Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008

2 Indhold 1. Indledning Den nordjyske bygge- og anlægsklynge Identifikation af den nordjyske bygge- og anlægsklynge Arbejdsstyrken i bygge- og anlægsklyngen Udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen Fremtidige udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen Fremtidens kompetencebehov Scenarier om fremtidens bygge- og anlægsklynge i Scenario 1: Det innovative samfund Scenario 2: Europa i forening Scenario 3: Fleksibel integration Kompetenceudfordringer

3 1. Indledning I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i Bygge- og anlægsklyngen i Nordjylland. Publikationen er en analyse under projekt FremKom i Nordjylland. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland, og har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes (eller mangler) hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft (og stadig har) en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de 6 erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKTklyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Analyserne er baseret på flere forskellige datakilder. Her er der indkøbt særkørsler fra Danmarks Statistik, der er gennemført en større interviewundersøgelse med både virksomheder og eksperter indenfor hvert delområde. Endelig er der i forbindelse med projektet blevet gennemført et større survey med i alt 623 nordjyske virksomheder. Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en lidt mindre publikation, hvor det er muligt hurtigt at få et overblik over hovedresultaterne indenfor hver erhvervsklynge. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de 6 sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem en række uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører i Nordjylland nemlig: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, VUC, EUC, LO, DI, AC, Aalborg Universitet og Væksthuset. 2

4 2. Den nordjyske bygge- og anlægsklynge Byggebranchen har været spændt for som en af motorerne i det vækstlokomotiv, der gennem de seneste år har trukket den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Mange faktorer har spillet sammen og skabt en kraftig udvikling i aktiviteten indenfor byggeriet. Renten har holdt sig på et stabilt lavt niveau, nye finansierings- og låneformer har set dagens lys, huspriserne er steget, mange har konverteret gamle lån og brugt friværdier til modernisering, ny- og ombygning. Aktiviteten på boligmarkedet har også bidraget til øget privat forbrug på andre områder, da friværdier i boliger er blevet omsat til andre former for forbrug. Virksomhederne inden for byggeriet har haft ordrebøgerne fulde, og den kraftige aktivitet har haft en positiv effekt på beskæftigelsen i byggeriet. Det har indtil 2008 været svært at rekruttere de medarbejdere med de rette kvalifikationer, og der har været konkurrence om medarbejdere på alle niveauer. Uddannelsesinstitutionerne har sendt flere elever og kandidater ud i til en branche i vækst, og til virksomheder, der har kunnet opsuge det store udbud. Denne rapport vil give en analyse af de væsentligste kompetencer i den nordjyske byggebranche og give nogle bud på, hvilke kompetencer byggeriet vil efterspørge i fremtiden Identifikation af den nordjyske bygge- og anlægsklynge Den nordjyske anlægs- og byggeklynge er en meget differentieret størrelse, der har opførelse af byggeri, som det primære produkt 1. FremKom-projektets klyngebegreb bygger på en værdikædebetragtning, hvor flere værdiskabende led griber ind i hinanden og bidrager til færdiggørelse af slutproduktet. Et byggeri er et godt eksempel på en værdikæde. Det er en kompliceret proces, hvor byggematerialer, håndværk og viden samles i et meget konkret og håndfast slutprodukt. Det er også en proces, hvor en lang række aktører med forskellige kompetencer samarbejder om at nå fra et byggeris idéstadie til bygningens endelig ibrugtagning. Et byggeri kan derfor ses som en række parallelle processer, hvor specialiserede fremstillings-, håndværks- og videnvirksomheder er integrerede aktører i et komplekst samspil og netop den stærke specialisering er et af klyngens vigtigste kendetegn og udfordringer. Bygge- og anlægsklyngen er stærkt opdelt selv om virksomhederne i klyngen er afhængig af de økonomiske og markeds- og samfundsmæssige forhold, som påvirker udbud og efterspørgsel af byggeri generelt, som f.eks. rente- og økonomiske konjunkturer, råvarepriser, forbrugerpræferencer. De opererer dog inden for meget forskellige faglige specialer, markedssegmenter og organisatoriske rammer. Selv inden for den enkelte delklynge er der tale om en stærkt opdelt værdikæde, idet f.eks. lovgivning og faglige traditioner sætter rammerne for, hvem der kan udføre en given funktion under et byggeprojekt. Den skarpe arbejdsdeling og opdeling i værdikæden har også indflydelse på, hvilke kompetencer der efterspørges og mulighederne for kompetenceudvikling. For at kunne fokusere på kompetenceudvikling og kompetencebehov rapporten med parallelle processer, der skelner mellem værdikæder inden for 1 Den analytiske og metodisk afgrænsning er nærmere forklaret i bilag 1. 3

5 fremstillingserhverv, håndværk og videnproduktion i forbindelse med byggeri. Værdikæderne er illustreret herunder: Frem stilling Råstofudvinding Fremstilling byggematerialer Fremstilling installationer Handel med byggematerialer Opførelse af byggeri Projektering Opførelse af byggeri Støtte erhverv Handel med fast ejendom Institutioner, Uddannelse mv. Figur 1: Bygge- og anlægsklyngens værdikæde Byggeriets værdikæde består af erhverv fra råstofudvinding over fremstilling af byggematerialer til projektering og opførelse af byggeri. Hertil kommer en række støtteerhverv, der har indflydelse på byggeriets udvikling. Rapporten vil give et billede af erhvervsstrukturen, arbejdsstyrken og kompetence- og uddannelser i delklyngerne Fremstilling af byggematerialer og installationer samt Projektering og Opførelse af byggeri, som udgør de primære elementer i den nordjyske bygge- og anlægsklyngen. Erhvervsstrukturen i nordjysk byggeri De små specialiserede virksomheder Virksomhederne er som nævnt specialiserede inden for et eller flere fag eller erhverv. I FremKom-projektet er hele bygge- og anlægsklyngen inddelt i 10 delklynger, der omfatter i alt 116 branchekoder. Fremstilling, Projektering og Opførelse af byggeri dækker i alt 86 branchekoder og næsten 2500 virksomheder. Den nordjyske bygge- og anlægsklyngen er kendetegnet ved en stor overvægt af små virksomheder. Næsten 90 % af virksomhederne inden for fremstilling, projektering og opførelse af byggeri har mindre end 20 ansatte, hvilket i høj grad hænger sammen med, at der især i håndværks- og projekteringsvirksomhederne findes en meget stor gruppe af enkeltmandsvirksomheder. 4

6 2500 Antal virksomheder over 100 Antal ansatte Figur 2: Virksomhedsstørrelse inden for Fremstilling, Projektering og Opførelse af byggeri i den nordjyske bygge- og anlægsklynge. Egne begninger. Inden for opførelse af byggeri har 85 % af virksomhederne mindre end 10 ansatte og over 90 % har mindre end 20 ansatte. Inden for fremstillingserhvervene har 60 % af virksomhederne mindre end 20 ansatte. Tradition og interti Virksomhederne inden for byggeriet er bundet til faglige traditioner og en form for interti i forhold til udvikling og forandring. Mange af byggeriets fag bygger på historiske traditioner og en faglig kamp om rettigheder i forhold til funktioner og arbejdsforhold. Mange funktioner er nedfældet i lovgivningen, og kulturelt har de enkelte fag fået en status, som bevarer det fagopdelte arbejdsmarked inden for klyngen. På mange byggepladser deler de enkelte faggrupper ikke skurvogne, og i produktionsvirksomhederne har elektrikeren stadig nøglen til elskabet. Den faglige specialisering bidrager til at fastholde virksomhederne i kendte mønstre, der vanskeliggør tværfagligt samarbejde. Samtidigt er der i mange af det store antal enkeltmands- eller microvirksomheder under 10 ansatte er der samtidigt en mesterkultur, der også bidrager til at fastholde status quo og vanskeliggøre udvikling i branchen. Mange af de små virksomheders ejere er selvlærte håndværkere, der har fokus på virksomhedens kortsigtede drift og ikke den langsigtede strategiske forretnings- og medarbejderudvikling. Mange virksomheder i bygge- og anlægsklyngen er også traditionelle i den forstand at de forbliver i den branche inden for byggeriet de befinder sig i. Mindre end hver tredje svarer i surveyet, at de påtænker at gå ind i nye områder inden for byggeriet inden for de næste 5 år, og af de der har planer om at udvide forretningsgrundlaget er det inden for nært beslægtede områder, som opførelse af byggeri, projektering og udbud. Der findes i bygge- og anlægsklyngen en række vækstvirksomheder, der har brudt med billedet af en klynge, der er præget af tradition og interti. De er vokset og har formået at tænke traditionelle fag sammen med nye forretningsområder og samarbejdsformer. 5

7 Lokal orientering En stor del af virksomhederne i bygge- og anlægsklyngen er primært orienteret mod det lokale og regionale marked. Der er her en overvægt af virksomheder inden for opførelse af bygninger, som er et marked, der er relativt beskyttet mod international konkurrence. Dette bestyrkes af erhvervsstrukturen med mange enkeltmandsvirksomheder med en begrænset mobilitet og motivation for at søge nye markeder. En geografisk udvidelse af markedet vil være en stor logistisk og økonomisk udfordring for de små virksomheder Omkring hver femte virksomhed har aktiviteter over hele landet, mens kun hver tiende opererer internationalt. Primære markeder internationalt 10% nationalt 21% Lokalt 35% regionalt 34% Figur 3: De nordjyske byggevirksomheders markedsperspektiv. Surveydata Klynge- og netværkspotentiale Den stærkt specialiserede og opdelte værdikæde afspejler udfordringen med at skabe samarbejde på tværs af fag og virksomheder. Byggeri er i høj grad projektorienteret, og virksomhederne er vant til denne arbejdsform, som dog i høj grad kan professionaliseres og effektiviseres. Der er meget spild i ethvert byggeri, som med bedre planlægning og projektledelse kunne reduceres. Der er i virksomhederne opmærksomhed på værdien af større effektivitet i alle led af byggeprocessen, men man har generelt problemer med at skabe interne læring fra projekterne, så tidligere fejl undgås, processer optimeres og samarbejdet mellem projekternes aktører forbedres. Herved gennemføres mange byggeprojekter som unika, hvor man starter fra bunden, når et nyt projekt startes. Erfaringerne med projekter og virksomhedssamarbejder er dog en grundsten i det potentiale for en mere sammenhængende klyngedannelse som findes i byggeriet. Sammenholdt hermed er der findes der stærke nicher inden for især fremstillingserhvervene, hvor Nordjylland har en regional specialisering inden for produktion af døre og vinduer samt stærke virksomheder inden for cement og beton og byggematerialer i plast og metal/stål. 6

8 Ydermere er der i Nordjylland stærke uddannelses- og videninstitutioner inden for bygge- og anlægsklyngen. Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Nordjyllands Erhvervsakademi og de nordjyske erhvervsskoler står som aktive parter i udviklingen af klyngen. Dette kommer konkret til udtrykt i projektet SmartCityDK, der netop er et samarbejde om at udvikle potentialet i den nordjyske bygge- og anlægsklynge Arbejdsstyrken i bygge- og anlægsklyngen Beskæftigelsesudviklingen I 2006 var mere end personer med bopæl i Nordjylland beskæftiget inden for den samlede bygge- og anlægsklynge. Som følge af de gunstige økonomiske, finansielle og politiske vilkår for byggeriet har der været en positiv udvikling i beskæftigelsen inden for byggeriet. Bortset fra råstofudvinding har der i alle delklynger været stigende beskæftigelse. Antal beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen Andel af beskæftigede inden for delklynger Råstofudvinding % 2 % Fremstilling af byggematerialer % 19 % Fremstilling af installationer % 5 % Projektering % 4 % Opførelse af byggeri % 52 % Handel fastejendom % 13 % Institutioner m.m % 5 % I alt Tabel 1: Beskæftigelsesudvikling i Bygge- og anlægsklyngen. Særkørsel Danmarks Statistik. Opførelse af byggeri udgør beskæftigelsesmæssigt den største delklynge. I 2006 var mere end nordjyder beskæftiget med opførelse af byggeri, der beskæftigelsesmæssigt udgør mere end halvdelen af beskæftigelsen inden for den samlede klynge. Virksomhederne i surveyet har en optimistisk vurdering af den fremtidige beskæftigelsesudvikling, idet et stort flertal forventer at antallet af medarbejdere forbliver uændret eller udvidet. Dette gør sig gældende på alle medarbejdergrupper fra ledelse til ufaglært arbejdskraft. I 42 virksomheder forventer man at udvide antallet af faglærte medarbejdere, mens kun 5 virksomheder forventer at indskrænke antallet af faglærte. De ufaglærte er i surveyet den mest udsatte gruppe, idet 13 virksomheder forventer at reducere antallet af ufaglærte medarbejdere. Alder og køn Bygge- og anlægsklyngen er i høj grad en mandsdomineret verden. 85 % af de beskæftigede er mænd, hvilket har været konstant i perioden Kønsfordelingen kommer til udtryk i virksomhedernes kultur, hvor der er en kontant, men kammeratlig omgangform, men den kan også være en medvirkende faktor til at fastholde virksomhederne i de traditioner og tankemønstre, der præger branchen. 7

9 Aldersmæssigt er størstedelen af de beskæftigede i alderen Udvikling i alderssammensætningen i klyngen viser, at det har været muligt at uddanne og rekruttere de unge, samtidigt med, at man har været i stand til at fasthold de erfarne medarbejdere. Samtidigt er gruppen af årige vokset, hvilket indikerer, at virksomhederne også har kunnet fastholde medarbejderne efter førtidspensionsalderen Figur 4: Aldersfordeling i den nordjyske bygge- og anlægsklynge. Særkørsel Danmarks Statistik Rekruttering Mere end 2/3 af virksomhederne i surveyet har ikke eller kun i mindre grad haft vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere inden for alle medarbejdergrupper inden for de seneste 12 måneder. Den gunstige udvikling i mulighederne for beskæftigelse og jobskifte har dog gjort det vanskeligt at rekruttere medarbejdere med særlige funktioner og stillingstyper som f.eks. projektledelse, udviklingsingeniører. Stærk konkurrence, høje lønninger og incitament- og bonusordninger har bevirket, at det har været svært at fastholde og omkostningsfyldt at tiltrække de højtkvalificerede medarbejdere til nøglepositioner. Uddannelse og kompetencer Uddannelsessammensætning i bygge- og anlægsklyngen Bygge- og anlægsklynge er ikke overraskende kendetegnet ved en stor overvægt af faglært og ufaglært arbejdskraft. Mere end 85 % af de beskæftigede i branchen er enten kortuddannede ufaglærte eller har en faglig uddannelse. Over halvdelen er faglærte håndværkere. Beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen fordelt på uddannelse Udvikling i beskæftigelse fordelt på delklynger Relativ andel af uddannelse blandt beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen Kortuddannede % 39 % 34 % Faglærte % 49 % 52 % KVU % 5 % 6 % MVU % 5 % 5 % LVU % 2 % 3 % 8

10 I alt Tabel 2: Uddannelsessammensætning i bygge og anlægsklyngen Antallet af kortuddannede, ufaglærte har været relativt konstant hen over perioden, men med tilbagegang i arbejdsstyrken siden Set over hele perioden er der tale om en relativ tilbagegang, hvor andelen af kortuddannede er reduceret med 5 %. Tendensen gør sig gældende for alle delklynger med den største relative tilbagegang inden for fremstilling af byggematerialer og projektering, hvor der også er tale om en absolut reduktion i antallet af kortuddannede medarbejdere. Inden for de samme delklynger er andelen af faglærte vokset, hvilket kan indikere, at kortuddannede og ufaglærte erstattes med faglært arbejdskraft. Koblet med svarene fra surveyet kan der tegne sig et billede af gruppen af kortuddannede, som den mest sårbare i forhold til indskrænkninger i arbejdsstyrken. Under opsvinget i byggeriet er næsten flere personer med en form for videregående uddannelse blevet ansat i virksomheder i bygge- og anlægsklyngen. Den største stigning findes inden for de videntunge virksomheder inden for projektering og fremstilling, hvor der er tradition for ansættelse af kandidater med en videregående uddannelse. På trods af en svag vækst i andelen af højtuddannede inden for opførelse af byggeri er der i denne delklynge blevet ansat mere end 550 med en videregående uddannelse. Kompetencer i bygge- og anlægsklyngen I en kompleks sammensat klynge som bygge og anlæg kan det være vanskeligt præcist at definere, hvilke kompetencer der efterspørges i den enkelte virksomhed. Dette understøttes af at kun 49 virksomheder i surveyet har et strategi eller uddannelsesplan for kompetenceudvikling, hvilket bidrager til billedet af en branche præget af faglige traditioner og ledelsesmæssigt driftsfokus på bekostning af medarbejder- og kompetenceudvikling. Der er fokus på de faglige kompetencer og den faglige uddannelse vurderes at dække de grundlæggende kompetencemæssige behov hos medarbejderne. Selvom der er opmærksomhed på rekruttering og eksterne kurser, er intern efteruddannelse og sidemandsoplæring de mest udbredte former for kompetenceudvikling. Virksomhederne gør kun i mindre omfang brug af leverandørkurser. Der tegner sig et billede af en række kompetencer, som har generel værdi for virksomheder på tværs af delklyngerne. Virksomheder i surveyet har vægtet følgende kompetencer som specielt vigtige: servicering af kunder fastholdelse af medarbejdere planlægning intern kommunikation og samarbejde rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Holder man disse kompetencer sammen med de indsatsområder, der bliver vigtige for virksomhederne kan kvalitetsbevidsthed, markedsføring, proces og projektledelse samt netværkskompetencer føjes til listen. Der er opmærksomhed på betydningen af de forretningsmæssige og personlige kompetencer i forhold til at optimere produktions- og byggeprocessen. Det bliver afgørende, at virksomhederne evner at implementere 9

11 deres indsigt om kompetencebehov og skabe læring i virksomheden, hvis kompetenceudviklingen skal have effekt, og her er der som nævnt et indsatsområde i en stor del af bygge- og anlægsklyngen. 10

12 3. Udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen Byggebranchen har nydt godt af en stor vækst i de senere år. Det har betydet, at mange nordjyske virksomheder ikke har haft behov for en større grad af innovation eller udvidelse af forretningsområder mv. Samtidigt er der en stor tendens til, at byggeklyngens virksomheder har meget opsplittede interesser og er meget koncentrerede omkring egne aktiviteter, hvilket bl.a. skyldes, at byggebranchen er sammensat af mange mindre håndværksvirksomheder, hvor det stadig handler meget om dag til dag profit. I projektets survey er 100 virksomheder er blevet spurgt om, hvilke forhold de forventer at lægge vægt. Top 5 indsatsområder, som virksomhederne i høj eller nogen grad vil lægge vægt på: 1. Konkurrence på kvalitet 2. Fastholdelse og udvikling af medarbejdere 3. Samarbejde med andre virksomheder 4. Branding af virksomheden 5. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner De indsatsområder virksomhederne kun i mindre grad eller slet ikke vil lægge vægt på er: 1. Flytning af produktion til udlandet 2. Flytning af udviklingsopgaver til udlandet 3. Forskning I det følgende vil vi koble disse indsatsområder til de generelle fremtidige udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen. Det vil danne grundlag for en fremstilling af nogle bud på fremtidige forretningsstrategier og deraf følgende kompetencebehov for fremtiden. Disse bud på fremtidige udviklingstendenser, strategier og kompetencebehov er lavet med afsæt i en række interview med en række eksperter og virksomheder indenfor bygge- og anlægsklyngen Fremtidige udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen Industrialisering Der er bred enighed om, at en af de primære udviklingstendenser er en større og større grad af industrialisering i byggebranchen. Efterspørgslen og tempoet har været stigende, hvilket har resulteret i en højere grad af masseproduktion, færdigfabrikerede og modulariserede byggekoncepter. I forhold til konkurrencen inden for industrialiseret byggeri mener flere virksomheder, at konkurrencen ikke vil blive så hård, da der ikke er mange virksomheder, som kan lave de store projekter. I forhold til de kompetencer, der vil blive efterspurgt i industrien er der lidt uenighed. Enkelte mener, at der vil ske en glidning i retning af multihåndværkere, hvor teknikere skal kunne sprede sig over flere specialer. Dette er andre uenige i, da de tekniske fag kræver stor indsigt og der sker hele tiden mange nye ting inden 11

13 for de forskellige specialer. Håndværk i dag er så specialiserede, at det ville blive vanskeligt at uddanne en multihåndværker med de nødvendige kompetencer. I industrien tænkes der også i at opkvalificere de kortuddannede til at kunne overtage produktionen af nogle produkter, hvilket også vil være medvirkende til at reducere produktionsomkostningerne. Det indbydende er muligheden for at kunne hæve kvaliteten til den rigtige pris. I forlængelse af industrialiseringen går udviklingen også mere og mere i retning af, at forbrugeren ønsker en projekteringsvirksomhed eller totalleverandør, der kan overtage det samlede ansvar og levere et fuldstændigt færdigt produkt. Facility management er de senere år blevet en vigtig udviklingstendens og denne udvikling indebærer, at virksomhederne nu ikke kun skal stå for vedligehold af bygninger, men nu også at tage sig af serviceringen i form af catering, receptionsservice, vagtservice m.m. Denne udvikling betyder, at de traditionelle byggevirksomheder skal udvikle sig fra at være specialister på et område til i højere grad at kunne tilbyde en bred vifte af produkter, hvis de da ikke vælger at indlede et samarbejde med andre virksomheder, der kan tilbyde de services, som de ikke selv har i virksomheden. Dette vil betyde, at fremtidens byggeprojekter vil være præget af stor kompleksitet. Der vil være mange aktører involveret i et projekt, og det vil kræve en høj grad af samarbejde og projektstyring/projektledelse samt systemtænkning for at kunne få dette til at gå op i en enhed. På medarbejdersiden vil dette også betyde, at medarbejderne skal være meget mere selvstyrende/selvledende, da projekterne præges af større volumen og kompleksitet, samtidigt med at der kræves en stor grad af samarbejde imellem forskellige virksomheder og faggrupper. En af virksomhederne peger på, at evnen og viljen til at samarbejde i øjeblikket er for lille, faggrænserne skal i fremtiden nedbrydes, der er for mange konflikter fagene imellem, hvis man betragter svende og lærlinge fra de forskellige virksomheder. Det vil blive nødvendigt at æde nogle kameler i fremtiden, alle har deres stolthed, og det vil blive nødvendigt at afgive noget suverænitet. Man skal lære at respektere hinanden, men kulturforståelsen er vanskelig grupperne imellem. Udfordringen er som tidligere nævnt, at mange nordjyske virksomheder stadig er meget fokuserede på egne aktiviteter, og at der således også ofte er differentierede interesser i et byggeprojekt. Det går i den sidste ende ud over forbrugeren og konkurrenceevnen. Mange nordjyske virksomheder har ikke haft et stort behov for at tænke i helheder/projekteringer, men i fremtiden vil et byggeprojekts succes ifølge både eksperterne og virksomhedsledere blive endnu mere afhængig af, at mange forskellige underleverandører leverer til tiden og i den ønskede kvalitet. En vigtig udfordring i byggebranchen er, at forsyningskæden er meget differentieret og et byggeprojekts succes er meget afhængig af alle led i forsyningskæden. Der er enighed om, at fremtidens mest konkurrencedygtige virksomheder vil være dem, der er bedst til at styre forsyningskæden og de forskellige underleverandører, således at projektet kan leveres til tiden og i rette kvalitet. De kompetencer, der bliver vigtige er at kunne se helheden hele værdikæden frem til kunderne. En medarbejder for logistikområdet vil i fremtiden have en mere akademisk baggrund, da der bliver behov for at kunne lave beregninger på mange ting samtidigt med, at tingene skal tænkes ind i en sammenhæng til eksempelvis miljø. I dag handler logistik mere om ordrebehandling, og det er man nødt til at bringe op på et højere niveau med henblik på at styrke konkurrenceevnen. 12

14 Forandringshastighed og teknologisk udvikling Eksperterne peger også på en stigende omskiftelighed i markedet. Produkterne har en kortere levetid og der er en stigende tendens til digitalisering og visualisering af byggeprojekter, hvormed mulighederne for nyudvikling bliver større og dermed også konkurrencen. Virksomhederne ser det digitaliserede byggeri som meget relevant, men påpeger, at der er lang vej i forhold til at kunne håndtere 3D. Der er en del opstartsproblemer i forhold til en stor usikkerhed i forbindelse med brug af programmer. Dernæst skal medarbejderne have de nødvendige edb kompetencer, de unge lærer typisk at håndtere det allerede i skolerne, mens de ældre medarbejdere har meget at lære. I fremtiden vil vi også se endnu mere miljøvenlighed i form af eksempelvis organic houses, energioptimering og lignende. Denne udvikling vil ligeledes stille stadig større krav til digitalisering og visualisering i 3D med videre, fordi man på denne måde vil få en langt større grad af standardisering, kvalitetssikring, bedre mulighed for senere vedligehold og mulighed for inddragelse af brugerne. Samtidigt bliver forbrugernes ønsker mere og mere individualiserede, samtidigt med at tempoet og kravene til levering bliver hårdere, skal man også i branchen være bedre til at tilpasse sig den enkelte kundes behov. Dette stiller på den ene side stadigt større krav til innovation, produktudvikling og omstillingsparathed, og fordrer på den anden side også en stadig større grad af standardisering både for produktkvaliteten og byggeprocessen som helhed. På produktsiden er en af udfordringerne således at udvikle en række standarder, som man i større eller mindre grad kan individualisere såkaldt masseproducerede, skræddersyede produkter. Ifølge eksperterne er der for lidt fokus på langsigtede strategimodeller, og der mangler generelt standarder, som man kan arbejde efter. Spørger man virksomhederne er holdningen til standarder overfor forbrugernes ønsker noget anderledes. Der er enighed om, at en standardisering vil gøre byggeriet billigere og mere konkurrencedygtigt i forhold til prisen. Men det er ikke opfattelsen, at danskerne vil have det samme, de ønsker ikke standarder, men i stedet at sætte sit eget præg på byggeriet. Det betyder, at der skal laves et nyt byggeri hver gang, hvilket gør at folkene på tegnestuen og arkitekterne forsat har travlt. Så længe at der er økonomisk vækst, vil folk ikke bygge og bo ens. Spørgsmålet er så, hvor længe højkonjunkturen varer. Flere virksomheder peger på, at de kan begynde at mærke en faldende efterspørgsel, og at det fortsat høje niveau skyldes, at mange stadig har mange kunder i ordrebøgerne fra tidligere. Der er ingen tvivl om, at der arbejdes meget med at balancere hensynet til kundernes behov overfor behovet for at kunne fremstille byggematerialer og opføre byggeri, der også er økonomisk rentabelt. Der opereres med et begreb, som kaldes styret varians, der er et forsøg på en tankegang, der arbejder hen imod at masseproducere, skræddersyede produkter til kunderne. En af virksomhederne pegede også på en anden tendens, nemlig at man kunne forestille sig leasingmuligheder i forhold til boliger, hvor alt er tænkt ind lige fra fjernsyn til billeder. Hvis kunderne havde nogle leverandører, som de havde tillid til ville de også turde overlade mere til leverandørerne. Globalisering En af udfordringerne i bygge- og anlægsklyngen er også at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland, hvilket også har betydet, at man i stigende grad må rekruttere fra udlandet. Det er specielt virksomheder 13

15 beliggende i yderområderne i Nordjylland, der har vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft, herunder også højt kvalificeret arbejdskraft, hvilket også er et problem i forhold til innovation og produktudvikling. Samtidigt skaber det en række udfordringer for de danske virksomheder, fordi kommunikation og videndeling er særligt væsentlige parametre i fremtidens projektering, og nu skal der ikke kun kommunikeres med forskellige faggrupper og led i forsyningskæden, men i stadig større grad skal man også være i stand til at kommunikere med forskellige kulturer og gøre arbejdsprocesser og kvalitetskrav forståelige for udenlandsk arbejdskraft. En anden global udfordring er at da råstofudvindingen ofte foregår i udlandet, vil forsyningskæden også bestå af udenlandske virksomheder, da det er for omkostningstungt at udvinde og fremstille i Danmark, hvis man sammenligner med internationale konkurrenter. Forsyningskæden er altså kompleks, og et projektets fremdrift er ofte afhængig af mange led i kæden, samtidigt med at det kræves, at man i dag er dygtig til at begå sig i interkulturelle sammenhænge, kommunikere - også på andre sprog og styre et større netværk af leverandører. Individualisering og forbrugerpræferencer Der er ligeledes alt for lidt fokus på forbrugeren, og fordi branchen primært består af mange traditionelle håndværksvirksomheder, er branchen generelt for langsom til at flytte sig i takt med udviklingen. Det er forskelligt, hvordan virksomhederne tænker forbrugernes behov ind i byggeriet, men de er enige om at de stiller større og større krav til selv at være en aktiv og medbestemmende del af byggeprocessen, hvilket også vil være et krav i fremtiden. På grund af den stigende industrialisering og masseproduktion samt fortsatte mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, vil der i højere grad blive tale om interaktiv rådgivning, køb over nettet, digitalisering, hvor forbrugeren selv kan designe m.v. Dernæst forventer eksperterne, at forbrugerne i stigende grad vil føle sig trygge ved at anvende Internettet og stoler på de informationer, som de får der. I forhold til at tænke forbrugernes behov ind i fremtidens byggeri, er der mange virksomheder, der har rådført sig med arkitekter omkring, hvordan trendene vil blive. En af virksomhederne, der selv er blevet udfordret på denne tankegang, gør op med den, da arkitekternes faglighed knytter sig til byggeri, men ikke udviklingen i menneskers adfærd, det skal man i stedet rådføre sig med sociologer om. Måske skulle man tænke nye fagligheder ind i bygge- og anlægsbranchen? Medarbejdere I mange virksomheder er der mangel på arbejdskraft, i surveyet var det ca. 1/3, som havde oplevet problemer med at rekruttere arbejdskraft inden for de sidste 12 måneder. I både ekspertinterview og virksomhedsinterview blev der også peget på, at det kunne være vanskeligt at rekruttere arbejdskraft måske specielt i yderområderne. Flere virksomheder har allerede gjort sig en del erfaringer med at ansætte udenlandsk arbejdskraft herunder specielt fra Tyskland og Polen. Nogle af de erfaringer, som de har gjort sig er, at det er vigtigt at den udenlandske arbejdskraft følger samme arbejdsrytme som den danske arbejdskraft, da det eller skaber en del uro både imellem medarbejderne men også i forhold til produktionen. Dernæst er det både de danske og de udenlandske medarbejdere, der skal gøre en indsats, hvis der skal skabes en god platform for at kommunikere og samarbejde. 14

16 I forhold til de højtuddannede peger en af virksomhederne på, at manglen på højtuddannet arbejdskraft er en bombe under det danske arbejdsmarked. Der er også flere virksomheder, som peger på, at der ofte er problemer med at rekruttere projektledere, der både har den teoretiske indsigt, men i lige så høj grad besidder den nødvendige erfaring, til at kunne lede større byggeprojekter. En virksomhed peger specielt på, at det er problematisk, at højtuddannede ingen praktisk erfaring får længere under uddannelsen, der er 100 % teoretisk. Dette betyder, at de er dygtige til at løse nogle teoretiske problemstillinger, men har meget vanskeligt ved at håndtere et byggeprojekt i praksis. Det gør, at der bliver for meget spildtid, hvilket fordyrer projekterne. Virksomheden foreslår, at uddannelsesinstitutionerne genoptager uddannelser som eksempelvis teknikumingeniører. Industrialisering Masseproduktion og modulariserede byggekoncepter Totalleverandør (Facility management) Fra råstofudvinding til projektering Forandringshastighed/Teknologi Produktudvikling, innovation Standardisering 3D visualisering Digitalisering af byggesager Miljø Globalisering Multikulturel medarbejderstab Råstofudvinding i udlandet Forsyningskæde i udlandet Individualisering/Forbrugerpræferencer Individuelle ønsker Omskiftelighed (produkter har kort levetid) Bruger vil være medbestemmende Medarbejdere Mangel på medarbejdere Multikulturel medarbejderstab Højere grad af selvstyring Tabel 3: Udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen 3.2. Fremtidige forretningsstrategier På baggrund af de ovenstående udviklingstendenser vil der i dette afsnit blive peget på væsentlige fremtidige forretningsstrategier. Forretningsudvikling Behovet for projektering i byggeriet vil i fremtiden blive mere udbredt, og derfor er det vigtigt, at der satses på dette område. Dette kræver dog, at nordjyske virksomheder bliver bedre til at tænke i netværk og relationer samt bliver bedre til at se byggeprojekter som en helhed. Eksperterne anbefaler derfor at rette fokus imod at 15

17 udvikle en ny forretningsmodel, der stiller skarpt på områder som systemtænkning, optimering af forsyningskæden og processer og samarbejde. Skal man i fremtiden kunne konkurrere, skal der satses på at udvikle standarder for herigennem at optimere processen, spare tid og penge samt højne kvaliteten. Dette bliver ifølge eksperterne en tung proces for de nordjyske virksomheder at skulle trække alene bl.a. på grund af det tidligere nævnte fokus på dag til dag profit. Derfor vil der blive behov for en drivende institution til at skabe samarbejde og udarbejde standarder. SmartcityDK er et af disse initiativer, men ifølge eksperterne er der behov for flere initiativer, der kan være med til at skabe en decideret byggeklynge, hvor der er rum til at tænke mere i langsigtede relationer og forretningsmodeller. En sådan klynge vil ligeledes åbne op for den mulighed at, man kan være fælles om at byde på større byggeprojekter og dermed udvide sine markedsandele. Hvis det skal lykkedes, er det en forudsætning, at en mental barriere nedbrydes, nemlig at mange nordjyske virksomheder er traditionelt anlagt og vant til at tænke meget i egne interesser, og der skal fokuseres meget på at få virksomhederne til at arbejde i samme retning, således at der skabes synergier og langsigtede strategier. Innovation, produktudvikling og slutbrugerfokus Med henblik på at være konkurrencedygtige er det ligeledes nødvendigt, at de nordjyske virksomheder begynder at tage mere udgangspunkt i slutbrugeren, og i den forbindelse er det vigtigt, at sådanne initiativer igangsættes i et samarbejde mellem virksomhederne, så man er sikker på, at de arbejder i samme retning, for herigennem at få sat nogle mere langsigtede initiativer i søen. I fremtiden bliver det mere og mere centralt, at sætte forbrugerens behov i centrum, og virksomhederne skal tænke mere i rådgivning, inddragelse af forbrugeren samt individualiserede produkter. Dette indebærer, at der lægges vægt på innovation og produktudvikling, da der skal være et samspil imellem standardiserede produkter og processer samt forbrugerens ønsker om individualisering de tidligere omtalte skræddersyede produkter. Rekruttering Et væsentligt fokusområde vil i fremtiden også være at få løst medarbejdermanglen i byggeriet. Her mener eksperterne at der fortsat skal tænkes i at rekruttere medarbejdere fra andre områder i Danmark eller fra udlandet. Her kan en klynge også medvirke positivt i forhold til at tiltrække ny arbejdskraft til Regionen. Her foreslås det, at man ikke kun fokuserer på at lægge sig op ad andre regioner i Danmark, men i stedet satser på at være unik for eksempel ved at skabe en klynge bestående af Aalborg, Göteborg og Oslo. Det bliver en udfordring at tiltrække arbejdskraft til Regionen, da det ofte betragtes som et randområde, hvilket også gør det nødvendigt at arbejde med regionens image. Samtidigt bliver virksomhederne også nødt til at flytte arbejdspladsen derhen, hvor kompetencerne er. Det kan blive nødvendigt at lave hjemmearbejdspladser eller simpelthen flytte dele af virksomheden eksempelvis en udviklingsafdeling. Samtidigt vil man benytte sig mere af mulighederne for samhandel med udlandet, da for eksempel fremstilling af moduler m.v. i større grad fremstilles i udlandet. Eksperterne forventer også, at manglen på 16

18 arbejdskraft vil have den betydning, at industrialiseringen og standardiseringen får endnu større betydning, og derfor bør dette forsat være et vigtigt fokusområde. I forhold til projektering opfordrer en af de interviewede virksomheder til, at vi passer på dette forretningsområde, som vi er gode til, og fortsat holder fast i dette og udvikler os på området, da det på grund af den teknologiske udvikling lige så godt kunne laves af indere. Forretningsudvikling Udvikling af helhedsmodel Netværk Samarbejde Fokus på optimering af processer Innovation, produktudvikling Udvikling af mere slutbrugerfokuserede produkter Standardisering Individualiserede koncepter/produkter Slutbrugerfokus Brugerinddragelse Forbrugernes behov Rådgivning Forbrugertilfredshed Helhedstankegang (fokus på at levere til tiden og i rette kvalitet) Rekruttering Rekruttering fra udlandet Flytte efter kompetencer Udvikle klynge Tabel 4: Fremtidige forretningsstrategier for bygge- og anlægsklyngen 3.3. Fremtidens kompetencebehov I forlængelse af tidligere beskrevne tendenser i fremtiden samt forslag til fremtidige forretningsstrategier peger eksperterne på, at der i fremtiden vil blive et specielt behov for kompetencer indenfor de områder, der er opsummeret nedenfor. Procesoptimering/forretningsudvikling Samarbejde Kommunikation, formidling, kulturforståelse Ledelse og selvledelse Omstillingsparathed og innovationsevne Både eksperter og virksomhedsledere er enige om, at en af de væsentligste kompetencer som medarbejderne skal mestre i fremtiden er evnen til procesorientering og optimering samt systemtænkning. Hvis man ønsker at optimere og standardisere processer og produkter i byggeriet samt skabe bedre 17

19 relationer og samarbejder på tværs af virksomheder kræver de, at der lægges langt større vægt på projektlederkompetencer. Dette betyder nødvendigvis ikke, at der er et behov for mange flere højtuddannede i byggeklyngen, men at der vil blive behov for generel efteruddannelse i forhold til netværkskompetencer og strategisk udvikling. Herudover vil fremtidens medarbejdere særligt få behov for færdigheder inden for områderne: Samarbejde Kulturforståelse Formidling Kommunikation Det skyldes, at fremtidens byggebranche vil kræve en stor grad af videndeling og samarbejde, hvis hele branchen skal optimeres. Der vil samtidigt også blive et behov for kompetencer inden for ledelse og selvledelse, da der i fremtiden vil blive langt færre ledere pr. medarbejder, og samtidigt vil medarbejderne blive organiseret i flere selvstyrende teams. Dette stiller igen store krav til formidling og videndeling, da udfordringer og problemer ofte skal drøftes over telefonen, fordi projekterne ofte ikke overvåges direkte, eller fordi opgaver skal videreformidles til næste team på byggepladsen. Samtidigt stiller udviklingen øgede krav til medarbejdernes omstillingsparathed og innovationsevne. Behovet for at tænke i nye produktmuligheder bliver større og større, hvilket også nødvendiggør en opprioritering af de kreative kompetencer. I forhold til omstillingsparathed giver flere virksomhedsledere udtryk for, at medarbejderne bliver trætte af forandringer en gang imellem og ønsker en pause fra forandringer, men det er vigtigt, at alle forstår, at det er nødvendigt da, Den eneste stabilitet i fremtiden er forandringer. Kompetenceudvikling i virksomhederne og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Ifølge vores survey har 49 % af de adspurgte virksomheder en strategi eller en uddannelsesplan for virksomhedens kompetenceudvikling, og i 84 % af de pågældende virksomheder er denne strategi tænkt sammen med virksomhedens øvrige strategier. Der er altså en klar tendens til, at virksomhederne ikke arbejder systematisk med kompetenceudvikling. En af de interviewede virksomheder peger også på, at virksomhederne i højere grad skal tage et ansvar for kompetenceudvikling i virksomheden, der er for mange virksomhedsledere, der siger, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, men som ikke efterlever det i praksis. Det er vigtigt, at virksomhedsledere begynder at arbejde ud fra den betragtning. I forhold til uddannelse af medarbejderne viser surveyet, at 85 % af virksomhederne hovedsageligt gør brug af intern uddannelse, hvor man i høj eller nogen grad gør brug af sidemandsoplæring og 71 % siger, at de benytter intern uddannelse. Ekstern uddannelse er også en vigtig kilde til ny viden og kompetencer, da 68 % af virksomhederne forventer, at de i høj eller nogen grad vil bruge eksterne uddannelser. Flere giver i virksomhedsinterviewene udtryk for, at der ikke har været så stort fokus på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, da der har været så travlt, og det har været svært at undvære medarbejderne. 18

20 Der er hos enkelte virksomheder også den holdning, at 90 % af de faglige uddannelser er ikke andet end ost og rødvin. Dette kan måske også være med til at forklare, at mange vælger at satse på sidemandsoplæring og intern uddannelse. Det varierer lidt, hvorledes virksomhedernes dialog og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er. Nogle kommunikerer via deres brancheinstitutioner, andre kommunikerer mere direkte med uddannelsesinstitutionerne. Der er dog generelt enighed om, at der skal være et bedre samspil med virksomhederne og en bedre dialog. Det efterspørges også fra flere, at der skal tages udgangspunkt i virksomhedernes behov. En enkelt virksomhed mener dog, at der er et unikt uddannelsessystem i Danmark, når man taler om voksenuddannelse AMU er genialt! Den nødvendige kompetenceudvikling kommer ikke af sig selv. Eksperterne mener derfor, at det er væsentligt, at der oprettes netværk/drivende institutioner, der kan skabe rammerne omkring denne udvikling, ligesom det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder har et langt tættere samarbejde, således at uddannelserne i højere grad kan blive skræddersyet til virksomhedernes behov. 19

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt......

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland social- og sundheds- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010 DI s Mangfoldighedsundersøgelse Undersøgelsesrapport Hvordan står det til med mangfoldighedsindsatsen? December 1 Forord Danmark står overfor en vækstudfordring nu og i fremtiden. Vækst skabes gennem produktivitetsudvikling,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Offentlig administration og organisationer

Offentlig administration og organisationer SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Orientering 2011 3. behov for.

Orientering 2011 3. behov for. as I DETTE NUMMER Orientering 2011 3. - Tiltræk de bedste medarbejdere 1 - Din medarbejder henter viden fra netværk 3 og sociale medier - Massiv mangel på arbejdskraft i videnstunge 4 brancher - Vær professionel

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Finans, forsikring og videnservice

Finans, forsikring og videnservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen.

LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen. LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen. LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Undersøgelse af behovet for ledelseselementer og hvilke typer i bygge- og anlægsbranchen.

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere