Tilsynsrapport Ishøj Kommune. Kløverengen. Anmeldt tilsyn November 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ishøj kommune Tilsynsrapport Ishøj Kommune Kløverengen Anmeldt tilsyn November

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Ishøj Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Kløverengen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Kløverengen er, at der er tale om særdeles gode og tilfredsstillende forhold med kompetent ledelse af pædagogik, personale og kvalitetsudvikling. Såvel ledelse som medarbejdere fremstår fagligt dedikerede til det pædagogiske arbejde på Kløverengen, og den pædagogiske referenceramme virker dybt forankret i den samlede personalegruppe. Borgerne tilbydes en målrettet indsats, og der gives flere eksempler på positive resultater, hvor borgere er kommet sig helt eller delvist eller er på vej gennem de små skridts strategi. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen. Der er både på de inden- og udendørs fælles arealer tænkt på borgernes individuelle behov, og det er tilstræbt, at Kløverengen skal fremstå som borgernes hjem og ikke som en institution. Tilsynet vurderer desuden, at både inden- og udendørs arealer fremstår velholdte og nydelige, ligesom rengøringsniveauet er tilfredsstillende. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov. Der arbejdes med en Recovery orienteret tilgang og med social rehabilitering, hvor borgernes individuelle ønsker, behov, livssituation og identitet understøttes. Dette med henblik på at skabe muligheder for gennem små skridt at komme sige helt eller delvist. Borgerne tilbydes en målrettet indsats, som dokumenteres gennem ydelseskatalog. Derudover udgør beboernes eget redskab; personplanerne et væsentligt redskab i beboerens recoveryproces. Den daglige beskæftigelse indgår som en væsentlig del af borgernes recovery proces, og det er tilsynets klare indtryk, at borgerne er særdeles tilfredse med deres beskæftigelse og hverdag, og selv oplever, at arbejdet bidrager til, at de får det bedre. Derudover støttes og motiveres borgerne til at foretage sunde valg og dyrke motion, samt i at styrke deres sociale netværk. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en respektfuld, anerkendende og ligeværdig kommunikation og omgangsform mellem medarbejdere og borgere, hvilket er i overensstemmelse med Kløverengens værdier. Borgerne er sikret formel indflydelse og medbestemmelse, ligesom der er fokus på borgernes indflydelse på eget liv og hverdag, hvilket ses som et væsentligt element i borgernes rehabiliteringsproces. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering, ligesom der findes kvalitetsstandarder for området. Derudover er det tilsynets, at der er indarbejdet relevante sikkerhedsmæssige procedurer, som sikrer en korrekt medicinhåndtering. Tilsynet vurderer, at ledelsen er optagede af at sikre kontinuitet og stabilitet i personalegruppen. Der arbejdes målrettet med strategier i forbindelse med rekruttering og fastholdelsen af nye medarbejdere, og samtidig har ledelsen relevant fokus på sygefravær, især de teams, hvor der er en del langtidssygdom. Endelig er det tilsynets, at det interne samarbejde er kendetegnet ved åbenhed og dialog, og af et godt informations- og kommunikations flow. Der arbejdes målrettet med arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold, og der er gode muligheder for kompetenceudvikling. Det er således tilsynets, at ledelsen har et godt fokus på kompetenceudviklingsområder, som kan styrke den samlede kompetence- og kvalitetsudvikling på Kløverengen. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der i to teams, hvor borgerne er ældre med tiltagende somatiske lidelser, er en del langtidssygefravær, og at ledelsen har iværksat relevante initiativer i relation til dette. Anbefalinger Tilsynet gav ikke anledning til nogen anbefalinger. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Kløverengen 72 og 84, 2625 Vallensbæk Ledere Kim Schørling og Pia Dylov Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 og 108. Firmaet og Cafeen er en del af tilbuddet på Kløverengen og er godkendt efter henholdsvis SEL 103 og 104. Disse tilbud beskrives i to særskilte tilsynsrapporter. Antal pladser og belægningsgrad Kløverengen 72 har 24 pladser efter SEL 107 Kløverengen 84 har 16 pladser efter SEL 108 Takst pr. døgn Ifølge leder er taksten pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Kløverengen 72 s målgruppe er yngre mennesker i aldersgruppen år ved indflytningen og har svære sindslidelser samt eventuel en dom til behandling. Kløverengen 84 s målgruppe er i aldersgruppen år med svære sindslidelser. 3

5 Fælles for begge målgrupper er, at de har psykosociale handicap, og størstedelen har mange og lange indlæggelser i behandlingspsykiatrien bag sig. Målgrupperne har som hovedregel behov for medicinsk behandling med individuelle behov for psykosociale indsatsformer som supplement til den medicinske behandling.(kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Kløverengen 72 har 24 ansatte medarbejdere: 17 socialpædagoger 1 kok 1 køkkenassistent 1 tjener 4 pædagogmedhjælper Derudover 2 pædagogstuderende Kløverengen 84 har 14 ansatte medarbejdere: 10 social og sundhedsassistenter 1 pædagog 3 pædagogmedhjælpere Derudover 2 sosu-elever Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Fredag den 4. november kl Deltagere i interviews Ledelse: Administrativ leder Kim Schørling, ansat i 1998, uddannet pædagog suppleret med lederuddannelse. Faglig leder Pia Dylov, ansat siden 2004, uddannet afspændingspædagog suppleret med lederuddannelse. Medarbejdere: Beboere: Teamkoordinator, uddannet pædagog, ansat 4 år. Medarbejder, uddannet pædagog, ansat 5½ år. Medarbejder, udannet pædagog, ansat 5 år. Medarbejder, uddannet pædagog, ansat 2½ år. Teamkoordinator, udannet SOSU assistent, ansat 13 år. Medarbejder, uddannet SOSU assistent, ansat 2½ år. Medarbejder, SOSU assistent, ansat 1 ½ år Medarbejder, uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, ansat 4½ år. Medarbejder, uddannet idrætspædagog, ansat 2 ½ år Borger, boet på Kløverengen 72 i 4 år. Borger, boet på Kløverengen 84 i 4½ år. Borger, boet på Kløverengen 72 i 4 år. Borger, boet på Kløverengen 84 i 13 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Administrativ og faglig leder Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE Forvaltning) 4

6 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn 18. januar 2011, gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at Kløverengens gamle hjemmesider slettes fra internettet, således at det kun er Kløverengens nye hjemmeside, der er tilgængelig på nettet. Ledelsen oplyser, at de gamle sider er slettet fra nettet samt at den nye hjemmeside vil blive opdateret primo Intentionen er, at Kløverengen skal have en hjemmeside, som i højere grad end den nuværende henvender sig til yngre borgere. 2. Tilsynet anbefaler, at ledelsen afdækker medarbejdernes behov for at få mere viden om borderline lidelser. Ledelsen oplyser, at flere teamkoordinatorer har været til inspirations konference i Århus omkring borderline. Kløverengen afholder den 23. november en temadag med emnet borderline. Psykolog/psykoterapeut Karin Dyhr er indbudt til temadagen. Derudover har koordinator Henrik Chronholm afholdt en temadag om borderline. Klage over magtanvendelse. Ledelsen oplyser, at en borger har klaget over en hårdhændet behandling i forbindelse med en magtanvendelse. Klagen resulterede efter endt behandling med en påtale til de to implicerede medarbejdere. Ledelsen har efterfølgende sat fokus på den forebyggende indsats i det daglige arbejde. Som en del af beboernes ydelseskatalog, vil borgerne fremover blive spurgt om, hvilke reaktioner borgeren har, når pågældende føler sig presset. Endvidere skal det ligeledes fremgå af ydelseskataloget, hvordan personalet bedst hjælper borgeren i disse situationer. Klager over PBS. Ledelsen oplyser, at beboerne ikke kan betale husleje over PBS, og at flere beboere har klaget over dette. En beboer er forsøgsvis oprettet som test bruger med henblik på at afprøve om systemet virker. Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på anbefalingen om at slette Kløverengens gamle hjemmeside. Ledelsen har desuden perspektiver for udvikling af hjemmesiden. Tilsynet vurderer desuden, at ledelsen har fulgt op på anbefalingen om at få afdækket medarbejdernes behov for mere viden om borderline lidelser ved at få team koordinatorerne på inspirations konference, samt ved at afholde temadage om emnet. Endelig vurderer tilsynet, at ledelsen har handlet relevant i forbindelse med en klage over magtanvendelse ved at sætte det forebyggende aspekt i fokus Opfølgning fra andre tilsyn Kløverengen har haft brandtilsyn i 2011 og skulle ved den lejlighed rydde op i sikringsrummet, da det ikke er tilladt at opbevare ting i sikringsrummet. 5

7 Tilsynet observerede ved rundvisningen, at sikringsrummet er ryddet. Levnedsmiddelstyrelsen har i maj været på tilsyn i Cafeen og samtlige køkkener i Kløverengen 72 og 84, hvor alle enheder modtog en elitesmiley. Det nyindrettede industrikøkken i 84 blev ved samme lejlighed godkendt til produktion. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.3 Fysiske rammer Kløverengen ligger i et beboelsesområde og består af to selvstændige huse. Kløverengen 72 er bygget i 2004, er i et plan og har fire længer, der danner rammen om en atriumgård. Tre af længerne rummer 24 boliger på 34 m2, alle boliger har bad og toilet. To af længerne har fælles køkken/alrum. De to øvrige længer rummer administrationen, mødelokaler, medicinrum og Cafeen. Cafeen er hyggeligt indrettet med pæne møbler, billeder og flotte bordpendler udsmykket med små røde sodavandsflasker. Cafeens to afdelinger fremstår indbydende og venlige. Kløverengen 84 er bygget i 1998, er i et plan. Huset har de 16 boliger fordelt i hver sin ende af huset. Boligerne er på 32 til 38 m2 og har alle eget bad og toilet. Midten af huset indeholder fælles køkken/alrum, et nyindrettet produktionskøkken og faglig leders kontor. Kælderen er indrettet med et øvelokale og lydstudie. Tilsynet observerer, at begge huse er hyggeligt og rart indrettet med billeder på væggene på fælles arealerne og i gangene. Der er desuden indrettet en lille sofagruppe i et af husene, hvor borgerne kan gå hen og slappe af sammen uden at skulle være i fællesarealerne. Ledelsen oplyser undervejs, at fælles arealerne i 84 står foran en renovering og at den ene væg i den forbindelse får installeret en elektronisk billedvæg, hvor motiverne fx kan være billeder fra borgernes ferier. Faglig leder er fornyligt rykket over til et større kontor i 72. Årsagen til flytningen er, at kontoret i 84 ikke kunne rumme personalemøder. Kontoret i 84 er imidlertid bibeholdt, og faglig leder arbejder dagligt i nr. 84 for fortsat at være synlig i forhold til medarbejderne. Tilsynet får fremvist en bolig i 72. Boligen er for nyligt blevet fraflyttet og er ved at blive sat i stand. Den er lys og godt disponeret med en halvvæg fra gulv til loft, som giver en fornemmelse af at indeholde to rum. Badeværelset er pænt og rummeligt. Der er udgang til egen terrasse. I nr. 84 ser tilsynet to boliger. Den ene er fraflyttet og er også ved at blive sat i stand. Den indeholder to rum og et stort badeværelse. I den anden viser borgeren tilsynet sin bolig frem. Han er lige i gang med at vaske. Han har nemlig fået en vaskemaskine, så han vaske, når han har brug for det. Borgeren er en ældre borger. Han har selv indrettet boligen i overensstemmelse med alder og interesser. Rengøring og hygiejne fremstår i begge huse både på fælles arealer og boliger meget tilfredsstillende. Atriumhaven har små bøgehække, så borgerne kan bruge haven med mulighed for at trække sig tilbage. Der er etableret et stort udendørs køkken med grill udenfor Cafeen. På vej fra 72 til 84 ser tilsynet det ny opførte aflåste 6

8 cykelskur, som Firmaet har opført. Mellem de to huse ligger et lille drivhus, hvor borgerne fra 84 dyrker grøntsager i sæsonen. Planen er, at borgerne i 84 på sigt skal blive selvforsynende med grønsager fra drivhuset. Alle udendørs arealer fremstår pæne og velholdte. Borgerne giver under interviewet udtryk for tilfredshed med deres boliger og fælles arealerne. En beboer fra 84 klager dog over, at der kun er et varmeapparat i hendes bolig. Det ene apparat har svært ved at varme boligen op, når det er rigtig koldt udenfor. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen. Der er både på de inden- og udendørs fælles arealer tænkt på borgernes individuelle behov, og det er tilstræbt, at Kløverengen skal fremstå som borgernes hjem og ikke som en institution. Tilsynet vurderer desuden, at både inden- og udendørs arealer fremstår velholdte og nydelige, ligesom rengøringsniveauet er tilfredsstillende. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Kløverengen beskriver på deres hjemmeside deres værdigrundlag, som grundlæggende tager afsæt i FN s handicapkonvention 2006, som værende; faglighed, ansvar og respekt. På hjemmesiden beskrives desuden Kløverengens menneskesyn, der er helhedsorienteret. Helhedssynet handler om balanceren mellem beboeren som selvstændigt individ med egne ønsker og behov, og beboeren som afhængig af andre mennesker og som en del af et fællesskab. Den pædagogiske metode og referenceramme på Kløverengen tager afsæt i en recovery orienteret tankegang, hvor den bærende tanke er, at det er muligt for borgeren trods en svær sindslidelse at komme sig helt eller delvist. Udgangspunktet bliver taget i den enkelte borgers ønsker, drømme, behov, livssituation og udviklingsparathed. Grundlæggende for den recovery orienterede støtte er, at borgeren selv er med til at udvikle strategier, mål og delmål for livet. Det understøttes af de små skridts strategi, hvor små forandringer systematiseret observeres og danner grundlag for udarbejdelse af en personplan, der sætter rammen for den pædagogiske indsats sammen med borgeren. En medarbejder og leder giver uafhængigt af hinanden det samme ex på de små skridt strategi, hvor en borger under tilsynet sidder i fællesrummet med nogle andre beboere og en medarbejder. Da borgeren ser lederen komme gående sammen med tilsynet, henvender hun sig til lederen og fortæller, at hun gerne vil flytte over i den ledige bolig, som er større end hendes nuværende. Både medarbejderen og lederen fortæller, at borgerens ønske vil blive fulgt op af en samtale, hvor økonomi, fordele og ulemper ved en flytning gennemgås med borgeren. Derefter kan der tages en beslutning om en flytning. En anden medarbejder gier et andet eksempel på de små skridts strategi. Det handler om en borger, som på grund af angst ikke har været udendørs i flere år. Borgerens ønske er at kunne magte at gå ned i det lokale center. Delmålet er at begynde med at gå små ture i mørke, dernæst at turene udvides til at blive længere og forgå i dagslys. På baggrund af disse delmål er det hensigten, at borgeren kan få indfriet sit ønske om at kunne gå ned i det 7

9 lokale center. Mange af borgerne har lange indlæggelser i behandlingspsykiatrien bag sig og har derfor ofte ikke noget, eller kun et sparsomt netværk. Fællesskaber opfattes derfor som vigtige i forhold til udvikling af sociale kompetencer, ligesom det at turde komme ud af isolationen er et mål i sig selv. Beskæftigelse anvendes som en proaktiv indsats, hvor troen på handling giver borgeren en mulighed for ikke kun at opfatte sig selv som en sindslidende klient men mere som en medborger, der har en sindslidelse. Som led i denne identitetsdannelse tilbydes borgerne individuel beskæftigelse i Firmaet eller Cafeen. Når borgeren påbegynder beskæftigelse, indgås en arbejdskontrakt, hvor borgerens ønsker og mål defineres. Borgeren får samtidig en jobmentor, som hjælper med at identificere og prioritere mål, ønsker og valgmuligheder. Udviklingsmålene i arbejdskontrakten bliver fulgt op hver 3. måned sammen med en mentor og kontaktpersonen for eventuelt at justere målene, og for at dokumentere rehabiliteringsindsatsen. Under interviewet med medarbejderne fortæller de om den effekt det har på borgerne, når borgerne får arbejdstøj med firmalogo, deltager i firmaudflugter og forskellige andre arrangementer. Medarbejderne oplever klart, at borgernes identitet gennem en proces langsomt ændres fra at se sig selv som værende klient, til at se sig selv som en medborger. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov, og helt forankret i personalegruppen. Der arbejdes med en Recovery orienteret tilgang og med social rehabilitering, hvor borgernes individuelle ønsker, behov, livssituation og identitet understøttes. Dette med henblik på at skabe muligheder for gennem små skridt at komme sige helt eller delvist Pædagogiske planer Alle borgere får udarbejdet et Ydelseskatalog for den pædagogiske indsats, der iværksættes ved ophold på Kløverengen. Ydelseskataloget sammenspiller med 141-handleplanen. Ydelseskataloget er således medarbejdernes arbejds- og styringsredskab samt til brug for evaluering af 141-handleplanen. Ydelseskataloget udarbejdes af kontaktpersonerne, og evalueres hver 3. måned. Nogle gange deltager borgeren i udarbejdelsen af ydelseskataloget, og borgerne motiveres til at gennemlæse kataloget. Derudover sker der en evaluering af arbejdskontrakter, som udarbejdes sammen med borgerne. Her har mentorerne ansvaret for hver 3 måned at evaluere denne sammen med borgeren. Som led i den recovery orienterede indsats udarbejdes der sammen med borgerne personplaner, som fungerer som borgernes eget redskab i forhold til egen rehabilitering. I personplanerne beskriver borgerne egne mål og delmål i recovery processen. Medarbejderne kan støtte borgerne i arbejdet med personplanerne, men det er borgeren der afgør, hvorvidt medarbejderne skal delagtiggøres i personplansarbejdet. Personplanen er overordnet inddelt i tre dele: Ønsker for dit liv, Måden jeg når mit/mine mål Evaluering 8

10 De tre dele leder beboeren igennem først en definering af sine ønsker, herefter en konkretisering af, hvordan han/hun når sit/sine mål, og endeligt en evaluering af, hvordan det går med at nå målet. Personplanen er borgerens egen plan, som borgeren selv bestemmer over, hvordan og hvornår han/hun vil arbejde med denne. Kløverengens medarbejdere opfordrer borgeren til at arbejdede med planen, da den er et brugbart redskab til dels at sætte sig nogle mål for egen udvikling og dels er med til at vise udvikling i beboernes recoveryproces. Det afgørende er dog borgerens egne ønsker om at arbejde med personplanen. Det er medarbejdernes opgave at støtte borgerne i deres ønsker og mål, som de ses nedskrevet i personplanerne og generelt. Medarbejdernes rolle er at være håbbærere, som hele tiden fremhæver de muligheder og små fremskridt, som borgerne tager. Personplanerne fungerer således som et dynamisk redskab, som borgeren kontinuerligt justerer til egne ønsker for udvikling. Ifølge medarbejderne indeholder personplanerne nogle gode spørgsmål, der indbyder til dialog og refleksion mellem borger og medarbejder. Siden sidste tilsyn har der været afholdt en temadag om personplaner for at fastholde fokus på dem. Borgerne fortæller, at de selv, evt. i samarbejde med en medarbejder, laver deres personplaner, og at de er glade for den kontakt, de har til deres kontaktpersoner. Det er således næsten altid, at medarbejderne involveres i arbejdet med personplanerne. Det er borgernes klare oplevelse, at medarbejderne er gode at tale med om personplanerne og at de får den støtte, som de har brug for i forhold til at opnå de stillede mål. Alle de borgere, som tilsynet taler med, kan se, at der er sket en positiv udvikling mens de har boet på Kløverengen. Én er fx begyndt på VUC, en anden er også begyndt på VUC og arbejder 10 timer om ugen. En tredje arbejder både på kontoret og i cafeen. Alle borgere har både en personplan og et ydelseskatalog. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en målrettet indsats, som dokumenteres gennem ydelseskatalog. Derudover udgør beboernes eget redskab; personplanerne et væsentligt redskab i beboerens recoveryproces. Det er desuden tilsynets, at de beboere, som tilsynet taler med, oplever positiv udvikling og at personalet bidrager til denne udvikling på en god måde. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Alle borgere på Kløverengen tilbydes som udgangspunkt beskæftigelse og aktivitet i Firmaet og Cafeen ved indflytningen. Ikke alle borgere er imidlertid parate til at indgå i en beskæftigelse ved indflytningen. Medarbejderne fokuserer på at motivere borgerne til at deltage i arbejdet, for herigennem at bryde isolationen og indgå i det daglige fællesskab. Hvis borgerne ikke er parat til beskæftigelse, tilbydes borgerne andre aktiviteter, som på sigt skal bidrage til, at de kan tage beskæftigelse, indgå i et 9

11 uddannelsesforløb eller blot bryde isolationen. I Kløverengen 72 oplyser medarbejderne, at de forsøger at motivere ny indflyttede borgere til at deltage i arbejdet. Langt de fleste af borgerne i 72 er i beskæftigelse. Beskæftigelsesgraden og hyppigheden er individuelt tilrettelagt efter den enkeltes parathed, motivation og ydeevne. Medarbejderne fortæller, at nogle borgere skal have særlig hjælp til at indgå i de daglige aktiviteter, det kan fx være hjælp til at stå og fastholde aftalerne i arbejdskontrakten. Hvis borgerne skal have hjælp til at stå op eller udfordringer af anden karakter, er det kontaktpersonen i huset, som hjælper dem. Cafeen er et aktivitets tilbud for Kløverengens borgere og eksterne dagbrugere. Der er for tiden i alt 17 borgere i beskæftigelse, hvoraf de 3 er dagbrugere. Borgerne samarbejder omkring driften af cafeen med kokke og pædagoger. Cafeen holder åbnet fra kl og kan bruges af borgere fra husene og udefrakommende borgere og er ligeledes initiativtager for forskellige arrangementer, som bowling, biografturer etc. Der er ved indgangen til Cafeen ophængt oversigter for arrangementer i november og december. Medarbejderne fortæller, at de gennem intensivt arbejde motiverer borgerne til at deltage i fælles arrangementer, som fester, udflugter og fysiske udfoldelser. Cafeen har etableret en løbeklub, hvor borgerne kan deltage. Medarbejderne løber med og løber også selvom der en dag ikke deltager nogen borgere for herigennem at synliggøre kontinuiteten i aktiviteten. En medarbejder redegør for hvordan en borger, der lider af socialfobi er blevet en del af Cafeens arbejde og arrangementer 3 gange om ugen gennem motiverende samtaler og aktiv brug af personplanen. Borgeren bliver desuden støttet i at komme i Cafeen. Dette sker ved at en medarbejder går en tur med borgeren, inden han skal møde, da han ikke formår at gå direkte ind i Cafeen. Tilsynet taler med en borger, som arbejder 10 timer om ugen i Cafeens køkken og 12 timer om ugen på VUC. Han giver udtryk for at være glad for sit arbejde i Cafeen og sine timer på VUC. En anden borger fortæller, at hun også arbejder i Cafeen, hvor hun dækker borde og rydder op. Desuden arbejder hun i Kløverengens administration med forfaldent kontorarbejde blandt andet ordner hun løn. Hendes personplan skal snart revideres, hvilket formentlig indebærer flere timer i Cafeen. Også hun giver udtryk for tilfredshed med sin hverdag. I Kløverengen 84 er 4 ud af 16 borgere i beskæftigelse. Målgruppen er ældre borgere og derfor er arbejdet med borgerne oftest mere relateret til personlig udvikling, fastholdelse af allerede erhvervede færdigheder, skabe og bibeholde gode relationer samt pleje. Huset havde dagen før tilsynet et havemøde om, hvordan haven skal se ud, når det igen er sæson. Bag mødet ligger intentionen om at fastholde fællesskabet og gode relationer i huset samt at motivere borgerne til deltagelse i havearbejdet. To borgere fortæller, at de begge er glade for at bo på Kløverengen 84. Den ene borger fortæller, at hun ikke har overskud til at arbejde, men at hun dagligt går ture, er til gymnastik en gang ugentligt og ofte besøger sin familie. Den anden borger er ugentligt til EDB på Korsagergård og desuden til EDB i ældresagen to gange om ugen. Under rundvisningen til øvelokalet fortæller lederen, at flere borgere anvender lokalet og at der er dannet et band Kløverbanden bestående af 2 borgere fra Kløverengen samt af 3 eksterne borgere. De mødes jævnligt for at spille musik. 10

12 Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes et rigt og varieret udbud af aktiviteter i daglig dagen, som er tilpasset den enkeltes borgers individelle behov. Det er endvidere tilsynets, at den daglige beskæftigelse indgår som en væsentlig del af borgernes recovery proces, og at der ses gode resultater af den pædagogiske indsats Medindflydelse og kommunikation Som et væsentligt element i den recovery orienterede tilgang og i social rehabilitering indgår der en tro på, at borgeren har mulighed for at (op)øve evnen til at have indflydelse på eget liv og hverdag. Gennem relations arbejde er der derfor fokus på at understøtte borgerens udvikling og skabe bevidsthed om, at de er selvstændige og myndige mennesker. Dette sker på mange planer i arbejdet på Kløverengen. Lederen giver som ex opførelsen af det aflåste cykelskur, som borgerne ønskede, og som Firmaet efterfølgende byggede. Et andet ex er to borgere, som er fraflyttet Kløverengen til egne boliger og påbegyndt uddannelse. Et tredje ex er ændringen i aftensmenuen, som beboerne var utilfredse med. Det er alle eksempler på, at borgerne som en del af processen bliver bevidste om, at de har indflydelse på eget liv, og begynder at udøve deres indflydelse. I en magtanvendelse, hvor borgeren klagede over hændelsen tog lederen efterfølgende en samtale med borgeren. Under samtalen gav borgeren udtryk for, hvordan han fremover ønsker, at personalet skal agere, hvis borgeren føler sig presset. Dette er blevet beskrevet i borgerens ydelseskatalog. Medarbejderne oplyser, at der er kommet syv nye borgere, og at de skal inddrages i mødeaktiviteterne og støttes i bevidstheden om, at de har indflydelse på eget liv og hverdag. På det formelle plan har cafeen en bestyrelse, som afholder 2 halvårlige møder. De drøfter arrangementer for den kommende tid. De har fx besluttet at arrangere en tur til London. Der afholdes beboermøder i 72 og 84, hvilket sker når der er behov. P.t. sker det ca. 2 gange om året. Der er altid mulighed for at borgerne kan indkalde til flere møder ved behov. Ud over beboermøderne afholdes der ad hoc møder, som festmøder, havemøder, feriemøder etc. Borgerne bekræfter de halvårlige beboerrådsmøder. De giver et ex på et emne, som er blevet drøftet på et møde i nr. 84 omkring en medarbejder der blev fyret. Borgerne er utilfredse over fyringen, som de mener, dækker over en anden grund end udmeldte. De har efterfølgende klaget til lederen og Helle Madsen i Ishøj Kommen. Adspurgt svarer borgerne samstemmende, at de mener at have indflydelse på eget liv. Tilsynet vurderer, at borgerne er sikret formel indflydelse og medbestemmelse, og at indflydelse på eget liv og hverdag indgår som væsentlige elementer i den sociale rehabiliteringsproces og recoverytilgang Sundhed, kost og motion Ledelsen oplyser, at Kløverengen ikke har en kostpolitik. Årsagen til dette skal ses med baggrund i hele rehabiliterings filosofien, hvor borgere skal motiveres 11

13 til at foretage sunde valg. Ledelsen oplyser, at der fra 1. februar blev etableret en madordning for borgerne, som 90 % af borgerne deltager i. Borgerne kan vælge mellem tre forskellige typer madordninger, alt efter om de ønsker at vælge fuld kost eller vælge et eller to måltider fra. Borgerne kan komme i Cafeen og spise måltiderne eller hente maden og spise maden i deres bolig og endelig kan borgerne få maden bragt. Cafeen producerer al maden i samarbejde med kokken og borgerne. Der tilberedes et varieret udbud af mad som spænder fra traditionel dansk mad med sovs og kartofler, hallah kost til sund kost. Det er altid mulighed for at vælge en sund menu. Borgerne har også mulighed for selv at tilberede deres måltider i husenes fælleskøkkener. Medarbejderne i nr. 84 fortæller, at der bliver talt meget om sund kost i huset, og at det er positivt at borgerene selv kan vælge deres menu. Der nævnes et eksempel på, at borgerne tidligere fik fredagsslik i fællesrummet, men at det nu er erstattet med sunde alternativer. Medarbejderne beskriver, at det dog ikke forhindrer borgerne i selv at købe kager, chips mm. I forlængelse heraf fortæller medarbejderne om dilemmaet, hvor der kan være borgere, hvis livskvalitet ligger i at spise, og her må medarbejdernes indsats foregå i respekt for det enkelte borgers valg og livssituation. Medarbejderne prøver derfor at motivere borgerne til et sundere valg, uden løftede pegefingre. I nr. 84 deltager borgerne to gange om ugen i et af Ishøj Kommunes motionstilbud på plejehjemmet Torsbo. Tilbuddene er yoga og gymnastik. Udover at borgerne er glade for at komme af sted, har det også afstedkommet etablering af flere venskaber. Som en del af Cafeens tilbud kan borgerne indgå en løbekontrakt, hvor de løber sammen med personalet. Erkendelsen er, at den positive effekt med fornyet energi af motionen vil motivere borgerne til at selv at sætte fokus på sund kost og motion. Medarbejderne oplyser desuden, at en anden positiv effekt af løbekontrakterne er, at løbeturene kan bidrage til en egentlig etablering af sociale netværk for borgerne. Under interviewet fortæller en borger, at hun deltager i motionstilbuddet på Torsbo to gange om ugen og er meget glad for det dels fordi hun får rørt sig dels fordi hun møder nye mennesker. Borgerne giver udtryk for, at de er opmærksomme på vigtigheden af sund kost og motion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne støtter og motiverer borgerne i forhold til at foretage sunde valg og dyrke motion, og i forlængelse heraf styrke borgernes sociale netværk Sprogbrug og omgangsformer Medarbejder oplyser, at der generelt er en god sprogbrug og omgangsform på Kløverengen. Udgangspunktet er, at personale og borgere er ligeværdige, og at tilgangen er positivt anerkendende og respektfuld. Som en medarbejder udtaler Vi taler med borgerne og ikke til eller om borgerne. 12

14 I tilfælde af, at en medarbejder bryder den respektfulde og ligeværdige dialog med borgeren eller med en kollega, er der en kultur for at man tager det op og taler om det. I nr. 84 kan der opstå konflikter og beboerne kan blive grove i munden. Når der opstår konflikter, tager personalet det enten op i fællesskab eller individuelt med borgerne, hvilket afhænger af konfliktens indhold. Medarbejderne oplever det ikke som et stort problem og forklarer, at borgerne har boet sammen i mange år og fungerer som en familie, hvor der fra tid til anden kan opstå konflikter. Personalet har fx som en forebyggende eller afledende foranstaltning etableret en sofagruppe med fjernsyn i en af enderne af huset. Her kan en eller flere borgere, der har brug for mere ro end fællesrummet kan give, få mulighed for fred. Medarbejderne oplever ikke, at der er problemer med sprogbrug og omgangsform i nr. 72. Borgerne trækker sig som oftest tilbage, hvis der opstår en konflikt. Tilsynet observerer under rundvisningen i begge huse, at der eksisterer en god og anerkendende kommunikation mellem personalet og borgerne. Undervejs møder tilsynet borgere, som ledelsen har korte samtaler med. Det efterlader et indtryk af, at ledelsen har et godt kendskab til og god kontakt med borgerne Borgerne i nr. 72 giver udtryk for, at de oplever et godt sprogbrug i huset og at de oplever at blive hørt. En borger fortsætter, at hvis en borger har det dårligt så kan det ske, at man kommer til at sige noget, som bagefter bliver fortrudt. Når det sker, er personalet gode til at hjælpe med at få løst situationen, hvis der er brug for det. Borgerne i nr. 84 fortæller, at der i huset er en borger, som larmer meget. Ellers synes, at der bliver talt pænt sammen. Tilsynet taler efterfølgende med ledelsen omkring borgernes udtalelse i nr. 84. Ledelsen giver en tilfredsstillende forklaring på borgerens situation. For at imødekomme de øvrige borgere er der desuden etableret en sofagruppe væk fra fællesrummet, hvor der er mulighed for mere fred. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en respektfuld, anerkendende og ligeværdig kommunikation og omgangsform mellem medarbejdere og borgere, hvilket er i overensstemmelse med Kløverengens værdier Medicinhåndtering Kløverengens medicinhåndtering er nøje beskrevet i personalehåndbogen, ligesom der forefindes kvalitetsstandarder for medicinhåndtering. Alle teammedarbejdere samt faste vikarer modtager ved ansættelsen et grundkursus i medicinhåndtering. Kurset giver kompetence til at uddele doseret medicin samt PN medicin. Borgernes medicinskemaer er registreret i EKJ med borgerens navn og CPR.nr. Derudover indgår navnet på medicinen, styrke og dosering samt indtagelsestidspunkt, samt dato for overførsel af medicinordination og navn på den medarbejder, der har overført ordinationen. Utilsigtede hændelser bliver indberettet i EKJ. Leder oplyser, at der har været 559 utilsigtede hændelser svarende til en fejlprocent på 1,36 for omkring udleveringer. De utilsigtede hændelser er ofte for sen medicinudlevering eller ikke indtaget medicin. Tilsynet får udleveret 13

15 oversigten med utilsigtede hændelser. Medarbejderne oplyser at være bekendt med reglerne om korrekt medicinhåndtering. Medarbejderne oplyser desuden, at det udelukkende er personalet fra teamene, som uddeler medicin. Kløverengen har fået medicinrum, hvor medarbejderen, som skal udlevere medicin kan sidde uden forstyrrelser og gøre medicinen klar samt registrere i EKJ. Tilsynet observerer, at medicinen opbevares i aflåst medicinskabet. Medicinen i skabet er opbevaret med klare markeringer om, hvilken medicin den enkelte borger skal have. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering, ligesom der findes kvalitetsstandarder for området. Derudover er det tilsynets, at der er indarbejdet relevante sikkerhedsmæssige procedurer, som optimerer en korrekt medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Medarbejderne oplyser, at de kender reglerne omkring magtanvendelse og procedure vedrørende indberetning af magtanvendelser. I forbindelse med ansættelse forventes medarbejderne at sætte sig ind i de nedskrevne regler for magtanvendelser samt procedurer vedr. indberetning. Medarbejderne oplyser, at der er få magtanvendelser på stedet, hvilket skal ses i sammenhæng med det konfliktforebyggende arbejde der foregår. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kender reglerne omkring magtanvendelser og procedurerne vedr. indberetning. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Leder oplyser, at virksomhedsplanen er den overordnede et ramme for Kløverengens arbejdet. Virksomhedsplanen er 2 årige og beskriver de indsatsområder, som stedet internt skal arbejde med gennem 2011 og Indsatsområderne er; at få flere borgere med sindslidelser i arbejde, at oprette flere akutboliger, at udvikle det recovery orienterede miljø samt at formidle Kløverengens arbejde. Lederen oplyser, at indsats områderne er godt i gang med at blive implementeret. Kløverengens værdier, mission og vision bliver ligeledes beskrevet i planen I kvalitetsstandarderne det beskrevet, hvilket serviceniveau en borger på stedet kan forvente. Der findes kvalitetstandarder for kommunikation, medicin og visitation. Standarderne revideres hver andet år. Personalepolitikken er fra 2010 og skal revideres. Ledelsen afventer imidlertid at Ishøj Kommune vedtager den generelle personalepolitik, som forventes at være mere værdibaseret end tidligere. Den eksisterende personalepolitik er en god håndbog til allerede ansatte og nyansatte. Tilsynet vurderer, at rammerne for arbejdet på Kløverengen, som udgøres af en virksomhedsplan, kvalitetstandarder samt en personalepolitik, er 14

16 velbeskrevne Belægning Ledelsen oplyser, at der er to ledige pladser. Lederen oplyser endvidere, at de kan mærke, det er blevet sværere end tidligere at få besat ledige pladser. Derfor er et af indsatsområderne at få formidlet arbejdet, de gode historier til andre interessenter og aktører indenfor det social- og distriktspsykiatriske område. Dette formidlingsarbejde sker i samarbejde med Kommunikationsafdelingen i Ishøj Kommune. Tilsynet vurderer, at Kløverengen målrettet arbejder for at få besat ledige pladser Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Ledelsen oplyser, at der igen er stabilitet i personalegruppen efter en relativ høj udskiftning i For at bibeholde stabiliteten i personalegruppen har ledelsen fokus på rekruttering og fastholdelse af nyansatte medarbejdere. I rekrutteringsfasen har ledelsen følgende opmærksomheds punkter; psykisk robusthed samt omhyggelighed med at informere en kommende medarbejder om indholdet i arbejdet og om den pædagogiske referenceramme. På trods af bestræbelserne har det vist sig, at flere nyansatte medarbejdere har haft andre forventninger til arbejdet end praksis, og har derfor valgt at stoppe. Som konsekvens heraf har ledelsen valgt at ansætte nye medarbejdere som vikarer i en periode, inden de tilbydes fastansættelse. Som en del af introduktionsprogrammet får alle nyansatte en mentor de første fire måneder af ansættelsen. En nyansat fortæller under interviewet, at introduktionsprogrammet og mentorordningen fungerer rigtig godt. Hun oplever, at være blevet taget godt imod og passet godt på i det daglige arbejde. Leder oplyser, at sygefraværet fra årsskiftet til og med oktober samlet ligger på 15, 6 %, fordelt på 6, 4 % korttids sygdom og 9, 2 % langtidssygdom. Team 1 og 2 tegner sig for en del langtidsfravær. Korttidssygdom fordeler sig jævnt i de øvrige team. Tilsynet får udleveret sygefraværsstatistikken for fordelt på korttids- og langtidssygdom Ledelsen har generelt fokus på sygefravær, men er specielt opmærksomme på team 1 og 2, da de har særlige udfordringer i forhold til deres målgruppe af ældre borger med tiltagende somatiske lidelser, som kræver flere løft. Ledelsen overvejer i den forbindelse at efteruddanne en medarbejder i løfteteknik, hvis en af de ansatte har en speciel interesse herfor fremfor fx at ansatte en ergoterapeut. Lederen forklarer, at der ikke vil være timer nok til en fuldtidsstilling for en ergoterapeut og vurderer, at det vil være bedre at anvende specialister på konsulentbasis, hvis der skulle være behov for mere viden. Tilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på at sikre kontinuitet og stabilitet i personalegruppen. Der arbejdes målrettet med strategier i forbindelse med rekruttering og fastholdelsen af nye medarbejdere, og det er tilsynets indtryk, 15

17 at ledelsen har fokus på sygefravær, især de teams, hvor der er en del langtidssygdom. Tilsynet bemærker, at der i to teams, hvor borgerne er ældre med tiltagende somatiske lidelser, er en del langtidssygefravær Internt samarbejde og kommunikation Ledelsen oplyser, at de videndeler i højere grad end tidligere for bedre at kunne supplerer hinanden i det daglige arbejde. Begge ledere udtrykker tilfredshed med den udvikling. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere har et ansvar for at opsøge relevant information. Informationen kommer gennem nyheds- og orienteringsmails, referater fra ledermøder og MED-udvalg samt i gennem den daglige kommunikation. Medarbejderne oplyser, at samarbejdet mellem husene og de forskellig teams fungerer godt. Der henvises til, at der er kommet mere ro på arbejdspladsen, og at man oplever en mere synlig ledelse. Den synlige ledelse er et væsentligt aktiv i forhold til det gode samarbejde, da det altid er muligt at få fat i en leder, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Medarbejderne har en oplevelse af at blive inddraget i små og store ting, hvilket giver en fællesskabsfølelse. Som en medarbejder udtrykker det Alle ved det samme. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde og informations flow bliver sikret gennem en synlig ledelse og gennem referater fra ledermøder og MED- udvalg samt nyheds og orienteringsmails Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Den seneste APV undersøgelse er netop afholdt. I den forbindelse har der været afholdt en temadag omkring resultatet. Både ledelse og personale oplevede en åben dialog på dagen i forhold til kritiske punkter i arbejdsmiljøet. Siden sidste APV var der nye medarbejdere tilstede, som også havde indlæg på dagen fx omkring brugen af almindelige opvaskemaskiner i husene contra industrimaskiner. Dette gav anledning til en drøftelse af grundtanken på Kløverengen om ikke at have institutionslignende forhold, men derimod have forhold som efterlader en følelse af noget hjemligt. Ledelsen oplyser, at han har meldt klart ud til personalet, at de er åbne overfor kritik og ønsker at få feedback for at styrke arbejdsmiljøet. Ledelsen oplyser, at evakueringsplanen skal revurderes. Der er ophængt brandinstrukser i husene og slukningsmateriale. Tilsynet vurderer, at Kløverengen arbejder målrettet omkring arbejdsmiljøet og sikkerhedsforhold dels gennem den nylig afholdte APV-undersøgelse dels gennem den kommende re af evakueringsplanen. 16

18 2.6.6 Kompetenceudvikling Ledelsen oplyser, at de prioriterer kompetenceudvikling hos medarbejderne. Ledelsen ønsker at have fokus på konflikthåndtering i den kommende fremtid, således at personalet får en klar af, hvornår en konflikt ikke længere er en pædagogisk opgave, men er blevet en politiopgave. Fokus i konflikthåndteringen er allerede på det forebyggende element, men spørgsmålet er, hvordan personalet skal forholde sig, når grænsen er nået. Til at sætte disse spørgsmål på dagordenen i det daglige arbejde, skal der afholdes en temadag, hvor en supervisor indenfor psykiatrien og en supervisor som selv været bruger af psykiatrien vil blive inviteret. På den førstkommende temadag den 15. november er temaet stemmehøring. Ledelsen oplyser, at der afholdes temdage 8 9 gange årligt. Borgerne har mulighed for at deltage i temadagene. Personalet har desuden supervision en gang om måneden. Kløverengen nr. 84 skal have udarbejdet en langtidsplan for de kommende ældre beboere. Det skal desuden afklares, hvor stor tyngden af pleje medarbejderne i teamet kan rumme. Langtidsplanen skal derefter implementeres ned gennem organisationen. Det står imidlertid allerede klart som en del af langtidsplanen, at det bliver nødvendigt at have en løfteinstruktør i huset. Huset samarbejder allerede med hjælpemiddelcentralen i Ishøj. Ledelsen vurderer, at der er overensstemmelse i mellem borgernes behov og personalets kompetencer. Medarbejderne oplyser, at ledelsen er lydhøre overfor ønsker om kompetence udvikling og at ledelsen er god til at finde relevante kurser, konferencer mm til at styrke kompetence udviklingen i personalegruppen. Som en medarbejder siger Vi kan få alle de kurser, som er relevante, men vi vil jo gerne være her i det daglige arbejde sammen med borgerne. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og at ledelsen har fokus på relevante kompetenceudviklingsområder, som styrker den samlede kompetenceudvikling i hele huset Eksternt samarbejde De eksterne samarbejdspartnere består af psykiatrien, pårørende samt kommuner/sagsbehandlere. Ledelsen oplyser, at samarbejdet med psykiatrien fungerer forskelligt. Samarbejdet med Psykiatrisk Center Glostrup er generelt blevet meget bedre siden sidste tilsyn. Der er aftalt to møder årligt omkring udskrivnings planer og udskrivningskonferencer omkring borgerne i nr. 72. I nr. 84 kommer distriktspsykiatrien en gang om måneden og taler med en eller to borgere. Det samarbejde fungerer fint. I forhold til samarbejdet med handlekommunernes sagsbehandlere omkring udarbejdelse af borgernes 141 handleplan er det også blevet bedre siden sidste tilsyn. Personalet tager sammen med borgeren ud til handlekommunen, hvilket understøtter Kløverengens bestræbelser om at af-institutionalisere borgerens tilværelse. 17

19 I samarbejdet med pårørende er det borgerens afgørelse, hvor meget det skal være. Mange af borgerne har gennem mange og lange indlæggelser afbrudt kontakten til de pårørende og har derfor svært ved at genoptage dem. Det kan give komplikationer i samarbejdet, da det måske ikke er klart for de pårørende, at personalet ikke kan tvinge en kontakt/samarbejde igennem. Personalet motiverer i stedet til at skabe en god relation mellem borgere og pårørende. Tilsynet vurderer, at der er fokus på det eksterne samarbejde, og på optimering af dette. Kløverengen tilstræber at få et så godt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere, herunder med de pårørende. 18

20 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ishøj Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 19

21 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver at at og evt. angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og som vil være relevant at følge op på ved det næste tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter forvaltningen i forlængelse af tilsynet og i den skriftlige rapportering anbefaler tilsynet kommunen at give et påbud. 20