Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 22. maj 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Lars Sørensen (V) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med handicaprådet Dialogmøde med integrationsrådet Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo april Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Drøftelse af anvendelse af besparelse som følge af lockout Orientering om indsats for at sikre regresindtægter på sygedagpengeområdet Godkendelse af resultatrevision for Aktuelle nøgletal Orientering om Jobcentrets tilbudskatalog Forslag til særlige indsatsområder- Beskæftigelsesplan Opfølgning på drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område Forløbsprogram for depression Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn...29 Bilagsoversigt...30 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med handicaprådet G01 13/9530 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med handicaprådet. Mødet afholdes kl i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til dialogmødet: Status på ministermål 2012 Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Forslag fra handicaprådet til beskæftigelsesplan 2014 Eventuelt De enkelte emner drøftes på mødet med henblik på det fremtidige samarbejde. Ministermål vedr. tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger i Norddjurs Kommune, december 2012 vedlægges som bilag. Brev og notat vedr. ministermål for 2014 er vedlagt som bilag til punkt vedr. drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben Ministermål - Tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger i Norddjurs Kommune /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Referat af mødet mellem arbejdsmarkedsudvalget og handicaprådet: Fra handicaprådet (HR) Jens Holst og Preben Fruelund Status på ministermål 2012 Tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger ikke overholdt ministermålet 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget HR havde følgende ønsker til arbejdsmarkedsudvalget, at: holde fokus på hvad borgeren har brug for fremfor målsætningerne fastholde syge eller handicappede aktive holde fokus på den forebyggende indsats det kan betyde, at flere fastholdes i arbejde Forslag fra handicaprådet til beskæftigelsesplan 2014 Det blev aftalt, at forvaltningen afholder møde med HR om forslag til beskæftigelsesplan Handicappolitik i proces Ønsker målsætninger på området indarbejdes i handicappolitikken, således at det lettere kan ses, om tingene er lykkedes. Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Materialet fra Beskæftigelsesministeren er godt, dog kræves en nærmere gennemgang af de enkelte mål. Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Der er allerede oprettet 24 nye fleksjob under 10 timer efter den nye ordning. Eventuelt HR: Ønsker at der er en vejledning om, hvor man skal henvende sig om pensionsspørgsmål på kommunens hjemmeside. Endvidere bør der på hjemmesiden gøres opmærksom på, hvor lang sagsbehandlingstiden kan forventes at være indenfor de enkelte -typer. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med integrationsrådet G01 13/1353 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Mødet tager udgangspunkt i samarbejdet mellem arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet omkring de flygtninge og indvandrere, som er bosiddende i Norddjurs Kommune. Mødet afholdes kl i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Status på ministermål 2012 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Integrationsrådets forslag til beskæftigelsesplan for 2014 Orientering om etablering af netværk Eventuelt Ministermål vedr. antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligt forsørgelsesydelser december 2012 vedlægges som bilag. Brev og notat vedr. ministermål for 2014 er vedlagt som bilag til punkt vedr. drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben Ministermål 4 Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser i Norddjurs december 2012.pdf 61326/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Det var ikke muligt, at gennemføre dialogmødet pga. afbud. Der forsøges at finde en ny dato for dialogmøde med integrationsrådet. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo april S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budgetopfølgningen pr. ultimo april 2013 forventes en afvigelse på i alt 4,334 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes følgende: Seniorjob: På baggrund af ændret lovgivning og afkortning af dagpengeperioden har der været en stor tilgang til seniorjob primo I skønnet for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 64 personer på ordningen svarende til i alt 37 helårspersoner. I 2013 er der oprindeligt budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn betyder en merudgift på 3,750 mio. kr. Servicejob: Der forventes en mindreindtægt i 2013 på 0,739 mio. kr. vedr. servicejob. Arbejdsmarkedsudvalget har på mødet den 24. april foreslået, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. UU-Djursland lønbesparelse ifm. lockout: I UU-Djursland har 10 vejledere været ramt af lockout i april. Den samlede lønbesparelse udgør 0,324 mio. kr. for 18 arbejdsdage. Heraf udgør andelen for Norddjurs Kommune 0,155 mio. kr. For Norddjurs Kommunes andel har kommunalbestyrelsen på mødet den 23. april besluttet, at kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til hvordan den samlede anvendelse af ikkeudbetalt løn, som følge af lockouten, skal komme de konfliktramte områder til gode. Det gøres, når konflikten er afsluttet og der er et overblik over dens direkte konsekvenser, efter indstilling fra børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. Økonomiske konsekvenser Opr. Overført fra Tillægsbevillinger Korr. Afvigelse* Forventet (1.000) kr. budget tidl. År Budget regnskab Drift * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel udvikling i overførte beløb fra tidligere år Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000) kr. Overført fra tidl. år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Drift Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.)

7 Arbejdsmarkedsudvalget Korrektioner på arbejdsmarkedsudvalgets område (omplacering og tillægsbevilling) Afvigelse indenfor servicerammen 120 I alt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU bilag til budgetopfølgning april /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved at flytte ressourcer til opgaven. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til marts 2013 har andelen været 9,4 pct., svarende til gennemsnitligt 113 delvise raskmeldinger pr. måned. Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med forskellige fagforeninger om muligheden for at udnytte deres netværk til information om jobrotation. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Samlet er der pr. marts 47 vikarer ansat i jobrotationsprojekter. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Inden for teknisk service området er der pt. 12 vikarer ansat. Ansættelsen er frem til sommeren Der er løbende ca. 20 vikarer i gang i forbindelse med enkeltmandsrotationer, som vedrører sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, pædagog og køkkenassistenter. Derudover er ca. 15 vikarer fra Norddjurs Kommune ansat i jobrotationsstillinger i Syddjurs, Randers, Silkeborg og Aarhus. Til september 2013 forventes opstart af stort rotationsprojekt inden for handicap og psykiatri med ca. 50 vikarer. Endvidere arbejdes med etablering af større projekter inden for det administrative område samt på sundheds og omsorgs området. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 3 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten ved årsskiftet og herefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUT-pakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Det undersøges samtidig, om der indenfor de eksisterende lønbudgetter er mulighed for at lave et 1-årigt projekt, hvor et antal ledige, der har risiko for at miste dagpengeretten, ansættes midlertidigt på ordinære vilkår. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Selvforsørgende kan til enhver tid henvende sig i jobcentret og få information og vejledning om muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Endvidere kan selvforsørgende få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse i løntilskud i privat eller offentlig virksomhed. Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Arbejdsmarkedsudvalget har d. 19. september 2012 drøftet mulighederne for at iværksætte et 1 årigt projekt for udfaldstruede. Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr medio maj fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 374 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 83 personer fortsat i målgruppen 49 personer er på uddannelsesordningen til ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 208 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 32,2 pct. Der er medio maj anvendt 1,5 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Der udmeldes en kvote for ansættelse med løntilskud pr. kommune. I 2013 er kvoten for Norddjurs Kommune 136 helårspersoner, som kan ansættes i kommunalt løntilskud. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til marts 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 177 fuldtidspersoner svarende til en andel på 61 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 99 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 58 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud (137 fuldtidspersoner), mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik (87 fuldtidspersoner). Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør de enkelte kommuners brug af kommunalt løntilskud. Ifølge seneste opgørelse fra april har der været 102,7 helårspersoner i løntilskud ved Norddjurs Kommune. Dette svarer til en udnyttelsesprocent i forhold til kvoten på 75,5 pct. På landsplan er udnyttelsesprocenten 47,4 pct. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. primo maj viser en markant tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Seneste opgørelse af personer i seniorjob samt ansøgere til seniorjob i Norddjurs Kommune viser en markant tilgang til ordningen primo Tilgangen skyldes den nævnte kombination af afkortning af dagpengeperioden samt den midlertidige udvidelse af ordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Fra januar til maj er der ansat yderligere 26 nye i seniorjob, mens en er ophørt. Der er pr. primo maj i alt 32 personer ansat i seniorjob. Derudover har 15 personer med ret til seniorjob ansøgt. Antal person i seniorjob i 2013 (skøn) 2013 Bestand primo (pers) 7 Tilgang 57 Afgang -18 Netto til-/afgang 39 Bestand ultimo (pers) 46 Helårspersoner 37 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 57 personer. Samtidig forventes en afgang på 18 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 39 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 37 helårspersoner. Seniorjob - forventet afvigelse pr primo maj Antal helårspersoner Nettoudgift (mio. kr.) Nyt skøn pr. primo marts 37,0 5,771 Budgetteret 13,0 2,021 Forventet mertilgang/merforbrug 24,0 3,750 I 2013 er der oprindeligt budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,771 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,750 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til orientering oplyser forvaltningen, at der for at øge andelen af sygedagpengemodtagere der er delvist tilbage i arbejde, er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Arbejdsmarkedsudvalget tog derudover orienteringen til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af anvendelse af besparelse som følge af lockout G01 13/10180 Åben sag Sagsgang: AU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på møde den 23. april 2013 besluttet, at kommunalbestyrelsen (efter indstilling fra de berørte udvalg) tager endelig stilling til, hvordan den samlede besparelse, som følge af lockouten, skal komme de konfliktramte områder til gode. I forbindelse med lockouten har der på arbejdsmarkedsområdet været besparelser på løn på 0,16 mio. kr. på UU Djursland (Norddjurs Kommunes andel) og 0,03 mio. kr. i Jobcenter Norddjurs. Forvaltningen foreslår, at den ikke udbetalte løn for UU Djursland anvendes til en særlig indsats overfor unge, som er i fare for at falde ud af uddannelser. Midlerne anvendes til opfølgning og mentorforløb. Det forventes, at Syddjurs Kommune vil hjemtage deres andel af lønbesparelsen. I Jobcenter Norddjurs foreslås midlerne anvendt til yderligere individuel jobformidler for udfaldstruede ledige. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser, idet midlerne bliver på de konfliktramte områder. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. den ikke udbetalte løn for UU Djursland anvendes til en særlig indsats overfor unge, som er i fare for at falde ud af uddannelser 2. den ikke udbetalte løn for Jobcenter Norddjurs anvendes til yderligere individuel jobformidler for udfaldstruede ledige. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte indstillingen og videresendte sagen til økonomiudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker en redegørelse fra UU og Jobcenteret på hvilke konkrete tiltag, som sættes i gang for de ekstra midler. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om indsats for at sikre regresindtægter på sygedagpengeområdet G01 13/3748 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Forvaltningen samarbejder med revisionsfirmaet BDO om indsatsen for at sikre regresindtægter på sygedagpengeområdet. BDO har en specialenhed, der sammen med et advokatfirma afklarer sager om regres på sygedagpenge hos forsikringsselskaber. Norddjurs Kommune fremfinder sagerne og fremskaffer den fornødne dokumentation. Sagen overgives herefter til BDO, hvor specialister beregner regreskrav og eventuelle renter. På det grundlag fremsender specialisterne et regreskrav til forsikringsselskaber m.v. Herefter sker en juridisk afklaring af sagen mellem BDO og forsikringsselskaberne, og efterfølgende afsluttes sagen med modtagelse af det fremsendte krav, forlig eller retssag. BDO og advokatfirmaet afklarer sagerne i forbindelse med forlig og retssager efter accept fra Norddjurs Kommune. BDO og advokatfirmaet afholder kurser om regres på sygedagpenge for de ansatte i Norddjurs Kommune. Det drejer sig primært om de lovmæssige regler, og forhold som sagsbehandlere skal være opmærksom på i forhold til at finde sager, hvor der kan rejses sag om regres. Økonomiske konsekvenser Resultat for Norddjurs Kommune vedr. regresindtægter på sygedagpengeområdet i 2012 er 1,1 mio. kr., hvilket stemmer overens med budgettet. Regresindtægterne i 2011 var på 0,7 mio. kr. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af resultatrevision for G01 13/7560 Åben sag Sagsgang: AU, KB Sagsfremstilling Resultatrevision 2012 har været til høring i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland, og kommentarerne herfra vil blive indarbejdet i resultatrevisionen Forvaltningen vil på mødet orientere om de bemærkninger, der er kommet fra FTF og LO i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland. I høringssvaret fra FTF og LO kommenteres en række forhold vedrørende lovgivning og mål for beskæftigelsesindsatsen, som ligger uden for resultatrevisionens rammer. Arbejdsmarkedsområdet foreslår, at der med baggrund i høringssvar fra FTF og LO indarbejdes følgende bemærkninger: At beskæftigelsesindsatsen fremadrettet nytænkes herunder aktiveringsstrategi og indsatser som følge af ændret lovgivning og reformer At afsnittet vedrørende besparelser på førtidspension og kontanthjælp omformuleres til Det skal endvidere bemærkes, at det i henhold til ministermålet er lykkedes at reducere antallet af personer på førtidspension og kontanthjælp Bemærkningerne fra Beskæftigelsesregion Midtjylland giver ikke anledning til ændringer i forslag til Resultatrevision Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte forslag til ændringer i Norddjurs Kommunes Resultatrevision Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af ledighedssituationen er medtaget i Norddjurs Kommunes regnskab for 2012, og evt. efterregulering af 2012 vil finde sted via midtvejsreguleringen, som indgår i budgetopfølgning i

17 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at Resultatrevision 2012 godkendes med de foreslåede ændringer og videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Bilag: 1 Åben Skriftlig tilbagemelding fra Beskæftigelsesregion Midtjylland vedr 65044/13 resultatrevision Åben Høringsskrivelse fra FTF og LO vedr. Resultatrevision /13 3 Åben Resultatrevision Forslag 22 maj /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede en række ændringer til beskæftigelsesplanen på baggrund af høringssvarene. Disse indarbejdes i det endelige forslag til resultatrevision. Arbejdsmarkedsudvalget tilsluttede sig herefter resultatrevisionen, og videresendte sagen til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2012/2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Nøgletal til AU maj /13 2 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt- marts /13 3 Åben Ledighedstal Marts /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om Jobcentrets tilbudskatalog G01 13/9984 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget orienteres på mødet om hvilke tilbud, Jobcentret kan tilbyde de forskellige målgrupper. Overordnet drejer det sig om følgende: Forsikrede ledige: Jobsøgningskurser Læsekurser Afklarings- og afprøvningsforløb Coaching Ordinær uddannelse Løntilskud, jobrotation, virksomhedspraktik, voksen lærlinge Sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering: Afklaringsforløb (bl.a. arbejdsevne) Virksomhedspraktikker, afprøvning og genoptræning Fastholdelsesindsatser Forløb for personer med psykisk problemstillinger Fleksjob Kontanthjælp og integration: 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Virksomhedspraktik / virksomhedscenter Løntilskud Samtaleforløb Rusmiddelbehandling Brobygningsforløb Danskundervisning Mentorordning for fastholdelse i uddannelse Produktionsskole og AMU forløb Den samlede oversigt med uddybning af tilbud til de enkelte målgrupper samt leverandører findes i Jobcentrets tilbudskatalog, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Tilbuddene gives som led i den aktive beskæftigelsesindsats. For 2013 har Norddjurs Kommune et rådighedsbeløb på kr kr. pr. helårsperson til at gennemføre aktivering for. I 2012 var beløbet på kr kr. pr. helårsperson. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Jobcenter Norddjurs Tilbudskatalog /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog tilbudskataloget til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til særlige indsatsområder- Beskæftigelsesplan G01 13/7563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til særlige indsatsområder i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan I 2014 forventes, at nye reformer på arbejdsmarkedsområdet inden for kontanthjælp og sygedagpenge skal implementeres. Med henblik på dette har arbejdsmarkedsområdet udpeget følgende indsatsområder til at understøtte både beskæftigelsesmålene for 2014 og implementeringen af allerede vedtagne reformer samt de kommende reformer: Udvikle og implementere en ny tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge, at ledige kommer i permanent forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Forslaget har taget udgangspunkt i udfordringerne på arbejdsmarkedsområdet, som er beskrevet i Resultatrevision 2012 og Kommunebeskrivelsen for Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil indgå i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslag til særlige indsatsområder drøftes med henblik på indarbejdelse i Beskæftigelsesplan Bilag: 1 Åben Kommunebeskrivelse Norddjurs Kommune 63284/13 2 Åben Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for /13 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Åben Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslag til særlige indsatsområder med henblik på indarbejdelse i Beskæftigelsesplan Følgende områder blev valgt som de indsatsområder, der arbejdes videre med til Beskæftigelsesplan 2014: Udvikle og implementere en ny tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværgående samarbejde internt i kommunen og dermed forebygge, at ledige kommer i permanent forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og LBR 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere S00 13/7726 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget drøftede et projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere på mødet den 24. april Det blev drøftet, om der kan etableres ekstraordinære stillinger til udfaldstruede dagpengemodtagere i en tidsbegrænset periode svarende til det antal timer den pågældende ledige mangler for at have genoptjent dagpengeretten. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at udsætte behandling af sagen, indtil der er en afklaring af lovmedholdeligheden af et sådan projekt for de udfaldstruede. Der er fra forvaltningens side rettet henvendelse til KL med henblik på en afklaring af lovmedholdeligheden. Der gives en orientering på mødet. Regeringen har besluttet at stille forslag om Ny og bedre indfasning af dagpengereformen. Dette forslag forventes at afhjælpe en del af de problematikker som projektet for udfaldstruede dagpengemodtagere skulle have løst. Og det foreslås derfor at en evt. viderebehandling af projektet afventer lovforslaget, der vil medføre en forlængelse af forsørgelsen for de udfaldstruede. Økonomiske konsekvenser Skøn over de økonomiske konsekvenser findes i notat, der er vedlagt som bilag. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere 63849/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Forvaltningen oplyser supplerende: Svar på lovmedholdeligheden i forhold til projektet for de udfaldstruede fra KL: Alle stillinger i kommunen skal slås op og indlægges i Jobnet.dk (jf. lov om ansvar for og styring af beskæftigelsesindsatsen 57). Ansættelser, som i det væsentlige er begrundet i hensyn til ansøgerens sociale eller økonomiske forhold, er som udgangspunkt i strid med grundlæggende forvaltningsretlige og kommunalretlige principper, medmindre der findes udtrykkelig hjemmel for at fravige dette. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget En sådan begrænset hjemmel findes i loven om akutjob og præmie til arbejdsgivere ( 2), som gør det muligt for offentlige arbejdsgivere, at give kvalificerede ledige, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger senest den 30. juni 2013, fortrinsadgang til stillinger, der opslås som akutjob til en nævnt målgruppe. Der er fortsat ikke en afgørelse fra beskæftigelsesankenævnet om Frederikshavner modellen. Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen og afventer afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område S00 13/6849 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den april 2013 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag til idékatalog. Jf. budgetprocedure skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret Økonomidirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører arbejdsmarkedsudvalgets område. Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet i juni få endnu en status på beregningerne til idékataloget på udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 25. juni 2013 og den 8. august 2013 få en status på beregninger til idékataloget. På mødet medio august (uge 33) skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: 1 Åben Samlet oversigt anlægsskemaer 69550/13 2 Åben Oversigt over anlægsønsker budget /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Forløbsprogram for depression I02 13/9955 Åben sag Sagsgang: VPU, AU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 7. marts 2013 et forløbsprogram for depression. Forløbsprogrammet skal nu politisk behandles i kommunerne. Forløbsprogrammet er udarbejdet af repræsentanter fra praksissektoren, regionspsykiatrien og kommunerne i Region Midtjylland. Klyngestyregruppen skal efterfølgende udarbejde en strategi for implementering af forløbsprogrammet. Det forventes, at forløbsprogrammet implementeres i efteråret Formålet med forløbsprogrammet for depression er at opnå høj kvalitet og sammenhæng i tilbuddene til borgere med depression samt sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Forløbsprogrammet lægger op til en kontinuerlig, systematisk og proaktiv indsats på tværs af almen praksis, kommune og hospital. Der er fokus på at understøtte patientens evne til egenomsorg og mestring af livet med en sygdom. Målgruppen i forløbsprogrammet er voksne over 18 år med depression. Depressive lidelser har store konsekvenser for den enkelte og samfundet både på grund af behandlingsomkostninger, et relativt stort antal sygemeldinger og omkostninger til fleksjob samt tidligere afgang fra arbejdsmarkedet. Efter én depression er risikoen for at få en ny depression 60 %, og efter to depressioner er risikoen 80 %. Det er derfor meget vigtigt både at forebygge depressioner og nye episoder af depression. Materiale vedrørende forløbsprogram for depression og resume af programmet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser skal afdækkes i de enkelte klynger og af de enkelte kommuner i samarbejde med de øvrige aktører. I Norddjurs Kommune vil velfærdsforvaltningen og arbejdsmarkedsområdet blive involveret. I forløbsprogrammet vurderes det, at et bedre forløb for patienter med depression vil kunne reducere kommunernes afledte udgifter. Derudover vurderes det, at der kan være en afledt økonomi for kommunerne forbundet med følgende anbefalinger: Alle patienter inden for målgruppen tilbydes undervisning om sygdommens årsager, forløb og behandling (psykoedukation) Jobcenteret afholder samtaler og foretager screening for depression efter 8 ugers sygemelding Jobcenteret fremsender opdaterede opfølgningsplaner til patienten Indsatser for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet Deltagelse i efteruddannelse/fælles skolebænk Indstilling 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomidirektøren indstiller, at forløbsprogrammet for depression godkendes. Bilag: 1 Åben Forløbsprogram for depression (final).pdf 65235/13 2 Åben Følgenotat - forløbsprogram for depression.pdf 65239/13 3 Åben Resume af forløbsprogram for depression.docx 65241/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte forslaget til forløbsprogrammet for depression. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget foreslår, at der afholdes et dialogmøde med LRB d. 19. juni 2013 kl Arbejdsmarkedsudvalget tog derudover orienteringen til efterretning 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil forvaltningen orientere om følgende: Endeligt program København Orientering om retssag Orientering vedr. Beskæftigelseskonference Opfølgning vedr. udfaldstruede akutjob Nyt fra jobrotationsordninger DI-møde i Randers Møde vedr. jobrotation på private virksomheder Orientering om nyttejobs Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med handicaprådet 1. Ministermål - Tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger i Norddjurs Kommune (62095/13) 2. Dialogmøde med integrationsrådet 1. Ministermål 4 Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser i Norddjurs december 2012.pdf (61326/13) 3. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo april AU bilag til budgetopfølgning april 2013 (67053/13) 7. Godkendelse af resultatrevision for Skriftlig tilbagemelding fra Beskæftigelsesregion Midtjylland vedr resultatrevision 2012 (65044/13) 2. Høringsskrivelse fra FTF og LO vedr. Resultatrevision 2012 (66510/13) 3. Resultatrevision Forslag 22 maj 2013 (67054/13) 8. Aktuelle nøgletal 1. Nøgletal til AU maj 2013 (65686/13) 2. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt- marts 2013 (65699/13) 3. Ledighedstal Marts 2013 (64131/13) 9. Orientering om Jobcentrets tilbudskatalog 1. Jobcenter Norddjurs Tilbudskatalog 2013 (67055/13) 10. Forslag til særlige indsatsområder- Beskæftigelsesplan Kommunebeskrivelse Norddjurs Kommune (63284/13) 2. Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 (48423/13) 3. Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 (48426/13) 11. Opfølgning på drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere 1. Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere (63849/13) 12. Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område 1. Samlet oversigt anlægsskemaer (69550/13) 2. Oversigt over anlægsønsker budget 2014 (69551/13) 13. Forløbsprogram for depression 1. Forløbsprogram for depression (final).pdf (65235/13) 2. Følgenotat - forløbsprogram for depression.pdf (65239/13) 3. Resume af forløbsprogram for depression.docx (65241/13) 15. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (60930/13) 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 31

34 Bilag: 1.1. Ministermål - Tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger i Norddjurs Kommune Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62095/13

35 Ministermål 2: Tilgang af personer til permanente forsørgelsesordninger i Norddjurs december 2012 Kilde: Jobindsats.dk og befolkningstal fra Danmarks Statistik Klyngen består af: Bornholm - Frederikshavn/Læsø - Guldborgsund - Haderslev - Kalundborg - Lolland - Norddjurs - Nyborg - Randers - Samsø - Slagelse - Langeland - Vordingborg Udvikling i tilgang til permanent offentlig forsørgelse Tilgang til permanent offentlig forsørgelse - status og udvikling Antal dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Norddjurs december 2012 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Under 20 år 4 300,0% -20,0% år 11-26,7% -8,3% år 17 21,4% 41,7% år 28-31,7% -9,7% Over 50 år 56-8,2% -5,1% Kvinder 64-1,5% 4,9% Mænd 52-22,4% -10,3% Dansk ,8% -3,8% Vestlig 2-60,0% -60,0% Norddjurs Måltal for 2012 ( 77 ) Ikke-vestlig 13 85,7% 44,4% Samlet tilgang ,1% -2,5% Klyngen 110 Udvikling i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse - indekseret december 2012 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Under 20 år 90-29,7% -15,9% år ,5% -9,3% indeks dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 87, år ,2% -7,4% år ,6% -10,2% Over 50 år ,8% -4,4% Kvinder ,5% -6,8% Mænd ,4% -8,1% Dansk ,1% -6,8% Vestlig 59-25,3% -9,2% Ikke-vestlig ,0% -13,2% Samlet tilgang ,0% -7,4% Norddjurs Klyngen Note: Tilgangen til POF opgøres som antal personer som de seneste 12 måneder for første gang modtog enten førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse 110 Udvikling i bestanden på permanent offentlig forsørgelse - indekseret Bestand på permanent offentlig forsørgelse status og udvikling Norddjurs december 2012 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Fleksjob & ledighedsydelse 612 1,2% -0,6% Indeks ,1 Førtidspension ,3% 0,9% Permanent offentlig forsørgelse ,1% 0,5% Klyngen december 2012 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Fleksjob & ledighedsydelse ,6% 0,5% 95 Førtidspension ,9% 0,0% dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Permanent offentlig forsørgelse ,6% 0,1% Norddjurs Klyngen 30% Aldersfordelingen af personer på permanent offentlig forsørgelse 30% Andel af befolkning på permanent offentlig forsørgelse 20% 10% 0% 0% år 1% år 3% år 4% år 7% år 8% år 15% år 18% år 22% 21% år år 20% 10% 0% 0% år 2% år 4% år 5% år 8% 8% år år 13% år 16% år 19% 19% år år 10% Gennemsnit Norddjurs Klyngen Norddjurs Klyngen

36 Bilag: 2.1. Ministermål 4 Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser i Norddjurs december 2012.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61326/13

37 Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser i Norddjurs december 2012 Kilder: jobindsats.dk og befolkningstal fra Danmark Statistik Klyngen består af flg. Jobcentre: Bornholm - Frederikshavn/Læsø - Guldborgsund - Haderslev - Kalundborg - Lolland - Norddjurs - Nyborg - Randers - Samsø - Slagelse - Langeland - Vordingborg Antal dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 Udvikling i antal Ikkevestlige på offentlig forsørgelse maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 Norddjurs Mål for 2012 = ( 254 ) sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Ikke-vestliges forsørgelse - status og udvikling Norddjurs Udv. år Udv. 3 mdr. december 2012 Norddjurs A-dagpenge 33 17,9% 6,5% Kontanthjælp - match ,0% 50,0% Kontanthjælp - match ,8% 6,3% Kontanthjælp - match ,0% -2,7% Revalidering 3 0,0% -25,0% Forrevalidering 1 #DIV/0! #DIV/0! Sygedagpenge 16-36,0% -20,0% Fleksjob 6-14,3% 0,0% Ledighedsydelse 4-20,0% -33,3% Førtidspension 116 9,4% 5,5% I alt 289 8,2% 2,5% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ikke vestliges forsørgelse opdelt på ydelseskategori 24% 11% 12% 6% 2% 1% 0% 2% 1% DP KTH - 1 KTH - 2 KTH - 3 Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse 40% Førtidspension Klyngen Udv. år Udv. 3 mdr. december 2012 Klyngen A-dagpenge 878-3,4% 3,1% Kontanthjælp - match ,9% 6,7% Kontanthjælp - match ,8% 9,1% Kontanthjælp - match ,7% -3,1% Revalidering 27 50,0% 12,5% Forrevalidering 2-71,4% -33,3% Sygedagpenge 454 1,1% 6,8% Fleksjob 168 6,3% -0,6% Ledighedsydelse 71-10,1% -2,7% Førtidspension ,2% 0,9% I alt ,9% 3,2% Norddjurs Klyngen Indeks Udvikling i antallet ikke-vestlige på off. forsørgelse - indekseret dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec ,2 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel ikke-vestlige på off. forsørgelse af befolkningen 5% år 17% 19% år år 33% år 41% 35% 52% 47% år år år år 73% 77% år år 34% I alt Norddjurs Klyngen Norddjurs Klyngen 10% Andel af befolkningen, som er af ikke-vestlig herkomst 9% Andel af offentlig ydelsesmodtagere som er af ikke-vestlig herkomst 7% 30% 0% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 1% år20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år55-59 år60-64 år I alt 20% 10% 0% 7% år 5% år 7% 10% 7% 7% år år år år 5% 5% 4% år år år 1% år 5% I alt Norddjurs Klyngen Norddjurs Klyngen

38 Bilag: 3.1. AU bilag til budgetopfølgning april 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67053/13

39 Bilag til budgetopfølgningen pr. april 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab (1.000) kr. Drift * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel udvikling i overførte beløb fra tidligere år Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000) kr. Overført fra tidl. år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Drift Drift: I budgetopfølgningen pr. ultimo april forventes en afvigelse på i alt 4,334 mio. kr. Områder indenfor servicerammen: (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2013 Korr. vedt. budget 2013 Forbrug ult. april 2013 Afvigelse* Forventet regnskab 2013 Jobcenter UU-Djursland I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2013 Korrektioner på arbejdsmarkedsudvalgets område (omplacering og tillægsbevilling) Afvigelse indenfor servicerammen 120 I alt Afvigelser indenfor servicerammen (1.000 kr.) Jobcenter UU-Djursland Afdeling/område i alt Jobcenter: Området dækker udgifter til grundtilskud til produktionsskoler, refusion vedr. servicejob samt nettolønudgift (efter løntilskud) til forsikrede ledige med løntilskud i kommunen. 1

