Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008

2 Indhold 1. Indledning Den nordjyske bygge- og anlægsklynge Identifikation af den nordjyske bygge- og anlægsklynge Arbejdsstyrken i bygge- og anlægsklyngen Udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen Fremtidige udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen Fremtidens kompetencebehov Scenarier om fremtidens bygge- og anlægsklynge i Scenario 1: Det innovative samfund Scenario 2: Europa i forening Scenario 3: Fleksibel integration Kompetenceudfordringer

3 1. Indledning I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i Bygge- og anlægsklyngen i Nordjylland. Publikationen er en analyse under projekt FremKom i Nordjylland. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland, og har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes (eller mangler) hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft (og stadig har) en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de 6 erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKTklyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Analyserne er baseret på flere forskellige datakilder. Her er der indkøbt særkørsler fra Danmarks Statistik, der er gennemført en større interviewundersøgelse med både virksomheder og eksperter indenfor hvert delområde. Endelig er der i forbindelse med projektet blevet gennemført et større survey med i alt 623 nordjyske virksomheder. Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en lidt mindre publikation, hvor det er muligt hurtigt at få et overblik over hovedresultaterne indenfor hver erhvervsklynge. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de 6 sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem en række uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører i Nordjylland nemlig: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, VUC, EUC, LO, DI, AC, Aalborg Universitet og Væksthuset. 2

4 2. Den nordjyske bygge- og anlægsklynge Byggebranchen har været spændt for som en af motorerne i det vækstlokomotiv, der gennem de seneste år har trukket den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Mange faktorer har spillet sammen og skabt en kraftig udvikling i aktiviteten indenfor byggeriet. Renten har holdt sig på et stabilt lavt niveau, nye finansierings- og låneformer har set dagens lys, huspriserne er steget, mange har konverteret gamle lån og brugt friværdier til modernisering, ny- og ombygning. Aktiviteten på boligmarkedet har også bidraget til øget privat forbrug på andre områder, da friværdier i boliger er blevet omsat til andre former for forbrug. Virksomhederne inden for byggeriet har haft ordrebøgerne fulde, og den kraftige aktivitet har haft en positiv effekt på beskæftigelsen i byggeriet. Det har indtil 2008 været svært at rekruttere de medarbejdere med de rette kvalifikationer, og der har været konkurrence om medarbejdere på alle niveauer. Uddannelsesinstitutionerne har sendt flere elever og kandidater ud i til en branche i vækst, og til virksomheder, der har kunnet opsuge det store udbud. Denne rapport vil give en analyse af de væsentligste kompetencer i den nordjyske byggebranche og give nogle bud på, hvilke kompetencer byggeriet vil efterspørge i fremtiden Identifikation af den nordjyske bygge- og anlægsklynge Den nordjyske anlægs- og byggeklynge er en meget differentieret størrelse, der har opførelse af byggeri, som det primære produkt 1. FremKom-projektets klyngebegreb bygger på en værdikædebetragtning, hvor flere værdiskabende led griber ind i hinanden og bidrager til færdiggørelse af slutproduktet. Et byggeri er et godt eksempel på en værdikæde. Det er en kompliceret proces, hvor byggematerialer, håndværk og viden samles i et meget konkret og håndfast slutprodukt. Det er også en proces, hvor en lang række aktører med forskellige kompetencer samarbejder om at nå fra et byggeris idéstadie til bygningens endelig ibrugtagning. Et byggeri kan derfor ses som en række parallelle processer, hvor specialiserede fremstillings-, håndværks- og videnvirksomheder er integrerede aktører i et komplekst samspil og netop den stærke specialisering er et af klyngens vigtigste kendetegn og udfordringer. Bygge- og anlægsklyngen er stærkt opdelt selv om virksomhederne i klyngen er afhængig af de økonomiske og markeds- og samfundsmæssige forhold, som påvirker udbud og efterspørgsel af byggeri generelt, som f.eks. rente- og økonomiske konjunkturer, råvarepriser, forbrugerpræferencer. De opererer dog inden for meget forskellige faglige specialer, markedssegmenter og organisatoriske rammer. Selv inden for den enkelte delklynge er der tale om en stærkt opdelt værdikæde, idet f.eks. lovgivning og faglige traditioner sætter rammerne for, hvem der kan udføre en given funktion under et byggeprojekt. Den skarpe arbejdsdeling og opdeling i værdikæden har også indflydelse på, hvilke kompetencer der efterspørges og mulighederne for kompetenceudvikling. For at kunne fokusere på kompetenceudvikling og kompetencebehov rapporten med parallelle processer, der skelner mellem værdikæder inden for 1 Den analytiske og metodisk afgrænsning er nærmere forklaret i bilag 1. 3

5 fremstillingserhverv, håndværk og videnproduktion i forbindelse med byggeri. Værdikæderne er illustreret herunder: Frem stilling Råstofudvinding Fremstilling byggematerialer Fremstilling installationer Handel med byggematerialer Opførelse af byggeri Projektering Opførelse af byggeri Støtte erhverv Handel med fast ejendom Institutioner, Uddannelse mv. Figur 1: Bygge- og anlægsklyngens værdikæde Byggeriets værdikæde består af erhverv fra råstofudvinding over fremstilling af byggematerialer til projektering og opførelse af byggeri. Hertil kommer en række støtteerhverv, der har indflydelse på byggeriets udvikling. Rapporten vil give et billede af erhvervsstrukturen, arbejdsstyrken og kompetence- og uddannelser i delklyngerne Fremstilling af byggematerialer og installationer samt Projektering og Opførelse af byggeri, som udgør de primære elementer i den nordjyske bygge- og anlægsklyngen. Erhvervsstrukturen i nordjysk byggeri De små specialiserede virksomheder Virksomhederne er som nævnt specialiserede inden for et eller flere fag eller erhverv. I FremKom-projektet er hele bygge- og anlægsklyngen inddelt i 10 delklynger, der omfatter i alt 116 branchekoder. Fremstilling, Projektering og Opførelse af byggeri dækker i alt 86 branchekoder og næsten 2500 virksomheder. Den nordjyske bygge- og anlægsklyngen er kendetegnet ved en stor overvægt af små virksomheder. Næsten 90 % af virksomhederne inden for fremstilling, projektering og opførelse af byggeri har mindre end 20 ansatte, hvilket i høj grad hænger sammen med, at der især i håndværks- og projekteringsvirksomhederne findes en meget stor gruppe af enkeltmandsvirksomheder. 4

6 2500 Antal virksomheder over 100 Antal ansatte Figur 2: Virksomhedsstørrelse inden for Fremstilling, Projektering og Opførelse af byggeri i den nordjyske bygge- og anlægsklynge. Egne begninger. Inden for opførelse af byggeri har 85 % af virksomhederne mindre end 10 ansatte og over 90 % har mindre end 20 ansatte. Inden for fremstillingserhvervene har 60 % af virksomhederne mindre end 20 ansatte. Tradition og interti Virksomhederne inden for byggeriet er bundet til faglige traditioner og en form for interti i forhold til udvikling og forandring. Mange af byggeriets fag bygger på historiske traditioner og en faglig kamp om rettigheder i forhold til funktioner og arbejdsforhold. Mange funktioner er nedfældet i lovgivningen, og kulturelt har de enkelte fag fået en status, som bevarer det fagopdelte arbejdsmarked inden for klyngen. På mange byggepladser deler de enkelte faggrupper ikke skurvogne, og i produktionsvirksomhederne har elektrikeren stadig nøglen til elskabet. Den faglige specialisering bidrager til at fastholde virksomhederne i kendte mønstre, der vanskeliggør tværfagligt samarbejde. Samtidigt er der i mange af det store antal enkeltmands- eller microvirksomheder under 10 ansatte er der samtidigt en mesterkultur, der også bidrager til at fastholde status quo og vanskeliggøre udvikling i branchen. Mange af de små virksomheders ejere er selvlærte håndværkere, der har fokus på virksomhedens kortsigtede drift og ikke den langsigtede strategiske forretnings- og medarbejderudvikling. Mange virksomheder i bygge- og anlægsklyngen er også traditionelle i den forstand at de forbliver i den branche inden for byggeriet de befinder sig i. Mindre end hver tredje svarer i surveyet, at de påtænker at gå ind i nye områder inden for byggeriet inden for de næste 5 år, og af de der har planer om at udvide forretningsgrundlaget er det inden for nært beslægtede områder, som opførelse af byggeri, projektering og udbud. Der findes i bygge- og anlægsklyngen en række vækstvirksomheder, der har brudt med billedet af en klynge, der er præget af tradition og interti. De er vokset og har formået at tænke traditionelle fag sammen med nye forretningsområder og samarbejdsformer. 5

7 Lokal orientering En stor del af virksomhederne i bygge- og anlægsklyngen er primært orienteret mod det lokale og regionale marked. Der er her en overvægt af virksomheder inden for opførelse af bygninger, som er et marked, der er relativt beskyttet mod international konkurrence. Dette bestyrkes af erhvervsstrukturen med mange enkeltmandsvirksomheder med en begrænset mobilitet og motivation for at søge nye markeder. En geografisk udvidelse af markedet vil være en stor logistisk og økonomisk udfordring for de små virksomheder Omkring hver femte virksomhed har aktiviteter over hele landet, mens kun hver tiende opererer internationalt. Primære markeder internationalt 10% nationalt 21% Lokalt 35% regionalt 34% Figur 3: De nordjyske byggevirksomheders markedsperspektiv. Surveydata Klynge- og netværkspotentiale Den stærkt specialiserede og opdelte værdikæde afspejler udfordringen med at skabe samarbejde på tværs af fag og virksomheder. Byggeri er i høj grad projektorienteret, og virksomhederne er vant til denne arbejdsform, som dog i høj grad kan professionaliseres og effektiviseres. Der er meget spild i ethvert byggeri, som med bedre planlægning og projektledelse kunne reduceres. Der er i virksomhederne opmærksomhed på værdien af større effektivitet i alle led af byggeprocessen, men man har generelt problemer med at skabe interne læring fra projekterne, så tidligere fejl undgås, processer optimeres og samarbejdet mellem projekternes aktører forbedres. Herved gennemføres mange byggeprojekter som unika, hvor man starter fra bunden, når et nyt projekt startes. Erfaringerne med projekter og virksomhedssamarbejder er dog en grundsten i det potentiale for en mere sammenhængende klyngedannelse som findes i byggeriet. Sammenholdt hermed er der findes der stærke nicher inden for især fremstillingserhvervene, hvor Nordjylland har en regional specialisering inden for produktion af døre og vinduer samt stærke virksomheder inden for cement og beton og byggematerialer i plast og metal/stål. 6

8 Ydermere er der i Nordjylland stærke uddannelses- og videninstitutioner inden for bygge- og anlægsklyngen. Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Nordjyllands Erhvervsakademi og de nordjyske erhvervsskoler står som aktive parter i udviklingen af klyngen. Dette kommer konkret til udtrykt i projektet SmartCityDK, der netop er et samarbejde om at udvikle potentialet i den nordjyske bygge- og anlægsklynge Arbejdsstyrken i bygge- og anlægsklyngen Beskæftigelsesudviklingen I 2006 var mere end personer med bopæl i Nordjylland beskæftiget inden for den samlede bygge- og anlægsklynge. Som følge af de gunstige økonomiske, finansielle og politiske vilkår for byggeriet har der været en positiv udvikling i beskæftigelsen inden for byggeriet. Bortset fra råstofudvinding har der i alle delklynger været stigende beskæftigelse. Antal beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen Andel af beskæftigede inden for delklynger Råstofudvinding % 2 % Fremstilling af byggematerialer % 19 % Fremstilling af installationer % 5 % Projektering % 4 % Opførelse af byggeri % 52 % Handel fastejendom % 13 % Institutioner m.m % 5 % I alt Tabel 1: Beskæftigelsesudvikling i Bygge- og anlægsklyngen. Særkørsel Danmarks Statistik. Opførelse af byggeri udgør beskæftigelsesmæssigt den største delklynge. I 2006 var mere end nordjyder beskæftiget med opførelse af byggeri, der beskæftigelsesmæssigt udgør mere end halvdelen af beskæftigelsen inden for den samlede klynge. Virksomhederne i surveyet har en optimistisk vurdering af den fremtidige beskæftigelsesudvikling, idet et stort flertal forventer at antallet af medarbejdere forbliver uændret eller udvidet. Dette gør sig gældende på alle medarbejdergrupper fra ledelse til ufaglært arbejdskraft. I 42 virksomheder forventer man at udvide antallet af faglærte medarbejdere, mens kun 5 virksomheder forventer at indskrænke antallet af faglærte. De ufaglærte er i surveyet den mest udsatte gruppe, idet 13 virksomheder forventer at reducere antallet af ufaglærte medarbejdere. Alder og køn Bygge- og anlægsklyngen er i høj grad en mandsdomineret verden. 85 % af de beskæftigede er mænd, hvilket har været konstant i perioden Kønsfordelingen kommer til udtryk i virksomhedernes kultur, hvor der er en kontant, men kammeratlig omgangform, men den kan også være en medvirkende faktor til at fastholde virksomhederne i de traditioner og tankemønstre, der præger branchen. 7

9 Aldersmæssigt er størstedelen af de beskæftigede i alderen Udvikling i alderssammensætningen i klyngen viser, at det har været muligt at uddanne og rekruttere de unge, samtidigt med, at man har været i stand til at fasthold de erfarne medarbejdere. Samtidigt er gruppen af årige vokset, hvilket indikerer, at virksomhederne også har kunnet fastholde medarbejderne efter førtidspensionsalderen Figur 4: Aldersfordeling i den nordjyske bygge- og anlægsklynge. Særkørsel Danmarks Statistik Rekruttering Mere end 2/3 af virksomhederne i surveyet har ikke eller kun i mindre grad haft vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere inden for alle medarbejdergrupper inden for de seneste 12 måneder. Den gunstige udvikling i mulighederne for beskæftigelse og jobskifte har dog gjort det vanskeligt at rekruttere medarbejdere med særlige funktioner og stillingstyper som f.eks. projektledelse, udviklingsingeniører. Stærk konkurrence, høje lønninger og incitament- og bonusordninger har bevirket, at det har været svært at fastholde og omkostningsfyldt at tiltrække de højtkvalificerede medarbejdere til nøglepositioner. Uddannelse og kompetencer Uddannelsessammensætning i bygge- og anlægsklyngen Bygge- og anlægsklynge er ikke overraskende kendetegnet ved en stor overvægt af faglært og ufaglært arbejdskraft. Mere end 85 % af de beskæftigede i branchen er enten kortuddannede ufaglærte eller har en faglig uddannelse. Over halvdelen er faglærte håndværkere. Beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen fordelt på uddannelse Udvikling i beskæftigelse fordelt på delklynger Relativ andel af uddannelse blandt beskæftigede i bygge- og anlægsklyngen Kortuddannede % 39 % 34 % Faglærte % 49 % 52 % KVU % 5 % 6 % MVU % 5 % 5 % LVU % 2 % 3 % 8

10 I alt Tabel 2: Uddannelsessammensætning i bygge og anlægsklyngen Antallet af kortuddannede, ufaglærte har været relativt konstant hen over perioden, men med tilbagegang i arbejdsstyrken siden Set over hele perioden er der tale om en relativ tilbagegang, hvor andelen af kortuddannede er reduceret med 5 %. Tendensen gør sig gældende for alle delklynger med den største relative tilbagegang inden for fremstilling af byggematerialer og projektering, hvor der også er tale om en absolut reduktion i antallet af kortuddannede medarbejdere. Inden for de samme delklynger er andelen af faglærte vokset, hvilket kan indikere, at kortuddannede og ufaglærte erstattes med faglært arbejdskraft. Koblet med svarene fra surveyet kan der tegne sig et billede af gruppen af kortuddannede, som den mest sårbare i forhold til indskrænkninger i arbejdsstyrken. Under opsvinget i byggeriet er næsten flere personer med en form for videregående uddannelse blevet ansat i virksomheder i bygge- og anlægsklyngen. Den største stigning findes inden for de videntunge virksomheder inden for projektering og fremstilling, hvor der er tradition for ansættelse af kandidater med en videregående uddannelse. På trods af en svag vækst i andelen af højtuddannede inden for opførelse af byggeri er der i denne delklynge blevet ansat mere end 550 med en videregående uddannelse. Kompetencer i bygge- og anlægsklyngen I en kompleks sammensat klynge som bygge og anlæg kan det være vanskeligt præcist at definere, hvilke kompetencer der efterspørges i den enkelte virksomhed. Dette understøttes af at kun 49 virksomheder i surveyet har et strategi eller uddannelsesplan for kompetenceudvikling, hvilket bidrager til billedet af en branche præget af faglige traditioner og ledelsesmæssigt driftsfokus på bekostning af medarbejder- og kompetenceudvikling. Der er fokus på de faglige kompetencer og den faglige uddannelse vurderes at dække de grundlæggende kompetencemæssige behov hos medarbejderne. Selvom der er opmærksomhed på rekruttering og eksterne kurser, er intern efteruddannelse og sidemandsoplæring de mest udbredte former for kompetenceudvikling. Virksomhederne gør kun i mindre omfang brug af leverandørkurser. Der tegner sig et billede af en række kompetencer, som har generel værdi for virksomheder på tværs af delklyngerne. Virksomheder i surveyet har vægtet følgende kompetencer som specielt vigtige: servicering af kunder fastholdelse af medarbejdere planlægning intern kommunikation og samarbejde rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Holder man disse kompetencer sammen med de indsatsområder, der bliver vigtige for virksomhederne kan kvalitetsbevidsthed, markedsføring, proces og projektledelse samt netværkskompetencer føjes til listen. Der er opmærksomhed på betydningen af de forretningsmæssige og personlige kompetencer i forhold til at optimere produktions- og byggeprocessen. Det bliver afgørende, at virksomhederne evner at implementere 9

11 deres indsigt om kompetencebehov og skabe læring i virksomheden, hvis kompetenceudviklingen skal have effekt, og her er der som nævnt et indsatsområde i en stor del af bygge- og anlægsklyngen. 10

12 3. Udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen Byggebranchen har nydt godt af en stor vækst i de senere år. Det har betydet, at mange nordjyske virksomheder ikke har haft behov for en større grad af innovation eller udvidelse af forretningsområder mv. Samtidigt er der en stor tendens til, at byggeklyngens virksomheder har meget opsplittede interesser og er meget koncentrerede omkring egne aktiviteter, hvilket bl.a. skyldes, at byggebranchen er sammensat af mange mindre håndværksvirksomheder, hvor det stadig handler meget om dag til dag profit. I projektets survey er 100 virksomheder er blevet spurgt om, hvilke forhold de forventer at lægge vægt. Top 5 indsatsområder, som virksomhederne i høj eller nogen grad vil lægge vægt på: 1. Konkurrence på kvalitet 2. Fastholdelse og udvikling af medarbejdere 3. Samarbejde med andre virksomheder 4. Branding af virksomheden 5. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner De indsatsområder virksomhederne kun i mindre grad eller slet ikke vil lægge vægt på er: 1. Flytning af produktion til udlandet 2. Flytning af udviklingsopgaver til udlandet 3. Forskning I det følgende vil vi koble disse indsatsområder til de generelle fremtidige udviklingstendenser inden for bygge- og anlægsklyngen. Det vil danne grundlag for en fremstilling af nogle bud på fremtidige forretningsstrategier og deraf følgende kompetencebehov for fremtiden. Disse bud på fremtidige udviklingstendenser, strategier og kompetencebehov er lavet med afsæt i en række interview med en række eksperter og virksomheder indenfor bygge- og anlægsklyngen Fremtidige udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen Industrialisering Der er bred enighed om, at en af de primære udviklingstendenser er en større og større grad af industrialisering i byggebranchen. Efterspørgslen og tempoet har været stigende, hvilket har resulteret i en højere grad af masseproduktion, færdigfabrikerede og modulariserede byggekoncepter. I forhold til konkurrencen inden for industrialiseret byggeri mener flere virksomheder, at konkurrencen ikke vil blive så hård, da der ikke er mange virksomheder, som kan lave de store projekter. I forhold til de kompetencer, der vil blive efterspurgt i industrien er der lidt uenighed. Enkelte mener, at der vil ske en glidning i retning af multihåndværkere, hvor teknikere skal kunne sprede sig over flere specialer. Dette er andre uenige i, da de tekniske fag kræver stor indsigt og der sker hele tiden mange nye ting inden 11

13 for de forskellige specialer. Håndværk i dag er så specialiserede, at det ville blive vanskeligt at uddanne en multihåndværker med de nødvendige kompetencer. I industrien tænkes der også i at opkvalificere de kortuddannede til at kunne overtage produktionen af nogle produkter, hvilket også vil være medvirkende til at reducere produktionsomkostningerne. Det indbydende er muligheden for at kunne hæve kvaliteten til den rigtige pris. I forlængelse af industrialiseringen går udviklingen også mere og mere i retning af, at forbrugeren ønsker en projekteringsvirksomhed eller totalleverandør, der kan overtage det samlede ansvar og levere et fuldstændigt færdigt produkt. Facility management er de senere år blevet en vigtig udviklingstendens og denne udvikling indebærer, at virksomhederne nu ikke kun skal stå for vedligehold af bygninger, men nu også at tage sig af serviceringen i form af catering, receptionsservice, vagtservice m.m. Denne udvikling betyder, at de traditionelle byggevirksomheder skal udvikle sig fra at være specialister på et område til i højere grad at kunne tilbyde en bred vifte af produkter, hvis de da ikke vælger at indlede et samarbejde med andre virksomheder, der kan tilbyde de services, som de ikke selv har i virksomheden. Dette vil betyde, at fremtidens byggeprojekter vil være præget af stor kompleksitet. Der vil være mange aktører involveret i et projekt, og det vil kræve en høj grad af samarbejde og projektstyring/projektledelse samt systemtænkning for at kunne få dette til at gå op i en enhed. På medarbejdersiden vil dette også betyde, at medarbejderne skal være meget mere selvstyrende/selvledende, da projekterne præges af større volumen og kompleksitet, samtidigt med at der kræves en stor grad af samarbejde imellem forskellige virksomheder og faggrupper. En af virksomhederne peger på, at evnen og viljen til at samarbejde i øjeblikket er for lille, faggrænserne skal i fremtiden nedbrydes, der er for mange konflikter fagene imellem, hvis man betragter svende og lærlinge fra de forskellige virksomheder. Det vil blive nødvendigt at æde nogle kameler i fremtiden, alle har deres stolthed, og det vil blive nødvendigt at afgive noget suverænitet. Man skal lære at respektere hinanden, men kulturforståelsen er vanskelig grupperne imellem. Udfordringen er som tidligere nævnt, at mange nordjyske virksomheder stadig er meget fokuserede på egne aktiviteter, og at der således også ofte er differentierede interesser i et byggeprojekt. Det går i den sidste ende ud over forbrugeren og konkurrenceevnen. Mange nordjyske virksomheder har ikke haft et stort behov for at tænke i helheder/projekteringer, men i fremtiden vil et byggeprojekts succes ifølge både eksperterne og virksomhedsledere blive endnu mere afhængig af, at mange forskellige underleverandører leverer til tiden og i den ønskede kvalitet. En vigtig udfordring i byggebranchen er, at forsyningskæden er meget differentieret og et byggeprojekts succes er meget afhængig af alle led i forsyningskæden. Der er enighed om, at fremtidens mest konkurrencedygtige virksomheder vil være dem, der er bedst til at styre forsyningskæden og de forskellige underleverandører, således at projektet kan leveres til tiden og i rette kvalitet. De kompetencer, der bliver vigtige er at kunne se helheden hele værdikæden frem til kunderne. En medarbejder for logistikområdet vil i fremtiden have en mere akademisk baggrund, da der bliver behov for at kunne lave beregninger på mange ting samtidigt med, at tingene skal tænkes ind i en sammenhæng til eksempelvis miljø. I dag handler logistik mere om ordrebehandling, og det er man nødt til at bringe op på et højere niveau med henblik på at styrke konkurrenceevnen. 12

14 Forandringshastighed og teknologisk udvikling Eksperterne peger også på en stigende omskiftelighed i markedet. Produkterne har en kortere levetid og der er en stigende tendens til digitalisering og visualisering af byggeprojekter, hvormed mulighederne for nyudvikling bliver større og dermed også konkurrencen. Virksomhederne ser det digitaliserede byggeri som meget relevant, men påpeger, at der er lang vej i forhold til at kunne håndtere 3D. Der er en del opstartsproblemer i forhold til en stor usikkerhed i forbindelse med brug af programmer. Dernæst skal medarbejderne have de nødvendige edb kompetencer, de unge lærer typisk at håndtere det allerede i skolerne, mens de ældre medarbejdere har meget at lære. I fremtiden vil vi også se endnu mere miljøvenlighed i form af eksempelvis organic houses, energioptimering og lignende. Denne udvikling vil ligeledes stille stadig større krav til digitalisering og visualisering i 3D med videre, fordi man på denne måde vil få en langt større grad af standardisering, kvalitetssikring, bedre mulighed for senere vedligehold og mulighed for inddragelse af brugerne. Samtidigt bliver forbrugernes ønsker mere og mere individualiserede, samtidigt med at tempoet og kravene til levering bliver hårdere, skal man også i branchen være bedre til at tilpasse sig den enkelte kundes behov. Dette stiller på den ene side stadigt større krav til innovation, produktudvikling og omstillingsparathed, og fordrer på den anden side også en stadig større grad af standardisering både for produktkvaliteten og byggeprocessen som helhed. På produktsiden er en af udfordringerne således at udvikle en række standarder, som man i større eller mindre grad kan individualisere såkaldt masseproducerede, skræddersyede produkter. Ifølge eksperterne er der for lidt fokus på langsigtede strategimodeller, og der mangler generelt standarder, som man kan arbejde efter. Spørger man virksomhederne er holdningen til standarder overfor forbrugernes ønsker noget anderledes. Der er enighed om, at en standardisering vil gøre byggeriet billigere og mere konkurrencedygtigt i forhold til prisen. Men det er ikke opfattelsen, at danskerne vil have det samme, de ønsker ikke standarder, men i stedet at sætte sit eget præg på byggeriet. Det betyder, at der skal laves et nyt byggeri hver gang, hvilket gør at folkene på tegnestuen og arkitekterne forsat har travlt. Så længe at der er økonomisk vækst, vil folk ikke bygge og bo ens. Spørgsmålet er så, hvor længe højkonjunkturen varer. Flere virksomheder peger på, at de kan begynde at mærke en faldende efterspørgsel, og at det fortsat høje niveau skyldes, at mange stadig har mange kunder i ordrebøgerne fra tidligere. Der er ingen tvivl om, at der arbejdes meget med at balancere hensynet til kundernes behov overfor behovet for at kunne fremstille byggematerialer og opføre byggeri, der også er økonomisk rentabelt. Der opereres med et begreb, som kaldes styret varians, der er et forsøg på en tankegang, der arbejder hen imod at masseproducere, skræddersyede produkter til kunderne. En af virksomhederne pegede også på en anden tendens, nemlig at man kunne forestille sig leasingmuligheder i forhold til boliger, hvor alt er tænkt ind lige fra fjernsyn til billeder. Hvis kunderne havde nogle leverandører, som de havde tillid til ville de også turde overlade mere til leverandørerne. Globalisering En af udfordringerne i bygge- og anlægsklyngen er også at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland, hvilket også har betydet, at man i stigende grad må rekruttere fra udlandet. Det er specielt virksomheder 13

15 beliggende i yderområderne i Nordjylland, der har vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft, herunder også højt kvalificeret arbejdskraft, hvilket også er et problem i forhold til innovation og produktudvikling. Samtidigt skaber det en række udfordringer for de danske virksomheder, fordi kommunikation og videndeling er særligt væsentlige parametre i fremtidens projektering, og nu skal der ikke kun kommunikeres med forskellige faggrupper og led i forsyningskæden, men i stadig større grad skal man også være i stand til at kommunikere med forskellige kulturer og gøre arbejdsprocesser og kvalitetskrav forståelige for udenlandsk arbejdskraft. En anden global udfordring er at da råstofudvindingen ofte foregår i udlandet, vil forsyningskæden også bestå af udenlandske virksomheder, da det er for omkostningstungt at udvinde og fremstille i Danmark, hvis man sammenligner med internationale konkurrenter. Forsyningskæden er altså kompleks, og et projektets fremdrift er ofte afhængig af mange led i kæden, samtidigt med at det kræves, at man i dag er dygtig til at begå sig i interkulturelle sammenhænge, kommunikere - også på andre sprog og styre et større netværk af leverandører. Individualisering og forbrugerpræferencer Der er ligeledes alt for lidt fokus på forbrugeren, og fordi branchen primært består af mange traditionelle håndværksvirksomheder, er branchen generelt for langsom til at flytte sig i takt med udviklingen. Det er forskelligt, hvordan virksomhederne tænker forbrugernes behov ind i byggeriet, men de er enige om at de stiller større og større krav til selv at være en aktiv og medbestemmende del af byggeprocessen, hvilket også vil være et krav i fremtiden. På grund af den stigende industrialisering og masseproduktion samt fortsatte mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, vil der i højere grad blive tale om interaktiv rådgivning, køb over nettet, digitalisering, hvor forbrugeren selv kan designe m.v. Dernæst forventer eksperterne, at forbrugerne i stigende grad vil føle sig trygge ved at anvende Internettet og stoler på de informationer, som de får der. I forhold til at tænke forbrugernes behov ind i fremtidens byggeri, er der mange virksomheder, der har rådført sig med arkitekter omkring, hvordan trendene vil blive. En af virksomhederne, der selv er blevet udfordret på denne tankegang, gør op med den, da arkitekternes faglighed knytter sig til byggeri, men ikke udviklingen i menneskers adfærd, det skal man i stedet rådføre sig med sociologer om. Måske skulle man tænke nye fagligheder ind i bygge- og anlægsbranchen? Medarbejdere I mange virksomheder er der mangel på arbejdskraft, i surveyet var det ca. 1/3, som havde oplevet problemer med at rekruttere arbejdskraft inden for de sidste 12 måneder. I både ekspertinterview og virksomhedsinterview blev der også peget på, at det kunne være vanskeligt at rekruttere arbejdskraft måske specielt i yderområderne. Flere virksomheder har allerede gjort sig en del erfaringer med at ansætte udenlandsk arbejdskraft herunder specielt fra Tyskland og Polen. Nogle af de erfaringer, som de har gjort sig er, at det er vigtigt at den udenlandske arbejdskraft følger samme arbejdsrytme som den danske arbejdskraft, da det eller skaber en del uro både imellem medarbejderne men også i forhold til produktionen. Dernæst er det både de danske og de udenlandske medarbejdere, der skal gøre en indsats, hvis der skal skabes en god platform for at kommunikere og samarbejde. 14

16 I forhold til de højtuddannede peger en af virksomhederne på, at manglen på højtuddannet arbejdskraft er en bombe under det danske arbejdsmarked. Der er også flere virksomheder, som peger på, at der ofte er problemer med at rekruttere projektledere, der både har den teoretiske indsigt, men i lige så høj grad besidder den nødvendige erfaring, til at kunne lede større byggeprojekter. En virksomhed peger specielt på, at det er problematisk, at højtuddannede ingen praktisk erfaring får længere under uddannelsen, der er 100 % teoretisk. Dette betyder, at de er dygtige til at løse nogle teoretiske problemstillinger, men har meget vanskeligt ved at håndtere et byggeprojekt i praksis. Det gør, at der bliver for meget spildtid, hvilket fordyrer projekterne. Virksomheden foreslår, at uddannelsesinstitutionerne genoptager uddannelser som eksempelvis teknikumingeniører. Industrialisering Masseproduktion og modulariserede byggekoncepter Totalleverandør (Facility management) Fra råstofudvinding til projektering Forandringshastighed/Teknologi Produktudvikling, innovation Standardisering 3D visualisering Digitalisering af byggesager Miljø Globalisering Multikulturel medarbejderstab Råstofudvinding i udlandet Forsyningskæde i udlandet Individualisering/Forbrugerpræferencer Individuelle ønsker Omskiftelighed (produkter har kort levetid) Bruger vil være medbestemmende Medarbejdere Mangel på medarbejdere Multikulturel medarbejderstab Højere grad af selvstyring Tabel 3: Udviklingstendenser for bygge- og anlægsklyngen 3.2. Fremtidige forretningsstrategier På baggrund af de ovenstående udviklingstendenser vil der i dette afsnit blive peget på væsentlige fremtidige forretningsstrategier. Forretningsudvikling Behovet for projektering i byggeriet vil i fremtiden blive mere udbredt, og derfor er det vigtigt, at der satses på dette område. Dette kræver dog, at nordjyske virksomheder bliver bedre til at tænke i netværk og relationer samt bliver bedre til at se byggeprojekter som en helhed. Eksperterne anbefaler derfor at rette fokus imod at 15

17 udvikle en ny forretningsmodel, der stiller skarpt på områder som systemtænkning, optimering af forsyningskæden og processer og samarbejde. Skal man i fremtiden kunne konkurrere, skal der satses på at udvikle standarder for herigennem at optimere processen, spare tid og penge samt højne kvaliteten. Dette bliver ifølge eksperterne en tung proces for de nordjyske virksomheder at skulle trække alene bl.a. på grund af det tidligere nævnte fokus på dag til dag profit. Derfor vil der blive behov for en drivende institution til at skabe samarbejde og udarbejde standarder. SmartcityDK er et af disse initiativer, men ifølge eksperterne er der behov for flere initiativer, der kan være med til at skabe en decideret byggeklynge, hvor der er rum til at tænke mere i langsigtede relationer og forretningsmodeller. En sådan klynge vil ligeledes åbne op for den mulighed at, man kan være fælles om at byde på større byggeprojekter og dermed udvide sine markedsandele. Hvis det skal lykkedes, er det en forudsætning, at en mental barriere nedbrydes, nemlig at mange nordjyske virksomheder er traditionelt anlagt og vant til at tænke meget i egne interesser, og der skal fokuseres meget på at få virksomhederne til at arbejde i samme retning, således at der skabes synergier og langsigtede strategier. Innovation, produktudvikling og slutbrugerfokus Med henblik på at være konkurrencedygtige er det ligeledes nødvendigt, at de nordjyske virksomheder begynder at tage mere udgangspunkt i slutbrugeren, og i den forbindelse er det vigtigt, at sådanne initiativer igangsættes i et samarbejde mellem virksomhederne, så man er sikker på, at de arbejder i samme retning, for herigennem at få sat nogle mere langsigtede initiativer i søen. I fremtiden bliver det mere og mere centralt, at sætte forbrugerens behov i centrum, og virksomhederne skal tænke mere i rådgivning, inddragelse af forbrugeren samt individualiserede produkter. Dette indebærer, at der lægges vægt på innovation og produktudvikling, da der skal være et samspil imellem standardiserede produkter og processer samt forbrugerens ønsker om individualisering de tidligere omtalte skræddersyede produkter. Rekruttering Et væsentligt fokusområde vil i fremtiden også være at få løst medarbejdermanglen i byggeriet. Her mener eksperterne at der fortsat skal tænkes i at rekruttere medarbejdere fra andre områder i Danmark eller fra udlandet. Her kan en klynge også medvirke positivt i forhold til at tiltrække ny arbejdskraft til Regionen. Her foreslås det, at man ikke kun fokuserer på at lægge sig op ad andre regioner i Danmark, men i stedet satser på at være unik for eksempel ved at skabe en klynge bestående af Aalborg, Göteborg og Oslo. Det bliver en udfordring at tiltrække arbejdskraft til Regionen, da det ofte betragtes som et randområde, hvilket også gør det nødvendigt at arbejde med regionens image. Samtidigt bliver virksomhederne også nødt til at flytte arbejdspladsen derhen, hvor kompetencerne er. Det kan blive nødvendigt at lave hjemmearbejdspladser eller simpelthen flytte dele af virksomheden eksempelvis en udviklingsafdeling. Samtidigt vil man benytte sig mere af mulighederne for samhandel med udlandet, da for eksempel fremstilling af moduler m.v. i større grad fremstilles i udlandet. Eksperterne forventer også, at manglen på 16

18 arbejdskraft vil have den betydning, at industrialiseringen og standardiseringen får endnu større betydning, og derfor bør dette forsat være et vigtigt fokusområde. I forhold til projektering opfordrer en af de interviewede virksomheder til, at vi passer på dette forretningsområde, som vi er gode til, og fortsat holder fast i dette og udvikler os på området, da det på grund af den teknologiske udvikling lige så godt kunne laves af indere. Forretningsudvikling Udvikling af helhedsmodel Netværk Samarbejde Fokus på optimering af processer Innovation, produktudvikling Udvikling af mere slutbrugerfokuserede produkter Standardisering Individualiserede koncepter/produkter Slutbrugerfokus Brugerinddragelse Forbrugernes behov Rådgivning Forbrugertilfredshed Helhedstankegang (fokus på at levere til tiden og i rette kvalitet) Rekruttering Rekruttering fra udlandet Flytte efter kompetencer Udvikle klynge Tabel 4: Fremtidige forretningsstrategier for bygge- og anlægsklyngen 3.3. Fremtidens kompetencebehov I forlængelse af tidligere beskrevne tendenser i fremtiden samt forslag til fremtidige forretningsstrategier peger eksperterne på, at der i fremtiden vil blive et specielt behov for kompetencer indenfor de områder, der er opsummeret nedenfor. Procesoptimering/forretningsudvikling Samarbejde Kommunikation, formidling, kulturforståelse Ledelse og selvledelse Omstillingsparathed og innovationsevne Både eksperter og virksomhedsledere er enige om, at en af de væsentligste kompetencer som medarbejderne skal mestre i fremtiden er evnen til procesorientering og optimering samt systemtænkning. Hvis man ønsker at optimere og standardisere processer og produkter i byggeriet samt skabe bedre 17

19 relationer og samarbejder på tværs af virksomheder kræver de, at der lægges langt større vægt på projektlederkompetencer. Dette betyder nødvendigvis ikke, at der er et behov for mange flere højtuddannede i byggeklyngen, men at der vil blive behov for generel efteruddannelse i forhold til netværkskompetencer og strategisk udvikling. Herudover vil fremtidens medarbejdere særligt få behov for færdigheder inden for områderne: Samarbejde Kulturforståelse Formidling Kommunikation Det skyldes, at fremtidens byggebranche vil kræve en stor grad af videndeling og samarbejde, hvis hele branchen skal optimeres. Der vil samtidigt også blive et behov for kompetencer inden for ledelse og selvledelse, da der i fremtiden vil blive langt færre ledere pr. medarbejder, og samtidigt vil medarbejderne blive organiseret i flere selvstyrende teams. Dette stiller igen store krav til formidling og videndeling, da udfordringer og problemer ofte skal drøftes over telefonen, fordi projekterne ofte ikke overvåges direkte, eller fordi opgaver skal videreformidles til næste team på byggepladsen. Samtidigt stiller udviklingen øgede krav til medarbejdernes omstillingsparathed og innovationsevne. Behovet for at tænke i nye produktmuligheder bliver større og større, hvilket også nødvendiggør en opprioritering af de kreative kompetencer. I forhold til omstillingsparathed giver flere virksomhedsledere udtryk for, at medarbejderne bliver trætte af forandringer en gang imellem og ønsker en pause fra forandringer, men det er vigtigt, at alle forstår, at det er nødvendigt da, Den eneste stabilitet i fremtiden er forandringer. Kompetenceudvikling i virksomhederne og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Ifølge vores survey har 49 % af de adspurgte virksomheder en strategi eller en uddannelsesplan for virksomhedens kompetenceudvikling, og i 84 % af de pågældende virksomheder er denne strategi tænkt sammen med virksomhedens øvrige strategier. Der er altså en klar tendens til, at virksomhederne ikke arbejder systematisk med kompetenceudvikling. En af de interviewede virksomheder peger også på, at virksomhederne i højere grad skal tage et ansvar for kompetenceudvikling i virksomheden, der er for mange virksomhedsledere, der siger, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, men som ikke efterlever det i praksis. Det er vigtigt, at virksomhedsledere begynder at arbejde ud fra den betragtning. I forhold til uddannelse af medarbejderne viser surveyet, at 85 % af virksomhederne hovedsageligt gør brug af intern uddannelse, hvor man i høj eller nogen grad gør brug af sidemandsoplæring og 71 % siger, at de benytter intern uddannelse. Ekstern uddannelse er også en vigtig kilde til ny viden og kompetencer, da 68 % af virksomhederne forventer, at de i høj eller nogen grad vil bruge eksterne uddannelser. Flere giver i virksomhedsinterviewene udtryk for, at der ikke har været så stort fokus på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, da der har været så travlt, og det har været svært at undvære medarbejderne. 18

20 Der er hos enkelte virksomheder også den holdning, at 90 % af de faglige uddannelser er ikke andet end ost og rødvin. Dette kan måske også være med til at forklare, at mange vælger at satse på sidemandsoplæring og intern uddannelse. Det varierer lidt, hvorledes virksomhedernes dialog og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er. Nogle kommunikerer via deres brancheinstitutioner, andre kommunikerer mere direkte med uddannelsesinstitutionerne. Der er dog generelt enighed om, at der skal være et bedre samspil med virksomhederne og en bedre dialog. Det efterspørges også fra flere, at der skal tages udgangspunkt i virksomhedernes behov. En enkelt virksomhed mener dog, at der er et unikt uddannelsessystem i Danmark, når man taler om voksenuddannelse AMU er genialt! Den nødvendige kompetenceudvikling kommer ikke af sig selv. Eksperterne mener derfor, at det er væsentligt, at der oprettes netværk/drivende institutioner, der kan skabe rammerne omkring denne udvikling, ligesom det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder har et langt tættere samarbejde, således at uddannelserne i højere grad kan blive skræddersyet til virksomhedernes behov. 19

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland BYggeog Anlægs- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE- OG ANLÆGSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom i nordjylland Kompetenceudfordringer oplevelseserhvervene fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland Indholdsfortegnelse OPLEVELSESERHVERVENE Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplandsrapport 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indholdsfortegnelse - Kompetenceudfordringer i jern- og metalbranchen Indledning... 3 Resume og resultater

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt......

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

INDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere

INDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere FremKom 3 INDHOLD 1. FremKom samarbejdet Samarbejde Organisering og partnere 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3 2 FREMKOM SAMARBEJDET - ET TVÆRPOLITISK SAMARBEJDE MELLEM NORDJYSKE AKTØRER Regionsrådet

Læs mere

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Beskæftigelsesregion Nordjylland Brainstormingseminar 22. september 2008: Arbejdskraft, kompetencer og uddannelse - Styr på viden, behov og samarbejde Nordjylland i overskrifter Sammenhæng mellem: Erhvervsindsatsen Beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT FremKom Oktober 2008 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT Oktober 2008 Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland social- og sundheds- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SAS Institute CIO networking

SAS Institute CIO networking SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere