Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune. Købmagergade 15. Uanmeldt tilsyn Juni 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vesthimmerland Kommune Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune Købmagergade 15 Uanmeldt tilsyn Juni

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vesthimmerland Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Købmagergade 15. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Købmagergade 15 er, at det er et velegnet tilbud til målgruppen. Der redegøres for på relevant vis for den overordnede pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang og kommunikation, hvor formålet er at tage udgangspunkt i borgerens kompetencer, ønsker og behov. Derudover arbejdes der med en struktureret hverdag for borgerne med visualisering og piktogrammer over hverdagen, i det omgang borgerne har behov for dette. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med borgerne. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske handleplaner er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Tilsynet anbefaler, at der i den pædagogiske handleplan bliver tilføjet datoer for påbegyndelse samt dato for afslutning af de opstillede mål. Tilsynet bemærker og anerkender det pædagogiske tiltag om at anvende visualisering i den pædagogiske handleplan for de borgere, som har behov for dette. Når det gælder hverdagen er det tilsynets, at borgerne tilbydes en hverdag, hvor de er i dagbeskæftigelse og inddrages i daglige praktiske opgaver i det omfang, de magter dette. Derudover tilbydes borgerne forskellige sociale aktiviteter tilpasset deres individuelle ønsker og behov. Med hensyn til indflydelse vurderer tilsynet, at der er gode muligheder for indflydelse på Købmagergade 15. Borgerne har indflydelse via kaffemøderne en gang ugentligt samt gennem pårørendekaffemøderne, som afholdes hver tredje måned. Derudover er borgerne sikret indflydelse gennem udarbejdelse af den pædagogiske handleplan og gennem mange daglige valgmuligheder. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, samt at medarbejderne reagerer relevant, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. Tilsynet vurderer, at borgerens tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag, samt via en mulighed for at kontakte nattevagt, hvis behovet opstår. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde med en åben, ærlig og anerkendende kommunikation. Der afholdes teammøder, som er medvirkende til at sikre en god kommunikation om de pædagogiske udfordringer. Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for, at han gerne vil erhverve sig mere viden omkring psykiske sygdomme og demens. Det er tilsynets, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, og har enkelte gange drøftet gråzonetilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på medarbejdermøderne med det formål at drage fælles læring. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering samt registrer, når medicin er givet. Ligeledes har medarbejderne kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende utilsigtede hændelser. 3

5 Det er tilsynets at der ikke har været foretaget brandøvelser samt gennemgang af evakueringsplaner, hvorfor tilsynet vil anbefale, at der bliver foretaget brandøvelse samt gennemgang af evakueringsplaner med deltagelse af borgerne og medarbejderne på Købmagergade 15. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, dog bemærker tilsynet, at en medarbejder giver udtryk for at de fysiske rammer er for små. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at medarbejder giver udtryk for at de fysiske rammer er for små. 2. Tilsynet bemærker og anerkender det pædagogiske tiltag om at anvende visualisering i den pædagogiske handleplan for de borgere, som har behov for dette. 3. Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for, at han gerne vil erhverve sig mere viden omkring psykiske sygdomme og demens. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler at der i den pædagogiske handleplan bliver tilføjet datoer for påbegyndelse samt dato for afslutning af de opstillede mål. 2. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på personalemøderne med det formål at drage fælles læring. 3. Tilsynet vil anbefale at der bliver foretaget brandøvelse samt gennemgang af evakueringsplaner med deltagelse af borgere og medarbejdere på Købmagergade 15. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Købmagergade 15, 9670 Løgstør Leder Aase Simonsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 og ABL 105, stk. 2 og 115 stk. 2 og 4. Antal pladser og belægningsgrad 7 borgere i 6 lejligheder der er fuld belægning. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere i alderen fra år med enten synsnedsættelse, 5

7 hørenedsættelse, mobilitetsnedsættelse, demens eller udviklingshæmning (kilde: Tilbudsportal) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af i alt fire pædagoger og en delt vågen nattevagt med Købmagergade 17. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Borger: Leder deltog ikke i tilsynet. En pædagog, ansat i 5-6 år. Tilsynet talte ikke med nogen borgere. BDO blev vist rundt på stedet af: Tilsynet fik ingen rundvisning. Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (stud. cand. scient. pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn En medarbejder oplyser, at der er sket en organisationsændring i Vesthimmerlands Kommune, som har bevirket at Købmagergade er kommet under Bøgevejs bofælleskaber. Den nye struktur er trådt i kraft den 1. juni 2013 og er således meget ny. Det oplyses, at den nye leder er Åse Simonsen, som også er leder for Bøgevej. Adspurgt om der har været nogen formelle klager, oplyses det, at det har der ikke. Tilsynet har intet at bemærke. 3.2 Fysiske rammer De fysiske rammer på Købmagergade 15 udgør et fælles køkken/stue til alle borgerne, samt en lang fordelingsgang, hvorfra der er adgang til borgernes 6

8 lejligheder. Det store fælles køkken/stue indeholder et stort køkkenbord, som anviser faste pladser til borgerne, og pladserne illustreres med fotos af borgerne. Ved siden af køkkenbordet er der også en lille sofa med to store lænestole og et tv. Medarbejderen tilkendegiver, at de fysiske rammer er for små til målgruppen, der er således syv borgere i tilbuddet, to borgere bor sammen på trods af, at de ikke længere er kærester. Medarbejder fortæller, at en borger bruger rollator, og at der er mange begrænsninger for denne borger, idet der ikke er meget plads på stedet. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, dog bemærker tilsynet, at en medarbejder giver udtryk for, at de fysiske rammer er for små. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ved sidste tilsyn foretaget af BDO blev den pædagogiske referenceramme for stedet beskrevet således: Tilbuddets pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i tilbuddets værdigrundlag, som lyder: "Vi bevæger os i samme retning. Bofællesskabernes værdigrundlag for det pædagogiske arbejde tager afsæt i en forståelse af, at forandringer er en spændende og udfordrende rejse i værdsættelse og anerkendelse. Målet er at skabe en kultur, hvor trivsel, livskvalitet og livsglæde er i fokus for både beboere og medarbejdere. Det virkelige værdiarbejde skal kunne ses, høres og mærkes i hverdagen. Og det daglige arbejde skal være med udgangspunkt i anerkendelse og værdsættelse. Ved dette tilsyn beretter en medarbejder, at der arbejdes ud fra en anerkendende kommunikation og pædagogik. Den overordnede pædagogiske referenceramme er en anderkendende tilgang i et struktureret miljø. Ifølge medarbejderen vælges de pædagogiske tilgange og metoder i forhold til den enkelte borgers behov for støtte. Der tages således altid udgangspunkt i borgerens kompetencer og færdigheder. Medarbejderen fortæller om et eksempel, hvor en borger igennem længere tid skulle gå til lægen hver anden dag. Medarbejderne fulgte borgeren de første gange, derefter udfærdigede medarbejderen sammen med borgeren en plan for, hvordan borgeren selv kunne finde vej og efter en tid, kunne borgeren selv gå til lægen. Den individuelle tilgang bliver prioriteret, f.eks. har medarbejderne igangsat, at borgerne hver især skal have alenetid med medarbejderne hver dag. Borgerne får herved mulighed for at drøfte de emner, de har behov for eller blot fortælle om deres dag. Tiltaget har den effekt, at borgerne føler sig set og hørt, og der skabes ro. Det oplyses, at målgruppen er bred og udviklingstrinene hos borgerne er meget forskellige, hvorfor medarbejderne skal være omstillingsparate og refleksive i forhold til den pædagogiske indsats. Enkelte af borgerne har en meget stram struktureret hverdag med forudsigelighed og genkendelighed, mens hverdagen for andre borgere er mindre struktureret. Der anvendes piktogrammer og visualisering på tavler i borgernes lejligheder i det omfang, borgerne har behov for dette. Ifølge medarbejder er der eksempelvis en borger, som anvender piktogrammer, selvom hun kan læse. Brugen af piktogrammer er med til at gøre dagen overskuelig og de 7

9 understøtter kommunikationen. Det er tilsynets, at den overordnede pædagogiske referenceramme er sammensat af en anerkendende tilgang og kommunikation, hvor formålet er at tage udgangspunkt i borgerens kompetencer, ønsker og behov. Derudover arbejdes der med en struktureret hverdag for borgerne med visualisering og piktogrammer over hverdagen, i det omgang borgerne har behov for dette Pædagogisk plan En medarbejder fortæller, at borgerne har en pædagogisk handleplan, og der afholdes som udgangspunkt møder med sagsbehandler ca. 1 gang om året. Mål og delmål revurderes i samarbejde med borgerne, samt drøftes løbende på medarbejdermøder. Medarbejderen redegør for, hvor vigtigt det er, at medarbejderne kender til borgerens individuelle mål, således at alle støtter op omkring de mål, der er i fokus. Et eksempel på et delmål kan ifølge medarbejder være, at en borger ønsker at vedligeholde sin egen lejlighed med så lidt støtte fra medarbejderne som muligt. Det bliver taget op løbende, eventuelt justeret eller fjernet helt, når målet er nået. Det er medarbejders oplevelse, at handleplanen fungerer som et dynamisk redskab til gavn for borgerne Medarbejderne fortæller, at de anvender visuelle handleplaner for de borgere, som har behov for dette. Tilsynet ser en pædagogisk plan og konstaterer, at der er en beskrivelse af livssituation, langsigtede og kortsigtede mål. Der er f.eks. en beskrivelse af fysisk, psykisk og social status, hvor der arbejdes med de forskellige mål, og der er en beskrivelse af indsatsområder omkring de opstillede mål. Der er ikke opsat datoer for påbegyndelse samt afslutning for de opstillede mål i den pædagogiske handleplan. Den pædagogiske handleplan er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med borgerne. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske handleplaner er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Tilsynet anbefaler, at der i den pædagogiske handleplan bliver tilføjet datoer for påbegyndelse samt dato for afslutning af de opstillede mål. Tilsynet bemærker og anerkender det pædagogiske tiltag om at anvende visualisering i den pædagogiske handleplan for de borgere som har behov for dette. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderen beretter, at alle borgere er i dagbeskæftigelse. Det oplyses, at struktur og forudsigelighed er et grundlæggende fundament i bofællesskabet, og der er så vidt muligt faste tider for daglige aktiviteter og gøremål. Dagen begynder med, at borgerne selv spiser morgenmad, som nattevagten har forberedt. Derefter begiver borgerne sig af sted til dagbeskæftigelsen ved at gå, cykle eller med bus alt efter afstand og behov. Ved tiden vender borgerne hjem og for dem, som har lyst, er der fælles kaffe i 8

10 fælleslejligheden. Det er dog medarbejderens oplevelse, at de fleste borgere har brug for at trække sig til egen bolig og derved få lidt alenetid. Det oplyses, at medarbejderne hver dag går rundt til alle borgere i deres lejligheder for at give borgerne mulighed for at fortælle om deres dag. Her er medarbejderne også borgerne hjælpsomme, hvis de har brug for støtte til et eller andet. Ifølge medarbejderen har effekten af dette været, at borgerne føler sig set og hørt, og det har bevirket en anerledes ro over aftenmåltidet, idet borgerne har fået mulighed for at fortælle om deres dag. Borgerne har daglige gøremål såsom rengøring af egen lejlighed, tøjvask, indkøb og madlavning. Medarbejderne er behjælpelige og opmærksomme på, hvor meget støtte den enkelte borger skal have for at påbegynde opgaven samt færdigøre den. Medarbejder oplyser, at der er fælles aftensmad i bofælleskabet, hvor borgerne og medarbejderne sammen har fremstillet aftensmaden. Der er således en maddag for hver af borgerne. Når maden bliver tilberedt er det for lukkede døre, idet det er vigtigt, at der er ro, således at borgeren kan koncentrer sig om opgaven. Det giver samtidig en god anledning til en alenesnak mellem borgerne og medarbejderne. I fritiden ser borgerne tv, går ture, hører musik og deltager i klubbens aktiviteter på Bøgevej. Weekenderne starter fredag eftermiddag med kaffe, småkager og en snaps eller bailey. Der kan arrangeres køreture ud i det blå, og nogle gange er der musik på havnen, som ligger i umiddelbar nærhed af bofællesskabet, hvor borgerne gerne deltager. Endelig skal borgerne i Købmagergade 15 på sommerferie i år til Sæby, sammen med Købmagergade 17, hvilket alle ser frem til. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, hvor de er i dagbeskæftigelse og inddrages i daglige praktiske opgaver i det omfang de magter dette. Derudover tilbydes borgerne forskellige sociale aktiviteter tilpasset deres individuelle ønsker og behov Indflydelse Medarbejderen beretter, at der ikke bliver afholdt beboermøder, idet de fleste af borgerne vil reagere med manglende deltagelse, da det er for meget formelt møde. I stedet bliver der afholdt kaffemøder hver fredag, hvor borgerne har mulighed for at samtale om ugen, der gået og komme med forslag til husregler, udflugter og aktiviteter. Det oplyses, at der afholdes pårørendekaffemøde hver 3. mdr., hvor pårørende og borgere deltager. Her bliver f.eks. drøftet hvilke aktiviteter, der skal foregå på Købmagergade 15. Derudover er borgerne sikret indflydelse på hvilken mad, der skal fremstilles i bofællesskabet på de dage, hvor de deltager i madlavningen. Medarbejder oplyser, at borgerne derudover er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af den pædagogiske handleplan samt gennem mange daglige valgmuligheder. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for indflydelse på Købmagergade 15. Borgerne har indflydelse via kaffemøderne en gang ugentligt samt gennem pårørendekaffemøderne, som afholdes hver tredje måned. Derudover er borgerne sikret indflydelse gennem udarbejdelse af den pædagogiske handleplan samt gennem mange daglige valgmuligheder. 9

11 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Medarbejderen oplyser, at de har stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug imellem borgerne. Der forefindes generelt en god omgangsform og sprogbrug, men idet borgerne er på forskellige udviklingstrin, er det engang imellem nødvendigt, at medarbejderne tydeliggør rammerne for et godt sprogbrug og omgangsform. Det kan f.eks. handle om, at to af borgerne indimellem kan have svært ved at være sammen og rumme hinanden. Det oplyses, at medarbejderne i enkelte tilfælde beder de pågældende borgere om at forlade fællesarealet og gå i egen lejlighed, hvis deres adfærd ikke er acceptabel. Medarbejderen fortæller, at borgerne besøger hinanden i deres lejligheder, og at de har mulighed for at mødes i fællesrummet, når de ønsker dette. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at medarbejderne reagerer relevant, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform Tryghed og trivsel Gennem en struktureret hverdag med visualisering og genkendelighed skaber medarbejderne rammerne for tryghed og trivsel for borgerne. Strukturen er meget vigtig for borgerne, og det opleves f.eks., hvis der sker en fejl på tavlen over hvilke medarbejdere, der møder ind eller der byttes internt. Dette kommenteres straks af borgerne, fortæller medarbejderen. Endvidere fortæller medarbejderen, at det er vigtigt at forberede borgerne. F.eks. har medarbejderen forberedt borgerne på, at han er alene på arbejde på dagen for tilsynet, og der vil således være enkelte opgaver, som ikke bliver udført denne dag. Medarbejder giver udtryk for, at det for borgernes vedkommende giver tryghed at være velinformeret, samt at borgerne tilpasser sig situationen efter bedste evne. Det oplyses, at der er en vågen nattevagt, som de deler med Købmagergade 17. Tilsynet vurderer, at borgerens tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag, samt via en mulighed for at kontakte nattevagt, hvis behovet opstår. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderen fortæller, at der er ansat to nye medarbejdere indenfor kort tid, hvilket har været meget positivt for medarbejdergruppen. Det oplyses, at medarbejderne er meget bevidste om at have en åben, ærlig og anerkendende kommunikation, og det er af stor betydning, at der ikke er ubalancer i medarbejdergruppen. Det oplyses, at der afholdes teammøde to gange om måneden af fire timer. De første to timer er fælles med Købmagergade 17, og derefter er der to timers møde for Købmagergade 15. Medarbejder oplever, at der er et velfungerende samarbejde, hvor man både 10

12 er sig selv i den enkelte afdeling, men samtidig også del at hele organisationen som omfatter Købmagergade 15 og Købmagergade 17, Højvej samt Bøgevejs bofælleskaber. Medarbejderen ser frem til samarbejdet med de øvrige enheder, og giver udtryk for, at der kan deles meget viden og erfaring blandt medarbejderne. Det oplyses, at der i sommer bliver arrangeret en fest for alle medarbejderne fra de forskellige enheder - blandt andet med det formål at lære hinanden bedre at kende. Medarbejder fortæller, at selvom der er en del alene arbejder oplever han ikke at være alene, idet medarbejderne har en times overlap og der kan sparre med hinanden. Det oplyses, at medarbejderne kan modtage supervision ved deres nye leder, hvilket de ser frem til. Da det endnu er meget nyt med hensyn til ny ledelse har medarbejderne ikke meget erfaring i at modtage supervision fra leder. Medarbejderen giver udtryk for, at han gerne vil erhverve sig mere viden omkring psykiske sygdomme og demens. Medarbejder tilkendegiver, at der eksisterer et godt informationsflow fra leder. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, med en åben, ærlig og anerkendende kommunikation. Der afholdes teammøder, som er medvirkende til at sikre en god kommunikation om de pædagogiske udfordringer. Tilsynet bemærker, at en medarbejder giver udtryk for, at han gerne vil erhverve sig mere viden omkring psykiske sygdomme og demens Procedurer og retningslinjer Medarbejderen oplyser, at der er kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelsescirkulæret. Når det gælder gråzonetilfælde, drøfter medarbejderne disse, når de opstår, men der har ikke forekommet en systematisk og løbende drøftelse omkring gråzonetilfælde. Adspurgt medarbejder, om det kunne være til overvejelse at få det systematiseret på medarbejdermøder, hvor medarbejderne kunne få mulighed for åbent og refleksivt at drøfte magt, der kan befinde sig i gråzonen, giver medarbejder udtryk for, at det kunne være hensigtsmæssigt. I forhold til medicinhåndtering, fortæller medarbejderen, at alle medarbejdere er undervist i dette. Medicin opbevares i et aflåst skab, og der registreres, når medicin er givet til borgerne. Ligeledes har medarbejderne kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende utilsigtede hændelser. Medarbejder fortæller i forhold til brand og evakueringsplaner, at der forefindes en mappe indeholdende retningslinjer for stedet, som nye medarbejdere bliver introduceret i ved ansættelse. Medarbejder oplyser, at der ikke har været foretaget brandøvelser samt gennemgang af evakueringsplaner. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, og har enkelte gange drøftet gråzonetilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på medarbejdermøderne, med det formål at drage fælles læring. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har kendskab til procedure og retningslinjer i forbindelse med utilsigtede hændelser. Endelig kan tilsynet konstatere, at der ikke har været foretaget brandøvelser 11

13 samt gennemgang af evakueringsplaner, hvorfor tilsynet vil anbefale, at der bliver foretaget brandøvelse samt evakueringsplan med deltagelse af borgere og medarbejderne på Købmagergade

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Vesthimmerland Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vesthimmerland Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15