hyo foder og vand side Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika

Transkript

1 hyo l o g i s k Løssa lg k r. 7 september 211 k y r t r Sæ Til f rem t idens svi neproducent Det vigtigste er foder og vand side Mange danske søer præsterer for dårligt side 6 Gør plads til en halv gris mere side 14 Plasma i stedet for antibiotika side 26 Svinerådgivningen ved at miste sin betydning side 34

2 Måske kan plasma bruges i stedet for antibiotika APC, en af verdens største producenter af blodplasma, foreslår, at deres plasmaprodukt kan bruges i foderet i stedet for antibiotika til de nyfravænnede grise. Ældre forsøg indikerer, at det øger sundhed og produktionsresultater. Disse forsøg er atter blevet aktuelle efter opstramningen i brugen af antibiotika Af Anja Jacobsen Tildeling af antibiotika til de nyfravænnede grise enten via foder eller vand er udbredt i den industrialiserede svineproduktion for at undgå fravænningsdiarré og andre sundhedsmæssige problemer efter fravænning. Det er imidlertid en mere og mere kontroversiel praksis, da man er bange for, at der sker udvikling af resistente bakterier, som potentielt kan have negativ indflydelse på effekten af den antibiotiske behandling af sygdom hos både dyr og mennesker. Der sker derfor en gradvis opstramning i brugen af antibiotika i husdyrproduktionen. Danmark er et af de lande, der er gået forrest i denne sag. Men flere lande følger tilsyneladende efter. Selv i USA, hvor der har været en udbredt brug af antibiotiske vækstfremmere, er der stigende interesse for at begrænse brugen af antibiotika i husdyrproduktionen. Det gælder derfor om at finde alternativer til antibiotika. Tilsætning af eksempelvis spraytørret plasmaprotein til fravænningsfoderet vil have nogle af de samme gavnlige effekter på grisene som antibiotika. Ligesom kobber også vil have en gavnlig effekt. En høj hygiejne i staldene med strikt kørsel efter alt-ind-alt-ud-princippet vil formentlig også kunne medvirke til, at det ikke er nødvendigt at medicinere grisene. Se figur 1-3. Kampen sker i tarmen Efter fravænning sker der nogle negative morfologiske ødelæggelser i tarmen. Tarmvæggen består af villi (og mikrovilli), der øger absorptionsarealet. Umiddelbart efter fravænning observeres der en reduktion i villihøjden og i mindre grad en reduktion af kryptdybden mellem villi. Man mener, det skyldes en nedsat foderoptagelse efter fravænning, så denne cellestruktur forgår. Grisene har ikke et særligt udviklet immunforsvar, når de fravænnes ved fire til fem uger, og de mister den maternelle immunologiske beskyttelse via mælken, når de fravænnes. Ødelæggelsen af tarmen betyder derfor, at sundhedsskadelige mikroorganismer, der for eksempel producerer toksiner, nemt kan binde sig til tarmcellerne i mikrovilliene og ødelægge dem. Ødelæggelsen af tarmen skyldes formentlig også en immunologisk reaktion mod nye stoffer eller mikroorganismer (antigener) i foder og miljø i fravænningsstalden. Nogle forskere mener nemlig, at smågrisenes immunforsvar kan overreagere, når det udsættes for så mange antigener efter fravænning, at celler i villi og krypter frastødes tarmvæggen. Og hermed sættes det immunforsvar, som grisene dog måtte have på dette tidspunkt, helt ud af funktion. Det handler derfor om at stoppe denne ødelæggelse af villi og krypter i tarmen. Også fordi jo mere immunforsvaret skal køre, jo mere energi dræner det fra en produktiv proces som eksempelvis det at vokse. Her kan plasma måske hjælpe, da det måske kan medvirke til at stoppe inflammation, før det begynder. Resultaterne i denne artikel blev fremlagt af henholdsvis Javier Polo, APC Europe, og Joe Crenshaw, APC USA ved et møde for en dansk delegation på APC s hovedkontor udenfor Barcelona tidligere på året. Fra Venstre ses stående Javier Polo, og siddende Victor Deike, Herman van Iersel og Joe Crenshaw alle fra APC. Plasma har måske en funktionel effekt En forbedret smag af foderet og en forbedret udnyttelse af proteinet i foderet er i flere undersøgelser blevet identificeret som medvirkende faktorer til, at plasma forbedrer produktiviteten efter fravænning. Nogle studier indikerer imidlertid, at immunologiske egenskaber i plasma er den primære virkningsmekanisme af plasma. Immunoglobuliner udgør op til 15-2 procent af plasma og tidligere undersøgelser giver stærk bevis for, at en eller flere komponenter af denne fraktion af plasmaet stimulerer tilvækst lige så effektivt som det intakte produkt. Også i hyologisk Side 2

3 Tabel 1. Effekt af spraytørret plasma protein (SDPP) og øget kobberindhold (organisk) i fravænningsfoderet på tilvækst hos tidligt fravænnede grise opstaldet i hygiejniske og ikke-hygiejniske stier (præsenteret som 2-vejsinteraktioner). 1 Stirenlighed 2 x DSAP 3 Stirenlighed x Kobber 3 SDAP x Kobber Ikke-hygiejnisk Hygiejnisk Ikke-hygiejnisk Hygiejnisk procent SDPP 6 procent SDPP Procent SDPP Kobber, ppm SEM, gram Fase et 4,5, Fase to Fase tre I alt , gram Fase et 4, Fase to Fase tre 5, I alt ) Hvert gennemsnit repræsenterer 12 stier á fire grise (to galt- og to hungrise) under fase et og tre grise (to galtgrise og én hungris) i fase to og tre. Gennemsnitlig alder og vægt ved forsøgsstart var henholdsvis 18 +/- 2 dage samt 6,2 +/-,2 kg. Der var seks gentagelser for hver stiforhold (hygiejnisk eller ikke-hygiejnisk). 2) I de ikke-hygiejniske stier blev der påført gylle på gulvoverfladerne, inden grisene blev indsat i staldsektionen. I de hygiejniske stier blev stierne vasket og desinficeret, inden grisene blev sat ind i staldsektionen. Der var 24 stier i hver staldsektion. 3) Grisene fik kun SDPP i foderet i fase et fra dag til 1. Grisene fik et øget kobberindhold i foderet i fase to og tre. Fase to var dag 11-2 efter fravænning. Fase tre var dag efter fravænning. Hele forsøgsperioden var dermed på 31 dage. 4) Der var en signifikant effekt af SDPP på p <,5. 5) Der var en signifikant effekt af kobber på p <,5. 6) Der var en tendens til en effekt af stirenlighed (hygiejnisk, ikke-hygiejnisk) på p <,1. 7) Der var en tendens til en effekt af SDPP på p <,1. en nyere undersøgelse med tidligt fravænnede grise blev immunoglobulin-g-fraktion fra plasma fra svin og køer identificeret som den komponent, der var årsag til en forbedret produktivitet efter fravænning. Ved at give de nyfravænnede grise en kilde til immunoglobulin-g som plasma, når de ikke er syge hverken klinisk eller subklinisk, kan dette funktionelle protein tilsyneladende modulere aktiviteten af det medfødte immunsystem, da supplering med plasma reducerer ekspressionen af proinflammatoriske cytokiner som tumor necrosis faktor-α, Interleukin-1-β og interleucin-6. I undersøgelsen i tabel 1 var dårlig hygiejne i stierne associeret med negative effekter på tarmmorfologien. Der var imidlertid ingen statistisk sikker positiv effekt af plasma på ødelæggelsen af tarmoverfladen. Men der var en tendens til, at villihøjden og forholdet mellem villihøjden og kryptdybden var højere/større, når grisene fik plasma i foderet. Andre undersøgelser med nyfravænnede grise har demonstreret en højere villihøjde og et større forhold mellem villihøjde og kryptdybden, når grisene blev fodret med plasma. Men nogle undersøgelser har dog ikke vist samme billede. Lav sundhed gav størst effekt Flere undersøgelser har vist, at brug af plasma i fravænningsfoderet øger tilvæksten efter fravænning. Se figur 4-6. Undersøgelser viser desuden, at effekten er størst ved tidligt fravænnede grise. Forbedringen af tilvæksten hænger først og fremmest sammen med, at plasma medvirker til en øget foderoptagelse umiddelbart efter fravænning. Det er flere forskere enige om. I undersøgelsen i figur 5 medvirkede en tilsætning af syv procent plasma til fravænningsfoderet til samme tilvækst og foderoptagelse, som 3 mg colistin tilsat fravænningsfoderet gjorde. Forbedringen af foderudnyttelsen var ens, uanset om der blev tilsat antibiotika eller plasma til foderet. I undersøgelsen i figur 6 forbedrede plasma både tilvækst og foderoptagelse, mens antibiotika kun forbedrede tilvæksten. Andre undersøgelser har peget på, at morfologien blev forbedret i den midterste del af tyndtarmen, der hedder jejunum, når grisene fodres med plasma, men ikke når de fodres med antibiotika. En multipel regressionsanalyse af 68 forsøg med plasma peger på, at tilsætning af op til seks procent plasma i foderet til grisene de første 14 dage efter fravænning kan øge den daglige tilvækst med op til 26,8 procent. Den daglige foderoptagelse kan øges med op til 24,5 procent, mens foderudnyttelsen kan øges med 3,2 procent. I undersøgelsen vist i tabel 1 af Zhao et al. gav plasma anledning til en forbedret tilvækst og foderoptagelse de første 1 dage efter fravænning. Der var dog ingen signifikant effekt på foderudnyttelsen. Brug af plasma på produktionsejendomme har i tidligere undersøgelser givet en større positiv effekt på tilvækst og foderoptagelse, end under mere kontrollerede forhold på forsøgsejendomme. Det peger på, at forskel i sundheds- og hygiejnestatus er skyld i denne observation. I undersøgelsen i tabel 1 har man netop ladet forskel i hygiejnen i stierne være en forsøgsparameter. God effekt mod PCV2 I en undersøgelse fra Brasilien under ledelse af Morés blev plasmas effekt på PCV2 undersøgt. På den svinebedrift, hvor forsøget blev udført, havde der det seneste halve år været et udbrud af PMWS med mere end fem procent af grisene ramt af forskellige sygdomme associeret med PMWS (PCVAD). I forsøget deltog omkring 5 grise i både smågriseperioden (dag efter fødsel) og i starten af ungsvineperioden (dag 66-94), der blev delt ud på to foderprogrammer. I kontrolfoderet indgik der fiskemel. I forsøgsblandingen indgik der plasma, som til dels erstattede fiskemel. Forsøgsfoderprogrammet bestod af fem blandinger. I pre-starter I indgik seks procent plasma, som blev udfodret i 14 dage. I næste foderblanding, pre-starter II, indgik tre procent plasma, som blev udfodret i 13 dage. I næste blanding, starter fase (14 dage) indgik 1,5 procent plasma, som også blev udfodret i 14 dage. I næste blanding, vokse fase, indgik en procent plasma. I den sidste blanding, vokse foder, indgik intet plasma. Den blev ligeledes udfodret i 14 dage. Kontrolfoderet blev formuleret på samme måde og med samme indhold af næringsstoffer. Grisene, der fik plasma, havde en signifikant højere tilvækst end grisene på kontrolfoderet (p <,5). Den gennemsnitlige forskel i kropsvægten ved forsøgets afslutning var 1,92 højere for de grise, der havde fået plasma. Disse grise åd også signifikant mere foder i alle faser (p <,5). Der var w Side 3 hyologisk

4 w desuden en tendens til en højere foderudnyttelse for grisene, som fik plasma. De plasmafodrede grise fik hurtigere den optimale salgsvægt på 22 kg. Beregninger viste, at de 22,3 dage hurtigere end kontrolgrisene nåede salgsvægten. Under vokse fasen de sidste to foderblandinger havde de plasmafodrede grise en højere foderoptagelse og en højere slutvægt på 2,3 kg sammenlignet med kontrolgrisene. Både kontrol- og forsøgsgrise havde PCV2- titre ved forsøgsstart. Der var overordnet en tendens til (p <,9), at grise fodret med plasma havde højere PCV2-titre, især ved 52 dages alder (p <,5), hvilket tyder på, at de plasmafodrede grise har et bedre immunrespons overfor PCV2. Er der additiv effekt? I undersøgelsen i tabel 1 af Thao et al. blev en eventuel additiv effekt af plasma og organisk kobber undersøgt. Der var kun en additiv effekt af de to komponenter i den første fase de første 1 dage efter fravænning. I de andre foderfaser var der ingen statistisk sikker additiv effekt af de to komponenter. I hvert fald ikke på de målte produktionsresultater. Det vil sige tilvækst og foderoptagelse. Under praktiske forhold anvendes plasma kun i den første foderfase, der dækker de første 1 dage efter fravænning, da brugen af plasma er forbundet med en vis omkostning. Bruges kobber i foderet til de fravænnede grise som en vækstfremmer, anvendes det derimod typisk i hele smågriseperioden. Men da der ikke var nogen statistisk sikker interaktion mellem plasma og kobber i de fleste af fodringsfaserne, anser forskerne i denne undersøgelse det for sandsynligt, at de to komponenter virker uafhængig af hinanden bortset fra lige efter fravænning. Her åd grisene, der både fik plasma og et øget indhold af kobber, mere foder, og de voksede mere. Disse iagttagelser peger på, at man formentlig kan øge grisenes produktivitet den første tid efter fravænning ved at formulere et specifikt foder til grisenes specifikke behov i den periode. Der vil være flere foderkomponenter, som man kan bringe i spil og opnå en bedre produktivitet. Én ting er kobber, men der kan også være andre organiske mineraler, som grisene mangler eller bedre optager. Man kan heller ikke afvise, at en intelligent brug af næringsstoffer i foderet kan underbygge visse antibiotiske behandlinger, så der kan reduceres i dosis eller behandlingsfrevens, men stadig opnås en god effekt, da disse næringsstoffer i foderet og antibiotikaen har en positiv effekt på hinanden. Opnår man først en god sundhed, dag -15 efter fravænning, gram pr. dag Kontrol Spaytørret animalsk plasma Minus antibiotika Plus antibiotika, dag -15 efter fravænning, gram pr. dag Skummetmælkspulver Plasma Minus antibiotika Plus antibiotika Figur 1. Plasma versus antibiotika. Effekt af tilsætning af spraytørret animalsk plasma i foder med og uden antibiotika (Zimmerman et al., 1993). Effekt af antibiotika: p <,1. Effekt af plasma: p<,1. Figur 2. Plasma versus antibiotika. Effekt af tilsætning af skummetmælkspulver og plasma i foder med og uden antibiotika (Coffey og Cromwell, 1994). Forsøg: 12 smågrise, 7,3 kg ved fravænning, 4 gentagelser pr. forsøgsbehandling, plasma udskifter 5 procent mælkepulver, antibiotika består i denne undersøgelse af både kobber (25 ppm) og antibiotika (CSP25 = Clortetra+sulfa+penicillin) Mælkepulver Spraytørret animalsk plasma , gram pr. dag Lav antigenniveau - høj hygiejne Højt antigenniveau - lav hygiejne A P AP Figur 3. Effekt af antigenniveau i staldmiljøet og tilsætning af mælkepulver eller spraytørret animalsk plasma i fravænningsfoderet (Stahly, 1994). hyologisk Side 4 Figur 4. og foderoptagelse dag -15 efter fravænning i foder med eller uden antibiotika og plasma (APC & European feed manufacturer, 1999). A=Antibiotika, P=Plasma, p <,5 for både daglig tilvækst og foderoptagelse ved de tre forsøgsbehandlinger. Forsøg: 148 smågrise, fravænning ved 28 dage og 8,9 kg, 3 gentagelser pr. forsøgsbehandling, 5 procent plasma.

5 og produktivitet i de første uger efter fravænning, vil det formentlig give en fordøjelseskanal med mindre skader og større chance for at bekæmpe sygdomme, som grisene udsættes for senere i produktionen. Kilder: Zhao et al., 27, Growth performance and intestinal morfology respoonses in early weaned pigs to supplementation od antibiotic-free diets with organic copper complex and spray-dried plasma protein in sanitary and nonsanitary environments. Journal of Animal Science, 85, Morés et al. Spray dried porcine plasma in nursery and grover feed reduces the severity of Porcine Circovirus associated diseases. Indlæg præsenteret ved The Allan D. Leman Swine Vet Conference i K A P AP K A P AP Figur 5. og foderoptagelse dag -14 efter fravænning med kontrolfoder og foder med eller uden antibiotika og plasma (Torrallardona et al., 23). K=Kontrol, A=Antibiotika, P=Plasma, daglig tilvækst: p <,5 for P og A, daglig foderoptagelse: p <,5 for A og PxA. Figur 6. og foderoptagelse dag -14 efter fravænning med kontrolfoder og foder med eller uden antibiotika og plasma (Bosi et al, 24). Forsøg: Fravænning ved 21 dage, plasmafoderet indeholdt 6 procent spraytørret animalsk plasma og foderet med antibiotika indeholdt 25 mg colistin pr. kg samt 5 mg amoxycyclin pr. kg. Smågrisene blev inficeret med E. coli K88 dag 4 efter fravænning. K=Kontrol, A=Antibiotika, P=Plasma, daglig tilvækst: p <,5 for P, daglig foderoptagelse: p <,5 for P og A. Reducer antibiotikaforbruget brug Blodplasma AP82P Dokumenterede afprøvninger foretaget, gennem de seneste 2 år, beviser at plasmaprotein kan nedsætte antibiotika forbruget væsentligt. Plasmaen medvirker til: Reduktion i antibiotika forbruget En sund tarmflora Bedre tilvækst Bedre foderoptagelse Lavere dødelighed Lavere foderforbrug Bedre immunforsvar Tlf