Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom

2 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland Layout og tryk: Prinfo Aalborg FremKom-projektet er gennemført i samarbejde mellem en række nordjyske erhvervs-, beskæftigelses-, og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland. For en nærmere beskrivelse af projektet og dets aktører henvises til følgende hjemmesider: Beskæftigelsesregion nordjylland - Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af jern- og metalbranchen... 4 Definition af branchen Statistisk beskrivelse. Beskæftigelsesudviklingen en periode med stigende beskæftigelse Beskæftigelsesudviklingen en periode med faldende beskæftigelse Herkomst Køn Den strukturelle udvikling i branchen Udviklingstendenser Det mener eksperterne strategier Det mener 100 jern- og metal-virksomheder i Nordjylland Kompetencebehov Perspektiver og udfordringer region nordjylland - DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond På hjemmesiderne kan man, ud over det publicerede materiale, downloade yderligere materiale i form af delrapporter til hver erhvervsklynge samt metode- og en evalueringsrapport.

3 3 Indledning - om fremkom-projektet I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i Nordjylland. Publikationen er et sammendrag af en større analyse under det såkaldte FremKom-projekt. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland. Projektet har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere vil projektet give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft og stadig har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de seks erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. De erhvervsklynger, som er undersøgt, står for godt halvdelen af beskæftigelsen i Nordjylland. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetenceudfordringer på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe refleksion, debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske-, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hver erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en publikation som den, som læseren nu sidder med i hånden. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de seks sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades.

4 4 1. Præsentation af jernog metalbranchen Definition af branchen Jern- og metalbranchen er afgrænset jf. Danmarks Statistiks branchedefinition for jern- og metalbranchen. Branchen består af 4 delbrancher og 13 virksomhedstyper. Jern- og metalbranchen Delbranche Fremstilling og forarbejdning af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Kilde: Danmarks Statistik; Dansk Branchekode 2003 Virksomhedstype Fremstilling af metal Fremstilling af byggematerialer af metal Fremstilling af diverse metalprodukter Fremstilling af skibsmotorer og pumper Fremstilling af ovne og køleanlæg Fremstilling af landbrugsmaskiner Fremstilling af industrimaskiner Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af it-udstyr og el-motorer Fremstilling af telemateriel Fremstilling af medicinsk udstyr og ure Bygning af skibe og både Fremstilling af øvrige transportmidler Tabel 1 beskæftigelsen i 2007 Jern og metal. Nordjylland Beskæftigede år i 2007 og udvikling siden I alt Abs. udv. Rel. udv Kortuddannede ,5% Faglærte ,8% KVU ,0% MVU ,2% LVU ,9% I alt ,4%

5 Jern- og metalbranc Fremstilling af ovne og køleanlæg Maskinindustri Fremstilling af landbrugsmaskiner Fremstilling af industrimaskiner Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af it-udstyr og el-motorer Elektronikindustri Fremstilling af telemateriel Statistisk beskrivelse. Beskæftigelsesudviklingen Fremstilling af medicinsk en periode udstyr og med ure stigende beskæftigelse Bygning af skibe og både Transportmiddelindustri I 2007 udgjorde beskæftigelsen personer Fremstilling i Nordjylland af øvrige transportmidler inden for jern- og Kilde: Danmarks Statistik; Dansk Branchekode 2003 metalbranchen. Det svarer til en vækst på 6,4% siden I Nordjylland var den samlede beskæftigelsesvækst på 2,6%. Det går dermed bedre inden for jern og metal end den samlede beskæftigelsesudvikling. 5 Tabel Tabel 1 Beskæftigelsen beskæftigelsen i i Jern og metal. Nordjylland Beskæftigede år i 2007 og udvikling siden I alt Abs. udv. Rel. udv Kortuddannede ,5% Faglærte ,8% KVU ,0% MVU ,2% LVU ,9% I alt ,4% Kilde: Danmarks Statistik; RasA1, egne beregninger Tabel Væksten 2 Antal i jern beskæftigede og metal beskæftigelsen efter alder og uddannelse i Nordjylland har været størst blandt inden de for jern og årige metal med i 2006 en vækst i Nordjylland på 544, hvilket repræsenterer Udv ,7% af væksten på beskæftigede. Det er de kortuddannede og de faglærte over 40 år, der sammenlagt står for 65,3% af væksten, mens de kortuddannede og de faglærte under 40 år sammenlagt har haft en vækst i beskæftigelsen på 21,3%. Jern - og metal branchen i år år år år år år år år Abs. udv år Kortudd ,2% Faglærte ,0% KVU ,1% MVU ,5% LVU ,7% I alt ,0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger Rel. udv

6 6 I alt Abs. udv. Rel. udv Kortuddannede ,5% Faglærte ,8% KVU ,0% MVU ,2% LVU ,9% Beskæftigelsesudviklingen I alt en periode med 6,4% faldende beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik; RasA1, egne beregninger Tabel 2 Antal beskæftigede efter alder og uddannelse inden for jern og metal i 2006 Tabel i 2 Nordjylland Antal beskæftigede efter alder og uddannelse Udv inden for jern og metal i 2006 i Nordjylland Udv Jern - og metal branchen i år år år år år år år år Abs. udv år Rel. udv Kortudd ,2% Faglærte ,0% KVU ,1% MVU ,5% LVU ,7% I alt ,0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger Beskæftigelsen er faldet med fra 1995 til 2006 inden for jern og metal, hvilket svarer til et fald på 15,0%. De kortuddannede har oplevet det største fald på beskæftigede hvilket svarer til et fald på 29,2%. De faglærte har haft det næststørste fald på beskæftigede, hvilket svarer til 10,0%. Beskæftigelsen er steget på arbejdsmarkedet under et med personer fra , hvilket svarer til en stigning på 3,0%.

7 7 Figur 1 Antal beskæftigede i jern- og metalbranchen i 1995 og 2006 Figur år Udviklingen i antal beskæftigede i jern- og metal branchen fra 1995 til 2006 i NJL fordelt på alder og uddannelse år år år år år år år I alt LVU MVU KVU Faglærte Kortudd Figur Kilde: 2 Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger. Antal beskæftigede i NJL i jern- og metalbranchen efter alderssammensætning i 1995 og 2006 Uddannelsesmæssigt år fremgår det af figur 1, at faldet i beskæftigelsen hovedsageligt har år været inden for de kortuddannede og det faglærte område og begge steder Beskæftigede i alt: 1995: næsten udelukkende for personer under 30 år. For de 2006: kortuddannede er beskæftigelsen faldet med 29,2% fra 1995 til 2006, og for de faglærte er beskæftigelsen fal år det med år 10,0% i samme periode. Den samlede beskæftigelse i Nordjylland er faldet med 16,8% for de kortuddannede, mens den er steget med 10,2% for de faglærte år år Når antallet af beskæftigede falder i jern- og metalbranchen, går det mest ud over de kortuddannede år og de faglærte, men det er også samtidigt disse grupper, der vinder mest når beskæftigelsen stiger år år år år år år år

8 8 I alt LVU MVU KVU Faglærte Kortudd Figur 2 2 Alderssammensætning i 1995 og 2006 Antal beskæftigede i NJL i jern- og metalbranchen efter alderssammensætning i 1995 og år år år Beskæftigede i alt: 1995: : år år år år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger år år år år år år år Aldersudviklingen blandt de beskæftigede fra viser en klar forskydning mod en ældre medarbejderstab i virksomhederne. Der er blevet væsentligt færre under 40 år og samtidig flere over 40 år. Andelen af de yngre aldersgrupper falder væsentligt hurtigere inden for jern og metal end inden for det øvrige arbejdsmarked. Andelen af de årige er faldet markant inden for jern og metal, med 8,2%-point fra 17,3% i 1995 til 9,1% i Tilsvarende er andelen af de årige faldet med 7,2%-point. Faldet kan kun delvist forklares ud fra det generelle fald i beskæftigelsen for personer under 30 år, på hhv. 3,2%-point for de årige og 2,4%-point for de årige. Herkomst Beskæftigelsen inden for jern og metal er næsten udelukkende af personer af dansk oprindelse. I 2006 var der beskæftigede med dansk oprindelse, 401 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande og 256 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det svarer til at 96,7% af de beskæftigede havde dansk oprindelse, og 1,3% havde en oprindelse fra andre vestlige lande og 2,0% havde en oprindelse fra ikke vestlige lande.

9 9 Figur 3 3 Udviklingen i beskæftigelsen efter alder og herkomst Udviklingen i beskæftigelsen inden for jern og metal i NJL fra fordelt på alder og herkomst år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Ikke-vestlige lande Vestlige lande Dansk oprindelse Figur Udviklingen 4 fra viser, at faldet i jern og metalbeskæftigelsen på personer udelukkende stammer Antal mænd og fra kvinder personer inden for jern med og metal dansk i 1995 og 2006 oprindelse, som har haft et fald på Personer af udenlandsk oprindelse har haft Beskæftigede en stigende i alt: beskæftigelse med 248 for personer fra ikke vestlige lande og med 1995: 5 personer fra vestlige 2006: lande I en periode med en samlet faldende beskæftigelse har indvandrere og efterkommere alligevel haft en stigende beskæftigelse. Det bliver i stigende grad vigtigt at integrere indvandrere og efterkommere i branchen, fordi der er en arbejdskraftreserve 6.000i denne gruppe, mens gruppen af personer af dansk oprindelse falder Køn 0 Mænd 1995 Mænd 2006 Kvinder 1995 Kvinder 2006 I 1995 I alt var der mænd og kvinder beskæftiget i jern og metalindustrien LVU i Nordjylland 363 ud af i alt I 2006 var der mænd 162 og kvinder MVU beskæftiget ud af i alt For mændenes vedkommende 75 har 97 der været et KVU samlet fald på 2.978, hvilket svarer til 16,0%. Det største fald for mændene har Faglært været Kortudd for de kortuddannede med et fald på (29,9%) og for de faglærte med et fald på personer (12,5%). For kvindernes vedkommende har der været et samlet fald på 546 personer, hvilket svarer til et fald på 11,4%. Kvinderne har Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger.

10 30-39 år år år år år år år år år år år udelukkende I alt haft faldende beskæftigelse inden for det kortuddannede område, med Ikke-vestlige et fald lande på personer, 17 hvilket 59 svarer 109 til 27,4%, 37 mens 0 kvinderne 0 har 248haft en stigende Vestlige lande beskæftigelse -10 inden 2 for de -11 øvrige -2uddannelseskategorier Dansk oprindelse Figur 4 Antal mænd og kvinder i 95 og 06 Figur 4 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger Antal mænd og kvinder inden for jern og metal i 1995 og 2006 Beskæftigede i alt: 1995: : Mænd 1995 Mænd 2006 Kvinder 1995 Kvinder 2006 I alt LVU MVU KVU Faglært Kortudd Beskæftigelsen er faldet for både mænd og kvinder. Antalsmæssigt står mændene for 84,5% af faldet på beskæftigede, og kvinderne står for 15,5% af fladet. I forhold til deres andel af beskæftigelsen er forskellene noget mindre med et fald på 16,0% for mændene og 11,4% for kvinderne. Andelen af mænd er faldet med 0,9%-point fra 79,6% til 78,8%, og andelen af kvinder er tilsvarende steget med 0,9%-point fra 20,4% til 21,2%. For både mænd og kvinder er det udelukkende andelen af kortuddannede, der er faldet. Her er mændenes andel faldet kraftigst med 4,9%-point mod 1,7%-point for kvinderne. Den strukturelle udvikling i branchen Jern og metal er en konjunkturfølsom branche, der samtidig er i en omstillingsfase fra en mere arbejdskraftintensiv traditionel produktion til en produktion der fokuserer på viden, nicheproduktion, kvalitet, fleksibilitet, innovation, specialisering og service. I den omstillingsfase har branchen oplevet markante udsving

11 11 i beskæftigelsen med en faldende beskæftigelse fra og en stigende beskæftigelse fra Karakterstik af en periode med faldende beskæftigelse : Beskæftigelsen faldt med hvilket svarer til 15,0%. Beskæftigelsen steg med 3,0% samlet set i alle brancher. Faldet stammer i høj grad fra transportmiddelindustrien bl.a. skibsværfter som stod for 85,7% af faldet. De kortuddannede og de faglærte stod for hele faldet. De videregående uddannede havde en stigende beskæftigelse. De under 40 årige stod for næsten hele faldet, mens de over 40 årige havde en stigende beskæftigelse. Faldet kom fra personer med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere havde en svagt stigende beskæftigelse. Andelen af de yngre aldersgrupper op til 30 år falder væsentligt hurtigere i jern og metal end i de øvrige brancher. 78,8% er mænd og 21,2% kvinder. Der er kommet 0,9%-point flere kvinder i branchen fra Nordjylland havde 12,1% af jern- og metalbeskæftigelsen på landsplan, og havde 14,9% af faldet i beskæftigelsen på landsplan Karakterstik af en periode med stigende beskæftigelse : Beskæftigelsen steg med 1.275, hvilket svarer til 6,4%. Beskæftigelsen steg med 2,6% samlet set i alle brancher. De kortuddannede og de faglærte havde størstedelen af væksten (87,3%). De videregående uddannede havde også stigende beskæftigelse. De over 40 årige stod for 78,6% af væksten, mens de under 40 årige stod for 21,4% af væksten. Nordjylland har 12,5% af jern- og metalbeskæftigelsen på landsplan i 2007, men har haft 23,3% af væksten på landsplan Uanset hvordan det er gået med de kortuddannede og faglærte, har de videregående uddannede oplevet en stigende beskæftigelse. Når beskæftigelsen falder, går det mest ud over de kortuddannede og de faglærte, men det er også de faggrupper der vinder mest når beskæftigelsen stiger.

12 12 2. Udviklingstendenser Det mener eksperterne Jern- og metalbranchen er i kraftig udvikling, og en række forhold får betydning i den nære fremtid. Automatiseret produktion og robotter er i kraftigt indtog i alle dele af branchen. Robotter fører til en kapacitetsvækst og bedre kvalitet, og det medfører forbedret konkurrencekraft i form af lavere lønandel i slutproduktet. Robotter er en nødvendighed for, at virksomhederne kan klare sig i den fremtidige konkurrence. Kompetencemæssigt kræver det, at kvalifikationerne hæves for de faglærte som skal kunne programmere og være specialister i betjening og kvalitetskontrol af robotterne, og for de ufaglærte, som skal kunne betjene og holde robotterne i gang og udføre simpel operatørkontrol. Der er brug for en voldsom vækst i volumen på uddannelserne inden for robotbetjening og programmering for at man kan følge med den fremtidige efterspørgsel. Der er behov for en systematisk uddannelsessatsning ex. hvor universitetet samarbejder med Teknisk Skole om at udbyde kurser i robotbetjening og programmering. Produktionen koncentreres omkring fleksibilitet og specialiserede nicheproduktioner, hvor det er teamarbejde der tæller, og hvor det samtidigt er muligt at rationalisere og effektivisere. Det ligger i direkte forlængelse af flere robotter og øget fokus på optimering af produktionsflow og hænger sammen med ændret efterspørgsel i retning af kundetilpasning, kvalitet og små serier. Der kommer stigende krav til dokumentation og certificering både af kvalitet og specifikationer for det enkelte produkt og ex. for virksomhedernes miljøpåvirkning. Det er både lovgivningen og kundernes krav, der slår igennem på denne måde. Kompetencemæssigt handler det om mere fokus på måleteknik og kontrol i alle led af produktionen. Kvalifikationskravene stiger for alle medarbejdere fremover. Der er brug for et generelt fagligt kompetenceløft, og de rent ufaglærte forsvinder helt fra beskæftigelsesstatistikken fremover. Ud over et højt fagligt niveau bliver de personlige kompetencer i stigende grad vigtige. Det handler om at kunne arbejde i selvstyrende teams på en sådan måde at produktionsmålet nås til tiden og til den ønskede kvalitet. Det kræver høj grad af selvstændighed, ansvar og en god arbejds-

13 13 moral. Det opleves pt. for nedadgående for en del yngre medarbejdere, og derfor bliver det særligt vigtigt at højne fremover med stigende krav på området. Med holdning, gejst og vilje til at skabe produkter af høj kvalitet og med faglig stolthed bliver det meget nemmere at tilegne sig de nødvendige supplerende faglige kompetencer omvendt er det næsten umuligt. Branchen har allerede udbredte rekrutteringsproblemer, og udfordringen med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft bliver større fremover. Branchen har et generelt dårligt ry blandt de unge, og det bør der rettes op på. En del af rekrutteringsproblemerne løses i dag med udenlandsk arbejdskraft og det bliver i stigende grad nødvendigt at supplere den danske arbejdsstyrke med udenlandsk arbejdskraft fremover og de danske uddannelsesinstitutioner får en vigtig rolle med at uddanne ex. polske arbejdere til at kunne arbejde i danske virksomheder. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft stiller i stigende grad krav til integration på arbejdspladsen og hjælp til praktiske forhold vedr. bolig, evt. job til ægtefællen, skole til børnene og kontakt til offentlige myndigheder. Det praktiske skal være nemt og i orden for at holde på arbejdskraften fremover. Med øget international samhandel og flere udenlandske kollegaer bliver det i stigende grad vigtigt at kunne tale engelsk både med kunder og kollegaer, og tegninger, og manualer til maskiner bliver i stigende grad engelske. Erhvervsskolerne bør fokusere mere på at integrere holdninger vedr. effektivitet, ressourcebevidsthed, og logistik i efteruddannelserne og optræde mere som vejledere frem for sælgere i forhold til virksomhederne. Skolerne bør i stigende grad indgå i dialog med virksomhederne om videnudveksling og opbygge partnerskaber mellem skole og virksomhed og i stigende grad tilbyde læring på virksomheden praksisnær læring. Indgangsniveauet for ansøgerne på skolerne har været faldende og mange mangler basale færdigheder omkring at læse og skrive. Det er imidlertid ikke tilfredsstillende for virksomhederne, at det faglige udgangsniveau ikke altid lever op til forventningerne der er en udfordring, især i lyset af markant stigende kompetencekrav i fremtiden. Den nærmeste fremtid vil være karakteriseret af følgende udviklingstendenser: En stadigt stigende automatisering og brug af robotteknologi Øgede krav om dokumentation, miljø og kvalitetscertificeringer Koncernsproget er engelsk

14 14 Produktion i 3mands skift: teamarbejde, kommunikation mellem teams Større ansvarsområder, selvstændighed og arbejdsmoral i fokus Omskiftelighed i efterspørgsel omstilling i produktionen Desuden bliver der brug for flere kompetencer inden for: Kommunikation og formidling Sprog Interkulturel forståelse Videndeling og evnen til at tilegne sig viden Omstillingsparathed Eksperterne vurderer, at de tendenser, den nærmeste fremtid byder på, også vil gøre sig gældende på længere sigt. Udviklingen går i hovedtræk på mere globalisering og øget samhandel og transport på tværs af grænser. Det bliver i stadigt stigende omfang nødvendigt at skabe konkurrencedygtighed og automatiseringens og robotteknologiens indtog vil dermed blive endnu større. Der spås heller ikke nogen umiddelbar løsning på manglen på dansk arbejdskraft, og behovet for rekruttering af udlændinge vil derfor kun blive mere udtalt. Behovet for stadigt stigende kompetencer slår igennem i forhold til alle uddannelsesgrupper, og den enkelte medarbejder kommer også til at konkurrere på kompetencer på et internationalt marked. Fremtiden på længere sigt vil være karakteriseret af følgende udviklingstendenser: Stigende krav Dokumentation, miljøcertificeringer, kvalitetscertificeringer Til pris, kvalitet og leveringsdygtighed Omskiftelig efterspørgsel Forandringshastighed Stor omskiftelighed i efterspørgslen krav om produktudvikling og innovation Teknologi Globalisering Automatisering og robotteknologi Alt foregår teknologisk og via edb International konkurrence

15 15 Samhandel på tværs af grænser Multietnisk medarbejdersammensætning Rekruttering Mangel på arbejdskraft Stigende krav til medarbejdernes evner Jern og metal har et dårligt image De udfordringer, virksomhederne bliver stilet over for, giver anledning til en række strategier for at vinde fremtidens markeder. Danske virksomheder bør fokusere på det, de er gode til. Det er kvalitet, udvikling og fleksibilitet og omstillingsevne med fokus på nicheproduktion. Der bør særligt fokuseres på innovation og produkt og prototypeudvikling. Det kræver bl.a., at der satses endnu mere på robotteknologi og automatisering, både for at højne kvaliteten og for at øge produktionen, selv om der er mangel på arbejdskraft. Der er brug for en fortsat opkvalificering af medarbejderne og især inden for IT-teknologi og betjening af robotter. For at sikre tilgangen af udenlandsk arbejdskraft bliver der brug for branding og markedsføring af branchen i udlandet. Virksomhedernes fremtidige strategier vil være karakteriseret ved: Niche Specialisering Produktudvikling Kvalitet Mindre serier Fleksibilitet og omstillingsparathed Teknologi Rekruttering og kompetenceudvikling Massiv investering i teknologi og automatisering Markedsføring og branding Rekruttering fra udlandet Eksport af uddannelse Sidemandsoplæring og praksisnær uddannelse

16 16 3. strategier Det mener 100 jern og metal virksomheder i Nordjylland Der er 824 virksomheder i jern- og metalbranchen i Nordjylland med mindst 1 ansat. 100 af dem (12%) er blevet spurgt om en række forhold om deres nuværende og fremtidige strategier på markedet. Kilde: Survey Figur 5 De vigtigste strategier fremover for virksomhedernes udvikling Figur 5 Vægtning inden for de næste 5 år Branding af virksomheden Konkurrence på kvalitet Fastholdelse og udvikling af medarbejdere Nye geografiske markeder Produktudvikling Konkurrencepå pris Samarbejde med andre virksomheder Design Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Procesudvikling Samarbejde med forskningsinstitutioner Nye anvendelsesområder forprodukterne I høj/nogen grad Mindre grad/slet ikke Ved ikke Forskning Flytning af produktion til udlandet Flytning af udviklingsopgaver til udlandet Figur Virksomhederne 6 ruster sig til globaliseringen og den fremtidige konkurrencesituation, men de bliver i Danmark. De fokuserer udvikling af produkterne i form Strategier de næste 5 år 100 af kvalitet, branding, produktudvikling og design på produktsiden. Desuden fokuseres på udbredelse af produkterne i form af konkurrence på pris, samarbejde med andre virksomheder og 48nye geografiske områder kommer i stigende grad i 58 fokus. En del virksomheder vil fokusere på samarbejde med uddannelsesinstitutioner, men relativt få regner med, at det bliver et forskningsmæssigt samarbejde, og få virksomheder regner med selv at stå for forskning. Færrest virksomheder 40 regner med 69 at flytte produktion eller udviklingsopgaver til udlandet Outsourcing af dele af Ansættelse af udenlandsk Robotter i produktionen Outsourcing af dele af

17 Konkurren Fastholdelse og udvikling af m Branding af v Pro Konkur Samarbejde med andre v Nye geografis Samarbejde med uddannels Pr Nye anvendelsesområder fo Samarbejde med forsknin Flytning af produkti Flytning af udviklingsopgav 17 I høj/nogen grad Mindre grad/slet ikke Ved ikke Figur Figur 6 6 Fremtidige strategier Strategier de næste 5 år Outsourcing af dele af produktionen her i landet Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft Robotter i produktionen Outsourcing af dele af produktionen til udlandet Ja Nej Kilde: Survey I forhold til nu forventer et næsten uændret antal virksomheder at outsource produktion til danske underleverandører fremover. Der er til gengæld flere, der forventer at ansætte udenlandsk arbejdskraft andelen er steget fra 35% til 52%, og flere virksomheder forventer at bruge robotter i produktionen inden for de næste 5 år. På robotsiden er andelen steget fra 25% i dag til et forventet niveau på 42% inden for de næste 5 år. Af de virksomheder der forventer at bruge robotter i produktionen fremover: Vurderer 74% samtidig at manglen på arbejdskraft har en negativ indflydelse på virksomhedens udvikling, og 74% forventer af gå ind på nye geografiske markeder. 71% forventer at lægge vægt på produktudvikling fremover, og 57% vil lægge vægt på design. Det tyder på at robotterne skal afhjælpe manglen på arbejdskraft og samtidig være en offensiv markedsstrategi med nye produkter, hvoraf en del også fokuserer på design. 9 ud af 10 virksomheder, som planlægger at bruge robotter i produktionen, vurderer samtidig, at der er brug for kompetenceudvikling af ledere og faglærte, 8 ud af 10 får brug for kompetenceudvikling af LVUére, MVUére og KVUére, mens det er 7 ud af 10 virksomheder der planlægger at bruge robotter, som får brug for kompetenceudvikling af de ufaglærte. Robotter i produktionen fører klart til et kompetenceudviklingsbehov.

18 18 4. Kompetencebehov Fremtiden byder på en række markante udviklingstræk, som influerer på kompetenceefterspørgslen. Virksomhederne ruster sig til globaliseringen og den fremtidige konkurrencesituation. De har i vidt omfang tænkt sig at gøre det fra Danmark, i samarbejde med udenlandske producenter og med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft og de har kun i mindre antal tænkt sig at flytte produktionen til udlandet. Virksomhederne har en række strategier for fremtiden. De fokuserer på udvikling af produkterne i form af kvalitet, branding, produktudvikling, innovation, teknologi i produkterne og design. Fremtiden står i globaliseringens tegn, og byder på en kraftig udbygning af produktionsteknologi, robotter, automatisering, IT-teknologi og med fokus på optimering af produktionsflow. Virksomhederne ser optimistisk på fremtiden og forventer at konkurrere på pris, på nye geografiske markeder og på nye produkttyper. Det kommer i væsentlig grad til at ske i nicheproduktioner, små serier, med højt vidensindhold og kvalitet, med stor fleksibilitet og omstillingsparathed og med rationel produktion med minimal spildtid mellem de enkelte produktioner og i specialiserede produktionsenheder. Desuden kommer der stigende fokus på certificeringer, dokumentation og produkternes miljøpåvirkning. Virksomhederne er i en omstillingsproces med flere typer af strategier for fremtidens marked. Der er de virksomheder, der fokuserer på at forarbejde og forædle produkterne i en sådan grad, at det bliver en oplevelse og en nydelse for kunderne at bruge produkterne, som emmer af kvalitet og design. Så er der de virksomheder, der kan levere meget specialiserede produkter, i en sådan kvalitet, at konkurrenterne ikke kan følge med med certifikater og garantistempler, og så er der entreprenørvirksomhederne, der går strategisk efter de relativt små nicher, som kan få succes med at opdyrke nye markeder. Desuden er der de mere traditionelle virksomheder, som allerede har mærket globaliseringens priskonkurrence. De rationaliserer produktionen og flytter den mest arbejdskraftintensive del til lande med en lavere løn og større udbud af arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer. Fælles for dem alle er, at de får brug for et væsentligt kompetenceløft

19 19 fremover i Danmark på alle medarbejdergrupper og det gælder både de, der er ansatte i virksomhederne, og de der kommer til i de kommende år. Mange virksomheder har haft rekrutteringsproblemer - det er alle typer arbejdskraft, det har været vanskeligt at få, og kvaliteten af ansøgningerne har mange steder været faldende. Flere virksomheder vurderer, at fagligheden pt. er faldende for de nyuddannede, og det harmonerer ikke med generelt stigende kvalifikationskrav fremover. Mange virksomheder ser den faldende arbejdsstyrke som en udfordring og er begyndt at ruste sig til det ex. med målrettet at ansætte flere yngre medarbejdere. Fastholdelse og udvikling af medarbejderne er derfor meget centralt, og mange ser manglen på arbejdskraft som et af de største problemfelter fremover. Virksomhederne forventer at ansætte flere af de medarbejdergrupper, det allerede er sværest at rekruttere. Manglen på arbejdskraft får derfor virksomhederne til at handle. De fokuserer overvejende på at outsource produktion til udenlandske og danske virksomheder, ansætte udenlandsk arbejdskraft og samarbejde med både udenlandske og danske virksomheder og kun i mindre grad på at flytte produktion til udlandet. Desuden spiller automatisering og robotisering en central rolle for mange virksomheder, der har tænkt sig at løse en del af den forventede mangel på arbejdskraft med hjælp fra robotter. Der kommer dog udflytning af arbejdskraftintensiv produktion den er i gang, fordi lønniveauet er relativt højt i Danmark, og fordi det er svært at skaffe den rette kvalificerede arbejdskraft, men disse virksomheder beholder ofte mere strategiske kompetencer i form af videnstunge eller komplicerede opgaver i Danmark. I lyset af den omstillingsproces, der er i gang fra arbejdskraftintensiv til vidensintensiv produktions- og servicevirksomhed, bliver der massivt brug for kompetenceudvikling på alle uddannelsesgrupper ellers bliver den fremtidige mangel endnu større, på trods af en samlet faldende tendens for beskæftigelsen. Kompetenceefterspørgslen stiger markant, og en strategi til at imødekomme dette behov er at uddanne virksomhedernes medarbejdere fremover. Det gælder alle medarbejdergrupper fra ledere til de ufaglærte. Robotter og automatiseret produktion vinder indpas i væsentligt større stil end i dag. Det giver virksomhederne en kapacitetsvækst, bedre kvalitet og fører til forbedret konkurrencekraft i form af en lavere lønandel i slutproduktet. Det giver virksomhederne en strategisk styrkeposition over for konkurrenterne, og det er

20 20 med til at løse fremtidens mangel på arbejdskraft. Robotterne fører til et massivt behov for kompetenceudvikling på alle medarbejdergrupper i de virksomheder der forventer at bruge robotterne fremover. Fremtidens medarbejdere skal klædes godt på med både faglige og personlige kompetencer i høj klasse, og så kommer der oven i købet til at mangle flere, end vi uddanner i dag. På trods af faldende beskæftigelse, opstår der et massivt behov for efteruddannelse og øgede kompetencer generelt, og især for virksomheder der vil indføre robotter. Det mest nærliggende bud på at løse manglen på kvalificeret arbejdskraft er at importere medarbejderne fra udlandet. Som supplement hertil kan vi importere folk, som vi selv kan uddanne herhjemme - vi kan ikke bare regne med at kunne finde udenlandske medarbejdere, som kan matche alle kompetencekravene fremover. Samtidig med øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft bliver det nødvendigt at øge arbejdsudbuddet af dansk arbejdskraft. Det kan ex. ske ved at øge tilbagetrækningsalderen generelt, men mere specifikt kan det ske ved øget automatisering af de fysiske og nedslidende processer, hvorved færre går på pension før den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Jern og metal har traditionelt været præget af fysisk betonet arbejde, og tilbagetrækningen har været mærkbar allerede efter medarbejderne fylder 50 år. Seniorordninger, fleksibel og nedsat arbejdstid og flere robotter kan hjælpe til at holde flere på arbejdsmarkedet i flere år. Samtidig kan øget automatisering og flere robotter, være med til at mindske behovet for arbejdskraft hvorved manglen ligeledes kan reduceres. Det kræver en målrettet indsats for opkvalificering og efteruddannelse i robotbetjening, og det er samtidig et led i en strategi der holder arbejdspladser i Danmark og forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne. Der bliver behov for massiv opkvalificering og efteruddannelse til alle medarbejdere og omskoling af dem, der ikke kan honorere kravene til fremtidens jern og metalmedarbejder, og som bliver ledige. Der bliver behov for at styrke en decideret efteruddannelseskultur og systematisk uddannelsesplanlægning i virksomhederne og styrket samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Det gælder også de ledige, der skal informeres om mulighederne i branchen og tilbydes relevante efteruddannelsestilbud, gerne i tæt samarbejde med virksomhederne.

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indholdsfortegnelse - Kompetenceudfordringer i jern- og metalbranchen Indledning... 3 Resume og resultater

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom i nordjylland Kompetenceudfordringer oplevelseserhvervene fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland Indholdsfortegnelse OPLEVELSESERHVERVENE Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT FremKom Oktober 2008 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT Oktober 2008 Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland BYggeog Anlægs- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE- OG ANLÆGSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland social- og sundheds- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag]

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag] Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø [Sammendrag] Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Metode... 3 2 Virksomhedernes kompetencekrav... 4 2.1 Kompetencekrav i fremtiden... 5 3 Den økonomiske

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt......

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med KOMPETENCE Forsyning og tanker om nye regionale analyseprojekter HVA SNAKKER DU OM?? Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Hvad vi mener med Kompetenceforsyning Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1

Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1 FremKom 3 Oplandsworkshop, Aalborg: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Aalborg. 2 Udfordring 1: FremKom 3 analysen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den nordjyske bygge- og anlægsklynge... 3 2.1. Identifikation af den nordjyske

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Vision, Mission og Strategi

Vision, Mission og Strategi Det Regionale Arbejdsmarkedsråd RAR Østjylland Vision, Mission og Strategi Oktober 2015 Foto: Ukendt Aarhus Indholdsfortegnelse Side 3: Formandskabet har ordet Side 5: Vision og mission Side 6: Udfordringerne

Læs mere

Introduktion... 4 Virksomhedernes kompetencekrav... 13 Kompetencekrav i fremtiden... 20 Den økonomiske krises betydning for virksomhederne...

Introduktion... 4 Virksomhedernes kompetencekrav... 13 Kompetencekrav i fremtiden... 20 Den økonomiske krises betydning for virksomhederne... Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Resume... 5 1.3 Anbefalinger... 8 2 Virksomhedernes kompetencekrav... 13 2.1 Virksomhedernes

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere