Debatindlæg og opvarmning til generalforsamling

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Februar 2011 Debatindlæg og opvarmning til generalforsamling

2 På skrump 2 Nyt år. Ny virkelighed i Odense. En virkelighed, der bliver på skrump. Ikke mindst på skoleområdet, hvor sidste efterårs hidsige og intense debat om besparelser, om skolelukninger og om en folkeskole ud i fremtiden nu er afløst af, at regningen for det hele skal betales. Og vi taler altså om en regning, der er på den trælse side af 100 millioner kroner. På skoleområdet. Der bliver skrump! Ganske vist må det retfærdigvis konstateres, at en temmelig stor del af årsagen til elendigheden befinder sig små 200 kilometer mod øst, hvor stats- og undervisningsminister har voldsomt travlt med at tale om udgifterne til folkeskolen. Men helt uden mulighed for lokale prioriteringsvalg er man nu ikke. Heller ikke i Odense Byråd. Og her valgte man at føre den helt store slagtekniv på skoleområdet: 4 skoler lukkes helt, mens en enkelt skole får skåret sin overbygning væk. Det er vel dybest set, hvad der står tilbage af det stort anlagte projekt om Fremtidens Skole, som - fra en start om visioner - endte med at blive én af måderne til at opfylde de enorme sparekrav. Det blev ligeledes besluttet af politikerne, at der skulle spares penge på lærernes arbejdstid. Odense Lærerforening og Odense Kommune indgik en ny arbejdstidsaftale, som hæver det maksimale undervisningstimetal med en mulighed for 27 minutters ekstra undervisning om ugen, mens skoledagens længde til gengæld blev forkortet med 50 minutter ugentlig. Omregningsfaktoren for undervisningstimer blev ændret fra 2,20 til 2,15. Så for at nå op på den besluttede besparelse, skal der nu skæres kraftigt i tiden til andre opgaver. Og hér finder man de arbejdsopgaver, som i høj grad er med til at støtte op om undervisningen og kvaliteten i denne. Resultatet bliver naturligvis en kraftig forringelse af kerneydelsen - men det er ny virkelighed! F Og for at det ikke skal være lyv, ligger der endnu en bunke regninger fra tidligere års besparelser, som bare ikke er blevet betalt endnu. Summa summarum: Over 100 millioner kroner i besparelser på skoleområdet. Det kan man så, efter temperament, synes er i orden - eller ikke. Men faktum er, at det har de mennesker, vi har valgt til at sidde i Byrådet, besluttet. Men hov! Hvor har lærernes fagforening været i hele dette spil? Tja, nu er det jo ikke fagforeningen, der tager beslutning om det kommunale budget og de voldsomme besparelser. Så øvelsen er i stedet gået på at sikre arbejdsvilkårene for lærerne så godt, som det nu var muligt. Odense Kommune stod ved juletid parat med en stak fyresedler i hånden. Men takket være en aftale om ikke-fyring, som Odense Lærerforening havde kraftig andel i, bliver det ikke nødvendigt at varsle afsked af lærere på grund af arbejdsmangel ved starten af det nye skoleår. Aftalens elementer i kort form: Undgå overarbejde, indregne en stor del af vikarpuljen i normeringen - og en henstilling om at man lader sin 6. ferieuge indregne i arbejdstiden i stedet for at få den udbetalt. Det er disse tre elementer, der betyder, at cirka 110 lærere kan slippe for en fyreseddel, hvor konsekvensen meget vel kunne være, at de måtte gå fra hus og hjem. Tilbage står en forflyttelsesrunde af hidtil usete dimensioner, når lærerne fra de lukkede skoler skal placeres på en ny arbejdsplads. Det vil med spænding blive fulgt, hvorledes arbejdsgiveren håndterer den udfordring. Og tilbage står - som sagt - en kæmperegning, som nu skal betales. Endnu en gang må det fremhæves, at det altså ikke er fornuftigt at skære i et område, som fremtiden i høj grad afhænger af. For så bliver det - også - en fremtid på skrump. fl.

3 Kanonforedrag med Lars Olsen: Den blandede folkeskole under pres Danmark har en enhedsskole, som er unik. Men den er under pres, og Danmark risikerer at miste nogle afgørende kvaliteter i samfundet. AF FLEMMING ANDERSEN - Hvis regeringen efter en valgsejr vil gennemføre et opgør med den udelte skole, risikerer vi at miste nogle afgørende værdier i det danske samfund. Og spørgsmålet er, om vi så får det samfund, vi gerne vil have. Journalisten og forfatteren Lars Olsen stod på talerstolen, da Odense Lærerforening arrangerede kanonforedrag for sine medlemmer i midten af januar. Med udgangspunkt i sin bog, Den sociale smeltedigel, satte Lars Olsen den fælles folkeskole til debat, både i historisk og i aktuelt lys. At han er en varm fortaler for den udelte enhedsskole, behøver ingen imidlertid at være i tvivl om! Udelt skole under pres - For første gang i mange, mange år står vi med en egentlig diskussion om, hvorvidt vi skal have en udelt skole. Både regeringen og KL søger helt klart at gennemføre en svækkelse af de fælles rammer - med individuelle skoleskemaer, niveaudeling og linjer efter 7. klasse. Der synes at være en utrolig tro på, at hvis vi individualiserer undervisningen, så får alle det, som de vil have, sagde Lars Olsen og tilføjede: - Der er helt klart en stor forskel på SF erne i KL og SF erne på Christiansborg! Misforhold mellem forventninger og virkelighed Med til at sætte den blandede folkeskole under pres er også prognoser om, at 20 % af eleverne i 2020 vil gå i fri- eller privatskoler, måske begrundet i, at ghettodannelsen på boligområdet smitter af og giver socialt belastede skoler. Samtidig med, at politikerne - som nævnt - hylder princippet om, at alle kan få det, som de vil have: - Lovgiverne har lovet danskerne en skole, som ingen hverken kan eller vil betale for. Så vi står med et skærende misforhold mellem de skabte forventninger og den virkelighed, som er, mente Lars Olsen. Unik enhedsskole Lars Olsen argumenterede for og dokumenterede fordelene ved en udelt skole: - Det er unikt, at vi har en enhedsskole, hvor børn med forskellig baggrund sidder ved siden af hinanden i klasseværelset. Det er man i mange andre lande misundelige på - man indser simpelthen, også i lande hvor man ellers har været gået væk fra det, at en fælles folkeskole øger den sociale mobilitet. Lars Olsen refererede bl.a. til en COWI-undersøgelse, som dokumenterer, at den såkaldte klassekammerat-effekt har en afgørende virkning for, at også elever med en svag baggrund går i gang med en uddannelse. - Blandede undervisningsmiljøer er simpelthen gode til at bryde den sociale arv, understregede han og fremhævede, at også de velstillede elever vandt ved at gå i klasse med børn, hvis baggrund var anderledes: - De sætter ikke noget til fagligt, og de får på denne måde en helt anderledes demokratisk dannelse. Med Lars Olsens historiske gennemgang kan det konstateres, at det har taget over hundrede år at nå frem til den udelte enhedsskole, vi har i dag. Men der er en betydelig risiko for, at den vil være forsvundet igen om meget, meget kortere tid. 3

4 Debat: Væk fra Herrens Mark og ind i en varm stald 4 Åben ansøgning om studierejselegat Undertegnede kommende, måske vildfarne, lidt fortabte, nyklippede får, søger hermed om studierejselegat til dækning af udgifter i forbindelse med rejsen væk fra Herrens Mark og gerne uden om den snarligt etablerede jobbank. Da vi er lidt usikre på, om der er fårehyrder nok, der kan og vil vogte de vildfarne får, vover vi selv pelsen... Mål: Væk fra Herrens Mark og udenom jobbanken. Formål/studieindhold: Fremtidigt ophold i en varm stald, undervejs lange vandreture med forsøg på at finde et hul i hegnet, og dermed undgå en ørkenvandring... Samtaler med gode hyrder, der kan vejlede de forvirrede får. Foreløbigt program: Indkøb af gode solide vandrestøvler, kursusforløb i overlevelse i det frie, kolde rum samt kompasøvelser. Varighed: Grundet vores efterhånden lidt brugte fysik og psyke, kan vi risikere at fare vild. Så indtil videre kan vi ikke forudse tidsrammen. Økonomisk grundlag: Da vi har samlet forråd gennem et langt liv i en god og varm stald, er vi ikke i umiddelbar fare for at sulte ihjel, men håber, at de sikre får i de varme stalde vil tænke på os vildfarne får, og selv sørge for at nyde indregning af deres 6. fåreuge, og påtage sig lidt tilfældig uldproduktion på marker, de ikke kender. Vi håber ikke vores henvendelse vil få jer til at fare i filt, men at I vil betænke os med ovennævnte ansøgte studierejselegat. Med fåret hilsen fra et område tæt på Herrens Mark Gitte Mailand og Bodil Nielsen Højstrupskolen. P.S. Skulle andre får i området omkring Herrens Mark have lyst til lidt fællesskab nu, må disse gerne kontakte os. Debat: Håb om forandring eller Business as usual AF LENE JUNKER, ROSENGÅRDSKOLENT SF s flotte fremgang ved sidste kommunevalg sikrede S-SF flertallet i Odense Byråd. Anker Boye blev igen borgmester, Stina Willumsen fik sin rådmandspost, og 2009 sluttede med forventning om, at næste år skulle valgløfterne realiseres. Rød bloks sejr udtrykte et udbredt håb om forandring efter 8 år med en borgerlig regering, der med skattestop og skattelettelser er i gang med at ødelægge den offentlige fælles velfærd. Nu er 2010 gået, og håbet om forandring endte desværre i business as usual. Først gav S-SF regeringen en hjælpende hånd ved at underskrive en 0-løsning for den økonomiske ramme for kommunerne næste år. Det havde de ikke behøvet at gøre. Dernæst laver S-SF et fireårigt budgetforlig i Odense, som fortsætter regeringens afvikling af den offentlige velfærd. Det havde de heller ikke behøvet at gøre. Der bliver jo valg i 2011, hvor alt tyder på at S-SF får regeringsmagten. Resultatet er, at vi i Odense kan se frem tid massive besparelser, fyringer og forringelser af velfærden i Selv kalder Anker Boye det for Odenses Ny Virkelighed. Det lyder smart, men hvor smart er det lige at miste sit arbejde? Eller hvor smart er det lige, at skolebiblioteket næsten aldrig er åbent? Det er ikke for sent for S-SF at gå med til venstre ad den solidariske vej, hvor vi omfordeler via skatten, prioriterer samfundets værdier og fremmer social lighed til gavn for det store flertal. Odense Lærerforening har været fremme i skoene hele 2010 mod besparelser, i debatten om Fremtidens Skole og har haft seriøst gennemarbejdede alternativer. Lærerne er uden sammenligning den mest aktive faggruppe i byen. Alligevel vælter der massive besparelser ned over skoleområdet i år og de kommende år. Det er en kæmpe udfordring for os alle.

5 Jeg fik rigtig meget med hjem, da Peter Langdal hold foredrag for os sidste år. Han snakkede bl.a. om at spille bold med begrænsningerne Måske skulle vi som fagforening sætte dagsordenen for at udvikle udskolingen/ungemiljøer i stedet for blot at sige nej til ungeskoler/linjeskoler? Peter Langdal talte også om rutinebrud som et godt redskab til udvikling og forandring. Det gælder for den enkelte, men nok også for Odense Lærerforening? Måske skulle vi have et debatforum på nettet, som alle medlemmer kunne skrive til? Odense Lærerforening er den bedste garant for, at håbet om forandring og udvikling af folkeskolen og den fælles velfærd ikke ender i business as usual og opgivenhed. Godt Nytår! Debat: Mere inklusion? En vellykket inklusion af elever med specielle undervisningsbehov er betinget af, at de er til stede i almenundervisningen, deltager aktivt og har en oplevelse af at have en værdi for klassens fællesskab sammen med et højt udbytte af undervisningen. AF NIELS MUNKHOLM RASMUSSEN der store bestræbelser på at overføre elever fra specialklasser til almenundervisningen. Jeg har sågar hørt kommunalpolitikere omtale specialundervisningen som skoleudgifternes kannibal. Hensigten med at øge inklusionen kan selvfølgelig, ligesom så meget andet, begrundes med en dårlig økonomi. Men der er ingen faglige eller pædagogiske erfaringer for, at man med held kan øge inklusionen i det ovennævnte omfang. et langsigtet mål. Det kræver, at man i kommunen udarbejder en detaljeret plan for, hvordan man vil opnå målet for at have en effekt ud over et ønske om besparelser. Planen skal have fokus på, hvordan almenundervisningen kan styrkes, så færre elever ekskluderes. Den skal også indeholde en kvalitetssikring af de tilbud, der bliver etableret på de enkelte skoler bl.a. via et uddannelsesprogram for lærerne i såvel almenundervisningen som i skolens specialindsatser. 5 Lærer ved Rosengårdskolen, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem i Danmarks lærerforening. Ønsket om, at almenundervisningen skal inkludere flere elever med specielle undervisningsbehov, er for alvor sat på den politiske dagsorden. Den borgerlige regering vil have, at 96 procent af eleverne i specialklasser og specialskoler skal inkluderes i den almindelige undervisning allerede i Også i kommunerne udfoldes En langsigtet målsætning om at øge inklusionen kan Lærerforeningen i øvrigt godt tilslutte sig. Men det forudsætter, at alle elever får den undervisning, de har behov for, og at de får udnyttet deres læringspotentiale. En vellykket inklusion af elever er betinget af, at de er til stede i almenundervisningen, deltager aktivt og har en oplevelse af at have en værdi for klassens fællesskab sammen med et højt udbytte af undervisningen. Eleverne skal med målrettede støtteforanstaltninger kunne profitere af den fælles undervisning i klassen. Det betyder også, at der i fremtiden vil være en del elever, som ikke kan få et sådant udbytte af at deltage i almenundervisningen, og som derfor har behov for et specialiseret undervisningstilbud i specialklasser og på specialskoler. Målet om at inkludere flere elever i den almindelige undervisning skal efter Lærerforeningens opfattelse være Herning kommune skiller sig afgørende ud i forhold til andre kommuner. Her udskiftede man et sparekrav på 8 millioner kr. på specialundervisningen med en merbevilling på 14 millioner kroner over nogle få år. Man lagde en langsigtet strategi med en række forskellige initiativer. Flere differentierede tilbud, øget mulighed for holddeling, konsultativ arbejdsform i PPR, re-visitering af de to bedst fungerende specialelever i hver gruppe med henblik på mulig inklusion, øget enkeltintegration, massiv efteruddannelse i LP-modellen og PALS samt mere kompetenceudvikling i øvrigt. Realistisk set vil få elever, der i dag er i specialklasser og på specialskoler, kunne profitere af at blive overflyttet til almenundervisningen. Hvis resultatet af en øget inklusion skal kunne ses andre steder end på bundlinjen, er det oplagt at fokusere på skolestarten og derfra opbygge mulighederne for øget inklusion.

6 6 Festaften Efter Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 11. marts 2011 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel afholdes festaften. Der vil blive serveret en buffet samt lidt at drikke, hvorefter der er dans til Copy Paste. Deltagerbetaling til festaften er 75 kr. per person. Festen, der kun er for medlemmer, slutter kl Tilmelding og betaling senest torsdag den 3. marts. For medlemmer med skoletilknytning sker tilmelding gennem TR, Medlemmer uden skoletilknytning tilmelder sig i sekretariatet, Klaregade 19, 2. sal. Ønske om at sidde sammen kræver tilmelding fra samme skole. Styrelsen

7 GENERALFORSAMLING 2011 Fredag den 11. marts kl Koncerthuset, H. C. Andersen Hotel FORELØBIG DAGSORDEN Kl : Start med velkomst, fællessang, formalia, valg af dirigent mv. Kl : Den mundtlige beretning, mv 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden og stemmetællere 3. Formandens beretning Den skriftlige beretning og oversigt over udvalgenes arbejde optrykkes i LærerBLADET nr.1 4. Regnskab, herunder regnskab for Særlig Fond 5. Indkomne forslag (Frist: 26. februar kl. 12) 7 6. Fastsættelse af frikøb/vederlag til styrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, jf Forelæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent 8. Eventuelt Forslag til endelig dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest den 25. februar kl. 12. Dørene åbnes kl Der serveres kaffe og brød. Gratis P-billet kan afhentes i hotellets reception. I løbet af eftermiddagen er der en pause med en bid brød. Efter generalforsamlingen er der spisning med efterfølgende musik og dans for tilmeldte, der forud har betalt for arrangementet efter generalforsamlingen. Arrangementet omtales særskilt i LærerBLADET nr. 1, samt annonceres på plakat på skolerne, TR SkoleKom og Odense Lærerforening

8 Den skriftlige beretning Indledning Kommunal sparerunde rammer folkeskolen hårdt Vedtagelsen af Odense Kommunes budget betød voldsomme besparelser ikke mindst på skoleområdet. Et stort flertal i Byrådet sendte en regning på langt over 100 mio. kroner, som skulle findes: 76 mio. kroner i generelle besparelser, 38 mio. kroner på skolestrukturen samt en række besparelser fra de sidste års budgetvedtagelser, som endnu ikke er slået igennem. Det regnestykke betyder, at folkeskoleområdet i Odense nu står i en dybt alvorlig situation. Vi må erkende, at den økonomiske spændetrøje, som Odense Kommune befinder sig i, betyder, at der skal spares. Politikerne kalder det kloge og smarte besparelser. Vi synes ikke, det er intelligent at nedprioritere uddannelsesområdet. Men sådan blev den politiske beslutning altså! I byrådssalen blev hverken områder eller konsekvenser af de voldsomme besparelser beskrevet nærmere. Det overlod man til Børn- og Ungeudvalget. Og her lod man så Skoleafdelingen udarbejde et Katalog med ideer til reduktioner. Politikerne i Børn- og Ungeudvalget besluttede en besparelse på lærernes arbejdstid på 45 mio. kroner årligt, svarende til godt 100 lærerstillinger færre. Dette skulle ske gennem en forøgelse af lærernes undervisningstid - altså en ændring af arbejdstidsaftalen. Politikerne besluttede, at dette sparemål skulle nås - uanset om Odense Lærerforening ville indgå i forhandlinger eller ej. I sparekataloget kunne man læse flg.: Det er forbundet med stor usikkerhed, hvorvidt der kan indgås en aftale med Odense Lærerforening om øget undervisningsforpligtelse. Hvis der ikke kan opnås en aftale, følges overenskomstaftalen fra 2005, hvor der centralt er aftale om forberedelsestid, udviklingstid og klasselærertid. Lærernes undervisningstid skal forøges med ca. 1,5 lektioner om ugen og dermed skal tiden til øvrigt arbejde (eksempelvis mødeaktivitet) tilsvarende reduceres. Besparelsen var dermed politisk besluttet, og foreningens opgave var nu at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for de tilbageblevne lærere, trods den særdeles voldsomme besparelse. Odense Kommune fremsatte en række scenarier, som indebar en reduktion på godt 100 lærerstillinger, i forbindelse med forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Resultatet blev: Det maksimale undervisningstimetal blev hævet fra 760 til 778 timer årligt, med mulighed for yderligere 18 timers ekstra undervisning om året = 27 minutter ugentligt Skoledagens længde forkortes med 33,3 timer årligt = 50 minutter ugentligt Skemaudfyldning fjernes fra faktoren Faktor 2,15 (læs hele aftalen på: For at nå op på den besluttede besparelse på 45 mio. kroner skal Odense Kommune foretage en kraftig reduktion i andre opgaver, ex. læsevejleder, matematikvejleder, itvejleder, pædagogisk servicecenter. Arbejdsopgaver, som i høj grad er med til at støtte op om undervisningen. En reduktion vil ramme alle elever, men endnu en gang vil især de svageste rammes ekstra hårdt. Herudover vil også lejrskoler, efteruddannelse mv. komme under pres. Den nye arbejdstidsaftale, som gælder for , er efter vores vurdering det bedst mulige forhandlingsresultat i en situation, hvor sparekravets størrelse - og dermed stillingsreduktionen - var bestemt på forhånd, uanset om vi indgik en aftale eller ej. Fyens Stiftstidende og nogle politikere har forsøgt at skubbe ansvaret for den store besparelse over på Odense Lærerforening. Man kunne en søndag morgen læse i Fyens Stiftstidende, at Odense Lærerforenings underskrift på aftalen skulle betyde Fyresedlen til 75 kolleger.

9 Det er alene Odense Kommune, der politisk har truffet beslutning om, at en række arbejdsopgaver på skolerne ikke længere skal løses. Og når arbejdsopgaver ikke længere skal løses, spares lærere væk - uanset aftale med os eller ej. Odense Lærerforening og lærerne i Odense markerede da også skarpt deres utilfredshed med konsekvenserne, da de mandag den 22. november - dagen før det afgørende sparemøde i Børn- og Ungeudvalget - var på gader og stræder rundt om i Odense med plakater, bannere og sange. Beslutningen om så massive besparelser nærmer sig en massakre på folkeskolen i Odense. Det vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i den undervisning, der kan leveres. Men en række politikere har forsøgt at give virkeligheden et andet udseende og undladt at sætte ord på, hvad konsekvenserne af besparelserne vil være. Politikerne kan ikke komme uden om at tage ansvaret for, at rigtig mange børn i Odense nu får forringede fremtidsmuligheder. Regningen kommer om nogle år. Situationen vedr. antallet af lærerstillinger Med de samlede reduktioner på skoleområdet - som er beskrevet ovenfor - var der en overhængende risiko for, at op imod hver 5. lærerstilling ville forsvinde. Dermed var der udsigt til, at mange lærere ville stå med en fyreseddel i hånden. Udgangspunktet for Odense Kommune var da også, at 110 lærere ville modtage et brev med opsigelsesvarsel i december/januar. Det lykkedes Odense Lærerforening at indgå en ikkefyringsaftale med Odense Kommune. Aftalen indeholder tiltag, som medfører, at det ikke bliver nødvendigt at varsle afsked af lærere pr. 1. august 2011 pga. arbejdsmangel. (læs hele aftalen på: Aftalen indebærer, at Odense Kommune sikrer, at overarbejde så vidt muligt undgås og at 60 % af skolens vikarpulje indgår i normeringen. Herudover henstiller Odense Lærerforening, at medlemmerne indregner 6. ferieuge i årsnormen frem for at få den udbetalt. Alternativet var, at man selv - eller cirka 110 kolleger - ville stå med en fyreseddel i hånden omkring jul. Fremtidens Skole I foråret 2010 udsendte Skoleafdelingen det første debatoplæg om Fremtidens Skole. Det blev startskuddet til en mildt sagt både hektisk og kaotisk proces med dialogmøder, borgermøder, høringsfaser - en debat, hvor strukturdelen hurtigt kom til at fylde mere end visionsdelen. Måske ikke helt uretfærdigt, da sideantallet i det senere udgivne forslag kun rummede 6 sider om visioner, mens der til gengæld blev brugt over 100 sider på at beskrive lukning af 7 skoler, en amputering af skolerne ved en opdeling i børne- og ungeskoler samt forskellige andre ændringer i byens skolestruktur. Strukturforslaget ville kaste mere end elever og ansatte hovedkulds ud i et unødvendigt puslespil, når skoler skulle lukkes eller skæres midt over. I hele forløbet forud for fremlæggelsen af strukturforslaget havde Odense Lærerforening tilbudt at indgå i et fælles projekt - og deltog da også i en lang række arbejdsgrupper og møder for at kvalificere beslutningsgrundlaget. Men da udspillet fra Børn- og Ungeforvaltningen forelå, måtte Odense Lærerforening med stor beklagelse betegne det som Hasardspil med Fremtidens Skole, da det lagde op til de mest gennemgribende strukturændringer nogensinde på skoleområdet i Odense. Foreningen kritiserede, at beslutningen skulle træffes efter kun et par måneders betænkningstid, og fandt det særdeles problematisk, at et politisk ideologisk profilerings- og visonsprojekt, udarbejdet af embedsmænd, blev blandet sammen med voldsomme besparelser. Vi har inddraget forskningen i debatten om opdelingen i børne- og ungeskoler og kunne faktuelt påvise, at såvel forskning som erfaringer fra andre lande taler direkte imod en sådan opdeling. Odense Lærerforening kunne ligeledes ikke anbefale en klassedannelse for de ældste klasser på baggrund af individuelle valg (linjer/profiler). Dels ville det gå imod 9

10 10 tanken om klassen som det mangfoldige og forpligtende fællesskab, dels har det ikke vist sig at have den ønskede effekt. Den skitserede fleksible skoledag, hvor eleverne selv tilrettelægger dagen, måtte foreningen også tage afstand fra. Modellen er kendt fra SKUB-projektet på Hellerup Skole og har givet mere opmærksomhed end positive resultater. Forskningen viser, at en sådan model ikke vil øge motivationen og elevernes faglige udvikling men i stedet vil skabe sværere betingelser især for de fagligt og socialt svage elever. Odense Lærerforening understregede, at fokus måtte være på de cirka 20 % af en elevårgang, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse - og efterlyste i forslaget en reel indsats for denne gruppe. (læs Odense Lærerforenings høringssvar om Fremtidens Skole på Og samme dag, som Odense Byråd skulle behandle budget for første gang, var omkring 400 lærere mødt op på Flakhaven med terninger for at markere, at politikerne skulle undlade at spille hasard med børnenes fremtid. Resultatet af det stort anlagte projekt om Fremtidens Skole blev, at 4 skoler lukkes pr. 1. august 2011, at en skole mister sin overbygning, at der indføres fælles skoleledelse to steder i byen - og at opdelingen i børne- og ungeskoler ikke blev gennemført. Det er altid dybt beklageligt, når der må lukkes skoler. Men Odense Lærerforening erkendte allerede tidligt i processen, at en nedgang i elevtallet kan begrunde et antal skolelukninger, såfremt prognoserne viser sig at holde. Alternativet ville være yderligere kvalitetsforringelser i skolens hverdag, når vi nu befinder os i en by, hvor man politisk ikke prioriterer at investere i folkeskolen. Processen blev dog skæmmet af, at hverken medarbejdere, elever eller forældre blev orienteret om beslutningerne, inden det kunne læses i avisen. Til gengæld kunne de lukningsberørte skoler ikke bare én, men tre gange læse i den lokale avis om deres skæbne. Første gang i august, da Fyens Stiftstidende kunne lække hele strukturplanen med dens forslag om bl.a. skolelukninger, inden medarbejderne var blevet informeret. Anden gang i november, hvor samme avis kunne viderebringe rådmandens politiske forhandlingsoplæg, hvor enkelte skoler nu kunne se sig reddet - mens andre stadig var i spil, eller var kommet til. Igen uden at medarbejderne var blevet informeret! Og endelig tredje gang, da den endelige beslutning var truffet af Børn- og Ungeudvalget den 2. december. Det er både uacceptabelt og uanstændigt, at man ikke fører en personalepolitik, som sikrer en ordentlig proces ved beslutninger med så omfattende konsekvenser for et stort antal medarbejdere. Løn Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2008 afsat 1,25 % til lokalløn til udmøntning den 1. april Der var for langt størstedelen af disse midler indgået aftaler allerede i 2009, således at udbetalingen af de ændrede tillæg var på plads den 1. april, primært til forhøjelse af Odense- og klasselærertillæg. Det var dog ikke lykkedes at blive færdige med forhandlingerne for vejledere ved UUO. Her blev der efter et længere forhandlingsforløb indgået en aftale, der betyder, at vejledere med 8 års anciennitet, der har gennemført vejlederuddannelsen, indplaceres som konsulenter. For de øvrige vejlederes vedkommende blev vejledertillægget forhøjet. Aftalen betyder, at lønforløbet for vejledere er blevet kortere og slutlønnen højere for de vejledere, der er på Ny Løn. For vejledere på personlig ordning er der ikke tale om en egentlig lønfremgang, men for de tjenestemandsansatte vejledere om en forbedring af pensionen. Det har i flere år været et mål for såvel Danmarks- som Odense Lærerforening at få vejledere ansat på konsulentvilkår. Det viste sig ved opgørelse af udmøntningsgarantien på de 1,25 %, at denne ikke var helt opfyldt i Odense Kommune. Der blev derfor senere aftalt en mindre regulering af Odense-tillægget, der blev forhøjet med godt 100 kr. årligt. De lønaftaler, der er på de enkelte skoler, er ligeledes blevet videreført, nogle steder med mindre ændringer. På Regionsområdet var der afsat 0,8 % til lokalløn per 1.

11 april Disse midler blev anvendt til en forhøjelse af de eksisterende forhåndsaftaler På Odense Fagskole og SOSU-Fyn har tillidsrepræsentanten kompetencen til at indgå lønaftaler, foreningen bistår tillidsrepræsentanten i disse forhandlinger. Arbejdstid Lokal arbejdstidsaftale 2011/2013 Efter et intenst forhandlingsforløb blev der den 29. november 2010 indgået en ny lokalaftale. Resultatet blev en aftale, der indholdsmæssigt stort set ligner den nuværende aftale. Det er aftalt, at skoledagens længde afkortes med 10 minutter. Reduktionen skal finde sted i tidsrummet mellem kl og kl (forstået som tidsrummet mellem 1. og 5. lektion). Det er endvidere aftalt, at udfyldelse af skemaer til myndigheder og øvrige samarbejdsparter, f. eks. udredninger, underretninger og statusbeskrivelser, ligger i andre opgaver. De to ændringer har medført, at faktoren er beregnet ændret fra 2,20 til 2,15. Faktoren for nyuddannede ændres tilsvarende fra 2,29 til 2,24. Det maksimale årlige undervisningstimetal er således fastsat til 778 timer - fra max. 25,3 til 25,9 lektioner pr. uge. På Enghaveskolen og Nørrebjergskolen er faktoren reguleret forholdsmæssigt mere, idet der er taget hensyn til, at deres statusbeskrivelser af elever til myndigheder og andre samarbejdspartnere har et større omfang end normalskolernes. Faktoren ændres således fra 2,26 til 2,18, og det maksimale undervisningstimetal er således fastsat til 767 timer. Der er foretaget redaktionelle ændringer i prøveaftalen således, at den er i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Det præciseres således stadig i den nye aftale, at det er teamene selv der planlægger, hvornår og hvor de mødes under hensyn til opgavens indhold. Det skal stadig tilstræbes at huller mellem undervisningslektionerne undgås. Aftalen er gældende for de kommende 2 skoleår. Arbejdstid PPR I foråret 2010 havde foreningen drøftelser med PPR om, at tale-/hørelærerne evt. skulle overgå til A08- aftale eller evt. ansættes som konsulenter. Disse beslutninger blev dog i første omgang udsat, og den hidtidige helhedsaftale blev derfor videreført endnu et år. Foreningen har lavet en undersøgelse blandt tale-/hørelærerne om deres holdning til konsulentansættelse. Undersøgelsen giver ikke noget entydigt billede, men viser en stor usikkerhed på, hvad konsulentansættelse vil betyde for både arbejdsindholdet og ansættelsesvilkårene. PPR arbejder fortsat med ændringer på hele tale-/høreområdet og arbejder blandt andet på, at nogle tale-/ hørelærere skal ansættes som konsulenter, mens andre formodentlig skal fortsætte som tale-/hørelærere. Foreningen indgår i drøftelser med PPR om dette. Arbejdstid CSV I foråret 2010 blev der indgået A08 aftale for voksenspecialundervisningsområdet. CSV ønskede dog ikke at overgå til en ny aftale per 1. august 2010, men det var planen at starte forhandlinger i efteråret 2010 med henblik på at overgå til A08 fra 1. januar Der er enighed om, at dette dog foreløbig udsættes således, at det nu er tanken at overgå til A08 fra 1. august Arbejdstid CRS Odense Lærerforening og CRS indgik i april 2010 en arbejdstidsaftale, der bygger på de samme overordnede principper som A08 aftalerne, men ikke med beregning af arbejdstiden ud fra en faktor. Arbejdstidsaftalen er i høj grad en videreførelse af den hidtidige praksis på CRS. Pædagogik og skolepolitik Odense Kommunes budget 2011 Odense Lærerforening arbejder målbevidst på at skabe sammenhæng mellem mål og resurser. Vi finder det derfor helt uacceptabelt, at der samtidig med store visioner i Fremtidens Skole foretages massive besparelser på skoleområdet. På skoleområdet er der lagt op til at finde besparelser på 76 mio. årligt. Besparelser der i høj grad vidner om manglende politisk vilje til at investere i folkeskolen. Besparelserne udgør tæt på halvdelen af kommunens besparelser sammenholdt med, at Skoleafdelingens budget kun udgør 14 % af kommunens samlede budget. Udover besparelserne rammes skoleområdet også hårdt af strukturændringerne med 38 mio. Hertil kommer besparelser fra tidligere budgetter, som endnu ikke er udmøntet. Besparelser på bl.a. knap 5 mio. på bl.a. Dansk som Andetsprog står i skærende kontrast til målsætningen om, at 100 % i Odense gennemfører en ungdomsuddannelse. Disse besparelser vil få afgørende konsekvenser for de elever, der har brug for ekstra undervisning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Foreningen har bl.a. udsendt medlemsbreve samt mailog brevveksling med det politiske niveau, bl.a. et åbent brev til Byrådet. Foreningen har via hele MED -systemet forsøgt at påvirke budgettilblivelsen, både i Hovedudvalget og i Afdelingsudvalget i Skoleafdelingen, hvor foreningen begge steder varetager næstformandsposten. 11

12 12 Derudover har Odense Lærerforening også afholdt særskilte møder med det politiske niveau, ligesom vi ved det årlige møde med hele Børne- og Ungeudvalget har underbygget vores pædagogiske og skolepolitiske temaer. Desuden har foreningen gentagne gange været i forskellige medier i forbindelse med budgetdebatten, gennemført annoncekampagne, demonstrationer samt en postkortkampagne med budskaber fra lærere og forældre til politikerne i Børn- og Ungeudvalget. Børn- og Familieafdelingen I foråret 2010 viste der sig store budgetoverskridelser i Børn- og Familieafdelingen, dag- og døgntilbud, hvor blandt andet familiehusene hører under. Underskuddet er blandt andet opstået, fordi der fra de socialrådgivere, der bestiller opgaverne i blandt andet familiehusene, er blevet rekvireret færre opgaver end tidligere og færre, end det var forventet. Der blev derfor med kort varsel iværksat store besparelser med afskedigelse af % af medarbejderne som følge samt en omorganisering af hele området. Foreningen reagerede på situationen, blandt andet ved, i samarbejde med de øvrige fagforeninger på området, at sende en henvendelse til rådmanden. I august blev besparelserne udmøntet i form af et stort antal afskedigelser, hvilket betød, at én af de psykologer inden for foreningens område, der er ansat på familiehusene, blev varslet afsked. Der er efterfølgende vedtaget en ny organisering af kommunens dagtilbud til børn, unge og familier med særlige behov. Foreningen afgav høringssvar i denne forbindelse, hvor foreningen blandt andet påpegede vigtigheden af at sikre psykologfaglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde og psykologfaglige tilgange og vinkler på arbejdet. Fremtidens skole I februar 2010 blev Odense Lærerforening indbudt til et møde i Skoleafdelingen, hvor vi blev præsenteret for tankerne bag Fremtidens skole. Foreningen problematiserede fra begyndelsen, at det i forhold til processen dels ville være uhensigtsmæssigt at køre to parallelle spor, nemlig en visionsdel og en strukturdel, hvor sidstnævnte indeholdt store besparelser - samt at tidsfaktoren ville blive presset i forhold til at lave så store forandringer på en gang. Forslagene bar præg af hastværk og var langt fra at være grundigt gennemarbejdede. Flere steder kunne der påpeges deciderede fejl og uhensigtsmæssige indgreb. Odense Lærerforening foreslog i stedet, at der blev iværksat afgrænsede forsøg på skolerne. I marts blev der afholdt en workshop med 400 deltagere, hvor foreningen var repræsenteret. I maj afgav vi vores bud på Fremtidens skole med pjecen Alle elever skal udfordres. Medio oktober indsendte Odense Lærerforening sit høringssvar til Fremtidens skole (læs: Odense Lærerforening om Fremtidens Skole på Odense Lærerforening har været repræsenteret ved alle borgermøderne i høringsperioden, hvor vi dels har lyttet til de input, der blev fremført, men hvor vi også har fremført vores synspunkter. Foreningen har holdt medlemsmøder på flere skoler i forbindelse med Fremtidens skole, hvor formand/næstformand sammen med en konsulent har deltaget både før og efter Strukturplanen blev vedtaget. Odense Lærerforening har fra begyndelsen sat Fremtidens Skole på dagsordenen, hvor det har været et højt prioriteret område. Børneskoler og ungeskoler I Odense Kommunes oplæg til Fremtidens Skole var der lagt op til en fysisk opdeling i børneskoler og ungeskoler begrundet i at styrke elevernes motivation og øge antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et skift fra børneskole til udskolingsskole er et initiativ, som med sikkerhed vil gøre den videre skolegang vanskeligere for mange elever. Ikke mindst de svage elever kommer til at betale en høj pris. Odense Lærerforening har i hele forløbet støttet den fortsatte udvikling af folkeskolen som en enhedsskole fra klasse med klassen som det bærende organisatoriske udgangspunkt. Internationale undersøgelser har vist, at enhedsskolen skaber de bedste resultater. I Odense Lærerforenings høringssvar om Fremtidens

13 Skole beskriver foreningen derfor også vigtigheden af en fortsat udvikling af folkeskolen som en enhedsskole for klassetrin, som den bedste enhed til at sikre pædagogiske behov for variation, alsidighed, socialt fællesskab, dynamik og faglig progression. Odense Lærerforening er derfor meget tilfreds med, at kommunen efterfølgende har besluttet at tage oprettelsen af selvstændige ungeskoler af bordet. Profiler/linjer I debatten om Fremtidens Skole i Odense har Odense Lærerforening ad flere omgange problematiseret tendenser i retning af en mere individualiserende folkeskole. Vi skal lære af andre landes erfaringer. Sverige har konstateret, at en øget individualisering har været med til at forringe den svenske folkeskole. Det er en advarsel, vi må tage alvorligt. Alligevel fyldte ideen om profilskoler meget i den første del af debatten om Fremtidens Skole, og strukturforslaget indeholdt tanker om en øget holddeling, individuel tilrettelæggelse af skoledagen og forskellige udbud af linjer. Vi har brugt år på at skabe den udelte fælles folkeskole fra klasse, som vi kender i dag. Så det er i virkeligheden ret gammeldags at vende tilbage til alt det, vi ved, ikke virker. Derfor har Odense Lærerforening gjort meget ud af at indsamle og offentliggøre den viden, der findes på området. I maj 2010 bidrog foreningen med debatoplægget: Alle elever skal udfordres (trykt i LærerBLADET nr. 5, juni 2010). I oplægget understreges det, at det ikke er opdeling, sortering og splittelse af eleverne på linjer eller profilskoler, der skaber resultater. Overfor Børn- og Ungeudvalgets medlemmer har vi fremført samme synspunkt. I efteråret 2010 deltog Odense Lærerforening i alle borgerhøringer, hvor vi fremhævede vigtigheden af fællesskabet og kammeratskabseffekten, samt at dygtighed smitter. I foreningens høringssvar (oktober 2010) advares der mod strukturforslagets voldsomme individfokusering. (læs Odense Lærerforenings høringssvar om Fremtidens Skole på Fleksibel skolestart Ideen om en fleksibel skolestart handler om at inddele eleverne i indskolingen i skiftende kompetencebaserede enheder på tværs af alder og lade nye elever begynde i skole løbende over hele året - alt efter, hvornår de har fødselsdag. Odense Lærerforening advarer kraftigt imod at opløse klassen og opdele efter kompetencer. Det er et alvorligt slag mod enhedsskoletanken med klasserne som den nære trygge ramme for læring. I den model for fleksibel skolestart, som Odense Kommune er ved at udforme sammen med nogle udvalgte skoler, kommer eleverne til at veksle imellem mange forskellige grupper. Men særligt i indskolingen har eleverne brug for et fast tilhørsforhold, som kan skabe trygge rammer for en skolestart. Det er en uforståelig vej at gå, når forskning og erfaringer viser, at klassebegrebet som social ramme er altafgørende for elevernes motivation og læring. Det bliver især de svage elever, der kommer til at betale en alt for høj pris. PISA-undersøgelser viser, at det er en styrke for alle at bevare klassen med mange forskellige slags elever. Ikke for at eleverne skal blive ens, men for at skabe det fællesskab, hvor man følger med i hinandens liv. Det viser sig også, at stærke elever kan være med til at hive svage elever op. Derfor er klassen så vigtig især i skolestarten. Der er intet forskningsmæssigt belæg for at opdele eleverne i kompetencebaserede enheder. Det er Odense Lærerforenings vurdering, at en fleksibel skolestart ikke vil give eleverne et større læringsudbytte tværtimod kan det blive alvorligt for svage elever. Odense Lærerforening har kontakt med de skoler, som påtænker at gå i gang med fleksibel skolestart. Specialundervisning Odense Lærerforening har lige siden indførelsen af den ny budgetmodel for specialundervisning påpeget dens meget problematiske betydning for skolernes mulighed for at tilbyde alle elever den rette undervisning. Odense Kommune har tilsyneladende et stort behov for en decentral økonomisk styring på et område, der er vanskeligt styrbart. Specialundervisningsmodellen skal være fuldt ud implementeret i skoleåret 2011/12. Der fokuseres nu på at tilpasse modellen til den nys besluttede skolestruktur, som også omfatter nogle af kommunens specialklasser. Derfor er den endelige evaluering rykket til skoleåret 2012/13. 13

14 14 Af den såkaldte Deloitte-rapport om Specialundervisning i folkeskolen, hvor Odense var én af de tolv undersøgte kommuner, fremgår det, at ca.13 % af eleverne i skolevæsenet modtog en eller anden form for specialundervisning i skoleåret 2008/09. Fordelingen var bemærkelsesværdig, idet ca. 60 % fik almindelig specialundervisning i op til seks timer, kun 2 % fik specialundervisning fra syv til elleve ugentlige timer, 3 % var enkeltintegreret, 18 % gik i specialklasse og 17 % af specialundervisningseleverne gik i specialskoler. Af Odense kommunes strukturplan til Fremtidens Skole fremgår det, at andelen af elever i specialklasser og på specialskoler udgør knap 4 % i Odense, mens landsgennemsnittet er på 5,6 %. Det betyder, at vi i Odense er meget gode til at integrere specialundervisningen som en del af skolens undervisning. Måske er det den ovennævnte decentrale styringsmodel, der viser sit gennemslag ved, at det er økonomisk fordelagtigt for skolerne selv at løse opgaven. Odense Lærerforening vil fortsat arbejde for, at specialundervisningen i Odense Skolevæsen ikke udsultes og bliver til tilfældige tilbud af meget forskellig kvalitet. Undervisningsassistenter Odense Lærerforening forventer - som Folkeskoleloven foreskriver det - at undervisningen i folkeskolen varetages af uddannede folkeskolelærere og børnehaveklasseledere. Eleverne skal ganske enkelt hver dag have det bedste undervisningstilbud. Odense Lærerforening har gentagne gange understreget, at det handler om at skabe den højest mulige kvalitet i undervisningen. For at leve op til kravene om høj kvalitet i undervisningen og de høje faglige krav, skal denne varetages af folkeskolelærere og børnehaveklasseledere. Dansk Clearinghouse har forsøgt at sammenfatte, hvad der har størst betydning for elevernes læringsudbytte: Det har den veluddannede lærer, som leder klasserummet og har gode relationer til eleverne. Og det er ikke noget, som bare kan fordeles imellem flere personer. Odense Lærerforening har, både over for Skoleafdelingen og over for politikerne, anbefalet en mere ambitiøs satsning på uddannede folkeskolelærere frem for uuddannede undervisningsassistenter. Det er foreningens opfattelse, at Odense Kommune vil få langt mere for pengene ved at vælge uddannede folkeskolelærere, selvom det så ville give lidt færre personer. Det vil give bedre muligheder for målrettede to-lærerordninger som f.eks. læsevejledning eller en særlig AKT-indsats, - et fagligt løft og indsatser, der kan medvirke til at støtte op om rummeligheden. I Odense Kommune har Hunderupskolen og Rasmus Rask Skolen fået dispensation til at gøre forsøg med undervisningsassistenter. Derudover er Odense Lærerforening bekendt med, at andre skoler også benytter undervisningsassistenter. Forsøget evalueres i Odense Lærerforening følger forsøget nøje og får allerede nu meldinger om, at det er yderst vanskeligt at håndtere ude på skolerne. Når hverdagen kører, og de daglige opgaver skal løses, opstår der gråzone-områder, hvor lærere og undervisningsassistenter fordeler opgaver imellem sig efter den bedste hensigt, men hvor det ender med, at undervisningsassistenten udfører undervisningsopgaver. Diverse arrangementer Politikeraften Hvert forår inviterer Odense Lærerforening politikerne i Børn- og Ungeudvalget, samt gruppeformændene fra Byrådets partier, til en aften med uformelle skolepolitiske drøftelser om stort og småt. Aftenen starter med spisning, hvorefter vi hurtigt tager fat på oplæggene til de aktuelle temaer. For at give politikerne lidt indsigt i folkeskolens virkelige verden former disse oplæg sig ofte som små anonymiserede fortællinger fra hverdagen i skolen. Disse gør ofte indtryk på politikerne og danner et godt udgangspunkt for de videre diskussioner om den skolepolitiske dagsorden. Aftenen forløber altid i en overordentlig positiv stemning med en god vilje til at lytte til hinandens synspunkter. Det er foreningens indtryk, at politikerne denne aften får et mere nuanceret billede at skolens udfordringer og af Odense Lærerforenings holdninger og synspunkter. Nyansatte lærere Som en årligt tilbagevendende tradition afholdt foreningen i november måned en velbesøgt dag for 20 nyansatte lærere og børnehaveklasseledere. Overskriften var Et godt lærerliv for nyansatte hvad skal der til? Af indholdet kan der nævnes: Odense Lærerforenings tiltag for et godt lærerliv Hvordan er fremtidsudsigterne for lærerjobbet i Odense Kaffe og drøftelser ved bordene Oplæg fra Helle Bjerresgaard, UCL, om elever, ny lærer og lærerprofession Et godt psykisk arbejdsmiljø på skolerne Dagen afsluttedes med en sen frokost ude i byen. Tillidsrepræsentanterne har, som formidlere af arrangementet til de nyansatte, været med til at sikre et stort fremmøde, ligesom det, at foreningen frikøber de nyansatte hele dagen, giver nogle gode rammer for dagen. Kanonforedrag Odense Lærerforening finder det stadig væsentligt at kunne give medlemmerne et bredt tilbud af kulturelle og pædagogiske oplevelser. Vi har derfor tilbudt to kanonforedrag i årets løb, ét af mere kulturel og ét af pædagogisk og skolepolitisk karakter. Den 29. oktober gav Peter Langdal, teaterdirektør og instruktør, sit bud på, hvordan man agerer i spændingsfeltet mellem visioner og økonomiske realiteter. Peter Langdal fortalte blandt andet om sin begrebsværktøjskasse og sikrede dermed, at de ca. 200 tilmeldte på UCL i Asylgade fik noget MED HJEM. Inden Peter Langdals

15 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2011 oplæg var foreningen vært for en velbesøgt fredagsbar. Den 12. januar havde vi journalist og forfatter Lars Olsen til at give et oplæg om folkeskolen som social smeltedigel. Arrangementet foregik ligeledes på UCL i Asylgade med ca. 200 tilmeldte. Antallet af tilmeldte har i år været lavere end sidste år, hvilket overgangen til A08 muligvis har haft indflydelse på. medlemmer til at udvise solidaritet ved at henstille til, at den 6. ferieuge indregnes. Skoleafdelingen sikrer, at overarbejde undgås, og at 60 % af vikarforbruget indregnes i normeringen på skolerne. Alternativt ville 110 lærere modtage et brev om varsling af afsked omkring jul (Se aftalen på Odense Lærerforening har udarbejdet et forslag til retningslinjer vedr. forflyttelse af lærere/børnehaveklasseledere ved overtallighed samt et forslag til retningslinjer for modtagelse af nye kolleger på skolen. Begge som hjælp for tillidsrepræsentanten, når det lokale MED-udvalg skal udarbejde retningslinjer. Det er afgørende, at der findes retningslinjer for begge områder - især set i lyset af de ekstraordinært mange forflyttelser, der vil ske i dette forår. (Retningslinjerne kan ses på Der har i årets løb været afholdt flere ekstraordinære møder for TR og AMR (tidligere SR), to demonstrationer, faglige møder på skolerne, hvoraf en del har været med deltagelse af repræsentanter fra foreningen Desuden var årets TR- kursus også tilrettelagt med henblik på den kommende situation. På arbejdsmiljøområdet er følgende emner blevet drøftet: Social kapital Alle skoler skal i skoleåret gennemføre 4-punktsskemaet om Social Kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed). Den sociale kapital er en afgørende faktor for trivsel, sygefravær mm. på skolerne uanset de kommunale besparelser, omstruktureringer og overflyttelser. 15 Arbejdsmiljø Besparelser, omstruktureringer, afskedigelser, overflytninger, skolelukninger har præget år De enorme besparelser i Odense Kommune har sat sine spor på det psykiske arbejdsmiljø. Derfor har en stor del af Odense Lærerforenings arbejde været målrettet arbejdsmiljøet og ordentlighed i processen.. I den forbindelse har Odense Lærerforening indgået en aftale med Odense Kommune om tiltag, som medfører, at det ikke bliver nødvendigt at varsle afsked af lærere pr. 1. august 2010 med henvisning til arbejdsmangel. Aftalen gælder alle skoler. Aftalen betyder, at Odense Lærerforening opfordrer alle Balancemodel Arbejdet skal ifølge Arbejdsmiljøloven være i balance i forhold til krav og resurser og skal drøftes på et årligt MED-udvalgs møde. Trivselsaftalen Kommunen har en række forpligtelser ifølge aftalen om trivsel indgået mellem KL og KTO ved overenskomsten Tolerance-politik Hvor går grænsen for, hvad man som lærer skal udsættes for fra elever og forældre? Forflyttelsesproces Den enkelte skole skal udforme retningslinjer for overflytning fra egen skole. Arbejdstidsaftalen Virkningen af aftalen set i et arbejdsmiljøperspektiv. Indeklima Skal skolernes ventilationssystemer renoveres/udskiftes, så CO2-indholdet i klasserne kan holdes under de anbe-

16 16 falede 1000 ppm? Flere nyere undersøgelser peger på, at et godt indeklima øger indlæringen med op til 20 %. Lærerarbejdspladser Krav til arbejdspladsernes indretning som kontorarbejdspladser efter Arbejdstilsynets vejledning A Social kapital I den nyligt indgåede arbejdstidsaftale med Odense Kommune står der fortsat: Værdiggrundlaget for aftalen er tillid, retfærdighed og samarbejde - den sociale kapital. Aftalen bygger på tillid og dialog, som skal gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads. Derfor skal skolerne stræbe mod en så høj social kapital som muligt. Forskningsresultater har vist, at arbejdspladser med en høj social kapital har et godt psykisk arbejdsmiljø, bl.a. med et lavt sygefravær til følge. Skolerne skal i dette skoleår ved hjælp af et spørgeskema på kun 4 spørgsmål måle/screene skolens sociale kapital. Dette er - efter forslag fra Odense Lærerforening - nu anført i skoleledernes resultatkontrakt. Odense Lærerforening ønsker kendskab til alle skolernes resultater og vil fortsat arbejde aktivt for forbedring af den sociale kapital på skolerne, også efter omstruktureringer og lukning af skoler. Trivselsundersøgelsen ser ud til endnu engang at blive udskudt til efteråret 2011, men uanset trivselsmålinger, omstruktureringer, besparelser og forflyttelser, gælder arbejdsmiljøloven om balance mellem krav og resurser i hverdagen (balancemodellen). Indeklima CRESEA har afsluttet deres undersøgelse af indeklimaet på 10 skoler i Odense. Der er målt på CO2-indhold, temperatur, lys og luftfugtighed. Det største problem er CO2-indholdet i klasserne. Forskningsresultater har vist, at dårligt indeklima med for højt CO2-indhold i klasserne kan bevirke, at indlæringen nedsættes med op til 20 %. Mange klasselokaler har et indhold af CO2, som langt overstiger den anbefalede mængde på 1000 ppm. Det står endda så galt til, at CO2-indholdet, med elever i små klasselokaler, hurtigt når op over 2000 ppm, som er Arbejdstilsynets maksimale grænse for ophold i lokaler. Mange steder foregår undervisningen i en stor del af tiden derfor i lokaler, hvor CO2-indholdet overskrider den maksimale grænse. Forældede klimaanlæg og for lidt udluftning er den primære årsag. Odense Kommune må arbejde på at få etableret CO2-styrede anlæg, som i løbet af en kortere årrække vil tjene sig selv ind igen. Udluftning i frikvartererne er godt, men løser ikke det grundlæggende problem med for meget CO2 i klasserne i løbet af en undervisningstime. Odense Lærerforening vil fortsat sætte fokus på problemet, bl.a. gennem Skoleafdelingens MED-udvalg. Anbefalingen fra CRESEA er følgende: Fra centralt hold bør der overvejes at hjælpe skolerne på to områder: Ventilation og lys. Begge har en dokumenteret effekt på indlæring og koncentrationsevne. Hyppigt forekommende problemer, der er nemme at forbedre med en god effekt. Konklusion: Alle har desværre ondt i økonomien, og den ledelsesmæssige opbakning er svingende! Det er tvingende nødvendigt at gøre noget ved problemerne. Og med udsigt til et øget antal elever pr. klasse, vil problemet blive endnu større. Lærerarbejdspladser Lærerne i Odense stiller kontorarbejdspladser i eget hjem til rådighed for Odense Kommune og sparer derved kommunen for store udgifter år efter år. Ifølge kataloget over ideer til budgetreduktioner i B&U er et af forslagene En anderledes måde at strukturere skoledagen på, hvilket indebærer et undervisningsbånd fra Denne ordning vil betyde mere tilstedeværelse for lærerne på skolen og dermed et krav om, at en væsentlig større del af lærernes forberedelse fremover skal foregå på skolen. Der er i forslaget ikke anført økonomiske overslag for reduktionens omfang og heller ikke overvejelser over etableringsudgifter til indretning af lærerarbejdspladser eller drift af disse. Der er i følge AT- vejledning A.1.15 Om arbejdspladsens indretning og inventar klare regler for kravene til arbejdspladsens indretning. Disse vil være gældende, hvis lærere skal udføre deres forberedelse - eller en større del af denne - på skolen. Kravene til indretning af lærerarbejdspladser er af et sådant omfang, at det på langt de fleste skoler vil nødvendiggøre tilbygning eller ombygning af eksisterende lokaler. Sammen med indkøb af det nødvendige inventar og hjælpemidler må det anslås, at der er tale om udgifter pr. arbejdsplads i størrelsesorden kr kr. eller samlet mere end 100 millioner i etableringsudgifter. Hertil kommer drift. Det giver anledning til undren, at der slet ikke er medtaget overvejelser om dette i forslaget. Dette må bero på en forglemmelse, da Odense Kommune ikke kan tilsidesætte arbejdsmiljølovens bestemmelser for en stor gruppe medarbejdere. TR-kursus Årets TR-kursus, som blev afholdt september på Gl. Avernæs, havde overskriften Økonomiske udfordringer med undertitlen Hvordan løser vi de store udfordringer som den offentlige økonomi står overfor i de kommende år. Kan vi stadig sikre en velfungerende skole, som samtidig er en attraktiv arbejdsplads. De oprindelige oplægsholdere var Roger Buch, Henrik Herløv Lund, Lars Salmonsen og Anders Bondo Christensen. Roger Buch havde desværre dobbeltbooket, og han blev erstattet af konsulent Birthe Hansen fra Danmarks Lærerforening. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) Sikkerhedsrepræsentanterne (SR) skiftede navn til

17 arbejdsmiljørepræsentanter AMR pr. 1. oktober Ligeledes hedder sikkerhedsorganisationen nu arbejdsmiljøorganisationen. Ændringen af arbejdsmiljøloven betød, at den obligatoriske uddannelse blev ændret fra 5 til 3 dage, men AMR skal tilbydes yderligere 2 dage indenfor det første år. De efterfølgende år 1,5 dage for hvert funktionsår. Danmarks Lærerforening tilbyder én kursusdag for nyvalgte AMR. AMR arbejder under arbejdsmiljølovgivningen med Arbejdstilsynet som kontrolinstans. AMR samarbejder med skolelederen/daglig sikkerhedsleder om arbejdsgiverens pligt til at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Blandt andet har AMR en særlig rolle i forbindelse med årets fag- og opgavefordeling, hvor den samlede arbejdsbelastning for det kommende skoleår skal vurderes for den enkelte lærer. AMR skal ifølge loven have den fornødne tid til arbejdet. MED-udvalget er en væsentlig faktor i sikkerhedsarbejdet. Skolernes MED-udvalg udarbejder retningslinjer, eksempelvis for vold og trusler om vold, uacceptabel elevadfærd, fag- og opgavefordelingen mm. Mindst én arbejdsmiljørepræsentant skal sidde i det lokale MEDudvalg. Referater skal sendes til Skoleafdelingen. Odense Lærerforening arbejder på at styrke samarbejdet mellem AMR og tillidsrepræsentant (TR). Foreningen har i det forløbne år haft 2 temadage, hvor både TR og AMR har deltaget. Desuden har AMR haft en temadag alene. Danmarks Lærerforening anbefaler, at der på skolerne vælges den samme person som TR/S og AMR. Den 27. oktober 2010 afholdt Odense Lærerforening møde for AMR. Daglig sikkerhedsleder fra Skoleafdelingen, Nils Rasmussen, fortalte om kommunens planer om arbejdsmiljøcertificering som forsøg på to skoler i Odense. Odense Lærerforening vil følge forsøget nøje. Niels Munkholm Rasmussen fra Danmarks Lærerforening gennemgik DLF s arbejdsmiljøsatsning og overenskomstens elementer om arbejdsmiljø. Dagen sluttede med besøg fra Arbejdstilsynet med aktuelle emner som APV, sygefravær, psykisk arbejdsmiljø, indeklima, støj, vold og trusler om vold. Forventninger til tillidsrepræsentanten (TR) TR er et overordentligt vigtigt bindeled mellem Odense Lærerforening og medlemmerne. For at sikre at samarbejdet mellem foreningen og TR fungerer optimalt, at den vedtagne politik er kendt af medlemmerne, og at Odense Lærerforening kender medlemmernes holdninger, har styrelsen udarbejdet et sæt forventninger til TR, som skal understøtte dette arbejde. Det forventes blandt andet: At TR sikrer en aktuel kommunikation ved at holde sig løbende orienteret og videreformidle information. At TR udfører den nødvendige medlemspleje, herunder understøtter en velfungerende faglig klub. At TR uddanner, ajourfører sig og deltager i møder. At TR har et udstrakt samarbejde med skolens ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og TR/S om relevante emner, som kan være med til at opbygge den sociale kapital på skolen. Se mere om dette på: Møder/TR/Forventninger Temadag for TR og AMR Dette skoleår har været og bliver et udsædvanligt år, hvor besparelserne på skoleområdet kommer til at kræve en særlig indsats af TR og AMR. Odense Lærerforening ser det som sin opgave at støtte op om og vejlede TR og AMR i arbejdet ude på skolerne. I den forbindelse har vi i år tilrettelagt to temadage. Den første, som blev afholdt 30. september, indeholdt et oplæg fra Birte Hansen, konsulent i Danmarks Lærerforenings rådgivning for psykisk arbejdsmiljø, og Karen Andersen, som er konsulent i Danmarks Lærerforenings afskedsteam. Som afslutning på eftermiddagen fremlagde Ejvind Egdal, dlf/a, de overordnede principper ved tegning af ledighedsforsikring. Tirsdag den 25. januar 2011 afholdes den anden temadag, som primært kommer til at forberede TR og AMR på opgaverne omkring skolenedlæggelser og overflytninger. Det er i skrivende stund ikke muligt at evaluere på dagen, men vi håber, at der også til denne dag vil være stor opbakning og positive tilbagemeldinger. Samarbejdsfora mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune Samrådsmøder med Skoleafdelingen. Skolechefen deltager. Årligt møde med Børn- og Ungeudvalget og partiernes gruppeformænd i Lærernes Hus. Kontaktudvalgsmøder politikere, skoleledere, skolebestyrelsesformænd, elevrepræsentanter og øvrige organisationsrepræsentanter. Afholdes distriktsvis. Møder i Folkeskolens udviklingsgruppe, i Skoleafdelingens regi. Uformelle møder med politikere og embedsmænd eksempelvis med rådmanden for Børn- og Ungeområdet. Medsystemet: Hovedudvalgsmøder. Odense Lærerforenings formand er næstformand i HU. Møder i Skoleafdelingens MED-udvalg, hvor Odense Lærerforening har tre repræsentanter, heraf næstformandsposten. 17

18 18 Møder i Afdelingsudvalget i PPR. Kontaktflademøder Direktøren for Børn- og Ungeudvalget leder møderne. Herudover deltager chefer, næstformænd i afdelingsudvalg og fællestillidsrepræsentanter på Børn- og Ungeområdet. Øvrige samarbejdsfora KOS Kommunale Organisationers Samarbejde i Odense. Odense Lærerforenings formand er formand for KOS. De fynske kredse 6-by samarbejdet Børnehaveklasselederne Foreningen Skolelederne i Odense Udvalgsoversigter Pædagogisk Udvalg 2010: Budget 2011 Fremtidens skole, herunder Odense Lærerforenings bud på fremtidens skole, Alle elever skal udfordres, samt høringssvar. Rejseholdets 360 graders eftersyn KL s nysyn Specialundervisning Undervisningsdifferentiering Fleksibel skolestart Undervisningsassistenter Statslige effektiviseringer, herunder elevplaner og holddannelse Retningslinjer for modtagelse af nye lærere Samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds Møde med nyansatte lærere Møde med Børnehaveklasselederforeningens bestyrelse Tilrettelæggelse af styrelsesinternat, herunder form og indhold i styrelsesarbejdet. Novemberkonferencen Styrelsesfest Juleafslutning TR og TR/S Sommerferieafslutning TR og TR/S Arbejdsmiljøudvalget 2010: Indeklimaundersøgelse på 10 skoler Arbejdsmiljøcertificering på skolerne Heldagskursus for TR-TR/S og AMR 25. januar 2011 Arbejdspladsindretning Social kapital Ændringer i arbejdsmiljøloven pr. 1. oktober 2010 Trivselsaftalen Balancemodellen Kanonforedrag med Peter Langdal og med Lars Olsen Besparelser og omstruktureringer i Odense Kommune Kursus for sikkerhedsrepræsentanter/arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) d. 27. oktober 2010 Heldagskursus for TR og SR 30. september 2010 Evaluering af arbejdstidsaftalen TR-kursus september på Gl.Avernæs. Evaluering af overflyttelsesprocessen 2010 Politikermøde 6. maj 1. maj i Ansgar anlæg TR-møde i Fredericia 28. april. Heldagskursus for TR 15. april Generalforsamling Nul-tolerance Kompetenceafdækning blandt TR Årsberetning fra pensionistudvalget: Fraktion 4, pensionisterne i Odense Lærerforening, mødes til månedsmøder, normalt den sidste tirsdag i måneden, på Skt. Klemensskolen til kaffe/te, sang, meddelelser, foredrag/underholdning og hyggeligt samvær. Møderne bekendtgøres i LærerBLADET og i Folkeskolen samt på Odense Lærerforenings hjemmeside: Faglig Gruppe, som er åben for alle medlemmer af Odense Lærerforenings fraktion 4, mødes i maj og november i Lærernes Hus i Klaregade fra kl Her drøfter vi pensionistpolitik. Disse møder bekendtgøres på samme vis i de nævnte medier. Ud over mødeaktivitet arrangeres 2 rejser til udlandet, en sommerudflugt og en juletur. De to sidstnævnte er endagsarrangementer. Pensionistudvalgets arrangementer måned for måned: Januar: Månedsmøde. Organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg, Poul Chr. Balslev holdt foredraget Thorvald Aagaard komponist og musikformidler i den folkelige sags tjeneste. Februar: Månedsmøde. Pastor emeritus Johannes Esbech holdt foredrag om Storm P Marts : Månedsmøde. Lorenz Asmussen fortalte om Brødremenigheden i Christiansfeld. Maj: Sommerudflugt til Christiansfeld, Skamlingsbanken og Lyng Kirke. 5 dages busrejse til Rügen. August: Koloniophold på Fanø. September: 7 dages flyrejse til Toscana. Fraktion 4 s generalforsamling med planlægning og valg. Oktober: Månedsmøde. Tidligere vicekriminalinspektør Erling Bott fortalte om sin tid som livvagt på Fredensborg Slot og på Amalienborg. November: Juletur til Svanninge Bakker, Faaborg Museum og herregården Stensgård. December: Vores traditionelle julemøde med frokost, underholdning og julestemning.

19 Til pensionisterne Så er vi startet på et nyt år. Vi håber og ønsker, at det må blive et godt 2011, hvor vi vil blive i stand til at løse de opgaver, som bliver os stillet. Gerne med overskriften: Til glæde og tilfredshed for medlemmerne. Godt nytår! Pensionistudvalget Program for første halvår af 2011: Februar: Tirsdag den 15. kl er der månedsmøde på Skt. Klemensskolen. Vores hovedstyrelsesmedlem for fraktion 4 i Danmarks Lærerforening, Greta Jørgensen, fortæller om sit arbejde i hovedstyrelsen, hvor hun repræsenterer over pensionister. Desuden er hun særdeles aktiv i DLF s øvrige arbejde, blandt andet som fast medlem af organisationsudvalget. Mødet arrangeres i samarbejde med de øvrige fynske kredse under Det Forpligtende Kredssamarbejdes gren, der benævnes PENSIO- NISTFORUM. Hvis I som medlemmer har spørgsmål til Greta, er I meget velkomne til at komme frem med dem. Husk: Der er vinterferie i uge 8. Læg derfor mærke til datoen! Marts: Tirsdag den 29. kl er der månedsmøde på Skt. Klemensskolen. Et månedsmøde der styrker livsglæden og får smilet frem. Lærer Arne Ploug med orkester underholder med sange, anekdoter og fynske dialekter. April: Som opfølgning på arkivchef Jørgen Thomsens foredrag fra månedsmødet i januar, bliver der arrangeret en vandring på Assistens Kirkegård. Datoen er i skrivende stund ikke fastlagt. Arrangementet vil blive præsenteret i næste nummer af LærerBLADET, som udkommer i begyndelsen af marts. Maj: Tirsdag den 31. skal vi på sommerudflugt til Den Geografiske Have i Kolding og på besøg på Koldinghus. Frokost på Den Gyldne Hane. Eftermiddagskaffe på Hotel Sixtus med smuk udsigt over Fænøsund. Dette arrangement bliver præsenteret med tilmeldingsblanket i næste LÆRERBLAD. Udvalget forventer i næste nummer af Lærer- BLADET at kunne præsentere et program for en busrejse til Kroatien. Tidspunktet bliver muligvis fra 6. til 15. maj. 19

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, Postboks 1150, 5100 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: Postboks 1150 Klaregade Odense C 5000 Odense C Tlf Tlf Fax Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Mest om navne AF FLEMMING ANDERSEN Odense Kommunes skolechef, Jørgen Schaldemose, stopper efter små 13 år som leder af Skoleafdelingen og går på pension. Jørgen Schaldemose fratræder pr. 1. marts, men holder afskedsreception den 17. februar. På Seden Skole skal man finde en ny tillidsrepræsentant, idet Jorge Felino Pereira har fået job uden for folkeskolen. Også Tornbjerg Skole må sige farvel til sin tillidsrepræsentant. Marlene Rasmussen har fået stilling på en anden af byens skoler. Bent Th. Hansen konsulent Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær 082@dlf.org LærerBLADET Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf flan@dlf.org Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: På skrump Blandet folkeskole under pres Debatsider: - Væk fra Herrens Mark - Håb eller business? - Mere inklusion? Generalforsamling Til pensionisterne Redaktionen er afsluttet 18. januar. Deadline til næste nummer: 12. februar Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls A/S - print.design.media