B U D SO M R Å D ET. Kommunens navn: Albertslund Kommune

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSO M R Å D ET A LBERTSLUND KOMMUNE

2 K VALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- B U D SO M R Å D ET Kommunens navn: Albertslund Kommune Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitet s- rapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i da g- 2

3 tilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 3

4 Flere oplysninger om modellen på Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagog i- ske arbejde indgår. Seneste evaluering af de pædagogiske læreplaner er foretaget December 2012 I Albertslund Kommune samles dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og lokale politiske indsatser i et samlet dokument, som benævnes Praksis- og læringsdokument. Praksis- og læringsdokumentet er ligeledes en opsamling og beskrivelse af det løbende dokumentations- og evalueringsarbejde. Den overordnede ramme for arbejdet med praksis- og læringsdokumentet er beskrevet i Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune Arbejdsprocessen i dagtilbuddene er skitseret i proceshjulet i bilag 1. Med baggrund i 11 temaer undersøges, beskrives, målsættes og evalueres den pædagogiske praksis løbende inden for rammerne af udviklingsstrategien i perioden Det pædagogiske udviklingsarbejde sker i en række praksisfelter, som overordnet rubriceres i: - hverdagslivets rutiner, - pædagogiske aktiviteter 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 - leg/samvær Det pædagogiske udviklingsarbejde udfoldes i praksis- og læringsdokumentet således at det både indeholder et læringsperspektiv og et børneperspektiv. I 2010/2011 har der været et særligt fokus på temaerne sprog og inklusion. I 2011/2012 har der været særligt fokus på temaerne Forældresamarbejde, Overgange i børns liv og Sun d- hed og bevægelse. I 2012/2013 er der særlig fokus på temaerne Børneperspektiv, Børns medindflydelse og Børnefællesskaber herunder børns deltagelsesbetingelser.. Flowet omkring temaer i udviklingsstrategiens periode fremgår af figuren i bilag 1. Beskrivelse af evalueringsværktøj Alle institutioner arbejder ud fra Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune , hvor både de seks læreplanstemaer og børnemiljø vurderinger indgår. Metoder til evaluering: Praksisfortællinger anvendes som metode til at dokumentere praksis i et hverdagslæringsperspektiv med relationer som omdrejningspunkt. Fortællingerne udgør datamateriale til evaluering af og faglig refleksion om praksis. Til understøttelse af denne refleksive evalueringspraksis blev der i sin tid udviklet et proceshjul (bilag 2), hvor praksisfortællinger (dokumentation) reflekteres, evalueres og perspektiveres. Målene for institutionens udvikling skabes således ud af den pædagogiske praksis. Som metodisk ramme om den faglige refleksion, opsamling og evaluering arbejder dagtilbuddene ud fra en grundmodel af en tolknings- og analyseguide (bilag 3). Tolknings- og analyseguiden kan variere fra dagtilbud til dagtilbud, da den tilpasses lokalt efter lokale behov. Praksisfortællingerne kan som metode ligeledes understøtte arbejdet med inklusion og arbejdet med børn med særlige behov, idet der systematisk og skriftligt kan arbejdes med at se børnenes ressourcer. Derudover anvendes som noget nyt en evalueringsmodel, der består af tre trin, hvor mål, læring og et fremadrettet fokus står centralt. Evalueringsmodellen kan bruges i praksis her og nu f.eks. i garderoben, på legepladsen, på stuemøder etc. Modellen lægger op til at bringe fagligheden i spil i institutionens hverdagspraksis og ikke først på et personalemøde om f. eks. en måned. - Hvad har vi gjort? Erfaringsopsamling og dataindsamling - Hvad har vi lært? Analyse og faglige refleksioner ud fra forskellige perspektiver (børne-, voksen-, forældre- og ledelsesperspektiv). - Hvad vil vi bruge det til? Sætte mål og udforme en handleplan der peger fremad. Man er konkret og handlingsorienteret. 5

6 Resultat af evaluering og udfordringer herved: De fleste praksis- og læringsdokumenter kommer ind på det evaluerende arbejde som en dialogbaseret evaluering, der foregår på eksempelvis personalemøder. Der er behov for, at der arbejdes mere grundigt og systematisk med beskrivelserne af de anvendte evalueringsmetoder, samt hvordan de bruges i praksis. Der har fra afdeling for dagtilbud side været afholdt en workshop i september 2012 for ledere og medarbejdere omhandlende 2 forskellige evalueringsmetoder. Ligeledes yder de pædagogiske udviklingsko n- sulenter rådgivning og vejledning mhp. at kvalitetsudvikle arbejdet med evaluering i dagtilbuddene. Fra forvaltningens side tilbydes der yderligere, for bl.a. at understøtte arbejdet med at målsætte og eval u- ere den pædagogiske praksis, to skriveværksteder for ledere og medarbejdere i efteråret Læreplanstemaer Læreplanstemaerne indgår som del af de praksisfelter som dagtilbuddene har dokumenteret gennem praksi s- fortællinger og evalueret med tolknings- og analyseguiden. Læreplanstemaerne er her igennem ikke nødvendigvis bearbejdet og evalueret løsrevet fra hinanden, men læringsperspektiver er evalueret gennem børnenes hve r- dagsliv, hvor læreplanstemaer optræder i hhv. pædagogiske aktiviteter, dagligdagens rutiner og i sammenhæng med børnenes leg og samvær. Der vil fremadrettet blive sat fokus på at tydeliggøre og dokumentere, hvordan arbejdet med de forskellige pædagogiske læreplanstemaer integreres i det pædagogiske arbejde med udviklingsstrategien. Forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Med henblik på dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov beskr i- ver alle dagtilbud inklusionsudfordringer i relation til egen praksis. I 2012/2013 har fokus på temaerne: Børnefællesskaber, børns medindflydelse og børneperspektivet skærpet og kvalificeret institutionernes arbejde med inklusion og børn i udsatte positioner. Udviklingen af inklusionspædagogikken og den tidlige indsats vil fremadrettet særligt videreføres gennem 2014 s tema Børns legerum. Derudover har Albertslund i 2011 iværksat et udviklingsprojekt. Familieprojektet i BHU Lindegården er en forebyggende og inkluderende indsats der både retter sig specifikt mod 4 børn/familier, men også komp e- tenceudvikling af hele institutionen ift. til tidlig forebyggelse. Der arbejdes med narrative metoder. Inklusionstilbuddet i Børnehaven Søndergård indbefatter 6-8 inklusionspladser. Målgruppen for inklusionspladserne er børn med fysiske eller psykiske handicaps, samt børn der har behov for særlig støtte i et pædagogisk miljø for at styrke deres trivsel og udvikling. Arbejdet med et godt børnemiljø Arbejdet med at sætte fokus på børnenes perspektiver er styrket med temaet børneperspektiver i Men arbejdet følges ikke i tilstrækkelig grad op med egentlige børnemiljøvurderende betragtninger. Dette er 6

7 beskrevet som et udviklingspunkt i en status december 2012 over arbejdet med praksis og læringsdokumenter i Albertslund Kommune. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Samtlige institutioner arbejder i praksis- og læringsdokumenterne med praksisfortællinger som dokumentationsform, mens kun en mindre del af institutionerne integrerer evalueringen af læreplanstemaerne struktureret i metoden. Dette vil der fremadrettet bliver sat mere fokus på. Som en del af arbejdet med praksis og læringsdokumentet ligger der fortsat en opgave i at foretage vurderinger af børnemiljøet og evaluerende betragtninger og konklusioner. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 2 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? nej (ja/nej) Sprogindsatsen omkring børnene er løbende i fokus og der arbejdes mange steder systematisk med dialogisk læsning, men ud fra en holdning om at sprogindsatsen omkring børnene skal være en levende del af praksis ikke en aktivitet i sig selv. Fra hver institution deltager en medarbejder i et sprognetværk, som mødes 3-4 gange om året til videndeling og temaoplæg. Disse møder faciliteres af BKV Dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) materiale Den reviderede bornholmske treårsscreening (for børn med dansk som modersmål) anvendes? Vis hvad du kan (for børn med andet end dansk som modersmål) Hvordan organiseres sprogvurderingerne? 2 Dagtilbudsloven 11 Alle børns sprogudvikling følges af de nærmeste pædagoger med materialet TRAS. Op til 3 års alderen vurderer de nærmeste pædagoger om barnet skal tilbydes en 3 års sprogvurdering. Før skoleindskrivning vurderer de nærmeste pædagoger om barnet skal tilbydes en sprogvurdering 7

8 Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogvurderingerne foretages af et korps bestående af 3 sprogpædagoger med diplomuddannelse indenfor for det tale- og sprogpædagogiske felt. Generel indsats Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund kommune beskriver de overordnede rammer for den generelle sprogpædagogiske indsats. Hvert enkelt dagtilbud beskriver i deres praksis og læringsdokument deres lokale og konkrete sprogpædagogiske arbejde og indsats. Der findes ansvarlige for sprogindsatsen i hvert dagtilbud, der deltager i fælles kommunalt sprognetværk, hvor vidensdeling og faglig opdatering faciliteres. Fokuseret indsats Individuel handleplan udarbejdet af barnets nærmeste pædagog og en sprogpædagog (med diplomuddannelse indenfor for det tale- og sprogpædagogiske felt) Særlig indsats Individuel handleplan udarbejdet af barnets nærmeste pædagog og en sprogpædagog eller indsats i samarbejde med tale-/hørekonsulenter, PPR. Sprogvurderinger Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Procent/andel af kommunens 3-årige (årgang 2009) Procent/andel af kommunens 3-årige (årgang halvår) Generel indsats 61% 59% Fokuseret indsats 15% 17% Særlig indsats 19% 21% Andet 5% 3% Sprogstimulering af to-sprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Ifølge "Lov om obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v." skal tosprogede børn, 8

9 der ikke går i dagtilbud, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, modtage et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis en sprogvurdering af barnet i 3 års alderen viser, at barnet har behov for en sprogunderstøttende indsats. I tilfælde, hvor begge forældre kommer i beskæftigelse, og forældrene udmelder barnet af dagtilbuddet, skal barnet i stedet modtage et sprogstimul eringstilbud 15 timer om ugen. 30 timers tilbud og 15 timers tilbud Status pr 1/ Antal børn indskrevet i: % af alle 3-6 årige børn med bopæl i Albertslund Kommune 3 30 timers tilbud 21 2,2% 15 timers tilbud 8 0,8% Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Når børnene er fordelt på skoler efter forældrenes indskrivning, udarbejder børnehavepædagoger et skema pr. barn (under forudsætning af tilladelse fra forældre). På skemaet giver børnehavepæd agogen sine anbefalinger til skolen vedrørende klassedannelser, dvs. angiver vigtige relationer for hvert barn. Børnehavepædag o- gerne bliver i denne sammenhæng bedt om at varetage barnets interesse og advokerer for barnet. På skemaet kan pædagogen endvidere bede om en samtale med enten den SFO pædagog eller børnehaveklasseleder eller begge som modtager barnet. Børnehavepædagogen kan bede om denne samtale, når der tages udgangspunkt i et systematisk og målrettet arbejde, som har været udført i børnehaven. Og hvor det er i 3 I tallet er kun medtaget 6-årige børn, der ikke går i SFO. 4 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 9

10 barnets interesse at viden og erfaringer overleveres til SFO og/eller skole. Børnehavepædagogen skal på en blanket forinden skriftligt beskrive, hvilke temaer samtalen indeholder, og denne blanket godkender forældrene med underskrift. Arbejdet med overgangen er en del af Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Ko mmune og er forsat under videreudvikling. Der er udviklet og implementeret en fælles kommunal metodisk ramme - MIN BOG, der faciliteter barnets perspektiv på oplevelsen af at befinde sig i overgangen fra børnehave til skole. Der er ligeledes udviklet en netværksmodel i foråret 2013 på tværs af børnehave, SFO og skole, hvor p æ- dagoger, lærere og ledelser samarbejder om at skabe genkendelighed og sammenhæng i ba rnets liv i overgangen Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Netværksmøderne faciliteres tre gange om året og er forankret på forvaltningsniveau. Fokus vil være trivsel, læring og udvikling hos det enkelte barn og i børnefællesskabet, tværfagligt samarbejde, fagkulturelle forskelle, forventningsafstemning, forældresamarbejde etc. Møderne vil både have et fagligt indhold med interne og eksterne oplægsholdere samt bære præg af videndeling og konkrete aftaler og handleplaner mellem børnehave, SFO og skole. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2013 Skoleudsættelser samt omgængere i bh.klasse Antal skoleudsættelser Antal omgængere I alt Skoleudsættelser i procent af den samlede årgang 6-årige Drenge ,7 Piger ,4 I alt ,1 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. 10

11 Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 67 6, årige i daginstitution , til vuggestuetakst 3-5 årige i daginstitution til børnehavetakst , Om kapacitetstilpasningen og ressourcetildelingen Pladskapaciteten tilpasses løbende med udgangspunkt i de årlige befolknings- og dagpasningsprognoser. Desuden følges fødselstallet månedligt. Således fås pålidelige data for det forventede behov både mht. det samlede antal pladser og for fordelingen af pladser ( 0-2 år /3-5 år). Institutionerne tildeles ressourcer efter en ressourcemodel, hvor alle institutioner får kr. (2012- niveau) som grundbeløb. Desuden tildeles der ekstra ressourcer til nogle institutioner som følge af særlige by g- ningsforhold, udvidet åbningstid samt ekstra køkkentimer. Herudover tildeles institutioner ressourcer i forhold til det antal børn, institutionen faktisk passer. Således tildeles ca % af den samlede ressource på baggrund af de faktisk indskrevne børn. Det er derfor vigtigt for institutionens planlægning, at pladstallet dimensioneres, så der hverken er for mange eller for få pladser. Pladstallet besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen; men der kan i særlige situationer ændres på plad s- tallet i årets løb efter aftale med institutionerne. 5 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 11

12 Institutionerne kan få merindskrivning på op til 5% af deres pladstal (typisk i forårsmånederne). Merindskrivningen tages dog først i anvendelse, når alle institutioner har fået besat deres pladser jævnfør visitationsreglerne. Dagtilbudstyper Antal dagplejere 25 Antal vuggestuer 0 Antal børnehaver 2 Antal integrerede institutioner 15 Kommunale Dagtilbud Selvejende Dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Samlede udgift til søskendetilskud i 2013 : kr. Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Kommunen har den 1. august børnehaver, 15 integrerede institutioner, 1 dagpleje normeret til 70 børn og 1 privat skovbørnehave (godkendt medio 2011). Den samlede kommunale normering er på pladser. Desuden er der inklusionspladser i en af børnehaverne med plads til 8 børn, et Familietilbud i en af de integrerede institutioner med plads til 4 børn, samt en sprogenhed i tilknytning til en af de integrerede institutioner. 9 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 12

13 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper (R 2012) Bruttodriftsudgifter 10 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje 0 Private institutioner Privat pasning/frit valg-ordning 0 0 Personaleresurser og Åbningstid Der er i 2013 i alt 7 lukkedage : 3 dage før påske, 1. maj, fredag efter Kr. Himmelfart og 2 dage mellem jul og nytår (2-4 dage, afhængigt af hvilket år vi er i). Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det ikke er muligt at få tilskud til pasning af egne børn. 10 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 13

14 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 11 opgjort i fuldtidspladser 12 pr. pædagogisk medarbejder 13 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 14 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue Børnehave 7,27 48,75 8 Integrerede daginstitutioner 5,60 48,75 8 Kommunal dagpleje 2, Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Fuldtidstakst 15 for indeværende år (2013) * Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i procent af beregningsgrundlaget Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis. Der er anvendt tallene for 3. og 4. kvartal 2010 samt 1. og 2. kvartal Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. Albertslund Kommune har kun fuldtidspladser. 13 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs - og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). Antal ansatte er opgjort pr Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normal uge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 14

15 Dagpleje årige i vuggestue 0 0 med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost * Alle kommunens takster er inklusiv frokostordning. Taksten her er den takst, som blev udmeldt pr. 1.september (i nedadgående retning) Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau * Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pæ- 162,18 61,9 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

16 dagoguddannelse Personale med en kortere 8,6 3,3 pædagogisk ud- dannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk 91,1 34,8 uddannelse 18 Personale med relevant 5,0 1,6 diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 11,0 3,6 * Tabellen er opgjort uden ledere. Desuden er der ikke medtaget kortere, og mere løse ansættelser såsom studerende, personer i jobtræning osv. Sygefravær Det pædagogiske personale (inklusiv ledere og køkkenpersonale ) Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger Sygefravær i procent 20 * 19 16,22 6,24 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: august Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 20 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 16

17 Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med mi- nimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 6 33 med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 1 6 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Udviklingsstrategi Kommunalbestyrelsen besluttede i marts 2010 en Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune Dagtilbuddene arbejder hvert år med tre forskellige temaer fra udviklingsstrategien. Strategien består af 4 hovedområder, overvejelser om dagplejens fremtidige struktur og udvikling af styringsmodeller og værktøjer med fokus på ressourcer, kapacitet og planlægning. De 4 hovedområder er: Udvikling af den pædagogisk praksis - Kernen indenfor det pædagogiske arbejde er relationen imellem den professionelle og barnet. At indgå i relationer og være en betydningsfuld del af fællesskabet er vigtigt for børns identitetsskabelse, selvværd, trivsel, læring og udvikling. Praksis- og læringsdokument - et fagligt pædagogisk arbejds- og udviklingsredskab I dette dokument samles dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner, børnemilj ø- vurderinger og lokale politiske indsatser. Dagtilbuddene samler ligeledes deres pædagogiske overvejelser med beskrivelser af indhold og mål, dokumentation og evaluering i praksis og læringsdokumentet. 21 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 17

18 Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere - Kompetencerne hos de pædagogiske medarbejdere er en afgørende ressource i arbejdet med børnenes trivsel, l æ- ring og udvikling. Ledels er omdrejningspunktet for den gode arbejdsplads med medarbejdertrivsel og kvalitet i den pædagogiske praksis. Fysiske rammer - Albertslund Kommune ønsker at udvikle bygningsmassen ud fra en helhedstankegang, der tager udgangspunkt i kommunens mål, faciliteter, brugernes behov og visionerne om at skabe pædagogisk, økonomisk, personalemæssigt og miljømæssigt bæredygtige institutioner,. Målet er at udvikle bygningerne, så faciliteterne på bedste vis understøtter kerneydelse. Tilsyn Det udføres et pædagogisk tilsyn hvert andet år, i det år hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. Tilsynet 2012 blev foretaget på 17 daginstitutioner, dagplejens legestue og den private børnehave af den pædagogisk administrative konsulent og de pædagogiske udvikling s- konsulenter BKV - dagtilbud. Tilsynsprogrammet var bygget op over 1 1½ times iagttagelse af praksis og konsulenternes sammenfatning af iagttagelserne blev givet som en tilbagemelding til leder og øvrige mødedeltagere og efterfølgende dannede en udsendt spørgeramme grundlag for en dialog om praksis og institutionens praksis og læringsdokument. Der blev efterfølgende udarbejdet en samlet politisk redegørelse af tilsynets konklusioner og anbefalinger. Det tværfaglige samarbejde Arbejdet er organiseret omkring de konsultative team og de tværfaglige råd, og strukturen skal udvikle og understøtte det forebyggende arbejde med børn. Det konsultative team hjælper pædagogerne til en fælles beskrivelse af situationen og til nye ideer til handlinger med udgangspunkt i egne ressourcer. Teamet er ansvarlig for processen med at finde alternative muligheder, og pædagogerne har ansvaret for løsningen af problemstillingen. Generelle og specielle problemstillinger drøftes anonymt i det konsu l- tative team inden sagen eventuelt bringes op i det tværfaglige råd. Der er 2 tværfaglige råd i hvert af de tre områder institutionerne er inddelt i og dagplejen er tilknyttet et af de råd i området, hvor den er beliggende. Rådet skal sammen med familien drøfte og koordinere aftaler omkring det konkrete barn med særlige behov for derigennem at sikre et samarbejde, danne fælles viden og gensidig inspiration til den videre indsats. Forældrene skal altid involveres i forløbet og i indsatsen omkring deres barn. Herudover er der et tæt samarbejde med de pædagogiske vejledere både via indirekte støtte og ved direkte praktisk pædagogisk vejledning. Kost Siden 1997 har der været etableret en økologisk madordning i kommunens dagtilbud, hvor maden produceres i den enkelte institution, som har eget produktionskøkken. Der 18

19 er et politisk krav om minimum 75 % økologisk kost og ifølge leverandøren er tallet for andet kvartal 2013 i alt 81,5 %. Der blev i foråret 2012 vedtaget en overordnet mad og måltidspolitik for de 0 18 årige, for at skabe nogle strukturelle rammer, således at de sunde valg bliver gjort lettere både på det professionelle og individuelle plan og derved være med til at skaber de bedste livsbetingelser for børnenes trivsel, sundhed og livsglæde. Bevægelsesstrategi I bevægelsesstrategien for børn og unge i Albertslund Kommune og i udviklingsstrategien for dagtilbud fokuseres der på, at alle børn skal gøre sig positive erfaringer med at deltage i sammenhænge, hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Til at understøtte dette, arbejdes der fra centralt hold på at udvikle bevægelseskasser til inspiration og anvendelse i pædagogiske praksis. Det handler om fortsat at understøtte pædagogerne i at anvende bevægelse hver dag, og bevægelseskasserne bliver med inddragelsesprocesser udviklet i samarbejde med lokale bevægelses-ildsjæle. Samtidig er der udarbejdet et tilbudskatalog til daginstitutionerne, hvor gode ideer og aktuelle bevægelsestilbud bliver præsenteret. I løbet af 2014 vil der blive afholdt en bevægelsesmesse, der blandt andet har fokus på børnehavebørn i Albertslund. Messen vil være en inspiration for pædagoger, og der vil være fokus på, hvordan bevægelse kan tænkes ind i den pædagogiske praksis med afsæt i temaer som inklusion og børnefællesskaber. Nye lokale indsatser: Inklusionstilbud i Børnehaven Søndergård Inklusionstilbuddet i Børnehaven Søndergård indbefatter 6-8 inklusionspladser. Målgruppen for inklusionspladserne er børn med fysiske eller psykiske handicaps, samt børn der har behov for særlig støtte i et pædagogisk miljø for at styrke deres trivsel og udvikling. Tilbuddet om inklusionspladser skal sikre, at der er relevant faglig viden og ressourcer til børnegruppen, så barnet i en inklusionsplads har mulighed for at være, spejle- og udvikle sig i børnefællesskaber, i et alment pædagogisk børnehavemiljø. Børnehaven Søndergården er over det sidste år (2012/2013) blevet udviklet fra at være en børnehave med en særskilt obsgruppe for børn med fysiske- eller psykiske handicaps til at være en børnehave med inklusionspladser integreret i det almene børnehaveliv. Det er formålet med inklusionspladserne, at barnet bliver en del af børnefællesskabet i børn e- haven og får kompetencer til at tage del i det almene liv i sin videre udvikling. Familieprojektet i Lindegården I efteråret 2011 blev der oprettet 4 familiepladser i børnehuset Lindegården. Der arbejdes målrettet med barnet og familiens ressourcer i samarbejde med pædagogerne i Lind e- gården. Barnet bliver i børnegruppen for at fremme inklusion. Der lægges fokus på rel a- tionerne, den pædagogiske praksis og fællesskabet i arbejdet med børnene og familierne. 19

20 En del af projektet består i vejledning og sparring af pædagogerne i Lindegården med henblik på en tidlig indsats i den samlede børnegruppe. Familieprojektet bliver evalueret i efteråret 2013 med henblik på en evt. revurdering og udbredelse af erfaringerne i kommunens øvrige institutioner Kvalitetsmidler På baggrund af aftalen mellem KL og regeringen om at styrke kvaliteten i dagtilbud har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilføre den sociale pulje på dagområdet de tildelte midler på 2,6 mill. kr., og institutionslederne er blevet bedt om at redegøre for mål, handleplaner, succeskriterier og målemetoder om, hvordan kvaliteten øges. Den generelle tilbagemelding viser, at midlerne ønskes anvendt til ny ansættelser, opnormering af deltidsansatte, bedre bemanding i ydertimerne og hen over dagen samt styrke dialogen i forældresamarbejdet. BKV dagtilbud følger i foråret 2014 op på, hvorledes ressourcerne er blevet udmøntet på den enkelte institution. Kompetenceudvikling i Dagplejen På baggrund af de krav, der er i den nye Mad- og måltidspolitik, hvor der er lagt op til, at maden skal tilberedes af uddannet køkkenpersonale, så er der igangsat et projekt, som skal sikre at ny viden implementeres i den daglige madlavning i det enkelte dagplejehjem. Den enkelte dagplejer har ikke samme faglige uddannelse indenfor kostområdet, som det uddannede køkkenpersonale i daginstitutionerne. Ved efteruddannelse af dagplejerne vil de få viden og redskaber til, hvordan måltiderne bedst kan sammensættes og skabe nogle gode rammer omkring måltiderne på en nem og sjov måde, som understøtter børnenes medvirken og gør dem selvhjulpne under måltidet. Med fokus på det sunde børneliv er målet med projektet desuden også, at det bliver en nemmere hverdag for dagplejerne ved at gøre måltidet endnu mere til en fælles opgave mellem dem og børnene. Projekt Tidlig indsats I november 2012 imødekom Social- og Integrationsministeriet en ansøgning fra Albertslund Kommune vedr. støtte til projekt Tidlig indsats målrettet tosprogede familier med børn i alderen 0-6 år. Projektet kører i perioden Formålet med projektet er at styrke en sund og alderssvarende udvikling blandt må l- gruppen af børn med tosproget baggrund i alderen 0-6 år, hvor barnet og dets familie har særlige behov. Det vil sige børn, hvis udvikling og trivsel giver anledning til bekymring på et eller flere områder fx sprogligt, ernæringsmæssigt, socialt, motorisk osv. Projektet består af i alt 5 aktiviteter: 1) Opsporing: 1½ års og 2½ års besøg blandt målgruppen 2) Individuel aktivitet: Familielivsbesøg med fokus på kost og sprog 3) Gruppebaseret aktivitet: Åbent Børnehus 20

21 4) Samarbejdsaktiviteter: Ny samarbejdsmodel for overlevering mellem Sundhedspleje og daginstitution 5) Kompetenceudvikling I projektet indgår Albertslund Kommunes Sundhedspleje, Børnehusene Storken og Sydstjernen, en sprogpædagog samt en familieterapeut. KL innovationsprojekter: Der har været iværksat to innovationsprojekter i samarbejde med KL i BHU Troldehøj og BHU Toftekær. Børnehuset Toftekær: It medier som pædagogisk redskab til udvikling af inklusion Det afprøves om målrettet brug af IT udvikler børns legerum og læringsrum samt børnenes mulighed for medbestemmelse til at påvirke leg- og læringsrum, kommunikation, inklusion og styrke børnenes mulighed for at afkode leg og læringskoder. Legen er betydningsfuld i forhold til barnets tilegnelse af sproglige, sociale og kulturelle kompetencer, fordi legen som socialt og kulturelt fænomen handler om kommunikation, samvær, relationer, og udfoldelse af kreativitet. Det forsøges at udvikle læringsarenaer, der har fokus på visualisering og læringsmetoder og som styrker barnets sprogudvikling med it som motivationsfaktor. Projektet er fortsat under udvikling og forventes at være afsluttet i Børnehuset Troldehøj: Udviklingen af Kreativitet i leg og bevægelse. Forældregruppen, gamle børn, andre af kommunens medarbejdergrupper og ekspertviden har været inddraget. Der har været arbejdet med observationer og praksisfortællinger fra institutionens dagligdag med fokus på børn i leg, legens muligheder, og voksnes deltagelse med særlig opmærksomhed på børnenes muligheder for at fordybe sig og udvikle ideer gennem gode fællesskaber i leg. Forløbet er evalueret i marts En del af institutionens kvalitetsudviklingsmidler brugt til at ændre de fysiske rammer i et samarbejde med en indendørsdesigner. Desuden er der afsat et beløb til at skabe nye og flere legerum med bedre rammer for det kreative. 21