Tilsynsrapport Ishøj Kommune. Kløverengen. Uanmeldt tilsyn Juni 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Kommune Kløverengen Uanmeldt tilsyn Juni

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Ishøj Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Kløverengen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Kløverengen er, at det er et yderst velfungerende og godt tilbud til borgere med en sindslidelse. Kløverengen er kendetegnet ved en god og kompetent ledelse og gode kompetente medarbejdere, og tilbuddet emmer af engagement og dedikation på alle niveauer. Når det gælder den pædagogiske referenceramme er det tilsynets, at Kløverengen meget fornemt arbejder med en individuel psykosocial rehabilitering for hver enkelt borger i tilbuddet og hvor sigtet er størst mulig recovery for hver enkelt. Det pædagogiske arbejde afspejler sig ligeledes i Kløverengens ydelseskataloger, som vidner om høj pædagogisk faglighed, grundighed og systematik. Det er yderligere tilsynets, at borgerne tilbydes en individuel og variereret hverdag, hvor de trives, og får den tryghed, som de har behov for. Tilsynet vurderer desuden, at borgerne har formel indflydelse og medbestemmelse. Dels på de mere overordnede beslutninger på Kløverengen og dels på deres eget liv og hverdag. Det er endvidere tilsynets, at der i begge huse (Kløverengen 72 og Kløverengen 84) eksisterer en god og fornuftig omgangstone. Hverdagen på Kløverengen er nødvendigvis ikke uden konflikter eller udfordringer, men personalet håndterer netop disse situationer som områder, hvor der kan skabes læring og udvikling for de involverede, hvilket understreger tilbuddets professionalisme og høje faglighed. Når det gælder det interne samarbejde på Kløverengen, er det tilsynets, at der også her eksisterer et højt niveau, og at tilbuddet er opmærksomt på, at et godt internt samarbejde kræver fortløbende engagement fra alle. I relation til sygefraværet bemærker tilsynet, at der i nogle teams er et forholdsvis højt sygefravær, hvilket tilsynet vil følge op på igen ved næste tilsyn. En del af forklaringen på dette, kan tilskrives borgergruppens sammensætning, og udfordringer i relation til denne. Det er tilsynets, at der er handler relevant ledelsesmæssigt på disse udfordringer i form af ansøgning om -, og siden bevilling af, yderligere ressourcer. Det er desuden tilsynets, at Kløverengen har en relevant procedure omkring magtanvendelser, hvor deres sigte er at arbejde pædagogisk forebyggende på området. Tilsynet vurderer desuden, at Kløverengen har relevante procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, og at praksis løbende vurderes, alt for at minimere risikoen for utilsigtede hændelser. Endeligt er det tilsynets, at de fysiske omgivelser er velegnet til tilbuddets målgruppe. Overalt på Kløverengen både nummer 72 og 84, tager de fysiske rammer sig indbydende og velholdte ud, ligesom tilbuddet byder på en rar og varm atmosfære. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker personalets flotte og rosende ord til ledelsen. 2. Tilsynet bemærker Kløverengens professionalisme ift. at tænke gode tanker i fælleskab, for at udvikle Kløverengen yderligere mod andre mulige pædagogiske tiltag. 3. Tilsynet bemærker, at der i nogle teams er et forholdsvis højt sygefravær, hvilket tilsynet vil følge op på igen ved næste tilsyn. Anbefalinger Ingen anbefalinger. Anbefaling om påbud Ingen anbefalinger om påbud. 2 Oplysninger Adresse Kløverengen 72 og 84, 2625 Vallensbæk Ledere Kim Schørling og Pia Dylov Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 og 108. Firmaet og Cafeen er en del af tilbuddet på Kløverengen og er godkendt efter henholdsvis SEL 103 og 104. Disse tilbud indgår ikke i denne tilsynsrapport. Antal pladser og belægningsgrad Kløverengen 72 har 24 pladser efter SEL 107 Kløverengen 84 har 16 pladser efter SEL 108 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn: Kr for SEL 107 Kr for SEL 108 Målgruppebeskrivelse Kløverengen 72 s målgruppe er yngre mennesker i aldersgruppen år ved indflytningen og har svære sindslidelser samt eventuel en dom til behandling. 4

6 Kløverengen 84 s målgruppe er i aldersgruppen år med svære sindslidelser. Fælles for begge målgrupper er, at de har psykosociale handicap, og størstedelen har mange og lange indlæggelser i behandlingspsykiatrien bag sig. Målgrupperne har som hovedregel behov for medicinsk behandling med individuelle behov for psykosociale indsatsformer som supplement til den medicinske behandling. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Ledelsen og administrationen består af: 1 faglig leder 1 administrativ leder 1 ekspeditionssekretær 1 fuldmægtig 1 kontorelev Kløverengen 72 har 24 ansatte medarbejdere: 17 socialpædagoger 1 kok 1 køkkenassistent 1 tjener 2 pædagogmedhjælper 2 pædagogstuderende Kløverengen 84 har 12 ansatte medarbejdere: 9 social og sundhedsassistenter 1 pædagogmedhjælpere 2 social- og sundhedselever Derudover er der ansat 4 medarbejdere i natteamet. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg D. 28. juni 2012 kl til Deltagere i interviews Ledelse: Faglig leder Pia Dylov, ansat siden 2004, uddannet afspændingspædagog suppleret med lederuddannelse. Medarbejdere: Beboere: Koordinator i Team 2, pædagog, ansat i 4 år Koordinator i Team 1b, sosu-assistent, ansat i 3 år Koordinator i cafeen, pædagog, ansat i 5 år Mentor i cafeen, omsorgsmedhjælper, ansat i 5 år Aktivitetsmedarbejder i Team 1a og 1b, ernærings- og husholdningsassistent, ansat i 5 år Beboer fra Team 2, boet på Kløverengen i 1½ år Beboer fra Team 2, boet på Kløverengen i 5 år Beboer fra Team 3, boet på Kløverengen i 4 år BDO gik selv rundt på Kløverengen 72, og på Kløvenengen 84 viste en medarbejder rundt. Tilsynsførende 5

7 Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og pædagog) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Sidste tilsyn medførte ingen anbefalinger Tilsynet har ingen kommentarer. 3.2 Fysiske rammer Kløverengen ligger i et nyere beboelsesområde og består af to selvstændige huse nummer 72 og 84. Kløverengen 72 er bygget i 2004, er i et plan og har fire længer, der danner rammen om en atriumgård. Tre af længerne rummer 24 boliger på 34 m2, alle boliger har bad og toilet. To af længerne har fælles køkken/alrum. Den sidste længe rummer administration, mødelokaler, medicinrum og Cafeen. Cafeen er hyggeligt indrettet med pæne møbler, billeder og flotte bordpendler udsmykket med små røde sodavandsflasker. Cafeen har desuden siden sidste tilsyn fået nyt gulv. Cafeens to afdelinger fremstår indbydende og venlige. Atriumgården har små bøgehække, så borgerne kan bruge haven med mulighed for at trække sig tilbage, ligesom der også er havemøbler, der indbyder til afslapning. Derudover er der også etableret et stort udendørskøkken med grill udenfor Cafeen. Tilsynet observerer, at Kløverengen 72 fremstår indbydende og hyggeligt indrettet, såvel ude som inde. Der er rent og ryddeligt overalt. Kløverengen 84 er bygget i 1998, er i et plan. Huset har 16 boliger fordelt i hver sin ende af huset. Boligerne er på 32 til 38 m2 og har alle eget bad og toilet. Midten af huset indeholder fælles stue/alrum, et nyindrettet produktionskøkken og et kontor. Kælderen er indrettet med et øvelokale og lydstudie. Kløverengen 84 har fået ny renoveret dele af deres fællesomgivelser. De har blandt andet fået en buffet, de har ommøbleret fællesstuen og fundet frem til en mere afskærmet tv-stue og der er nye beboervalgte farver på væggene. Derudover har Borgerne fra Kløverengen 84 et drivhus, hvor de dyrker egne grønsager i sæsonen. Det er planen, at de på sigt skal blive selvforsynende med grønt. Tilsynet observerer, at Kløverengen 84 fremstår indbydende og hygsomt indrettet, såvel ude som inde. Der er også her rent og ryddeligt overalt. Borgerne giver ved tilsynet udtryk for, at de er tilfredse med deres boliger og med fælles arealerne. Kløverengen er desuden aktuelt ved at etablere og indrette et nyt tiltag i form af en akutbolig i et gammelt mødelokale, i den ene længe i Kløverengen 72. 6

8 Tilsynet vurderer, at de fysiske omgivelser er velegnet til tilbuddets målgruppe. Overalt på Kløverengen både nummer 72 og 84, tager de fysiske rammer sig indbydende ud og tilbuddet byder på en rar og varm atmosfære. Rengøringsstandarden er god og tilfredsstillende. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Kløverengen beskriver på deres hjemmeside, at deres værdigrundlag tager afsæt i FN s menneskerettigheder fra 1948, i FN s handicapkonvention fra 2006, Ishøjs Kommunes værdigrundlag og et samlet skriv fra Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2005, hvori den danske socialpsykiatri har formuleret fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. Dette afspejler sig i Kløverengens pædagogiske referenceramme ved, at de arbejder helhedsorienteret ser det hele menneske og finder balancen mellem borgeren som et selvstændigt individ med egne ønsker og behov, og at borgeren er afhængig af andre mennesker, som en del af et fællesskab. Metodisk arbejder Kløverengen derfor med den psykosociale rehabilitering, hvor målet er, at borgeren opnår ny og værdifuld selvoplevelse, får sat egne mål og realiseret handlinger i egen interesse, som giver muligheder for nye roller og ny identitet, som medborger med rettigheder og pligter. Kløverengen fortæller derfor også på deres hjemmeside, at de gennem den psykosociale indsats tilbyder en bred vifte af hverdags, - fritids- og undervisningsaktiviteter samt muligheder for beskæftigelse både i og udenfor Kløverengen, således at den enkelte borger kan vælge, hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin måde til at komme sig. Netop sidstnævnte formulering at komme sig henviser til formålet med det hele Kløverengens sigte - at tilbyde et psykiatrisk botilbud med en pædagogisk referenceramme, hvor det enkelte menneske kan opnå mest mulig recovery fra sin sindslidelse. Kløverengens arbejder systematisk med dette, idet hver enkelt borger i tilbuddet har deres egen personlige plan, hvori der står deres individuelle mål og ønsker. Den personlige plan kan udarbejdes af borgeren alene eller i samarbejde med personalet. Personalet tilretter herefter deres pædagogiske ydelse til et ydelseskatalog, således at de støtter op omkring borgerens egne ønsker og mål ved deres indsats jf. teorierne ovenfor omkring om psykosocial rehabilitering og recovery. Borgeren bliver dermed omdrejningspunktet i eget liv, og indgår ligeledes qua dagtilbud og fællesskabet i et større botilbud, i en større social sammenhæng med andre mennesker. Leder konkretiserer dette ved, at skulle en borger ikke magte at gøre sin bolig ren, så sørger personalet for, at boligen holdes ren. Dermed bruger beboeren ikke unødig energi på rengøring, og energien overføres til de områder, hvor borgeren har overskud. Det er Kløverengens erfaring, at et fokus udad til, eksempelvis på borgerens dagtilbud, medfører på sigt også overskud til rengøringen i egen bolig. Leder supplerer derfor også med, at man sagtens kan finde pizzabakker i en bolig på Kløverengen, hvilket bare eksemplificerer, at det er noget andet, der arbejdes med hos denne borger for nuværende. Slutteligt understreger lederen, at Kløverengen har et bevidst fokus på at udvise omsorg, og samtidig presse blidt på. Når det gælder Kløverengen 84 fortæller personalet, at de gennem tankegangen omkring den psykosociale rehabilitering har arbejdet meget med 7

9 helhedssynet, og idet borgergruppen her er ældre, er der også en del somatiske sygdomme, som også kræver sit fokus. Personalet arbejder derfor meget med at motivere borgerne til motion, idet motionen skaber øget velvære og dermed en større livskvalitet. Herigennem kan borgerne opnå mest mulig recovery. Målet i Kløverengen 84 er, at hvis man kan være glad lidt hver dag, så er de kommet langt. Når det gælder Kløverengen 72 fortæller personalet, at de aktuelt står midt i et par nye udfordringer. 1) borgergruppen har ændret sig, idet de har modtaget en del borgere med borderline-diagnoser og 2) der er kommet nyt personale til, som skal introduceres til psykosocial rehabilitering og recovery. Kløverengen 72 har derfor haft fokus på personalets faglighed. Der er følgelig afholdt en temadag omkring bordeline med en ekstern oplægsholder. Temadagen gav netop personalet redskaber til, hvordan de kan finde åbninger ind til borgerne. Den ændrede borgergruppe har ligeledes medført pædagogiske ændringer, ikke i forhold til den psykosociale rehabilitering, som til alle tider er en aktiv proces på Kløverengen, men i forhold til at rammesætte og få skabt fælles fodslag omkring sociale spilleregler i huset. Dette er sket fordi borgerne har haft brug for det. En medarbejder fortæller desuden, at vedkommende har besøgt det psykologteam, hvor en del af deres borgere går i terapi. Vedkommende har her hørt om deres terapiform DAT (Dialektisk Adfærds Terapi). Ikke med sigte på, at Kløverengen skal arbejde terapeutisk, her arbejdes alene pædagogisk, men for at få en indsigt i og forståelse for det, som borgerne fortæller om terapien. Gennem denne viden vil personalet kunne støtte op om processen. Når det gælder borgerne, så fortæller de, at de alle tre har gøremål i dagligdagen. Deres aktiviteter er meget forskellige og afspejler det individuelle i deres psykosociale rehabiliteringsproces. De udtrykker alle tre glæde for deres dagtilbud, som netop anvendes i denne proces. Tilsynet vurderer, at Kløverengens pædagogiske referencerammer og pædagogiske metodik matcher tilbuddets målgruppe. Tilsynet vurderer tillige, at Kløverengen meget fornemt arbejder med en individuel psykosocial rehabilitering for hver enkelt borger Pædagogisk plan Alle borgere får udarbejdet et Ydelseskatalog for den pædagogiske indsats, der iværksættes ved ophold på Kløverengen. Ydelseskataloget sammenspiller med 141-handleplanen og borgerens personlige plan. Ydelseskataloget er således medarbejdernes arbejds- og styringsredskab. Ydelseskataloget udarbejdes af borgernes kontaktpersoner, og evalueres hver 3. måned. Nogle gange deltager borgeren i udarbejdelsen af ydelseskataloget, og borgerne motiveres til at gennemlæse kataloget. Derudover sker der en evaluering af arbejdskontrakter, som udarbejdes sammen med borgerne. Her har mentorerne ansvaret for hver 3. måned at evaluere denne sammen med borgeren. Tilsynet ser ved dette tilsyn fire tilfældige ydelseskataloger. Alle fire eksempler er detaljeret beskrevet og indeholder overordnede emner såsom: Beskæftigelse, færden udenfor, helbred, psykiske og sociale funktioner, ADL og økonomi. Under hvert overordnet punkt, er der en opdeling i kolonner. En 8

10 kolonne beskriver ydelsens art, en anden, hvornår hjælpen skal gives, en tredje, hvem der skal give hjælpen, en fjerde, hvordan hjælpen skal gives og endelig en femte kolonne med plads til evaluering. Ydelseskatalogerne har et etisk og værdigt sprog. De udviser alle grundig faglighed og systematik inde i mappen. Det ene ydelseskatalog har dertil nøje beskrevet en borgers behov for medicin, hvornår vedkommende skal have sin medicin, og hvordan den skal gives. Derudover er der også tydelige anvisninger til personalet om, hvordan de skal handle, hvis denne borger skulle blive syg. Medarbejderne fortæller desuden, at de har kontaktet borgernes forskellige handlekommuner i forbindelse med 141 planen, hvilket har medført et godt samarbejde således, at alle 141 planer nu har inddraget borgernes recoverymål. Når det gælder evalueringen af ydelseskatalogerne, så vægter Kløverengen, at evalueringerne ikke skal være lange, men koncise og fremdrage de væsentlige punkter for lige netop denne evaluering. Sigtet er desuden, at Kløverengen skal få udvidet det elektroniske redskab EKJ, så evalueringerne fremadrettet skal skrives her. Slutteligt skal det nævnes, at borgerne som interviewes til dette tilsyn, fortæller udsagn, som stemmer overens med de viste ydelseskataloger. Tilsynet vurderer, at Kløverengen arbejder grundigt og systematisk med deres ydelseskataloger. Ydelseskatalogerne viser, at borgerne modtager en målrettet og yderst professionel indsats. Tilsynet vurderer tillige, at for overblikkets skyld, kunne det måske være givtigt med en forside til ydelseskatalogerne og arbejdskontakterne, men det er dog en mindre petitesse. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Alle borgere på Kløverengen tilbydes som udgangspunkt beskæftigelse og aktivitet i Firmaet og Cafeen ved indflytningen. Ikke alle borgere er imidlertid parate til at indgå i en beskæftigelse ved indflytningen. Personalet fokuserer på at motivere borgerne til at deltage i arbejdet, for herigennem at bryde isolationen og indgå i det daglige fællesskab. Hvis borgerne ikke er parat til beskæftigelse, tilbydes borgerne andre aktiviteter, som på sigt skal bidrage til, at de kan tage beskæftigelse, indgå i et uddannelsesforløb, eller blot bryde isolationen. Personalet oplyser ved dette tilsyn, at de aktuelt i Kløverengen 72 oplever den store succes, at de har 18 borgere i beskæftigelse og/eller uddannelse ud af 24. I Kløverengen 84 er der 5 borgere i beskæftigelse ud af 16 hertil skal straks indskydes, at borgergrupperne i de to huse er meget forskellige, og den ældre borgergruppe i Kløverengen 84 har et andet succeskriterium end Kløverengen 72. Personalet fortæller ligeledes, at deres oplevelse er, at borgerne tilbydes en god og indholdsrig hverdag på Kløverengene. Borgerne, som deltager i tilsynet, giver alle tre udtryk for, at de har en god hverdag på Kløverengen. De trives med deres individuelle dagtilbud. Den ene borger udtrykker sig specifikt således: det er fedt at kommer ud at arbejde i stedet for at sidde inde i sin lejlighed, i sidste uge var jeg med at til at løfte en 270 kg tung rude for en glarmester. Når det gælder botilbuddet, så nævner den ene borger, at for hende er det 9

11 rigtig godt, at hun skal lave mad hver dag i det køkken, hendes lejlighed er tilknyttet. En anden borger fortæller, at vedkommende er med i en madordning, og derfor ikke skal lave mad selv hver dag, så det bliver kun til en gang imellem. Tilsynet observerer, at hverdagen på Kløverengen både er huse i bevægelse jf. de mange forskellige individuelle tilbud borgerne modtager, men også at hverdagen er præget af stabilitet og tryghed. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en individuel og variereret hverdag, og at der i hverdagen er stort fokus på psykosocial rehabilitering og recovery Indflydelse Kløverengen afholder flere årlige beboermøde, både for at sikre borgernes formelle indflydelse i de større fælles beslutninger, men også for at inddrage dette arbejde i borgerens individuelle psykosociale rehabilitering og recoveryproces. Hvert tilbud forvalter borgerindflydelsesarbejdet på deres egen facon. Cafeen afholder to halvårlige bestyrelsesmøder, hvor de blandt andet drøfter kommende arrangementer. Kløverengen 72 afholder minimum 6 beboermøder om året (juni 2012 er der aktuelt afholdt 3 møder i løbet af 2012). Personalet fortæller, at deres funktion ved disse møder er at sikre sig, at alle borgere er med. De arbejder derfor på flere planer, for at sikre sig dette. Alle borgere får en skriftlig invitation i deres postkasse, alle får en mundtlig indbydelse et par dage inden mødet, og igen samme dag som mødet. Kløverengen 84 afholder store beboermøder 2 gange om året, og ved siden af disse to årlige beboermøder, afholder de også teammøder og aktivitetsmøder. Uanset tilbud og mødeform, så er der alle steder både dagsorden og referat. Adspurgt til, hvordan Kløverengen arbejder med balancen mellem selvbestemmelse og omsorg, fortæller den ene medarbejder, at de som personale kan råde og vejlede, men har en borger lyst til at spise en kage, så er det jo det, vedkommende skal. En anden medarbejder fortæller, at de mere har fokus på at lære borgerne at bestemme over deres eget liv. Vedkommende fortæller uddybende, at de kan få en del borgere, som har været indlagt i længere tid, og derfor først skal lære, at være selvbestemmende igen. Fx arbejder medarbejderne med dette ved at påpege, at borgerne ikke skal spørge om lov, hvis de gerne vil ud og gå en tur, vil i supermarkedet, hvilken form for mad de gerne vil have, eller vil tage noget saft at drikke om natten m.m.. Dette er deres egne beslutninger, og derfor også en del af deres recoveryproces. Tilsynet vurderer, at borgerne er sikret formel indflydelse og medbestemmelse, og at indflydelse på eget liv og hverdag indgår som væsentlige elementer i den psykosociale rehabilitering og borgerens individuelle recoveryproces Omgangsform og sprogbrug Personalet fra Kløverengen 84 fortæller, at borgerne i deres tilbud for det meste har det rigtig godt sammen. De fortæller også, at borgerne har boet sammen i mange år, hvorfor deres indbyrdes forhold til tider kan forekomme som søskende på godt og ondt. Personalet fortæller uddybende, at de arbejder med denne problematik ved, at de har samtale med borgerne om, at 10

12 de ikke skal lufte deres negativitet om andre, ude i fællesarealerne. Derudover har de også på Kløverengen 84 en enkelt borger, der kan have det så dårligt, at vedkommende er skærmet fra andre, når det står værst til. I relation til denne borger sørger personalet for at bryde de dårlige oplevelser. Personalet fra Kløverengen 72 fortæller, at for deres yngre borgergruppe kan der være udfordringer, eksempelvis omkring høj musik. De fortæller uddybende, at det jo er borgernes egne boliger, hvorfor de ikke kan trænge ind og skrue ned for lyden eller slukke. Personalet håndterer udfordringen ved at tage emnet op til beboermøderne, hvor borgene sammen taler om, hvordan man skal gebærde sig, så alle kan være til stede i fællesskabet. Sker det, at borgerne indbyrdes bliver uvenner, så vælger personalet mellem to strategier. De kan enten bryde ind med det samme og få situationen stoppet eller de kan vente lidt, og se om borgerne selv kan løse situationen, hvorefter de kan tage en efterfølgende samtale med de involverede i deres egne boliger. Personalet afrunder med at fortælle, at de lige er kommet retur fra et ferieophold, hvor de blev meget opmærksomme på, hvor meget hensyn og omsorg borgerne kan udvise over for hinanden. Borgerne fortæller også, at de godt kan komme op at skændes, og at de har fælles regler om, hvordan man skal opføre sig i fællesskabet eksempelvis skal man have sko på i cafeen, da man også har sko på i alle andre cafeer. Tilsynet vurderer, at der i begge huse eksisterer en god og fornuftig omgangstone. Den er nødvendigvis ikke uden konflikter eller udfordringer, men personalet håndterer netop disse situationer, som områder, hvor der kan skabes læring og udvikling for de involverede Tryghed og trivsel Når det gælder tryghed og trivsel, er det personalets, at borgerne både er trygge og trives i tilbuddet. Personalet er opmærksomt på, at de skal være tilstede og nærværende i det daglige arbejde. De har et særligt fokus på, at de skal være troværdige i kontakten med borgerne. Dette indebærer, at hvis en borger gerne vil tale med en medarbejder, og vedkommende ikke har tid, så fortælles dette, med aftale om, at medarbejderen vender tilbage til borgeren, ved førstkommende lejlighed. Det samme gælder den anden vej rundt, har personalet en samtale med en borger, og telefonen ringer eller de afbrydes af anden karakter, så meldes det ud, at medarbejderen ikke har tid lige nu, da vedkommende har en samtale. Borgerne understøtter ovennævnte, idet de fortæller akkurat det samme. Det er ikke altid, at de kan få en samtale, idet personalet kan være optaget, men personalet vender altid tilbage til dem igen. En medarbejder fortæller om en borger, som spurgte en fra personalet om; hvad sker der, hvis jeg kommer til at skære mig selv? Personalet responderede roligt; så tager vi på skadestuen, hvorefter borgeren fandt ro, idet vedkommende fandt ud, at Kløverengen godt kan håndtere disse svære situationer. En fra personalet, som arbejder med de ældre borgere i Kløverengen 84, fortæller, at borgerne i dette tilbud er meget glade for det faste personale, og ofte opsøger bestemte kontaktpersoner. Borgerne fortæller, at de ved, at nattevagterne er i huset, de ved også godt, at de sommetider sætter sig sammen om natten i det ene hus. Borgerne som tilsynet taler med, fortæller at det er ok for dem, fordi de ved, at de bare kan ringe til nattevagten, hvis de får brug for vedkommende. 11

13 Det er tilsynets, at borgerne er trygge og trives på Kløverengen. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Lederen oplyser ved dette tilsyn, at Kløverengen aktuelt er midt i en proces, hvor de alle er i gang med at udvikle deres tilbud. Kløverengen har derfor afholdt fælles temadag for alt personalet, hvor de har drøftet en masse gode ideer. Ud af disse ideer er der to, som der p.t. arbejdes med, idet ledelsen af Kløverengen er meget opmærksom på, at der ikke skal kastes flere bolde op i luften, end stedet kan rumme. Koderordene for denne proces er ejerskab for alle, tryghed i processen og implementering af tiltagene. De to ideer, som der fortsat arbejdes med, er en akutbolig, som allerede er i sin etableringsfase, og en ide om at specialisere sig inden for døve borgere med en sindslidelse. Sidstnævnte ide har blandt medført, at alle medarbejdere fra et team er sendt på tegnsprogskursus, og Kløverengen er i gang med at afdække, om det kunne være relevant med et udvidet tegnsprogskursus. Lederen oplyser, at der er søgt ekstra bevillinger til to borgere i Kløverengen 84, da de qua deres nuværende funktionsniveau har brug for ekstra støtte og Kløverengens sigte er at bevare borgerne længst muligt i deres tilbud, da Kløverengen er deres hjem, og den verden, som de kender. Den ene borger har fået bevilliget ekstra 37 timer pr. uge. Den anden er endnu ikke færdig visiteret. Begge de ekstra bevilliger, er søgt ved borgernes handlekommuner. Når det gælder arbejdsmiljøet, så oplyser lederen, at ledelsens sigte for personalet er, at de skal have mulighed for at dygtigøre sig, have ejerskab og indflydelse. Lederen oplyser tillige, at det er bevidst, at de to faggrupper i de to huse er sammensat med en vægtning mod enten pædagogik (Kløverengen 72) eller mod omsorg/pleje (Kløverengen 84) jf. de forskellige borgergruppers behov i de to huse. Kløverengen har revideret den gamle virksomhedsplan, således at planen i dag fremstår mere overskuelig og koncis. De forskellige standarder som tidligere var en del af virksomhedsplanen, er i dag taget ud, og fremstår som selvstændige skriv. Lederen oplyser desuden også, at Kløverengen aktuelt er i gang med at søge en ny overordnet leder. En ledelsesfunktion, som særligt skal være Kløverengens ansigt ud ad til, både i forhold til kommunikative strategier på deres egen hjemmeside, men også en leder, som formår at sælge, brande og synliggøre det unikke ved Kløverengen ude i det social- og psykiatriske felt. Kløverengen har derfor indgået et samarbejde med DISPUK, som er behjælpelig med at give sparring ift. hvilke lederkompetencer, der kunne være det helt rigtige supplement på Kløverengen. Processen skulle gerne være tilendebragt i efteråret Kløverengen har dertil haft besøg af en lokal journalist, som er i gang med at skrive en større artikel om tilbuddet. Kløverengen er glad for denne opmærksomhed, idet det gør dem synlige på landkortet. I forhold til stabiliteten i personalegruppen, så oplyser lederen, at der er stor stabilitet og kontinuitet. Tilsynet får tilsendt statistik over sygefraværet, og heraf fremgår det, at der ikke er specielt højt sygefravær i de fleste teams, 12

14 men at der i team 1 A og i team 3 er henholdsvis 16 sygedage pr. medarbejder og 13,4 sygedag pr. medarbejder, indenfor første halvår i Personalet understøtter ledelsens ord omkring deres igangværende proces om de fremadrettede tiltag på Kløverengen. Processen har været spændende, og de føler absolut stort ejerskab. Tilsynet spørger uddybende ind til, hvordan de forskellige koordinatorer har det samarbejdsmæssigt. Tilsynet bliver her oplyst om, at samarbejdet er godt. De har aktuelt været igennem en proces, hvor de har set på hinandens styrker, således at de i dag bruger hinandens stærke sider til forskellige tværgående opgaver, i de forskellige teams. En koordinator er blandt andet ansvarlig for og fast deltager i borgernes handleplansmøder. To af koordinatorerne har dertil været på kursus i personaleledelse uden personaleansvar, hvilket de beskriver som værende super godt. Når det gælder det interne samarbejde personalet imellem, så oplyser Team 2, at deres samarbejde er godt, men at de altid har fokus på at forbedre samarbejdet, dér, hvor de kan. Et af deres udviklingspunkter er formidling af borgerinformation til og fra hinanden. De har tidligere skrevet længere journalnotater, i dag formidles dette meget mere kortfattet den rigtige balance er stadig i proces. Når det gælder det interne samarbejde i cafeen, så oplyser personalet, at dette er godt. De kan af og til opleve uenighed, men ser dette som en styrke ved deres team at de netop tør uenigheden. Team 1a og 1b oplyser tillige, at deres interne samarbejde er godt, de har åbenhed i dialogen, og de kan altid bede hinanden om hjælp, ligesom man kan tilbyde sin hjælp. Ved sidste tilsyn var der en del arbejdsrelateret sygefravær blandt personalet i Kløverengen 84. Tilsynet spørger derfor uddybende ind til dette. Personalet fortæller her, at der er sket flere forskellige tiltag. Dels er der søgt de ekstra bevilliger til de borgere, som i dag kræver mere støtte, dels er teamet blevet delt i to forskellige teams, hvilket har skabt et større overblik og dels har personalet begrebsmæssigt vendt deres fraværsstatistik til en fremmødestatistik. Alle disse tiltag har medført, at der i dag er meget mindre arbejdsrelateret sygdom. Tilsynet spørger uddybende personalet om, hvad de ser som begrundelse for deres gode samarbejde rundt i alle de forskellige teams. En fra personalet forklarer det således: mange af os, har været igennem en svær periode tidligere (år tilbage), hvor det ikke fungerede med ledelsen og koordinatorer. Dette har skabt et nyt fokus. Vores nye ledelse er trådt igennem, og der er også nye koordinatorer - vi høster i dag frugterne. De andre medarbejdere erklærer sig enige i denne forklaring. En supplerer: vi var ikke fri førhen, vi har fået mere samarbejde og en ny lederform det afspejler sig over det hele. Vi vil gerne forandringer, men vi får også lov til at dvæle det skaber arbejdsglæde. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde på Kløverengen har et højt niveau, og at tilbuddet er opmærksomt på, at et godt internt samarbejde kræver fortløbende fokus fra alle - både fra ledelsen og personalet. Tilsynet bemærket personalets flotte og rosende ord til ledelsen. Tilsynet bemærker ligeledes Kløverengens professionalisme ift. at tænke gode tanker i fælleskab for at udvikle Kløverengen yderligere mod andre mulige pædagogiske tiltag. I relation til sygefraværet bemærker tilsynet, at der i nogle teams er et forholdsvis højt sygefravær, hvilket tilsynet vil følge op på igen ved næste tilsyn. 13

15 3.5.2 Procedurer og retningslinjer Personalet fortæller, at de senere i 2012 skal have en temadag omkring magtanvendelser. Underviser er en fagperson fra Ishøj Kommune. Personalets er, at de er gode til at håndtere magtanvendelser, og at de ikke har mange, da de arbejder pædagogisk forebyggende. De fortæller at de siden sidste tilsyn har haft én magtanvendelse. Personalet fortæller desuden, at de kan opleve gråzoner i relation til magtanvendelser. En medarbejder fortæller, at vedkommende har haft en oplevelse fra en psykiatrisk skadestue, hvor en borger var blevet kørt hen. Borgeren ville ikke blive på stedet, hvorfor medarbejderen havde stillet sig i døråbningen, så borgeren ikke kunne komme forbi. Medarbejderen ved nu, at vedkommende ikke må dette, men skal lade borgeren gå, og så følge efter og afvente til borgeren igen vil kontakten, eller måske lægger sig ned. Personalet fortæller, at de har deres interne procedure ved tilspidsede episoder, de skal altid sikre sig deres egen sikkerhed. Det foregår på følgende facon: Hvis en borger truer, så trækker de sig og lader vedkommende gå, hvorefter politiet kontaktes. Personalet fortæller ligeledes, at de kan opleve at blive truet af borgerne. De er i den forbindelse meget opmærksomme på, at deres tolerancetærskel ikke skal rykke sig i privaten jf. deres oplevelser på Kløverengen. Når det gælder medicinhåndteringen, så er denne nøje beskrevet i Kløverengens personalehåndbog, ligesom der er kvalitetsstandarder for håndteringen af medicin. Alle ansatte, samt faste vikarer, modtager ved ansættelsen et grundkursus i medicinhåndtering. Dette kursus giver kompetence til at uddele og doserer medicin, samt PN-medicin. Kløverengen anvender EKJ til registeringen af medicinen. Her står borgerens navn, cpr, hvilken medicin, doseringen, medicinens styrke, hvornår medicinen er givet/indtaget, dato for overførsel af medicinordination og navn på den medarbejder, der har overført ordinationen. Når det gælder utilsigtede hændelser, så indberettes disse til deres administrative leder, som så indberetter dem i EKJ. Personalet fortæller, at de jævnligt drøfter medicinhåndteringen, så de konstant minimerer risikoen for de utilsigtede hændelser. Når det gælder brandøvelser, så fortæller personalet, at de helt aktuelt havde brandmænd dagen forinden tilsynet, så de ved nu, at deres brandalarmer virker. Der var ingen brand nogetsteds, tilbuddet havde håndværkere gående, som ved et uheld kom til at sætte alarmen i gang. Personalet fortæller, at deres brandalarm er inddelt i forskellige stadier. En første alarm, hvor personalet skal tjekke om der er en reel brandfare, hvorefter der er en rigtig alarm, der lyder ved brand. Personalet oplyser tillige, at de er sikre på, at alle borgerne ved, at de skal søge ud i tilfælde af brand. De har selv en evakueringsplan, som de tjekker, så de sørger for at gøre det, de skal; vi banker på og får folk ud (tjekker inden da om døren er varm), derfor har vi også en nøgle til hver enkelt lejlighed. Slutteligt pointerer de, at de også er så heldige, at deres tilbud alle er i ét plan, og at der er mange udgange ud til det fri. Tilsynet vurderer, at Kløverengen har en relevant procedure omkring magtanvendelser. Deres sigte er at arbejde pædagogisk forebyggende. Tilsynet vurderer, at Kløverengen har en god medicinhåndtering, som løbende vurderes, alt for at minimerer risikoen for utilsigtede hændelser. 14

16 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ishøj Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 15

17 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ishøj Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17