Bevægelseseksamen, oktober Bevægelseseksamen

Transkript

1 Bevægelseseksamen Sansemotorisk udvikling 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning 4 4. Arbejdsmetoder/metodeangivelser 4 5. Definitioner.5 6. Børns sansemotoriske udvikling.6 7. Pædagogens rolle i bevægelseslege Forløbsbeskrivelse Diskussionsoplæg Litteraturliste..14 Bilag nr Denne opgave indeholder anslag. 2

3 1. Indledning Er det sundt at gå i skole? spørger ergoterapeut Lisbeth Kern Hansen i en artikel. Hun svarer selv følgende: Ja, men desværre sidder mange elever mere i skole, end de går 1! Jeg oplevede desværre at Lisbeth Kern Hansens påstand omkring bevægelse var korrekt. I min 2. løn oplevede jeg, i den børnehaveklasse jeg var i praktik, at motion og bevægelse ikke blev vægtet særligt højt, de tilbragte mere tid siddende, end gående. Undervisningsministeriet har udgivet et hæfte Fælles Mål 2009 Børnehaveklassen 2. I hæftet er der et mål som omhandler bevægelse og motorik. Børn skal beherske og bruge kroppen varieret i skole regi. De skal kunne vise udholdenhed og beherske finmotoriske bevægelser og lære at kunne udnytte skolen og dens legeområder 3. Men hæftet beskriver ikke noget om kroppen som forudsætning for trivsel, læring og udvikling. Alle fag i skolen bygger på kropslige elementer. Fra indtryk til udtryk gennem kroppen opnås kun i de praktisk/musiske fag, disse fag bør ikke kun betragtes som rekreative fag, men som fag skal have en større betydning i skole regi 4. Aspekter af disse fag bør også indgå i de boglige fag 5. Når børn sidder stille for at indlære, lukkes der af for kroppens og sansernes erfaring med verden, dvs. sansning uden krop 6. Hvis børns kropsfornemmelse er i balance kan de koncentrere sig om den faglige indlæring. En svensk undersøgelse, der hedder Bunkeflo-projekt 7 er kommet frem til, at: 68 % af de børn, der havde koncentrationsbesvær i de første skoleår, havde også motoriske problemer. Elever med god motorik havde bedre resultater i samtlige test, bl.a. svensk og matematik, end elever med små og større motoriske problemer. Efter to-tre år med 1 ugentlig motoriktræning, havde de indhentet de andre elever fagligt. I kontrolgruppen var der fortsat store forskelle. 1 Kroppens muligheder og kropumulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Fælles mål 2009 Børnehaveklassen Undervisnings Ministeriet Faghæfte 23 3 Kroppens muligheder og kropumulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Kroppens muligheder og kropumulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Kroppens muligheder og kropumulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Kroppens muligheder og kropumulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Udspil den. 9. oktober 2008 s. 20 3

4 2. Problemformulering Jeg er på baggrund af overstående indledning kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog lave en emneuge, hvor jeg stimulere de 6-7 årige børns sansemotoriske udvikling? For at besvare min problemformulering har jeg valgt at undersøge følgende underpunkter: Børns sansemotoriske udvikling Pædagogens rolle i bevægelseslege 3. Emneafgræsning Jeg har valgt at gennemfører et ka-forløb inden for folkeskoleområdet på skift med 3 børnehaveklasser. Målet med mit ka-forløb er via bevægelse, at give børnene nogle sansemotoriske udfordringer der forhåbentlig fører til stimulering. Samt se på min pædagogiske rolle som igangsætter. 4. Arbejdsmetoder/metodeangivelser Jeg har valgt at tage udgangspunkt i bogen Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann for, at få et større indblik i børns almene udvikling, samt sansernes betydning. Desuden har jeg læst udvalgte kapitler i bogen Sanseintegration af Jean Ayres for, at underbygge og styrke min viden om den sansemotoriske udvikling hos børn. Dette gør jeg for at få flere teoretiske synsvinkler om sanseintegration hos børn. Endvidere vil jeg gøre brug af de praktiske erfaringer, jeg har tilegnet mig i de praktikker jeg har været i under min uddannelse. Som dokumentation har jeg valgt, at benytte et digitalt kamera, der dokumenterer min egen samt børnenes medvirken i ka-forløbet. Desuden har jeg brugt billederne til refleksioner omkring teori og praksis samt min egen rolle som igangsætter. Til mit ka-forløb har jeg taget udgangspunkt i Judy Terney Tronborg & Lone Byrners teori i bogen Børn i bevægelse og aktivitet. Jeg har endvidere brugt nogle af deres legeeksempler. Ud fra de mange forskellige muligheder for stimuli af sanserne, har jeg 4

5 valgt at tage udgangspunkt i de typer bevægelser som stimulerer de primære sanser 8. Desuden har jeg valgt, at se på hvilken rolle pædagogen har som igangsætter. Til dette har jeg valgt at tage udgangspunkt i Lise Ahlmann bog Bevægelse og udvikling og Helle Rønholt & Birger Peitersen Idræts Undervisning en grundbog i idrætsdidaktik. 5. Definitioner Motorik/sansemotorik Ifølge bevægelsespædagog og fysioterapeut Lise Ahlmann kommer ordet motorik af det latinske ord motor, som betyder bevægelse. Sansemotorik er samspillet mellem sanserne, hjernen og bevægelse 9. Jeg har i opgaven valgt ikke at skelne imellem ordene motorik og sansemotorik. Motorik/sansemotorik er en del af kropserfaringer. Uden sansning opnår man ikke kropserfaringer, dvs. kropserfaringer er afhængige af sansemotorisk stimuli. Kropserfaringer Egen styrke, smidighed, balanceevne, kondition og bevægelsernes koordination, som fører til erkendelser om mig selv 10. Perception Det er nysgerrighed og sanseindtryk, der igangsætter perception, tænkning, handlig, læring og udvikling 11. I hjernen fortolkes sanseimpulserne og omsættes til meningsfulde meddelelser. Denne bearbejdningsproces kaldes for en perception 12 8 Se side 5-6 i synopsen Slåskultur en teoretisk og praktisk bog om slåskampe Michael Blume s Kroppens muligheder og krop umulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s. 69 5

6 Synapser Når en impuls er kommet fra kernen ud til enden af nervetråden, kommer vi til et lille mellemrum mellem nervetrådenes ender. Mellemrummet kaldes en synapse (figur 3) og for at komme derigennem, bliver impulsen nød til at ændre karakter. Synapsen er på en måde det sværeste eller mest indviklede og dermed også det langsomste led i processen Børns sansemotoriske udvikling. Det er praktisk for alle, der( ) beskæftiger sig med børn, at vide noget om integration af sanser, da det er grundlagt for al opfattelse af sig selv og sin omverden og for alle former for indlæring 14 Da der er så mange forskellige sanser betyder det, at barnet konstant bliver påvirket af utallige sanseindtryk 15. Der er to former for sanser. De sekundære sanser og de primære sanser: De sekundære sanser er med til at fortælle barnet om dets omverden, de kan også kaldes for de ydre sanser. Herunder tilhører, høresansen, synssansen, smagssansen, lugtesansen. De tre sidst nævnte sanser bliver først udviklet efter fødslen Klodsmajorer og englebørn af Tóra Tóroddsóttir 2001 s Krop og sansning A. B Brodersen Pedersen 1987 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s

7 De primære sanser er med til at fortælle barnet, hvor det er i forhold til sin omverden, de kan også kaldes for de indre sanser. Herunder tilhører, følesansen, labyrintsansen, muskel - ledsansen 17. Hjernen hjælper med at sortere alle indtrykkene, for at undgå totalt kaos 18. Dette foregår på den måde, at sansenerverne fører impulserne op til de områder af hjernebarken, som er specialiseret til bestemte former for sansning 19. De svage impulser er blevet sorteret fra inden de når hjernebarken, så det kun er de stærkeste impulser, som når frem til at bliver bearbejdet i hjernen 20. Denne regulering sker via nervecellernes forbindelsesled, de såkaldte synapser. Synapser regulerer strømningen af sanseimpulser, det er en form for filtermekanisme 21. Hjernen fortolker sanseimpulserne og disse bliver omsat til meningsfulde meddelelser 22. Alle sanseindtrykkene analyseres og huskes, derved foregår der en sanseintegration, og barnet udvikler perception 23. Barnet bliver bedre til at skelne de forskellige sanseindtryk fra hinanden, og på den måde oplever barnet dem som en helhed 24. Det er en lang proces, hjernen skal igennem for at opnå sanseintegration, og det kræver mange gentagende indtryk, før en reaktion bliver automatiseret 25. Men langt de fleste børn er fra fødslen udstyret med en lyst til at udvikle sanseintegration. Ifølge Lise Ahlmann 26 foregår sansepåvirkning for barnet bl.a. gennem leg, inspiration og socialt samvær. Barnet har derfor behov for, at få nye sansepåvirkninger for at blive ved med at lære og udvikle sig. 17 Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling Lise Ahlmann 2008 s. 69 7

8 At skulle sidde ned længere tid af gangen er vold mod barnets organisme i dets opvækst Den dårligst tænkelige måde at udvikle et barns tale, fortælleevne og ordforråd på, er at fastlåse det på en stol og give det ord for bevægelse, det er at give det sten for brød. Det skal først og fremmest bevæge sig, udvikle sin krop, sin sociale-kropslige handling, og dermed sit sprog og evnen til at sidde i passende afmålte perioder 27. Citat af Hugo Hørlych Karlsen 7. Pædagogens rolle i bevægelseslege Inden jeg startede mit forløb med børnene, havde jeg en del etiske og metodiske overvejelser omkring de sansemotoriske øvelser jeg ønskede børnene skulle deltage i. Grunden til dette var, at jeg skulle være sikker på, at jeg ikke overskred børnenes grænser. I en af de øvelser som jeg havde planlagt til børnene, kom de meget tæt på hinanden, det var derfor frivilligt om de ønskede at deltage i øvelsen. Ifølge Lise Ahlmann er det er en pædagogisk opgave at støtte og fremme børnenes sansemotoriske udvikling samt sørge for, at forudsætningerne i omgivelserne er til stede 28. Dette kan gøres ved at organisere bevægelseslege. Bevægelseslege kan være et redskab til at forebygge problemer i udviklingsforløbet samt kompensere for evt. sansemotoriske mangler hos børn 29. I forhold til mit forløb ønsker jeg at få indblik i, hvordan jeg som pædagog kan lave en emneuge hvor jeg stimulerer 6-7 årige børns sansemotoriske udvikling. Jeg ønsker ikke at analysere børnene individuelt, men derimod processen og forløbet, herunder også min egen rolle som pædagogen. Ifølge Lise Ahlmann 30, som har beskrevet Gøssels arbejdsmetoder, er det vigtigt at bevægelseslegen er lystbetonet, og at den voksne i hele forløbet kan fastholde børnenes lyst og medleven. Det er vigtigt, at den voksne tager udgangspunkt i noget som børnene kender og forstår. Den voksne må kunne bruge de udspil, børnene kommer med, uden at miste sit greb om tingene eller tabe sit mål af syne Hugo Hørlych Karlsen ifølge Kroppens muligheder og krop umulige unger Gudrun Gjesing 2006 s Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s

9 Man kan være igangsætter af lege og bevægelsesaktiviteter på mange måder. De forskellige måder har alle deres fordele og ulemper. Det optimale er selvfølgelig, hvis man som pædagog behersker alle metoder, og er i stand til at bruge dem afhængig af situationen. Det er derfor vigtigt at der i tilrettelæggelsen af bevægelseslegen er en rammeplan 32. Jeg har til mit ka-forløb lavet en rammeplan som dækker hele forløbet. Den er med til at sikre, at tidsplanen ikke skrider, og at jeg har nogle andre ideer, hvis børnene siger fra for de lege jeg har planlagt. Derudover sikre den også, at jeg har de ting i orden, jeg skal bruge til forløbet samt at rollefordelingen er på plads. En rammeplan er også med til, at tage højde for de fysiske rammer, samt at tydeliggøre tilpasningen af opgavens krav og børnenes evner. Rammeplanen mener jeg er et vigtigt pædagogisk redskab, der er med til at gøre børnene nygerrige og opslugte i de aktiviteter som er planlagt, her er der tale om et flow dvs. børnene bliver fuldstændig optaget af legen og glemmer alt omkring sig 33. Jeg har valgt i mit ka-forløb at tage udgangspunkt i nogle af bevægelseslegens formål og indhold, da den er bestemt af de udviklingsområder, der er vigtige at støtte 34 : Motorisk udvikling Sanseudvikling Åndedræt og kondition Socialt samspil og indbyrdes kommunikation Rytmisk/musikalsk udvikling Fantasi og forestillingsevne, problemløsning og kreativitet Koncentrationsevne Afspænding 32 Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s Flow og fordybelse af Frank Ørsted Andersen 2006 s Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s

10 8. Forløbsbeskrivelse For at kunne belyse ovenstående problemformulering har jeg lavet et ka-forløb med 3 børnehaveklasser i samarbejde med 2 øvrige pædagogstuderende og 3 børnehaveklasselærere. Hele forløbet skulle strække sig over en uge, men den del af forløbet, hvor jeg var alene som igangsætter, skulle strække sig over 3 dage. Der blev lagt en ugeplan 35 ind på forældreintra, hvor forældrene kunne holde sig orienteret omkring forløbet (emneugen). Efter de 3 dage, evaluerede jeg de forskellige aktiviteter, som jeg havde sat i gang samt børnenes og min egen deltagelse i emneugen. Mit forløb foregik således: Dagen startede med at børnene mødte inde i deres klasser, derefter blev de delt ud i de respektive grupper. Vi præsenterede os selv og børnene fik et navneskilt med deres navn. Jeg tog min gruppe med på 12 børn ned i tumlesalen, hvor jeg igen præsenterede mig selv og fortalte dem hvad mine lege gik ud på, samt at det var vigtigt at de fortalte mig, hvis nogle af legene overskred deres personlige grænser. Derefter gik vi i gang med de planlagte lege: Min rolle i de 4 lege var at være igangsætteren og guiden dem igennem legene. Her tog jeg udgangspunkt i de 3 læringsrum Læringsrum 1 er hvor det typisk er aktiviteter med at fastlagt indhold. Pædagogen har til hensigt at lære børnene noget bestemt og går foran barnet 36. Læringsrum 2 er de aktiviteter, hvor børnenes medbestemmelse er medtænkt og hvor indfald gribes og udvikles med børnene i situationen 37. Læringsrum 3 ligger legen og de læringsmuligheder som miljøet giver. Her er de pædagogiske handlinger og overvejelser ikke direkte synlige, men ligger udenfor miljøet 38. Læringen kan beskrives som en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre 39. Målet er at nå frem til det bedst mulige under hensyn til det enkelte barns særlige 35 Bilag 1. Beskrivelse af emneuge til forældre. 36 Pædagogiske Læreplaner i Dagstilbud undervisningsmateriale Styrelsen for Social Service 2005 s Pædagogiske Læreplaner i Dagstilbud undervisningsmateriale Styrelsen for Social Service 2005 s Pædagogiske Læreplaner i Dagstilbud undervisningsmateriale Styrelsen for Social Service 2005 s Pædagogiske Læreplaner i Dagstilbud undervisningsmateriale Styrelsen for Social Service 2005 s. 7 10

11 kvaliteter, sociale forudsætninger, psykiske og fysiske egenart og samtidig fremme glæde og livsmod 40 1 leg: Tryghedsleg: Børnene vil blive delt to og to. Det ene barn skal have et tørklæde for øjnene, de skal derefter holde hinanden i hånden. Nu skal de skiftes til at være blind, og følge hinanden rundt i salen, uden at støde ind i hinanden. I denne øvelse bliver nogle af de sekundære sanser stimuleret, nemlig høre sansen, men samtidig bliver de primære sanser også stimuleret, nemlig den vestibulære, kinæstetiske og den taktile sans. Den vestibulære sans, er med til at fortælle kroppe at den er ved at komme ud af balance, og hvad der er op og ned. Vestibulærsansen har stor betydning for om barnet føler sig motorisk sikkert eller ej. Denne sans stimuleres ved alle slags bevægelser af hovedet i alle retninger: Trille, snurre, hoppe, gynge, vugge, danse osv. Den kinæstetiske sans findes i alle muskler, sener og ligamenter. Den sørger for at kroppen kan holde sig oprejst ved hjælp af muskel tonus. Den bliver stimuleret ved, at man bevæger sig, når en bevægelse er automatiseret så husker hjernen den. Den taktile sans sidder overalt i huden og på slimhinderne, derfor er det lille foster allerede omgivet af sanseindtryk. Dette sker ved moderens bevægelser og de forskellige berøringer, der opstår når barnet flyder rundt inde i fostervandet. Efter fødslen er taktilsansen med til at fortælle, hvor ens krop stopper og hvor omverdenen begynder. Taktilsansen er opdelt i 2 former jeg har valgt at lægge vægt på den diskriminerende følesans den fortæller om dyb smerte, tyngde, form, tryk osv. Den taktile sans bliver stimuleret, ved alle former for berøringslege, forestillingslege osv. Den taktile sans har betydning for: trivsel, overlevelse, læring og udvikling Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann 2008 s Kroppens muligheder og krop umulige unger Gudrun Gjesing 2006 s.50 11

12 2. leg: Træstamme: Alle børnene skal lægge sig på gulvet i en lang række. Når de har gjort det, skal de første i rækken starte med at trille over hinanden. Det skal de blive ved med indtil de alle har været over hinanden. Denne øvelse har jeg valgt at lægge vægt på, da den styrker den taktile sans, ved at børnene ligger tæt sammen. Inden vi går i gang med denne leg fortæller jeg børnene igen at det er vigtigt at børnene selv siger fra, hvis det bliver for grænse overskridende for dem. Samtidig med bliver den vestibulære, taktile og den kinæstetiske sans også stimuleret. 3. leg: Kegle banko: Hvert barn vil få udleveret en spilleplade som består af 6 billeder med en person som laver forskellige øvelser, derefter skal gå sammen to og to og vise hinanden den øvelse som er afbilledet på brikken. Jeg sætter 6 kegler rundt om i salen, hvor der under hver kegle vil ligge et billede, som ligner et af de billeder som er på deres spilleplade. Disse billeder skal sættes på deres spilleplade med en klat lim. Når børnene har været alle keglerne igennem skulle deres spilleplade gerne være udfyldt og de vil modtage et diplom, som et symbol på at de havde gennemført kegle banko. I denne øvelse har jeg valgt at lægge vægt på følgende primære sanser: vestibulære og den kinæstetiske og sans. 4. leg: Massage: Børnene vil blive delt to og to, de vil få udleveret en fitness bold. Et af børnene lægger sig på gulvet, hvorefter det andet barn vil variere boldens tryk hen over det liggende barns krop. Først lidt lette tryk indtil barnet føler sig tryg, derefter lidt hårdere. Denne øvelse har jeg valgt, at lægge vægt på, da den styrker den taktile sans 12

13 9. Diskussionsoplæg Der er mange områder i synopsen som jeg kunne tage fat i, som diskussionsoplæg. Men jeg har udvalgt følgende ting, fordi jeg finder dem vigtige i forhold til min egen udvikling som pædagog. Hvilke erfaringer og refleksioner har jeg bl.a. tilegnet mig fra mit ka-forløb. Hvad kan jeg bruge mine erfaringer og refleksioner til? Læringsrum for læring samt pædagogens rolle i forløbet. 13

14 10. Litteraturliste Forfatter Titel Forlag Årstal Undervisningsministeriet Velkommen i børnehaveklasse Undervisningsministeriet 2003 Lise Ahlmann Bevægelse og Udvikling Hans Reitzels forlag 2008 Gudrun Gjesing Michael Blume Tóra Tóroddsdóttir A.B. Brodersen Pedersen Kroppens muligheder og kropumulige unger Kroghs forlag 2006 Slåskultur en Klim forlag 2002 teoretisk og praktisk bog om slåskampe Klodsmajorer og Borgens forlag 2001 englebørn Børns motoriske udvikling og sanseintegration Krop og sansning Bogforlaget DUO ApS 1987 Frank Ørsted Andersen Flow og fordybelse Hans Reitzels forlag 2006 A. Jean Ayres Sanseintegration hos børn Hans Reitzels forlag 2007 Internetsider: Div. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud - Undervisningsmateriale Styrelsen For Social Service 14