PhD-afhandling Susanne Holmström Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PhD-afhandling Susanne Holmström Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 PhD-afhandling Susanne Holmström Roskilde Universitetscenter Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi 2003/2004

2 2

3 ! "###$"#% 3

4 & Denne afhandling fremanalyserer bevægelserne i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar siden midten af 1900-tallet som del af samfundets selvfortsættende dynamik. Den skærper focus på de sociale processer både til forskel fra individet, og til forskel fra forestillingen om en målorienteret systemrationalitet. Med base i Niklas Luhmanns teorier ses de sociale processer som selvreferentielle, selvorganiserende cirkulær dynamikker, der fortsætter og fremmer sig selv som konstitutive for samfundet. Afhandlingens grundproblem bliver således samfundets fortsættelse, og afhandlingen sandsynliggør gennem focus på ændringer i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, hvordan samfundet regulerer sig selv. Dermed tager afhandlingen analytisk afstand fra et antropocentrisk samfundssyn, som ser mennesket som analysens sidstereference, og tilskriver sig en polycentrisk samfundsforståelse, hvor samfundets sidstereferencer bliver en række uddifferentierede kommunikative systematikker. Tilsvarende tager afhandlingen en forskelsteoretisk tilgang og skriver sig op imod en ontologisk forståelse af begreber som samfund, virksomhed, samfundsansvar, offentlighed, etik og forsøger i stedet analytisk at opløse de ontologiseringer, som processeres socialt gennem vekslende sondringer i evolutionære processer. Afhandlingen fremanalyserer en serie mønstre i de sociale processer: Ændringer i samfundets koordineringsform fremanalyseres mod polykontekstuelle legitimeringsformer, mere præcist: Mod polykontekstreferentiel selvregulering. Samfundsansvar fremanalyseres som en funktion, der skifter i ækvivalerende forventningsbilleder som en del af samfundets selvregulerende processer. Samfundsansvar rekonstrueres som samfundets ansvar for sig selv. En særlig proces indfanges analytisk over evolutionære stadier, der bevæger sig fra konventionel over kontra-aktiv og refleksiv mod god praksis og stabiliserer sig som et nykonventionelt, refleksivt virksomhedsparadigme. Som en del af denne proces og konstituerende for den polykontekstuelle legitimeringsform fremanalyseres den systemiske iagttagelsesform refleksion som et evolutionært samfundstræk og i den forlængelse en refleksiv praksis som idealet for den senmoderne virksomhed. For at undgå en forblindende reduktion af kompleksitet fravælger afhandlingen explicit handlingsorienterede overvejelser. Det bliver paradoksalt for denne tilgang, at potentialet for erkendelsesinteresse og handling vil ligge implicit afhandlingen igennem for den tænkende læser. Ved at undgå at se mennesket skabes indsigt for mennesket. De begrundelser og praksisser, vi daglig tager for givne, ses som reimprægneringer af samfundshukommelsen, som resultat af samfundets løbende løsninger på sine problemer med sin selvfortsættelse. Afhandlingens potentiale ligger dels i at påvise dette forhold, men også i rekonstruktionen af den kontekst, der har imprægneret den virkelighed, virksomheders legitimitet og samfundsansvar nu ses i. Således kan de følgende overvejelser ses som et forsøg på at komme ud over samfundets 1. ordens blindhed og etablere en refleksiv position for samfundet i forhold til sin omverden. 4

5 & This thesis analytically uncovers the evolutionary transformations within the expectations from corporate legitimacy and social responsibility since the mid-1900s, and identifies these transformations as part of society s self-proceeding dynamics. The focus is on social processes as distinct from the individual, and as distinct from the idea of purposive systems rationality. Based on the theories of Niklas Luhmann, the social processes are seen as constituting society as a selforganising, self-referential circular dynamics which drives the processes forward. The basic problem is the continuation of society, and through a focus on the evolution within the ideals of corporate legitimacy and social responsibility the thesis demonstrates how society regulates itself. Accordingly, the thesis dissociates itself from an anthropocentric understanding of society which sees the individual as the ultimate reference of the social analysis, and applies a polycentric understanding: the ultimate reference of society is differentiated communicative systems. Correspondingly, the thesis takes a distinction-theoretical approach as opposed to an ontological understanding of notions such as society, organisation, social responsibility, public sphere, and ethics and endeavours to dissolve ontologisations which are socially processed in evolutionary processes through differing and changing distinctions. The thesis analytically uncovers a series of patterns within the social processes: Transformations in society s processes of coordination towards polycontextual forms of legitimisation: towards polycontext-referential self-regulation. Social responsibility is analytically uncovered as a function which changes in equivalences as part of society s self-regulating processes, and is reconstructed as society s responsibility for itself. A specific process is analytically identified over evolutionary stages from conventional over counter-active to reflective towards good practice and which stabilises in a neo-conventional, reflective business paradigm. As part of this process and constituting a polycontextual form of legitimisation, the systemic form of observation reflection is analytically uncovered as a prevalent evolutionary feature of society and accordingly a reflective practice as the ideal of the late modern organisation. To avoid a blinding reduction of complexity the thesis explicitly deselects action-oriented contemplations. Paradoxically, by means of this approach, the potential for insight and action will lie implicitly throughout the thesis. By omitting to see the human being, insight is created for the human being. The reasons and practices we in our everyday life take for granted are seen as reimpregnations of the social memories: as a result of society s continuous solutions of problems with its self-continuation. The potential of the thesis lies partly in demonstrating these circumstances, however also in reconstructing the context which has impregnated the reality in which corporate legitimacy and social responsibility is now seen. Thus, the following considerations can be viewed as an attempt to overcome society s first order blindness and establish a reflective position for society in relation to its environment. 5

6 ttagelser, der gøres til genstand for iagttagelser, angives overvejende i ramme. Citater, der bruges som led i opbygningen af de teoretiske briller for min iagttagelse af iagttagelser, angives overvejende med indryk. Forkortelser, tegn mv.: mf = min(e) fremhævelse(r), som i citater vil være angivet med fed, mens citatets oprindelige fremhævelser er i kursiv, med mindre andet er angivet. Hvor kursivering i citater enkelte steder er mine, er det angivet som mk. Henvisning til citater refererer til gengivelsen af empiriske iagttagelser i del III. Hvor referencen ikke er dansk-sproget, men i afhandlingen er gengivet på dansk, er oversættelsen min. 6

7 ' I. INTRO Grænser for ansvar At vende blikket Som bæredygtighed bliver god forretning En sensitiv optik Metateoretisk rekonstruktion Rekonstruktion af problematikken Mellem independens og interdependens Teser Analysestrategi: Distinktiv rekonstruktivisme Luhmann Den analytiske proces Del II: Rekonstruktion af det metateoretiske paradigme Del III: Rekonstruktion af analyseobjektet det empiriske iagttagelsesfelt Del IV-VII: Rekonstruktion af iagttagelsesfeltets tre dimensioner Ambitionen: Det normale som usandsynligt...36 II. METATEORETISK REKONSTRUKTION Paradigmeskifte: Polycentri antropocentri Sociocentri antropocentri Polycentri monocentri Erkendelse virkelighed Sum Kommunikation & iagttagelse Kommunikation mennesker Kommunikation som selvreference: Social psykisk Kommunikation som selektion: Meddelelse/information Kommunikation handling Socialsystemers emergens: Tilfældet målrationalitet Når kommunikationen antager sit eget liv: Selvorganisering intentionalitet Sum: Kommunikationssystemer Iagttagelse kommunikation Lukket åben Åben Lukket Iagttagelsens sondring som enhed difference ordens 2. ordens iagttagelse Paradoks Iagttagelsen: Socialsystemteorien som erkendelsesteori Storsum Distinktiv rekonstruktivisme: At opløse det selvfølgelige Mellem realisme og konstruktivisme Ikke identitet men difference: Fra hvad til hvordan De-ontologiske dimensioner: Iagttagelser af iagttagelser

8 4. Kommunikationens fortsættelse samfundets ophør Sociale systemer dobbelt kontingens Proces struktur Iagttagelsesskematik lededifference Grænser i eller på spil Dynamik træghed Evolution hensigtsmæssighed Kommunikationens motorveje Den funktionelle differentiering top, centrum, helhed Funktion hensigtsmæssig Organisering af kollektive iagttagelser Den formålsløse økonomi Betalingens dynamik antropologiske motiver En evighedsmaskine indtjening Marked som medfødt omverden Sum En gryende problematik - rekonstruktion Polycentrering priviligeret position Bærende problematik: Funktionsdifferentieringens fortsættelse nedbrydning af grænser Sum Den ubevidste virksomhed Beslutningens autopoiese målrationalitet Polygene organisationer monogene funktionssystemer Organisationer som absorption af irritation societal instabilitet Organiseret anarki højere mål Beslutningspræmisser binære koder Hukommelse erindring, kontekst Synligt alternativ blindt taget-for-given Erhvervsliv: Økonomiske organisationer Beslutninger tanker Sum Storsum Hverdagens hyperabstraktioner Blind eller refleksiv 2. ordens iagttagelse III. EMPIRISK REKONSTRUKTION Iagttagelser Fjendebilleder og konflikter Det aggressive felt Erhvervsliv: Fra reaktiv til kontra-aktiv Alliancer og partnerskaber Forhandlingsfeltet Det forhandlende erhvervsliv Regnskaber og rutiner Feltet mod retningslinier og rutiner Erhvervslivet god praksis

9 IV. SAGLIG REKONSTRUKTION Den saglige dimension Legitimering som læreproces Legitimitet som kontingenskontrol Legitimitet over vekslende sondringer Sum: Den kontingente legitimitet genereret i polykontekstuel legitimering Samfundsansvar Samfundsansvar som legitimering Samfund ophør af kommunikation At gøre kommunikationen bæredygtig et bedre liv for mennesker Samfundets menneskets ansvar Samfundsansvar som vekslende sondringer eviggyldig Sum: Samfundsansvar som legitimerende kontingenskontrol Ansvar for den funktionelle differentiering Det uddifferentierede samfundsansvar fælles interesse Grænsernes legitimitet Det selvreferentielle samfundsansvar Økonomiens belastninger (1) Belastninger af den samfundseksterne omverden (2) Belastninger af den samfundsinterne omverden Erhvervslivets samfundsansvar Sum: Det funktionsdifferentierede samfundsansvar Rekonstruktion af problematikken Perspektiv 1: Samfund omverden (1) Problem 1: Hvordan finder det ikke-kommunikative kommunikativ resonans? (2) Problem 2: Når det eksterne bliver en intern belastning (1) (3) Problem 3: Ingen sikkerhed for overensstemmelse (4) Problem 4: Hvordan finde funktionel relevans? (5) Problem 5: Ingen koordinering - Når det eksterne bliver en intern belastning (2) Rekonstruktion af problematikken (2): Independens interdependens Økonomisk ekskurs Hvorfor står især økonomien på anklagebænken? Rekonstruktion af økonomiens problem (1) Nøglen ligger i prisernes sprog (1) (2) Nøglen ligger i prisernes sprog (2) (3) Problem rekonstrueret (1): Den hypersensible økonomi (4) Problem rekonstrueret (2) Rekonstruktion af problematikken (3): Beslutningens kontingens Polyvalensen forsvarer funktionsprimatet Beslutningens kontingens: Risiko som risiko Den hyperirriterede virksomhed Konsekvenser: Det hypersensible samfund V. SOCIAL REKONSTRUKTION Den sociale dimension Offentlighed og moral revisited Kontingens og begrundelsespres Moral Protest: Samfundets kritik af sig selv Dualismen - immunforsvar Sum

10 2.4. Offentligheden Offentlighedens funktion i rekonstruktion Offentlig mening som destillerede ideologier Rekonstruktion af marked og offentlighed Samspil i feltet Rekonstruktion af nyhedsmedia Tillidstjek Sum på offentlighed og moral revisited Den refleksive dynamik Mellem blindhed og sensitivitet Mellem independens og interdependens Den polykontekstreferentielle sensitivitet Program: Når koden nuanceres Værdier Resonans Polykontekstregulering: Det refleksive samfund Rekonstruktion af den integrative dynamik ordens 1. ordens iagttagelse Konflikt konsensus eller konsensus konflikt Den risikable refleksion forventningens sikkerhed Sum: Den refleksive dynamik Det senmoderne samfunds refleksive dynamik Protestmoral og institutionel etik Samfundsmæssig læren eller en eksplosiv blanding Forsvar mod offentligheden Afværgestrategier Funktionsækvivalente strategier Sum Når det sociale bliver sagen VI. TEMPORAL REKONSTRUKTION Evolution evolutionære stadier Iagttagelsen af iagttagelserne Variation: Den kontra-aktive fase Feltet: Grænsestridigheder Den instabile omverden: Protest og konflikter Det kontra-aktive erhvervsliv Fra reaktiv til kontraaktiv Intern kompleksitet som modsvar til ændret omverden Sum erhvervsliv Det irriterede samfund Selektion: Den refleksive fase Feltet: Fra fordomme til forhandlinger Den instabile omverden: Dialog og partnerskaber Politik dialog i stedet for kontrol Fra protest til NGO Nyhedsmedia og forhøjet resonans Det refleksive erhvervsliv Omverdenskonstruktioner (1) Fra offentlighed til stakeholders

11 (2) Politik dialog i stedet for kontrol (3) NGOere radar (4) Nyhedsmedia - bytteforhold Begrundelser (1) Omprogrammering af økonomien (2) Afparadokseringer og aflastninger Styrkelse af grænser Det sensible samfund Retention: God praksis stadiet Feltet: Stabilisering af grænser Den instabile omverden: Strukturelle koblinger Erhvervsliv: God praksis Afmoralisering Diffusion som mode Afparadoksering i stakeholder-modeller Det stabiliserede samfund: Refleksion som refleks Restabilisering: Den nykonventionelle fase VII. RESTABILISERING Et samfunds energi Perspektiv 1: Det funktionsdifferentierede samfund Mellem independens og interdependens Reguleringsformer samfundets aflastning af sig selv Samfundsansvar som funktionel ækvivalent og som ækvivalerende ydelser Perspektiv 2: Mellem independens og interdependens Afparadoksering af tvivlen Sensitivitet, hyper-irritation og aflastning Polykontekstuelle strategier Gensidige aflastningsstrategier Offentlighed: Kontingenssætter og absorberes Politik: Fra kontrol til dialog Protestkommunikation: Fra protest til forhandlingsbord Nyhedsmedia Erhvervsøkonomiens polykontekstuelle strategier Sum Perspektiv 3: De organisatoriske dynamikker Økonomisk reprogrammering Beslutningens aflastning Beslutningens afparadoksering Ligheden i forskellen VIII. POTENTIALE OG PARADOKSER Tydningskraft Iagttagelser summeret Sensitivitet og blindhed Potentiale

12 KOMMENTAR: LUHMANN OG JEG Luhmann og jeg Kynisme - eller klarhed? Konservatisme eller sensitivitet? Funktionalisme eller funktion som analysebegreb Anti-humanisme eller netop humanisme? Abstraktionsniveau: Ikke lade sig dupere af virkeligheden Systemteori som semantik REFERENCER

13 ' ' 13

14 ( Med det umiddelbare blik handler de følgende overvejelser om erhvervslivets samfundsansvar. Det er heller ikke helt forkert. Men min pointe er, at erhvervslivets samfundsansvar handler om noget andet og mere. Nemlig om måden, samfundet forsøger at sikre sin egen fortsættelse på. Ved at ændre de legitimerende forestillinger om, hvad der gælder som rigtigt og forkert, relevant og ligegyldigt, acceptabelt eller ej. Ved at ændre grænser for ansvar. Sådan kommer erhvervslivets samfundsansvar til at handle om socialiteters kontingens. Forstået sådan, at de socialiteter, vi i hverdagen opfatter som mere eller mindre nødvendige og naturgivne, kunne være konstrueret anderledes. Derfor ser jeg på det, der ellers synes nødvendigt og naturligt, som kontingent og kunstigt, og udfolder det samme på ny i rekonstruktioner. Overgribende er det en rekonstruktion af måden at rekonstruere, hvordan forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar ændrer sig. Mere specifikt, hvordan de synes at ændre sig især gennem det seneste halve århundrede. Ændringer, der fremskrives med begreber som corporate social responsibility, corporate citizenship, den politiske virksomhed, sociale regnskaber, etiske programmer, public relations, værdiledelse, triple bottomline og stakeholder-dialog. Samfundets redskaber til koordinering af sine processer bliver for mig sociale forventninger, som produceres i en selvorganiserende 1 systematik af sondringer. Når jeg påstår, at tematiseringen af erhvervslivets samfundsansvar mod slutningen af 1900-tallet er et led i samfundssystemets bestræbelser på sin egen fortsættelse i sociologiens tradition social orden så retter jeg blikket mod de sondringer, som former grænserne for, hvad der gælder som legitimt; gælder som erhvervslivets ansvar eller ej. Mod ændringer i de sondringer de iagttagelsesdistinktioner der former erkendelsen 2. Et empirisk eksempel illustrerer mine abstraktioner: Mod slutningen af 2001 konkluderer en undersøgelse med erhvervsledere fra 33 lande, at erhvervsledere i dag anskuer det, som engang blev betragtet som konkurrerende prioriteter såsom økonomisk succes kontra miljøhensyn som en mere komplet, komplementær pakke, som vi bredt kan betegne en bæredygtig virksomhedsmodel!citat 130%. Erhvervslivets tidligere sondring mellem økonomisk succes og miljøhensyn synes opløst i nye sondringer, der betegnes som en bæredygtig virksomhedsmodel. Hvorfor det? Hvordan det? Min interesse ligger her slet ikke i at forsøge at fastslå, om erhvervslivet er eller bør være samfundsansvarligt. Det ville blot bestyrke den blindhed, jeg mener at kunne se dominere feltet. Min interesse ligger i at se på, hvad det er, der får samfundets forskellige iagttagere til at synes, at erhvervslivet er samfundsansvarligt eller ej; hvad der iagttages som samfundsansvar, hvad der forventes som rimeligt og rigtigt, hvad der afgrænses som socialt acceptabelt legitimt. Jeg vil fremanalysere, hvordan sondringer aktiverer virkelighedskonstruktioner, hvordan de skifter over både tid og samfundsfelt, og har som fokus valgt erhvervslivet. Men de overvejelser, jeg gør i afhandlingen, gælder ikke kun erhvervslivet. De gælder samfundets måde at regulere sig selv på.!"! "!#$!! % & % "%$! #'#(!) "%$!!*!!! + % #,- %./&//0' 1!!!"%2!11''!!'3! 2,!0 4))4 - %"!!+ 5 "!"!%&26 - %778.9 '( *&44 &!!': *! &!!': *;&! ) ";!' 14

15 (( & I min forståelse af situationen skriver jeg mig op mod de fleste andre antagelser både i forskning og praksis ikke for at være ny og anderledes, men i et forsøg på at kæmpe mig ud af den blindhed og de lukkede horisonter, jeg synes at støde mod med antropocentriske 3 og/eller ontologiske forklaringsmodeller, som for mig spærrer for indsigt. I forsøget på at se mere radikaliserer jeg mit blik på de sociale processer med teoretiske briller, som er konstrueret efter principper af sociologen Niklas Luhmann ( ). For mig er Luhmann den senmoderne teoretiker, som med sin universelle 4 socialsystemiske samfundsteori omvender selvfølgelige, magelige perspektiver og åbner op for største tydningskraft på vort nutidige samfunds fænomener. Afgrænser man sit analytiske perspektiv til Luhmanns teori, tvinges man til at skærpe blikket på socialiteten. Det faciliterer en stor sensitivitet over for sociale processer, og det bliver afhandlingens ambition at afprøve denne radikale socialsystemiske tydningskraft i iagttagelsen af organisationers legitimitet og legitimering. Op gennem 1900-tallet stabiliseredes den videnskabelige position, at vores sociale virkelighed er konstruktioner. Men sidstereferencen forblev helt overvejende os selv. Den handlende aktør. Mennesket. Det prøver jeg 5 at abstrahere fra. For som jeg ser det, kan vi ikke med den antropocentriske socialkonstruktivisme indfange kompleksiteten i de sociale processer, når virkeligheden dukker op omkring os og vi taler om, hvad hvem kan være bekendt og hvad der er hvis ansvar. Mit valg bliver mere end et valg mellem iagttagelsesperspektiverne: Fokus på individ eller fokus på kollektive forestillinger, når pointen ikke alene er, at summen af individer ikke kan ses som ophav til de kollektive forestillinger, men også, at de kollektive forestillinger uddifferentieres i en endeløs række kollektive forestillinger. For selv om vi med socialkonstruktivismen ser ontologiske forestillinger om sandheden, om sidstebegrundelser problematiseret, ser vi fortsat forestillinger om overgribende normer, om et monocentrisk samfund med et centrum for fornuften, for koordineringen, for reguleringen. Det skriver jeg mig op imod med Luhmanns fremanalysering af samfundet som polycentreret i inkongruente perspektiver. Det bliver disse to positioner antropo- og monocentrien jeg fravælger for i stedet at fokusere på de sociale processer, og på disses uddifferentieringer i selvstændiggjorte kommunikative netværk, som hver konstruerer sin erkendelse af det sande, det rette, det rigtige, det acceptable, det legitime, det ansvarlige, og som følger sin egen selvregulerende logik. Jeg tilskriver mig således en polycentrisk samfundsforståelse, hvor samfundets sidstereferencer bliver en række uddifferentierede systemrationaliteter. Det afgørende for mine rekonstruktioner bliver for det første fraværet af den handlende aktør uden at ty til strukturalisme eller determinisme. Jeg vil vise, hvordan samfundet som selvorganiserende socialsystem processerer virkelighed ikke som stivnede strukturer, men som dynamiske processer i evig forandring. En forandring, som ikke aktiveres af intentionelle interesser, men som bare sker, så samfundet fortsætter sig selv. Den styrende rationalitet ses hverken som instrumentel eller forståelsesorienteret men som cirkulær. Traditionelle mål/middel-distinktioner opløses. < "!" + 2!&!! ; ' 2%! ) ; '- % "!"+ ; "'' ;),- %7=.0&!! + 4! + 4,- %778.79& ) %> 777.0'1+ ) + ; +!*? + 77=& "!- %'1" )! + + ; &!*! + ' * ) & + * ' / A "!"!"B2!4%!&!!&+!'B3!4" %+ )!! &% + 2!!!*!'!!42!4"!42!4!$!!!! ' 15

16 For det andet bliver en gennemgående præmis iagttagelsessondringen som afgørende for erkendelsen. Alting afhænger af blikket, der ser. For vi ser noget forskelligt med forskellige sondringer. Verden kan kun fattes gennem de sondringer, samfundet processerer for os. Det gælder det iagttagende den videnskabelige analyse og det iagttagede erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. I en afhandling, der tilskriver sig et sondringsteoretisk blik, må teorien selv underkaste sig teorien. Når videnskabens blik er indlejret i iagttagelsens distinktion som bestemmende for, hvad vi kan se 6, må de videnkonstruerende sondringer gøres så klare som muligt. Afhandlingens analytiske ledetråd bliver de metateoretiske distinktioner: Samfundet til forskel fra individet, sociale processer til forskel fra psykiske processer, den selvorganiserende cirkulære rationalitet til forskel fra en mål- eller forståelsesorienteret rationalitet, polycentrering i kommunikative netværk til forskel fra en top eller et centrum for samfundet. Jeg samler her de to basale distinktioner: Sociocentri/antropocentri og polycentri/monocentri til afhandlingens lededifference som det polycentriske til forskel fra det antropocentriske samfundssyn; polycentri antropocentri 7. Ud fra en forståelse af samfundet som selvorganiserende socialsystem ser jeg på iagttagelserne af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Jeg fremanalyserer, hvordan de iagttagelsessondringer, som former virkelighedsforståelserne i og omkring erhvervslivet, ændrer sig over tid. Altså et evolutionært perspektiv, men med den tilføjelse, at jeg ikke kvalificerer evolution som vækstbegreb. Ud over som vækst i kompleksitet. (" Mit evolutionsperspektiv er aktiveret gennem mine iagttagelser af iagttagelser fra en længere periode. Jeg eksemplificerer foreløbigt: Den konventionelle erhvervsøkonomiske forståelse af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar som opfyldt med indtjening og lovlydighed udtrykkes i 1908 sådan af en erhvervsleder: Er ledelsen ærlig og kompetent? Hvad er procenten af udbyttet? Er det et rimeligt afkast? Hvis disse spørgsmål kan besvares tilfredsstillende, så er der ingen basis for konflikt mellem virksomheden og offentligheden (Vail, cit. i Bernays 1952:70). I 1970 indfanger Nobelpristageren i økonomi, Milton Friedman, de konventionelle erhvervsøkonomiske grænsesætninger med sin erklæring om, at the social responsibility of business is to increase its profits (Friedman 1970). Men med karakteristikken af erhvervslivets omverden som:...the present climate of opinion, with its widespread aversion to capitalism, profits, the soulless corporation and so on beskriver han samtidig konventionerne som grænsesætninger, der nu bliver udfordret. Erhvervslivets grænser er under angreb fra flere positioner i samfundet i en grad, så det iagttages som en trussel mod erhvervslivets fortsatte eksistens. Management-teoretikeren Peter Drucker ser det sådan: Erhvervsfolk beklager sig til stadighed over offentlighedens fjendtlige indstilling til erhvervslivet... Manglen på forståelse for erhvervslivet har fremkaldt et miljø, i hvilket virksomhederne måske ikke kan overleve det gælder i endnu højere grad i Europa end i U.S.A. (Citat 22). 20 år senere er billedet ganske anderledes. Vi oplever en moraliserende diskurs i erhvervslivet. Der opstilles en sondring imellem indtjening og etik som eksempelvis i fortolkningen af en undersøgelse i dansk erhvervsliv i 1997: Der er sket et klart skred i erhvervslivets holdning til etiske værdier. Tidligere var det den almin- 9 )!!% "!.#C D 5! E %!!& % F!": G 'E + 6 ";H "%+ %E %!!"% % %E!%& %A!" %> I,- %779.//0' 8 ( $% 2! $"! ' 16

17 delige opfattelse, at virksomheden skulle koncentrere sig om at drive forretning dvs tjene flest mulig penge (Citat 76). I et interview samme år siger ØKs daværende adm. direktør, at tidligere blev valget truffet ud fra almindelige, sunde forretningsmæssige overvejelser. I dag er verden sådan, at man som ordentlig forretningsmand må forholde sig til andet og mere end det rent forretningsmæssige. Det drejer sig blandt andet om, at firmaets produktion også skal være socialt acceptabel. Det indebærer vurderinger af miljø, menneskerettigheder (Citat 93). I år 2000 fremgår det af en artikel i et dansk dagblad med overskriften Bæredygtighed god forretning (Schmeichel 2000), at bæredygtige virksomheder virksomheder, der i deres forretningsstrategier integrerer økonomiske aspekter med miljømæssige, etiske og sociale ifølge Dow Jones Sustainability Index giver et større afkast end mere konventionelt drevne virksomheder. Kort tid efter etablerer 15 store nordiske virksomheder Nordic Partnership Forum i samarbejde med bl.a. WWF Verdensnaturfonden med det mål at fremlægge en ny virksomhedsmodel på FNs topmøde om bæredygtighed i Johannesburg 2002, dvs en opskrift på, hvordan virksomheder kan påtage sig et socialt og miljømæssigt globalt ansvar samtidig med, at de tænker på salgskurverne og aktionærerne (Citat 132). Organisationen refererer bl.a. til begrebet naturlig kapitalisme en forretningsmodel, der kombinerer økonomiske interesser med omsorg for miljøet, som skal sikre virksomhederne større fortjeneste og samfundet et sundere miljø som den anden industrielle revolution. Her er ikke tale om protest eller grøn niche, men om mainstream økonomi ført an af virksomheder som Novo Nordisk, Volvo, Danisco, Proctor & Gamble Nordic, Nordea, ISS. Altså hverken politik, tro eller ideologi men en ny måde at drive forretning på. På World Economic Forums årsmøde februar 2002 vedtager erhvervsledere en international erklæring, der anbefaler en strategi, så virksomhederne kan styre deres påvirkning af samfundet og deres relationer til stakeholders. Man understreger, at issues såsom corporate citizenship, samfundsansvar, bæredygtig udvikling og den tredobbelte bundlinie ikke er kosmetik eller noget udvortes men fundamentale i virksomhedens centrale beslutningsprocesser (Citat 131). Vi ser altså den iagttagelse fra erhvervslivet selv, at i en konventionel forstand ekstra-økonomiske hensyn nu inddrages som en forudsætning for erhvervslivets trivsel. Vi ser, at man vil fastlægge fælles retningslinier for hensynet til bæredygtig udvikling, for den tredobbelte bundlinie som ud over hensynet til indtjeningen omfatter hensynet til miljø og mennesker. Tidligere udgrænsede temaer bliver nu iagttaget som en del af økonomien. Disse udsagn indikerer en transformation over tid i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Fra en sondring, hvor erhvervslivet sætter økonomiske hensyn lig med samfundsansvar, oplever vi over ca. 100 år en udvikling, så erhvervsledere i 2002 erklærer hensynet til bæredygtig udvikling, til miljø og mennesker en del af erhvervslivets naturlige samfundsansvar. Men som iagttagelserne i 1970erne viser, så ser det ud til, at den konventionelle erhvervsøkonomiske forståelse af legitimiteten og samfundsansvaret gælder op til sidste halvdel af 1900-tallet. Især op gennem 1960erne og -70erne så vi således en voksende tematisering af moderniseringsprocessernes sociale og økologiske konsekvenser. Udfordringen af erhvervslivet især fra sociale bevægelser, offentlighed, nyhedsmedia og efterhånden det politiske system om at påtage sig et bredere samfundsansvar synes fra de tidlige konflikter at være blevet en del ikke bare af den offentlige diskurs men også af diskursen i erhvervslivet. World Economic Forums 2002-erklæring til fremme af a strategy for managing their company's im- 17

18 pact on society er kun et af mangfoldige tilfælde. Fra erhvervslivets erklærede intention om at fokusere på konventionelle økonomiske hensyn ser vi i dag et voksende antal tilsyneladende ekstra-økonomiske hensyn i erhvervslivet. Virksomheder markerer sig med commitments til bæredygtig udvikling, gennemsigtighed og menneskerettigheder baseret på a business strategy that generates profits while contributing to the wellbeing of the planet and its people (Citat 72) 8 og med erklæringer om selv at vise an i en bæredygtig udvikling: Erhvervslivet må vise vejen, når det gælder en mere bæredygtig fremtid (Novo-Nordisk 2002c:6). Hvor begreber som fremskridt, vækst, teknologi og organisering indtil mod slutningen af 1900-tallet konnoterede positivt, afløses de af begreber som dialog, etik, værdiledelse, bæredygtighed, socialt ansvar. Og hvor virksomhedens relevante omgivelser i en konventionel erhvervsøkonomisk forståelse konstrueres på den ene side af markedet for investering, arbejdskraft, råvarer og forbrug og på den anden side af staten med den lovgivningsmæssige regulering af virksomhedens aktiviteter, så toner en supplerende omverden frem som relevant i virksomheden med begreber som offentlighed og stakeholders. Men vi ser også, at begrundelser for denne ændrede forståelse af erhvervslivets samfundsansvar fortsat er funderet i en grundlæggende økonomisk dynamik. Efter FNs topmøde om bæredygtighed i Johannesburg 2002, som blev en demonstration af tendensen til socio-diverse partnerskaber på tværs af tidligere fjendebilleder, konstaterer Nordic Partnership Forum, at det nu er blevet legitimt at vedkende sig sin kommercielle interesse (Nordic-Partnership 2002a). Iagttagelser som disse aktiverer i mit søgende blik en uendelig proces af spørgsmål. Nedenfor antyder jeg nogle umiddelbare, indledende, og undervejs i afhandlingen spørger jeg videre: Hvordan kan vi forstå dynamikken i de sociale processer, som fører til ændringer i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar? Både omkring og i erhvervslivet? Hvorfor ser vi skiftende praksisser og begrundelser? Hvorfor ser vi først en defensiv diskurs i erhvervslivet, som tematiserer omverdenen som fjende? Senere en mere moraliserende diskurs? Som går over i en begrundelse for ændringerne i grænsesætningerne ud fra et økonomisk rationale? Hvad indebærer forventninger til samfundsansvar? Hvordan kan vi forklare ændringerne i erhvervslivets omverdensforståelse? Fra marked og lovgivning mod stakeholders og offentlighed? Hvorfor ser vi i erhvervslivet fremvæksten af en mere kompleks legitimerende omverden? Hvorfor italesættes den traditionelt politiske legitimator offentligheden som regulerende reference for erhvervslivet? Hvad forstår vi i denne kontekst ved offentlighed som socialitet? 9 Hvordan vil vi kunne se mest? Dette sidste spørgsmål aktiverer spørgsmålet: Hvad betyder mest? Foreløbigt svar: Det må komme an på ambition og ærinde, og her illustreres det antydningsvis, hvordan vi synes fanget i paradigmer. To ledetråde kan vi udrede for de følgende overvejelser: Trangen til en indsigt i de sociale processer som styrende for analysen. Men også en videnskabsteoretisk diskussion. Altså et dobbelt erkendelsesprojekt: Hvor- = < < ;)&J % %J <!!C &%'C!&%!K K + %! + + *+!!'!!" %&";! & + ;!%!' 7 *+!&% %!& +!!! *)! &!!+ '1&! &% ;)!+ % %!!!%&!!!%+ ; ) 2!!2 %!, '< & "* +!! + " ; + & &!!&!!&" ;% +!"!;'C!! & )!"$ +! ;!!!!!'1!& *!;+ &!!!%!!+ + ' 18

19 dan skabes erkendelsen i det iagttagede felt? Hvordan skabes den videnskabelige erkendelse af erkendelsen i det iagttagede felt? Det er en trinvis iagttagelsesproces, der træder stadig klarere frem i socialvidenskaben gennem de senere årtier: Indsigten i det videnskabelige bliks afgørende betydning for den indsigt, der produceres. Denne refleksive selviagttagelse aftvinges ganske af sig selv det analytiske blik i den teoretiske ramme, vi tilskriver os med Luhmann. () * Iagttagelsesfeltet bliver dermed ud over den analytiske iagttagelse selv de sociale processer, som konstituerer og justerer forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Det er et felt, der har samlet sig stigende opmærksomhed om i forskningen. Men som jeg ser det, savnes en tilstrækkelig analytisk sensitivitet. Dels præges forskningen af et overhåndtagende informationsoverskud med utallige case studies og mangfoldig litteratur; men uden tilstrækkeligt følsomme analytiske nøgler, der kan åbne for indsigt. Netop når viden ses som socialt konstrueret, må vi erkende, at nok så mange empiriske målinger og case-eksempler ikke åbner op for indsigt. De lukker måske snarere. Derfor retter jeg som udgang indsatsen mod konstruktionen af så følsomt et iagttagelsesapparat som muligt, som kan reducere det iagttagede felts kompleksitet og opbygge en ny, meningsfuld kompleksitet. Opbygning af kompleksitet må indledes med reduktion af kompleksitet (Luhmann 1990b:714). Ambitionen bliver at finde en teoretisk nøgle til reduktion, der åbner op for en indsigtsfuld rekonstruktion af kompleksitet i forhold til udgangsspørgsmålet: Hvordan kan vi se de sociale processer, som fører til ændringer i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar? Vi kan se, at man i 1960erne begyndte at protestere mod samfundets belastninger af miljøet og af mennesket, og at vi i dag i erhvervslivet har fået koncepter som den tredobbelte bundlinie (people, planet, profit), som ud over hensynet til indtjeningen inddrager hensynet til miljø, til mennesker. Det konkluderes, at erhvervslivet er gået fra ikke at være samfundsansvarligt forstået som kun at have svaret for indtjeningen til nu også at inddrage bredere, ekstra-økonomiske hensyn til det omgivende samfund. Sådanne iagttagelser stiller i en sociologisk optik flere spørgsmål, end de besvarer. Hvorfor blev samfundet i 60erne opmærksom på samfundets omverdensbelastninger? Hvordan kan erhvervslivet inddrage ekstra-økonomiske hensyn? Hvad vil det sige ekstra-økonomiske hensyn? Er det rigtigt, at erhvervslivet tidligere ikke var samfundsansvarligt? Ud fra hvilke præmisser konkluderes det? Hvad betyder samfundsansvar? Dels er erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar gennem de senere år i voksende grad forsøgt belyst af videnskaben fra ganske forskellige positioner og med forskellige teoretiske optikker. Jeg tænker her især på en individualistisk moralfilosofi, en sociologisk handlingsteori eller en funktionel økonomisk teori. Det er her, vi fx kan finde moraliserende eller idealiserende forklaringsrammer som: Erhvervsledere må tænke med hjertet; eller: Livsverdenen må bringes ind i systemet, eller funktionelle formler såsom: Erhvervsvirksomheder må være mere åbne, de må være styret af værdier, hvis de vil have succes. Afhængig af perspektivet forklares forandringsdynamikken overvejende med temaer såsom ændringer i overgribende legitimitetskrav, system/livsverdens-problematikken (Habermas 1981/1988), reaktion på samfundets risikogenerering (Beck 1992), en overgang fra penge og magt til fælles værdier i erhvervslivet (Citat 67; Citat 68, Citat 84), globalisering, transparens, højere uddannelsesniveau, kritik af vækst-ideologien. Det antropocentriske blik slår igennem med forklaringsbegreber som handling, moral, magt, strategi, interesse, og i den nyhedsmedierede kommunikation ontologiseres problemstillingerne med henvisning især til truslen mod naturens ressourcer og menneskets ve og vel. Fælles for forklaringsmodellerne er, at de ikke tager deres udgang i selve socialiteten, i det senmoderne samfunds præmisser. Mit spørgsmål bliver: Er disse optikker anvendelige til at iagttage, hvad 19

20 de iagttager? Kan de i en grad, så vi kan tale om øget indsigt i stedet for øget blindhed, indfange de sociale processer bag den udvikling i erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, det empiriske felt udviser? Min formodning ligger i min ambition. I ambitionen om konstruktionen af en nøgle til iagttagelse af iagttagelsesfeltet, så vi ser mere en følsom optik til ny indsigt i de sociale processer. Afgørende for vores iagttagelser bliver den sensitivitet, den iagttagelsesskematik, vi bruger til reduktion af iagttagelsesfeltets kompleksitet. Dermed bliver afhandlingens bærende focus den analytiske optik selv. Afhandlingens selviagttagelse selviagttagelsen af den luhmanniansk baserede optik bruger sin fremmediagttagelse af det empiriske felt til at reflektere sit potentiale som analytisk iagttager af feltet; sådan kan man udtrykke det med socialsystemteoriens kunstige, komplekse og præcise sprog. Det er således i buddet på en nøgle til en rekonstruktion af det iagttagede felt, min koncentration vil ligge, hvor jeg vil lægge an til seks fordringer i rekonstruktionen af forskningsblikket: For det første må forskningsblikket forstå at holde distancen så vi får en mulighed for at se skoven for bar træer. Den analytiske optik må tvinge os til at undgå at lade os blænde, som vi gør, når vi tager socialiteter for givne og behandler dem som institutionaliserede selvfølgeligheder. Ophøjer vi vores iagttagelse til væren, ser vi ikke, at vores iagttagelse har rekonstrueret, hvad vi ser. Vi ser ikke, hvor afgørende valget af optik er. Det er optikken, der afgør analytikerens følsomhed over for empirien. Her er jeg overens med Åkerstrøm, når han skriver, at første ordens iagttagelsernes uproblematiserede omgang med givne kategorier og metoder immuniserer dem over for empirien (Andersen 1999:182). En epistemologisk tilgang bliver nødvendig for at kunne opløse selvfølgelighederne og tilmed en tilgang, der nøje fremlægger sine forudsætninger i et konstant forsøg på at undgå selvfølgelighedens forblindelser og sikre den videnskabelige validitet. Umiddelbart er der noget ubekvemt ved hele denne kontra-intuitive konstruktion, som bliver konsekvensen i det følgende: Hvorfor gøre det så besværligt? Fordi: Netop en højsensitiv iagttagelsesskematik er forudsætningen for at kunne se. Et højt abstraktionsniveau og en konsekvent og præcis analytisk skematik ser jeg som betingelsen for ikke igen og igen at forfalde til magelighedens vanetænkning, tradition og blindhed. Jeg postulerer ikke, at det lykkes undervejs. Tværtimod kan jeg se, at der er et uendeligt område, jeg ikke kan se. Men jeg postulerer, at abstraktionerne er et skridt på vejen mod at beskrive det samme med andre forskelle og fremstille det, der for den indforståede fremstår som nødvendigt og naturligt, som kontingent og kunstigt (Luhmann 2000b:20). For det andet skal forskningsblikket gøre det muligt at fange kompleksiteten netop i de sociale processer uden en antropocentrisk reduktionisme; dvs en optik, der skærper blikket på de sociale processer uden at komplicere billedet med psykiske processer. Dermed undgås det at føre iagttagelsen på vildveje ind i en indre uendelighed af motiver, valg og begrundelser, som Thyssen skriver (Thyssen 2000a). For går man ud fra subjekter som handlende agenter, bliver det enten for meget hvis hele mennesket inddrages eller for lidt, hvis det betyder en reduktion i forhold til de betydningssammenhænge, som individet altid vil være vævet ind i. Med en anden formulering: Hvor antropocentriske optikker er brugt til at indfange polycentriske problemstillinger (Qvortrup 1998), tilstræber jeg et radikalt paradigmeskifte mod et polycentrisk perspektiv, der lokaliserer selve drivkraften i de sociale transformationsprocesser i de sociale processer selv, i samfundets selvorganisering. Det betyder en reduktion af kompleksitet i forhold til fænomenerne til det sociale perspektiv; men det er en forudsætning for opbygning af kompleksitet netop på dette felt. For det tredje må det analytiske blik kunne omfatte sociale processer universelt uden reduktion til entensamfund eller organisation. En perspektivvekslen mellem organisation og samfund kan øge indsigten i netop det- 20

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Ledelse for små virksomheder

Ledelse for små virksomheder Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

En systemteoretisk analyse af partnerskabsbegrebets muligheder

En systemteoretisk analyse af partnerskabsbegrebets muligheder En systemteoretisk analyse af partnerskabsbegrebets muligheder Integreret speciale i Virksomhedsstudier & Kommunikation Roskilde Universitet 2011 / 2012 af Sofie Ustrup Christensen Vejledere: Boel Jørgensen

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

SOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT

SOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT SOCIALT LEDERFORUM 01.04.16 SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT COK Afdelinger 6 steder i landet Landets største udbyder af DOL 25.000 kursister årligt Samskabelse og kompleksitet

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST A F S L U T N I N GSKONFERENCE T E L E C A RE N ORD 1 8. NOVEMBER 2015 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just Tværfaglig praksis betyder at... Ansvarlige professionelle forsøger at få den faglig indsats

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST F ORSKNINGSTEMADAG T E L E C A RE NORD 5. NOVEMBER 2 0 1 4 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere