Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT. FremKom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN - DELRAPPORT FremKom November 2008

2 Indholdsfortegnelse - Kompetenceudfordringer i jern- og metalbranchen Indledning... 3 Resume og resultater i hovedtræk... 4 Jern- og metalbranchen - Statistik og overblik... 5 De seneste tendenser for beskæftigelsen en periode med stigende beskæftigelse... 5 Tabel 1 Beskæftigelsen inden for jern- og metal og på hele arbejdsmarkedet i NJL i Tabel 2 Beskæftigelsen på landsplan inden for jern- og metal og alle brancher samlet set... 5 Figur 2 Beskæftigelse og alder Figur 3 Udviklingen i beskæftigelsen fra fordelt på alder og uddannelse inden for jern og metal i NJL... 7 Tabel 4 Udviklingen i beskæftigelsen i NJL efter alder og uddannelse... 7 Udviklingen i uddannelses- og alderssammensætningen en periode med faldende beskæftigelse Figur 4 Antal beskæftigede i jern- og metalbranchen i 1995 og Tabel 6 Udviklingen i beskæftigelsen inden for jern og metal regionerne og på landsplan fra fordelt på uddannelse (16-70 år) Tabel 7 Andel af den samlede beskæftigelse i 2006 i DK inden for Jern & metal og andelen af væksten i beskæftigelsen i DK fra (16-70 år) Figur 5 Alderssammensætning i 1995 og Tabel 8 Andel beskæftigede efter alder i jern og metal i NJL i 95 og Herkomst Figur 7 Beskæftigede efter herkomst Figur 8 Udviklingen i beskæftigelsen efter herkomst Tabel 9 Beskæftigelsen inden for jern og metal i NJL fordelt på herkomst for perioden og Køn Tabel 10 Antal mænd og kvinder i 1995 og 2006 og udviklingen fordelt på uddannelse i NJL Figur 9 Antal mænd og kvinder i 95 og Tabel 11 Andelen af mænd og kvinder i 1995 og 2006 og udviklingen i %-point i NJL Jern og metal udviklingen på delbrancher Figur 10 Udviklingen i beskæftigelse på delbrancher Tabel 12 Beskæftigede inden for jern og metal på delbrancher i Tabel 13 Udviklingen i delbrancher inden for jern og metal fra Beskæftigelsesmæssig og uddannelsesmæssig udvikling i Jern og metalklyngen Tabel 14 Antal beskæftigede i jern og metalklyngen i 2006 i NJL Figur 11 Udviklingen i beskæftigelsen i jern og metalklyngen Den økonomiske udvikling i jern og metalklyngen Tabel 15 Bruttofortjeneste for virksomhedstyper i jern og metalklyngen Figur 12 Udviklingen i fortjenesten for forskellige virksomhedstyper Opsummering over den strukturelle udvikling Karakterstik af en periode med faldende beskæftigelse : Karakterstik af en periode med stigende beskæftigelse : Det mener 100 jern- og metal virksomheder i Nordjylland Figur 1 Årlig omsætning [Survey] Figur 3 Indflydelse på den fremtidige udvikling [Survey] Figur 4 De vigtigste strategier fremover for virksomhedernes udvikling [Survey] Figur 5 Udvikling i medarbejdernes kvalifikationer [Survey] Figur 6 Rekrutteringsproblemer det seneste år [Survey] Figur 7 Systematisk kompetenceudvikling [Survey]... 29

3 Figur 8 Behov for kompetenceudvikling fremover [Survey] Figur 9 Metoder til at indfri kompetencebehov fremover [Survey] Figur 10 Aktuelle strategier [Survey] Figur 11 Fremtidige strategier [Survey] Prognose for jern- og metalbranchen Figur 13 Fremskrivning af beskæftigelsen til Tabel 16 Fremskrivning af beskæftigelsen frem til 2020 fordelt på uddannelse Tabel 17 Uddannelser og uddannelsesgrupper Konklusion Alternative scenarier for jern- og metalbranchen i år Det Innovative Samfund i Europa i Forening i Den Fleksible Globalisering i Perspektiver og Udfordringer for jern- og metalbranchen

4 Indledning I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i jern og metalbranchen i Nordjylland. Publikationen er en analyse under projekt Kompetenceudfordringer i Nordjylland. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland, og har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes (eller mangler) hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft (og stadig har) en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de 6 erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Analyserne er baseret på flere forskellige datakilder. Her er der indkøbt særkørsler fra Danmarks Statistik, der er gennemført en større interviewundersøgelse med både virksomheder og eksperter indenfor hvert delområde. Endelig er der i forbindelse med projektet blevet gennemført et større survey med i alt 623 nordjyske virksomheder. Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en lidt mindre publikation, hvor det er muligt hurtigt at få et overblik over hovedresultaterne indenfor hver erhvervsklynge. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de 6 sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem en række uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører i Nordjylland nemlig: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, VUC, EUC, LO, DI, AC, Aalborg Universitet og Væksthuset. 3

5 Resume og resultater i hovedtræk Branchen har været præget af stærke konjunkturmæssige udsving samlet set og af markante udviklingstræk for enkelte dele af branchen. Det giver en meget markant påvirkning af transportmiddelindustriens udviklingstræk, når der er lukket et værft i den periode, der fokuseres på, og det giver en markant påvirkning af elektronikindustrien at større virksomheder flytter produktionen til udlandet. Det giver et overordnet billede af en branche i tilbagegang men det er ikke tilfældet! Branchen har været og er stadig i en omstillingsfase fra mere traditionel arbejdskraftintensiv produktion til i stigende grad at fokusere på viden, niche, kvalitet, teknologi, fleksibilitet, innovation og specialisering for produkter, der i stigende grad breder sig til nye markeder ex. fritid og sundhed og både geografisk og produktmæssigt. Branchen får nok brug for lidt færre medarbejdere samlet set fremover pga. rationaliseringer, men der bliver så rigeligt brug for dem i andre brancher pga. den faldende arbejdsstyrke. Den faldende arbejdsstyrke stiller branchen over for et en stor rekrutteringsmæssig udfordring både med at skaffe nok folk og med at skaffe folk med de rigtige kompetencer som erstatning - og yderligere kompetencemæssig oprustning - for de der forlader branchen i de kommende år. Kompetencemæssigt kommer behovene til at afspejle de nye strategier, der er med viden, niche, kvalitet, teknologi, fleksibilitet, innovation, specialisering og service og samtidig evnen til at placere det i en teknologisk robotbaseret produktion, hvor processerne er gennemrationaliserede, og at kunne gøre det i et internationalt arbejdsmiljø med udenlandske kollegaer og udenlandske samarbejdspartnere. Den vigtigste ressource i den forbindelse for fremtidens medarbejdere er af mental karakter. Det er lysten, engagementet, nysgerrigheden og viljen til at gøre en positiv forskel, der er drivkraften og motivationen for at mestre de krav, der stilles fremover, og som virksomhederne vil efterspørge. Fremtidens medarbejdere skal kunne opfylde og realisere virksomhedernes strategier for fremtiden. Faglige kompetencer Personlige kompetencer Der bliver brug for flere kompetencer inden for følgende områder: Kvalitet, håndværk og viden. Fagligheden skal være i top, og vidensniveauet skal til stadighed udbygges. Uden et solidt fundament kan der ikke bygges ovenpå. Produktudvikling bliver nødvendigt for virksomhedernes overlevelse, og det skal alle medarbejdere bidrage til. Derfor bliver innovation, design, udvikling og branding nødvendigt. Der sker en kraftig udbygning af produktionsteknologi i form af robotter og automatisering. IT-teknologi indbygges i produkter og maskiner i produktionen. Det skal de faglærte være specialister i at bruge, og de ufaglærte skal kunne bruge det. Rationel produktion. Vidensmedarbejdere er dyre i drift, og deres tid skal optimeres bedst muligt, og maskinernes produktionsflow skal løbende optimeres, og der skal sikres minimal spildtid mellem de enkelte produktioner. Nicheproduktionen retter sig både mod specialprodukter og mod små markeder. For specialprodukterne kræves, at medarbejderne uddanner sig til specialister, som kan lave produkter i særlig høj kvalitet. For de små serier kræves højt vidensindhold og kvalitet Fleksibilitet og omstillingsparathed bliver i stigende grad nødvendigt. Digitaliseringen tager til, og der kommer indbygget teknologi overalt i produkter og maskiner. Det skal kunne betjenes, og kunderne forventer efterfølgende servicering af produkterne online. Certificeringer bliver i stigende grad et krav, både fra kunder og lovgivningen. Måleteknik og kontrol er nødvendigt. Certifikater både på individ- og virksomhedsniveau. Dokumentation for produkternes miljøpåvirkning kommer i stigende grad i fokus. Der kommer stigende fokus på produkternes livscyklus og bortskaffelse af produkterne efter brug. Det er lysten, der driver verden. Mentalt engagement er i stigende grad nødvendigt for at engagere sig i de produkter, der skal produceres, og de nye der skal udvikles. Det er drivkraften til imødekomme kompetencebehovene. Ligegyldighed lukker fremtidens arbejdsplads. Interesse, lyst, nysgerrighed og vilje til at gøre en positiv forskel. Teamarbejde og selvstyrende grupper er en arbejdsform i hastig vækst. Kommunikation internt i virksomheden og sprog udadtil primært engelsk bliver dagligdagssprog Selvstændighed, ansvarlighed er vigtige egenskaber. Selvledelse vinder frem. Interkulturel forståelse integration af udenlandske kollegaer. Kommunikation med udenlandske kunder. Videndeling, undervisning af kollegaer og evnen til at kunne tilegne sig viden bliver i stigende grad vigtig. 4

6 Jern- og metalbranchen - Statistik og overblik Jern- og metalbranchen har været præget af faldende beskæftigelse i en længere årrække fra jf. figur 1. Det seneste år fra har der derimod været en stigende beskæftigelse. Den indledende beskrivelse af branchen er opdelt i disse to perioder, fordi de repræsenterer modsatrettede tendenser i udviklingen. Indledningsvis beskrives udviklingen i jern- og metalbranchen i NJL i forhold til det samlede arbejdsmarked i NJL. Den nordjyske udvikling sættes derefter i relief i forhold til udviklingen på landsplan. De seneste tendenser for beskæftigelsen en periode med stigende beskæftigelse Tabel 1 Beskæftigelsen inden for jern- og metal og på hele arbejdsmarkedet i NJL i 2007 Region Nordjylland Jern- og metalindustri. Beskæftigede år i 2007 og udvikling siden Alle brancher i NJL. Beskæftigede år i 2007 og udvikling siden Andel af Rel. Andel af I alt Abs. udv. Rel. udv abs. udv. I alt Abs. udv. udv abs. udv. Kortuddannede ,5% 48,5% ,0% 42,4% Faglærte ,8% 38,8% ,9% 29,1% KVU ,0% 5,1% ,5% 5,3% MVU ,2% 3,4% ,4% 12,6% LVU ,9% 4,2% ,7% 10,5% I alt ,4% 100% ,6% 100% Kilde: Danmarks Statistik; RasB & RasB1 Figur nr. 1 Indeks:1997=100 Udviklingen i jern og metalbranchen i Nordjylland og på 110 landsplan J/M-branchen NJL ,4 102,5 99,02 100,1 99,88 96,13 89,72 87,7 87,1 90,03 J/M-branchen DK ,6 102,7 98,1 94,98 95,15 94,04 87,89 81,4 80,52 86,57 Alle brancher DK ,3 103,2 103,6 104,2 104,6 103,1 101, ,7 106,5 Alle brancher NJL ,4 102,8 102,6 102,2 102,7 101,6 99,99 99,02 100,2 104 Kilde: Danmarks Statistik; RasB & RasB I 2007 udgjorde beskæftigelsen personer i Nordjylland inden for jern- og metalbranchen. Det svarer til en vækst på 6,4% siden I Nordjylland var den samlede beskæftigelsesvækst på 2,6%. Det går dermed bedre inden for jern- og metal end den samlede beskæftigelsesudvikling. Figur 1 viser den samlede udvikling i jern- og metalbeskæftigelsen fra 1997 til Heraf fremgår bl.a., at branchen samlet set har oplevet en faldende beskæftigelse på 10,0% siden 1997, hvilket svarer til, at beskæftigelsen er faldet med siden Med beskæftigede udgør jern- og metalbranchen 7,5% af alle beskæftigede i Nordjylland, mod 6,2% på landsplan. Jern- og metalbranchen har en relativ større betydning i Nordjylland end på landsplan. Branchen har samtidig oplevet markante udsving i beskæftigelsen, med en nedadgående tendens, samtidig med at den generelle tendens på arbejdsmarkedet har været en svagt stigende beskæftigelse. Tabel 2 Beskæftigelsen på landsplan inden for jern- og metal og alle brancher samlet set. (16-66 år) Jern og metal DK Alle brancher DK Jern- og metalbranchen i DK i Rel og udv Beskæftigede i 2007 DK Abs. udv udv Andel af abs. udv. Beskæftigede i 2007 DK Abs. udv. Rel. udv. Andel af abs. udv. Kortudd ,7% 55,2% ,3% 46,9% Faglærte ,4% 21,1% ,8% 11,4% KVU ,1% 6,6% ,7% 6,2% MVU ,2% 7,6% ,5% 14,5% LVU ,0% 9,4% ,8% 21,0% I alt ,3% 100% ,4% 100% Kilde: Danmarks Statistik; RasU22 5

7 Beskæftigelsen inden for jern og metal er steget med på landsplan fra 2006 til Det svarer til en vækst på 3,3%. Beskæftigelsen er steget mest for de kortuddannede med 3.022, hvilket svarer til en vækst på 5,7%. De faglærte har desuden haft en beskæftigelsesfremgang på 1.157, hvilket svarer til 1,4%. Jern- og metalbranchen her dermed udviklet sig mere positivt i Nordjylland - med en samlet vækst på 6,4% jf. tabel nr. 1 - end i resten af landet. Uddannelsesmæssigt har jern- og metalbranchen i Nordjylland haft en kraftigere vækst på alle de overordnede uddannelseskategorier i forhold til udviklingen på landsplan. I Nordjylland har der været en markant vækst i antallet af faglærte på 4,8% inden for jern og metal i forhold til udviklingen på landsplan, hvor væksten samlet set kun var på 1,4%. Jern- og metalbranchen i Nordjylland udgør 12,5% af jern- og metalbeskæftigelsen på landsplan, og Nordjylland har 13,4% af den faglærte beskæftigelse inden for jern og metal. Det derfor en bemærkelsesværdig vækst i de faglærte i Nordjylland, som udgør 495 faglærte, hvilket svarer til en andel på 42,8% af den samlede vækst på faglærte på landsplan. Dette afspejles desuden i, at væksten i de faglærte på landsplan kun udgør 21,1% af den samlede vækst i jern og metal beskæftigelsen, mens væksten i de faglærte i Nordjylland udgør 38,8% af væksten i jern og metalbeskæftigelsen i Nordjylland jf. tabel 1 & 2. For de kortuddannedes vedkommende har Nordjylland haft en andel på 20,5% af væksten på 618 ud af en vækst på på landsplan. Nordjylland har samlet set 12,9 % af den kortuddannede beskæftigelse inden for jern og metal på landsplan, så væksten på 20,5% er ligeledes markant for de kortuddannede. Samlet set har Nordjylland en andel på 12,5% af jern og metal beskæftigelsen, mens Nordjylland har fået en andel af væksten på 23,3% - svarende til en vækst på ud af I forhold til den samlede beskæftigelsesudvikling på landsplan med en vækst på 2,4% har jern- og metalbranchen oplevet en kraftigere vækst på landsplan på 3,3% og en endnu kraftigere vækst i Nordjylland på 6,4% Tabel 3 Andel af beskæftigelsen i 07 i DK inden for Jern & metal og andelen af væksten i beskæftigelsen i DK fra Hovedstaden Region Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland (16-66 år) Andel beskæftigelse Andel vækst Andel beskæftigelse Andel vækst Andel beskæftigelse Andel vækst Andel beskæftigelse Andel vækst Kortudd 23,3% 10,7% 32,5% 33,4% 31,4% 35,4% 12,9% 20,5% Faglærte 25,5% -6,9% 31,6% 31,3% 29,5% 32,8% 13,4% 42,8% KVU 23,8% 18,0% 31,3% 32,0% 33,5% 32,0% 11,4% 18,0% MVU 30,6% 43,1% 30,6% 17,5% 30,9% 29,2% 8,0% 10,3% LVU 41,0% 46,9% 22,5% 20,3% 26,9% 22,3% 9,6% 10,5% I alt 25,7% 13,4% 31,4% 30,4% 30,4% 32,9% 12,5% 23,3% Kilde: Danmarks Statistik; RasU22 Hvis væksten var ligeligt fordelt mellem regionerne, kunne det forventes, at andelen af væksten på landsplan svarede til andelen af beskæftigelsen på landsplan. Denne antagelse holder nogenlunde for region Syddanmark og Midtjylland jf. tabel 3. Syddanmark har 31,4% af landsbeskæftigelsen inden for jern og metal og har haft 30,4% af væksten i beskæftigelsen. Region Hovedstaden Sjælland har derimod 25,7% af beskæftigelsen inden for jern og metal, men har kun haft en andel på 13,4% af væksten i jern og metalbeskæftigelsen. Det er en markant lavere andel af væksten end andelen af beskæftigelsen, mens Nordjylland tilsvarende har en beskæftigelse på 12,5% af jern og metalbeskæftigelsen på landsplan, men har haft 23,3% af væksten. Det går relativt bedre i NJL med væksten end i de øvrige regioner i forhold til Nordjyllands andel af jern og metalbeskæftigelsen på landsplan og især det faglærte område klarer sig bedst i NJL 6

8 Figur 2 Beskæftigelse og alder Beskæftigelsen inden for jern og metal i Nordjylland i 2007 efter alder og uddannesle år år år år år år år I alt LVU MVU KVU Faglærte Kortudd Alderssammensætningen viser, at der er flest beskæftigede i aldersgruppen år, med beskæftigede. Der er beskæftigede i aldersgruppen år, hvilket svarer til 45,0% af beskæftigelsen i branchen, mens der er beskæftigede i aldersgruppen år, hvilket svarer til 55,0% af beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik; RasU22 Figur 3 Udviklingen i beskæftigelsen fra fordelt på alder og uddannelse inden for jern og metal i NJL år år år år år år år Udviklingen i beskæftigelsen fra fordelt på alder og uddannelse inden for jern og metal i NJL år år år år år år år I alt LVU MVU KVU Faglærte Kortudd Kilde: Danmarks Statistik; RasU22, egne beregninger Væksten i jern og metal beskæftigelsen i NJL har været størst blandt de årige med en vækst på 544, hvilket repræsenterer 42,7% af væksten på beskæftigede. Det er de kortuddannede og de faglærte over 40 år, der sammenlagt står for 65,3% af væksten, mens de kortuddannede og de faglærte under 40 år sammenlagt har haft en vækst på 21,3%. De årige har stået for 21,4% af væksten i beskæftigelsen, men de udgør en andel på 44,0% af de beskæftigede, mens de årige har stået for 78,6% af væksten og de udgør en andel på 55,0% af de beskæftigede jf. tabel nr. 4. De beskæftigede er blevet ældre. Tabel 4 Udviklingen i beskæftigelsen i NJL efter alder og uddannelse år år år Andel af udv år Andel af udv år Kortudd ,0% 61,0% Faglærte ,1% 93,9% KVU ,3% 112,3% MVU ,9% 120,9% LVU ,2% 64,8% I alt ,4% 78,6% Kilde: Danmarks Statistik; RasU22, egne beregninger 7

9 Det mener eksperterne Jern- og metalbranchen er i kraftig udvikling, og en række forhold får betydning i den nære fremtid. Automatiseret produktion og robotter er i kraftigt indtog i alle dele af branchen. Robotter fører til en kapacitetsvækst og bedre kvalitet, og det medfører forbedret konkurrencekraft i form af lavere lønandel i slutproduktet. Robotter er en nødvendighed for, at virksomhederne kan klare sig i den fremtidige konkurrence. Kompetencemæssigt kræver det, at kvalifikationerne hæves for de faglærte som skal kunne programmere og være specialister i betjening og kvalitetskontrol af robotterne, og for de ufaglærte, som skal kunne betjene og holde robotterne i gang og udføre simpel operatørkontrol. Der er brug for en voldsom vækst i volumen på uddannelserne inden for robotbetjening og programmering for at man kan følge med den fremtidige efterspørgsel. Der er behov for en systematisk uddannelsessatsning ex. hvor UNI samarbejder med TS om at udbyde kurser i robotbetjening og programmering. Produktionen koncentreres omkring fleksibilitet og specialiserede nicheproduktioner, hvor det er teamarbejde der tæller, og hvor det samtidigt er muligt at rationalisere og effektivisere. Det ligger i direkte forlængelse af flere robotter og øget fokus på optimering af produktionsflow og hænger sammen med ændret efterspørgsel i retning af kundetilpasning, kvalitet og små serier. Der kommer stigende krav til dokumentation og certificering både af kvalitet og specifikationer for det enkelte produkt og ex. for virksomhedernes miljøpåvirkning. Det er både lovgivningen og kundernes krav, der slår igennem på denne måde. Kompetencemæssigt handler det om mere fokus på måleteknik og kontrol i alle led af produktionen. Kvalifikationskravene stiger for alle medarbejdere fremover. Der er brug for et generelt fagligt kompetenceløft, og de rent ufaglærte forsvinder helt fra beskæftigelsesstatistikken fremover. Ud over et højt fagligt niveau bliver de personlige kompetencer i stigende grad vigtige. Det handler om at kunne arbejde i selvstyrende teams på en sådan måde at produktionsmålet nås til tiden og til den ønskede kvalitet. Det kræver høj grad af selvstændighed, ansvar og en god arbejdsmoral - det opleves pt. for nedadgående for en del yngre medarbejdere, og derfor bliver det særligt vigtigt at højne fremover med stigende krav på området. Med holdning, gejst og vilje til at skabe produkter af høj kvalitet og med faglig stolthed bliver det meget nemmere at tilegne sig de nødvendige supplerende faglige kompetencer omvendt er det næsten umuligt. Branchen har allerede udbredte rekrutteringsproblemer, og udfordringen med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft bliver større fremover. Branchen har et generelt dårligt ry blandt de unge, og det bør der rettes op på. En del af rekrutteringsproblemerne løses i dag med udenlandsk arbejdskraft og det bliver i stigende grad nødvendigt at supplere den danske arbejdsstyrke med udenlandsk arbejdskraft fremover og de danske uddannelsesinstitutioner får en vigtig rolle med at uddanne ex. polske arbejdere til at kunne arbejde i danske virksomheder. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft stiler i stigende grad krav til integration på arbejdspladsen og hjælp til praktiske forhold vedr. bolig, evt. job til ægtefællen, skole til børnene og kontakt til offentlige myndigheder. Det praktiske skal være nemt og i orden for at holde på arbejdskraften fremover. Med øget international samhandel og flere udenlandske kollegaer bliver det i stigende grad vigtigt at kunne tale engelsk både med kunder og kollegaer, og tegninger, og manualer til maskiner bliver i stigende grad engelske. Erhvervsskolerne bør fokusere mere på at integrere holdninger vedr. effektivitet, ressourcebevidsthed, og logistik i efteruddannelserne og optræde mere som vejledere frem for sælgere i forhold til virksomhederne. Skolerne bør i stigende grad indgå i dialog med virksomhederne om videnudveksling og opbygge partnerskaber mellem skole og virksomhed og i stigende grad tilbyde læring på virksomheden praksisnær læring. Indgangsniveauet for ansøgerne på skolerne har været faldende og mange mangler basale færdigheder omkring at læse og skrive. Det er imidlertid ikke tilfredsstillende for virksomhederne, at det faglige udgangsniveau ikke altid lever op til forventningerne der er en udfordring, især i lyset af markant stigende kompetencekrav i fremtiden. Den nærmeste fremtid vil være karakteriseret af følgende udviklingstendenser: En stadigt stigende automatisering og brug af robotteknologi Øgede krav om dokumentation, miljø- og kvalitetscertificeringer Koncernsproget er engelsk Produktion i 3-mands skift: teamarbejde, kommunikation mellem teams Større ansvarsområder, selvstændighed og arbejdsmoral i fokus Omskiftelighed i efterspørgsel - omstilling i produktionen 8

10 Desuden bliver der brug for flere kompetencer inden for: Kommunikation og formidling Sprog Interkulturel forståelse Videndeling og evnen til at tilegne sig viden Omstillingsparathed Eksperterne vurderer, at de tendenser, den nærmeste fremtid byder på, også vil gøre sig gældende på længere sigt. Udviklingen går i hovedtræk på mere globalisering og øget samhandel og transport på tværs af grænser. Det bliver i stadigt stigende omfang nødvendigt at skabe konkurrencedygtighed og automatiseringens og robotteknologiens indtog vil dermed blive endnu større. Der spås heller ikke nogen umiddelbar løsning på manglen på dansk arbejdskraft, og behovet for rekruttering af udlændinge vil derfor kun blive mere udtalt. Behovet for stadigt stigende kompetencer slår igennem i forhold til alle uddannelsesgrupper, og den enkelte medarbejder kommer også til at konkurrere på kompetencer på et internationalt marked. Fremtiden på længere sigt vil være karakteriseret af følgende udviklingstendenser: Dokumentation, miljøcertificeringer, kvalitetscertificeringer Stigende krav Til pris, kvalitet og leveringsdygtighed Omskiftelig efterspørgsel Stor omskiftelighed i efterspørgslen - krav om Forandringshastighed produktudvikling og innovation Automatisering og robotteknologi Teknologi Alt foregår teknologisk og via edb International konkurrence Globalisering Samhandel på tværs af grænser Multietnisk medarbejdersammensætning Mangel på arbejdskraft Rekruttering Stigende krav til medarbejdernes evner Jern- og metal har et dårligt image De udfordringer, virksomhederne bliver stilet over for, giver anledning til en række strategier for at vinde fremtidens markeder. Danske virksomheder bør fokusere på det, de er gode til. Det er kvalitet, udvikling og fleksibilitet og omstillingsevne med fokus på nicheproduktion. Der bør særligt fokuseres på innovation og produkt- og prototypeudvikling. Det kræver bl.a., at der satses endnu mere på robotteknologi og automatisering, både for at højne kvaliteten og for at øge produktionen, selv om der er mangel på arbejdskraft. Der er brug for en fortsat opkvalificering af medarbejderne og især inden for IT- teknologi og betjening af robotter. For at sikre tilgangen af udenlandsk arbejdskraft bliver der brug for branding og markedsføring af branchen i udlandet. Virksomhedernes fremtidige strategier vil være karakteriseret ved: Specialisering Produktudvikling Niche Kvalitet Mindre serier Fleksibilitet og omstillingsparathed Teknologi Massiv investering i teknologi og automatisering Rekruttering og kompetenceudvikling Markedsføring og branding Rekruttering fra udlandet Eksport af uddannelse Sidemandsoplæring og praksisnær uddannelse 9

11 Udviklingen i uddannelses- og alderssammensætningen en periode med faldende beskæftigelse Tabel 5 Antal beskæftigede efter alder og uddannelse inden for jern og metal i 2006 i NJL Udv NJL (jern og metal) Beskæftigelsen i NJL (alle brancher) og udv Jern og Metal branchen i Abs. udv år Rel. udv Andel af abs. udv. Beskæftigede i NJL Abs. udv Rel. udv. Andel af abs. udv. Kortudd ,2% 76,9% ,8% -254,1% Faglærte ,0% 32,8% ,2% 128,3% KVU ,1% -8,0% ,7% 56,8% MVU ,5% 2,0% ,3% 98,0% LVU ,7% -3,7% ,1% 71,1% I alt ,0% 100% ,0% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Beskæftigelsen er faldet med fra 1995 til 2006 inden for jern og metal, hvilket svarer til et fald på 15,0% jf. tabel 5. De kortuddannede har oplevet det største fald på beskæftigede hvilket svarer til et fald på 29,2%. De faglærte har haft det næststørste fald på beskæftigede, hvilket svarer til 10,0%. Beskæftigelsen er steget på arbejdsmarkedet under et med personer fra , hvilket svarer til en stigning på 3,0%. Den samlede beskæftigelse er faldet for de kortuddannede med , det er et fald på 16,8%. Beskæftigelsen for de faglærte er steget med 10,2%. Dermed adskiller jern- og metalbranchen sig markant fra den samlede udvikling i Nordjylland fra Jern og metalbeskæftigelsen er faldet markant mere for de kortuddannede, med 29,2% mod 16,8% samlet - og er faldet med 10,0% for de faglærte, som samtidig havde en generel stigende beskæftigelse på 10,2%. Faldet i jern og metalbeskæftigelsen stammer næsten udelukkende fra aldersgruppen under 40 år, som har oplevet et fald på beskæftigede, hvilket svarer til et fald på 37,4% - mens der er kommet flere beskæftigede over 40 år, hvilket svarer til en vækst på 22,6%. Branchen har samlet set en udfordring med at tiltrække flere unge, fordi udviklingen resulterer i en aldersforskydning mod en større andel ældre. Væksten i beskæftigelsen har været størst for aldersgruppen år, på beskæftigede, hvilket svarer til en vækst på 34,3%, mens aldersgrupperne under 30 år har oplevet en faldende beskæftigelse med fald på over 50% - jf. figur nr. 4. Antallet af unge under 30 år er mere end halveret, mens antallet i aldersgruppen år er steget med over 150%. Det stiller branchen over for et potentielt pres i de kommende år, pga. aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet. Figur 4 Antal beskæftigede i jern- og metalbranchen i 1995 og år år år år år år år år Udviklingen i antal beskæftigede i jern og metal branchen fra 1995 til 2006 i NJL fordelt på alder og uddannelse år år år år år år år år I alt LVU MVU KVU Faglærte Kortudd Uddannelsesmæssigt fremgår det af figur 4, at faldet i beskæftigelsen hovedsageligt har været inden for de kortuddannede og det faglærte område og begge steder næsten udelukkende for personer under 40 år. Beskæftigelsesmæssigt er 33,1% kortuddannede og 52,4% er faglærte i branchen og det er især inden for disse grupper faldet har været. For de kortuddannede er beskæftigelsen faldet med 29,2% fra 1995 til 2006, og for de faglærte er beskæftigelsen faldet med 10,0% i samme periode. Den samlede beskæftigelse i Nordjylland er faldet med 16,8% for de kort- Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger 10

12 uddannede, mens den er steget med 10,2% for de faglærte jf. tabel 5. En del af faldet i beskæftigelsen for de kortuddannede inden for jern og metal kan dermed tilskrives det generelle fald for kortuddannede i Nordjylland, selv om faldet inden for jern og metal er markant større end det generelle fald. Det tyder på, at jern og metal kvalifikationsmæssigt bevæger sig mere væk fra efterspørgsel blandt de kortuddannede end resten af arbejdsmarkedet i en periode med faldende beskæftigelse inden for jern og metal. I perioden fra , hvor beskæftigelsen er steget med 1.275, er langt størsteparten af stigningen derimod er kommet fra de kortuddannede og de faglærte med en andel af væksten på hhv. 48,5% og 38,8%. Den samlede beskæftigelse steg med 2,6% i Nordjylland fra 2006 til 2007, og beskæftigelsen inden for jern og metal steg med 6,4%. Uddannelsesmæssigt steg beskæftigelsen for kortuddannede med 3,0% for de kortuddannede for Nordjylland under et, mens den steg med 9,5% for kortuddannede inden for jern og metal jf. tabel nr.1. De faglærtes beskæftigelse steg med 1,9% i Nordjylland under et, mens den steg med 4,8% inden for jern og metal. Jern og metal har været udsat for mere kraftige konjunkturmæssige udsving end arbejdsmarkedet under et, jf. figur nr. 1, og det gør sig gældende i både op og nedgangsperioder. Når antallet af beskæftigede falder i jern- og metalbranchen, går det mest ud over de kortuddannede og de faglærte, men det er også samtidigt disse grupper, der vinder mest når beskæftigelsen stiger. Tabel 6 Udviklingen i beskæftigelsen inden for jern og metal regionerne og på landsplan fra fordelt på uddannelse (16-70 år) Region Hovedstaden- Region Syddanmarlanland Region Midtjyl- Region Nordjyl- DK i alt Sjælland Abs. udv. Rel udv. Abs. udv. Rel udv. Abs. udv. Rel udv. Abs. udv. Rel udv. Abs. udv. Rel udv. Kortudd ,7% ,5% ,4% ,2% ,6% Faglærte ,9% ,1% 572 2,5% ,0% ,0% KVU 65 2,3% ,6% ,3% ,1% ,1% MVU ,1% ,5% ,5% -70-6,5% 502 4,1% LVU ,9% ,4% ,6% ,7% ,5% I alt ,2% ,1% ,0% ,0% ,5% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Samlet set er der blevet færre arbejdspladser inden for jern og metal i perioden fra 1995 til 2006 i DK, hvilket svarer til et fald på 12,5% - jf. tabel 6. Faldet har været størst for de kortuddannede med et fald på , hvilket svarer til et fald på 28,6%. Dernæst har der været en faldende beskæftigelse for de faglærte på 7.015, hvilket svarer til et fald på 8,0%. Der har samtidig været en stigende beskæftigelse for personer med en videregående uddannelse. Den største antalsmæssige stigning har været indenfor KVU- området med en vækst på personer, hvilket svarer til en vækst på 22,1%. Hvis udviklingen i antal arbejdspladser var jævnt fordelt på landsplan, kunne det forventes, at de enkelte regioners andel af den samlede beskæftigelse ville svare til deres andel af faldet i arbejdspladser på landsplan. Tabel 7 Andel af den samlede beskæftigelse i 2006 i DK inden for Jern & metal og andelen af væksten i beskæftigelsen i DK fra (16-70 år) Region Hovedstaden - Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Andel beskæftigelse Andel Fald Andel beskæftigelse Andel fald Andel beskæftigelse Andel fald Andel beskæftigelse Andel fald Kortudd 24,1% 39,6% 32,4% 27,7% 31,1% 19,9% 12,4% 12,8% Faglærte 26,1% 83,7% 31,5% 7,9% 29,5% -8,2% 12,9% 16,5% KVU 24,2% 3,0% 31,6% 36,8% 33,4% 47,2% 10,8% 13,1% MVU' 30,4% -135,5% 30,7% 91,8% 30,9% 157,6% 8,0% -13,9% LVU 40,7% 20,1% 22,7% 32,6% 27,2% 40,7% 9,4% 6,6% I alt 26,2% 61,4% 31,4% 19,2% 30,3% 4,4% 12,1% 14,9% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger 11

13 Af tabel nr. 7 fremgår det, at Nordjylland er den region, der i højest grad følger antagelsen om, at der er sammenhæng mellem andelen af beskæftigelsen på landsplan og andelen af faldet i beskæftigelsen i perioden Region Nordjylland har 12,1% af beskæftigelsen og har haft 14,9% af faldet i beskæftigelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at region Hovedstaden - Sjælland har 26,2% af jern- og metalbeskæftigelsen, mens regionen står for 61,4% af faldet i jern- og metalbeskæftigelsen på landsplan. Region Midtjylland har klaret den faldende beskæftigelse bedst med en andel af beskæftigelsen på 30,3% og kun 4,4% af faldet. Sammenlignet med tabel 3, som beskriver de samme parametre i en vækstsituation, tyder det på, at den nordjyske jern- og metalbranche klarer sig bedre i en vækstsituation end de andre regioner og klarer sig gennemsnitligt i en situation med faldende beskæftigelse. Figur 5 Alderssammensætning i 1995 og år år år år år år år Antal beskæftigede i NJL i jern og metal branchen efter alderssammensætning i 1995 og 2006 Beskæftigede i alt: 1995: : Aldersudviklingen blandt de beskæftigede fra viser en klar forskydning mod en ældre medarbejderstab i virksomhederne. Der er blevet væsentligt færre under 40 år og samtidig flere over 40 år år år år år år år år Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Tabel 8 Andel beskæftigede efter alder i jern og metal i NJL i 95 og 06 Jern og Metal Alle brancher Udv. i %- Udv. i %- Alder point point år 17,3% 9,1% -8,2% 17,0% 13,8% -3,2% år 15,8% 8,7% -7,2% 11,4% 9,0% -2,4% år 29,7% 28,5% -1,2% 24,7% 22,7% -1,9% år 23,0% 29,3% 6,3% 25,7% 25,4% -0,4% år 12,6% 20,0% 7,3% 16,8% 22,7% 5,9% år 1,4% 4,1% 2,7% 3,3% 5,4% 2,0% år 0,2% 0,4% 0,1% 1,1% 1,1% -0,1% I alt 100% 100% - 100% 100% - Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger metal og et fald på 0,4%-point for arbejdsmarkedet under et i Nordjylland. Andelen af de yngre aldersgrupper falder væsentligt hurtigere inden for jern og metal end inden for det øvrige arbejdsmarked. Andelen af de årige er faldet markant inden for jern og metal, med 8,2%-point fra 17,3% i 1995 til 9,1% i 2006 jf. tabel nr. 8. Tilsvarende er andelen af de årige faldet med 7,2%-point. Faldet kan kun delvist forklares ud fra det generelle fald i beskæftigelsen for personer under 30 år, på hhv. 3,2%-point for de årige og 2,4%-point for de årige. Den mest markante forskel mellem jern- og metalbranchen og det øvrige arbejdsmarked i Nordjylland findes i aldersgruppen år med en vækst på 6,3%-point for jern og Figur 6 Aldersgrupper og andele i 95 og 06 Figur nr. 6 viser forskydningen mellem 3 Andelen af de beskæftigede i NJL efter alder i 1995 og 2006 aldersgrupper fra 1995 til Heraf 2006 fremgår, at der har været en faldende andel 1995 af beskæftigede i aldersgruppen år for arbejdsmarkedet under et i Nordjylland, 2006 fra 50,4% til 48,1% mens jern og metal 1995 branchen har haft en stigende andel fra 52,6% til 57,8%. Jern og Metal Alle brancher 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jern og Metal Alle brancher år 33,1% 17,8% 28,4% 22,8% år 52,6% 57,8% 50,4% 48,1% år 14,2% 24,4% 21,2% 29,1% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger 12

14 KS maskinteknik Virksomheden producerer en række forskellige produkter bl.a. motionscykler, dele til tandlægestole og golfvogne. Desuden produceres aluminiumsdele til udstødningen på Scania Volvo lastbiler. Virksomhedens arbejdsområde spænder fra udviklingsfasen af de første prototyper til den efterfølgende serieproduktion. Virksomheden ligger i Frederikshavn og har ca. 22 ansatte. Virksomheden befinder sig i et spændingsfelt mellem markeder, der tilhører den traditionelle jern- og metalbranche og nye markeder der er opstået i takt ændrede ønsker og vilkår i befolkningen. De ændrede vilkår handler om mere fokus på sundhed, motion og mere fokus på oplevelser og fritid. Samtidig er virksomheden meget bevidst om kvalitet og design og produktionsmæssigt satses udelukkende på automatisering og robotisering. Produktmæssigt bevæger virksomheden sig fra en produktionsvirksomhed til servicevirksomhed. Virksomheden er udelukkende underleverandør til andre producenter, men rollen som underleverandør er ved at skifte til i højere grad at levere totalløsninger, som kunden blot skal pakke ud, sætte sit eget mærke på og samle med nogle få skruer. Kunden vil have det et sted fra - det skal bare fungere. Dertil kommer et stigende ønske om at virksomheden også kan stå for service og vedligeholdelse af produkterne, hvilket eksempelvis er tilfældet med de golfvogne, virksomheden producerer. Måling og dokumentation er i stigende grad et krav fra kunderne, som virksomheden skal kunne honorere. Det er vigtigt at kunne dokumentere, at de komponenter der produceres, har de korrekte mål, og at der kan følge en målerapport med produktet. Det sparer kunden for at måle, om produkterne nu også overholder specifikationerne. Virksomheden er i gang med at blive ISO 9000 certificeret, og det er netop en dokumentation for, at der leveres ens produkter hver gang. Certificeringen er dermed en garanti over for kunderne om, at der er styr på produkternes specifikationer. Kvalifikationsmæssigt betyder det, at personalet i alle led i produktionen skal have et vist kendskab til målinger og kunne udføre operatørkontrol, og desuden ansætter KS en måleteknikker for at blive certificeret. Der er derfor stigende kvalifikationskrav for at kunne honorere præcision og ensartethed. Fremtiden byder på stigende krav om kvalitet og fleksibilitet. Fremtiden er kvalitet, kvalitet og kvalitet det skal vi overleve på - og så fleksibilitet og hurtig omstilling. De store serier kan de lave i Kina. Det er kvaliteten, der sælger, og virksomheden laver ex. motionscykler, der eksporteres til USA og Australien. Kvalitet handler om finish og om at give kunderne en oplevelse, når de bruger produktet. Funktionaliteten i produkterne det forudsætter kunderne, at det er bare i orden og det kan man i øvrigt lave alle andre steder i verden - men det skal i stigende grad være en nydelse at se og mærke på produkterne, og kunderne skal kunne fornemme at der er tale om kvalitet. Kvalitet og design hænger i denne forbindelse sammen. Virksomheden har brugt flere år på at udvikle en arm til en ny tandlægestol i samarbejde med designere fra B&O. Det kan være en krævende proces at indgå i et forløb med produktmodning. Der er meget papirarbejde, men virksomhedens fordel er kendskab til materialer, og der kan hurtigt laves nye prototyper, og KS kan indgå i en dialog om designernes ønsker, så produkterne også kan tilpasses en rationaliseret produktion. Efterfølgende kan virksomheden relativt nemt lave nye tilpasninger til produktet, fordi den har været med i udviklingsarbejdet, og det giver en strategisk fordel i konkurrencen med andre virksomheder. Det er relativt svært for en anden virksomhed at udvikle videre på armen til tandlægestolen, fordi der ligger meget viden i udformningen, mens KS har relativt nemt ved at udvikle videre på produktet. Det er derfor en fordel at satse på komplicerede produkter, som ikke uden videre kan kopieres af andre. Medarbejderne skal sætte en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde. De skal have en forståelse for, at det er kvalitet, de skal levere. Basisfagligheden skal være i orden. Produktudvikling stiller i første omgang ikke større krav til produktionsmedarbejderne end den kvalitetsbevidste kultur, der i forvejen er. Kvalitetskultur og dokumentation i form af målerapporter giver mulighed for at indgå i udviklingssamarbejder omkring nye produkter. Udviklingsarbejde stiller dog krav til de medarbejdere, der skal indgå i det specifikke arbejde. Kvalifikationsmæssigt er det vigtigt at have en forståelse for, hvornår arbejdet er i orden. Det handler om håndelag. Det med at vende produktet i hånden og spørge sig selv: Vil du godt give penge for den hvis man ikke selv vil, så er der nok heller ikke andre der vil. På KS er der ca. 1/3 faglærte og 2/3 ufaglærte medarbejdere og den sammensætning har været nogenlunde konstant over tid og forventes også at være det fremover. Oplæringen sker i en kombination af sidemandsoplæring, kurser ex. CNC og leverandørkurser for de mere avancerede maskiner ex. ved indkøb af en ny robot. 13

15 De ufaglærte forsvinder ikke man finder nogle steder, hvor de passer ind, og så opgarderer vi dem de ufaglærte kan komme meget langt, hvis de selv vil. De behøver ikke have svendebrev. Vi laver jo en intern oplæring man kan jo ikke bare tage en ind fra gaden han skal jo oplæres lidt. Vi har jo ex. en fisker, han skal så lidt på TS og lære om måling osv. Faglighed, kvalitetsbevidsthed og kommunikation er det, der bliver mere brug for fremover. KS ser ikke så meget på karaktererne, men ser på folk som mennesker. Hvis de har interessen, er det erfaringen at medarbejderne kan lære det, de skal. Interessen er meget vigtig. Lærlingenes boglige kvalifikationer er ok, men holdningerne mangler lidt, det er punktlighed og kvalitet der skal være i fokus. KS har ikke været så hårdt ramt af mangel på arbejdskraft som andre virksomheder i branchen, men der er altid gode jobmuligheder for en kvalificeret maskinarbejder. En af fremtidens udfordringer bliver den faldende arbejdsstyrke. Det har virksomheden flere strategier i forhold til: Glade medarbejdere det er måden, man er på overfor hinanden på arbejdspladsen, og det er ofte de små ting der tæller ex. kage til medarbejderne og en tur på gokart banen frem for mere i løn. Seniorpolitik - hvor ældre medarbejdere tilbydes nedsat tid for at holde på dem Automatisering - i form af robotter og computerstyrede maskiner i øvrigt. Fleksibel arbejdstid gør arbejdspladsen mere attraktiv Udenlandsk arbejdskraft er en nødvendig del af den fremtidige rekrutteringsstrategi. Fagligheden er fin, men der er udfordringer med integrationen på arbejdspladsen. Udfordringen for branchen hænger både sammen med et generelt pres på arbejdsmarkedet pga. faldende arbejdsstyrke og mangel på branding af branchen. Der er ikke nok her i DK, der interesserer sig for området. Der er jo ledige, men de skal have interessen for Jern og Metal. Vi er ikke gode nok til at sælge branchen. Produktionsmæssigt har virksomheden en entydig strategi mod automatisering og flere robotter. Det handler om konkurrenceevne i form af at nedbringe lønandelen i produkterne. Der er en stor fremtid i robotteknologi, og kun fantasien sætter grænserne for, hvad robotterne kan lave fremover. I fremtiden kommer der mere kunstig intelligens i robotterne, så de kan reagere dynamisk på ændringer i omgivelserne hvis et emne, der skal svejses ex. ikke står helt korrekt, kan robotten selv opdage det og ændre på, hvor den så skal svejse i stedet. Vi skal have flere robotter, ellers kan vi ikke overleve - også fordi det er svært at skaffe de rigtige medarbejdere. Robotterne er blevet relativt billige i forhold til en årsløn til en ufaglært arbejder. En ufaglært medarbejder koster om året, og en ny robot koster faktisk ikke mere end men så skal der ekstraudstyr med, så den kommer til at koste men det er jo hurtigt tjent hjem igen. Den er aldrig syg og er ligeglad med, om vi slukker lyset og så kan den lave mindst to mands arbejde på et år. Omskoling af 3-4 medarbejdere til robotterne er typisk med i købet, og de ufaglærte kan sagtens betjene robotten. De skal jo bare kunne bruge den. Programmeringen af robotten er ikke så vanskelig. Nu om dage lærer man robotten, hvad den skal kunne man viser robotten, hvad den skal kunne, og så kusker den koordinaterne programmering er ikke så svært længere man skal ikke sidde og skrive koder. Det er meget brugervenligt. Automatiseringen kræver dog stadig, at der bliver holdt øje med robotten. Det skal tjekkes i starten af processen, at den faktisk udfører arbejdet ordentligt og det er typisk en dygtig faglært, der tjekker, om det er i orden, og der skal holdes øje med den undervejs det kan en ufaglært typisk bestride samtidig med, at robotten fodres med emner der skal bearbejdes. Der kommer dog stigende krav til betjening af robotterne, når de skal lave mere komplicerede arbejder i 3D fra 5 aksler. I takt med, at robotterne bliver mere komplicerede, kan der gå lidt tid, inden de også bliver brugervenlige inden for de komplicerede funktioner, og det kan det blive nødvendigt med ekstra uddannelse i robotbetjening. KS har haft medarbejdere på TS i Sønderborg for at lære om betjening af en svejserobot. Der bliver meget mere brug for at uddanne folk til robotoperatør fremover. Om 5 år står robotterne i næsten hvert eneste smedeværksted. Man ser også nye muligheder ved robotten, når man får den ind i huset, og man begynder at arbejde med dem. Det er kun fantasien, der sætter grænserne. Vores folk kommer også selv og anbefaler nye ting, robotten kan bruges til. Det er vigtigt at alle mand i huset forstår, at robotten er en ny kollega der er kommet. Det er godt at få robotten til det trælse arbejde og de ubekvemme tider. Hvis en mand skal stå og lave emner jamen, det skriger jo til himlen om at blive automatiseret. Robotterne kan være med til at løse fremtidens mangel på arbejdskraft. Automatisering, forbedret produktionsstyring, fleksibilitet og kvalitet skaber en platform, hvor KS ser positivt på fremtiden og globaliseringen. 14

16 Herkomst Figur 7 Beskæftigede efter herkomst Antal beskæftigede i 2006 i jern og metalbranchen efter alder og herkomst i NJL I alt Ikke-vestlige lande Vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Beskæftigelsen inden for jern og metal er næsten udelukkende af personer af dansk oprindelse. I 2006 var der beskæftigede med dansk oprindelse, 401 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke - vestlige lande og 256 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det svarer til at 96,7% af de beskæftigede havde dansk oprindelse, og 1,3% havde en oprindelse fra andre vestlige lande og 2,0% havde en oprindelse fra ikke vestlige lande. Figur 8 Udviklingen i beskæftigelsen efter herkomst Udviklingen i beskæftigelsen inden for jern og metal i NJL fra fordelt på alder og herkomst I alt Ikke-vestlige lande Vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Udviklingen fra viser, at faldet i jern og metalbeskæftigelsen på personer udelukkende stammer fra personer med dansk oprindelse, som har haft et fald på Personer af udenlandsk oprindelse har haft en stigende beskæftigelse med 248 for personer fra ikke vestlige lande og med 5 personer fra vestlige lande. I en periode med en samlet faldende beskæftigelse har indvandrere og efterkommere alligevel haft en stigende beskæftigelse. Det bliver i stigende grad vigtigt at integrere indvandrere og efterkommere i branchen, fordi der er en arbejdskraftreserve i denne gruppe, mens gruppen af personer af dansk oprindelse falder. Tabel 9 Beskæftigelsen inden for jern og metal i NJL fordelt på herkomst for perioden og Beskæftigede i NJL Alle brancher jern og metal Alle brancher jern og metal Andel beskæftigede i jern og metal Oprindelse: Abs udv. Rel udv. Abs udv. Rel udv. Abs udv. Rel udv. Abs udv. Rel udv Dansk ,0% ,4% 442 9,9% ,0% 96,7% 96,3% Vestlige lande ,9% 5 2,0% ,3% 72 27,3% 1,3% 1,6% Ikke-vestlige lande ,9% ,1% ,2% 58 14,8% 2,0% 2,1% I alt ,9% ,0% ,6% ,4% 100% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Inden for alle brancher i NJL er der samlet kommet flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse fra , hvilket svarer til 66,0% af væksten i beskæftigelsen, og flere med dansk oprindelse, hvilket svarer til 34,0% af væksten. Indvandrere og efterkommere udgør i stigende grad en vigtig arbejdskraftreserve i fremtiden, og branchen bør rette blikket mod denne gruppe. 15

17 Svanehøj [Hamworthy] Svanehøj- afdelingen i Svenstrup er en del af en international koncern med afdelinger i bl.a. England, Danmark, Singapore og Kina. Produkterne retter sig mod skibs - og offshore industrien. I Svenstrup produceres primært pumper til lastning og losning af gas- og kemikalietankskibe. Virksomheden har en omsætning på 350 mio. og har 175 ansatte i Svenstrup. Virksomheden opererer i et internationalt marked, der samtidig er meget konservativt og præget af en høj indtrængningsbarriere for andre virksomheder. Markedet er præget af stor grad af kontrol, dokumentationskrav til kvalitet og mange certificeringer. Det handler om sikkerhed i håndteringen af gas og kemikalier og sikkerhed for funktionaliteten af tankskibene, der koster op til 1½ mia. Pumperne samles i Svenstrup, men nogle af delene kommer fra Kina. Produktmæssigt opererer virksomheden på et globalt marked for meget specialiserede langakslede pumper til tankskibe. Gassen er nedkølet til -58 grader, og det stiler store krav til kvaliteten af pumperne. Svanehøj har en god og anerkendt position i markedet for pumper til tankskibe, og det giver samtidig en adgangsbillet til nye dele af offshore markedet. Selve produktet udvikler sig ikke særligt meget, men offshoreindustrien giver nye muligheder for virksomheden - og det stiller samtidig endnu større krav til certificering og kontrol. Pumperne sælges typisk til skibsværfter i Korea hvor de fleste gastankere bygges i dag. Virksomheden opererer også på en del af markedet, hvor produkterne er mere standardiserede og hvor priskonkurrencen er større. Denne del af markedet er koncentreret i Tyrkiet. Måling og dokumentation og kontrol udgør en væsentlig del af virksomhedens strategiske kompetence. Offshore markedet er netop muligt pga., at Svanehøj kan honorere kravene til kvalitet, dokumentation og kontrol. Svanehøj kontrollerer selv alle produkter ud fra måleapparater, der også er certificerede. Når man besøger virksomheden, er det mest iøjnefaldende et 30 m. højt testtårn, hvor alle pumperne testes, og ofte er kunderne med ved testen for ved selvsyn at konstatere, at de virker efter specifikationerne. Kvaliteten et det vigtigste. Det betyder ikke så meget om kunderne skal give lidt mere for nogle pumper de ved virker. Det er ikke der, man løber risikoen og sparer. Kunderne vil have noget de ved virker. Tendensen går mod stigende krav til dokumentation fremover, og de virksomheder der kan levere varen opnår strategiske fordele. Medarbejderne er primært faglærte smede og maskinarbejdere, flest maskinarbejdere. Der kommer stigende krav til færdigheder inden for sprog især engelsk, EDB, skriftlig kommunikation og 3D tegningsforståelse. Vi regner med at de kan læse en tegning og arbejdsbeskrivelse på engelsk - om 5 år stiller vi ikke spørgsmål til det længere det skal være en selvfølge. Desuden skal fremtidens medarbejdere være bedre til samarbejde i grupper og selvstyrende teams. Udviklingen går mod mere kompleks produktion - og vi skal tunes alle sammen kvalifikationsmæssigt. Det er mest det mentale, der er vigtigt lysten til at komme på arbejde, have det sjovt med kollegaer og få det bedste håndværksmæssige resultat ud af produkterne. Det er lysten, der driver verden. Vores bedste og vores dårligste mand de har gået i den samme skole det er ikke skolen der gør forskellen det er den mentale indstilling. Den dårligste kan måske have lært mere end den bedste. Det handler mere om, hvordan man ser verden, og have en forståelse for sit job for at være dygtig. Hvis du kan gøre dit arbejde bedre i morgen end i dag, så har du også dit job i overmorgen det er den forståelse, der er vigtig. Kompetencemæssigt handler de fremtidige krav derfor både om faglighed og i stigende grad om et mentalt engagement og en nysgerrighed og vilje til at gøre en forskel. Det er vigtigt at skabe rum for nysgerrighed og muligheder for at afprøve branchen. Svanehøj vurderer desuden, at der bliver brug for mere viden om konkurrencesituationen på det internationale marked og flere kompetencer inden for produktog procesoptimering. Medarbejderne skal ligeledes i stigende grad blive dygtige til at rationalisere og forbedre arbejdet. 43 min. i dag 42 i morgen og 40 i overmorgen. Den forståelse er meget vigtig at have. Evnen til at kunne se helheden er vigtig. Man skal ikke kun tænke inden for den enkelte kasse men også på tværs. Der kan være meget tid at hente ved at optimere. Gammeldags akkordsystemer kan virke direkte kontraproduktive. Hvis du maks. må bruge ½ time på det, så bruger mange ½ time på det og tænker ikke over, hvordan man kommer længere ned i tid. Der er brug for mere kreative løsninger, og en forståelse af, at man skal gøre tingene bedre i dag end i går. Det kræver et opbrud med gamle vaner. Det handler især om mental indstilling og forståelsen af at arbejde efter et fælles mål, på tværs af afdelinger og grupper af medarbejdere. Behovet for løbende rationaliseringer udspringer af konkurrencen og af en forretningskultur hvor det forventes, at produktionen til stadighed optimeres. De der snyder med akkorden snyder sig selv, for så flytter produktionen til Kina hvis vi ikke er gode nok. Jo bedre vi gør det, jo længere tid har vi arbejdet. Svanehøj har et godt ry i branchen og mange vil gerne arbejde der. Rekrutteringsmæssigt er det alsidigheden med et bredt spekter af CNC maskiner og arbejde i rustfrit stål, der tiltrækker nye medarbejdere. 16

18 Alligevel har virksomheden mærket nedgangen i arbejdsstyrken på antallet af ansøgninger, og det bliver et problem at mange dygtige faglærte går på pension. De sidste 3 år har virksomheden derfor bevidst tilstræbt at øge andelen af unge, men det har ikke som tidligere været muligt at vælge og vrage blandt kvalificerede ansøgere. Vi har måttet tage dem, der er kommet. Virksomheden har derfor oplevet, at nye medarbejdere ikke altid havde den samme høje arbejdsmoral og engagement, som man var vant til og det kan gå ud over indtjeningen i sidste ende. De mangler nogle af de gammeldags dyder - møde til tiden, og engagementet er for lavt. Vi har en kontrolafdeling, så det går ikke ud over kvaliteten, men mange ting skal laves om - så det er ikke længere så rentabelt. Holdningen til arbejdet har ændret karakter, mod mere ligegyldighed hos de yngre grupper der ansættes på virksomheden, og der efterspørges en holdningsmæssig opstramning. I lyset af stigende international konkurrence bliver engagementet og viljen til at gøre en forskel stadig vigtigere, men engagementet går den forkerte vej for enkelte grupper. Jern- og metalbranchen har generelt ikke været gode nok til at brande sig selv, og med en faldende arbejdsstyrke er der en særlig stor udfordring for branchen i fremtiden med at tiltrække nok folk. Branchen mangler dem der ligger på vippen af gymnasiet, som burde tage en håndværksmæssig uddannelse, men de bliver snuppet andre steder. Vi kan sælge branchen på, at man kan læse videre til ex. ingeniør. Den gamle teknikumingeniør er en mangelvare. Det bliver i stigende grad vigtigt at skabe et godt ry for branchen. Da jeg startede, var jeg stolt over at være i lære som maskinarbejder, det tror jeg ikke de er i dag, for kammeraterne de går på gymnasiet og er ved at læse til en eller anden højere uddannelse uden løn og uden mening. Det scorer ikke i Jomfru Ane Gade at være i lære som maskinarbejder, og det er en del af problemet. Branding bliver en nødvendig del af en fremtidig rekrutteringsstrategi for branchen. Svanehøj er ikke altid imponeret over det faglige niveau fra Teknisk Skole. TS er lige som at tage et kørekort, der lærer man også først at køre godt bagefter. På TS skal man lære grundprincipperne og så kan man komme ud på arbejdspladsen og lære de specifikke maskiner og videreudvikle sin uddannelse. De grundlæggende håndværksmæssige principper er en vigtig del. Det bliver ringere og ringere fra TS. 10% af dem TS uddanner, er klar til at gå direkte ud i en virksomhed. Bundniveauet på TS er for lavt, og derfor bliver udgangsniveauet også for lavt. Svanehøj vurderer at overgangen fra skole til ansættelse i jern- og metalbranchen burde gøres nemmere. Især reglerne for ansættelse af ungarbejdere under 18 år er en hæmsko, fordi de ikke må være behjælpelig med egentligt metalarbejde, men kun ex. må feje gulvet. Lovgivningen er klart en barriere, der generer os. Hvis vi fik en god arbejdsdreng ind, så ville vi da prøve at se, om vi kunne beholde ham som lærling. Den trinvise indføring i branchen ville være rigtig godt. Forordningen fra Arbejdstilsynet har gjort, at vi ikke tør tage unge under 18 år ind i virksomheden. Man får ingen ud på en arbejdsplads, hvis de skal gå og lave idiotarbejde og kun gå og feje inden for de afmærkede felter. Hvis man søger ind på Svanehøj, har de unge en forventning om, at komme til at arbejde med jern - og så er det ikke godt, hvis de kun må få en kost i hånden. I lyset af branchens nuværende og forventede fremtidige rekrutteringsproblemer anbefaler Svanehøj bedre muligheder for en trinvis introduktion til branchen. Rekrutteringsproblemerne kan ikke uden videre løses ved automatisering. Vi skal ikke have robotter ind i produktionen. Det kan ikke betale sig. De er for store. Og det er små serier vi har. Det kan ikke betale sig at sætte en robot op her på fabrikken, når man kan få en kineser til at arbejde til den lave timeløn. Det kan være, at vi får robotter til at lave de farlige processer ex. den overfladebehandling, der giver bedre modstand mod slitage i pumperne. Automatiseringen møder en økonomisk barriere, når emnerne bliver meget store og prisen for at få produktet lavet i Kina samtidig er meget lav. Automatisering bliver afløst af outsourcing ved store specialiserede produkter. Fremtiden i DK byder på nicheproduktion og fleksibilitet og kvalitet. Små serier. Der kommer stigende fokus på at forkorte omstillingstiden fra en produktion til den næste, og på at tilrettelægge et produktionsflow mellem forskellige produktioner så optimalt som muligt. Desuden kommer der mere fokus på energi og miljøstyring og på livscyklusbetragtninger for produkterne. Virksomhederne kan blive stillet over for et krav om at hente produktet igen, når kunderne er færdige med at bruge det. Svanehøj ser optimistisk på fremtiden og er samtidig klar over, at den byder på mange udfordringer. 17

19 Køn. I 1995 var der mænd og kvinder beskæftiget i jern og metalindustrien i Nordjylland ud af i alt I 2006 var der mænd og kvinder beskæftiget ud af i alt For mændenes vedkommende har der været et samlet fald på 2.978, hvilket svarer til 16,0% - jf. tabel 10. Det største fald for mændene har været for de kortuddannede med et fald på (-29,9%) og for de faglærte med et fald på personer (-12,5%). For kvindernes vedkommende har der været et samlet fald på 546 personer, hvilket svarer til et fald på 11,4%. Kvinderne har udelukkende haft faldende beskæftigelse inden for det kortuddannede område, med et fald på 750 personer, hvilket svarer til 27,4%, mens kvinderne har haft en stigende beskæftigelse inden for de øvrige uddannelseskategorier. Den største antalsmæssige forskel i udviklingstendenserne findes på det faglærte område hvor der er færre beskæftigede mænd, mens der er 81 flere beskæftigede kvinder. Tabel 10 Antal mænd og kvinder i 1995 og 2006 og udviklingen fordelt på uddannelse i NJL Mænd 1995 Mænd 2006 Abs. udv. Mænd Rel udv. Mænd Kvinder 1995 Kvinder 2006 Abs. udv. Kvinder Rel. udv. Kvinder Kortudd ,9% ,4% Faglært ,5% ,9% KVU ,6% ,9% MVU ,2% ,3% LVU ,8% ,3% I alt ,0% ,4% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Figur 9 Antal mænd og kvinder i 95 og Antal mænd og kvinder inden for jern og metal i 1995 og 2006 Beskæftigede i alt: 1995: : Mænd 1995 Mænd 2006 Kvinder 1995 Kvinder 2006 I alt LVU MVU KVU Faglært Kortudd Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger Beskæftigelsen er faldet for både mænd og kvinder. Antalsmæssigt står mændene for 84,5% af faldet på beskæftigede, og kvinderne står for 15,5% af fladet. I forhold til deres andel af beskæftigelsen er forskellene noget mindre med et fald på 16,0% for mændene og 11,4% for kvinderne. Andelen af mænd er faldet med 0,9%-point fra 79,6% til 78,8%, og andelen af kvinder er tilsvarende steget med 0,9%-point fra 20,4% til 21,2% - jf. tabel 11. For både mænd og kvinder er det udelukkende andelen af kortuddannede, der er faldet. Her er mændenes andel faldet kraftigst med 4,9%-point mod 1,7%-point for kvinderne. Tabel 11 Andelen af mænd og kvinder i 1995 og 2006 og udviklingen i %-point i NJL Andel Mænd 1995 Andel Mænd 2006 Udv. i % point - mænd Andel Kvinder 1995 Andel Kvinder 2006 Udv. i % point - kvinder Kortudd 28,0% 23,1% -4,9% 11,7% 10,0% -1,7% Faglært 42,4% 43,6% 1,3% 7,1% 8,7% 1,7% KVU 3,5% 5,3% 1,8% 0,8% 1,2% 0,4% MVU 4,3% 4,6% 0,3% 0,3% 0,5% 0,2% LVU 1,5% 2,2% 0,7% 0,5% 0,8% 0,3% I alt 79,6% 78,8% -0,9% 20,4% 21,2% 0,9% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, egne beregninger 18

20 REKA REKA har et bredt sortiment af kedler og designer, producerer og opfører bl.a. håndfyrede kedler til halm, træ, kul fra kw og automatiske fyringsanlæg for halm, træflis, spåner, savsmuld, piller, kul samt korn og afrens. Desuden projekteres og opføres komplette fyringsanlæg/varmecentraler fra kw for biobrændsel. REKA kedler ligger i Aars og har 35 ansatte på afdelingen i Aars heraf 25 i produktionen og 10 i administrationen. Omsætningen er ca. 60 mio., og virksomheden har det meste af verden som marked. REKA eksporterer ca. 80% af produktionen til udlandet. Virksomheden har koncentreret produktionen om kerneydelserne og har ex. outsourcet produktionen af styretavlerne til kedlerne til en dansk underleverandør. Ca. 10% af medarbejderne kommer i dag fra udlandet fagligheden er fin, men der er også kulturelle og sproglige udfordringer. REKA er i gang med at etablere en afdeling i Tyskland, pga. mangel på arbejdskraft og høje lønninger i Danmark. Markedet er meget konkurrencepræget og produkternes lønandel er meget centralt. Optimering af medarbejdernes arbejdsprocesser er derfor centralt. Det de bruger 3 timer på i Østen, det skal vi maks. bruge 15 minutter på her i landet. Det er kravet i en nøddeskal. Omkostningsniveauet i Danmark har væsentlig betydning for REKA. Vi bestemmer ikke selv, om vi vil være i Danmark eller ej. Der er to scenarier. Hvis vi for enhver pris vil være i Danmark så går der 5-10 år, og så er der ingen der vil handle med os så er vi blevet for dyre og kan godt lukke forretningen. I første omgang flytter vi det, vi kalder masseproduktionen til Tyskland, og de kundetilpassede ordrer beholder vi her. Fremtiden handler om at nedbringe produkternes lønandel. Det er det der afgør, om virksomheden kan blive i Danmark. Rekrutteringsproblemerne har allerede stor betydning for REKA, og den fremtidige strategi handler om at flytte småkedelproduktionen - som er den nemmeste at optimere pga. store styktal og beholde produktionen af de større anlæg i Danmark. REKA har mistet omsætning pga. mangel på arbejdskraft og konsekvensen er udflytning af produktion. Vi har jo i 4 år haft en anden fabrik klar til brug i Års, men vi har ikke kunnet skaffe folkene til at sætte den i gang. Vi mangler jo også folk her. Jeg mangler 10 derovre og i løbet af kort til vil vi kunne komme op på 20. Men nu er vi enige om, at vi ikke gider mere her i landet. Vi går jo også og mister kunder, fordi vi en nødt til at sige nej til kunder. I Tyskland er der næsten ubegrænsede muligheder for at udvide, og de har lovet, at vi kan få de smede vi har brug for. Det kan ligeledes blive et nødvendigt scenarium for flere virksomheder, hvis ikke udbuddet af kvalificeret arbejdskraft øges fremover. Medarbejderne i produktionen er hovedsageligt uddannede smede, og resten er specialarbejdere, som har supplerende kurser, og som også arbejder som smede. Fremtidens medarbejdere på REKA er ligeledes smedeuddannede. Det er vigtigt, at kvaliteten i den faglige uddannelse holdes højt og løbende udbygges i takt med fremtidens krav. Fremover bliver der mere brug for virksomhedsindsigt forståelse for og optimering af produktionsflow - Det handler om at tænke over produktionen undervejs og forstå at gøre tingene nemmere og handle selvstændigt på det. Der kommer mere og mere computerstyring af kedlerne og online overvågning og servicering. EDB- styring integreres bredt set i maskiner i produktionen ex. ved bukning og valsning både maskiner i produktionen og det færdige produkt skal kunne styres med et tastatur. Derfor stiger kravene til medarbejdernes håndtering og lettere programmering af computere. Desuden stiger kravene til 3D tegningsforståelse og anvendelse, kombineret med laserskæring. Certificering bliver i stigende grad en nødvendighed både på virksomheden under et, og for den enkelte medarbejder, og der kommer stigende krav til materialehåndtering. Der er m.a.o. brug for et stærkt fagligt fundament, som kan udbygges i forskellige retninger mod et specialistniveau. Den eneste ressource, vi har tilbage er, at have for få folk til for meget arbejde kan vi geare dem produktions planlægningsmæssigt, enten via ekstra uddannelse eller ved at have et bedre produkt. Planlægning af produktionen, det er det alle andre lande mangler - det er at tilrettelæge produktionen så flowet bliver bedre og det er noget af det sværeste. På det personlige plan stiger kravene til selvstændighed. Det bliver i stigende grad nødvendigt at kunne tænke selvstændigt, at tage en selvstændig beslutning i de usikkerhedssituationer, der opstår, og beslutte hvordan opgaven løses, og samtidig tage ansvar for kvaliteten og funktionaliteten af de færdige produkt. Det er i stigende grad en mangelvare i dag, og kravene er samtidig stigende til selvstændighed. Hvis der mangler lidt på tegningen, så går de i stå og kommer og spørger frem for at tænke selv og tage ansvar for det, de laver. De er nok lidt for forkælede hjemmefra og tør ikke tage en beslutning selv. De er ikke bange for at lave fejl dem laver de tit men de er bange for at tage en ny beslutning på fejlen. De tænker måske for lidt selv på skolen. De er for bange for at tænke selv og tage beslutninger selv. 19

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. oplevelseserhvervene. fremkom i nordjylland Kompetenceudfordringer oplevelseserhvervene fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland Indholdsfortegnelse OPLEVELSESERHVERVENE Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Anlægs- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland BYggeog Anlægs- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE- OG ANLÆGSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT FremKom Oktober 2008 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland HOVEDRAPPORT Oktober 2008 Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt......

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Virksomhederne venter

Virksomhederne venter Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil

Læs mere

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 1. Formålet med projektet Anvendelsesorienteret viden som kan styrke målretning af vejledning på

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI. Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten

Bilagsoversigt. Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI. Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten Bilagsoversigt Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten Bilag C Tabeller med beregninger Bilag D Interviews med lokale virksomheder

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere