Afslutningsevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afslutningsevaluering"

Transkript

1 Afslutningsevaluering Oktober 2003

2 1 Indledning Om FIR-projektet Evalueringsdesign Samlet konklusion Opfølgning på de to foregående evalueringer Anbefalinger til det videre arbejde FIR-konsulenternes baglande Lønmodtagerorganisationer Arbejdsgivere Sprogskoler Kommuner Målformulering og opfølgning Samarbejde FIR som forsøgsmaskine FIR som projektlederuddannelse Videreførelse og forankring Samarbejde og videreførelse Projektformen fra kaos til forankring Status for samarbejdet Fremtiden for samarbejdet Nye former for samarbejde Forankringen af projekterfaringerne Udviklingspotentialer på området Virksomhedsundersøgelse Virksomhedens ansættelse af flygtninge og indvandrere Virksomhederne og FIR Virksomhedernes holdninger til integrationen...42

3 side 1 1 Indledning Denne rapport er den afsluttende evaluering af et omfattende og perspektivrigt samarbejdsprojekt i Viborg Amt om at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Projektets navn er FIR, Flygtninge og Indvandrere på det Regionale arbejdsmarked. Det samlede projekt, der er finansieret af "satspuljepenge", vedrører alle faser i integrationen og har omfattet 14 projekter, hvoraf 11 projekter er gennemført og de sidste tre er udgået. Dertil kommer, at der indenfor rammerne af FIR er gennemført en række understøttende aktiviteter. Slutevalueringen har overvejende et læringssigte, som både sigter mod aktører i og uden for Viborg Amt. Det er svært at opgøre, hvilke konkrete effekter projekter har haft i beskæftigelsesindsatsen, fordi projektets aktiviteter i høj grad er blevet integreret i eksisterende indsatser. Det har heller ikke været formålet med FIR, som i højere grad har fokuseret på processer, metoder og holdninger, frem for konkrete resultater i form af jobplaceringer. Med andre ord har nøglebegrebet været kvalificering af alle aktører på området. Derfor har evalueringen fokus på de resultater, der vedrører samarbejde frem for, hvor mange flygtninge og indvandrere der er kommet i arbejde. Evalueringen har endvidere fokus på holdninger til spørgsmålet omkring integrationen af flygtninge og indvandrere. Da der er tale om en læringsevaluering, kan det meget vel tænkes, at en del af de spørgsmål, evalueringen rejser, allerede er blevet løst eller drøftet. Slutevalueringen er gennemført i perioden juni til september Der gennemført 28 interview med i alt 36 deltagere i projektet, styregruppe og virksomhedsrepræsentanter samt en telefonundersøgelse med 100 personaleledere og 100 medarbejderrepræsentanter. har været gennemgående evaluator i FIR projektet og har således udarbejdet denne rapport. DMA takker for stor velvilje hos de forskellige aktører, der har deltaget i undersøgelsen. Århus, oktober 2003 Christian L. Sørensen Seniorkonsulent Jesper Pedersen Seniorkonsulent

4 side 2 2 Om FIR-projektet FIR er et projekt, der skal styrke tilgangen, fastholdelsen og integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Viborg Amt. Med initiativet ønskes en udvikling, hvor samarbejdsstrukturer, holdninger og resultater skal glide over i daglige præstationer og rutiner. Til at gennemføre FIR-projektet er der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe (FIRkonsulenterne). LO Viborg Amt er tovholder og økonomisk ansvarlig og har ansat en projektleder til at lede projektet. Herudover sidder der repræsentanter fra DA, AF, Kommuneforeningen, Viborg Amt, Socialpædagogisk Landsforbund og LO i styregruppen. Der er p.t. 15 deltagende FIR-konsulenter, som arbejder med projekterne i projektperioden. FIR-konsulentgruppen er sammensat således: To tillidsrepræsentanter fra SID og FOA En repræsentant fra Viborg Amt, som er etnisk konsulent To fagforeningsrepræsentanter fra KAD og FOA Tre kommunale integrationsmedarbejdere fra Bjerringbro, Kjellerup og Møldrup. Møldrup blev formelt set erstattet af Hanstholm Tre kommunale jobkonsulenter fra Bjerringbro, Skive og Viborg Tre AF-repræsentanter fra områderne syd, midt og nord En uddannelseskonsulent fra Nordvestjysk Uddannelsescenter Herudover er der som nævnt ansat en projektleder. FIR-konsulenterne har etableret en række konkrete, arbejdende projekter, som tilsammen udgør FIR-projektet. Projekterne præsenteres nedenfor:

5 side 3 Projekt Integrationsstadie Målgruppe P1 Hanstholm Asylansøgere Asylansøgere og F&I med opholdstilladelse P2 Rejseholdet Aktivering. Praktik. Jobtræning. Arbejde Arbejdsgivere og medarbejdere P3 Nye metoder i mødet med F&I Opholdstilladelse. Handlingsplan. Dansk og samfundsfor- Nyankomne flygtninge med opholdstilladelse P4 P5 Nye metoder i kombinationen mellem sprog og arbejde Individuel kompetence-afklaring ståelse. Aktivering. Arbejde Dansk. Aktivering m.v. Arbejde. Uddannelse Handlingsplan. Aktivering m.v. Uddannelse. Arbejde Flygtninge i integrationsperioden med dansk, så de kan være på en arbejdsplads F&I med lang uddannelse registreret hos AF og kommuner Ansatte på alle niveauer P6 Mentoruddannelse Aktivering m.v. Uddannelse. Arbejde P7 Træ- og møbel-projekt Aktivering. Praktik. Kontanthjælpsmodtagere Jobtræning. Arbejde P8 SOSU Udgået P9 Dem der står udenfoledning Uddannelse. Arbejde F&I, der ikke kan få vej- andre steder P10 Personalepolitik Udgået P11 Profilavis Arbejde Veluddannede F&I P12 Uddannelse Dansk. Praktik. F&I med danskniveau. Så sprog praktik Uddannelse. Arbejde de kan følge undervisning P13 FIR-avis Udgivelse af en avis med angivelse af navne og adresser på FIR aktører P14 Kursus for nydanskere Udgået på baggrund af manglende tilmelding Projekterne, deres målsætning og gennemførelse er formuleret af projektkonsulenterne selv, således at hver enkelt konsulent i de indledende konsulentsamlinger har kunnet præge projekterne efter interesse og prioritering af indsatsområder. Med andre ord har projektkonsulenterne ikke stået overfor færdigformulerede projekter, da de startede på FIRprojekterne, men selv bidraget til at formulere dem.

6 side 4 3 Evalueringsdesign Denne evaluering er tredje og sidste trin i det anvendte evalueringsdesign. Modellen er følgende: 1. Start Muligheder og barrierer for samarbejde 2. Undervejs Muligheder og barrierer for samarbejde 3. Slutevaluering Resultater og udviklingsmuligheder FIR-konsulenter og styregruppe Hhv. 20 og 7 personlige dybdeinterview Selvevaluering + 20 personlige telefoninterview Personlige dybdeinterview med 29 konsulenter, deltagere og styregruppemedlemmer. Gennemgang af dokumentations-materiale Relevante aktører 9 personlige dybdeinterview 6 personlige dybdeinterview med ledelse, medarbejdere samt flygtninge og indvandrere på to virksomheder Telefoninterview med 100 personaleledere og 100 medarbejderrepræsentanter Som afslutning på hver af de tre evalueringsfaser leveres en skriftlig rapport, hvor nærværende rapport er den tredje i rækken. I startevalueringen var fokus på de overordnede muligheder og barrierer for samarbejde, mens der i midtvejsevalueringen var fokus på de konkrete aspekter i FIR-projekterne. Som afslutning på projektet har denne evaluering fokus på resultater af samspilsmæssig karakter. Denne evaluering vil inddrage pejlemærker fra 1. og 2. fase samt et selvstændigt datagrundlag. Alle tre evalueringer har et procesudviklingssigte, mens denne tredje evaluering herudover også har et resultatsigte: 1. Startevaluering. At kortlægge barrierer og muligheder for samarbejde under processen. 2. Midtvejsevaluering. At kortlægge barrierer og muligheder for arbejdet med de enkelte FIR-projekter. 3. Slutevaluering. At kortlægge det samlede FIR-projekts resultater. Indeholder resultater af samspilsmæssig karakter samt anbefalinger til det videre arbejde med at integrere flygtninge og indvandrere på det regionale arbejdsmarked.

7 side 5 Formålet med at interviewe FIR-konsulenterne og øvrige aktører i FIR projektet er at afdække deres forskellige behov og erfaringer samt deres samspil indbyrdes og med andre involverede parter. Formålet med at interviewe virksomheder og medarbejdere kvalitativt og kvantitativt er dels at få deres vurdering af FIR projektet, men mest af alt deres holdninger til at antage flygtninge og indvandrere på deres virksomhed.

8 side 6 4 Samlet konklusion A/S har gennemført slutevalueringen af FIR-projektet. Af de 14 igangsatte projekter er der gennemført 11 projekter, som bevæger sig på samtlige niveauer og således omfatter både kommuner, amtet, AF, uddannelsesinstitutioner, tillidsmænd, virksomheder, arbejdsmarkedets parter samt naturligvis flygtninge og indvandrere. FIR har gennem hele projektperioden i høj grad haft fokus på processer og metoder. Således kan succes ikke måles i antal jobplaceringer, men i stedet i de metoder der er udviklet, herunder de bærende netværk, der efterfølgende skal varetage driften og videreudviklingen af erfaringerne. Generelt må det siges at FIR projektet er en succes. Der er skabt forbindelser lokalt og regionalt mellem de forskellige aktører på området, aktører som ikke alle kendte hinanden på forhånd. I fællesskab er der udviklet metoder og samarbejdsrelationer, som det er oplagt at udnytte i fremtiden ikke mindst set i lyset af, at en række af FIR projektets erfaringer og resultater er blevet en del af regeringens initiativer og nye love, som bl.a. kommuner og AF skal arbejde efter de kommende år. FIR projektet har generelt haft succes med at forankre metoder og tiltag både lokalt, regionalt og nationalt det man i fagsprog kalder mainstreaming. Fremtiden skal vise, om de forskellige aktører i Viborg Amt fortsat vil gøre brug af erfaringerne og videreudvikle dem. Vejen til denne succes har været hård. De første to år blev anvendt til at udvikle netværkene og idéerne. Det har ikke været uden sværdslag, men har omvendt betydet, at der blev etableret et fælles og tværgående grundlag for at gennemføre idéerne i praksis. Andre projekter kan derfor lære af FIR projektet i den forstand, at man med fordel kan operere med en indledende fase også kaldet kaostilstanden hvor aktørerne finder sammen, udvikler idéerne og planlægger forløbene i fællesskab. Undervejs er der opbygget et velfungerende samarbejde både internt og eksternt. Det interne samarbejde mellem FIR-konsulenterne er præget af et stærkt netværk og generelt klare kompetencefordelinger samt gensidig respekt og forståelse. Derimod har der heller ikke ved afslutningen af FIR-projektet været tilfredsstillende deltagelse af eksterne samarbejdspartnere såsom fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Også blandt kommunerne har styrken af deltagelsen varieret meget kraftigt. Med regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet er der dog sendt et klart signal om, at disse parter skal inddrages i højere grad i den fremtidige integrationsindsats.

9 side 7 Forankringen af FIR og de etablerede samarbejdsrelationer er lokalt sket gennem klare aftaler om arvinger. Her spiller Etnisk Konsulenttjeneste en central rolle for flere af projekterne. Det er evaluators vurdering, at fremtiden for de enkelte FIR-projekter er afhængig af, at de etablerede netværk udgør de bærende elementer i det fremtidige samarbejde. Derfor er det afgørende vigtigt, at disse netværk vedligeholdes. Dette sker delvist gennem budskabet fra regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet, men herudover bør det overvejes at tilføre ressourcer til Etnisk Konsulenttjeneste for at koordinere og vedligeholde netværkene. Det er vigtigt, at det etablerede samarbejde og netværk holdes i gang. Netop de nye samarbejdsformer udgør de centrale fornyende elementer i FIR. Som eksempler kan nævnes Rejseholdet og andre projekter, hvor der inddrages virksomheder, mentorer, kommuner og sprogcentre på samme tid. Ligeledes er inddragelsen af etniske foreninger udtryk for en ny tankegang i integrationsprocessen. Når det gælder virksomhederne, tegner der sig et billede af, at der på de fleste arbejdspladser ikke skelnes mellem flygtninge og indvandrere på den ene side og danskere på den anden side. Virksomhederne er åbne for flygtninge og indvandrere. Konjunkturerne er for de virksomheder, som har deltaget i FIR-projektet, den væsentligste barriere for at ansætte flere flygtninge og indvandrere. For de virksomheder, som ikke har deltaget i FIRprojektet, er det kvalifikationerne og sprogkendskabet hos flygtninge og indvandrere, der er ifølge dem selv er den væsentligste barriere. Virksomhedsundersøgelsen viser herudover, at FIR har bidraget positivt til, at en stor del af virksomhederne fremover vil ansætte flere flygtninge og indvandrere, ligesom de positive erfaringer fra deltagelsen i FIR vil blive brugt også fremover. Til gengæld kunne virksomhederne have tænkt sig mere opfølgning fra kommunernes side, mere hensyn til virksomhedernes behov og forudsætninger i visiteringen, samt en forbedring af sprogundervisningen, herunder en bedre integration af undervisningen ude i virksomhederne. Når det gælder virksomhedernes holdninger til integrationsprocessen, tegner der sig et positivt billede, og FIR har for en del virksomheders vedkommende påvirket i retning af denne positive holdning. Det gælder især holdningen om, at det skal være lige så almindeligt at være flygtning og indvandrer på det danske arbejdsmarked, som det er at være dansker. Men også prioriteringen af en mentorordning og arbejdsgivernes ansvar i integrationsprocessen er i høj grad blevet påvirket af FIR.

10 side 8 12 gode råd til det videre arbejde 1. For at bevare og videreudvikle FIR samarbejdet er det vigtigt at vedligeholde netværkene. Derfor bør de forskellige regionale aktører i Viborg Amt, som eksempelvis RAR eller amtsrådet, støtte op omkring Etnisk Konsulenttjenestes koordinerende aktiviteter gennem økonomisk støtte til en koordinatorstilling, lignende den, der blev etableret i FIR projektet. Med Etnisk Konsulenttjeneste som bærer, vil chancerne for at bevare og udvikle de etablerede netværk være større. Det er ligeledes vigtigt at få de nytilkomne aktører med i dette netværk. Her tænkes specielt på de aktører, der har gennemført en række af projekterne i løbet af det sidste år af FIR-projektet. 2. Det er vigtigt, at de forskellige aktører, der arbejder med flygtninge og indvandrere, får mere opbakning og plads af deres arbejdsgivere til at netværke og arbejde tværsektorielt. Eksempelvis har det især været svært at få enkelte af kommunerne til at lade deres medarbejdere involvere sig i FIR. 3. Det kan anbefales kommunerne at frikøbe en koordinerende person, som kan være med til at åbne døre hos virksomhederne, og som kan hjælpe til, når det brænder på, og der opstår konflikter på arbejdspladsen. Pengene tjenes hurtigt hjem igen, set i lyset af hvor meget det koster at have mennesker på forsørgelse og deltage i en lang række uformålstjenlige projekter. Herudover er der allerede i dag mulighed for at få del i ministerielle penge til eksempelvis en jobguide. Med andre ord er behovet erkendt centralt, det gælder blot om at udmønte det lokalt. 4. Det kan anbefales, at kommuneforeningen inviterer nogle af FIR aktørerne til at fortælle om deres erfaringer til politikere, social- og arbejdsmarkedschefer samt medarbejdere fra arbejdsmarkeds- og integrationsafdelinger, således at erfaringerne spredes til alle kommuner i området. 5. I enhver lokal organisation skal toppen engagere sig og give klare meldinger ned gennem organisationen om, at man vil deltage i dette. Det gælder borgmester, forvaltningschef, virksomhedsleder og fagforeningsformand. Herefter skal de også følge aktivt op på deltagelsen. Borgmesteren og forvaltningen bør derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter etablere et lokalt netværk til fremme af en samlet indsats. 6. Det er oplagt at koordinere kommunernes erhvervsrettede indsats med arbejdsmarkedsindsatsen. En mulighed er at få borgmestrene på banen, idet denne netop har tæt

11 side 9 kontakt med det lokale erhvervsliv igennem de lokal erhvervsfora. Hvis man kan få borgmesteren til at gå forrest med de lokale arbejdsmarkedsparter bag sig, kan der åbnes mange døre i erhvervslivet. 7. Det virker oplagt at satse på den lokale virksomhedskontakt, hvor fokus rettes mod lokale erhvervsråd og brancheforeninger i stedet for at vente på opbakning fra de centrale arbejdsgiverorganisationer. Kommunerne og AF kan benytte disse som genvej til virksomhederne. 8. Enhver virksomhedskontakt skal være konkret, og den skal følges lige så konkret op. Medarbejdere i kommuner og AF bør derfor overfor virksomhederne præsentere en konkret flygtning eller indvandrer tilknyttet en konkret ordning. 9. Virksomheder bør i en tid med udsigt til mangel på arbejdskraft udnytte netværket blandt flygtninge og indvandrere for at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere. Erfaringerne fra virksomhedsundersøgelsen peger på, at ansættelsen i en bestemt virksomhed rygtes og fører til mange ansøgninger fra flygtninge og indvandrere til den pågældende virksomhed. Det må forventes, at inddragelsen af foreningslivet i flygtninge og indvandrere kredse vil have den samme effekt. 10. I stedet for decideret holdundervisning af flygtninge og indvandrere bør uddannelsesinstitutioner og fagforbund i højere grad vende blikket mod den enkelte flygtning eller indvandrer. Med udgangspunkt i den enkelte kan fagforeningerne være med til at åbne døre på de enkelte arbejdspladser, sådan som TIB har været med til i P7 møbelprojektet. Det gælder om at gøre den enkelte til et hold. Derfor bør uddannelsesinstitutionerne og fagforeningerne bakke kommuner og AF op i den individuelle indsats. 11. Når nye projekter sættes i værk, gælder generelt, at chancerne for succes er større, hvis projektidéen bliver konkret og fælles formuleret. FIR projektet har vist, at der med fordel kan indledes med en længere periode, hvor forskellige aktører finder sammen, formulerer forskellige idéer og konkretisere dem til gennemførlige projektforslag. 12. Generelt gælder, at forankring af projekterfaringer og metoder skal forberedes og gennemføres undervejs i projektforløbet.

12 side 10 5 Opfølgning på de to foregående evalueringer Anbefalinger til det videre arbejde I dette kapitel følges der op på den status og de anbefalinger der fremkom af de to første evalueringer, nemlig opstartsevalueringen (efteråret 2001) og midtvejsevalueringen (efteråret 2002). Der lægges vægt på, hvordan man i Viborg Amt kan arbejde videre med de forskellige spørgsmål. 5.1 FIR-konsulenternes baglande Startevaluering: At FIR-konsulenterne og deres baglande får defineret deres roller og får en forståelse af hinandens arbejdsområde, dels med hensyn til de enkelte projekter, dels med hensyn til den samlede indsats. Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne har opnået et bedre kendskab til hinanden og er begyndt at trække på hinandens kvalifikationer. Konsulentgruppen er blevet mindre, og det er kendetegnende for de fleste deltagere, at det er svært at finde tid til FIRprojekterne. Der er stadig usikkerhed med hensyn til nogle af FIR-konsulenternes baglande. Det virker ikke tilstrækkeligt afklaret, hvilken rolle baglandene skal have i videreførelsen af FIR-projektet. Slutevaluering: En række af FIR konsulenterne holder stadig kontakt med hinanden, men den mere hyppige kontakt finder primært sted inden for de tre regioner i Viborg Amt. Netværkene er meget personafhængige og afføder hele tiden nye netværk. I netværkssammenhæng er en af de vigtigste gevinster, at man ved, hvem man kan ringe til! FIR projektledelsen hyrede en række nye aktører til det sidste år at gennemføre og koordinere en del af FIR projekterne. Enkelte af disse aktører har ikke kunnet nå at blive været involveret i det tværgående netværk, men ser gerne at de bliver involveret fremover. De kunne passende inviteres til de halvårlige konsulenttræf, som Etnisk Konsulenttjeneste agter at planlægge.

13 side Lønmodtagerorganisationer Startevaluering: At specielt lønmodtagerorganisationer og deres tillidsmænd får defineret deres rolle mere konkret, f.eks. i forhold til FIU, mentorordninger og Rejsehold. Spørgsmålet er, hvad er fagforbundenes og tillidsmændenes ansvar i integrationsindsatsen i Viborg Amt? Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne giver udtryk for, at det er svært at vinde gehør blandt lønmodtagerorganisationerne og tillidsmændene. Der er behov for, at tillidsmændene bakkes op fra centralt hold, og der savnes strategier for, hvordan lønmodtagerorganisationer kan nå ud blandt medlemmerne, når det omhandler integrationsspørgsmål. Endvidere er det oplagt at drøfte, hvilken rolle lønmodtagerorganisationerne skal have i videreførelsen af FIR-projektet. Slutevaluering: Aktørerne i FIR har i høj grad prøvet at få engageret fagforeningerne, men det er kun lykkes at få engageret TIB. Mange fagforeninger er venligt indstillede over for integrationen af flygtninge og indvandrere, men de vil helst holde aktiviteterne for sig selv. Der er mange afdelinger og aktører at nå ud til. De er meget autonome, og det kræver derfor en stor indsats at få dem engageret. TIB har vist vejen i P7 møbelprojektet, selv om det ikke har været uden vanskeligheder. Både lokale og centrale TIB aktører har været involveret aktivt i projektet. Hvis man skal have fat i de lokale fagforeninger, er det vigtigt at have fokus på nogle konkrete forløb, mens det mere handler om legitimitet, når det gælder det centrale niveau. Det er dog ikke altid fagforeningerne der er barrieren i sig selv. En af grundende til, at et SOSU projekt ikke blev til noget i FIR regi, var formentligt, at de involverede kommuner ikke kunne se, hvad FOA havde med projektet at gøre. Kommunerne valgte selv at gennemføre projektet uden FOA s deltagelse. Både fagforeninger og uddannelsesinstitutioner giver udtryk for, at det er svært at samle hold med flygtninge og indvandrere til præ-uddannelsesforløb. Bl.a. med denne argumentation giver en række fagforeninger udtryk for, at der netop på deres område ikke er behov for en indsats. I stedet burde fagforeningen vende blikket mod den enkelte flygtning eller indvandrer og arbejde med at åbne døre på de enkelte arbejdspladser, sådan som TIB har været med til i P7 møbelprojektet.

14 side 12 Med hensyn til FIU nytter det ikke at få mentoruddannelsen i FIU systemet, hvis der ikke er opbakning og interesse. FIR projektet har endnu ikke mærket denne interesse fra fagforeningernes side. 5.3 Arbejdsgivere Startevaluering: At specielt arbejdsgiverrepræsentanterne - herunder DA og DI - bringes mere på banen. Spørgsmålet er, hvad kan DA og DI gøre, for at FIR-projektet bliver en succes i Viborg Amt? Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne giver udtryk for, at repræsentanter for arbejdsgiverne ikke er kommet nok på banen, og at der er brug for dem i en række projekter for at få kontakt til flere arbejdsgivere i stedet for, at det er de samme arbejdsgivere, der går igen. Derfor bør det tilstadighed afklares, hvad DA og DI kan gøre, for at FIRprojektet bliver en succes, herunder hvilken rolle DA og DI spiller i videreførelsen af FIRprojektet. Erhvervsrådene er en alternativ mulighed og kan bruges mere aktivt i FIR-projektet. Set i lyset af, at projekterne har svært ved at nå virksomhederne, kan Erhvervsrådenes virksomhedsnetværk udnyttes. FIR kan f.eks. møde op på netværksmøder. Erhvervsrådene kan også anvendes i spredningsøjemed. P.t. planlægges to erhvervsarrangementer. Slutevaluering: FIR-konsulenterne og en række af de andre interviewede aktører giver udtryk for samme holdning som i opstarts- og midtvejsevalueringerne. Det virker mere oplagt at satse på den lokale virksomhedskontakt, hvor fokus rettes mod lokale erhvervsråd og brancheforeninger. I det hele taget kan både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne lette og styrke jobkonsulenternes arbejde, da de har en anden indgangsvinkel til arbejdspladserne.

15 side Sprogskoler Startevaluering: At det afklares, hvordan sprogskolerne kan involveres i FIR-samarbejdet og de enkelte projekter. Status ved midtvejsevalueringen: Sprogskolerne er nu med i et tæt samarbejde. Slutevaluering: Efter startevalueringens kritik af sprogskolernes manglende involvering, blev der ved hjælp af en projektkonsulent skabt klarere kommandoveje, som banede vejen for, at sprogskolerne blev en del af FIR. Samtidig med dette giver den nye lovgivning mulighed for, at sprogskolerne i meget højere grad gennemfører virksomhedsnær undervisning. Sprogskolerne kan derfor drage nytte af den viden, de har opnået gennem deltagelsen i FIR projektet. Erfaringerne indebærer blandt andet, at der kan opstå konflikt mellem hensynet til undervisningen og hensynet til produktionen, ligesom sproglærerne rent arbejdsmæssigt er nødt til at tilpasse sig virksomhedernes rytme. Noget tyder på, at det ofte vil være de meget engagerede sproglærere, der tager en tørn med virksomhedsnær undervisning, dels fordi de har en mere idealistisk tilgang til idéen, dels fordi de ikke er så skeptiske overfor nye tiltag og idéer. 5.5 Kommuner Status ved midtvejsevalueringen: Erfaringer fra FIR-projektet viser, at det kræver meget tid at involvere kommunerne. Mange kommuner har ikke kapacitet til større projekter og har heller ikke plads til, at medarbejdere kan frikøbes. Der efterlyses flere FIRlobbyister i kommunerne. I det hele taget har kommunerne svært ved at overskue FIR set i lyset af de mange andre flygtninge- og indvandrerprojekter, der florerer i Viborg Amt, og den nye lovgivning, der skal implementeres. Det er derfor en stor udfordring for FIR projektet at få kommunerne til at adoptere FIR-succeserne. En mulighed er, at FIR-projektet medvirker til at danne overblik over de erfaringer, der er opnået i Viborg Amt de seneste år og måske indarbejder det i FIR-avisen eller i P3 projektets metodehæfte, hvor erfaringer fra FIR-projekter og andre projekter opsamles.

16 side 14 Slutevaluering: Med den nye lovgivning får kommunerne i Viborg Amt brug for de metoder, FIR projektet har udviklet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne viser større interesse for FIR projektet, så de ikke selv skal opfinde den dybe tallerken. Det kan anbefales, at kommuneforeningen inviterer nogle af FIR aktørerne til at fortælle om deres erfaringer til politikere, social- og arbejdsmarkedschefer samt medarbejdere fra arbejdsmarkeds- og integrationsafdelinger. I øvrigt er det oplagt, hvis kommunernes erhvervsrettede indsats koordineres med arbejdsmarkedsindsatsen. En mulighed er at få borgmestrene på banen. De har netop tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. Hvis man kan få borgmesteren til at gå forrest med LO og DA bag sig, kan der åbnes mange døre i erhvervslivet. FIR har leveret redskaberne og erfaringsnetværkene, nu skal de lokale og konkrete netværk dannes med kommunerne i front. 5.6 Målformulering og opfølgning Startevaluering: At relatere de enkelte projektbeskrivelser til FIR-projektets overordnede målsætninger og formulere målsætninger, man kan følge op på ved selvevalueringer og eksterne evalueringer. Målsætninger kan både være af kvalitativ og kvantitativ karakter. De kan f.eks. handle om samarbejde, holdninger og antal arbejdspladser. Status ved midtvejsevalueringen: Det er evaluators opfattelse, at projekterne godt kunne fastsætte flere mål for succes, herunder implementering og videreførelse. En række selvevalueringer er meget kortfattede, og det er derfor svært at anvende dem konkret til evaluering. Selvevalueringernes relativt begrænsede indholdsmæssige karakter skal formentlig ses i lyset af, at FIR-konsulenterne generelt har svært ved at finde tid til projektarbejdet. Slutevaluering: Det har vist sig vanskeligt at måle effekten af integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, da projektets indsats har været koblet på eksisterende indsatser. Fokus har derimod rettet sig mod metodeudvikling, og et væsentligt resultat af denne er, at den er blevet til lovgivning. Mainstreamingen eller spredningen af erfaringerne har således ikke bare fundet sted i Viborg Amt, men også uden for dets grænser i kraft af lovgivningen. Netværk og metodebeskrivelser har derfor vist vejen frem for de selvevalueringer, man havde fokus på undervejs i projektet.

17 side Samarbejde Startevaluering: At det er samarbejdet og indholdet, man lægger vægt på i promoveringen ikke navnet FIR. Status ved midtvejsevalueringen: Fokus synes nu overvejende at være på samarbejde og indhold, og FIR-projektets koordinator bruger stadig mange ressourcer på at nå vigtige samarbejdspartnere. Der er stadig meget at gøre, set i lyset af vanskelighederne med at involvere kommuner og lønmodtager-, og arbejdsgiverorganisationerne tilstrækkeligt. P.t. planlægges en kampagne for at få flere virksomheder til at ansætte flygtninge og indvandrere. Herudfra udarbejdes en liste med virksomheder, som FIR-deltagerne og andre kan få gavn af. Slutevaluering: Samarbejde har banet vejen for FIR projektets succes. Der er stadig meget at gøre, specielt for at holde samarbejdet i kog. Det er derfor vigtigt, at de forskellige aktører i Viborg Amt støtter op omkring Etnisk Konsulenttjenestes koordinerende aktiviteter, evt. gennem økonomisk støtte til en koordinatorstilling, lignende den der blev etableret i FIR projektet. Den kampagne, der skulle rettes mod virksomhederne og hvor sprogundervisningen fra sprogskolerne var en del af løsningsmodellen, blev aflyst i sidste øjeblik, selv om folderen var trykt og godkendt hos alle parter. Det skyldtes, at DA umiddelbart før udsendelsen traf en central beslutning om, at man ikke ville deltage i promoveringen af en enkelt type af uddannelsesinstitution, nemlig sprogskolerne, når der eksisterer et frit marked. Således måtte de regionale DA-repræsentanter springe fra. Det viser, at der stadig er lang vej, når det gælder det overordnede samarbejde. Virksomhedsundersøgelsen viser, at kendskabet til FIR ude i virksomhederne til dels er præget af, at man kender FIRs indhold og samarbejdsformer, men ikke selve navnet FIR. Dette stemmer således fint overens med anbefalingen fra startevalueringen.

18 side FIR som forsøgsmaskine Startevaluering: At huske, at FIR er et forsøg, hvorfor ikke alle projekter nødvendigvis skal blive en succes. Status ved midtvejsevalueringen: Det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere, om projekterne bliver succes eller fiasko, specielt fordi strategier for videreførelse af de enkelte projekter er under udarbejdelse. Man kan dog umiddelbart konstatere, at visse projekter er afbrudt, hvilket er ganske naturligt i forsøgsmodeller. Samtidig tegner en række projekter til at blive succesrige, hvis de kan forankres og spredes. Slutevaluering: En række af erfaringerne fra de forsøg, FIR projekter har gennemført, er blevet til praksis. Alle projekterne har i større eller mindre omfang arbejdet med en forankringsstrategi, som er med til at sikre, at forsøgsmaskinens erfaringer og succeser lever videre og spredes. Det er lykkedes at skabe så meget politisk opmærksomhed omkring FIR, at mange af projektelementerne er blevet elementer i regeringens nye tiltag på arbejdsmarkedet. På denne måde kan FIR siges også at have været forsøgsmaskine for landspolitiske beslutninger. 5.9 FIR som projektlederuddannelse Startevaluering: At alt ikke skal være afklaret. FIR er et udviklingsprojekt, hvor løbende projektuddannelse og læring har en central plads. Status ved midtvejsevalueringen: FIR-konsulenterne er stadig midt i en læringsproces, som er højaktuel nu, da metoderne er ved at blive afprøvet. Slutevaluering: En række af FIR-konsulenterne har haft teten i de enkelte projekter, mens andre har været med på sidelinjen. Det må konstateres, at det har været nødvendigt at købe ekstern bistand til at koordinere og gennemføre en del af FIR-projekterne. Derfor har FIR som projektlederuddannelse kun haft succes for enkelte af FIR-deltagerne.

19 side Videreførelse og forankring Status ved midtvejsevalueringen: En strategi for videreførelse bør udarbejdes i tæt samarbejde med DA, LO, kommuner, amtet og de enkelte FIR-projekter. Det bør være styregruppens fornemste opgave. Strategien bør udarbejdes umiddelbart efter udgivelsen af denne midtvejsevaluering, således at det sidste halve år af FIR-projektets levetid kan skabe grundlaget for videreførelse og videnspredning: I denne strategi bør for eksempel FIRavisen eller P3 projektets metodehæfte indgå. P.t. er en såkaldt arvestrategi ved at blive udarbejdet. Rummeligt arbejdsmarked og Etnisk Konsulenttjeneste planlægges at spille en central rolle i videreførelsen af FIRprojektets aktiviteter. Slutevaluering: En del af metodeudviklingen er blevet forankret i lovgivningen, samtidig med at en lang række aktører er blevet klædt på til at forankre metoderne i deres egne organisationer. Sammenlignet med andre projekter har FIR projektet gjort meget ud af at få projektet forankret både i regionen, men så sandelig også i Integrationsministeriet. Der foreligger klare aftaler for, hvordan de enkelte projekter forankres i Viborg Amt, og en videreførelse af netværket er henlagt til Etnisk Konsulenttjeneste. FIR avisen er trykt og sendes ud til en bred kreds af interessenter, mens metodehæftet forventes færdigt oktober Se i øvrigt afsnit 6.5. for en systematisk gennemgang af de enkelte projekters forankring.

20 side 18 6 Samarbejde og videreførelse 6.1 Projektformen fra kaos til forankring Historien om den kinesiske bambusmand: Bambusmanden får et stykke jord der er fyldt med sten og ukrudt. Han fjerner ukrudt og sten, gøder jorden og planter bambus. Det tager lang tid før bambusen kommer op af jorden, men pludselig vokser bambusen med stor hast og bliver stor og flot. Fra interview med Leif Balle, Personalechef hos Steens Møbler FIR projektet har i modsætning til mange andre projekter haft en lang forberedelsestid, hvor netværk etableres, barrierer brydes og idéer udvikles. Traditionelt er projekter formuleret på forhånd, hvilket begrænser mulighederne. FIR s første to leveår kan betegnes som kaotiske, dels fordi der ikke var fuldstændig klarhed over hvilke konkrete veje man skulle følge, og dels fordi man ikke kendte hinanden særligt godt. Projektforløbet: KAOSTILSTAND TINGENE SKER År 0 Jorden gødes Netværk etableres Projektideer udvikles Projektgennemførelse År 2 Spredning og forankring År 3 Ikke alle brød sig om kaostilstanden, specielt da man var midt i den og ikke rigtig vidste, hvad der skulle ske. Imidlertid påpeger flere efterfølgende, at det faktisk er en fordel at befinde sig i en kaostilstand, hvor ikke alt er defineret og fastlåst på forhånd. Kaostilsanden er blevet brugt til at bringe de forskellige aktører sammen om at udvikle idéer til at løse den overordnede vision, nemlig at det skal være lige så almindeligt at være flygtning og indvandrer på arbejdsmarkedet, som det er at være dansker. Desuden er det en fordel, at så mange projekter er samlet i et koordinerende projekt, hvor FIR konsulenterne har kunnet inspirere og hjælpe hinanden på tværs af projekter.

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf: Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system...

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... Integrationspolitik 2016 Indhold Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder...... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... 9 2 Godkendt af Kerteminde Byråd

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 10-08-04 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3110 Jour. nr.: Ref.: Anne Marie Frederiksen Undersøgelse af LO medlemmers

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft

Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft Baggrund for Temadrøftelsen To afholdte møder: Fællesmøde mellem BRN s bestyrelsen med ErhvervsForum den 10. juni 2016

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt

Ansøgning om midler til projekt LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere