Rejserapport for Projekttilsyn i forbindelse med opstart af Sundhedsprojektet hos JGVK januar 2010.

Transkript

1 Rejserapport for Projekttilsyn i forbindelse med opstart af Sundhedsprojektet hos JGVK januar Tilsynet var planlagt til at finde sted fra januar Oplægget findes i TOR, men af forskellige praktiske årsager kunne tidskemaet ikke overholdes, men som det vil fremgå af rapporten opnåede vi stort set alle mål for tilsynet. Inga var i Indien i perioden januar. Lene rejste til DK d. 31. januar Vi ankom til Kolkata kl 0100 og efter nogle timers hvil havde vi møde med direktøren for WBVHA(West Bengal Voluntar Health Association) Dr Poddar. I det tidligere projekt var det NGOen CINI, der stod for uddannelsen af sundhedsarbejderne, Imidlertid har CINI fået organisatoriske problemer, hvorfor vi valgte den nævnte NGO. Det er en NGO med mange års erfaring i kapacitetsopbygning indenfor stort set alle områder i forbindelse med udviklingsarbejde. De arbejder både for andre NGOer og for regeringen. Dr Poddar fortalte meget inspirerende om deres arbejde i almindelighed og udviklingsarbejde i særdeleshed: at det tager mange år meget længere end donorerne antager, -at bæredygtighed skal opnås i samarbejde med befolkningen, det offentlige system og donorer, -at teamånden i arbejdet skal være i orden. Alle trænere og instruktører var i marken den dag, så vi kunne først møde dem i Sunderbans d 27. febr. Aftalen blev at vi skulle skrive en ansøgning til WBVHA med vore ønsker til undervisningen/træningen. Efter diskussionen d 27. ville de så udarbejde en pakke med undervisningsplaner, undervisningsmateriale etc. Brugte aftenen på at skrive ansøgningen til WBVHA Uformelt møde i Sontoshpur med dr Chowdhury, dr Kårlan, Biswajit, Ganesh og Anita Boral. Dr C. havde forskellige ønsker til projektet bl a mulighed for at udlevere medicin såsom vitaminer og næringsprodukter. Dette kan muligvis skaffes gennem nogle regeringsprogrammer ( dr Kårlan vil undersøge mulighederne). Foreslog også at vi investerede i nogle cykel-ambulancer til de steder hvor biler ikke kan køre( dette vil blive overvejet). Vi havde som tidligere en lang diskussion om indsamling af data og monitorering. Dr C. har i stor udstrækning valgt hvilke data sundhedsarbejderne skal indsamle og taste ind i computeren. Efter vores mening er dette alt for omfattende og uden betydning for projektet. Prøvede at få ham til at forstå, at vi ikke laver et videnskabeligt arbejde og ikke behøver at bevise at svangeromsorg forbedrer en graviditet, det ved vi fra andre undersøgelser. Kørte til Sunderbans kl Møde med mr Shammad (projektleder i Sundhedsprojektet), Biswajit, Tapan, Dilip og Ganesh. Shammad gjorde status over projektet som det fungere nu. 22 ud 25 kvinder arbejder, de 3 er på barsel og kommer tilbage. Stort set alle arbejder tilfredsstillende

2 og de er respekterede i landsbyerne. Alle er blevet meget opmærksomme på graviditet og deres rettigheder i forbindelse med denne. Shammad tager 2 dage om ugen ud i landsbyerne. Han besøger et antal gravide og deres familier og får oplysninger om den service de har fået. Projektlederen holder månedligemøder med medarbejderne og laver kontinuerlige samt månedlige opgørelser om aktiviteterne Houselisting og sundhedsarbejdernes data indsamling er ikke optimal. Den er for omfattende og besværlig. Skal revideres i forbindelse med det nye projekt Holdt møde med Anita, som var kommet fra Kolkata. Hun gennemgik kort det offenlige sundheds-systems opbygning i landdistrikterne og eksempler på hvilke niveauer og hvordan advocacy kunne udføres. Hun anbefaler at man altid benytter de faciliteter der findes, uanset hvor dårlige de er; kun på den måde kan man lægge pres på det offentlige. Diskuterede monitorering: i hvor høj grad?- for hvis skyld? Anita er indstillet på at advocacy- delen i sundhedsprojektet skal kobles til PA Heldagsmøde/seminar med 21 sundhedsarbejdere med Anita som mødeleder. 6 af sundhedsarbejderne var supervisorer og de gav hver især en beskrivelse af det eksisterende projekts aktiviteter, deres erfaringer med det offentlige system, holdningsændringer i samfundet etc. De har mange arbejdsopgaver og aktiviteter i løbet af en måned: 1) hjemmebesøg hos den gravide og hendes familie, hvor de taler om bl a ernæring, immunisering og informerer om mothers camp og mothers meeting. 2) landsbybesøg, hvor de registrerer om der er nye gravide, nygifte etc.

3 3) holder møde med SHG hvor man diskuterer ernæring for gravide svigerdøtre, børne- bryllupper, medgift problematikken, latriner og deres anvendelse, oplysning om JSY( hjælpepakke fra regeringen til den nybagte fattige mor) 4) FGD (= Focus Group Discussion) om forskellige emner 5) Mothers Camps hvor de kontrollerer de gravide med BT, vægt, symfysefundus måling, urin undersøgelse oa. 6) Out reach camps som de holder sammen med ANM fra sub-center. 7) Møder med Village Commity 8) Månedlige møder med JGVK og projektlederen Det tidligere projekt har implicit udført fortalervirksomhed idet stivkrampevaccinen nu er er tilgængelig, når det er nødvendigt, flere af de eksisterede sub-centre har fået tilknyttet en ekstra AMN og presset på det eneste lokale hospital har forbedret dets service. Den indiske regering anbefaler institutional deliveries (=fødsel på hospital) velvidende at de lokale offentlige hospitaler ikke fungerer optimalt. Alle beretter om en holdningsændring i familiernes holdning til den gravide svigerdatter vedr ernæring, hvile, støtte etc. Den indiske regering støtter ikke uddannelse af TBAs(=Traditional Birthe Attendents=dais) hvorfor vi uddanner sundhedshjælperne til at rådgive vedr hygiejniske forhold i forbindelse med fødslen som at dai skal vaske hænder, nål og tråd skal koges, der skal være rent tøj til mor og barn og fødestedet skal være rent( Five Cleans ). Sundhedsarbejderen kontrollerer det før fødslen.. Der er meget mere samarbejde med det offentlige end vi havde forestillet os selv på Panchyat plan. hvor man deltager i Health Meetings, der afholdes hver 3. lørdag. JGVK har haft flere møder og diskussioner på Bloch level hvor man har diskuteret sundhedsproblemer på landsbyplan. Landsbymøderne, som sundhedsarbejderne holder sammen med SHGerne omhandler udover rent sundhedsmæssige også emner som: børnebryllup (dvs<18 år) medgiftproblematikken konstruktion og anvendelse af latriner promovering af JSY(= en hjælpepakke fra regeringen til den nybagte mor) fødselsregistrering Hygiejne Picnic med 150 (børn og deres forældre) til Jhoakali Møde med Dr Chowdhury, Biswajit, Shammad, Dilip, Tapan og Ganesh. Vi gennemgik de forskellige problemer i forbindelse med graviditet og fødsel, hvilke der skyldes sociale/økonomiske forhold ( f ex underernærede piger/gravide), hvilke der skyldes manglende medicinsk service(f ex medicinske komplikationer) etc. Nogle kan løses, i de fleste tilfælde kan vi kun rådgive. Vi diskuterede strategi og hvilken service vi kan yde i forbindelse med projektet.

4 Der skal etableres en PIB= Project Implementary Body der skal bestå af bl a chef koordinator koordinatorerne een fra JGVK, der ikke er i projektet en regnskabskyndig/ansvarlig repræsentant(er) fra sundhedsarbejderne do fra LKer/SHGer Vi deltog i en Mothers camp i en landsby ½ times kørsel fra JGVK. Disse camps bliver afholdt 1-2 gange om måneden i ladnsbyen, hvor en familie lægger hus/gård til. Her samler men alle de gravide og måler blodtryk, vejer, måler blodprocent og undersøger urinen. I enrum bliver den gravide undersøgt mhp livmoderens størrelse. 12 gravide kom til undersøgelserne. 2 af dem blev fulgt dertil af svigermor!! Alle udtrykte tilfredshed med sundhedsarbejdernes arbejde. Hos AMN i subcenter får man kun udleveret jernpiller og bliver vaccineret. Alle gav udtryk for at den psykiske støtte og rådgivning var af stor betydning. Vi var meget imponerede over sundhedsarbejdernes kunnen Om eftermiddagen var der møde med alle JGVK ansatte hvor Lene informerede om projektet og betydningen af solidaritet og en ansvarlig, langsigtet indsats for at det kan lykkes Tilbage til Kolkata

5 Sightseeing og shopping Inga rejser hjem Lene arbejdede med samarbejdsaftalen Ulla og Mita ankommer til Kolkata Til Sunderbant tidligt om morgenen. Om eftermiddagen officiel åbning af Sundhedsprojektet med deltagelse af flere honeratiores bl a West Bengalens transportminister. Som sædvanlig mange lange taler. Lene fattede sig i korthed på engelsk med Leela som oversætter til bengalsk. Åbningen var som led i Malar, en stor folkelig fest med underholdning af forskellig slags og marked. Den varer 1 uge og folk fra omegnen deltager samt fra de landsbyer hvor JGVK arbejder. Til åbningen var der kommet ca 3000 kvinder. Flere havde gået mange timer Lene arbejdede videre med samarbejdsaftalen og forberedte sig til mødet med WBVHA næste dag.

6 Møde med 3 repræsentanter fra WBVHA. Tilstede var også Biswajit og Anita. Vi fortalte om vores ønsker vedrørende træningen af sundhedsarbejderne, hvilke emner der skal undervises i, at der skal arbejdes med supervision og hyppig opfølgning. Umiddelbart virkede de mere kompetente end CINI og var mere på linje med os vedrørende undervisningsmetoder. De anbefalede højst 25 elever ad gangen, således at der skal gives 2 undervisningsseancer. De foreslog at de gamle sundhedsarbejdere skulle deltage i en forundersøgelse/træning, således at WBVHA kunne danne sig et indtryk af deres kapacitet og vurdere hvor meget de skal deltage i den nye træning. Med hensyn til udvælgelse af de kvinder der skal trænes, foreslog de, at vi først lavede en grovsortering ( mht alder, bopæl o lign) og så lod resten deltage i første del af træningen. WBVHA havde erfaring med, at man i løbet af ret kort tid kunne udpege dem, der ikke egner sig. Jeg synes det er en rigtig god metode. På den måde får alle en chance og det er ikke Biswajit der bestemmer. Planen blev at træningen skal starte op i den første uge af marts. De ville tage hjem til Kolkata og lave den detaljerede undervisnings/træningsplan. De arbejder meget med konstant kobling mellem teori og praksis, supervision og hyppig follow up i månederne efter. Alt i alt tyder det godt for projektet Der var kommet 60 ansøgninger. Vi skal bruge 40 nye sundhedsarbejdere. Biswajit og jeg lavede et skema med en række faktuelle oplysninger såsom bopæl( de skal bo i den landsby, de arbejder), skolegang, anden uddannelse og erfaring indenfor sundhed, alder, gift/ugift, om familien/manden havde accepteret at de søgte, om de er medlem af en SHG, umiddelbare indtryk o lign.) Denne dag havde vi 10 kvinder til interview. Biswajit og Shammad tager de sidste 50!! Flere gav udtryk for, at de var indstillet på at arbejdet som sundhedsarbejder i projektet indebærer en vis grad af frivilligt arbejde og at de godt vidste, at en NGO ikke giver en høj løn, men at de får andre frynsegoder. Tilbage til Kolkata sidst på dagen Lene rejser tilbage til DK. Svendborg Lene Kieler

7 Forkortelser/ forklaringer/ oplysninger: ANM= AuxiliaryNurse-Midwife, er en kvinde, der har modtaget 18 måneders træning inden hun bliver ansat i et Sub-center som er en slags jordemoderklinik i landsbyerne. Der er planlagt en ANM pr 5000, oftest er det pr > indbyggere. I Bengalen er der Sub-centre; for at opnå acceptabel dækning skal kapaciteten øges med 800%!!! har man beregnet. LK= landsbykomite SHG= selvhjælpsgruppe Five Cleans = clean birthcanal clean surface for delæivery clean hands clean cutting clean cord JSY= Janani Surakaksha Yojana = program som tilstræber at reducerer mødre-og børnedødeligheden og øge frekvensen af fødsler på hospital(= institutional deliveries) specielt i fattige familier, dvs BPL familier= below poverty level families. Dvs at en BPL gravid kvinde >19 år og til og med det andet levendefødte barn er berettiget til 500 rupees og yderligere 100 rupees hvis hun føder på et offentligt sygehus. Statistik: Børnedødeligheden (<5år) 5,6% ( 0,4% i DK) Børnedødeligheden blandt de fattige 9,7% For lav fødselsvægt 30% (5% i DK) Underernærede børn< 5 år 47% Mødredødeligheden 540/ i Indien ( 10 i DK)