Børn i bilen hvordan er de spændt fast?

Transkript

1 Børn i bilen - hvordan er de spændt fast?

2 Side 2 Børn i bilen hvordan er de spændt fast? Af specialkonsulent Pernille Ehlers, har i samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) gennemført en kvalitativ undersøgelse af fastspænding af børn i biler. Formålet er at få et billede af brug af sikkerhedsudstyr i biler, herunder om udstyret anvendes korrekt. De forskellige typer af fejlmontering/fejlbrug er registreret. Undersøgelsen har karakter af en stikprøve, der skal belyse om, der er særlige problemer, man skal være opmærksom på, og som der med fordel kan sætte fokus på. Undersøgelsens resultater skal tages med det forbehold, at de ikke er repræsentative for alle børn i bilen og alle turformål. Undersøgelsen skal dels bruges som supplement til Havarikommissionens analyse af ulykker med børn i bilen, og dels til forbedring af rådgivningen omkring montering af barnestole og andet udstyr. Undersøgelsen er gennemført med hjælp fra færdselsafdelingerne i Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi. Interviews og observationer er foretaget af Pernille Ehlers, og Christian Skov, HVU. Data er indtastet Andreas Dyreborg Henriksen, Rådet for Sikker Trafik.

3 Side 3 Sammenfatning af resultater Der er observeret 169 børn fordelt på 99 biler, 4 forskellige steder i landet. Stort set alle børn er spændt fast, og de er placeret i udstyr, der passer til deres størrelse. Men der bliver lavet rigtig mange sjuskefejl med fastspændingen, som kan betyde, at effekten af udstyr og seler reduceres. Der ligger helt klart et potentiale i at oplyse bilister om korrekt brug, specielt med henblik på, at seler skal være stramme og de skal føres korrekt, for at de virker optimalt. Hovedresultater Alle børn i undersøgelsen (på nær ét) var spændt fast. Bilisterne i denne undersøgelse er altså generelt påpasselige med at spænde børn fast i bilen. Børn sidder generelt i sikkerhedsudstyr, der passer til barnets højde og vægt. Kun 3 børn sad i forkert udstyr, i alle 3 tilfælde var barnet for stort/højt til en barnestol. Ca. 2/3 af børnene var helt korrekt spændt fast, mens der ved hvert ca. hvert 3. barn sås en eller anden form for fejl/sjusk. De hyppigste fejl er: 1. For løs sele: Selen på barnet er for løs eller barnestolen er monteret for løst. 2. Forkert seleføring af sikkerhedsselen ved fastspænding af barnet på selepude. Selen føres over selestyrene ved barnets hofte i stedet for under. 3. Skråselen er ført under armen på barnet. Dette ses kun v. børn på selepuder eller v. store børn, der sidder på bilens sæde. 4. Mindre hyppige fejl: Snoede seler, skråsele ført bag ryggen på barnet, hoftesele for højt på maven, skråsele for tæt på halsen. En forholdsvis stor del af de 4-7 årige, som sidder på forsædet, er placeret ved en aktiv frontairbag, på trods af, at det anbefales, at børn skal være min. 140 cm, før de sidder ved en aktiv airbag. Metode For at få en spredning i observationerne og kørsels-situationerne, blev der observeret på 4 forskellige steder i landet, 2 på Sjælland og 2 i Jylland. Observationerne var fordelt på 3 indkøbssteder og 1 forlystelsespark. Undersøgelsen blev foretaget i oktober måned Sted Tid Dag Antal observationer (børn) Waves (indkøbscenter), Hundige onsdag 35 Forlystelsespark, Billund lørdag 64 Bilka, Vejle lørdag 34 Hyrdehøj indkøbscenter, Roskilde torsdag 36 I alt 169 Rent praktisk foregik det sådan, at der ved hvert observationssted var 2 politifolk med til at standse bilisterne. Ved indkørslen til de forskellige steder kiggede både politi og interviewere ind i bilerne, der kom kørende. De biler, som der var børn i, blev vinket ind til standsning. Bilerne blev udvalgt i den rækkefølge de ankom i, og i et tempo, som interviewerne kunne følge med i. Politiet kontrollerede førerens kørekort og spurgte, om vedkommende ville medvirke i undersøgelsen 1. Herefter blev føreren kontaktet af intervieweren, som 1 Kun én fører ønskede ikke at medvirke i undersøgelsen.

4 Side 4 udspurgte føreren samt tjekkede børnenes fastspænding ved at åbne bildøren og kigge ind i bilen og snakke med både børn og fører i bilen. og stol blev tjekket og der blev skubbet til barnestolene for at tjekke om de sad rigtigt fast 2. Intervieweren vurderede samtidig, om barnet passede i størrelse til udstyret, primært i forhold til højden. Observationerne blev registreret i et spørgeskema. Spørgeskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i en lignende undersøgelse foretaget af VTI i Sverige, men bearbejdet til danske forhold. (Se bilag) Figur 1 Brug af seleudstyr fordelt på aldersgrupper N=169 Resultater Placering i bilen De 0-3-årige sidder altid på bagsædet. 1 ud af 5 af de 4-7-årige sidder på forsædet, mens omkring 1/3 af børn over 7 år sidder på forsædet. Det er lovligt at have børn fremadvendt på forsædet, uanset deres alder. Men anbefalingen vedr. airbags er, man ikke placerer børn under 140 cm ved en aktiv airbag. Undersøgelsen viser, at ud af de årige som sidder på forsædet, er 9 placeret ved en aktiv airbag. Disse kunne med fordel sættes om på bagsædet år 1-3 år 4-7 år 8-10 år Over 10 år Baby-barnestol Barnestol Bilens sæde Selepude u. ryglæn Selepude m. ryglæn Ikke fastspændt Brug af udstyr Som det fremgår af figur 1, sidder børn på 0 år generelt i babyautostol, børn ml. 1 og 3 år sidder i barnestol eller selepude, børn ml. 4-7 år sidder på selepude (m. eller uden ryglæn) og større børn sidder generelt på bilens sæde. Bilister er altså generelt gode til at bruge udstyr, der passer til barnets størrelse 3. Der er forholdsvis mange, der vælger at bruge en selepude uden ryglæn til børn mellem 4 og 7 år. Dette er lovligt, men det viser, at der er et potentiale i at få dem til at vælge en selepude med ryglæn, der giver bedre beskyttelse, og som mindsker risikoen for forkert seleføring på barnet. 2 De, der havde lavet en fejl, blev vejledt i korrekt brug. Dette blev der taget yderst positivt imod af bilisterne. 3 Det er ikke muligt at bruge barnets alder som en 100% fast facitliste for, om barnet sidder i korrekt udstyr. Det er nemlig barnets vægt og højde, som afgør det. Men alderen kan bruges som en rettesnor, hvilket er gjort her, for at få et overblik over brug af udstyr fordelt på alder. Intervieweren havde heller ikke mulighed for at veje børnene, men kunne vurdere om højden var korrekt i forhold til autostolens størrelse.

5 Side 5 Figur 2 et N=169 med fejl 30% et I opgørelsen er medtaget både de seler, som er integreret i baby- og barnestole, samt føring af bilens sikkerhedssele ved fastspænding af barnet på selepude. Ca. 7 ud af 10 har ført selen korrekt på barnet, mens ca. 3 ud af 10 har lavet en fejl. Barnet er altså spændt fast, men det er bare ikke gjort helt korrekt. Der er ingen forskel på, om det er en mandlig eller kvindelig fører af bilen. korrekt 70% Fejltyper seleføring på barn Den hyppigeste fejl er, at selen ikke er strammet tilstrækkeligt og sidder i visse tilfælde MEGET løst. Det gælder både for børn, der sidder i baby-barnestol og er fastspændt med stolens sele, og for børn, der sidder på selepude og er fastspændt med bilens sikkerhedssele. I nogle få tilfælde var det så slemt (v. baby/barnestole), at det er tvivlsomt, om selen kunne have fastholdt barnet i en kollision. Figur 3 Fejltyper ved forkert seleføring på børn N= Sele bag ryggen 17 Sele for løs Hoftesele for højt på maven 15 Over selestyr Skråsele for tæt på halsen 8 Skråsele under armen Snoet sele Barn ikke fastspændt Den næsthyppigste fejl optræder v. børn, der sidder på selepude (m. eller uden ryglæn). I den side, hvor selen klikkes i, føres både hofteselen og skråselen over selestyret (som ligner et lille armlæn) i stedet for under. Formålet med selestyret er at holde hofteselen nede på hoften og at sikre, at skråselen sidder så tæt på barnets krop som muligt og holder barnet korrekt på plads. Men disse funktioner svækkes, hvis selen er ført forkert. Fejlen er nok mest af alt at betegne som en sjuskefejl. En hypotese kan være, at fejlen opstår, enten fordi føreren selv sjusker, eller fordi barnet selv klikker selen i, og føreren efterfølgende ikke tjekker, om det er gjort ordentligt. Hvis føreren fx vender sig om mod bagsædet og kigger på barnet, ser føreren kun skråselen. Og så ser det hele rigtigt ud. Men seleføringen forneden kan altså sagtens være forkert.

6 Side 6 Figur 4 Selemontering af stol N=26 med fejl 35% Andre fejl, som er observeret og deres mulige konsekvenser: Skråselen er ført bag ryggen. Ses typisk v. selepude uden ryglæn. Føreren gør dette for at forhindre at skråselen kommer tæt på barnets hals. Men det er ulovligt og svækker selen funktion, samt betyder, at barnet kun er fastholdt af hoftesele og derfor kan slå hovedet mod hårde dele i bilen ved en evt. kollision, da overkroppen ikke er fastholdt. Problemet kan nemt løses ved at vælge en selepude med ryglæn i stedet. Skråselen sidder alt for tæt på halsen. Ses kun v. selepude u. ryglæn. Bemærk: I registreringen er kun medtaget de tilfælde, som var meget grelle, og hvor skråselen sad helt oppe ved barnets øre. Det er nemlig ikke farligt, at selen sidder lidt tæt på halsen, men hvis selen sidder helt oppe ved øret, kan det betyde at barnets krop ikke fastholdes optimalt i en kollision. Problemet Kan løses ved at skifte til selepude m. ryglæn. Skråselen er under armen. Ses v. selepude u. ryglæn samt v. større børn, der sidder på bilens sæde. Føreren gør dette i en god mening, for at forhindre, at skråselen kommer tæt på halsen. Men det er decideret livsfarligt, da skråselen kan ødelægge indre organer v. kollision, hvis den føres under armen. Kan løses ved at vælge selepude m. ryglæn. Hoftesele sidder for højt på maven. Ses typisk ved for løs sele på selepude, hvor selen ikke er strammet ordentligt til. Konsekvensen kan være skader på maven samt at barnet ikke holdes godt nok fast ved en kollision. Snoet sele, som kan svække selens funktion ved en kollision, fx at selen ikke strammes effektivt. Selemontering af baby-/barnestole Eftersom datagrundlaget er ret lille (26 observationer) skal konklusionerne vedr. selemontering af baby/barnestole tages med et vist forbehold. Men der er dog alligevel et billede af de forskellige fejltyper. korrekt 65% Ud af de i alt 9 forkerte sås følgende fejl: For løs selemontering, dvs. at stolen sidder meget løst og kan rokkes kraftigt frem og tilbage. Dette reducerer den beskyttende effekt ved en kollision. Stolen kan vælte eller i værste fald rive sig løs. Forkert seleføring, fx at selen var ført udenom de korrekte holdere bag på stolen. Betyder, at stolen ikke sidder ordentligt fast og i værste fald kan rives helt løs ved kollision. Snoet seleføring. Svækker selen effekt, fx kan selen ikke strammes tilstrækkeligt. Der blev ikke observeret nogen stole, der var monteret med Isofix-beslag, så denne undersøgelsen kan ikke konkludere noget vedr. Isofix-stole.

7 Side 8 Figur 5 Barnets retning fordelt på aldersgrupper N=103 Fremadvendt eller bagudvendt? Som det fremgår, sidder de 0-årige oftest bagudvendt i babyautostol, hvilket også er ret naturligt, eftersom babystole skal monteres bagudvendt Bagudvendt Fremadvendt år 1-3 år 4-7 år Figur 6 forlystelsespark N=64 med fejl 39% Kun 1 barn ml. 1 og 3 år sidder bagudvendt. 28 sidder fremadvendt. Resultatet bekræfter hypotesen om, at brugen af bagudvendte barnestole til børn på ml. 1-3 år, er tæt på nul. Her adskiller Danmark sig klart fra Sverige, hvor ca. 80 % af de 2-årige og 60 % af de 3- årige sidder bagudvendt 4. Undersøgelsen giver et helt klart billede af, at når børn vokser ud af babystolen, skifter de til en fremadvendt barnestol. Det er sikrest for børn at sidde bagudvendt så længe som muligt helst op til de er 3-4 år. Dette er gennem mange år blevet anbefalet af både Forbrugerrådet, FDM og. Men det kan konstateres, at denne anbefaling ikke er slået igennem hos bilisterne, hvilket muligvis også kan forklares ved et langt ringere udbud af bagudvendte stole på markedet i Danmark i forhold til fx Sverige. korrekt 61% korrekt 76% med fejl 24% Figur 7 indkøbscentre N=105 i forhold til turformål En af grundene til, at der blev valgt forskellige observationssteder var at se, om der var forskel på antal fejl, afhængigt af turens formål. Fx om der bliver sjusket mere med fastspænding på korte ture til indkøbscentret i forhold til længere ture. Som det fremgår af figur 6 og 7, er der en højere fejlprocent ved forlystelsesparken, hvor der er fejl på fastspænding af 4 ud af 10 børn, hvorimod der ved indkøbscentrene var fejl ved ca. hvert 4. barn. Dette er overraskende, da man kunne formode, at bilister ville være mere omhyggelige med fastspænding af børnene på en lang tur end på en kort tur. En sandsynlig forklaring kan være antallet af børn i bilen. I indkøbscentrene var der i gennemsnit 1,5 barn pr. bil, mens gennemsnittet var 2,2 i forlystelsesparken. Ved forlystelsesparken var der i en meget stor del af bilerne en ekstra kammerat med, som normalt ikke var med i bilen, men var blevet inviteret med på den specifikke tur 5. En mulig forklaring på den højere fejlprocent v. forlystelsesparken kan derfor være, at der bliver sjusket lidt mere med de børn, som ikke er ens egne og hvor man fx låner sikkerhedsudstyr, som man ikke er vant til at bruge. 4 VTI Barns färd i bil en observationsundersöknong genomförd av trafiksäkerhetsorganisationen NTF våren Dette blev fortalt til intervieweren

8 Dato Kl.. Sted Navn Fører: Mand Kvinde Fører: Mand Kvinde Barn 3 Alder: Hoftesele for højt på maven Hoftesele for højt på maven Hoftesele for højt på maven korrekt korrekt korrekt forkert forkert forkert Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol forkert Selemontering af stol forkert Selemontering af stol forkert Side 9 Konklusioner og anbefalinger Stort set ingen bilister i denne undersøgelse overtræder loven direkte, og ingen gør det bevidst. De har placeret børnene i sikkerhedsudstyr, der passer til barnets størrelse, og de har spændt selen. De få, der havde placeret barnet i udstyr, der ikke passede til barnets størrelse, var ikke selv klar over det. Men selv om stort set alle børn var spændt fast, er der et klart billede af, at ca. hver 3. bilist sjusker med at spænde børnene korrekt fast. Det gælder særligt, at selerne ikke bliver strammet tilstrækkeligt og at seleføring på børn, der sidder på selepuder, er forkert. Alle typer af fejl kan medføre, at hhv. sikkerhedsudstyr og sikkerhedsseler ikke virker optimalt ved en kollision. I værste fald kan fejlene medføre, at sikkerhedsudstyret slet ikke virker. På baggrund af undersøgelsen anbefales det: At forhandlere, myndigheder og interesseorganisationer mv. forbedrer deres rådgivning i forhold til korrekt montering og brug af seler og sikkerhedsudstyr. Særligt med henblik på stramning af seler og korrekt seleføring. Det gælder også fremme af selepuder med ryglæn, som er sikrere end selepuder uden ryglæn, og som mindsker risikoen for forkert seleføring. At forældre opfordres til at tjekke, at selen sidder korrekt, når større børn på selepude har spændt deres sele selv. At forældre lærer de lidt større børn, hvordan de spænder og strammer selen korrekt, når de sidder på selepude. At forældre gøres opmærksom på, at de skal være omhyggelige med at spænde deres børns kammerater korrekt fast, når de har dem med i bilen. At der fortsat arbejdes på at få forældre til at vælge bagudvendte barnestole til børn, der er op til ca. 3-4 år. At der fortsat informeres om, at børn under 140 cm ikke bør placeres ved en aktiv frontairbag, men bør sættes om på bagsædet. For at få et endnu bedre datagrundlag kunne det være en god idé at gentage undersøgelsen og inddrage nye observationssteder som fx skoler, vuggestuer og børnehaver. Barn 1 Alder: Barn 2 Alder: Bilag: Spørgeskema

9 Dato Kl.. Sted Navn Fører: Mand Kvinde Barn 1 Alder: Hoftesele for højt på maven korrekt forkert Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol forkert Fører: Mand Kvinde Barn 2 Alder: Hoftesele for højt på maven korrekt forkert Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol forkert Barn 3 Alder: Hoftesele for højt på maven korrekt forkert Selemontering af stol korrekt Selemontering af stol forkert