15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model"

Transkript

1 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats

2 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Sund By Netværket 2008

3 15 skridt til god forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Udgivet af: Sund By Netværket 2008 Publikationen er udgivet med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen Rapporten er udarbejdet af Sund By Netværkets alkoholtemagruppe: Alice Thaarup, Bekir Kur, Bjørn Hvidt-Pedersen, Bente Hvid, Bjarne Bisgaard, Kristian Bennedsen, Ulla Lassen, Birgitte Jørgensen, Richo Jensen, Laura Nielsen, Bettina Bisp Jensen, Flemming Wentzer Licht, Ole Schack, Anne- Marie Sass, Jane Lorenzen, Grethe O. Nielsen, Anna Bendtsen, Marie Olesen, Rikke Falkenby, Kamilla Nielsen, Inger Kruse Andersen, Lene Sjøberg, Else Marie Lønvig, Morten Hulvej Jørgensen, Rafai Atia, Mette Riegels og Rasmus Baagland Redaktion: Alice Thaarup, Bjørn Hvidt-Pedersen (Århus Kommune), Morten Hulvej Jørgensen (Statens Institut for Folkesundhed), Mette Riegels (Sundhedsstyrelsen) og Rasmus Baagland (Roskilde Kommune) Grafisk design: Michala C. Bendixen Fotos: Lars Schmidt (forside), Michala C. Bendixen (øvrige) Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri ISBN:

4 Indhold FORORD 4 DEL 1: Anbefalinger til god kommunal forebyggelse på alkoholområdet 6 15 anbefalinger 8 DEL 2: Alkohol og folkesundheden 10 Definitioner 12 DEL 3: Den danske alkoholkultur 14 DEL 4: Organisering af det forebyggende arbejde 18 Alkoholpolitisk handleplan 19 DEL 5: Udbud (salg, tilgængelighed og markedsføring) 23 DEL 6: Efterspørgsel (politikker, information og dialog) 33 Forældre og grundskolen 34 Sundhedsplejens rolle 39 Ungdomsuddannelser 40 Alkohol på arbejdspladsen 44 Alkohol og ældreomsorg 47 DEL 7: Skadesreduktion (opsøgende arbejde og behandling) 49 Forebyggelse i behandlingen 50 Børn i familier med for meget alkohol 52 Tidlig indsats overfor udsatte unge 54 Bevillingsmyndighedens muligheder 24 Forebyggelse i festmiljøer 26 Samarbejde med detalihandelen 29 Ingen markedsføring og udskænkning, hvor børn og unge færdes 31

5 Forord

6 Sund By Netværkets temagruppe om alkohol har udarbejdet denne vejledning til kommunerne for at give konkrete anvisninger til, hvordan befolkningens alkoholforbrug kan reduceres. Sund By Netværket takker Sundhedsstyrelsen for både deres faglige og økonomiske bidrag til publikationen. Vort forbrug af alkohol er for stort. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande. Mange tusinde børn vokser op i familier, hvor alkoholmisbrug er en del af dagligdagen. Skadevirkningerne ved et for stort forbrug af alkohol er omfattende. Vold, skilsmisser, promillekørsel, høj sygelighed, tab af arbejdsevne og børn, der tager skade fordi de vokser op i hjem med alkoholproblemer. Der er omfattende fysiske og psykiske skader ved et forbrug på mere end fem genstande dagligt. Og de samfundsøkonomiske konsekvenser er markante samfundsudgifter i milliardklassen på årsbasis skyldes alkoholmisbrug. 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer er en lettilgængelig og praktisk vejledning for kommunerne til at komme i gang med at iværksætte indsatser, der forebygger alkoholproblemer. Hellere i dag end i morgen for det haster! Kirsten Lee Formand for Sund By Netværket 5

7 Del 1: Anbefalinger til god kommunal forebyggelse på alkoholområdet 6

8 Sund By Netværkets alkoholtemagruppe har udarbejdet 15 anbefalinger, der kan være med til at styrke den kommunale forebyggelse på alkoholområdet. Den danske alkoholkultur med et højt alkoholforbrug har stor indflydelse på folkesundheden. For at gøre en forskel i kommunerne, er det nødvendigt med en bred indsats, der fokuserer på flere aspekter af det forebyggende arbejde. Den gode forebyggelse på alkoholområdet fokuserer på flere forskellige områder, som for eksempel tilgængeligheden af alkohol i bevillinger, salg i detailhandlen, udskænkning i forbindelse med arrangementer i kultur- og idrætsforeninger, politikker på skoler og arbejdspladser, tidlig indsats samt kommunens medarbejderes holdninger til brug af alkohol. Et alkoholpolitisk arbejde skal tage udgangspunkt i en tværgående alkoholpolitisk handleplan og et tværfagligt alkoholråd. Derudover mener vi, at indsatserne i en alkoholpolitisk handleplan både skal rette sig mod udbud i form af alkoholtilgængelighed, efterspørgslen samt de skadesreducerende indsatser målrettet udsatte børn og unge. Anbefalingerne rummer hele paletten af indsatser. Skal den forebyggende indsats på alkoholområdet have effekt, er det nødvendigt at skabe en tværgående alkoholpolitisk handleplan, hvor der tages hånd om udbud, efterspørgsel og skadesreduktion. Indholdet i de 15 anbefalinger uddybes i del 4 (organisering), del 5 (udbud), del 6 (efterspørgsel) og del 7 (skadesreduktion) i denne rapport. 7

9 15 anbefalinger Anbefaling 1: Det anbefales, at kommunen udarbejder en tværgående alkoholpolitisk handleplan med bred opbakning fra politikere og alle forvaltninger. Anbefaling 2: Det anbefales, at kommunen nedsætter et tværfagligt alkoholråd, der er ansvarligt for koordinering, implementering og videreførelse af den alkoholpolitiske handleplan. Anbefaling 3: Det anbefales, at kommunens bevillingsnævn udarbejder en restaurationsplan, hvor alkoholbevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner begrænses. Anbefaling 4: Det anbefales, at bevillingsnævnet suppleres med fagpersoner fra forebyggelsen og alkoholbehandlingen, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen af bevillinger. Anbefaling 5: Det anbefales, at kommunen i samarbejde med politiet og restaurationslivet laver kurser og giver systematisk information om bevillingshavernes ansvar for at undgå udskænkning til mindreårige. Anbefaling 6: Det anbefales, at kommunen støtter op om 16-årsloven for salg af alkohol ved at etablere et samarbejde med detailhandlen om udstedelse af legitimationskort til alle 16-årige. Anbefaling 7: Det anbefales, at kommunen minimerer markedsføring og udskænkning de steder, hvor børn og unge færdes. Anbefaling 8: Det anbefales, at kommunen iværksætter alkoholforebyggende indsatser overfor børn og unge i grundskolen. Indsatserne skal blandt andet fokusere på forældrenes ansvar for at udskyde børns og unges alkoholdebut så længe som muligt. Anbefaling 9: Det anbefales, at spørgsmål om alkoholforbrug bliver rutine i forbindelse med sundhedsplejerskens møde med forældrene før og efter graviditeten samt i samtaler med børnene i udskolingen. Anbefaling 10: Det anbefales, at kommunen tager initiativ til, at alle ungdomsuddannelser udarbejder en klar og tydelig alkoholpolitik. 8

10 Anbefaling 11: Det anbefales, at kommunen tilbyder støtte, råd og vejledning til at udarbejde lokale alkoholpolitikker samt tilbyder nøglepersonkurser til både kommunale og private arbejdspladser. Anbefaling 12: Det anbefales, at kommunen indarbejder spørgsmål om alkoholforbrug i de skemaer, der bruges i ældreplejen i forbindelse med faldulykker og medicinforbrug. Anbefaling 13: Det anbefales, at forebyggelse og behandling knyttes tættere sammen i form af en opsøgende alkoholkonsulent, der kan sætte alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling. Anbefaling 14: Det anbefales, at børn i familier med alkoholproblemer opspores og støttes og at kommunen etablerer en funktion som børnefamiliesagkyndig. Anbefaling 15: Det anbefales, at kommunen er opsøgende overfor udsatte unge i forhold til alkoholproblemer og at der etableres et særligt tilbud til de unge udover den lovpligtige alkoholbehandling. 9

11 Del 2: Alkohol og folkesundheden 10

12 De fleste voksne danskere drikker alkohol og opfatter det som en naturlig del af deres sociale liv. Et for stort alkoholforbrug har imidlertid omfattende sociale, sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger for den enkelte, for familien og for kommunen. Mere end voksne danskere er enten afhængige af alkohol eller drikker hver uge mere end det maksimale antal genstande, som Sundhedsstyrelsen har angivet som 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Samtidig drikker danske unge fortsat mere end deres jævnaldrende i resten af Europa, hvilket forøger deres risiko for at blive storforbrugere senere i livet. Personer, der gennem længere tid drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end gennemsnittet. Problemer med alkohol er ikke forbeholdt særligt udsatte grupper, og konsekvenserne af et stort alkoholforbrug rammer andre end dem, der drikker ikke mindst børnene. Derfor giver alkohol store kommunale udgifter på såvel sundheds- som socialområdet. Der er god grund til at sætte alkohol på den kommunale forebyggelsesdagsorden: Det er ganske enkelt for dyrt at lade være. Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. Uanset hvilken type alkohol man drikker, er der risiko for helbredsskader. Undersøgelser viser, at de der drikker over genstandsgrænserne har ekstra sygefraværsdage årligt og mere end ekstra kontakter til praktiserende læger end de mennesker, der ikke drikker over genstandsgrænserne. Hvert år kan hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg tilskrives alkohol, og 5 procent af alle dødsfald sker som følge af en alkoholrelateret diagnose 1. Halvdelen af alle børn, der er anbragt uden for hjemmet, har forældre med et misbrugsproblem. I Danmark vokser ca børn og unge op i familier, hvor en af forældrene har været indlagt på et somatisk hospital med en alkoholrelateret lidelse. Tallet inkluderer vel at mærke ikke børn, hvor forældrene er gået til egen læge, er i alkoholbehandling eller endnu ikke har søgt hjælp. Det svarer til, at i en middelstor kommune som for eksempel Greve vil mindst 547 børn, ud af en samlet børne- og ungegruppe på , være berørte af problematikken. 2 Hvert år er der mere end 500 tilfælde af førtidspension, der kan tilskrives et for stort alkoholforbrug, ligesom et stort antal kontanthjælpsmodtagere bliver fastholdt i en position uden for arbejdsmarkedet, fordi de drikker for meget. Alkohol er relateret til et årligt produktionstab på mio. kr. 3 1) Tallene er opgjort af Sundhedsstyrelsen i 2006, se 1) Tallene er opgjort af Sundhedsstyrelsen i 2006, se 3) Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

13 Alkohol øger risikoen for: Skrumpelever Personer, som gennem længere tid drikker mere end fem genstande dagligt, skønnes at have en gange forøget risiko for at udvikle skrumpelever sammenlignet med personer, som har et meget lavt eller intet alkoholforbrug. Kræft Der er øget risiko for at udvikle kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkohol. Det gælder således, at risikoen for kræft i mund, svælg, spiserør og lever er forøget ved indtag af alkohol. Det er tillige påvist, at risikoen for brystkræft samt kræft i tyk- og endetarm er forøget ved indtagelse af alkohol. Andre lidelser Et højt alkoholforbrug gennem en længere periode medfører øget risiko for skader af immunsystemet, søvnforstyrrelser, kønshormonforstyrrelser, knogleskørhed, hjerneblødning, nervebetændelse, demens, epilepsi, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, muskelskader, mave- og tarmlidelser, åreknuder på spiserøret og såvel akut som kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Akutte problemer som for eksempel forgiftning og ulykker Fuldskab forårsager vold og trafikulykker og er derfor ikke kun til fare for den, der drikker, men også for omgivelserne. Alkohol er involveret i 50% af alle trafikulykker med dødelig udgang og omkring 25% af samtlige trafikulykker.. Definitioner Det er aldrig ligegyldigt, hvilke ord vi bruger. Når vi bevæger os inden for et område som alkohol, er det vigtigt at præcisere, hvad vi mener. Sundhedsstyrelsen forholder sig til de fysiske og psykiske skader, som vort alkoholforbrug kan afstedkomme, og der anvendes følgende definitioner til at indkredse begreberne brug, storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed: Brug: Når man drikker under de ugentlige genstandsgrænser, som er 14 for kvinder og 21 for mænd. Storforbrug: Når man drikker over genstandsgrænserne, og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Skadeligt forbrug: Et forbrug, der allerede har ført til psykiske og fysiske skader. Afhængighed: Hvis en person inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner, taler man ifølge WHO om afhængighed: et tvangsmæssigt ønske om at drikke (craving) at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab) fysiske abstinenser behov for større mængder alkohol for at opnå samme effekt (toleranceudvikling) mindsket interesse for andre aktiviteter og optaget af at skaffe alkohol fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger 12

14 Udover de fysiske og psykiske skader, der kan forekomme i forbindelse med et stort forbrug af alkohol, er der ofte også tale om sociale skader. Det kan for eksempel dreje sig om: børn, der mistrives skilsmisse afskedigelse ulykker som for eksempel arbejdsulykker og trafikulykker Ordet misbrug er ikke en medicinsk diagnose, men betegnelsen bruges, når vi forholder os til de sociale konsekvenser af vor omgang med alkohol. Misbrug kan defineres som et forbrug, der kan knyttes til gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd/skader på andre, og som medfører sociale problemer. Man bør være yderst forsigtig med at bruge ordet misbrug, idet det ofte opleves socialt stemplende og fordømmende, og det derved kan være med til at skabe barrierer i forhold til at løse alkoholproblemer. Der er ikke et skarpt skel mellem brug og misbrug af alkohol. Mange danskere har haft episoder med et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol, der kan give fysiske, psykiske eller sociale problemer. Det skal understreges, at brug af alkohol under genstandsgrænserne også kan medføre alkoholproblemer. 4 Sundhedsstyrelsen anbefaler: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen, og at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen. Det anbefales derudover, at man ikke drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed for eksempel på en aften. Det skyldes, at personer, der har et lejlighedsvist højt alkoholforbrug, har højere risiko for sygelighed og dødelighed end personer, der fordeler deres forbrug jævnt over ugen. Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at genstandsgrænserne er det absolut maksimale forbrug og at mindre er bedre. Læs mere her: Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Center for alkoholforskning: Center for rusmiddelforskning: 4) Læs mere om baggrunden for genstandsgrænserne på 13

15 Del 3: Den danske alkoholkultur 14

16 Alkoholkulturen og befolkningens alkoholforbrug er ikke statiske, uforanderlige størrelser. Forbruget kan forandres over tid, og det kan være vidt forskelligt fra sted til sted. Selvom der eksisterer nogle meget træge sociale strukturer i forbindelse med alkoholbrug, der er med til at fastholde et bestemt syn på det at drikke alkohol, er der selv inden for EU store forskelle i alkoholforbruget fra land til land. Befolkningens alkoholforbrug er reguleret af normer, kultur og love, der er med til at angive, hvordan man skal omgås alkohol i et givent samfund. I Danmark accepteres fuldskab generelt, mens det at miste kontrollen er uacceptabelt i de sydeuropæiske lande, hvor der har været tradition for at drikke vin til maden, mens meningen med at drikke alkohol i de nordiske lande traditionelt set har været at beruse sig. I de andre nordiske lande Sverige, Norge og Finland har regulering og lovgivning være måden at begrænse alkoholforbruget på, i modsætning til Danmark, hvor det at drikke alkohol betragtes som et anliggende for den enkelte en privat sag. Siden starten af 70 erne har alkoholforbruget i Danmark ligget på et konstant højt niveau. I 60 erne blev alkoholkulturen ændret radikalt og forbruget steg. Det skyldtes bl.a. en generel velfærdsstigning, billigere alkohol, lettere tilgængelighed, charterturismens import af skik med vin til maden samt fastholdelse af den nordiske tradition for beruselse ved festlige lejligheder. Den liberale danske holdning til alkohol og manglende regulering gør, at alkohol indgår i mange danskeres sociale sammenhænge. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem det gennemsnitlige alkoholforbrug og hvor mange mennesker, der får problemer med alkohol 5. Figur 1: Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger 15 år og derover Kilde: Thorsen 1990; Danmarks Statistik ) Sundhedssyrelsen 2005: Genstandsgrænser for voksne. Se 15

17 Figur 2: Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol i Norden og visse EU-lande, 2004 Kilde: Worls Drink Trends 2005 Note: Alkoholforbruget er opgjort som det afgiftsberettigede salg af alkohol. Opgørelsen omfatter ikke forbruget af hjemmefremstillet, hjemført fra udlandet, indsmuglet alkohol mv. 16

18 Ser man på andre landes alkoholforbrug målt i ren alkohol pr. indbygger, ligger Danmark blandt den tredjedel af lande i Europa, hvor der drikkes mest alkohol. Sammenlignet med andre lande i Europa har danske unge den tidligste alkoholdebut og det største forbrug. Der har i mange år været fokus på det høje alkoholforbrug blandt danske unge, hvilket også blev udmøntet i ændring af loven for køb af alkohol fra 15 til 16 år. Fokus på ungdommens alkoholkultur er et godt skridt på vejen til at skabe et mere moderat forbrug, men der er en tendens til at overse, at børn og unge bider mærke i det, de voksne gør og ikke det de siger. Børn registrerer hurtigt, hvad alkohol er og hvordan det kan bruges. Børn ser, hvordan alkohol er en integreret del af de voksnes liv, og når de selv kommer i starten af teenageårene er den alkoholkultur, de har oplevet, en integreret del af deres liv. Hvis vi ønsker at ændre unges alkoholkultur, skal vi derfor betragte de voksne som normsættere og formidlere af kultur. Det handler om at se og forandre alkoholens placering i sociale sammenhænge i idrætsverdenen, ved musikarrangementer, ved forældrearrangementer i skolen, ved byfester osv. Kommunerne kan være med til at gøre en forskel ved at sætte grænser for alkoholens betydning i en række sociale sammenhænge. 17

19 Del 4: Organisering af det forebyggende arbejde 18

20 ANBEFALING 1: Det anbefales, at kommunen udarbejder en tværgående alkoholpolitisk handleplan med bred opbakning fra politikere og alle forvaltninger. ANBEFALING 2: Det anbefales, at kommunen nedsætter et tværfagligt alkoholråd, der er ansvarligt for koordinering, implementering og videreførelse af den alkoholpolitiske handleplan. Et politisk fokus på alkohol som et sundhedsmæssigt og socialt problem er den vigtigste faktor for at sikre forebyggelse af alkoholrelaterede problemer i en kommune. For at opnå en effektiv forebyggelse er det væsentligt at inddrage de forskellige områder af den kommunale forvaltning, der kan spille en rolle i det forebyggende arbejde på alkoholområdet. Derfor går anbefalingen på at udarbejde en alkoholpolitisk handleplan med konkrete indsatser, der forankres i en tværgående organisation. Forebyggelse og behandling af alkoholproblemer er områder, der involverer mange fagfolk i kommunen, som for eksempel lærere, socialrådgivere, pædagoger samt sundhedspersonalet. Derfor er det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde af stor betydning, hvis indsatserne skal lykkes. En kommunal alkoholpolitik kan være selvstændig eller indgå i kommunens sundhedspolitik. Det afgørende er, at der er bred opbakning til at igangsætte en alkoholpolitisk handleplan og at den bliver politisk vedtaget. Alkoholpolitisk handleplan I en kommune må mange medarbejdere jævnligt tage stilling til alkohol og andre rusmidler i deres møde med borgerne. Det drejer sig blandt andre om sagsbehandlere, pædagoger, lærere, hjemmeplejere og andet sundhedspersonale. En alkoholpolitisk handleplan vil være med til skabe tydelige holdninger og sende klare signaler til medarbejderne om, at alkohol er et vigtigt emne at tage hånd om. En alkoholpolitisk handleplan sender også et signal til borgerne om, at der er situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at drikke alkohol. Følgende punkter er gode at forholde sig til i udarbejdelsen af en alkoholpolitisk handleplan: 1. Afklaring af hvad vil man opnå med en alkoholpolitisk handleplan 2. Tværgående inddragelse og oprettelse af et alkoholråd 3. Undersøgelse af problemernes omfang samt indkredsning af de relevante faggrupper og målgrupper 4. Vedtagelse og implementering af den alkoholpolitiske handleplan 5. Opfølgning og status på handleplanen i alkoholrådet 19

21 1. Af klaring Indledningsvis skal baggrunden for og formålet med den kommunale alkoholpolitiske handleplan beskrives. Et formål kan være, at kommunen gerne vil have nedbragt det generelle forbrug af alkohol til fordel for folkesundheden. Et andet formål kan være, at kommunen gerne vil fokusere på at beskytte børn i familier med alkohol eller gøre en aktiv indsats for at udskyde alkoholdebuten blandt unge og gøre forældrene opmærksom på deres ansvar. Et klart formål kan også være, at alle frontmedarbejdere, der møder borgere med alkoholproblemer, skal blive bedre til at tale om alkohol og henvise til behandlingstilbud. Det kan også være, at kommunen oplever problemer i forbindelse med sportsarrangementer og byfester, som man gerne vil gøre noget ved. Vigtigt er det at afklare, hvilke signaler kommunen vil sende til borgerne og medarbejderne og være tydelige i forhold til formålet med den alkoholpolitiske handleplan. Et vigtigt spørgsmål at forholde sig til er, hvordan der sikres sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats samt rådgivning og behandling? Hvor mange ressourcer der skal bruges til indsatsen? Hvordan arbejdet skal organiseres og kvalificeres? Hvor det skal forankres? Hvilke lokale aktører og interessenter, der er på området? Hvordan dialog og formidling af informationer sikres? 2. Tværgående inddragelse og oprettelse af et alkoholråd Stort set alle arbejdsområderne i den kommunale forvaltning har på den ene eller anden måde berøring med alkohol det sociale område, beskæftigelsen, børn og unge, kultur og fritid, ældre og ikke mindst sundhedsområdet. Alkohol adskiller sig fra andre livsstilsfaktorer, fordi det kan have så store konsekvenser for andet end sundheden for den enkelte. Alligevel er det en god idé at forankre alkoholpolitikken i forebyggelsen, fordi alkohol kan være et generelt sundhedsproblem for mange og ikke kun et misbrugsproblem for de få. Man kan fra starten etablere en tværgående kommunal organisation eksempelvis et alkoholråd så man kan arbejde med den alkoholpolitiske handleplan på tværs af forvaltninger. Alkoholrådet kan bestå af en række faste medlemmer. Optimalt bør det bestå af både politikere, embedsmænd og praktikere fra forebyggelsen og behandlingen. Det kan for eksempel bestå af udvalgsformænd fra de centrale udvalg og en repræsentant fra bevillingsnævnet, samt af medarbejdere der arbejder med forebyggelse, behandling, børn og unge, SSP, kultur og fritid, beskæftigelse, det sociale og ældre. Desuden kan der tilknyttes eksterne parter, som repræsenterer for eksempel politiet, restaurationsbranchen, de frivillige foreninger, idrætsforeninger, kulturliv og erhvervsliv. 20

22 Det kan være en fordel blandt gruppens medlemmer at udpege en person som alkoholkoordinator med ansvar for at sikre fremdrift i arbejdet med udviklingen og implementeringen af den alkoholpolitiske handleplan. Alkoholrådet kan fungere som et tværgående samarbejdsorgan. Rådet kan være ansvarlig i forhold til udviklingen af grundlaget for den kommunale alkoholpolitik og sikre politisk vedtagelse samt bred faglig opbakning til indhold og implementering. 3. Undersøgelse Erfaringer viser, at det er en god idé at investere ressourcer i en grundig planlægning af det fremtidige arbejde. Før alkoholpolitikken udformes kan det være hensigtsmæssigt at skabe et overblik over problemernes omfang. De indledende spørgsmål kunne være: Hvilke problemer har vi her i kommunen i forhold til alkohol? Hvorfor har vi problemerne? Hvilke faggrupper er særlig berørte? Hvad ved vi nu, og hvad vil vi gerne vide mere om? Skal der iværksættes afklarende undersøgelser? 4. Vedtagelse og implementering Det overordnede mål med en alkoholpolitisk handleplan kan være, at kommunens borgere skal have sunde alkoholvaner og ingen må skades af andres alkoholforbrug. Indsatser i en alkoholpolitisk handleplan kan bidrage til at mindske omfanget af alkoholrelaterede problemer hos kommunens borgere og undgå at problemerne udvikles. Fordi alkohol er forbundet med mange tabuer, kan en alkoholpolitisk handleplan bidrage til at nedbryde disse. Ofte taler man mest om alkohol i forhold til børn og unge, men det er nødvendigt at åbne for at tale alkohol mere bredt, således at for eksempel storforbrugere og personer med et skadeligt alkoholforbrug af de medarbejdere, der har kontakt med borgerne får rådgivning, tidlig støtte og eventuelt tilbydes behandling. Den alkoholpolitiske handleplan kan indeholde klare mål og oplæg til indsatser. For en bred alkoholpolitisk handleplan kan man udforme målene indenfor følgende områder: Udbud (salg, tilgængelighed og markedsføring) Efterspørgsel (politikker, information og dialog) Skadesreduktion (opsøgende arbejde og behandling) 21

23 Desuden kan den alkoholpolitiske handleplan beskrive, hvordan man sikrer en faglig opkvalificering af frontpersonalet? Hvilke ydelser borgerne skal tilbydes? Hvordan der etableres sammenhæng mellem forebyggelse, opsøgende arbejde, behandling og opfølgning efter behandling? I de efterfølgende afsnit er der inspiration til indholdet i den alkoholpolitiske handleplan. Afsnittene er delt op i forhold til udbud (del 5), efterspørgsel (del 6) og skadesreduktion (del 7). Læs mere her: Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner, Sundhedsstyrelsen Kan bestilles på: Et eksempel på en alkoholpolitisk handleplan fra Københavns Kommune kan downloades på 5. Opfølgning og status For at sikre kvaliteten af de alkoholforebyggende indsatser kan man i alkoholrådet løbende følge op på aktiviteterne og vurdere status over det, der er igangsat. Det er nødvendigt løbende at inddrage frontpersonalet socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker, mv. for at høre, hvordan de opfatter budskaberne i den alkoholpolitiske handleplan og høre hvilken virkning, den har haft på deres møde med de problemstillinger, hvor alkohol spiller en rolle. 22

24 Del 5: Udbud (salg, tilgængelighed og markedsføring)

25 I Danmark har det forebyggende arbejde inden for alkoholområdet været lagt an på, at det enkelte individ selv bærer ansvaret for sit alkoholforbrug. Rationalet er, at hvis bare man har tilstrækkelig viden, kan den enkelte selv tage stilling til sit eget forbrug. Det betyder, at der i det forebyggende arbejde har været mere fokus på oplysning om alkoholens skadelige virkninger frem for på regulering af udbud og tilgængelighed. Regulering af udbud og tilgængelighed er imidlertid væsentlige samfundsmæssige signaler, og der er god dokumentation for, at regulering er en effektiv forebyggelsesindsats. For de mennesker, der har problemer med deres alkoholforbrug, kan fokus på udbud og tilgængelighed være med til at støtte op om oplysningen, som i højere grad er målrettet efterspørgslen. Folketinget har stor indflydelse på udbuddet af alkohol i form af lovgivning om aldersgrænser, lukkelov, markedsføringslov og salg. Men en kommune har også muligheder for at gøre noget ved udbudet i sin alkoholpolitiske handleplan. I dette afsnit er eksempler på, hvordan kommunen kan være med til at sætte nogle grænser for udbudet og tilgængeligheden af alkohol. Bevillingsmyndighedens muligheder ANBEFALING 3: Det anbefales, at kommunens bevillingsnævn udarbejder en restaurationsplan, hvor alkoholbevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner begrænses. ANBEFALING 4 : Det anbefales, at bevillingsnævnet suppleres med fagpersoner fra forebyggelsen og alkoholbehandlingen, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen. I den udbudsreducerende forebyggelse kan bevillingssystemet spille en central rolle. Det er kommunen, der i samarbejde med politiet kan tildele, overvåge og fratage bevillinger til restauranter, værtshuse, cafeer, diskoteker samt give alkoholtilladelser ved specielle lejligheder. Gennem bevillingssystemet er der mulighed for at regulere tilgængeligheden, således at man kan være med til at mindske eksponeringen af alkohol overfor kommunens borgere generelt og overfor børn og unge specielt. En kommune kan for eksempel udarbejde en restaurationsplan, som er en vejledning for tildeling af alkoholbevillinger, hvor der tages stil- 24

26 ling til bevillingssystemets rolle i forhold til folkesundhed hvor der kommunikeres nogle klare holdninger og signaler ud, om hvad der menes med ordensmæssige, samfundsmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn, som er et af de forhold, bevillingsmyndigheden skal forholde sig til. I arbejdet med en alkoholpolitisk handleplan er det derfor en fordel, at personer fra bevillingsmyndigheden er repræsenteret, så det sikres, at der også tages stilling til spørgsmål om alkohols tilgængelighed. Følgende punkter kan indgå i en restaurationsplan og dermed sende nogle klare og tydelige signaler til nuværende og kommende bevillingshavere om, at kommunen ønsker at være med til at beskytte borgernes sundhed i forbindelse med tildeling af bevillinger: Restaurationsplanen skal først og fremmest beskrive, hvordan man fortolker varetagelsen af de ordensmæssige, samfundsmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn (restaurationslovens 12). Opfordring til bevillingshavere om at være aktive samarbejdspartnere til skabelse af et ansvarligt og trygt restaurations- og natteliv. Tilbageholdenhed med tildeling af bevillinger til nyetablerede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller i nærheden af børne- og ungeinstitutioner. Ansvarlig markedsføring, der ikke reklamerer overfor unge på skoler og uddannelsesinstitutioner, og som sikrer at der ikke foretages aggressiv markedsføring i form af tilbud til dumpingpriser (double up, triple up, happy hour-tilbud, pubcrawl, etc.). Klargøre, at en bevilling fratages ved hård udskænkning og udskænkning til mindreårige og at salg til mindreårige og aggressiv markedsføring direkte til børn og unge også er årsager til tilbagekaldelse af alkoholbevillingen. Begrænsning af bevillinger til uddannelsessteder til servering af øl og vin. Det kan for eksempel nævnes, at færdigblandede alkoholsodavand ikke tillades. Udvidelse af antallet af steder, hvor man ikke ønsker servering af alkohol. Udover cafeterier i sportshaller og klubber, hvor unge færdes, anbefales også at dette sker i forhold til uddannelsesinstitutioner herunder specielt ungdomsuddannelser. En bevilling til en videregående uddannelsesinstitutions bar bør ikke samtidig være en bevilling til at holde fest på hele uddannelsesinstitutionen. Bevillinger (ved ny bevillingshaver) bør generelt tidsbegrænses til 1 eller 2 år, så driften kan følges i en periode til bedømmelse af økonomiske forhold og forretningsmæssige kvalifikationer samt ordens-, samfundsmæssige og ædruelighedsmæssige forhold, dvs. kortere åremål end lovens maksimum på 8 år. Restriktioner omkring servering ved lukkede fester af stærke drikke for unge under 18 år 6. 6) Stærke drikke dækker over: Øl, der er stærkere end 2,8 pct. vol. alkohol / Vin, frugtvin og lignende, der er stærkere end 2,5 pct. vol. / Destillerede alkoholiske drikke og læskedrikke blandet med alkohol (f.eks. Breezer). 25

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol og øvrige

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Ærø Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Projektstyregruppe Tværfagligt alkoholråd Ærø Tværfagligt alkoholråd Langeland Tværfagligt alkoholråd Svendborg Alkoholkoordinator

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 30. september 2009 Sagsid.: 16.20.05-A26-1-09 Version nr.: Baggrunden for notatet Nærværende notat er udarbejdet

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010 Politik Alkoholforebyggelse December 2010 Indhold Forord... s. 3 1. Vision for alkoholkulturen i Lolland Kommune s. 4 2. Mål for Lolland Kommunes alkoholpolitik...s. 4 3. Indsatsområder: 3.1 Kommunens

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Herning Byråd Januar 2011 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014 En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune Forord fra Forebyggelsesudvalget Kære alle Denne

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning til politikken side 4 Alkohol og andre rusmidler i tal side 6 Aalborg Kommunes rolle på rusmiddelområdet side 8 Visioner side

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Revidering af rusmiddelspolitikken - høringsudkast.

Revidering af rusmiddelspolitikken - høringsudkast. Punkt 6. Revidering af rusmiddelspolitikken - høringsudkast. 2012-15011. Til høring Familie og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie og Socialudvalget godkender, at udkast til revideret rusmiddelspolitik

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år

- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år UNGES FESTMILJØ - Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år Kommunerne i Syd- og Sønderjylland Forord I 2009 besluttede Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland at nedsætte en arbejdsgruppe

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015 1 of 6 Vision i alkoholpolitik 1. Det skal være let at tage det sunde alkoholvalg 2. Alle, der berøres af et alkoholproblem, skal tilbydes hjælp til at håndtere dette Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Den alkoholpolitiske handleplan indeholder en lang række forslag til supplerende indsatser indenfor alkoholområdet. Det

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Status mht proces, tv og politikudvikling. Programmet for dagene

Status mht proces, tv og politikudvikling. Programmet for dagene Status mht proces, tv og politikudvikling Programmet for dagene Fælles proces over 3 år Planlægning Forberede implementering Implementering Projektbeskrivelse Etablering af projektorganisation Plan for

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014 Kursus til undervisere i den opsporende samtale Slagelse 28-29 januar 2014 3 dages kursus for undervisere mål med kurset Deltagerne: kan gennemføre undervisning om den korte opsporende samtale har udarbejdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde

Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde Hvorfor Hvordan Hvad har vi fået ud af det? Afslutningskonference Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen København, Januar 2012 Winni Grosbøll, Borgmester, Bornholms

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere