Forebyg sneskader på haller og store tage
|
|
- Monika Clemmensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyg sneskader på haller og store tage 1
2 Indhold Pjecen er udarbejdet af Træinformation for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udgiver Erhvervs- & Byggestyrelsen 2011 Design Bysted A/S Indledning 5 Sådan vurderes risikoen for sneskader 6 Sikkerhedsvurdering 7 Almindelige bygninger 7 Bygninger som altid bør undersøges 8 Risiko for sneophobning 9 11 risikoeksempler 9 Sidebygninger 10 Parallelt liggende bygninger 12 Vinkelformede bygninger 13 Store tagflader 14 Træer og bevoksninger 15 Typiske konstruktive mangler 16 Høje limtræsbjælker 16 Samlinger i limtræsbjælker 16 Dobbelt-T betonelementer 17 Store gitterspær 17 Stålrammer 17 Ingeniørvurdering 18 Baggrund for sneophobning 18 Normregler for sneophobning 19 Konstruktive forhold 22 Sekundære konstruktioner 23 Nærmere undersøgelser 24 Bæreevne for snelast 24 Snelastens størrelse 25 Forstærkning og beredskab 26 Beredskabsplan 26 Litteratur 28 Foto Polfoto 2 3
3 Indledning Formålet med denne vejledning er, at orientere ejere af haller og tilsvarende store bygninger samt rådgivere om, hvornår en bygning bør undersøges for kollapsrisiko i tilfælde af snebelastning, og hvordan det kan ske. Baggrunden for vejledningen er de mange alvorlige tagkollaps, der fandt sted som følge af de seneste vintres store snefald. De har vist nødvendigheden af at undersøge eksisterende bygninger for at undgå yderligere kollaps. Nogle vurderinger vil den enkelte bygningsejer selv kunne foretage, mens andre bedst kan udføres af en erfaren ingeniør. Derfor er vejledningen tilrettelagt, så bygningsejeren i de første afsnit kan finde råd og vejledning til de enkle og indledende undersøgelser. Sidst i vejledningen er der råd og vejledning til ingeniører til brug ved mere dybdegående undersøgelser, hvor de er nødvendige. Afslutningsvis informerer pjecen om, hvorledes risikoen for kollaps kan reduceres ved hjælp af forstærkninger eller ved udarbejdelse af beredskabsplaner. 4 5
4 Sådan vurderes risikoen for sneskader Sikkerhedsvurdering Skader forårsaget af store snemængder hjælp. Ingeniøren vil ud fra afsnittet Almindelige bygninger For disse bygninger kan bygningsejeren på bygninger kan forebygges ved en Ingeniørvurdering side 18 kunne vurdere, Haller og større bygninger, der er udført ofte selv vurdere, om der er behov for tidlig indsats baseret på en vurdering af om der er behov for at gennemføre en efter kendte og sædvanlige principper yderligere undersøgelser ud fra risiko risikoen i ét eller flere trin efter behov: nærmere undersøgelse af sikkerheden. med begrænset spændvidde, vil det kun eksemplerne i afsnittene Risiko for være nødvendigt at undersøge nærmere, sneophobning og Typiske konstruktive 1. Vurderinger, som bygningsejeren selv kan foretage 3. Nærmere undersøgelser Peger de indledende vurderinger på hvis der er risiko for større lokale sneophobninger. mangler side 9 og side 16. Almindelige haller og større bygninger, behovet for en egentlige bygningsunder Se også pjecen Er din bygning snesikker? der er udført efter kendte og sædvanlige søgelse, bør den foretages af en erfaren Det gælder enkle lager- og sportshaller [1], der behandler bygninger med store principper, kan vurderes ud fra vejlednin ingeniør. Vejledning til gennemførelse af med rektangulær grundplan, der er træspær og stålrammehaller. gen i afsnittet Sikkerhedsvurdering side en sådan undersøgelse findes i afsnittet udført med limtræsbuer eller stålrammer 7. Er der anledning til tvivl, anbefales det, Nærmere undersøgelser side 24. og forsynet med pap- eller pladetage. at lade en erfaren ingeniør foretage den Eller det kan være betonelementbyggeri indledende vurdering. 4. Forstærkning og beredskabsplaner Viser den nærmere undersøgelse, at med tagelementer af træ eller stål. 2. Indledende ingenørvurdering Er der tvivl om bygningens sikkerhed sikkerheden er utilstrækkelig, skal bygningen enten forstærkes, eller der overfor sneophobning, eller er det svært skal udarbejdes en beredskabsplan, se at vurdere forholdene, skal der tages afsnittet Forstærkning og beredskab kontakt til en erfaren ingeniør for at få side 26. Eksempler på enkle haller. 6 7
5 Risiko for sneophobning Bygninger som altid bør undersøges Det anbefales, at følgende typer af store bygninger altid bliver undersøgt af en erfaren ingeniør: A. Haller og lignende bygninger med særligt store spænd, dvs. over ca. 30 meter, hvor der kan opholde sig mange mennesker, eksempelvis sportshaller og udstillingsbygninger. B. Bygninger med store frie spænd, dvs over ca. 20 meter, med usædvanlig udformning som for eksempel dobbeltkrumme tage, en kompliceret grundplan eller spring i tagfladen. Det kan eksempelvis være haller og indkøbscentre sammensat af forskellige bygningskroppe. C. Bygninger med store frie spænd, der anvender konstruktioner nævnt i Typiske konstruktive mangler side 16. D. Bygninger, hvor vedligeholdelsen af tag og bærende konstruktioner har været mangelfuld. Eksempler på bygninger med usædvanlig udformning. Ophobning af sne på bygninger sker normalt ved at sneen: Lægger sig, hvor der er læ Glider ned fra højere liggende tagflader. Større ophobninger på grund af snefygning opstår under snestorme, og fortrinsvist når vinden blæser fra østlige retninger. Sneen lægger sig, hvor der er læ, og typisk på tagflader, der ligger på den vestlige side af en højere bygning eller af tagryggen. Nedglidning af sne kan ske i alle retninger. 11 risikoeksempler Bygningens udformning og beliggenhed har stor indflydelse på omfanget af sneophobning i forbindelse med snestorme. Af de efterfølgende 11 eksempler fremgår det, hvor de særligt udsatte områder for ophobning af kritiske snemængder skal findes på forskellige bygninger. I mange tilfælde er der taget højde for den ekstra snebelastning i de gældende normer for beregning af bygninger. Men normerne dækker ikke alle de tilfælde af sneophobning, som kan forekomme. Ombygninger og tilbygninger giver altid større risiko for, at reglerne ikke er fulgt. Yderligere information, som især ingeniører kan bruge til vurderingen, findes i afsnittet Normregler for sneophobning side
6 Sidebygninger Erfaringerne viser, at der i mange tilfælde Belastning fra den ophobede sne vil på En højdeforskel på blot 20 cm kan give Sidebygninger til højere bygninger er ofte ikke er taget højde for denne ekstra virke både sidebygningen og det nederste betydelig sneophobning. Er den lavere udsat for sneskader. Det gælder især lave belastning, selv om beregningsnormerne stykke af hovedbygningens tag. Det er bygning mod vest samtidig den ældste, sidebygninger, beliggende på vestsiden af foreskriver det. der normalt ikke dimensioneret for. vil den sjældent være forstærket, så den en højere bygning. I snestorme vil sneen kan bære den ekstra belastning fra lægge sig på sidebygningen, hvor der er På bygninger, hvor taghældningen er Forlænges en bygning, og er der højde ophobningen. læ, se eksempel 1. mindre på den nederste del af taget, kan forskel eller blot en kant mellem tagene der ophobe sig sne, fordi der er læ for på de to bygninger, vil der være risiko for Vind Sidebygninger kan også blive belastet af vinden og på grund af nedglidende sne, ophobning af sne på taget af den laveste nedglidende sne fra højere beliggende se eksempel 3. bygning, især hvis den ligger mod vest, tagflader, se eksempel 2. se eksempel 4. Vind Vind Eksempel 4 Tagflader på lavere bygninger, der ligger på vestsiden af en højere bygning, skal være dimensioneret for Eksempel 2 Sidebygning langs facaden ekstra sneophobning i forbindelse med af en højere bygning, hvor der er højde snefygning. Eksempel 1 Sidebygning ved gavlen forskel mellem tagene. Sidebygningens af en højere bygning. Sidebygningens tag skal være dimensioneret for sneop Eksempel 3 Når taghældningen ændres tag skal være dimensioneret for sneop hobning, fordi den høje bygning kan give uden at der er særlig højdeforskel mellem hobning, fordi den ligger i læ af den læ ved snefygning, og fordi der kan glide tagene, er der risiko for ophobning af høje bygning. sne ned på tilbygningens tag. sne på begge dele af taget
7 Parallelt liggende bygninger foretaget tilbygninger, vil taget på den Vinkelformede bygninger Sneaflejringen kan ske på begge sider af Mellem parallelt liggende bygninger med ældste bygning ikke nødvendigvis være Læ omkring skotrender på vinkelfor sidebygningen, men risikoen er størst, sammenbyggede tage, f.eks. saddeltage blevet forstærket til at klare den ekstra mede bygninger giver ofte anledning til når der øst for sidebygningen er en lang og de såkaldte shedtage, se eksempel 5, snebelastning. snedriver i skotrenden, som ophobes over snebelagt tagflade, hvor sneen kan vil der ofte være læ for vinden. Her vil der længere tid, fordi sneen ikke altid bliver hvirvles op og fyge hen omkring sidebyg uanset vindretningen være risiko for Ligger to bygninger parallelt med lille blæst væk, se eksempel 7. ningen. både sneophobning og nedglidende sne fra tagfladerne. indbyrdes afstand, vil der ofte være læ mellem tagryggene på bygningerne, så På mindre bygninger giver det erfarings Vind sneen kan ophobes på tagfladerne, se mæssigt ikke anledning til skader. Men Er bygningerne opført på samme tids eksempel 6. Det er der sjældent taget på store bygninger, se eksempel 8, er punkt, vil der normalt være taget højde højde for ved beregningen af tagene. der risiko for skader. Der har ikke været for sneophobningen. Er der derimod specifikke beregningsregler for belastningen. Vind Vind Eksempel 8 elformede bygninger med lang tagflade mod øst er mere udsat for sneophobning omkring sidebygningen end almindelige vinkelbygninger. Eksempel 5 Sneophobning på shedtage og andre sammenbyggede tage kan forekomme både på grund af læ og som følge af nedskridende sne fra tagfladerne uanset vindretning. Eksempel 6 Mellem to tætliggende bygninger vil der ofte være læ på tagfladerne mod nabobygningen, og dermed risiko for sneophobning ved snefygning. Det kan ske for alle vindretninger. Eksempel 7 Sne ophober sig ofte omkring skotrender fordi der er læ ved snefygning
8 Store tagflader Snebelastningen på store tagflader bliver ofte større end på mindre tagflader, fordi sneen ikke bliver blæst væk i samme omfang som fra små tage. Ved lave bygninger med saddeltag eller buet tag kan sneen også blæse op fra det omgivende terræn og lægge sig på læsiden af taget. Ved høje bygninger, over m, er risikoen for sneophobning lille, når der ikke er højere tage i nærheden. Risikoen for ophobning på lave bygninger øges af høje kanter omkring flade tage, brandkamme, skorstene, ventilationsanlæg, solfangere, ovenlys, elevatortårne og lignende. Ved at give læ kan disse kanter og installationer på taget være årsag til betydelige lokale drivedannelser af sne, som der sjældent er taget højde for ved projekteringen, se eksempel 9 og 10. Sneen vil ofte ligge ujævnt på tagfladen Vind Træer og bevoksninger på grund af installationer på taget. Det På bygninger, der ligger op til en skov, et kan medføre store belastninger på læbælte eller en tilsvarende stor bevoksenkelte spær eller åse, eller medføre en ning, vil der kunne ophobes sne på den vridningspåvirkning, som tagkonstruktio tagflade, som vender mod beplantningnen ikke er dimensioneret for. Vind en, se eksempel 11. Det skyldes, at bygningen primært påvirkes af vind fra én retning, så sneen ikke bliver blæst ned ved andre vindpåvirkninger. Eksempel 10 På store tagflader, hvor solfangere eller rytterlys giver læ, vil sneen ofte ophobes, så tagkonstruktionen belastes ekstra. Vind Eksempel 9 På store tagflader bliver sneen ofte liggende uden at blive blæst ned og ofte så ujævnt, at det belaster tagkonstruktionen ekstra, især når installationer som ventilationsaftræk giver læ for sneen. Eksempel 11 Sneophobning forårsaget af bevoksning omkring bygninger
9 Typiske konstruktive mangler Erfaringsmæssigt er det nogle få typiske Samlinger i limtræsbjælker fejl i projektering og udførelse, der Ved samlinger i limtræ med indslidsede væsentligt øger risikoen for kollaps under stålplader eller laskeplader, se eksempel snelast, se eksempler herunder. 13, svækkes bæreevnen af træet af slidser og boltehuller. Høje limtræsbjælker Ved tage, båret af høje limtræsbjælker, er Brudrisiko Brudrisiko der set kollaps, som skyldtes utilstrækkelig kontrol af bæreevnen for forskydning ved understøtninger, se eksempel 12. Eksempel 13 Svigt ved samlinger kan skyldes manglende kontrol af, om tværsnittet har tilstrækkelig styrke, hvor det er svækket af boltehuller, slidser for stålplader og andre tildannelser. Eksempel 12 Flækning ved understøtninger sker især ved høje bjælker, hvor der er udskæring i bjælkeenden og ved bjælker med hældning, der er skåret vandret af. Dobbelt-T betonelementer Flade tage udført med dobbelt T-betonelementer med mellemliggende lette elementer er særligt følsomme for ujævn snelast. Ofte er de ikke dimensioneret for ujævn snelast. Store gitterspær Store, tætstående gitterspær på f.eks. stalde er ofte utilstrækkeligt tværafstivet. Læs mere herom i pjecen Er din bygning snesikker? [1]. Stålrammer I haller, bygget med stålrammer, er rammerne ofte utilstrækkeligt fastholdt mod kipning, ligesom der kan mangle kropplader i f.eks. rammehjørner. Læs mere herom i pjecen Er din bygning snesikker? [1]. Eksempel 14 Ujævn snelast på tag med dobbelt T betonmelementer og mellemliggende lette elementer giver vridningspåvirkning af betonelementerne
10 Ingeniørvurdering Ved en ingeniørmæssig vurdering af, om en bygning skal undersøges nærmere, bør følgende forhold inddrages: 1. Giver bygningen eller beliggenheden anledning til risiko for sneophobning på dele af taget? Dette kan vurderes ved hjælp af Risiko for sneophobing, side 9 (eksempel 1 til 11) og Baggrund for sneophobning, side Tager normreglerne på opførelsestidspunktet i tilstrækkelig grad hensyn til sneophobning? Normreglerne er kort resumeret i Normregler for sneophobning, side Indeholder bygningen konstruktioner, der erfaringsmæssigt ofte er projekteret eller udført forkert? Eksempler er vist i Typiske konstruktive mangler, side 16 (eksempel 12-14). og Konstruktive forhold, side Er bygningens primære konstruktioner ændret, eller er de manglefuldt vedligeholdt? 5. Svarer den statiske virkemåde til den forudsatte? Uheldigt udformede sekundære konstruktioner kan medføre risici, se Sekundære konstruktioner, side 23. Vurderingen skal klarlægge, hvilke Kraftig vind fra skiftende retninger under Indtil 1988 var normreglerne for sne konstruktionsdele det eventuelt er en snestorm kan omvendt betyde, at meget kortfattede. For alt andet end nødvendigt at undersøge nærmere. ophobet sne blæser ned igen, når vind saddeltage var det i høj grad op til den retningen skifter. projekterende at skønne, hvilken snelast Baggrund for sneophobning der skulle dimensioneres for. Sneophob- De senere års erfaringer viser, at sneskader Normregler for sneophobning ning er stort set kun knyttet til omfordeoptræder i forbindelse med snefygning, I det følgende gennemgås, hvilke ling ved nedglidning. Vindens indflydelse der forårsager sneophobning på de normregler der er relevante i forhold til tages der først hensyn til fra områder af tage, hvor der er læ. de 11 snelasteksempler, som er vist på Betydende snefygning optræder kun i side Samtidig belyser gennemgan- Læ fra højere bygning, eksempel 1: forbindelse med snestorme, hvor vinden gen hvilke bygningsorienteringer der er Lævirkning omtales ikke før 1988, hvor kommer fra østlige retninger. kritiske, om reglerne kan forventes at der gives konkrete regler. Erfaringsmæs- Klimaændringer medfører, at både være fulgt, og om reglerne kan antages sig er den lave bygning ofte ikke dimenhav- og lufttemperaturen kan være at dække for tilfældet i hvert eksempel. sioneret for sneophobning, heller ikke højere under en snestorm end tidligere. Udviklingen i normreglerne er beskrevet hvis den er opført efter Det er Det betyder, at vinden kan opsamle mere i Danske normregler for snelast [3]. Notatet kritisk, hvis den ligger på den vestlige fugt, og både mængden af nedbør og gengiver også normteksterne fra 1916 til side af en højere bygning. sneens densitet bliver derved forøget. og med Mængden af sne på tage afhænger Nedglidning fra et højere tag, eksempel 2: kun i nogen grad af den snemængde, De væsentligste normændringer er sket i: Nedglidning nævnes første gang i der er faldet, mens vindforholdene under 1916 (Normer for husbygningskon- Konkrete regler kommer i 1988, hvor en snestorm er meget afgørende for, om struktioner, 1. udgave) lastbidrag fra lævirkning og nedglidning der er risiko for stor ophobning (DS 410, 1. udgave) skal adderes. I 1998 blev nedglidningsbi- Stabil vind fra samme retning i lang 1977 (DS 410, 2. udgave) draget øget betydeligt for taghældninger tid kan føre til store ophobninger, hvor 1988 (tillæg til DS 410, 3. udgave, 1982) fra 15 til godt 30, men reduceret der er læ, selvom terrænværdien ikke i 1998 (DS 410, 4. udgave) betydeligt for større hældninger. sig selv er særlig høj. Risikoen er størst 2009 (Eurocode 1, del 1-3). Risikoen for nedglidning afhænger ved lave bygninger. ikke af vindretningen, men den er størst ved sydvendte tagflader
11 Ændring af taghældning uden spring, eksempel 3: Sneophobning kan både skyldes lævirkning og nedglidning. I 1977 angives, at formfaktorerne kun gælder ved fald mod fri kant. Den projekterende kan have taget hensyn til den ekstra last, som ændret taghældning medfører, ved at betragte tilfældet som en snesæk. Det er dog næppe sædvanligt. Fra 1988 angives, at formfaktoren uanset taghældningen skal sættes til 0,8, hvis nedglidning er hindret af snefangere eller opbygninger. Reglerne for nedglidning fra et højere tag vil også give en ekstra last på den flade del af taget (lævirkning bidrager kun, når der er en højdeforskel). Men det kan ikke forventes, at den projekterende har brugt reglerne for dette tilfælde. Tilfældet med ændring af taghældningen er først behandlet konkret fra Ændret taghældning er formentlig kun kritisk, hvis både nedglidning og lævirkning bidrager til ophobningen, altså når den lave bygning ligger på vestsiden af den højere. Spring i taghøjde, eksempel 4: Tætliggende bygninger, eksempel 6: gende lægivere f.eks. solfangere. Står Springet kan ses som en lokal lægiver, Når den ene bygning er lavere end den solfangere på rækker, kan lasten måske der behandles konkret fra Det anden, gælder reglerne for lævirkning i blive overvurderet. svarer meget til tilfældet i eksempel 1. normerne fra 1988 og fremefter. Men På tage uden lægivere vil sneen ofte Ophobning på den lave bygning vil lævirkningen mellem to ensartede blæse ned på begge sider af taget, men primært forekomme, hvis den ligger vest bygninger behandles ikke. på lave bygninger kan der også ligge for den højere, men der kan også mere sne end svarende til formfaktoren ophobes sne foran en lægiver, når taget Vinkelformede bygninger, eksempel 7 0,8, dog kun på læsiden. er stort. Når springet skyldes, at en og 8: bygning er blevet forlænget, vil den Indtil 1988 blev området omkring Bevoksninger, eksempel 11: laveste bygning ofte være den ældste, skotrenden ofte betragtet som en Træer bremser vinden, så sneen lejres på som næppe er blevet forstærket. snesæk. Efter 1988 kan det ikke forven vindsiden af bevoksninger. tes, at der er taget hensyn til ophobning, Shedtage, eksempel 5: da tilfældet ikke omtales. Saddeltage: Før 1959 var lasten på tage Sneophobning har været behandlet siden Der er ikke erfaring for, at den med hældning 20 til 30 fastsat ret lavt. 1945, så det kan forventes, at der er manglende hensyntagen har ført til Fra 1959 til 1988 er lasten omtrent som dimensioneret for sneophobning ved skader på almindelige bygninger. efter Eurocode. Fra 1988 og indtil egentlige shedtage. Ved parallelle For lange og brede bygninger kan sne Eurocode trådte i kraft har lasten været bygninger med sammenbyggede aflejres på begge sider af sidebygningen, usymmetrisk, men bunden. I 1988 blev sadeltage kan det være undladt, især hvis når vinden blæser sne fra en lang den tidligere last blot omfordelt. I 1998 bygningerne ikke er opført samtidigt. tagflade sammen, og sidebygningen blev den samlede last øget. Sne vil kunne ophobes for alle virker som lægiver. orienteringer af bygningerne i forhold til Pulttage: Lasten på pulttage med vindretningen. Store tagflader, eksempel 9 og 10: hældning over 10 har i perioden 1988 På store tagflader kan mindre lægivere, 2009 været fastsat som den laveste af som eksempelvis ventilationsskorstene, formfaktorerne for pulttage. Det betyder, forårsage en betydelig sneophobning. at den fra 1988 til 1998 har været meget Normerne omfatter kun sammenhæn lav. Fra 1998 svarer den til Eurocode
12 Cylinderformede tage: Indtil 1988 er Høje limtræsbjælker, eksempel 12: Samlinger i limtræsbjælker, Sekundære konstruktioner sådanne tage formentlig kun dimensio Forskydningsbæreevnen af høje bjælker eksempel 13: Hvis den reelle virkemåde af konstruktio neret for snelast svarende til et saddeltag er især kritisk når der er udskæringer i Det er især kritisk ved trækpåvirkede nen ikke svarer til den, der er forudsat med den lokale hældning. I 1988 blev bjælkeenderne, men kan også være samlinger at der er taget korrekt hensyn ved beregningerne, kan risikoen for den jævnt fordelte last øget betydeligt utilstrækkelig, selvom der ikke er til svækkelsen fra boltehuller og slidser. uvarslede svigt øges. Stive sekundære samtidig med, at der kom et tilfælde udskæringer. Ved mange forbindelsesmidler på række i konstruktioner kan føre til, at en stor del med usymmetrisk last. Det usymmetriske Bjælker med hældning, herunder fiberretningen er der en gruppevirkning, af lasten optages af disse, frem for af de tilfælde blev ændret i Dette krumme bjælker, kan med god tilnær der reducere bæreevnen. Denne virkning forudsatte konstruktionsdele. Hvis de tilfælde findes også i Eurocoden for melse kontrolleres for flækning efter er først behandlet i trænormen i 2004 sekundære konstruktioner først svigter snelast, men er i det danske nationale normreglerne for vandrette hakbjælker (Tillæg 1 til DS 413:2003). Tillægget er ved stor last, er der risiko for dynamiske anneks suppleret med tilfældet fra som illustreret nedenfor. foranlediget af en række skader, hvor tillægslaster, som ikke kan optages af de gruppevirkningen har haft indflydelse. primære konstruktioner. Skader på Konstruktive forhold sekundære konstruktioner kan være tegn I det følgende beskrives nogle tekniske Dobbelt-T betonelementer, på, at de utilsigtet optager last. forhold for de konstruktioner, som er eksempel 14: omtalt i afsnittet Typiske konstruktive Tage udført med dobbelt T-betonelemen Utilsigtet lastoptagelse kan også med mangler, side 16. ter med mellemliggende lette elementer føre, at fejl i den primære konstruktion bør være dimensioneret for halvdelen af ikke afsløres i tide i form af udbøjninger snelasten som fri last, jf. det nationale eller revnedannelser. Det er dog ikke alle anneks til Eurocoden for snelast, EN typer svigt, der varsles af store udbøjnin En limtræsbjælke med hældning kan ger eksempelvis forskydningsbrud i træ. kontrolleres for flækning ved understøtningen ved at betragte den som en vandret hakbjælke, der kun er påvirket af lasten vinkelret på bjælkeaksen
13 Nærmere undersøgelser En nærmere undersøgelser af konstruk- Der kan i praksis ses bort fra vindlasten, Snelastens størrelse Bemærk, at det nationale anneks til tionsdele i haller og tilsvarende bygninger fordi vinden normalt vil give sug på de Den karakteristiske værdi for snelasten Eurocoden for snelast EN med stor spændvidde skal klarlægge om tagflader, hvor sneen ophobes på grund skal bestemmes. Hvis det skønnes, at der kræver, at halvdelen af den jævnt bygningen er sikker. Det indbefatter at af fygning, og hvor vindhastigheden under alle omstændigheder skal ud fordelte snelast skal betragtes som fri, fastlægge: under en snestorm er langt under den arbejdes en beredskabsplan, jf. side 26, hvis konstruktionen er følsom for ujævn dimensionerende vindhastighed. er det ikke nødvendigt at fastlægge snelast. Det samme var gældende indtil 1. Bæreevnen for snelast snelasten med stor nøjagtighed Også for bygninger opført i den 2. Snelastens størrelse. Hvis projektmaterialet eksisterer, kan det mellemliggende periode, kan det være anvendes som grundlag, når det på de Snelasten bestemmes som angivet i det hensigtsmæssigt at undersøge, om Bæreevne for snelast kritiske steder er kontrolleret, at der er anvendte normsæt, suppleret med ekstra konstruktionen er følsom overfor ujævn Tagets karakteristisk bæreevne for snelast overensstemmelse mellem projekt og last på de dele af taget, hvor der er risiko snelast. skal bestemmes. Ved beregning af udførelse. Er der ikke overensstemmelse, for sneophobning som ikke er omfattet bæreevnen kan det normsæt anvendes, eller er projektmaterialet ikke til rådig af normreglerne, eller hvor normlasten i som var gældende ved opførelsen, eller hed, må der foretages en registrering af lyset af lasten givet i andre normsæt alternativt de nugældende normer. de væsentligste konstruktioner. skønnes at være utilstrækkelig. Beregning af tværafstivninger bør dog ske efter 1998-normerne eller senere For bygninger, hvor projekteringen har For bygninger, hvor projekteringen har udgaver. været underlagt 3. partskontrol efter været underlagt 3. partskontrol, er det kravene, der blev indført i Bygningsreg tilstrækkeligt at vurdere, om der er risiko lementet i 2003, kan bæreevnen antages for sneophobning, som ikke er omfattet at være korrekt bestemt. af normreglerne
14 Forstærkning og beredskab Hvis den nærmere undersøgelse viser, at Beredskabsplan Plan for snerydning Når en rådgiver skal fastlægge, hvornår bæreevnen ikke er tilstrækkelig, kan man Risikoen for skader på grund af sneop En plan for snerydning kan blandt andet snerydning eller rømning skal iværksæt enten forstærke bygningen eller udarbejde hobning kan reduceres væsentligt ved beskrive: tes, kan følgende retningslinjer anvendes: en beredskabsplan, se næste afsnit. hjælp af en beredskabsplan. Planen skal Hvilket udstyr, der kan anvendes på sikre, at der iværksættes snerydning på taget og fra jorden (såfremt rydning Snerydning skal iværksættes på det Forstærkning til fuld sikkerhed vil ofte taget eller, at bygningen rømmes, før der kræver at personer færdes på taget tidspunkt, hvor snelasten når tagets være meget dyrt. I stedet kan en kombi opstår risiko for skader. skal personlasten være medregnet). karakteristiske bæreevne for snelast. nation af delvis forstærkning og bered Hvor der skal ryddes først (som regel Evakuering skal iværksættes, når skabsplan være attraktiv. Det gælder Planen skal først og fremmest angive: de hårdes belastede områder for at snelasten overskrider 1,2 gange f.eks. hvis der er fundet særligt svage 1. De kritiske områder på taget minimere usymmetrier). tagets karakteristiske bæreevne for konstruktionsdele. Delvis forstærkning 2. Snedybden hvor rydning eller røm Hvor der er genstande på taget og på snelast. bør også benyttes, hvis bæreevnen for ning skal iværksættes jorden, som kan være skjult af sneen Snedybden kan bestemmes ved at snelast er så ringe, at den jævnt fordelte 3. Hvem der er ansvarlig for at måle (f.eks. taghætter). sætte tyngden af sneen til 2,5 kn/m 3 snelast ikke kan optages. snedybden Hvem der råder over det nødvendige (250 kg/m 3 ). 4. Hvem der er ansvarlig for at iværk udstyr. sætte rydning eller rømning. Snerydning eller rømning Desuden skal beredskabsplanen inde Selvom beredskabsplanen er baseret holde en plan for, hvordan sneen ryddes på snerydning, bør den også indeholde eller bygningen afspærres efter rømning. forskrifter for rømning af bygningen, hvis ikke det lykkes at gennemføre snerydningen. Flere råd om snerydning findes i pjecen Hvordan rydder jeg mit tag for sne? [2]
15 Litteratur 1 Er din bygning snesikker? Erhvervs- og Byggestyrelsen, Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danske normregler for snelast fra 1916 til Træinformation,
16 30
Forebyg sneskader på haller og store tage
Forebyg sneskader på haller og store tage 1 Indhold Pjecen er udarbejdet af Træinformation for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udgiver Erhvervs- & Byggestyrelsen 2011 Design Bysted A/S Indledning 5 Sådan
Læs mereSneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse
Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse Jørgen Munch-Andersen Skader på bygninger med store spænd Årsager Sneophobning under snefygning hvor og hvornår Konstruktive mangler ift. normregler ved
Læs mereDanske normregler for snelast fra 1916 til 2010
Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Foreløbig udgave Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Indhold Indledning...2 Normudvikling...3 Før 1988...3 1988-2009...3 Fra 2009...4 Typiske
Læs mereDanske normregler for snelast 1916-2010
ISBN 978-87-90856-28-1 9 788790 856281 Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklinge en af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved
Læs mereEr din bygning snesikker?
Er din bygning snesikker? Indhold Indledning 5 Lovgrundlag 6 Forhøjet risiko for sneskader 7 Brede bygninger med træspær 8 Bygninger med stålrammer 12 Hvis du er i tvivl 15 Pjecen er udarbejdet af Træinformation
Læs mereDS/EN DK NA:2012
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter
Læs mereHvordan rydder jeg mit tag for sne?
Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den
Læs mereDS/EN DK NA:2015 Version 2
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015 Version 2 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015
Læs mereUdredning vedr. sneskader ifm. Snestormen februar 2007
Notat Udredning vedr. sneskader ifm. Snestormen februar 2007 Afdelingen for Byggeteknik og Design Erik Steen Pedersen Jørgen Nielsen 30. okt. 2007 Journal nr. 721-083 Baggrund I februar 2007 indtraf en
Læs mereDS/EN DK NA:2015
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 og erstatter dette fra 2015-03-01. Der er
Læs mereKollapset af Club Danmark Hallen
Dansk Byggeri November 2011 Kollapset af Club Danmark Hallen Erik Steen Pedersen Club Danmark Hallen Valby Sport- og kultur-arrangementer 177m lang, 78m bred, 16 m høj Længdeaksen peger NNØ Hovedhal med
Læs mereSBi 2008:21. Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007
SBi 2008:21 Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007 Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007 Jørgen Nielsen Erik Steen Pedersen SBi 2008:21
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen
Snekollaps Danske erfaringer Erhvervs- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Vinterens tagkollaps Rigtigt godt Godt Rigtigt skidt! Hvad var situationen i Danmark 5000 skadede bygninger 740
Læs mereTræspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012
Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1- GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-: Generelle
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE HALLER MED STORE FRIE SPÆND I TAGKONSTRUKTIONEN
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Notat Dato August 2012 Projektnummer 1177727 HVIDOVRE KOMMUNE HALLER MED STORE FRIE SPÆND I TAGKONSTRUKTIONEN - OPLÆG TIL FASE 2 NÆRMERE UNDERSØGELSER - OPLÆG TIL FASE
Læs mereVEJLEDNING Store træspær behov for afstivning
VEJLEDNING Store træspær behov for afstivning Denne vejledning stiller skarpt på afstivningen af store trægitterspær, der ofte er mangelfuld. Den kan anvendes såvel ved vurdering af eksisterende tagkonstruktioner
Læs mere::: regnestuen ::: Wilders Plads 8A Tlf.: 32 95 70 70 1403 København K E-mail.: info@regnestuen.dk
Indledning I de senere år, med lange kuleperioder og voldsomme snefald og fygning, har ophobning af sne på hustage givet anledning til alvorlige bygningsskader. Erhvers- og Byggestyrelsen opfordrede derfor
Læs mereProjektering af ny fabrikationshal i Kjersing
Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse
Læs mereTingene er ikke, som vi plejer!
Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?
Læs mereDS/EN DK NA:
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle laster - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af en tidligere udgave. Tidligere udgaver,
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik
STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereRapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:
Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer
Læs mereLaster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster
Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast
Læs mereLær af andres byggefejl
Lær af andres byggefejl Farmtest nr. 110; Stålrammekonstruktioner & Betonelementer Bente Søgaard, Konstruktionsingeniør, BK NORD A/S Kenneth Poulsen, Byggechef, SEGES Baggrund for FarmTesten Flere hundrede
Læs mereSBi 2011:10. Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport
SBi 2011:10 Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport Erik Steen Pedersen Jørgen Nielsen Niels-Jørgen Aagaard SBi 2011:10 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereBoligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 100 Offentligt Undersøgelse af årsager til tagkollaps
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 100 Offentligt Undersøgelse af årsager til tagkollaps i forbindelse med snefald vinteren 2010 Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 1.1 Resume... 4 1.2 Hovedkonklusioner...
Læs mereB. Bestemmelse af laster
Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og
Læs mereSpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton?
SpærSAFE Montagevejledninng SpærSAFE Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton? Mange bygninger fra 1970èrne er opført med tagkonstruktioner
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad
Læs mereHvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider...
www.hydrotec.dk Hvad er tagpap... 2 Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... 5 Tagpap adskiller sig fra andre former for
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Tjørnelyskolen
NOTAT Projekt Tjørnelyskolen, Stabilitet af tag over svømmehallen Kunde Greve Kommune, Ejendomsafdelingen Notat nr. 02 Dato 2015-04-20 Til Annette Sia Christensen, Jesper Nimgård, Fra Jens Brandt Kopi
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereNærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning
Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereA1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mere8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding
Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand
Læs mereBYGNINGSKOLLAPS ÅRSAGER, ANSVAR OG KONSEKVENSER 25. JANUAR 2017
BYGNINGSKOLLAPS ÅRSAGER, ANSVAR OG KONSEKVENSER IDA SYN- OG SKØNSMANDSFORENING 25. JANUAR 2017 JØRGEN NIELSEN Program Fire aktuelle bygningskollaps: For meget sne / Projektfejl? Hovsa Hvad skete lige der?
Læs mereLimtræ Made in Denmark. Projektbjælker
Projektbjælker Lige bjælker Lige bjælker er produceret med et konstant tværsnit og finder bl.a. anvendelse som tagbjælker, remme og bjælkelag i etageadskillelser. Lige limtræsbjælker er fremstillet med
Læs mereLimtræ Made in Denmark. Projektbjælker
Projektbjælker Lige bjælker Lige bjælker er produceret med et konstant tværsnit og finder bl.a. anvendelse som tagbjælker, remme og bjælkelag i etageadskillelser. Lige limtræsbjælker er fremstillet med
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereA1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016
A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2
Læs mereNormplader 1,5 og 2,0 mm
Normplade fuldsømmet Fig. 1 Anvendelse Normplader anvendes som laskeplader i trækonstruktioner af enhver art. Normplader anvendes især til gitter- og hanebåndsspær. For yderligere information se Træinformations
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge Klagers påstand: Bygning B tagkonstruktion og ydervægge: I tilstandsrapporten er beskrevet, at tagkonstruktionen
Læs mereNoter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA
STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:
Læs mereBygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16
Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...
Læs mereDetaljer ved ovenlys: Isometrisk deludsnit af ovenlysudsparing. Længdesnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys.
Tegningsliste, ovenlys. T300 Detaljer ved ovenlys: D301 Isometrisk deludsnit af ovenlysudsparing. D302 Tværsnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys. D303 Længdesnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys.
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereSyd facade. Nord facade
Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereTeknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System
2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...
Læs mereÆNDRINGER UNDERVEJS HVORDAN FØLGER VI OP PÅ DET? SBi
ÆNDRINGER UNDERVEJS HVORDAN FØLGER VI OP PÅ DET? BUTIKSBYGNING I DRONNINGMØLLE SBi 02.12.2016 1 SBi 02.12.2016 2 Kollapset 2. april 2016, kl. 16.51 Ingen sne, maks. vindstød i ugen 14,9 m/s Kunder hører
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Læs mereCVR/SE DK BANK: REG.NR 7240, KONTO NR SWIFT Code JYBADKKK IBAN DK STATISK DOKUMENTATION STÅLSPÆR
Grædstrup Stål A/S HAMBORGVEJ 6 DK8740 BRÆDSTRUP TLF: +45 75 76 01 00 FAX +45 75 76 02 03 info@graedstrupstaal.dk www.graedstrupstaal.dk CVR/SE DK 15577738 BANK: REG.NR 7240, KONTO NR. 1064935 SWIFT Code
Læs merePROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD
2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007
Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse
Læs mereopnå de bedste styrkeegenskaber
Profile LVL-bjælker opnå de bedste styrkeegenskaber Ultralam Produktionen af Ultralam (Profile LVL) begyndte i 2009, og foregår på fabrikken Taleon Terra, der ligger i byen Torzhok i Rusland. Taleon Terra
Læs mere3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning
Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS
ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen
Læs mereCenter for Bygninger, Konstruktion
Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3
Læs mereSandergraven. Vejle Bygning 10
Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:
Læs mereEftervisning af trapezplader
Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4
Læs mereFroland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009
Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark
Læs mereBilag A: Beregning af lodret last
Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereForhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk
Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær
Læs mereStatisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereMonteringsvejledning
Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse
Læs mereKipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne
Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereOpgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Læs mereSmartWood Bjælkesystem Detaljer
SmartWood Bjælkesystem Detaljer Oversigt med positioner T-02 T-03 T-01 V-04 V-03 V-02 V-01 Detalje T-01 type A Detalje T-01 type B Detalje T-01 type C Detalje T-02 type A Detalje T-02 type B Detalje T-03
Læs mereHytte projekt. 14bk2a. Gruppe 5 OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE
OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE Hytte projekt 14bk2a Gruppe 5 2014 A A R H U S T E C H - H A L M S T A D G A D E 6, 8 2 0 0 A A R H U S N. Indholdsfortegnelse Beskrivelse:
Læs mereUnderkonstruktion til rytterlys med spær med 5 hældning
ovenlysmoduler Underkonstruktion til rytterlys med spær med 5 hældning Underkonstruktion til rytterlys med spær med 5 ovenlysmoduler installeret i en rytterlysløsning med spær med 5 hældning monteres på
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard
Læs mereGyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette
Læs mereK.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons
Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereStatisk projekteringsrapport og statiske beregninger.
Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma
Læs mere