DANSK TENNIS FORBUND. Skoletennis. Manual

Transkript

1 DANSK TENNIS FORBUND Skoletennis Manual

2 Indhold Indhold... 1 Kære idrætslærere og idrætsansvarlige... 3 Hvad er Skoletennis?... 4 Didaktiske overvejelser... 5 Indlæring i Skoletennis Klasse klasse gode råd til undervisningen i Skoletennis... 6 Lektionsplanlægning... 7 Lektionsplan... 7 Skoletennislektionen Lektionsskabelon Den gode vikartime Opsætning af banen, bolde og ketsjere Løsninger til rød bane Markering af linjerne Net Bolde Ketsjere Grundlæggende teknik

3 Greb Forhåndsslaget Baghåndsslaget Serven Underhåndsserv Overhåndsserv Flugtninger Øvelsesliste Opvarmning og boldbasis Grundslag, stabilitet fra baglinjen og slagretninger Serv og returnering Flugtninger Double Pointspil Begrebsafklaring Regler

4 Kære idrætslærere og idrætsansvarlige Skoletennis er et koncept udviklet af Dansk Tennis Forbund, der bygger på et samarbejde mellem skole, klub og forbund. Via Skoletennis kan skoleelever i alle aldre stifte bekendtskab med tennis, og idrætsansvarlige kan benytte Skoletennis til at give en sjov og aktiv undervisning. Skoletennis er let at komme i gang med. Mange elever kan være i gang samtidig, og det er ikke pladskrævende. Med planlægning og fantasi kan en gruppe elever spille på et lille område, og der kan typisk være 4-6 minitennisbaner i en sportshal. For den ikke-tenniskyndige lærer er det nemt at undervise i spillet, og det er et godt boldspil at bruge selv i de små klasser. Man skal endelig ikke glemme, at det er en glimrende træning for andre slagboldspil og samtidig er det god kredsløbstræning. Skoletenniskonceptet indeholder materialer i form af ketsjere, bolde og lærermanual. Desuden indeholder forløbet uddannelse af skolens idrætslærere. Forløbet starter med at Dansk Tennis Forbund afholder et inspirationskursus for skolens idrætslærere, hvor en grundlæggende introduktion til minitennis gives. Den grundlæggende teknik gennemgås, og øvelser samt spil til minitennis vises og gennemføres med idrætslærerne. Endeligt drøftes undervisningsplanlægningen og det videre forløb. Herefter afholdes minitennisforløb med en eller flere af skolens klasser. I disse forløb er det muligt at modtage supervision fra Dansk Tennis Forbund. Skoletennisforløbet afsluttes med et tennisevent i den tennisklub, der indgår i samarbejdet. Herefter kan skolen og klubben aftale rammerne for et videre samarbejde. Manualen fremlægger rammerne for Skoletennis, og med den som baggrund kan den idrætsansvarlige udforme et forløb, der passer til de præcise forhold i idrætsundervisningen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne manual eller Skoletennis generelt, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi håber, at I får et godt Skoletennisforløb, og at børnene får en god oplevelse med tennis. Med venlig hilsen Dansk Tennis Forbund Idrættens Hus - DK-2605 Brøndby Tel: Fax: Mail: dtf@tennis.dk - Web: 3

5 Hvad er Skoletennis? Skoletennis er et forløb hvor folkeskoleelever stifter bekendtskab med tennis via minitennis i idrætsundervisningen. Skoletennis kan tilpasses idrætsundervisningen på alle klassetrin, da idrætslæreren får redskaberne til at planlægge og udføre et tennisforløb, der er tilpasset børnenes niveau. Tennistræningen vil foregå via spil og undervisning på minitennisbaner med tilpassede juniorketsjere og Play & Stay-skumbolde. Som en del af prisen for forløbet inkluderes et klassesæt med juniorketsjere og skumbolde. Skoletennis har mange fordele: Eleverne lærer tennis på en god og sjov måde. Banerne er nemme og hurtige at stille op og kan stilles op mange steder. Mange elever kan være i gang samtidigt. Skoletennis opfylder mange af trinmålene for alle klassetrin. Forløbet kan tilpasses idrætsundervisningens rammer. Eleverne instrueres i grundlæggende teknik og taktik i tennis, men størstedelen af indlæringen foregår ved, at eleverne spiller spillet. Juniorketsjere og Play & Stay-bolde er med til at sikre, at de synes, at det er sjovt, da det er muligt for eleverne at holde spillet i gang i længere tid. Dermed lærer de også den korrekte teknik fra starten, da de ikke skal tilpasse sig bolde, der hopper for højt eller ketsjere, der er for tunge. For at kunne have et Skoletennisforløb, skal der etableres et samarbejde mellem skolen og en lokal tennisklub, som er medlem af Dansk Tennis Forbund. Både skolen og tennisklubben kan tage initiativ til at starte et Skoletennisforløb, men initiativet kan også tages på kommunalt plan, som dermed kan dække flere skoler og klubber. Man bestemmer selv, hvilken løsning man vil benytte, men det kræves, at man som minimum besøger den lokale klub én gang sidst i forløbet. Man kan også lave et større samarbejde ved f.eks. at køre hele forløbet i tennisklubben, eller ved at have tennistræneren tilstede i idrætsundervisningen. Udarbejdelse af samarbejdsplaner sker mellem skole og klub. Denne manual sætter rammerne, der sikrer et optimalt forløb, men den idrætsansvarlige kan selv sammensætte sit forløb, så det passer til de lokale forhold. Om det drejer sig om et forløb over flere måneder, eller om man skal udfylde en vikartime, så er Skoletennis et af de bedste redskaber til at skabe en sjov og aktiv idrætstime. 4

6 Didaktiske overvejelser Tennis er et oplagt emne at tage op i idrætsundervisningen på alle klassetrin i folkeskolen, da man kan tilpasse tennisundervisningen til alle aldersgrupper. Skoletennis tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets retningslinjer for undervisning i idræt, og retningslinjerne for tennisundervisning i Dansk Tennis Forbund og International Tennis Federation. Skoletennis hører til boldspilsdelen af idrætsundervisningen, men dækker mange af de andre trinmål for alle alderstrin. Fokus i boldspillene er på at børnene lærer at kaste, gribe, sparke, drible, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper og slagredskaber og på at opøve motoriske færdigheder. De taktiske færdigheder omfatter, f.eks. udnyttelse af rummet og spilbarhed, som er en grundlæggende del af Skoletennis. Skoletennisforløbet er opbygget således at der vil være stigende krav til den tekniske udførelse og taktiske overvejelser, samt øgede krav til f.eks. rum/bane, spillerantal, regler, teknik og taktisk forståelse. Derudover vil eleverne blive udfordret i deres koordination, styrke og bevægelighed. Indlæring i Skoletennis Skoletennisforløbet er bygget op omkring Undervisningsministeriets beskrivelse af læringstænkningen i idrætsundervisningen. 1. Første trin i en læringstænkning er grundlæggende kropslig handling. Via Skoletennisforløbet bliver de grundlæggende kropslige handlinger, eksempelvis grundslagene, introduceret først i forløbet. 2. I andet trin bruges de opnåede færdigheder individuelt eller sammen med andre. Efter de grundlæggende kropslige handlinger går man videre til at benytte de tillærte færdigheder i forskellige spil. 3. På tredje trin anvendes evnen til at reflektere over egen handlen. Via forskellige spil, hvor man konkurrerer og spiller sammen med andre, bliver eleverne tvunget til at reflektere over psykiske og kropslige reaktioner på spillet. 4. Fjerde trin er den erkendelsesmæssige dimension, der fremkommer gennem mestring af bevægelse, og som giver anledning til refleksion og erkendelse i kroppens muligheder, om kroppens muligheder og gennem kroppens muligheder. Eleverne når ikke at mestre tennis via et Skoletennisforløb, men via samarbejdet med den lokale tennisklub åbnes muligheden for at eleverne fortsætter med tennis og opnår den erkendelsesmæssige dimension. 5

7 0.-2. Klasse Trinmålene for kroppen og dens muligheder omhandler primært indlæring af grundlæggende motoriske færdigheder, så som løb, spring, vende og dreje. De skal derudover spille enkle spil med få regler og vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber. Inden for idrættens værdier skal eleverne lære at samarbejde om at lege og kende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Inden for idrættens kultur skal de kende til nye og gamle lege. Skoletennis skal tilpasses lidt til denne aldersgruppe. Det handler dog for det meste om at bringe lektionerne ned på et niveau, som eleverne kan være med på. Dette gøres ved at: lade lektion 4 og 5 udgå og erstatte dem med øvelser i boldbasis, grundslag, pointspil og lege. vælge øvelser der har meget lav sværhedsgrad. fokusere på lege og boldbasisøvelser. benytte tiebreak-tællesystemet. (I de små klasser kan det være for svært for dem at benytte point, parti, sæt og match tællesystemet.) klasse Skoletennisforløbet er optimeret i forhold til denne aldersgruppe, dog skal man stadig have fokus på, at øvelsernes sværhedsgrad passer til elevernes færdigheder. Man kan med fordel sætte fokus på at inddrage spillerne i planlægningen af opvarmningen, jo ældre elverne er. Derudover kan man i de ældste klasser lave et tværfagligt forløb med andre fag, evt. matematik eller fysik. 6 gode råd til undervisningen i Skoletennis 1. Skoletennislektionens primære formål er, at det skal være sjovt og lærerigt. 2. Anvend lektionsplanen og lektionsskabelonen for at skabe gode Skoletennislektioner og for at sikre progression i undervisningen. 3. Tilpas øvelsernes sværhedsgrad til det alderstrin, der skal undervises på samt spillernes niveau. 4. Brug korte demonstrationer (max. 2 minutter) i stedet for lange forklaringer og lad eleverne spille spillet med og mod hinanden. 5. Skift til en anden øvelse, hvis en øvelse ikke fungerer, og inden det bliver kedeligt, men lad altid eleverne få tid til at blive fortrolige med øvelsen. 6. Giv altid positiv og konstruktiv feedback til spillerne. Eksempelvis: dit træf på bolden var godt prøv næste gang at komme lidt tidligere i stilling til slaget. 6

8 Lektionsplanlægning Lige meget hvor mange idrætstimer man har til rådighed til Skoletennis, kan det altid lade sig gøre at tilpasse konceptet til idrætstimens rammer. Nedenstående er en lektionsplan, som danner rammerne for progressionen gennem Skoletennisforløbet. På baggrund af dette, og på baggrund af trinmålene, kan du sammensætte dine Skoletennislektioner. Lektionsplanen er baseret på en standard idrætstime på 2x45 minutter, med forbenhold for tid til omklædning og bad. Hvis du har mere eller mindre tid, kan lektionerne deles op eller lægges sammen. Det vigtigste er at progressionen i lektionerne fastholdes. Hvis du vil afkorte forløbet til mindre end de 8 lektioner, anbefaler vi, at du lader lektion 7,6,5 eller 4 udgå i den rækkefølge, og i stedet fokusere på udvikling af grundslagene og pointspil. Hvis du vil forlænge forløbet, kan du dele lektionerne op eller tilføje lektioner, hvor der bliver sat fokus på at udvikle stabilitet fra baglinjen og især på at få introduceret flere pointspil. Hvis du vil afholde en enkelt Skoletennislektion eller skal fylde en vikartime, er det vigtig, at eleverne får spillet pointspil, lige meget om de har prøvet tennis før eller ej. Lektionsplan Lektion 1 Formål: Introduktion til tennis. Grundlæggende kendskab til tennis via spil. Temaer: 1. Grundslag forhånd 2. Grundslag baghånd 3. Serv (over- og/eller underhånd) a. Stabilitet i spillet fra banens baglinje (start evt. tættere på nettet) Kendskab til spillets regler: Sørg for, at eleverne kender til banens net, forskellige streger og felter Sørg for, at eleverne ved, hvornår bolden er ude og inden for banen. Hvis bolden er ude, skal modstanderen kalde bolden out højt og tydeligt, og duellen stopper. Hvis bolden rammer linjen er den inde. Sørg for, at eleverne ved, at bolden ikke må ramme jorden to gange. Bolden tabes, hvis den rammer jorden to gange. Start simpelt med at benytte 1, 2, 3 osv. som tællesystem i forbindelse med point- og kampspil. 7

9 Lektion 2 Formål: Fortsat udvikling af elevernes evne til at holde bolden i spil via spil. Temaer: 1. Indslåning/repetition/gennemgang af regler 2. Serven a. Hvor skal man serve hen? b. Hvor må modtagerens returnering lande? 3. Grundslagene og stabilitet fra banens baglinje a. De 2 slagretning cross-court og down-the-line Kendskab til spillets regler: Sørg for, at spillerne ved, at serven skal ramme i modsatte servefelt. Hvis bolden går i nettet er den fejl, og serveren har en 2. serv. En bold som rammer nettet i serven og derefter i det rigtige servefelt, giver serven en om-serv. En bold som rammer linjen er inde. Hvis serven rammer uden for servefeltet er den fejl, og eleven, der returnerer, skal klart og tydeligt kalde bolden fejl. To fejl i serven betyder en dobbeltfejl, og spilleren der returnerer, får pointet. Sørg for, at serveren er klar over reglen om fodfejl. Selvom det sjældent dømmes i kampe for begyndere og let-øvede, er det vigtigt, at spillerne kender til reglen. Sørg for, at eleverne er klar over alle de regler, I har gennemgået i forløbet. Det drejer sig specielt om de forskellige måder, hvorpå points kan vindes og tabes i tennis. Forklar eleverne, at på nuværende tidspunkt vil vi tælle 1,2,3, men senere i forløbet vil vi tælle 15, 30, 40 Lektion 3 Formål: Udvikling af grundlæggende taktiske principper via serv, spil- og vindprincipperne. Temaer: 1. Indslåning/repetition 2. Flugtninger a. Serv- og flugtspil 3. Angrebsslag og flugtninger Kendskab til spillets regler: Sørg for, at eleverne er klar over alle de regler, I har gennemgået i forløbet. Det drejer sig specielt om de forskellige måder, hvorpå points kan vindes og tabes i tennis. Forklar eleverne, at på nuværende tidspunkt vil vi tælle 1,2,3, men senere i forløbet vil vi tælle 15, 30, 40 8

10 Lektion 4 Formål: Udvikling af tekniske og taktiske evner i det offensive spil samt modtræk. Temaer: 1. Indslåning/repetition 2. Kampspil med fokus på tællesystemet 3. Socialt spil Kendskab til spillets regler: Gennemgang af Fair Play Sørg for, at eleverne er klar over alle de regler I har gennemgået i forløbet. Pointsystemet: o Hvordan tæller man point i et parti; 15, 30, 40, fordel... o Serverens point tælles før modtagerens. o Spillerne har både en 1. serv og en 2. serv. o Start med at serve i lige side og skift efter hver bold. o Partistilling i et sæt; 1-0, 1-1, 2-1, 2-2 etc. o Tiebreak introduceres senere i forløbet Lektion 5 Formål: Double samt kendskab til tællesystemerne i tennis (point, parti, sæt og match). Temaer: 1. Indslåning/repetition 2. Serv og retur i double 3. Kampspil a. Grundlæggende doubleopstilling én tilbage og én fremme b. Lær at tælle point i et parti Kendskab til spillets regler: Det er normalt for netspilleren at stå meget tæt ved nettet på dette niveau. Gør spillerne opmærksom på, at de ikke må række over nettet, når de slår til bolden, og at hvis de rører nettet med deres ketsjer eller krop før pointet er afsluttet, så mister de pointet. Lektion 6 Formål: Test af elevernes færdigheder. Temaer: 1. Indslåning/repetition 2. Test tilpasset elevernes alder og niveau. Der testes følgende: a. Sikkerhed i grundslag 9

11 b. Placering og præcision i serv c. Kendskab til regler 3. Test fortsat Kendskab til spillets regler: Forklar og demonstrér en tiebreak i single. Sørg for, at spillerne forstår, hvornår der skal serves et eller to point. Spillerne skal også vide, hvilken side de skal serve fra ved hvert point. Lektion 7 Formål: Klassens egen turnering. Temaer: 1. Single- og/eller doubleturnering Lektion 8 Formål: Kendskab til det lokale tennismiljø Temaer: 1. Besøg og introduktion i den lokale tennisklub a. Pointspil og konkurrencer Skoletennislektionen Ud fra lektionsplanens rammer kan du selv opbygge dine lektioner ved at sammensætte øvelser fra øvelseslisten eller egne øvelser. Sådan gør du Find lektionen i lektionsoversigt og gør dig klart, hvilke temaer lektionen skal inddrage. Vælg øvelser fra øvelseslisten, der passer til temaerne, og sammensæt programmet ud fra lektionsskabelonen. o Husk at prioritere pointspil samt sociale spil i hver lektion, da dette er sjovest for eleverne og mest udviklende. Det kan være en fordel at opdele eleverne i hold. Det kan også mindske trængsel på banerne og gøre det mere overskueligt. Der er flere muligheder for at inddele eleverne: o Inddel eleverne efter niveau, og planlæg øvelserne efter sværhedsgrad. o Inddel eleverne i hold, der beskæftiger sig med hver deres program. o Lav flere stationer, som eleverne skifter i mellem. o Vær opmærksom på, at nogle øvelser egner sig godt til mange elever på banen, mens andre er begrænset til 4 elever per bane. 10

12 Lektionsskabelon Lektionsdel Tid i minutter (2x45 minutter) Formål Indhold Øvelser Omklædning Opvarmning 10 Opvarmning skal gøre kroppen klar til den egentlige træning for at øge præstationen og undgå skader. Under opvarmningen er det vigtigt at starte i et roligt tempo, for derved langsomt at øge intensiteten, så kropstemperaturen, på kontrolleret vis stiger. Opvarmningen bør være fælles for alle eleverne og bør altid indeholde en almen del, og en specifik, tennisrelevant del. Den tennisspecifikke inkluderer forskellige koordinationsøvelser og forskellige øvelser med styrkende element for ben, ryg og mave som kan være en del af forskellige sjove lege og stafetter på tennisbanen. Almen del (5 min.): Løb rundt om banen (høje knæløftning, høje knæspark, sidestep, gadedrengeløb, sving med armene, reaktioner på trænerens klap, hop over hække eller træningsstiger mv.) Tennisspecifik del (5 min.): 1-2 øvelser Tema 1 10 I tema 1 trænes grundlæggende tekniske eller taktiske tennisfærdigheder, eller består af indslåning og let spil med fokus på grundlæggende færdigheder. Evt. repetition af færdigheder fra sidste lektion. Tema 1 fra lektionen i lektionsplanen. En øvelse med indledende instruktion. Gerne let spil med få regler. Instruktion (max 2 min.) 1 øvelse Pause 5 Pausen er en mulighed for få pulsen lidt ned. Eleverne skal have en mulighed for at få noget vand. - 11

13 Tema 2 10 I tema 2 trænes nye grundlæggende tekniske eller taktiske tennisfærdigheder. Tema 2 fra lektionen i lektionsplanen. En øvelse med indledende instruktion. Instruktion (max 2 min.) 1 øvelse Tema 3 20 I tema 3 spilles et spil, der inkluderer og bygger videre på de tillærte færdigheder fra tema 1 og 2. Tema 3 fra lektionen i lektionsplanen. Pointspil, konkurrencer eller leje med kort instruktion. Instruktion (max 2 min.) 1 øvelse Evaluering/ Udspænding 5 Via feedback fra eleverne kan I finde ud af, hvilke øvelser der var sjove og interessante, og hvilke øvelser som ikke fungerede. Udstrækningen har til formål at øge muligheden for en optimal idrætslig præstation på basis af teknik/koordination, hurtighed, effekt og energiforbrug. Kort samtale om træningens forløb. Slut af med at fortælle, hvad deltagerne kan forvente ved næste træning. Fokus i udstrækningen bør være på de muskelgrupper der har været mest aktive i lektionen. Udspænding: 2x½ min. læg 2x½ min. lår 2x½ min. ryg 2x½ min. bryst/biceps 2x½ min. triceps Omklædning og bad

14 Den gode vikartime Nedenstående er vores bud på indholdet til en god og aktiv vikartime, for elever som har haft, eller er i gang med, et Skoletennisforløb. Udgangspunktet er at man har 5 baner til rådighed, men det kan lade sig gøre med færre eller flere baner. Lektionsdel Tid i minutter (2x45 minutter) Øvelser Omklædning 10 - Opvarmning 10 Almen del (5 min.): Løb rundt om banen (høje knæløftning, høje knæspark, sidestep, gadedrengeløb, sving med armene, reaktioner på trænerens klap, hop over hække eller træningsstiger mv.) Tennisspecifik del (5 min.): Øvelse Pointspil 20 5 minutters instruktion 15 minutter: 1 bane - Øvelse nr baner - Øvelse nr baner - Øvelse nr Pause 5 Eleverne skifter bane i pausen. Pointspil, fortsat 30 2 x 15 minutter: 1 bane - Øvelse nr baner - Øvelse nr baner - Øvelse nr Eleverne skifter bane efter 15 minutter. Feedback / Udspænding 5 Udspænding: 2x½ min. læg 2x½ min. lår 2x½ min. ryg 2x½ min. bryst/biceps 2x½ min. triceps Omklædning og bad 20-13

15 Opsætning af banen, bolde og ketsjere Kun fantasien sætter grænser, for hvor og hvordan man kan opstille en minitennisbane (kaldet Rød bane), og vi vil herunder vise nogle eksempler på dette. Når du opsætter banen til træning, bør du opfordre eleverne til at blive opmærksomme på, hvor nemt det er opsætte baner, så de kan blive uafhængige af træneren. Røde baner er fremragende til at spille tennis i en idrætshal, legeplads, skolegård eller andre steder med fladt underlag. Rød banestørrelse Længde: 11 m (bredden af en alm. tennisbane) Bredde: 5-6 m Nethøjde: 80 cm Servefelter (valgfrit): 4 m (lang) x 2,5-3 m (bred) Doublebane: Doublesidelinje lægges 60 cm fra den røde banes singlesidelinje Løsninger til rød bane 1 rød bane på en badmintonbane BANESTØRRELSE Bane: 11,89 m x 5,6 m* Nethøjde: Sænk til 80 cm Servefelter (valgfrit): Læg en servelinje ca. 3 m fra baglinjen *Badmintonbanens bageste doubleservelinje fungerer som rød banes baglinje; badmintonbanens singlesidelinje fungerer som rød banes sidelinje. *Den røde banes sidelinjer kan være badmintonbanens doublesidelinjer i både single- og doublespil, hvis man vil gøre det nemmere for spillerne at holde spillet i gang. 14

16 6 røde baner på 1 tennisbane i fuld størrelse BANESTØRRELSE Bane 1/6 = 11 m x 5 m* Bane 2/5 = 11 m x 5,485 m** Bane 3/4 = 11 m x 5,5 m*** *Sidelinjerne er den fulde banes baglinje og 5 m fra den fulde banes baglinje i ingenmandsland **Sidelinjerne er den fulde banes baglinje og servelinjen ***Sidelinjerne er 0,9 m fra det rigtige net og den fulde banes servelinje Markering af linjerne Følgende metoder kan anvendes til at markere linjerne til en tennisbane, som kan være mere eller mindre permanente: Badmintonbane Throw-down lines Midlertidig tape Kridt Stærk tape Linjekost Vejrbestandig maling Banens eksisterende linjer benyttes (se forrige side). Gummistrimler lagt på kun til den enkelte lektion. F.eks. malertape. Let at lægge ned. Holder ikke længe og smides væk efter brug. Enkelt, men ikke passende til visse underlag. Gaffatape er halvpermanent. Holder i op til 6 måneder. Bruges på grusbaner. Holder ca. 3-4 partier hvorefter linjerne skal genopfriskes. Hvis man mener, at Skoletennis skal være en fast del af idrætsundervisningen, kan man få malet linjerne i skolegården eller lignende. 15

17 Net Nettene på røde baner skal være 80 cm høje. Sammenklappelige net kan foldes sammen, så de er nemmere at opbevare og bære. Nettene findes som regel i størrelser på enten 3 m eller 6 m, hvoraf 6-meter-net anbefales. En rigtig god løsning, hvis man spiller i en gymnastiksal eller idrætshal, er at benytte badmintonnet. Ved at sætte nettene helt ned i bunden, får man nogle rigtig gode minitennisnet. Afspærringsbånd er også et udmærket alternativ til et sammenklappeligt net. Det er meget nemt at opsætte, og kan bruges til at dække en række røde baner. Du kan binde det til stole, stolper, hegn eller endda til to sammenklappelige net. Dette er en udmærket ressource at have, og en langt billigere løsning, hvis man har brug for at opstille mange baner. Snorenet til rød bane, der er fastgjort til et helt net og en stol Stof er lagt over udspændt snor for at lave mere synlige net! 16

18 Bolde I Skoletennis benyttes Play & Stay-skumbolde. Skumbolde giver eleverne mere tid, kontrol og hopper i en passende højde, så eleverne kan serve, spille og vinde point fra første lektion. Almindelige gule bolde er for hurtige og hopper for højt til unge spillere, hvilket betyder at de ikke må bruges i Skoletennisforløbet. Hvis man har tænkt sig at køre sit Skoletennisforløb udendørs, kan det være en fordel at anskaffe røde bolde. Skumbold (Har normalt en diameter på 9 cm, men kan være op til 12 cm) Skumboldene er perfekte til nye og unge spillere, da de er bløde og hopper lavt, og de er designet til indendørsbrug. Rød bold (75 % langsommere end almindelige gule bolde) Disse Røde bolde er udviklet til udendørsbrug, hvor vind kan gøre det svært at anvende skumbolde. Desuden er de perfekte til indendørs tennisbaner. De er lidt hurtigere end skumbolde på grund af deres størrelse og opbygning. Ketsjere Et barn, der spiller med en ketsjer der er for stor og tung, kan få en dårlig oplevelse med tennis. Med en for stor ketsjer kan de have svært ved at kontrollere bolden, og kan blive skadet grundet den belastning der lægges på lemmerne som er i udvikling. Juniorketsjere indgår i pakken fra DTF, dog skal man være opmærksom på, at ketsjerne vil være for store til børn i klasse. Kontakt DTF hvis I vil lave et Skoletennisforløb for børn i klasse. Når et barn står ret op og holder ketsjeren lodret nedad, bør rammen være omkring 3 cm fra jorden. Hvis ketsjeren rammer jorden, er den for stor. Hvis du har valget mellem en større og en mindre ketsjer, bør du vælge den mindre, indtil du er sikker på, at eleven er klar til den større ketsjer. Endelig skal du sørge for, at grebsstørrelsen er lille nok til, at et barn kan holde behageligt om det. 17

19 Grundlæggende teknik Dette afsnit introducerer den grundlæggende tennisteknik, som alle børn bør lære tidligt i forløbet. Grundet de langsommere bolde er det muligt for alle børn at træne den grundlæggende teknik ved at spille med hinanden. Der findes grundlæggende 3 slags slag i minitennis. Grundslag (forhånd og baghånd), serven og flugtninger (forhånd og baghånd). Man kan holde på ketsjeren på mange måder. De fleste børn tager ketsjeren i hånden og slår med den største naturlighed til bolden. Som regel er det en forhånd, da det umiddelbart er det letteste slag for de fleste. Det greb, de holder, vil normalt være et forhåndsgreb af en eller anden slags, afhængig af den slagteknik de benytter sig af. Der er oftere problemer, når der skal slås baghånd. Benytter spilleren her et forhåndsgreb, vil det volde besvær at få baghånden til at fungere. Problemet er dog normalt ikke så stort, hvis der slås med 2 hænder. Mange børn vil måske i starten holde lidt oppe på skaftet for bedre at kunne styre bolden. Det er ikke noget problem, når blot dette bliver korrigeret i takt med, at spilleren bliver bedre. Greb Man kan finde de forskellige greb ved at markere følgende to punkter i spillerens håndflade (eksempelvis med en tusch): Pegefingerens grundled (A) Lillefingerbalden (B) 18

20 På ovenstående tegning ses endvidere bunden af en tennisketsjer, der er markeret med 8 punkter på hver af ketsjerens 8 kanter med urets retning. Disse punkter kan også markeres med en tusch på spillerens ketsjer. Når et greb eksempelvis beskrives 2-1 vil det sige, at pegefingerens grundled (A) er placeret på ketsjerkant nr. 2, mens lillefingerbalden (B) er placeret på ketsjerkant nr. 1. Pegefingerens grundled nævnes altid først. Forhåndsslaget Både Easterngreb (3-3), Semi-westerngreb (3,5-3,5), og Westerngreb (4-4) anbefales som forhåndsgreb til både piger og drenge. Man kan argumentere for, at det kunne være hensigtsmæssigt at lære spillerne et semiwesterngreb (3,5-3,5), idet dette greb synes at være en god kombination mellem to øvrige greb. Spilleren fortager et split-step med balance, der er nogenlunde timet med, at modstanderen rammer bolden. Overkrop roteres, og venstre arm støtter ketsjeren. Spilleren sænker sin hånd og ketsjer til en position under boldhøjde og accelererer ketsjeren nede fra og op mod boldkontakten. Spilleren rammer bolden med et lodret ketsjerhoved i træfzonen, og hoved og blik fastholdes ved boldkontaktpunktet. Højre skulder ender i en høj position pegende i slagretningen. Billeder: 19

21 Baghåndsslaget Det anbefales, at børn og nybegyndere lærer at slå baghånd med to hænder frem for én hånd, hvilket synes at give spillerne mere støtte igennem slaget. Det anbefales, at grebet er: nedre hånd Continental (2-1) og øvre hånd Eastern (6-6) (piger) og Semi Western (7-7) (drenge). Spilleren foretager samme split-step som i forhånden og roterer sin overkrop. Armene er fuldt tilbagetrukket, lettere bøjede og placeret mellem hofte- og skulderhøjde. Spilleren sænker hænderne og ketsjeren til en position under boldhøjde og accelererer ketsjeren nede fra og op mod boldkontakten. Spilleren rammer bolden med et lodret ketsjerhoved i træfzonen, og hoved og blik fastholdes ved boldkontaktpunktet. Højre skulder ender i en høj position. Illustrationen er af en venstrehåndsbaghånd Billeder: Serven Et Continentalgreb (2-1) anbefales som greb i serven. I begge server drejes kroppen så venstre side er mod modstanderen (højrehåndet) i udgangsstillingen. Underhåndsserv Bolden holdes foran kroppen. Ketsjeren svinges frem, og bolden slås over nettet og ind på banen i servefeltet. Serveren skal ramme bolden, inden den studser, for at serven er gyldig (Børn i klasse må gerne studse bolden, da andet kan være for svært for dem). 20

22 Overhåndsserv Spilleren har siden til nettet og den bagerste fod parallelt med nettet. Overkroppen roterer, mens spillerens arme går i modsatte retninger. Spilleren lægger bolden op til serven. Tilbagesvinget afsluttes i en trofæ-position med begge arm pegende op i luften. Spilleren sætter af fra underlaget og ketsjeren falder ned bag spillerens ryg, således ketsjerens bund peger op i luften. Venstre arm trækkes ned og ind mod kroppen. Bolden rammes i spillerens maksimale rækkevidde med ketsjeren accelererende op imod boldkontaktpunktet. Blikket fastholdes på boldkontaktpunktet. Spilleren sparker sit bagerste ben bagud. Svinget afsluttes afslappet med spillerens venstre arm fortsættende ud mod siden og bagud. Billeder: 21

23 Flugtninger Et Continentalgreb (2-1) anbefales som greb til flugtninger. En flugtning er et slag, hvor bolden rammes, før den har ramt jorden. Bolden skal træffes foran kroppen. I forhånden drejes kroppen mod højre, og ketsjeren trækkes kort tilbage i hovedhøjde. Slaget udføres nærmest som et stød frem imod bolden. Ketsjerhovedet ender fremme og let løftet. Højre arm er let strakt. I baghånden drejes kroppen mod venstre. Ellers er udførelsen den samme. For- og baghåndsgrebet kan benyttes til henholdsvis for- og baghåndsflugtninger. Billeder: 22

24 Øvelsesliste 1. Opvarmning og boldbasis 1.1 2x2 m. stort område optegnes med linjer eller kegler Parvis øvelse kast og grib (kan også udføres som spil med ketsjer). Spillerne kaster et underhåndskast til hinanden, hvor bolden skal ramme jorden én gang. Det gælder for spillerne om at flytte hinanden rundt i området og bolden skal gribes. Kan gøres sværere ved at man f.eks. ligger i håndstand. HUSK Sørg for at spillerne kender deres makkers navn og at de forsøger at flytte hinanden rundt på de 2x2 meter store område. Der skiftes makker hvert minut. Sørg for, at spillerne starter forsigtigt og gradvist sætter tempoet op x1 m. stort område optegnes med linjer eller kegler (m. ketsjer) DEMONSTRATION På et 1x1 m. område skal spillerne forsigtigt slå bolden opad mod egen hovedhøjde og ramme inden for det markerede område. Spillerne tæller, hvor mange de får og forsøger at få flest gentagelser. En duel på et 1x1 m område, hvor der er fokus på et simpelt løft med forhånden og baghånden samt bøje i knæene for at løfte bolden op. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a. Brug Continental greb og rotér i skulderen (hold fast, men afslappet på ketsjeren). b. Træf bolden ved siden af og foran kroppen og omkring hoftehøjde. c. Ketsjerfladen peger opad og bunden af ketsjeren peger mod bolden. d. Klarposition (splitstep). e. Motivér spillerne til at få bolden inden for det markerede område. FEJLRETNING Spilleren har ikke fast håndled. Spilleren taber ketsjerhovedet. Træfpunktet er for lavt, højt eller for tæt på kroppen. Spilleren slår for hårdt eller uden kontrol. 23

25 1.3 Servefelt Spillerne går sammen i par. Hvert par har deres eget servefelt. Spillerne kaster en bold op i luften og skal forsøge at flytte deres modstandere rundt ved at gøre det svært for modstanderne at nå bolden. Bolden må kastes op til hovedhøjde. RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN Sørg for at sikre langsomme bevægelser i starten og øg langsomt tempoet, som opvarmningen skrider frem. 1.4 Stafet Deltagerne deles op i et passende antal hold med ca. 4-7 spillere pr. hold. Hver deltager skal løbe rundt om banen samtidig med, at en bold ligger på ketsjeren. Bolden afleveres til den næste på holdet. Øvelsen kan varieres med følgende: Bolden hopper på ketsjeren eller studses ned i underlaget. Bolden trilles med ketsjeren. En bold ligger på ketsjeren, mens en anden trilles med foden Deltagerne deles op i et passende antal hold med ca. 4-7 spillere pr. hold. 4-5 kegler eller lignende stilles på en række ud for hvert hold. Hver deltager skal løbe slalom imellem de opstillede kegler samtidig med, at en bold ligger på ketsjeren. Øvelsen kan varieres med ovenstående øvelse Deltagerne deles op i et passende antal hold med ca spillere pr. hold. Opstilling på en lang række (med front mod ryg) med spredte ben, hvorefter den forreste med sin ketsjer triller en bold mellem benene. Den bagerste samler bolden op og lægger den på sin ketsjer og løber op foran osv Samme som ovenstående, dog skal deltagerne lægge sig på maven, når den bagerste samler bolden op, hvorefter denne skal springe over de øvrige Der opstilles forskellige forhindringer f.eks. bænke, stole mv. - som skal passeres samtidig med at ketsjer og bold bruges. 24

26 Stjerneløb Fem bolde placeres på følgende måde (se tegning): Venstre singlelinje/baglinje kryds; venstre singlelinje/servlinje kryds; servelinje/midterlinje kryds; højre singlelinje/servelinje kryds; højre singlelinje baglinje kryds. Spilleren starter ved midtermærket på baglinjen (med front til nettet og en fod på hver side af midtermærket). Én bold hentes ad gangen (mod uret) og lægges på ketsjer bag startstedet. 1.5 Basis og tilvænningsøvelser Tril bolden med kroppen Hver deltager har én bold, som trilles med forskellige legemsdele, f.eks. foden, knæet, albuen, skulderen, næsen eller øret Ketsjer og bold Hver deltager har én bold, som hopper først på den ene side af ketsjeren og efter et passende tidsrum skiftes til den anden side. Der benyttes universalgreb. Herefter kan man prøve at lade bolden hoppe skiftevis på den ene og den anden side af ketsjeren, dvs. der holdes universalgreb og skiftevis slås med kno-siden og med negle-siden. Der er mange variationsmuligheder prøv f.eks. også at ramme bolden med ketsjerens kant Boldene på jorden Læg alle boldene på gulvet med ca. 2 m mellem hver bold. Hver spiller stiller sig ved en bold. Spillerne skal løbe fra bold til bold og røre bolden med en bestemt legemsdel som er aftalt på forhånd. Når træner siger start løber alle indtil træner siger stop og spillerne rører den nærmeste bold med legemsdelen. Derefter er det en ny legemsdel. Man kan lave forskellige former for løb når der løbes. F.eks. sidestep fra bold til bold til træner siger stop. Ny måde at løbe på eller røre en bold på ned og lugt til bolden rør først med venstre albue så videre til næste og røre med højre ned og ligge på bolden sid på bolden osv. Hele tiden fra bold til bold til træner siger stop/pifter, stå stille og modtag ny opgave. Lad eventuelt børnene være med til at foreslå nye lemmer at røre med. Slut af med at tage bolden mellem benene. Hold den mens I laver forskellige løb, fangelege, stafetter og lignende Bolden mellem spillerne Stå ved sidelinjen sammen med en makker med ryg til hinanden og bolden mellem spillerne uden brug af hænder. Spillerne skal bevæge sig 25

27 ud til midten og tilbage uden at tabe bolden. Det handler om at holde bolde mellem spillerne og komme sikkert frem og tilbage. Derefter med front til hinanden og bolden på panden, hold den der og gå ud til midten og tilbage igen. Lad spillerne komme med forslag Boldstuds Hver deltager har enten 1 eller 2 bolde, som man studser i jorden samtidig eller skiftevis Ketsjer-balancering og reaktion Par-øvelse. Afstand ca. 2 meter. Ketsjeren stilles på højkant (greb-enden) på underlaget, og der byttes plads ketsjeren skal gribes inden den vælter Reaktion Par-øvelse. Opstilling med ca. en halv banelængdes afstand. Spiller A står med ryggen mod spiller B. B siger nu og kaster samtidig en bold, som A skal gribe, idet A vender rundt. Øvelsen kan udvides ved, at B enten siger forhånd eller baghånd, og A vender rundt til enten forhånds- eller baghåndssiden Kontrol og samarbejde Deltagerne placeres i en cirkel. En af deltagerne får en bold, som vedkommende ved hjælp af sin ketsjer skal give videre til sidemanden, som igen giver den videre til sin sidemand osv. Der kan sættes flere bolde i gang. Øvelsen kan ligeledes laves ved, at bolden hopper på ketsjeren i stedet for at ligge stille Reaktion Deltagerne slår bolden i underlaget samtidig med, at de sætter sig ned og rejser sig. Alternativt ligger deltagerne ned og kaster en bold op i luften og rejser sig op for at gribe bolden Krabbe fodbold 2 deltagere spiller fodbold med hinanden siddende i krabbe stillingen. Kan både udføres som samarbejdsøvelse. Alternativt skal man forsøge at flytte hinanden rundt sørg for at der er plads mellem deltagerne, så deltagerne ikke krabber ind i hinanden Kaste og gribe Par-øvelse; 2 bolde. Spillerne placeres med ca. 10 meters afstand. Spiller A studser sin bold til spiller B, som samtidig kaster sin bold højt til A. 26

28 Efter et passende antal byttes roller. Afstanden mellem spillerne kan varieres Boldkontrol Par-øvelse, Opstilling overfor hinanden med ca. en halv banelængdes afstand. Bolden hopper på ketsjeren, mens der løbes rundt om makkeren og tilbage på sin plads. Her slås bolden i en blød bue over til makkeren, som griber bolden med ketsjeren, løber rundt om makkeren, mens bolden hopper på ketsjeren osv Koordination Hver deltager laver et afmærket område på banen. Vedkommende skal hoppe ud af og ind i markering i en på forhånd aftalt rækkefølge. 1.6 Indslåning Spillerne varmer op som man gør før en kamp ved at spille til hinanden. HUSK Fremhæv stabilitet i alle slagene. Forklar hvordan man varmer op på banen før en kamp. 1.7 Double i servefelter Der spilles double i servefelterne, hvor der kastes til hinanden. De spiller efter normale regler, dog skifter serven efter hvert point. Serven sættes i gang med et overhåndskast, mens de efterfølgende kast foregår som underhåndskast. HUSK Sørg for, at spillerne starter forsigtigt ud i starten og gradvist øger tempoet i opvarmningen. Kender de deres makkers navn? Serven skal være cross-court, og spillerne skal kaste bolden inden for linjerne og forsøge at flytte modstanderne rundt på banen. 27

29 2. Grundslag, stabilitet fra baglinjen og slagretninger 2.1 Udvikle stabile grundslag Parvis spilles der over nettet på den røde bane eller i servefeltet. Baglinjen skal markeres 4 meter fra nettet. Spillerne tæller, hvor mange gange bolden går over, og forsøger at få den længste duel. DEMONSTRATION Spillerne løfter bolden højt over nettet. Demonstrér et simpelt kort sving i både forhånden og baghånden. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE FEJLRETNING a) Rotation i skulderen og sørg for, at retningen af slaget er den samme som Slaget har ikke den bestemte retning. Se punkt A, D, F den tiltænkte. Spilleren har ikke fast håndled. Se B, G. b) Fremhæv et langsomt sving frem for et hårdt og hurtigt sving. Duellen stopper, fordi der bliver slået for hårdt til bolden. Se c) Træfpunktet er foran og ved siden af kroppen samt i hoftehøjde med et lidt B, C, F åbent ketsjerhoved. Dårlig balance eller forkrampede slag. Se B, C, F d) Der skal være fokus på at løfte bolden i en høj bue. e) Bolden skal holdes inden for banens afmærkning. f) Brug evt. et Continental greb ved forhånd samt den nederste hånd ved tohånds-baghånd. 2.2 Fortsat udvikling af stabilitet i grundslagene (servefelterne) Parvis spilles der forhånd og baghåndsslag til hinanden i hele servefeltet. Spillerne tæller, hvor mange gange de kan slå bolden over, og forsøger at få den længste duel. DEMONSTRATION Simpelt sving over nettet med forhånden og baghånden. Træfpunktet foran kroppen med god balance. Vigtigt at fremhæve, at spillerne skal løfte bolden i en høj bue. Klarposition mellem slagene (splitstep). 28

30 RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Rotér i skulderen og sørg for, at retningen af slaget er den samme som den tiltænkte. b) Lad spillerne bestemme, om de vil slå med én eller to hænder i baghånden. c) Fremhæv en langsom bevægelse frem for et hårdt og hurtigt sving d) Løft bolden langsomt for at få bue på bolden. Sørg for ketsjerhovedet er lidt åbent ved træfpunktet. FEJLRETNING Slaget har ikke den tiltænkte retning. Se A, B, C, D. Svage slag med ustabilt håndled. Se C og D. Duellen stopper, fordi der bliver slået for hårdt. Se C og D. Duellen stopper, da der bliver slået for fladt eller i nettet. Se D. 2.3 Udvikle stabilitet i en baglinjeduel DEMONSTRATION Parvis; spillerne spiller til hinanden med både forhånd og baghånd fra banens baglinje. Skift makker hvert 2. minut. Spillerne tæller deres længste duel. Til øvelsen bruges der korte sving i forhånden og baghånden. Fremhæv en god klarposition mellem slagene. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Rotation i skulderen. Sørg for, at retningen har den samme som den tiltænkte. b) Lad spillerne bestemme om de vil slå med én eller to hænder i baghånden. c) Fremhæv en langsom bevægelse frem for et hårdt og hurtigt sving. d) Løft bolden langsomt for at få bue på bolden. Sørg for ketsjerhovedet er lidt åbent ved træfpunktet. FEJLRETNING Slaget har ikke den tiltænkte retning. Se A, B, C, D. Ustabilt håndled. Se C, D Duellen stopper fordi der bliver slået for hårdt. Se C, D Duellen stopper, da der bliver slået for fladt eller i nettet. Se D 2.4 Flytte modstanderen i en baglinjeduel (servefelter med en linje ned i midten, så der er to halvdele) DEMONSTATION Parvis; Den ene spiller slår alle slag cross-court, og den anden spiller slår ned af linjen. Byt roller hvert minut og byt makker hvert 4. minut. Vis øvelsen med fokus på retningen af svinget i slaget. Ketsjerhovedet skal pege den vej bolden er tiltænkt under slaget. Forklar hvorfor det er vigtigt at flytte modstanderen i tennis. 29

31 RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Rotér i kroppen så svinget er i retningen af hvor slaget er tiltænkt. b) Sørg for, at slaget kommer fra skulderen og ikke fra håndleddet. c) Tidlig forberedelse af slaget så bolden rammes foran kroppen. d) Sving nede fra og op, og løft bolden i en bue over nettet. FEJLRETNING Slaget mangler den tiltænkte retning. Se A, C Bolden slås i nettet eller er for kort. Se B, D Bolden rammes for sent, når den slås ned af linjen. Se C 2.5 Udvikle stabilitet i en baglinjeduel Parvis; Spillerne spiller på en halv orange bane. Skift makker hvert 3. minut. Spillerne tæller deres længste duel. DEMONSTRATION I forhold til rød bane kræver orange bane: Et lidt længere sving i slagene Tidligere rotation i skuldrene. Højere bue over nettet. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Tidligere og længere tilbagesving for at få mere dybde på slaget. b) Sving fra skulderen. c) Sving nede fra og op FEJLRETNING Slaget mangler dybde. Se A, B Ustabilt håndled. Se A, B Duellen stopper, fordi der bliver slået for fladt eller i nettet. Se C 2.6 Flytte modstanderen i en baglinjeduel Parvis; Spillerne inddeler deres banehalvdel med en linje ned gennem midten. Den ene spiller slår crosscourt, mens den anden slår ned af linjen. Byt roller efter 2 minutter. Tæl den længste duel. Husk der kan markeres to orange baner på én alm. tennisbane. Alternativt kan den ene spiller f.eks. stå i sin forhåndsside og slå skiftevis cross-court og down-the-line, 30

32 mens den anden spiller hele tiden skal returnere bold til forhåndssiden. DEMONSTRATION Øvelsen har fokus på: Forblive stabil i sit spil mens modstanderen flyttes rundt på banen. Høj margen over nettet. Ketsjeren peger den vej, spilleren ønsker retningen på bolden. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Rotation i kroppen, så svinget er i den retning bolden tiltænkes. b) Sørg for, at slaget kommer fra skulderen og ikke håndleddet. c) Tidlig forberedelse så bolden rammes foran kroppen. d) Sving nede fra og op så bolden kommer i en bue over nettet. e) e) Fremhæv klarpositionen, og fokus på en god og afslappet rytme i bevægelserne, når slaget skal slås. FEJLRETNING Slaget mangler retning. Se A, C. Slaget mangler højde og dybde. Se B, C, D. Duellen stopper, da der bliver slået for fladt eller i nettet. Se C, D. Spilleren fremskynder et slag. Se C, E. 2.7 Cross-court Spillerne går sammen parvis. Spillerne spiller cross-court og skal fokusere på stabilitet. Tæl den længste duel og skift ofte modstandere. DEMONSTRATION Vis øvelsen og mind spillerne om at bruge et simpelt roligt sving til at løfte bolden i en bue over nettet, og holde ketsjerhovedet i den retning hvor de gerne vil slå bolden hen. RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN Prøv ikke at give så meget instruktion bare lad spillerne varme deres slag op. 31

33 3. Serv og returnering 3.1 Udvikle serv og returnering DEMONSTRATION Parvis server den ene spiller overhåndsserv, og den anden spiller returnerer. Der byttes roller efter 4 server. Simpel overhåndsserv over nettet i modsatte servefelt. Fokus på: Continental greb. Simpel kastebevægelse. Position bag baglinjen. Spillerne har to server. Simpel returnering af serven over nettet i servefeltet. Fokus på at starte fra klarpositionen og være klar til at slå både forhånd og baghånd. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE SERV a) Fokus på et lige boldoplæg og træfpunktet over hovedet. b) Spillerne skal være i balance i serven. c) Albuen og håndleddet er ekstenderet. Sørg for et langsomt og kontrolleret boldoplæg. d) Fokus på en langsom servebevægelse. FEJLRETNING SERV Spilleren har ikke den nødvendige balance i serven. Se A, B. Spilleren har svært ved at udføre et lige boldoplæg. Se A, B. Spilleren slår for hårdt. Se D. RETURNERING e) Rotation af skulder til den side bolden kommer. Sørg for at retningen af bevægelsen er den ønskede. f) Fokus på langsom glidende bevægelse fra skulderen. g) Løft bolden for at få bue på slaget. Sørg for ketsjerhovedet er lidt åbent ved boldkontakt. RETURNERING Slaget mangler retning. Se E, F, G. Ustabilt håndled. Se F. Fejl i slaget fordi der bliver slået for hårdt. Se F, G. Fejl i slaget fordi der bliver slået for fladt eller i nettet. Se G. 32

34 3.2 Udvikle en stabil serv, returnering og kunne spille dueller Gentag den tidligere øvelse, men tilføj et tredje slag (spilleren som server slår et grundslag efter returneringen). DEMONSTRATION Vigtig med en god klarposition (splitstep) for serveren før tredjeslaget slås. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE FEJLRETNING Se råd & vejledning til trænerne for tidligere øvelse samt Se typiske observationer for tidligere øvelser samt a) Sørg for tidlig forberedelse til slaget for begge spillere. Duellen stopper efter returneringen. Se A. b) Serv underhåndsserv eller lav overhåndskast på 2. serven. Duellen stopper efter serven. Se B. 3.3 Udvikle stabilitet med serv og returnering DEMONSTRATION Parvis; Den ene spiller server overhåndsserv (de har to server), og den anden spiller returnerer. Tæl, hvor mange server og returneringer der bliver slået ind på banen. Byt roller efter 3 minutter. Øvelsen har fokus på: Grundlæggende overarms- bevægelse Timing af begge arme i bevægelsen og kroppen i serven. Klarposition ved returneringen. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE SERV a) Sørg for spilleren er i balance. b) Brug langsom bevægelse og et lige boldoplæg i serven. c) Boldoplægget er lige og lidt foran kroppen. d) Fokus på stabilitet i højere grad end fart. RETURNERING e) Rotation til den side slaget skal slås. Sørg for, at retningen for slaget er som tiltænkt. f) Fremhæv langsomt sving fra skulderen frem for hurtigt og hårdt sving. g) Løft bolden langsomt for at få bue på boldens bane. Sørg for ketsjerhovedet er lidt åbent ved træfpunktet. FEJLRETNING SERV Spilleren mangler balance. Se A. Boldoplægget er ikke lige eller mangler kontrol. Se B, C. Spilleren slår for hårdt. Se D. RETURNERING Slaget mangler retning. Se E. Ustabilt håndled. Se E, F. Fejl i slaget, da der bliver slået for fladt eller i nettet. Se G. 33

35 4. Flugtninger 4.1 Introducer en grundlæggende flugtning DEMONSTRATION Spillerne går sammen parvis, en spiller ved nettet flugter. Den anden spiller placeres ved servelinjen uden en ketsjer og er boldfodrer. Boldfodrer kaster bolden, og begge spillere prøver at samarbejde og tælle den længste duel. Skift rolle efter 1 minut. Skift par efter 5 minutter. Øvelsen: Forhånd og baghånd skulder høj flugtning. Simpel blokering i slaget/flugtningen. God klarposition og splitstep med ketsjeren foran kroppen. Continental greb. RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN a) Brug en blokering. b) Continental greb sikrer, at det er nemt at flugte forhånd og baghånd; brug forskellige sider af ketsjeren til henholdsvis forhånd og baghåndsflugtning. c) God klarposition og prøv at træde frem i mod bolden. FEJLRETNING Spilleren svinger for meget i flugtningen. Spilleren bruger forkert greb. Spiller mangler opmærksomhed ved nettet eller bevæger sig dårligt/langsomt. Se (c). 4.2 Introducer en grundlæggende flugtning DEMONSTRATION En spiller ved net og en spiller på servelinjen. Fokus på at opnå en stabil grundslag til-flugtning duel. Øvelsen inkluderer: Grundlæggende flugtning (som tidligere). Aktiv klarposition af boldfodrer og at gå tilbage til udgangsstilling bag serve linjen. RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN Som tidligere øvelser og boldfodreren går tilbage til udgangsstilling bag baglinjen efter hvert slag og prøver at slå bolden til flugteren, omkring skulderhøje med et roligt sving. FEJLRETNING Som tidligere øvelser. 34

36 4.3 Udvikle stabilitet med flugtningen DEMONSTRATION Gentag den forrige øvelse, start på en orange bane og gå videre til en grøn bane med en grøn bold. Øvelsen inkluderer: Grundlæggende flugtning (som tidligere) Forklar, at en lavere flugtning, kræver at spillerne bøjer ned i knæene og bruger et mere åbent ketsjerhoved. RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN a) Træfpunktet for grundslaget skal være foran kroppen og med et lidt længere sving. b) Brug en højere margen til at løfte bolden i bue over nettet (spilleren på baglinjen). c) Flugteren skal ikke være for tæt på nettet, men træde et skridt frem for at møde bolden. d) Flugteren skal fokusere på blot at blokere bolden. FEJLRETNING Boldfodreren har problemer med at kontrollere bolden på en større bane. Se (a) og (b). For store ketsjersving ved flugtninger samt trækker ketsjeren for langt tilbage. Se (c) og (d). 35

37 4.4 Bryd ind ved nettet med flugtningen DEMONSTRATION Spillere i grupper af 4 i en doubleformation af en fremme/en tilbage. Spillerne ved baglinjen slår konsekvent slag cross-court, og flugteren prøver at bryde ind ved nettet med sine flugtninger, mens de opretholder en god banedækning ved nettet. Byt roller efter hver 3. duel, hvor alle 4 spillere roterer rundt om banen med uret, således at alle spillere står i de forskellige positioner. Fremhæv over for spillerne: - Baglinje spillerne prøver at undgå spilleren ved nettet. - God klarposition. - Flugterne skal huske at dække deres banehalvdel (skal ikke løbe på tværs af banen og give plads ned af linjen) RÅD OG VEJLEDNING TIL TRÆNEREN a) Fremhæv, at flugteren skal huske at dække deres del af nettet. b) Motiver netspillerne til nøje at observere deres modstandere og bolden under spillet og bevæge sig ved nettet med selvtillid. c) Brug en klarposition med ketsjeren foran kroppen. d) Motiver spilleren til at blive tæt på nettet under spil. Sæt eventuelt en markering på banen som hjælp. FEJLRETNING Flugteren bevæger sig på tværs af banen og prøver at bryde ind på hver bold. Se (a). Flugteren er bange for at bevæge sig på tværs af banen og bryde ind. Se (b). Flugteren mis-timer flugtningen. Se (c). Flugteren går baglæns mod baglinjen under duellen. Se (d). 36

38 5. Double 5.1 Grundlæggende introduktion til double DEMONSTRATION I grupper på 4 spilles der double i servefeltet. Alle spillerne starter med at slå grundslag, men må gerne komme frem til nettet. Fokus på stabilitet i spillet. Fokus på; Vigtigheden af kommunikation og dække din del af banen. Hvordan der skal spilles ved nettet og ved baglinjen. Slå i de tomme områder på modstanderens halvdel. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE a) Fokus på touch og slå med vinkler. b) Brug kommunikation og samarbejde. Fx at råbe jeg har, dække midten af banen, high-five efter point. c) Få spillerne til at gå til nettet og flugte, hvis de føler sig sikre i det. FEJLRETNING Spillerne slår for hårdt. Se A. Spillerne spiller som individualister, og går ind på makkerens område. Se B. Spillerne bliver tilbage ved baglinjen hele tiden. Se C. 5.2 Spil double Hele gruppen af spillere observerer, mens træneren sammen med 4 spillere demonstrerer en doublekamp. Der spilles afgørende bold ved á 40. DEMONSTRATION Start med at serve fra lige side og skift derefter side efter hvert point. Spillerne, der modtager bolden holder hver deres side, hvorimod serveren og makkeren skifter side efter hvert point. Én fremme og én tilbage formation. Forklar, at serven skifter efter hvert parti, og at spillerne også skiftes til at serve hele tiden. 37

39 5.3 Introducere serv og returnering i double DEMONSTRATTION I grupper på 4; Den ene spiller server cross-court i lige side. Én returnerer og de andre to spillere er ved nettet. Den der returnerer, forsøger at slå forbi netspilleren. Efter 5 server skifter alle positioner med uret, indtil alle spillere har haft alle positioner. Øvelsen har fokus på: Den der returnerer, forsøger at slå væk fra netspilleren. Én fremme og den anden tilbage formationen. RÅD & VEJLEDNING TIL TRÆNERNE SERV a) Brug en grundlægende servebevægelse. b) Boldoplægget er lige og lidt foran kroppen. c) Sørg for, at den der returnerer, er bag servelinjen i en god klarposition. RETURNERING d) Rotation i skulderen. Sørg for at retningen på slaget er den tiltænkte. e) Løft bolden langsomt for at få bue på boldens bane. Sørg for ketsjerhovedet er lidt åbent ved træfpunktet. f) For sent træf betyder, at spilleren har svært ved at slå returneringen cross-court. FEJLRETNING SERV Serveren kan ikke finde stabilitet i serven. Se A, B RETURNERING Modtageren af serven har svært ved at slå cross-court. Se D, E, F. 5.4 Udvikle stabilitet i en double duel DEMONSTRATION Forsøg at samarbejde om at få en duel. Forsøg stadigvæk at undgå at slå til netspilleren på den anden side af nettet. Skift positioner efter 3 dueller, og sørg for, at alle spillere får prøvet alle positioner. I øvelsen er der fokus på: I returneringen skal netspilleren undgås slå cross-court. God klarposition. Hvordan kan netspilleren bryde ind i duellen. 38