Afslutningsevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afslutningsevaluering"

Transkript

1 Afslutningsevaluering Oktober 2003

2 1 Indledning Om FIR-projektet Evalueringsdesign Samlet konklusion Opfølgning på de to foregående evalueringer Anbefalinger til det videre arbejde FIR-konsulenternes baglande Lønmodtagerorganisationer Arbejdsgivere Sprogskoler Kommuner Målformulering og opfølgning Samarbejde FIR som forsøgsmaskine FIR som projektlederuddannelse Videreførelse og forankring Samarbejde og videreførelse Projektformen fra kaos til forankring Status for samarbejdet Fremtiden for samarbejdet Nye former for samarbejde Forankringen af projekterfaringerne Udviklingspotentialer på området Virksomhedsundersøgelse Virksomhedens ansættelse af flygtninge og indvandrere Virksomhederne og FIR Virksomhedernes holdninger til integrationen...42

3 side 1 1 Indledning Denne rapport er den afsluttende evaluering af et omfattende og perspektivrigt samarbejdsprojekt i Viborg Amt om at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Projektets navn er FIR, Flygtninge og Indvandrere på det Regionale arbejdsmarked. Det samlede projekt, der er finansieret af "satspuljepenge", vedrører alle faser i integrationen og har omfattet 14 projekter, hvoraf 11 projekter er gennemført og de sidste tre er udgået. Dertil kommer, at der indenfor rammerne af FIR er gennemført en række understøttende aktiviteter. Slutevalueringen har overvejende et læringssigte, som både sigter mod aktører i og uden for Viborg Amt. Det er svært at opgøre, hvilke konkrete effekter projekter har haft i beskæftigelsesindsatsen, fordi projektets aktiviteter i høj grad er blevet integreret i eksisterende indsatser. Det har heller ikke været formålet med FIR, som i højere grad har fokuseret på processer, metoder og holdninger, frem for konkrete resultater i form af jobplaceringer. Med andre ord har nøglebegrebet været kvalificering af alle aktører på området. Derfor har evalueringen fokus på de resultater, der vedrører samarbejde frem for, hvor mange flygtninge og indvandrere der er kommet i arbejde. Evalueringen har endvidere fokus på holdninger til spørgsmålet omkring integrationen af flygtninge og indvandrere. Da der er tale om en læringsevaluering, kan det meget vel tænkes, at en del af de spørgsmål, evalueringen rejser, allerede er blevet løst eller drøftet. Slutevalueringen er gennemført i perioden juni til september Der gennemført 28 interview med i alt 36 deltagere i projektet, styregruppe og virksomhedsrepræsentanter samt en telefonundersøgelse med 100 personaleledere og 100 medarbejderrepræsentanter. har været gennemgående evaluator i FIR projektet og har således udarbejdet denne rapport. DMA takker for stor velvilje hos de forskellige aktører, der har deltaget i undersøgelsen. Århus, oktober 2003 Christian L. Sørensen Seniorkonsulent Jesper Pedersen Seniorkonsulent

4 side 2 2 Om FIR-projektet FIR er et projekt, der skal styrke tilgangen, fastholdelsen og integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Viborg Amt. Med initiativet ønskes en udvikling, hvor samarbejdsstrukturer, holdninger og resultater skal glide over i daglige præstationer og rutiner. Til at gennemføre FIR-projektet er der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe (FIRkonsulenterne). LO Viborg Amt er tovholder og økonomisk ansvarlig og har ansat en projektleder til at lede projektet. Herudover sidder der repræsentanter fra DA, AF, Kommuneforeningen, Viborg Amt, Socialpædagogisk Landsforbund og LO i styregruppen. Der er p.t. 15 deltagende FIR-konsulenter, som arbejder med projekterne i projektperioden. FIR-konsulentgruppen er sammensat således: To tillidsrepræsentanter fra SID og FOA En repræsentant fra Viborg Amt, som er etnisk konsulent To fagforeningsrepræsentanter fra KAD og FOA Tre kommunale integrationsmedarbejdere fra Bjerringbro, Kjellerup og Møldrup. Møldrup blev formelt set erstattet af Hanstholm Tre kommunale jobkonsulenter fra Bjerringbro, Skive og Viborg Tre AF-repræsentanter fra områderne syd, midt og nord En uddannelseskonsulent fra Nordvestjysk Uddannelsescenter Herudover er der som nævnt ansat en projektleder. FIR-konsulenterne har etableret en række konkrete, arbejdende projekter, som tilsammen udgør FIR-projektet. Projekterne præsenteres nedenfor:

5 side 3 Projekt Integrationsstadie Målgruppe P1 Hanstholm Asylansøgere Asylansøgere og F&I med opholdstilladelse P2 Rejseholdet Aktivering. Praktik. Jobtræning. Arbejde Arbejdsgivere og medarbejdere P3 Nye metoder i mødet med F&I Opholdstilladelse. Handlingsplan. Dansk og samfundsfor- Nyankomne flygtninge med opholdstilladelse P4 P5 Nye metoder i kombinationen mellem sprog og arbejde Individuel kompetence-afklaring ståelse. Aktivering. Arbejde Dansk. Aktivering m.v. Arbejde. Uddannelse Handlingsplan. Aktivering m.v. Uddannelse. Arbejde Flygtninge i integrationsperioden med dansk, så de kan være på en arbejdsplads F&I med lang uddannelse registreret hos AF og kommuner Ansatte på alle niveauer P6 Mentoruddannelse Aktivering m.v. Uddannelse. Arbejde P7 Træ- og møbel-projekt Aktivering. Praktik. Kontanthjælpsmodtagere Jobtræning. Arbejde P8 SOSU Udgået P9 Dem der står udenfoledning Uddannelse. Arbejde F&I, der ikke kan få vej- andre steder P10 Personalepolitik Udgået P11 Profilavis Arbejde Veluddannede F&I P12 Uddannelse Dansk. Praktik. F&I med danskniveau. Så sprog praktik Uddannelse. Arbejde de kan følge undervisning P13 FIR-avis Udgivelse af en avis med angivelse af navne og adresser på FIR aktører P14 Kursus for nydanskere Udgået på baggrund af manglende tilmelding Projekterne, deres målsætning og gennemførelse er formuleret af projektkonsulenterne selv, således at hver enkelt konsulent i de indledende konsulentsamlinger har kunnet præge projekterne efter interesse og prioritering af indsatsområder. Med andre ord har projektkonsulenterne ikke stået overfor færdigformulerede projekter, da de startede på FIRprojekterne, men selv bidraget til at formulere dem.

6 side 4 3 Evalueringsdesign Denne evaluering er tredje og sidste trin i det anvendte evalueringsdesign. Modellen er følgende: 1. Start Muligheder og barrierer for samarbejde 2. Undervejs Muligheder og barrierer for samarbejde 3. Slutevaluering Resultater og udviklingsmuligheder FIR-konsulenter og styregruppe Hhv. 20 og 7 personlige dybdeinterview Selvevaluering + 20 personlige telefoninterview Personlige dybdeinterview med 29 konsulenter, deltagere og styregruppemedlemmer. Gennemgang af dokumentations-materiale Relevante aktører 9 personlige dybdeinterview 6 personlige dybdeinterview med ledelse, medarbejdere samt flygtninge og indvandrere på to virksomheder Telefoninterview med 100 personaleledere og 100 medarbejderrepræsentanter Som afslutning på hver af de tre evalueringsfaser leveres en skriftlig rapport, hvor nærværende rapport er den tredje i rækken. I startevalueringen var fokus på de overordnede muligheder og barrierer for samarbejde, mens der i midtvejsevalueringen var fokus på de konkrete aspekter i FIR-projekterne. Som afslutning på projektet har denne evaluering fokus på resultater af samspilsmæssig karakter. Denne evaluering vil inddrage pejlemærker fra 1. og 2. fase samt et selvstændigt datagrundlag. Alle tre evalueringer har et procesudviklingssigte, mens denne tredje evaluering herudover også har et resultatsigte: 1. Startevaluering. At kortlægge barrierer og muligheder for samarbejde under processen. 2. Midtvejsevaluering. At kortlægge barrierer og muligheder for arbejdet med de enkelte FIR-projekter. 3. Slutevaluering. At kortlægge det samlede FIR-projekts resultater. Indeholder resultater af samspilsmæssig karakter samt anbefalinger til det videre arbejde med at integrere flygtninge og indvandrere på det regionale arbejdsmarked.

7 side 5 Formålet med at interviewe FIR-konsulenterne og øvrige aktører i FIR projektet er at afdække deres forskellige behov og erfaringer samt deres samspil indbyrdes og med andre involverede parter. Formålet med at interviewe virksomheder og medarbejdere kvalitativt og kvantitativt er dels at få deres vurdering af FIR projektet, men mest af alt deres holdninger til at antage flygtninge og indvandrere på deres virksomhed.

8 side 6 4 Samlet konklusion A/S har gennemført slutevalueringen af FIR-projektet. Af de 14 igangsatte projekter er der gennemført 11 projekter, som bevæger sig på samtlige niveauer og således omfatter både kommuner, amtet, AF, uddannelsesinstitutioner, tillidsmænd, virksomheder, arbejdsmarkedets parter samt naturligvis flygtninge og indvandrere. FIR har gennem hele projektperioden i høj grad haft fokus på processer og metoder. Således kan succes ikke måles i antal jobplaceringer, men i stedet i de metoder der er udviklet, herunder de bærende netværk, der efterfølgende skal varetage driften og videreudviklingen af erfaringerne. Generelt må det siges at FIR projektet er en succes. Der er skabt forbindelser lokalt og regionalt mellem de forskellige aktører på området, aktører som ikke alle kendte hinanden på forhånd. I fællesskab er der udviklet metoder og samarbejdsrelationer, som det er oplagt at udnytte i fremtiden ikke mindst set i lyset af, at en række af FIR projektets erfaringer og resultater er blevet en del af regeringens initiativer og nye love, som bl.a. kommuner og AF skal arbejde efter de kommende år. FIR projektet har generelt haft succes med at forankre metoder og tiltag både lokalt, regionalt og nationalt det man i fagsprog kalder mainstreaming. Fremtiden skal vise, om de forskellige aktører i Viborg Amt fortsat vil gøre brug af erfaringerne og videreudvikle dem. Vejen til denne succes har været hård. De første to år blev anvendt til at udvikle netværkene og idéerne. Det har ikke været uden sværdslag, men har omvendt betydet, at der blev etableret et fælles og tværgående grundlag for at gennemføre idéerne i praksis. Andre projekter kan derfor lære af FIR projektet i den forstand, at man med fordel kan operere med en indledende fase også kaldet kaostilstanden hvor aktørerne finder sammen, udvikler idéerne og planlægger forløbene i fællesskab. Undervejs er der opbygget et velfungerende samarbejde både internt og eksternt. Det interne samarbejde mellem FIR-konsulenterne er præget af et stærkt netværk og generelt klare kompetencefordelinger samt gensidig respekt og forståelse. Derimod har der heller ikke ved afslutningen af FIR-projektet været tilfredsstillende deltagelse af eksterne samarbejdspartnere såsom fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Også blandt kommunerne har styrken af deltagelsen varieret meget kraftigt. Med regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet er der dog sendt et klart signal om, at disse parter skal inddrages i højere grad i den fremtidige integrationsindsats.

9 side 7 Forankringen af FIR og de etablerede samarbejdsrelationer er lokalt sket gennem klare aftaler om arvinger. Her spiller Etnisk Konsulenttjeneste en central rolle for flere af projekterne. Det er evaluators vurdering, at fremtiden for de enkelte FIR-projekter er afhængig af, at de etablerede netværk udgør de bærende elementer i det fremtidige samarbejde. Derfor er det afgørende vigtigt, at disse netværk vedligeholdes. Dette sker delvist gennem budskabet fra regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet, men herudover bør det overvejes at tilføre ressourcer til Etnisk Konsulenttjeneste for at koordinere og vedligeholde netværkene. Det er vigtigt, at det etablerede samarbejde og netværk holdes i gang. Netop de nye samarbejdsformer udgør de centrale fornyende elementer i FIR. Som eksempler kan nævnes Rejseholdet og andre projekter, hvor der inddrages virksomheder, mentorer, kommuner og sprogcentre på samme tid. Ligeledes er inddragelsen af etniske foreninger udtryk for en ny tankegang i integrationsprocessen. Når det gælder virksomhederne, tegner der sig et billede af, at der på de fleste arbejdspladser ikke skelnes mellem flygtninge og indvandrere på den ene side og danskere på den anden side. Virksomhederne er åbne for flygtninge og indvandrere. Konjunkturerne er for de virksomheder, som har deltaget i FIR-projektet, den væsentligste barriere for at ansætte flere flygtninge og indvandrere. For de virksomheder, som ikke har deltaget i FIRprojektet, er det kvalifikationerne og sprogkendskabet hos flygtninge og indvandrere, der er ifølge dem selv er den væsentligste barriere. Virksomhedsundersøgelsen viser herudover, at FIR har bidraget positivt til, at en stor del af virksomhederne fremover vil ansætte flere flygtninge og indvandrere, ligesom de positive erfaringer fra deltagelsen i FIR vil blive brugt også fremover. Til gengæld kunne virksomhederne have tænkt sig mere opfølgning fra kommunernes side, mere hensyn til virksomhedernes behov og forudsætninger i visiteringen, samt en forbedring af sprogundervisningen, herunder en bedre integration af undervisningen ude i virksomhederne. Når det gælder virksomhedernes holdninger til integrationsprocessen, tegner der sig et positivt billede, og FIR har for en del virksomheders vedkommende påvirket i retning af denne positive holdning. Det gælder især holdningen om, at det skal være lige så almindeligt at være flygtning og indvandrer på det danske arbejdsmarked, som det er at være dansker. Men også prioriteringen af en mentorordning og arbejdsgivernes ansvar i integrationsprocessen er i høj grad blevet påvirket af FIR.

10 side 8 12 gode råd til det videre arbejde 1. For at bevare og videreudvikle FIR samarbejdet er det vigtigt at vedligeholde netværkene. Derfor bør de forskellige regionale aktører i Viborg Amt, som eksempelvis RAR eller amtsrådet, støtte op omkring Etnisk Konsulenttjenestes koordinerende aktiviteter gennem økonomisk støtte til en koordinatorstilling, lignende den, der blev etableret i FIR projektet. Med Etnisk Konsulenttjeneste som bærer, vil chancerne for at bevare og udvikle de etablerede netværk være større. Det er ligeledes vigtigt at få de nytilkomne aktører med i dette netværk. Her tænkes specielt på de aktører, der har gennemført en række af projekterne i løbet af det sidste år af FIR-projektet. 2. Det er vigtigt, at de forskellige aktører, der arbejder med flygtninge og indvandrere, får mere opbakning og plads af deres arbejdsgivere til at netværke og arbejde tværsektorielt. Eksempelvis har det især været svært at få enkelte af kommunerne til at lade deres medarbejdere involvere sig i FIR. 3. Det kan anbefales kommunerne at frikøbe en koordinerende person, som kan være med til at åbne døre hos virksomhederne, og som kan hjælpe til, når det brænder på, og der opstår konflikter på arbejdspladsen. Pengene tjenes hurtigt hjem igen, set i lyset af hvor meget det koster at have mennesker på forsørgelse og deltage i en lang række uformålstjenlige projekter. Herudover er der allerede i dag mulighed for at få del i ministerielle penge til eksempelvis en jobguide. Med andre ord er behovet erkendt centralt, det gælder blot om at udmønte det lokalt. 4. Det kan anbefales, at kommuneforeningen inviterer nogle af FIR aktørerne til at fortælle om deres erfaringer til politikere, social- og arbejdsmarkedschefer samt medarbejdere fra arbejdsmarkeds- og integrationsafdelinger, således at erfaringerne spredes til alle kommuner i området. 5. I enhver lokal organisation skal toppen engagere sig og give klare meldinger ned gennem organisationen om, at man vil deltage i dette. Det gælder borgmester, forvaltningschef, virksomhedsleder og fagforeningsformand. Herefter skal de også følge aktivt op på deltagelsen. Borgmesteren og forvaltningen bør derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter etablere et lokalt netværk til fremme af en samlet indsats. 6. Det er oplagt at koordinere kommunernes erhvervsrettede indsats med arbejdsmarkedsindsatsen. En mulighed er at få borgmestrene på banen, idet denne netop har tæt

11 side 9 kontakt med det lokale erhvervsliv igennem de lokal erhvervsfora. Hvis man kan få borgmesteren til at gå forrest med de lokale arbejdsmarkedsparter bag sig, kan der åbnes mange døre i erhvervslivet. 7. Det virker oplagt at satse på den lokale virksomhedskontakt, hvor fokus rettes mod lokale erhvervsråd og brancheforeninger i stedet for at vente på opbakning fra de centrale arbejdsgiverorganisationer. Kommunerne og AF kan benytte disse som genvej til virksomhederne. 8. Enhver virksomhedskontakt skal være konkret, og den skal følges lige så konkret op. Medarbejdere i kommuner og AF bør derfor overfor virksomhederne præsentere en konkret flygtning eller indvandrer tilknyttet en konkret ordning. 9. Virksomheder bør i en tid med udsigt til mangel på arbejdskraft udnytte netværket blandt flygtninge og indvandrere for at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere. Erfaringerne fra virksomhedsundersøgelsen peger på, at ansættelsen i en bestemt virksomhed rygtes og fører til mange ansøgninger fra flygtninge og indvandrere til den pågældende virksomhed. Det må forventes, at inddragelsen af foreningslivet i flygtninge og indvandrere kredse vil have den samme effekt. 10. I stedet for decideret holdundervisning af flygtninge og indvandrere bør uddannelsesinstitutioner og fagforbund i højere grad vende blikket mod den enkelte flygtning eller indvandrer. Med udgangspunkt i den enkelte kan fagforeningerne være med til at åbne døre på de enkelte arbejdspladser, sådan som TIB har været med til i P7 møbelprojektet. Det gælder om at gøre den enkelte til et hold. Derfor bør uddannelsesinstitutionerne og fagforeningerne bakke kommuner og AF op i den individuelle indsats. 11. Når nye projekter sættes i værk, gælder generelt, at chancerne for succes er større, hvis projektidéen bliver konkret og fælles formuleret. FIR projektet har vist, at der med fordel kan indledes med en længere periode, hvor forskellige aktører finder sammen, formulerer forskellige idéer og konkretisere dem til gennemførlige projektforslag. 12. Generelt gælder, at forankring af projekterfaringer og metoder skal forberedes og gennemføres undervejs i projektforløbet.

12 side 10 5 Opfølgning på de to foregående evalueringer Anbefalinger til det videre arbejde I dette kapitel følges der op på den status og de anbefalinger der fremkom af de to første evalueringer, nemlig opstartsevalueringen (efteråret 2001) og midtvejsevalueringen (efteråret 2002). Der lægges vægt på, hvordan man i Viborg Amt kan arbejde videre med de forskellige spørgsmål. 5.1 FIR-konsulenternes baglande Startevaluering: At FIR-konsulenterne og deres baglande får defineret deres roller og får en forståelse af hinandens arbejdsområde, dels med hensyn til de enkelte projekter, dels med hensyn til den samlede indsats. Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne har opnået et bedre kendskab til hinanden og er begyndt at trække på hinandens kvalifikationer. Konsulentgruppen er blevet mindre, og det er kendetegnende for de fleste deltagere, at det er svært at finde tid til FIRprojekterne. Der er stadig usikkerhed med hensyn til nogle af FIR-konsulenternes baglande. Det virker ikke tilstrækkeligt afklaret, hvilken rolle baglandene skal have i videreførelsen af FIR-projektet. Slutevaluering: En række af FIR konsulenterne holder stadig kontakt med hinanden, men den mere hyppige kontakt finder primært sted inden for de tre regioner i Viborg Amt. Netværkene er meget personafhængige og afføder hele tiden nye netværk. I netværkssammenhæng er en af de vigtigste gevinster, at man ved, hvem man kan ringe til! FIR projektledelsen hyrede en række nye aktører til det sidste år at gennemføre og koordinere en del af FIR projekterne. Enkelte af disse aktører har ikke kunnet nå at blive været involveret i det tværgående netværk, men ser gerne at de bliver involveret fremover. De kunne passende inviteres til de halvårlige konsulenttræf, som Etnisk Konsulenttjeneste agter at planlægge.

13 side Lønmodtagerorganisationer Startevaluering: At specielt lønmodtagerorganisationer og deres tillidsmænd får defineret deres rolle mere konkret, f.eks. i forhold til FIU, mentorordninger og Rejsehold. Spørgsmålet er, hvad er fagforbundenes og tillidsmændenes ansvar i integrationsindsatsen i Viborg Amt? Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne giver udtryk for, at det er svært at vinde gehør blandt lønmodtagerorganisationerne og tillidsmændene. Der er behov for, at tillidsmændene bakkes op fra centralt hold, og der savnes strategier for, hvordan lønmodtagerorganisationer kan nå ud blandt medlemmerne, når det omhandler integrationsspørgsmål. Endvidere er det oplagt at drøfte, hvilken rolle lønmodtagerorganisationerne skal have i videreførelsen af FIR-projektet. Slutevaluering: Aktørerne i FIR har i høj grad prøvet at få engageret fagforeningerne, men det er kun lykkes at få engageret TIB. Mange fagforeninger er venligt indstillede over for integrationen af flygtninge og indvandrere, men de vil helst holde aktiviteterne for sig selv. Der er mange afdelinger og aktører at nå ud til. De er meget autonome, og det kræver derfor en stor indsats at få dem engageret. TIB har vist vejen i P7 møbelprojektet, selv om det ikke har været uden vanskeligheder. Både lokale og centrale TIB aktører har været involveret aktivt i projektet. Hvis man skal have fat i de lokale fagforeninger, er det vigtigt at have fokus på nogle konkrete forløb, mens det mere handler om legitimitet, når det gælder det centrale niveau. Det er dog ikke altid fagforeningerne der er barrieren i sig selv. En af grundende til, at et SOSU projekt ikke blev til noget i FIR regi, var formentligt, at de involverede kommuner ikke kunne se, hvad FOA havde med projektet at gøre. Kommunerne valgte selv at gennemføre projektet uden FOA s deltagelse. Både fagforeninger og uddannelsesinstitutioner giver udtryk for, at det er svært at samle hold med flygtninge og indvandrere til præ-uddannelsesforløb. Bl.a. med denne argumentation giver en række fagforeninger udtryk for, at der netop på deres område ikke er behov for en indsats. I stedet burde fagforeningen vende blikket mod den enkelte flygtning eller indvandrer og arbejde med at åbne døre på de enkelte arbejdspladser, sådan som TIB har været med til i P7 møbelprojektet.

14 side 12 Med hensyn til FIU nytter det ikke at få mentoruddannelsen i FIU systemet, hvis der ikke er opbakning og interesse. FIR projektet har endnu ikke mærket denne interesse fra fagforeningernes side. 5.3 Arbejdsgivere Startevaluering: At specielt arbejdsgiverrepræsentanterne - herunder DA og DI - bringes mere på banen. Spørgsmålet er, hvad kan DA og DI gøre, for at FIR-projektet bliver en succes i Viborg Amt? Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne giver udtryk for, at repræsentanter for arbejdsgiverne ikke er kommet nok på banen, og at der er brug for dem i en række projekter for at få kontakt til flere arbejdsgivere i stedet for, at det er de samme arbejdsgivere, der går igen. Derfor bør det tilstadighed afklares, hvad DA og DI kan gøre, for at FIRprojektet bliver en succes, herunder hvilken rolle DA og DI spiller i videreførelsen af FIRprojektet. Erhvervsrådene er en alternativ mulighed og kan bruges mere aktivt i FIR-projektet. Set i lyset af, at projekterne har svært ved at nå virksomhederne, kan Erhvervsrådenes virksomhedsnetværk udnyttes. FIR kan f.eks. møde op på netværksmøder. Erhvervsrådene kan også anvendes i spredningsøjemed. P.t. planlægges to erhvervsarrangementer. Slutevaluering: FIR-konsulenterne og en række af de andre interviewede aktører giver udtryk for samme holdning som i opstarts- og midtvejsevalueringerne. Det virker mere oplagt at satse på den lokale virksomhedskontakt, hvor fokus rettes mod lokale erhvervsråd og brancheforeninger. I det hele taget kan både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne lette og styrke jobkonsulenternes arbejde, da de har en anden indgangsvinkel til arbejdspladserne.

15 side Sprogskoler Startevaluering: At det afklares, hvordan sprogskolerne kan involveres i FIR-samarbejdet og de enkelte projekter. Status ved midtvejsevalueringen: Sprogskolerne er nu med i et tæt samarbejde. Slutevaluering: Efter startevalueringens kritik af sprogskolernes manglende involvering, blev der ved hjælp af en projektkonsulent skabt klarere kommandoveje, som banede vejen for, at sprogskolerne blev en del af FIR. Samtidig med dette giver den nye lovgivning mulighed for, at sprogskolerne i meget højere grad gennemfører virksomhedsnær undervisning. Sprogskolerne kan derfor drage nytte af den viden, de har opnået gennem deltagelsen i FIR projektet. Erfaringerne indebærer blandt andet, at der kan opstå konflikt mellem hensynet til undervisningen og hensynet til produktionen, ligesom sproglærerne rent arbejdsmæssigt er nødt til at tilpasse sig virksomhedernes rytme. Noget tyder på, at det ofte vil være de meget engagerede sproglærere, der tager en tørn med virksomhedsnær undervisning, dels fordi de har en mere idealistisk tilgang til idéen, dels fordi de ikke er så skeptiske overfor nye tiltag og idéer. 5.5 Kommuner Status ved midtvejsevalueringen: Erfaringer fra FIR-projektet viser, at det kræver meget tid at involvere kommunerne. Mange kommuner har ikke kapacitet til større projekter og har heller ikke plads til, at medarbejdere kan frikøbes. Der efterlyses flere FIRlobbyister i kommunerne. I det hele taget har kommunerne svært ved at overskue FIR set i lyset af de mange andre flygtninge- og indvandrerprojekter, der florerer i Viborg Amt, og den nye lovgivning, der skal implementeres. Det er derfor en stor udfordring for FIR projektet at få kommunerne til at adoptere FIR-succeserne. En mulighed er, at FIR-projektet medvirker til at danne overblik over de erfaringer, der er opnået i Viborg Amt de seneste år og måske indarbejder det i FIR-avisen eller i P3 projektets metodehæfte, hvor erfaringer fra FIR-projekter og andre projekter opsamles.

16 side 14 Slutevaluering: Med den nye lovgivning får kommunerne i Viborg Amt brug for de metoder, FIR projektet har udviklet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne viser større interesse for FIR projektet, så de ikke selv skal opfinde den dybe tallerken. Det kan anbefales, at kommuneforeningen inviterer nogle af FIR aktørerne til at fortælle om deres erfaringer til politikere, social- og arbejdsmarkedschefer samt medarbejdere fra arbejdsmarkeds- og integrationsafdelinger. I øvrigt er det oplagt, hvis kommunernes erhvervsrettede indsats koordineres med arbejdsmarkedsindsatsen. En mulighed er at få borgmestrene på banen. De har netop tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. Hvis man kan få borgmesteren til at gå forrest med LO og DA bag sig, kan der åbnes mange døre i erhvervslivet. FIR har leveret redskaberne og erfaringsnetværkene, nu skal de lokale og konkrete netværk dannes med kommunerne i front. 5.6 Målformulering og opfølgning Startevaluering: At relatere de enkelte projektbeskrivelser til FIR-projektets overordnede målsætninger og formulere målsætninger, man kan følge op på ved selvevalueringer og eksterne evalueringer. Målsætninger kan både være af kvalitativ og kvantitativ karakter. De kan f.eks. handle om samarbejde, holdninger og antal arbejdspladser. Status ved midtvejsevalueringen: Det er evaluators opfattelse, at projekterne godt kunne fastsætte flere mål for succes, herunder implementering og videreførelse. En række selvevalueringer er meget kortfattede, og det er derfor svært at anvende dem konkret til evaluering. Selvevalueringernes relativt begrænsede indholdsmæssige karakter skal formentlig ses i lyset af, at FIR-konsulenterne generelt har svært ved at finde tid til projektarbejdet. Slutevaluering: Det har vist sig vanskeligt at måle effekten af integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, da projektets indsats har været koblet på eksisterende indsatser. Fokus har derimod rettet sig mod metodeudvikling, og et væsentligt resultat af denne er, at den er blevet til lovgivning. Mainstreamingen eller spredningen af erfaringerne har således ikke bare fundet sted i Viborg Amt, men også uden for dets grænser i kraft af lovgivningen. Netværk og metodebeskrivelser har derfor vist vejen frem for de selvevalueringer, man havde fokus på undervejs i projektet.

17 side Samarbejde Startevaluering: At det er samarbejdet og indholdet, man lægger vægt på i promoveringen ikke navnet FIR. Status ved midtvejsevalueringen: Fokus synes nu overvejende at være på samarbejde og indhold, og FIR-projektets koordinator bruger stadig mange ressourcer på at nå vigtige samarbejdspartnere. Der er stadig meget at gøre, set i lyset af vanskelighederne med at involvere kommuner og lønmodtager-, og arbejdsgiverorganisationerne tilstrækkeligt. P.t. planlægges en kampagne for at få flere virksomheder til at ansætte flygtninge og indvandrere. Herudfra udarbejdes en liste med virksomheder, som FIR-deltagerne og andre kan få gavn af. Slutevaluering: Samarbejde har banet vejen for FIR projektets succes. Der er stadig meget at gøre, specielt for at holde samarbejdet i kog. Det er derfor vigtigt, at de forskellige aktører i Viborg Amt støtter op omkring Etnisk Konsulenttjenestes koordinerende aktiviteter, evt. gennem økonomisk støtte til en koordinatorstilling, lignende den der blev etableret i FIR projektet. Den kampagne, der skulle rettes mod virksomhederne og hvor sprogundervisningen fra sprogskolerne var en del af løsningsmodellen, blev aflyst i sidste øjeblik, selv om folderen var trykt og godkendt hos alle parter. Det skyldtes, at DA umiddelbart før udsendelsen traf en central beslutning om, at man ikke ville deltage i promoveringen af en enkelt type af uddannelsesinstitution, nemlig sprogskolerne, når der eksisterer et frit marked. Således måtte de regionale DA-repræsentanter springe fra. Det viser, at der stadig er lang vej, når det gælder det overordnede samarbejde. Virksomhedsundersøgelsen viser, at kendskabet til FIR ude i virksomhederne til dels er præget af, at man kender FIRs indhold og samarbejdsformer, men ikke selve navnet FIR. Dette stemmer således fint overens med anbefalingen fra startevalueringen.

18 side FIR som forsøgsmaskine Startevaluering: At huske, at FIR er et forsøg, hvorfor ikke alle projekter nødvendigvis skal blive en succes. Status ved midtvejsevalueringen: Det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere, om projekterne bliver succes eller fiasko, specielt fordi strategier for videreførelse af de enkelte projekter er under udarbejdelse. Man kan dog umiddelbart konstatere, at visse projekter er afbrudt, hvilket er ganske naturligt i forsøgsmodeller. Samtidig tegner en række projekter til at blive succesrige, hvis de kan forankres og spredes. Slutevaluering: En række af erfaringerne fra de forsøg, FIR projekter har gennemført, er blevet til praksis. Alle projekterne har i større eller mindre omfang arbejdet med en forankringsstrategi, som er med til at sikre, at forsøgsmaskinens erfaringer og succeser lever videre og spredes. Det er lykkedes at skabe så meget politisk opmærksomhed omkring FIR, at mange af projektelementerne er blevet elementer i regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet. På denne måde kan FIR siges også at have været forsøgsmaskine for landspolitiske beslutninger. 5.9 FIR som projektlederuddannelse Startevaluering: At alt ikke skal være afklaret. FIR er et udviklingsprojekt, hvor løbende projektuddannelse og læring har en central plads. Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne er stadig midt i en læringsproces, som er højaktuel nu, da metoderne er ved at blive afprøvet. Slutevaluering: En række af FIR-konsulenterne har haft teten i de enkelte projekter, mens andre har været med på sidelinjen. Det må konstateres, at det har været nødvendigt at købe ekstern bistand til at koordinere og gennemføre en del af FIR-projekterne. Derfor har FIR som projektlederuddannelse kun haft succes for enkelte af FIR-deltagerne.

19 side Videreførelse og forankring Status ved midtvejsevalueringen: En strategi for videreførelse bør udarbejdes i tæt samarbejde med DA, LO, kommuner, amtet og de enkelte FIR-projekter. Det bør være styregruppens fornemste opgave. Strategien bør udarbejdes umiddelbart efter udgivelsen af denne midtvejsevaluering, således at det sidste halve år af FIR-projektets levetid kan skabe grundlaget for videreførelse og videnspredning: I denne strategi bør for eksempel FIRavisen eller P3 projektets metodehæfte indgå. P.t. er en såkaldt arvestrategi ved at blive udarbejdet. Rummeligt arbejdsmarked og Etnisk Konsulenttjeneste planlægges at spille en central rolle i videreførelsen af FIRprojektets aktiviteter. Slutevaluering: En del af metodeudviklingen er blevet forankret i lovgivningen, samtidig med at en lang række aktører er blevet klædt på til at forankre metoderne i deres egne organisationer. Sammenlignet med andre projekter har FIR projektet gjort meget ud af at få projektet forankret både i regionen, men så sandelig også i Integrationsministeriet. Der foreligger klare aftaler for, hvordan de enkelte projekter forankres i Viborg Amt, og en videreførelse af netværket er henlagt til Etnisk Konsulenttjeneste. FIR avisen er trykt og sendes ud til en bred kreds af interessenter, mens metodehæftet forventes færdigt oktober Se i øvrigt afsnit 6.5. for en systematisk gennemgang af de enkelte projekters forankring.

20 side 18 6 Samarbejde og videreførelse 6.1 Projektformen fra kaos til forankring Historien om den kinesiske bambusmand: Bambusmanden får et stykke jord der er fyldt med sten og ukrudt. Han fjerner ukrudt og sten, gøder jorden og planter bambus. Det tager lang tid før bambusen kommer op af jorden, men pludselig vokser bambusen med stor hast og bliver stor og flot. Fra interview med Leif Balle, Personalechef hos Steens Møbler FIR projektet har i modsætning til mange andre projekter haft en lang forberedelsestid, hvor netværk etableres, barrierer brydes og idéer udvikles. Traditionelt er projekter formuleret på forhånd, hvilket begrænser mulighederne. FIR s første to leveår kan betegnes som kaotiske, dels fordi der ikke var fuldstændig klarhed over hvilke konkrete veje man skulle følge, og dels fordi man ikke kendte hinanden særligt godt. Projektforløbet: KAOSTILSTAND TINGENE SKER År 0 Jorden gødes Netværk etableres Projektideer udvikles Projektgennemførelse År 2 Spredning og forankring År 3 Ikke alle brød sig om kaostilstanden, specielt da man var midt i den og ikke rigtig vidste, hvad der skulle ske. Imidlertid påpeger flere efterfølgende, at det faktisk er en fordel at befinde sig i en kaostilstand, hvor ikke alt er defineret og fastlåst på forhånd. Kaostilsanden er blevet brugt til at bringe de forskellige aktører sammen om at udvikle idéer til at løse den overordnede vision, nemlig at det skal være lige så almindeligt at være flygtning og indvandrer på arbejdsmarkedet, som det er at være dansker. Desuden er det en fordel, at så mange projekter er samlet i et koordinerende projekt, hvor FIR konsulenterne har kunnet inspirere og hjælpe hinanden på tværs af projekter.

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere