iselingeskolen Evaluering På Iselingeskolen er der følgende principper for evaluering: Evalueringen skal fremstå som relevant, meningsfuld og som sammenhængende handlinger. Udover nationale og kommunale test evaluer Iselingeskolen følgende områder: Aftalen mellem Vordingborg Byråd og Iselingeskolen. F.eks. Kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen evaluerer skriftligt sit arbejde mindst en gang årlig. Skolebestyrelsen indbyder alle forældre til evaluering en gang årlig. Jfr. Lov om Folkeskolen 44, stk. 13 Personalet evaluerer skoleårets planlægning en gang årlig. Evaluering af skolens værdigrundlag. Fløjene evaluerer planlægning, arrangementer, emneuger m.m. Der holdes mindst en skole/hjem samtale, hvor elevplanen drøftes. Der udarbejdes elevevaluering på 7. klassetrin. Der foretages løbende evaluering af læreprocessen i de enkelte klasser. Elevplaner: I anvendte vi for andet år en skabelon for elevplanen, vi selv har udviklet. Kravene til alle fag er fulgt. (planen kan rekvireres på skolen) Løbende evaluering: I indskolingen forsøger vi, at anvende relevante evalueringsformer, når de skal være relevante, er de forskellige henover året. Test i det omfang det er relevant, tegninger når det giver mening, smeilier, mundlig evaluering, fremlæggelser ved morgensamling, billeder på intra o.s.v. På mellemtrinnet er det på mange punkter ligesom indskolingen, men naturligvis er der mere skriftlig evaluering. I udskolingen fortages der mundtlig og skriftlig evaluering, der afholdes prøver som kaldes en øvelse forud for afgangsprøven. LP-statusundersøgelsen anvendes på klasseniveau i relation til klassens og den enkeltes elevs trivsel. Denne del kan beskrives yderligere i kvalitetsrapporten for , fordi det er det 3. år med LP, hvorefter der fortages en større evaluering af klassernes trivsel m.m. barnet, men en der ikke er en del af lærer/elev relationen. Det er ressourcekrævende, men det sikrer, at barnets stemme høres, som forskrevet i Børnepolitikken. Overordnet evaluering: I er skolens værdier og skolens struktur blevet evalueret i pæd.råd. Det har ført til en indsats for at synliggøre værdierne i Skolens struktur med fase 1-2- og 3 og tilhørende faste teams, har givet anledning til at der for er lærere, der underviser på tværs af faserne. Der var et ønske om at undervise i liniefag, hvilket er i tråd med ministeriets krav, men kan hæmme teamsamarbejdet og fl eksibiliteten i teamene. I næste kvalitetsrapport kan vi starte en evaluering af dette tiltag. Skolebestyrelsens evaluering har ført til mål for skolebestyrelsen i aftalen for Inklusion/anerkendelse Hele skolen arbejder med den anerkendende tilgang bl.a. via LP arbejdet, hvilket har ført til, at der er indført en mere præcis procedure for relationsarbejdet. Det har ført til at Iselingeskolen deltager sammen med en psykolog i udbredelsen af det forbyggende arbejdet til og med dialogmødet, i kommunens 6 områder. Det er med til at intensiverer arbejdet på skolen, med at gøre vores læringsmiljøer så inkluderende som muligt. Vi forsøger også at fi nde løsninger i samarbejdet mellem normal miljøet og skolens specialklasser i kortere og længere forløb, når det giver mening for elevens læring og trivsel. I indledte vi et samarbejde med ungdomsskolen omkring et anderledes undervisningsmiljø, målet var at sikre afgangsprøven og en uddannelsesplan for elever med meget særlige behov. Kreativitet, problemløsning og samarbejde Meget af det ligger i den almindelige undervisning, men samtidig sker det jo også på tværs af klasserne og det kan man udnytte endnu bedre. Vi planlægger en stor satsning med én uge, hvor hele skolen skal have fælles uge. I forhold til problemløsning uddanner vi større elever til at håndtere konfl ikter f.eks. i fritkvartererne. Elevevaluering: Som det fremgår af principperne fortages der en skriftlig evaluering af alle 7. klasser inden 1. nov. Den offentliggøres til det årlige møde mellem Kastrup og Ørslevs skolebestyrelser den 1. uge i november. Den er tilgængelig på skolens hjemmeside. Evalueringen fortages af skolelederen. Derudover har skolelederen fortaget en del skriftlige elevevaluering, forud for dialogmøderne. Det har været evalueret at denne evalueringsform har været god, fordi det ikke var klassens lærere, der talte med 16

17 Kastrup skole Evaluering På Kastrup Skole arbejder vi med test og samtaler. Vi har vores elevplaner og vi har klassekonference. Så evaluerer vi også ud fra vores revisitationspapirer. Skoleledelsen er jævnligt med i undervisningen og lærerne kan booke sig ind, hvis de yderligere ønsker, at ledelsen deltager i undervisningen. Det giver lærerne mulighed for at snakke med ledelsen og sparre med den. Alle fag bliver dækket. Inklusion/anerkendelse På Kastrup Skole arbejder vi bevidst med anerkendelse og inklusion. Vi har differentiering i pædagogisk praksis, vi bruger LP modellen, vi anvender supervision fra børneog ungeforvaltningen med Marte Meo metoden i et enkelt tilfælde. Vi har støttetimer til enkeltelever, vi bruger AKT støtte/sparring. Børnene anerkendes i hverdagen for den de er og der tages hensyn til barnets kompetenceniveau. I fritidsdelen inddrages børn med særlige behov i hverdagens aktiviteter såfremt at disse aktiviteter kan tilgodese barnets nærmeste udviklingszone og derved give barnet succesoplevelser. Kreativitet, problemløsning og samarbejde Vi arbejder med differentiering med det enkelte barn i centrum, vi har værkstedsundervisning. I forbindelse med projektarbejde inddrages de kreative fag. Desværre er de kreative fag blevet beskåret i timetal Vi bruger cooperativ learning som metode, vi har emnedage/fordybelsesdage, emneuger/projektuger. Vi er bevidst om at lære eleverne problemløsning og samarbejde i den daglige pædagogiske praksis. Derudover bruger vi adfærdsregulerende materialer som: Trin for trin og KAT-kassen. Egne indsatsområder trivsel og adfærd morgenmotion morgensamlinger børns adfærd/trivsel og forældrenes rolle Indsatsområderne er integreret i den daglige pædagogiske praksis. Der er løbende evaluering på teammøderne, hvilket giver et positivt udbytte og et større fælles fodslag. Der afholdes trivselsforældremøder/arrangementer i hver klasse, hvor både lærere, pædagoger, børn og forældre deltager. Morgenmotion og morgensamlinger i indskolingen giver børn og voksne et godt fundament, hvor den enkelte elev og eleverne i gruppe arbejder med sociale færdigheder/ spilleregler. Derudover er morgenmotionen med til at styrke børnenes koncentrationsevne, tålmodighed og selvværdsfølelse i dagligdagen på skolen. 17

18 Klosternakkeskolen Evaluering Klosternakkeskolen benytter de anbefalede test fra Vordingborg Kommune og tester både i dansk og matematik. De nationale test vil eventuelt afl øse forskellige test og vil blive anvendt. Samtidig afholder Klosternakkeskolen en årlig klassekonference, hvor testmaterialet bliver gennemgået sammen med klassens lærere, læsevejlederen, test og kontaktlæreren og skolens leder. På mødet bliver klassens trivsel og velfærd også drøftet. Sidst men ikke mindst bliver der taget stilling til, om der skal sættes forskellige tiltag i værk i forhold til hele klassen, og om der skal sættes ting i værk i forhold til enkeltelever i klassen. Inklusion/anerkendelse Skolen arbejder via vores støttecenter, hvor vores AKTlærere arbejder med inklusion og med den anerkende tilgang. Skolen deltager på tredje år i udviklingsarbejdet omkring LP-modellen. Her arbejdes der aktivt med læringsmiljøet på skolen med øje for, hvordan relationerne påvirker skolens miljø. Det er vigtigt, at vi som lærere er gode til at lede klassen. Vore dialogmøder arbejder anerkendende. Vi arbejder aktivt på at inddrage vore elever på dialogmødet ud fra den anerkendende tilgang. Skolen har netop vedtaget en trivselspolitik, som giver anvisninger på, hvordan vi kan fremme trivslen på skolen, så alle kan være på skolen og have det godt. Skolens bestyrelse arbejder meget aktivt med dette og deltager på hvert eneste forældremøde for at fremme dette. Egne indsatsområder Pædagog lærer Skolen har de tre foregående år haft samarbejde mellem pædagoger og lærere som indsatsområde. Det har betydet at de to faggrupper samarbejder som ligemænd om alle forhold på SFO og skole. Netop nu samarbejdes der om de fremtidige visioner/den fremtidige profi l i pædagogisk råd. Mediehandleplanen Abildhøjskolen og Klosternakkeskolen har udarbejdet en fælles mediehandleplan, der var planlagt til at blive sat i værk i skoleåret Det skete ikke med fuld styrke, da det trådløse netværk drillede uforholdsvis meget. Det betyder, at indsatsen er rykket til skoleåret Reorganisering af vores specialundervisning I sidste skoleår blev forarbejdet gjort, og i er støttecenteret så opstået på ny. Det har betydet at: Specialundervisningstimerne er blevet samlet på 5 lærere. Der er udnævnt en koordinator for støttecenteret. Vores AKT- lærere og læsevejleder er selvfølgelig tilknyttet centeret. Støttecenteret afholder koordinerende møder. Klassekonferencen blevet indført. Her mødes klassens lærere, støttecenter og ledelse i et årligt møde, hvor man kigger på klassen og har mulighed for at få overblik og baggrund for at handle. Skolen har fået godkendt et forsøg med en undervisningsassistent. Undervisningsassistenten er tilknyttet støttecenteret. Kreativitet, problemløsning og samarbejde Skolen har i en lang årrække prioriteret de praktisk musiske fag på skolen. Det kan stadigvæk afl æses i skolens timefordelingsplan. Musik, hjemkundskab, håndarbejde, sløjd og billedkunst er prioriteret med hensyn til holdstørrelse og timer. Det betyder, at man kan fordybe sig som elev og at lærerne kan give undervisningen den fornødne kvalitet, da der er tid til dette. Det er synligt for enhver, at skolens kunstprofi l er stærk. Aulaen har altid skiftende udstillinger, som elever, forældre, ansatte og gæster på skolen nyder godt af. Skolen har mange gode musiklærere. To af disse arbejder i Musikskolen. Det betyder, at skolens lokaler bærer præg af samarbejdet mellem skole og musiklokale. Endvidere har vore elever gode muligheder af at kombinere skolens undervisning med et musikskoletilbud. 18

19 Langebækskolen Evaluering På Langebækskolen arbejdes der med fl ere evalueringsformer. Dette skyldes den mangfoldighed, der naturligt opstår på en skole med læringsmiljøer på forskellige matrikler. På Langebækskolen arbejdes der kontinuerligt på at videreudvikle fælles rammer for evalueringskulturen, men det er skolens overbevisning, at der skal være plads til kultur-forskelle. En stor del af evalueringen af den enkelte elev forgår som en løbende evaluering. Dette udmøntes i elevsamtaler samt danner grundlag for de individuelle skole-/hjemsamtaler. Tidligere blev elevsamtaler anvendt som en meget vigtig del af den løbende evaluering, men disse samtaler er beklageligvis sparet i indeværende skoleår. På Langebækskolen anvendes de lokale samt nationale test som en vigtig brik i forhold til evaluering af den enkelte elev. I Langebækskolens afdelinger med indskoling og mellemtrin anvendes undervisningssystemer med evalueringsmateriale. Herunder undervisningsmaterialet Format i matematik. I dette materiale har den enkelte elev mulighed for en løbende evaluering i forhold til egne evner og kompetencer. Flere klasser på Langebækskolen anvender systematiseret målsætning i forhold til egne mål (for den enkelte elev). Det er visionen, at erfaringer og konklusioner på dette arbejde skal bredes ud på skoleniveau. Inklusion/anerkendelse Tidligere har personalet arbejdet meget med inklusion af alle elever i stamklassen. Der fandtes praktisk taget ikke specialklasser. Ved denne tanke forudsættes det, at der investeres en del ressourcer i form at faglige- og sociale støttepersoner i normalområdet. Ovenstående skitserede tankegang er forsøgt medtaget i Vordingborg Kommune, men det er ikke muligt, at benytte de støtteressourcer der er nødvendige i forhold til den optimale inklusion. Der må naturligvis tænkes anderledes, men resultatet er, at Langebækskolen i dag rummer fl ere støttekrævende børn i normalområdet, end det er konstruktivt i forhold til den enkelte elevs mulighed for læring. Langebækskolen har set sig nødsaget til at oprette specialklasser til trods for, at dette strider mod skolens erfaring med netop denne type klasser. Årsagen til oprettelse af specialklasser er udelukkende i forhold til økonomi. På Langebækskolen anvendes LP-modellen med god succes. Kreativitet, problemløsning og samarbejde I forhold til udvikling af kreativitet hos eleverne på Langebækskolen anvendes i stor grad fl exuger. I disse anvendes den kreative tilgang til de normalt meget boglige fag. Eksempelvis fl yttes den matematiske læring ud i skoven og eller andre udelokaliteter. Endvidere skabes der tydeligere sammenhæng mellem de kreative og faglige fag. Ved denne anvendelse skabes der ubevidst læring hos den enkelte elev. I forhold til problemløsning og samarbejde arbejdes der målrettet mod en styrkelse ved øget brug af samarbejdsformer på tværs af klasser og/eller årgange. Ved denne øgede gruppearbejdsform skabes der en forståelse for elevernes indbyrdes forskellighed samt de nødvendige behov for gensidig forståelse og accept. På Langebækskolen er en del klasser gået i gang med at arbejde ud fra den cooperative læringsteori. Dette med stort udbytte. Egne indsatsområder Trivsel bliver hovedtemaet og indsatsområdet på Langebækskolen i skoleåret 2009/2010. Ved at sætte dette indsatsområde op, skal der arbejdes med den gode skole og den gode arbejdsplads. I arbejdet øget fokus på velvære i personalegruppen og velvære i elev-/børnegruppen. Ved velvære skabes energi og lyst til hverdagen. Arbejdet med trivsel skal ses som værende to-sidet. Dels er der fokus på personalegruppen, dels er der fokus på elev-/børnegruppen. Arbejdet vil tage udgangspunkt i de samme værdier, men tilrettes så de passer modtageren. Arbejdet med trivsel skal implementere de projekter, som Langebækskolen har iværksat i dag, således at også disse projekter bidrager til den samlede trivsel. Arbejdet med trivsel skal være kontinuerligt udviklende. Det vil sige, at arbejdet ikke afsluttes efter skoleåret afslutning. I skoleåret 2009/2010, mens indsatsområdet kører, skal der opstilles rammer for det kontinuerligt udviklende arbejde. Langebækskolen vil med i front både som læringssted og som arbejdsplads. Vi vil være at fi nde i toppen blandt de danske arbejdspladser. Vi har en god elevgruppe, der langt hen ad vejen både vil og kan. Vi har generelt en god opbakning fra forældregruppen, og vi har en fantastisk personalegruppe, der arbejder loyalt for en god Langebækskole. Nu skal trivslen på dagsordenen. 19

20 Marienberg skole Evaluering På Marienberg Skole har vi klassekonferencer, hvor vi mødes med klassens lærere (matematik- og dansklærere). Der har vi en fast dagsorden. Sidste år var det Stjernestunder, som vi især spurgte ind til (det at alle skal læse hver dag). Samtidig har vi været optaget af, hvordan fagene inddrager og bruger hinanden ex. læsning i matematik. Udover det spørger vi til klassens trivsel og bekymringsbørn. Derudover har ledelsen en snak med hvert lærerteam om det daglige arbejde (teamsamtalerne med afsæt i de fælles mål). Vi arbejder meget med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har på den måde fokus på elevernes trivsel. På personalemøderne er trivsel altid et fokusområde. Inklusion/anerkendelse På Marienberg Skole har vi stor fokus på at arbejde anerkendende og inkluderende. På baggrund af vores trivselsundersøgelse og dagligdagen, kan vi konstatere, at børnene trives bedre end for bare 3-5 år siden. Vi har haft stor fokus på trivsel, på AKT og på LP. Hele det forebyggende arbejde har fået mere opmærksomhed, og der er kommet fokus på relationen, og på den anerkendende tilgang. Vi har deltaget i udviklingsprojektet Den relationskompetente medarbejder, hvor der arbejdes med videoanalyse af lærernes samspil. Kreativitet, problemløsning og samarbejde Der arbejdes projektorienteret og på tværs af klasserne. Flere lærere er i gang med Cooperative Learning, som indebærer, at eleverne også lærer af hinanden. Eleven er ansvarlig i gruppen og aktiv i læringen. Indskolingen arbejder hver morgen med muskel, der er daglig motion. Egne indsatsområder Godt arbejdsmiljø for elever og medarbejdere. Pædagog- og lærerpersonale har haft besøg af Konsulent Lars Mogensen, der talte om personalets relationer til børn og forældre. Kurset gav fælles sprog og redskaber til de vanskelige samtaler og den udfordrende hverdag. Lærerne har været på fælles kursus i klasserumsledelse Målet er at give redskaber til en mere sikker klasserumsledelse. Samværet mellem elever indbyrdes og elever og lærere er meget afhængig af en tydelig klasserumsledelse. Sammenhæng i skolen og trivsel på tværs af klasser: Skolen har i foråret arrangeret fælles tur for alle skolens elever. Overordnet mål var trivsel blandt alle elever store som små på tværs af klasser. Der afholdes fælles morgenmøde for alle skolens elever den første hverdag i hver måned. Indhold er morgensang og indlæg fra klasser, elevråd og ledelse. (Der afholdes morgensang hver morgen i indskolingen). Der er udarbejdet en trivselserklæring, som vi sammen elevråd og ledelse har underskrevet på et fællesmøde. Der afholdes trivselsdag for alle skolens elever den 1/3. Elevrådet står for dette arrangement. Der er lavet en legepatrulje, der skal være med til at sikre det gode elevmiljø. Legepatruljen består af elever fra de større klasser. Legepatruljen har særlige trøjer, så de altid er genkendelige i skolegården. Medarbejdere fra Skole og SFO arbejder sammen om AKT. Der er afsat ca. 200 arbejdstimer til arbejdet med Adfærd, Kontakt og Trivsel. Læsning Skolen fortsætter med stjernestund læsning 20 minutter hver dag. Der er stadig megen fokus på tidlig læsehjælp. Der afholdes klassekonferencer på alle klassetrin. Forældrenetværk Forældrenetværk har været et tema på alle forældremøder. Skolebestyrelsen deltager i forældremøderne og fortæller om vigtigheden af, at der etableres forældrenetværk i alle klasser. Der er lavet forældrenetværk i stort set alle klasser. Netværket er ikke det samme som forældre-rådet. Skolen har udarbejdet en brochure om forældrenetværk. Forældrenetværket laver sociale arrangementer for forældrene indbyrdes og for hele klassen. Målet er, at forældrene føler et fælles ansvar for både det enkelte barn og for fællesskabet. Klassekonference Der afholdes klassekonference på alle klassetrin. Klassekonferencen er en drøftelses mellem klassens lærere, testlæreren og skolens ledelse. I klassekonferencen drøftes den enkelte elevs og klassens generelle standpunkt. Klassens generelle trivsel og sociale standpunkt drøftes ligeledes. Arbejdet med cooperative learning, der blev startet op i sidste skoleår, evalueres. Samarbejde mellem skole og SFO Samarbejdet mellem skole og SFO fortsætter i den sædvanlige gode gænge. Pædagogerne deltager en dag om ugen i klassen. Derudover arbejder pædagoger og lærere sammen om tema og emneuger. Der afholdes fælles forældrearrangement. Samarbejdet evalueres atter ved slutningen af skoleåret, men fortsætter som hidtil i skoleåret 2009/10. Samarbejdet vurderes at have en positiv indfl ydelse på den samlede indskoling. 20