40 I 2013 og overslagsårene forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,384 mio. kr. Mindreindtægten er teknisk begrundet med, at der i årenes løb er sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret kr. pr. helårsperson i samme periode. Fremskrivningen betyder, at indtægtsbudgettet er 0,384 mio. kr. større end det maksimale tilskud for de tilbageværende 4 servicejobpersoner. Dertil skal lægges en overførsel af mindreindtægter på 0,355 mio. kr. fra Den samlede mindreindtægt i 2013 udgør dermed i alt 0,739 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget foreslog på mødet den 24. april, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. UU-Djursland: UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Budgettet vedrører alene Norddjurs Kommune, mens forbruget indeholder udgifter fra begge kommuner samt kvartalsvise a conto betalinger fra Syddjurs Kommune. UU-Djursland er endvidere ansvarlig for udmøntning af en del af Ungepakke II. I april har 10 vejledere i UU været ramt af lock out. Den samlede lønbesparelse udgør 0,324 mio. kr. for 18 arbejdsdage. Heraf udgør andelen for Norddjurs Kommune 0,155 mio. kr. og for Syddjurs Kommune 0,169 mio. kr. For Norddjurs Kommunes andel har kommunalbestyrelsen på mødet den 23. april besluttet, at kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til hvordan den samlede anvendelse af ikke-udbetalt løn, som følge af lock-outen, skal komme de konfliktramte områder til gode. Det gøres, når konflikten er afsluttet og der er et overblik over dens direkte konsekvenser, efter indstilling fra børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. Det forventes at Syddjurs Kommunes lønbesparelsen skal tilbageføres ved en reduktion af kommunens kvartalsvise betaling til UU-Djursland. Områder udenfor servicerammen: (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2013 Korr. vedt. budget 2013 Forbrug ult. april 2013 Afvigelse* Forventet regnskab 2013 Jobcenter Socialchefområdet - Montagen Sundhed og omsorgsområdet - Hjælpemiddelcenter EGU HR-området - seniorjob I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 2

41 Afvigelser udenfor servicerammen (1.000 kr.) HR-området - seniorjob Afdeling/område i alt På arbejdsmarkedsområdet er hovedparten af udgifterne udenfor servicerammen svarende til mio. kr. af det oprindelige budget. Størstedelen af udgifterne er dækket af budgetgarantien og af beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). Jobcenter Området omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. I 2013 er modellen for kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengene fuldt indfaset. Det betyder, at der er kommunal medfinansiering af dagpenge efter de første 4 ledighedsuger (karensperiode). Karensperioden udgjorde 8 uger i EGU Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. UU Djursland samarbejder med Grenaa Produktionsskole om tilrettelæggelse af EGU-forløb. HR området (seniorjob): Seniorjobordningen er administrativt placeret under HR-området. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret. Ansættelse i seniorjob skal ske på samme vilkår som andre ansatte med tilsvarende arbejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn. Den årlige refusion er kr. pr. fuldtidsansat og den kommunale nettoudgift er skønnet til ca kr. pr. fuldtidsperson. Opgørelse pr. primo maj viser en markant tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 57 personer og at der vil være en afgang på 18 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 39 personer og den samlede bestand vurderes at udgøre 37 helårspersoner. I 2013 er der oprindeligt budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,771 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,750 mio. kr. Iflg. oplysninger fra KL vil kommunerne blive DUT-kompenseret for merudgifter som følge af lovændringer i Derudover vil merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen i 2013 indgå i KL's økonomi forhandling med staten om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". En kompensation vil i givet fald kunne indgå i en midtvejsregulering af bloktilskuddet for

42 En revidering af skønnet for antal personer i seniorjobordningen for 2014 og overslagsårene forventes at indgå i budgetlægningen for Opmærksomhedspunkt: Den overordnede konjunkturudvikling påvirker kommunernes overførselsudgifter. Beskæftigelsesministeriet forventer mere afdæmpede vækstudsigter for 2013 end ved budgetlægningen medio Oprindeligt var skønnet for bruttoledigheden på landsplan ca bruttoledige i 2013 (Økonomisk Redegørelse, maj 2012). Skønnet i seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2012 er, at bruttoledigheden vil være på fuldtidspersoner. En bedring af ledigheden og beskæftigelsen ventes nu fra medio Beskæftigelsesregion Midtjylland har i Kommunebeskrivelse 2013 beskrevet situationen på arbejdsmarkedet i Norddjurs. Efter et kraftigt fald i beskæftigelsen i perioden 2008 til 2011 har beskæftigelsen i løbet af 2012 stabiliseret sig. Ledigheden er samtidig på stort set samme niveau som i Fremadrettet forventer Beskæftigelsesregionen at beskæftigelsen i Midtjylland stabiliseres frem til 2014, hvorefter den vil stige svagt. På nuværende tidspunkt giver det ændrede ledighedsskøn på landsplan samt Beskæftigelsesregions forventninger ikke anledning til justering af det oprindelige budget. Ledighedsudviklingen i Norddjurs Kommune vil dog løbende blive overvåget ved kommende budgetopfølgninger samt via ledighedstal til udvalget. 4

43 Bilag: 7.1. Skriftlig tilbagemelding fra Beskæftigelsesregion Midtjylland vedr resultatrevision 2012 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65044/13

44 Jobcenter Norddjurs Att. Karen Skau Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2012 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i februar og konkret er resultatrevisionen blevet drøftet med jobcentret i april Dato: 14. maj 2013 Journalnr.: Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012, herunder jobcentrets fastsatte niveau for de enkelte mål i beskæftigelsesplanen for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme periode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for kontanthjælpsmodtagere.

45 For Jobcenter Norddjurs gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for Arbejdskraftreserven er blevet større, mens der samlet set har været et fald i de sammenlignelige jobcentre. Stigningen i arbejdskraftreserven ses særligt for kontanthjælpsmodtagere. Andelen af ledighedsberørte i reserven er i Norddjurs på niveau med andelen i klyngen i øvrigt. Den samlede langtidsledighed er steget i Norddjurs, og væsentligt mere end i klyngen i øvrigt. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter Norddjurs gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har dog været et fald i tilgangen i løbet af det seneste år, og kommunen har en mindre andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse end klyngen i øvrigt. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter Norddjurs gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har været en mindre stigning i Norddjurs, mens niveauet stort set er uændret i den øvrige klynge. Stigningen dækker over et fald i gruppen af dagpengemodtagere og en stigning i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Kommunen har i forhold til klyngen en mindre andel af unge på offentlig forsørgelse. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Norddjurs gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Stigningen har været lidt større end i den samlede klynge i øvrigt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og for at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregionen vil gerne kvittere for indsatsen i 2012, hvor der i særlig grad har været fokus på en tidlig indsats, den virksomhedsrettede indsats og målrettet kompetenceudvikling. Den virksomhedsrettede indsats har bl.a. haft fokus på at etablere yderligere virksomhedscentre og virksomhedspraktikpladser. Resultatrevisionen peger på initiativer for at få de unge, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, i gang med uddannelse og at fastholde dem i uddannelse gennem samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning 2

46 og det lokale initiativ Uddannelseshjulet. Desuden ser Beskæftigelsesregion Midtjylland frem til resultaterne af de nyligt igangsatte initiativer med partnerskabsaftaler og brobygningsforløb for de unge, der har behov for særlig støtte til afklaring af uddannelsesvalg. Jobcenter Norddjurs har i sin resultatrevision bl.a. peget på, at der fortsat arbejdes målrettet på at nedbringe antallet af især unge førtidspensionister. Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at den nye førtidspensionsreform understøtter denne indsats. Det fremgår endvidere af resultatrevisionen, at Jobcenter Norddjurs arbejder målrettet med at fastholde en større andel af de sygemeldte på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem delvise raskmeldinger, hvilket Beskæftigelsesregionen vurderer, peger fremad i forhold til at reducere tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3

47 Bilag: 7.2. Høringsskrivelse fra FTF og LO vedr. Resultatrevision 2012 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66510/13

48 der Kommune LO Silkeborg-Favrskov Jobcenter Norddjurs Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Beskæftigelsesudvalget Høringssvar Udkast til Resultatrevision 2012 dateret 24. april 2013 Hermed fremsendes lønmodtagersidens bemærkninger til Udkast til resultatrevision Vi har følgende bemærkninger: Overordnet er Resultatrevisionen velskrevet og velbegrundet og giver et klart billede af jobcentrets vurdering af mål og resultater. Vi mener dog at jobcentret med en placering som nr. 11 i klyngen tegner et for lyst billede af resultaterne i forhold til de fastsatte mål, det vil vi komme nærmere ind på. Vi mener at retorikken omkring borgernes mulighed for at få offentlig forsørgelse især førtidspension og kontanthjælp, har alt for meget fokus rettet mod økonomi og besparelser fremfor en kvalitativ tilgang til muligheden for at få offentlig forsørgelse. Vi mener ikke at man skal arbejde på at begrænse, men derimod arbejde for at hjælpe borgere, med nedsat erhvervsevne, til at finde en plads på arbejdsmarkedet og på den måde reducere antallet af borgere på offentlige forsørgelse. Eksempel taget fra Resultatrevisionen. Det skal endvidere bemærkes, at der er hentet store besparelser på førtidspension og kontanthjælp. Norddjurs Kommune prioriterer fortsat at begrænse antallet af borgere på førtidspension også med fokus på fleksjob- og førtidspensionsreformen. Sammenfatning Her nævner jobcentret at det ikke har været muligt at matche de kompetencer, som kræves ved ansættelse i Anholt Vindmøllepark og dette har betydet at man ikke har kunnet kompensere for den høje ledighed i kommunen. Det giver anledning til at foreslå at der fremadrettet nedsættes en arbejdsgruppe i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og jobcentret, således at man i god tid kan tilgodese virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer. Det nævnes også at Beskæftigelsesregion Midtjyllands forslag til ministermålene i 2012, har vist sig at være for ambitiøse i forhold til udfordringerne i Norddjurs Kommune. Vi vil foreslå at der i højere grad bør diskuteres realistiske lokale måltal i LBR for 2014, fremfor at kopiere de regionale forslag. Resultatoversigten Vi mener ikke at det kan konkluderes at resultatet af indsatserne i 2012 er tilfredsstillende. Norddjurs kommune har den største aktiveringsgrad (32 %) i klyngen, men ligger i den lave ende med hensyn til resultater i klyngen og havde den højeste ledighed i Regionen. Vi mener det giver anledning til at kulegrave hele jobcentrets aktiveringsstrategi og dens økonomi med henblik på en revitalisering af denne. Spørgsmål som melder sig er, bruges de rette redskaber, sikres de ledige det rette kompetenceløft, er der en individuel tilgang til de ledige, formidles der ordinært arbejde, bruges de rette fremmede aktører, er de ledige tilfredse med indsatsen osv.

49 Arbejdskraftsreserven Fra lønmodtagerside er vi bekymret over stigningen og det giver os anledning til at foreslå den nævnte kulegravning og revurdering af aktiveringsstrategien i kommunen. Permanente forsørgelsesordninger Fra lønmodtagerside er vi bekymret at der har været en ophobning af sager og vil anbefale at det sikres, at der ikke sker en ophobning i forhold til arbejdet med de nye rehabiliteringsteams. Unge under 30 år Lønmodtagersiden mener ikke at et resultat med en tilgang på 1 procent i Norddjurs Kommune kan kaldes et tilfredsstillende resultat uanset landsgennemsnit. Vi mener derfor at det skal være et særligt fokusområde med helt klare målsætninger. Vi har undret os over hvad der ligger bag de store udsving henover året. Når man kigger på 2 nabokommuner hvor der er det en mere konstant udvikling. Lønmodtagersiden kunne ønske en dialog om det at flytningen af Ungdommens Uddannelsesvejledning til arbejdsmarkedsområdet i serviceforvaltningen i 2011 har givet det nødvendige løft til ungegruppen. Derudover hvad der ligger i forskellen mellem at måltallet i Syddjurs overskrides med 40 unge, mens det i Norddjurs overskrides med 91 unge, når man har samme fælles UU. Jobcentrets kommentarer til aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad har været på 32 % for Norddjurs Kommune. Lønmodtagersiden vil stille spørgsmål ved om der altid vælges den rette individuelle aktivering når selvforsørgelsesgraden efter 6 mdr. efter ansættelses i løntilskud i 2. kvartal 2012 er under 50 % på det private område og under 35 % på det offentlige? Besparelsespotentialet Norddjurs Kommune har rettelig opnået en besparelse svarende til i alt 27,7 mio.kr og ikke som nævnt 22,7. Vi mener at det underbygger vores ide om en kulegravning af hele aktiveringsstrategien og dens økonomi. Det kunne tænkes, at der kunne frigøres midler til en eventuel indsats for at imødegå den øgede ungeledige samt et kompetenceløft til de ledige. Virksomhedsrettet indsats Jobcentret skal i forbindelse med udarbejdelsen af resultatrevisionen redegøre for anvendelsen virksomhedskonsulenter med henblik på at hjælpe langtidsledige i job Lønmodtagersiden kunne ønske sig en opgørelse over hvor mange langtidsledige der er hjulpet i ordinære job udover en opgørelse over øgning i virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og virksomhedscentre. På vegne af LO og FTF repræsentanter i LBR Med venlig hilsen Lydia Frydendal Callesen (LO) Side 2

50 Bilag: 7.3. Resultatrevision Forslag 22 maj 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67054/13

51 Resultatrevision 2012

52 Resultatrevision 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard ministermål Resultatoversigten Ministermålene Forsørgelsesgrupper Indsatsen Besparelsespotentialet Scorecard ministerens mål Jobcentrets fokusområder Virksomhedsrettet indsats... 17

53 Resultatrevision Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen er tænkt som et styringsredskab, der skal medvirke til at give jobcentret et overblik over den samlede beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser udviklingen i en række nøgletal i 2012, og er udarbejdet med udgangspunkt i et fast statistikgrundlag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der skal anvendes af alle landets jobcentre. Resultatrevisionen viser, om Jobcenter Norddjurs har gennemført de nødvendige indsatser, og derved har opnået de ønskede resultater i forhold til beskæftigelsesmål for Udover at give et overblik over jobcentrets beskæftigelsesindsats, giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med en klynge af kommuner 1, der grundlæggende har samme rammevilkår som Norddjurs Kommune. De aktuelle målinger, som danner grundlag for resultatrevisionen, er forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget i april måned Resultatrevisionen for 2012 indeholder tre hovedafsnit: Resultatoversigt der viser indsatser og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale som baseres på andelen af befolkningen i jobcentret på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til andre jobcentre i klyngen. Scorecard med resultater for ministermålene sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Tabellerne er trukket på Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk. I gennemgangen af resultaterne er tabellerne opsplittet i relevante mindre tabeller for at gøre dem mere overskuelige. 1 Jobcenter Norddjurs er indplaceret i en klynge, der består af følgende andre kommuner: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse og Vordingborg. 1

54 Resultatrevision Sammenfatning Som omtalt i indledningen bygger Resultatrevision 2012 på følgende 3 skemaer/tabeller: Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard-ministermål Sammenligningen med klyngen tager udgangspunkt de opnåede resultater i Norddjurs Kommune sat overfor de gennemsnitlige resultater i klyngen. Oversigt over udvikling i målgrupperne Udvikling i målgrupper fuldtidpersoner jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov Forsikrede ledige Kontanthj og revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Udviklingen på arbejdsmarkedet har i Norddjurs Kommune i 2012 været mindre positivt, end det var forudsat ved udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan I april 2011 var ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune på 5,8 %, og ledighedsprocenten lå på niveau med ledighedsprocenten i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Ved udgangen af 2012 var ledighedsprocenten steget til 6,3 %, og i beskæftigelsesregionen var den faldet til 5,2 %. Norddjurs Kommune havde ved udgangen af 2012 den højeste ledighed i beskæftigelsesregionen. Derudover har Norddjurs Kommune i perioden mistet 2

55 Resultatrevision 2012 omkring 200 arbejdspladser primært inden for produktion. Etablering af Anholt Vindmøllepark har ikke kunnet kompensere for dette, idet ledige fra produktionsvirksomhederne umiddelbart ikke har kunnet matche de kompetencer, som kræves ved ansættelse i vindmølleindustrien. De ovennævnte udfordringer på arbejdsmarkedet har de ikke været muligt at tage højde for ved udarbejdelsen af de fastlagte måltal i Beskæftigelsesplan 2012 og i Beskæftigelsesregion Midtjyllands forslag til ministermålene i Målene har vist sig at være for ambitiøse i forhold til udfordringerne i Norddjurs Kommune. 2.1 Resultatoversigten I resultatoversigten vises resultater og indsatser i Jobcenter Norddjurs samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål og forsørgelsesgrupper, som er fordelt på jobklare (matchgruppe 1), indsatsklare (matchgruppe 2) og midlertidige passive ledige (matchgruppe 3). Desuden sammenlignes udviklingen med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. I forhold til arbejdskraftreserven og ungeområdet har der været et fald i antallet af ledige på trods af den negative udvikling på arbejdsmarkedet, men de opstillede ministermål ikke er blevet opfyldt. Klyngen har haft en bedre gennemsnitlig udvikling på de to ministermål. Endvidere har nettotilgangen til de permanente forsørgelsesordninger været lille. Den forventede reduktion i forhold til de opstillede mål er ikke opfyldt. I klyngen har udviklingen været lidt bedre end i Norddjurs Kommune. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gælder, at der i perioden kom nye kvoter ud til kommunerne med fordeling af et større antal flygtninge til den enkelte kommune. Endvidere at restkvoten for 2011 først blev endelig udmøntet i Dette har medført, at den forventede reduktion i antallet ikke har kunnet efterleves. Tilgangen modsvares næsten af tilgangen i den større kvote. Sammenlignet med klyngen har tilgangen været lidt større i Norddjurs Kommune end den gennemsnitlige tilgang i klyngen Ses alle forsørgelsesgrupper under ét har Jobcenter Norddjurs haft et fald på 26 i perioden april 2011 til udgangen af december Resultatet af indsatserne i 2012 er tilfredsstillende, idet der 3

56 Resultatrevision 2012 ikke samlet set er sket en stigning i antallet af målgrupperne i Jobcenter Norddjurs på trods af de store udfordringer, den negative udvikling på arbejdsmarkedet har medført. 2.2 Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet for Norddjurs Kommune er udregnet som det beløb, der kunne spares, hvis kommunens udgifter til de forskellige ydelsesområder lå på gennemsnittet for klyngen. Ifølge denne udregning kunne Norddjurs Kommune have indhentet en større besparelse på sygedagpenge, ledighedsydelse og på A-dagpenge. Imidlertid har Norddjurs Kommune indhentet større besparelser på førtidspension og kontanthjælp, hvorfor der samlet set er indhentet besparelser på 22,7 mio. kr. 2.3 Scorecard ministermål Scorecardet med resultaterne for ministermålene viser, at Jobcenter Norddjurs ud af de tolv i klyngen ligger på en elvte plads. Tidligere har Norddjurs Kommune ligget i den øverste tredjedel, idet der tidligere er reduceret i antallet i de enkelte forsørgelsesgrupper. Dette gælder bl.a. i forhold til de permanente forsørgelsesordninger og iværksættelsen af den tidlige indsats for alle forsørgelsesgrupper. Det har som nævnt ikke været muligt at reducere i det omfang, som var forventet for Udviklingen har i perioden på grund af den negative udvikling på arbejdsmarkedet ikke kunnet forbedres væsentligt. Det har dog været muligt med baggrund i indsatserne, at undgå væsentlige stigninger indenfor målgrupperne. 3. Resultatoversigten 3.1 Ministermålene Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar

57 Resultatrevision 2012 Jobcentrets kommentarer til målopfyldelsen Arbejdskraftsreserven Antallet af personer i arbejdskraftreserven var i april 2011 på 842. Med baggrund i analyser og Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse samt forslag til måltal havde Jobcenter Norddjurs en forventning om, at kunne reducere antallet til 686 ved udgangen af december Dette mål blev ikke opfyldt i 2012, hvilket primært skyldes den høje ledighed i Norddjurs Kommune og den negative udvikling på arbejdsmarkedet generelt. Det kan på trods heraf konstateres, at der fra april 2011 og til udgangen af december 2012 har været en reduktion i målgruppen på 40 personer. Dette er en positiv udvikling, som må tilskrives prioriteringen af tidlig indsats, virksomhedsrettet indsats og målrettet kompetenceudvikling for målgruppen. Nedenfor ses udviklingen i de forskellige ydelseskategorier Udvikling i arbejdskraftreserven i Norddjurs opdelt på ydelseskategorier Antal dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Dagpengmodtagere Kontanthjælp Reserven i alt Mål for 2012 ( 686) Til sammenligning med klyngen har Norddjurs Kommune haft en stigning fra året før på 3 procent, mens klyngen i gennemsnit har haft en reduktion på 4 procent. Resultatet vurderes på ovennævnte baggrund, som tilfredsstillende. 5

58 Resultatrevision 2012 Neden for ses udviklingen i arbejdskraftreserven sammenligt med klyngen. Indeks Udvikling i arbejdskraftreserven - indekseret dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen Permanente forsørgelsesordninger I april 2011 var der personer, som var omfattet af permanente forsørgelsesordninger. Målet for Jobcentret var i 2012 at reducere antallet med 77. Resultatet i 2012 blev, at der har været en samlet netto tilgang i forhold til april 2011 på 6 personer. Tilgangen i 2012 skyldes, at der har været en ophobning af sager, som skulle udredes til førtidspension, og som blev klargjort og færdigbehandlet i Jobcenter Norddjurs har siden 2009 arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af førtidspensioner, især for unge. På den baggrund ligger hovedmålgruppen for førtidspensioner i aldersgruppen fra 55 år og opefter. Grundlaget for bevillingerne er fysisk nedslidning, psykiske diagnoser eller livstruende sygdom. Med baggrund heri har Jobcenter Norddjurs allerede iværksat arbejdet med at reducere førtidspensioner for unge. Den nye fleksjob- og førtidspensionsreform vil derfor ligge i forlængelse heraf. Det forventes derfor, at resultaterne med at reducere antallet af førtidspensioner efter ophobningen i 2012 vil kunne forbedres i

59 Resultatrevision 2012 Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelser Udvikling i tilgang til permanent offentlig forsørgelse Antal dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Norddjurs Måltal for 2012 ( 77 ) I forhold til udviklingen i klyngen har Norddjurs Kommune haft en reduktion på 12 procent og gennemsnitlige reduktion i klyngen er på 23 procent. Udviklingen på permanente forsørgelser i Norddjurs Kommune sammenlignet med klyngen. 110 Udvikling i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse - indekseret indeks ,9 50 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen Unge under 30 år Antallet af unge på kontanthjælp og på dagpenge har været stigende i perioden. Efter et fald i målgruppen hen over sommeren 2012 har der været en markant stigning i efteråret I april 2011 var der 748 personer i målgruppen og ved udgangen af december 2012 var der 730 personer. 7

60 Resultatrevision 2012 En reduktion på i alt 18 unge. Målet i Beskæftigelsesplan 2012 var, at der ved udgangen af 2012 skulle være 656 unge tilbage i målgruppen. Det vurderes, at indsatsen med at motivere flere unge til uddannelse gennem samarbejdet med UU og de lokale uddannelsesinstitutioner ved hjælp af Uddannelseshjulet har medvirket til resultatet. Udvikling i tilgangen af unge i Norddjurs Kommune. Antal Ungemålet dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Mål for 2012 = (656 ) Til sammenligning med klyngen har der i Norddjurs Kommune været en tilgang på 1 procent, hvor der i klyngen har været en nedgang på 1 procent. Tilgangen af unge ledige har i perioden været stigende på landsplan, set i det lys er en tilgang på 1 procent i Norddjurs Kommune et tilfredsstillende resultat af indsatsen. Udviklingen af tilgangen af unge sammenlignet med klyngen. 110 Udvikling i ungegruppen - indekseret Indeks dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen 8

61 Resultatrevision 2012 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var i april 2011 på 263 personer. Der var en forventning om, at tallet kunne reduceres til 254 ved udgangen af Dette mål er ikke opfyldt, hvilket skyldes, at der i 2012 blev udmeldt en større flygtningekvote til Norddjurs Kommune end forventet. I 2011 var kvoten på 23 og i 2012 på 36 personer. Dertil kommer, at kvoten for 2011 først blev endelig udmøntet i Resultatet er efter forholdene tilfredsstillende. Udvikling i tilgangen af ikke-vestlige borgere Antal Udvikling i antal Ikkevestlige på offentlig forsørgelse dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Mål for 2012 = ( 254 ) Samlet set har Norddjurs Kommune haft en tilgang på 8 procent, svarende til 17 personer, og klyngen har haft en tilgang på 6 procent. Udviklingen i tilgangen af ikke-vestlige borgere sammenlignet med klyngen Indeks Udvikling i antallet ikke-vestlige på off. forsørgelse - indekseret 108,2 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen 9

62 Resultatrevision Forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. Nedenfor er en gennemgang af udviklingen i de enkelte forsørgelsesgrupper. Jobklare ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til udviklingen af jobklare ledige De jobklare ledige (matchgruppe 1) udgjorde i alt fuldtidspersoner ved udgangen af december Hovedmålgruppen er forsikrede ledige, som udgør 961 fuldtidspersoner. Ved sammenligning med klyngen kan konstateres, at udviklingen for hele målgruppen i Norddjurs Kommune er forbedret med 8 % fra december 2011 til december 2012 mod 7 % i klyngen. For at forbedre indsatsen har der i 2012 været iværksat en tidlig indsats for alle forsørgelsesgrupper og en målrettet virksomhedsaktivering. I Norddjurs Kommune har den største udvikling været på revalidering med et fald på 60 % og på sygedagpenge med et fald på 35 % i antallet af fuldtidspersoner. I klyngen har det gennemsnitlige fald været på henholdsvis 34 % og 18 % for de to målgrupper. Vedrørende A-dagpenge har klyngen haft et større fald på 5 % end Norddjurs Kommune på 2 %. Endvidere har Norddjurs Kommune haft en stigning på 24 % for kontanthjælpsmodtagere mod klyngens stigning på 2 %. I Norddjurs Kommune har der været en stigning på 12 % af fuldtidspersoner på ledighedsydelse mod et fald i klyngen på 9 %. 10

63 Resultatrevision 2012 Indsatsklare og midlertidige passive ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til udviklingen af indsatsklare og midlertidige passive ledige Antallet af indsatsklare fuldtidspersoner udgør ved udgangen af december fuldtidspersoner. Der har samlet set været en stigning på 33 %. Dette modsvares af et tilsvarende fald i antallet af midlertidige passive på 33 %. Baggrunden herfor er bl.a., at Jobcenter Norddjurs i 2012 har iværksat en særlig indsats overfor målgruppen af kontanthjælpsmodtagere ved deltagelse i KVIK-projektet og senere i projekt Brug for alle. I disse projekter er der arbejdet målrettet på at gennemgå alle sager i målgruppen midlertidigt passive med henblik på at revurdere matchningen. Dette har bevirket, at et stort antal i målgruppen af midlertidigt passive har kunnet ommatches til indsatsklare jævnfør stigningen på 33 %. Initiativet har været yderst positivt, idet det har betydet en større motivation i målgruppen for at komme i gang med uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Til sammenligning har den gennemsnitlige stigning i klyngen for målgruppen af indsatsklare været på 14 % og for kontanthjælpsmodtagere været på 24 %. I målgruppen af indsatsklare sygedagpengemodtagere har der i Norddjurs Kommune været en stigning på 60 %, som modsvares af et fald på 47 % af midlertidigt passive sygedagpengemodtagere. Baggrunden herfor er, at der arbejdes målrettet på at fastholde en større andel af de sygemeldte på arbejdsmarkedet bl.a. gennem delvise raskmeldinger. I klyngen har der i perioden været et gennemsnitligt fald på indsatsklare sygedagpengemodtagere på 4 % og for målgruppen af midlertidigt passive på 19 %. På revalideringsområdet har der været et fald på 7 % i Norddjurs Kommune og et næsten tilsvarende fald i klyngen på 6 % i gennemsnit. 11

64 Resultatrevision 2012 I antallet af indsatsklare fuldtidspersoner på ledighedsydelse har der i Norddjurs Kommune været et fald på 24 % mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 5 %. Midlertidigt passive på ledighedsydelse er faldet med 15 % mod en stigning i klyngen på 21 %. Den positive udvikling i Norddjurs Kommune skyldes bl.a. en særlig virksomhedsrettet indsats over for personer på ledighedsydelse for at de kunne komme i fleksjob. Der har været en stigning af fleksjob på 6 %. Denne udvikling har været positiv, selvom udviklingen på arbejdsmarkedet ellers har været negativ. Øvrige forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Jobcentrets kommentarer til øvrige forsørgelsesgrupper Antallet af fuldtidspersoner på forrevalidering har været stigende i perioden med en udvikling på 29 %, mens klyngen har haft et fald på 45 %. Baggrunden for stigningen skal ses som en forlængelse af indsatserne for at motivere og understøtte de personer, som tidligere har været midlertidigt passive, og nu er ommatchet til at være indsatsklare, og dermed fastholde dem tættere på arbejdsmarkedet end tidligere. Der har været en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob på 6 %, og i klyngen har stigningen været på 3 %. Stigningens skyldes som før omtalt en målrettet indsats for at få flere i fleksjob. På førtidspensionsområdet har der været status quo i forhold til december I klyngen har der været et mindre fald på 1 %. Udviklingen på førtidspensionsområdet er beskrevet under afsnittet om målopfyldelse på permanente forsørgelsesordninger. 12

65 Resultatrevision Indsatsen Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Høj./laveste Ift. måneden Gnsn. niveau i måned året niveau i klyngen Procent før, pct. klyngen i samme før, pct. i samme måned, point måned, pct. point pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad har været på 32 % for Norddjurs Kommune. I klyngen af den gennemsnitlige aktiveringsgrad været mindre nemlig på 27 %. Norddjurs Kommune har på trods af de negative konjunkturer på arbejdsmarkedet forsøgt at opretholde en aktiv arbejdsmarkedspolitik gennem en tidlig og virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Indsatsen er blevet understøttet med målrettet kompetenceudviklingsforløb med henblik på job. Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til rettidighed Jobcenter Norddjurs har tilrettelagt indsatsen således, at rettidigheden som udgangspunkt for jobsamtaler skal ligge på 95 % og for aktive tilbud på 90 % for alle målgrupper. I 2012 har der for alle målgrupper været en manglende rettighed på jobsamtaler på 3 %, hvilket vurderes til at være tilfredsstillende, idet det ligger højere end målet. Manglende rettidighed på aktive tilbud ligger for a-dagpenge i juni 2012 på 3 % og for kontakthjælpsmodtagere i december 2012 på 11 %. Norddjurs Kommune ønsker at forbedret rettidigheden på aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere i Til sammenligning ligger den manglende rettidighed på jobsamtaler i klyngen på henholdsvis 3 % og 5 % 13

66 Resultatrevision 2012 og for manglende aktive tilbud på 4 % og 12 %. Norddjurs kommune ligger således højere en gennemsnittet i klyngen på rettidigheden, hvilket er tilfredsstillende. 4. Besparelsespotentialet Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,99 3, ,9 Kontanthjælp 3,54 4, ,5 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,28 0,27 4 0,3 Sygedagpenge 2,81 2, ,4 Ledighedsydelse 0,84 0, ,1 Fleksjob 1,65 1, ,5 Førtidspension 7,56 9, ,4 I alt 20,66 22, ,7 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Jobcentrets kommentarer til besparelsespotentialet På trods af den negative udvikling på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune og den deraf stigende ledighed, er det lykkedes Jobcenter Norddjurs at dæmpe udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Selvom der i 2012 ikke har været vækst inden for en række brancher har virksomhederne i Norddjurs Kommune stillet sig til rådighed for at få ledige i praktik, løntilskud og ud som voksenlærling. Dette har været meget positivt og har betydet, at flere har kunnet være i ordinært job i perioder. Jobcenter Norddjurs vurderer derfor løbende om indsatsen kan forstærkes på de områder, hvor der er mulighed for at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved opnå en økonomisk gevinst for kommune. Med baggrund i skemaet er der større besparelsespotentialer på sygedagpenge og ledighedsydelse. Jobcenter Norddjurs har i 2012 sammen med Jobcenter Syddjurs samarbejdet om et projekt for at forbedre mulighederne for at få fleksjob, og dermed reducere udgifterne til ledighedsydelse. Der 14

67 Resultatrevision 2012 har været iværksat en særlig virksomhedsrettet indsats fra jobkonsulenterne. Resultatet af indsatsen har medvirket til, at der på ledighedsydelse fra december 2011 til december 2012 er sket en reduktion på henholdsvis 24 % og 15 % i de forskellige målgrupper af indsatsklare og midlertidigt passive. På sygedagpengeområdet har indsatser haft fokus på en tidlig indsats med henblik på fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen ved aftaler om delvis raskmelding. Derudover har der været en særlig indsats for at nedbringe antallet af sygemeldte over 52 uger. Indsatserne vil løbende blive justeret, således, at der kan indhentes flere besparelser. Der vil fortsat være fokus på at udvikle og målrette aktiviteter for gruppen af kontanthjælpsmodtagere i målgruppen af indsatsklare, idet det er vigtigt at fortsætte den aktive linje, som er påbegynd i projekterne i 2012 og som fortsættes i projektet Brug for alle indtil sommeren Jobcenter Norddjurs har stor opmærksomhed på sammenhængen mellem de forskellige offentlige ydelser. I 2012 har det bl.a. kunnet iagttages at på grund af et større antal ledige ville falde ud af dagpengesystemet er der sket en markant stigning i sygemeldte ledige. Fra at udgøre under en femte del af de sygemeldte til at udgøre over en fjerde del. Disse sygemeldte kan det være vanskeligt at få ud på arbejdsmarkedet. Det skal endvidere bemærkes, at der er hentet store besparelser på førtidspension og kontanthjælp. Norddjurs Kommune prioriterer fortsat at begrænse antallet af borgere på førtidspension også med fokus på fleksjob- og førtidspensionsreformen. På den baggrund kan forventes, at der i 2013 vil være flere personer i aktivering på kontanthjælp, sygedagpenge og på ledighedsydelse, idet alle muligheder for selvforsørgelse skal afprøves. Samlet set har Norddjurs Kommune opnået en besparelse svarende til i alt 22,7 mio.kr. 15

68 Resultatrevision Scorecard ministerens mål Ministerens Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente Unge under 30 år på Ikke- mål forsørgelsesordninger offentlig forsørgelse vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec Dec Dec Dec Udvikling ift. Udvikling ift. Udvikling ift. Udvikling ift. samme samme Antal samme Antal samme Antal måned Antal måned fuldtids- måned fuldtids- måned Jobcenter personer året før, pct. personer året før, pct. personer året før, pct. personer året før, pct. Placering Langeland 291-3, , ,9 79-6,6 1 Nyborg , , , ,6 2 Haderslev , , , ,8 3 Frederikshavn/ Læsø , , , ,6 4 Vordingborg 853-4, , , ,6 5 Guldborgsund , , , ,8 6 Lolland , , , ,9 7 Samsø 48-27, ,2 31-7,3 9 12,5 7 Slagelse , , , ,2 8 Randers , , , ,1 9 Bornholm 999 9, , , ,1 10 Norddjurs 802 3, , , ,3 11 Kalundborg , , , ,9 12 Hele klyngen , , , ,0. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Jobcenterets bemærkninger til Scorecard Jobcenter Norddjurs har indtil 2011 haft en god udvikling i de udmeldte ministermål og haft en god placering i klyngen. I 2012 har det med baggrund i den negative udvikling på det lokale arbejdsmarked ikke været muligt. På trods heraf har Jobcenter Norddjurs dog samlet set med de iværksatte indsatser opnået, at udviklingen ikke har været negativ, men at det har været muligt at opretholde status quo i forhold til udgangen af Jobcentrets fokusområder I det første kvartal af 2013 har der ikke kunnet spores en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked. Ledigheden har været stigende op til 7,0 %. Dette giver Jobcenter Norddjurs en 16

69 Resultatrevision 2012 række udfordringer for at gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bl.a. med henblik på at få flere ledige i virksomhedspraktik og løntilskud. Jobcenter Norddjurs vil i 2013 fortsætte den tidlige indsats, den virksomhedsrettede indsats og den målrettede kompetenceudvikling. Nedenstående fokusområde prioriteres derfor i 2013: Målrettede uddannelsesforløb for unge gennem projekt Brobygning Udvikling og styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse via jobrotationsprojekter Medvirke til at skabe vækst i private virksomheder i et samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse I forbindelse med gennemførelsen af aktiveringsindsatsen for indarbejdes fokusområderne. 7. Virksomhedsrettet indsats Som led i aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledigheden er der for perioden afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Jobcenter Norddjurs har modtaget bevilling til ansættelse én jobkonsulent i perioden. Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune er, at fastholde og udbygge antallet af aktiveringspladser i private og offentlige virksomheder især for langtidsledige. I forbindelse hermed har Jobcenter Norddjurs for 2012 haft følgende mål for indsatsen: 1. Etablering af flere virksomhedscentre og virksomhedspraktikpladser, således at der samlet set er etableret 30 flere virksomhedspraktikpladser ved udgangen af 2012 end ved udgangen af Der etableres 5 nye virksomhedscentre med plads til langtidsledige. 3. Ledige med mere end 12 mdrs. sammenhængende ledigheden begrænses med 25 personer årligt. 17

70 Resultatrevision 2012 Jobcentrets bemærkninger til den virksomhedsrettede indsats Jobcentret skal i forbindelse med udarbejdelsen af resultatrevisionen redegøre for anvendelsen af virksomhedskonsulenter med henblik på at hjælpe langtidsledige i job. Jobcenter Norddjurs har i den virksomhedsrettede indsats prioriteret indsatsen over for langtidsledige på a-dagpenge og kontanthjælp. Opgørelserne på de virksomhedsrettede mål er hentet fra Jobcentrets månedlige nøgletalsopgørelser til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR og jobindsats.dk. Opgørelse på mål 1: Der er etableret 109 flere virksomhedspraktikpladser og 16 ekstra løntilskudspladser, hvilket er væsentligt højere end målet på de 30 virksomhedspraktikpladser. Opgørelse på mål 2: Der er etableret 5 nye virksomhedscentre med i alt 14 pladser, hvilket er i overensstemmelse med målet for Opgørelse på mål 3: Antallet af langtidsledige er i perioden fra januar 2012 til januar 2013 steget med 24, som fordeler sig med 20 dagpengemodtagere og 4 jobklare kontanthjælpsmodtagere. Målet var at begrænse antallet af langtidsledige med 25 personer. Dette har ikke været muligt, da ledigheden i Norddjurs Kommune har i 2012 været højere end i regionen som helhed. Antal Udvikling i langtidsledigheden jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 Dagpengemodtager Kontanthjælp 18

71 Resultatrevision 2012 Jobcenter Norddjurs har i den forbindelse haft særlige udfordringer på langtidsledigheden. Der er iværksat en række tiltag bl.a. vedr. den virksomhedsrettede indsats og målrettede kompetenceudviklingsforløb for at få de ledige i arbejde. På trods heraf er langtidsledigheden steget. Målene for indsatserne er nået, men effekterne af indsatserne er ikke slået fuldt igennem. Det betyder, at der fortsat skal være stor fokus på langtidsledigheden også i 2013, især i forhold til effekten af de forskellige tiltag. 19

72 Bilag: 8.1. Nøgletal til AU maj 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65686/13

73 Norddjurs Kommune 14. maj 2013 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Forsikrede ledige Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række nøgletal, der viser udviklingen i antallet af kontaktforløb for forsikrede ledige. Nedenstående tabel 1.1 og figur 1.1 viser udviklingen i perioden ultimo juni 2011 maj Tabel 1.1 Dato Antal Side 1 af 20

74 Figur 1.1 antal personer Antal forsikrede ledige dato 2. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Norddjurs Kommune. I oversigten indgår nøgletal for Udvikling i det samlede antal sygedagpengesager sammenligning mellem kommuner I den følgende tabel 2.1 er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal sygedagpengesager i Randers Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune fra uge 3 i 2007 til og med uge 19 i Desuden er der i tabel 2.1 og figur 2.1 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Side 2 af 20

75 Tabel 2.1 Uge nr. Sager i alt Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,51 2,51 2,57 7, ,31 3,20 2,84 2, ,05 2,88 2,29 1, ,86 2,93 2,38 3, ,80 3,22 2,90 3, ,78 2,94 2,60 1, ,54 2,53 2, ,49 2,58 2, ,43 2,64 2, ,34 2,43 2, ,28 2,34 2,18 Figur 2.1 Sygedagpengesager i alt i Randers, Syddjurs og Norddjurs 3,50 3,00 Antal 2,50 2,00 1, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 3 af 20

76 2.2 Udvikling i antal sygedagpengesager over 52 uger sammenligning mellem kommuner Da udgiften til sygedagpengesager med en varighed over 52 uger skal finansieres fuldt ud af kommunen, er der i den følgende tabel 2.2 vist en oversigt over udviklingen i disse sager fra uge 3 i 2007 til og med uge 19 i 2013 for Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.2 og figur 2.2 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager over 52 uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Tabel 2.2 Uge nr. Sager over 52 uger Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,50 0,48 0,32 7, ,91 0,70 0,61 2, ,84 0,48 0,28 1, ,61 0,48 0,29 3, ,45 0,57 0,44 3, ,43 0,38 0,36 1, ,51 0,36 0, ,50 0,34 0, ,49 0,41 0, ,49 0,40 0, ,47 0,42 0,43 Figur 2.2 1,00 Sygedagpengesager over 52 uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs 0,90 0,80 0,70 Antal 0,60 0,50 0,40 0,30 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 4 af 20

77 2.3 Udvikling i antal sygedagpengesager med en varighed på uger sammenligning mellem kommuner I takt med at antallet af sygedagpengesager med en varighed over 52 uger siden starten af 2008 er faldet, sættes der i Jobcenter Norddjurs i stigende grad fokus på at nedbringe antallet af sager med en varighed på uger. Tabel 2.3 viser antallet af sygedagpengesager med en varighed på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune fra uge 49 i 2008 til og med uge 19 i Desuden er der i tabel 2.3 og figur 2.3 foretaget en sammenligning af antallet af sygedagpengesager på uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner. Tabel 2.3 Uge nr. Sager på uger Sager pr. 100 indbyggere i den Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 49, ,64 0,62 0,58 2, ,63 0,67 0,61 1, ,61 0,65 0,57 3, ,59 0,69 0,60 3, ,62 0,76 0,58 1, ,76 0,85 0, ,65 0,74 0, ,67 0,78 0, ,65 0,77 0, ,67 0,80 0,65 Figur 2.3 1,00 Sygedagpengesager på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Antal 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 5 af 20

78 2.4 Fordeling af sygemeldtes efter erhvervsmæssige tilhørsforhold og sygdomsårsag For at få et mere præcist billede af hvilke typer af borgere, der modtager sygedagpenge, viser tabellerne nedenfor fordelingen af sygemeldte på dels erhvervsmæssige tilhørsforhold herunder om den sygemeldte er ansat i Norddjurs Kommune dels årsagen til sygemeldingen. Fordelingen er foretaget på baggrund af månedlig registrering af alle nyoprettede sygedagpengesager. Tabel 2.4 Fordelingen af sygemeldte efter erhvervsmæssigt tilhørsforhold år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-apr. gns.pr.md. andel Privat arbejdsgiver % % Offentlig arbejdsgiver % % A-kasse % % Selvstændig % % Sygemeldte i alt % % Tabel 2.5 Fordelingen af offentligt ansatte sygemeldinger i hhv. Norddjurs Kommune og anden offentlig arbejdsgiver år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-apr. gns.pr.md. andel Norddjurs Kommune % % Offentlig arbejdsgiver i øvrigt % % I alt % % Tabel 2.6 Fordelingen af sygemeldte efter sygdomsårsag år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-apr. gns.pr.md. andel Fysisk sygdom % % Psykisk sygdom % % Blandet fysisk/psykisk % % Uafklaret sygdomsårsag 9 1 1% 0 0 0% Graviditetsgener % ingen registrering I alt % % Side 6 af 20

79 3. Kontanthjælp Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på kontanthjælpsområdet i Norddjurs Kommune. 3.1 Udvikling i antal kontanthjælpssager I de følgende tabeller er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal kontanthjælpssager i Norddjurs Kommune. I tabel 3.1a er fordelingen foretaget på baggrund af gamle match 1-5 kategorier i perioden 2007 til 2011, mens tabel 3.1b viser fordelingen på de nye matchkategorier fra og med år Tabel 3.1a Kontanthjælpsmodtagere (gamle matchkategorier) Periode Match 1-3 Match 4-5 Forrevalidering I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Tabel 3.1b Kontanthjælpsmodtagere antal fuldtidspersoner (nye matchkategorier) Match 1: Match 2: Jobklar Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Forrevalidenter og øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv Matchkategori i alt År 2012: januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december År 2013: januar februar marts Side 7 af 20

80 3.2 Udvikling i antal kontanthjælpsansøgere Med henblik på at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere har Jobcenter Norddjurs satset på at yde rådgivning om beskæftigelse og uddannelse umiddelbart i forbindelse med borgernes første henvendelse for at ansøge om kontanthjælp. Dette medførte i 2011 at 313 borgere, svarende til ca. 31 pct. af alle kontanthjælpsansøgere blev vendt i døren og i stedet har skaffet sig et andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp. I tabel 3.3 og i figur 3.1 er der vist en oversigt over antallet af kontanthjælpsansøgere og andelen, der er vendt i døren fra 2007 til i dag. Tabel 3.3 Kontanthjælpsansøgere i alt Ansøgere vendt i døren Andel af ansøgere vendt i døren Hele % Hele % Hele % Hele % Hele % 2012 Januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % 2013 januar % Februar % Marts % April % Side 8 af 20

81 Figur 3.1 Kontanthjælpsansøgere incl. "vendt i døren" antal april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar kontanthjælpsansøgere måned vendt i døren 4. Aktiveringsindsats 4.1 aktivering af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere I den aktive beskæftigelsesindsats anvendes overordnet to former for aktivering: Vejledning og opkvalificering Virksomhedsrettet aktivering Tilbud om vejledning og opkvalificering omfatter ordinære uddannelsesforløb, som er kendetegnet ved at uddannelserne har hjemmel i lov og udbydes generelt samt, at de er umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Ordinære uddannelsesforløb kan være almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Erhvervsuddannelser, SOSU uddannelser samt korte, mellem og lange videregående uddannelser. Derudover omfatter vejledning og opkvalificering en række øvrige uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov mv. samt særligt tilrettelagt projekter og uddannelsesforløb. Den virksomhedsrettede aktivering omfatter ansættelse i løntilskud, virksomhedspraktik samt voksenelevordningen. Aktivering kan her foregå både i offentlig og privat regi. Nedenfor vises anvendelsen af de forskellige aktiveringstilbud fordelt på fuldtidspersoner for hhv. de forsikrede ledige (tabel 4.1) og kontanthjælpsmodtagere (tabel 4.2). Side 9 af 20

82 Tabel 4.1 Forsikrede ledige: jan-mar 2013 Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % % % % % % % % % % % % 48 14% 37 13% % 5 1% 3 1% Tabel 4.2 Kontanthjælpsmodtagere: jan-mar 2013 Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb % % % 79 40% 82 42% 73 42% Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % 99 58% 22 11% 18 9% 11 7% % 95 49% 87 51% % 1 0% 0 0% Side 10 af 20

83 4.2 Virksomhedscenter Jobcenter Norddjurs har i 2008 og 2009 indgået i Arbejdsmarkedsstyrelsens Projekt Virksomhedscenter. Virksomhedscenterkonceptet havde som udgangspunkt, at mindst 4 kontanthjælpsmodtagere skulle i aktivering i en privat eller offentlig virksomhed. Forløbet havde til formål at indsluse og støtte deltagerne i det almindelige arbejde på arbejdspladsen. Målet var på sigt, at deltagerne får arbejde og bliver selvforsørgende. Virksomhederne fik uddannet en mentor, der havde til opgave at støtte deltagerne på arbejdspladsen. Jobcenter Norddjurs forsætter projekt Virksomhedscenter som en del af aktiveringsindsatsen for ledige kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedscentrene kunne fra 2010 etableres for minimum 2 kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet om uddannelse af mentorer til virksomhederne fortsættes, og der etableres netværk for mentorerne i virksomhedscentrene. Jobcenter Norddjurs har udover nedenstående virksomhedscentre indgået virksomhedscenteraftale med Dansk Supermarked med 4-8 personer. Nedenstående tabel 4.3 viser en oversigt over de virksomheder, som Jobcenter Norddjurs har virksomhedscenteraftaler med. Side 11 af 20

84 Tabel 4.3 Antal pladser i virksomhedscentre Virksomhedscenter Superbrugsen, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Kvickly, Grenaa Miljø Team, Grenaa Arriva, Rønde / Ryomgård Entreprenørgården, Grenaa Nørgaard Teknik, Auning Kvickly Xtra, Randers Tangkær Centret, Ørsted Linco, Tirstrup Linco, Gjesing Riise Fragtbiler, Grenaa HSM, Grenaa Hjælpemiddeldepotet, Grenaa MP Mølleservice, Balle Superbrugsen, Auning Gl. Estrup, Auning Grenaa Havn Silvan, Grenaa Hotel Helnan, Grenaa Aarhus Café, Event og Restauration Grenaa Idrætscenter Jem & Fix, Grenaa Monarch Plejecenter Møllehjemmet / Bakkely JYSK A/S, Grenaa Grenaa Motorfabrik A/S, Grenaa Grenaa Plantecenter, Grenaa Aarhus Lufthavn A/S, Tirstrup Djurslandsskolen Superbrugsen, Bønnerup Norddjurs biblioteker Kystvejens hotel og konferencecenter Superbest Grenaa Norway Seafood Daglig Brugsen, Allingåbro Daglig Brugsen, Vivild Føtex, Ebeltoft Skift Selv, Trustrup I alt Side 12 af 20

85 5. Revalidering Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på revalideringsområdet i Norddjurs Kommune. Et revalideringsforløb kan iværksættes, når en person har fået betydelige begrænsninger i arbejdsevnen. Målet med et revalideringsforløb er, at personen opnår tilstrækkelige kvalifikationer til at blive i stand til at forsørge sig selv. Revalideringsforløb kan f.eks. indeholde uddannelse, virksomhedsrevalidering, omskoling eller optræning. Nedenstående tabel 5.1 og figur 5.1 viser udviklingen i antallet af revalidender siden 2007: Tabel 5.1 Antal revalidenter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur Udvikling i antal revalidender Revalidender Side 13 af 20

86 6. Fleksjob Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende fleksjob i Norddjurs Kommune. 6.1 Udvikling i antal borgere, der er godkendt til et fleksjob I den følgende tabel 5.1 er der vist en oversigt over udviklingen antal borgere i Norddjurs Kommune, som er godkendt til et fleksjob. Tabel Dec. Jan. Jan. Jan. Jan. Juni Dec. Jan. Marts I fleksjob Sygemeldte på ledighedsydelse I revurdering I aktivitet på ledighedsydelse Opfølgning v. jobkonsulent Godkendt til fleksjob i alt Personer, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder, har et lovgivningsmæssigt krav på at få mulighed for at kontakte en anden aktør end jobcentret med henblik på at få hjælp til etablering af fleksjob. Jobcenter Norddjurs har i den forbindelse aftale med AS3 og Markman om et forløb med løbende optag. Side 14 af 20

87 7. Fleksydelse Fleksydelse er en ydelse til borgere, der er visiteret til et fleksjob og er tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inde de når pensionsalderen. Fleksydelsesordning bliver i de kommende år ændret fra en 5-årig til en 3-årig ordning. I tabel 7.1 er angivet antal personer i Norddjurs Kommune som modtager fleksydelse Tabel 7.1 personer på fleksydelse Antal personer År 2012 gns. 58,5 År 2013 Januar 58 Februar 59 Marts 61 April Førtidspension Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende førtidspension i Norddjurs Kommune. 8.1 Antal tilkendte førtidspensioner I den følgende tabel 8.1 er der vist en oversigt over udviklingen i antallet af førtidspensioner, som Norddjurs Kommune har tilkendt i perioden 2007 til februar Tabel 8.1 Antal tilkendelser af førtidspension Akkumuleret antal tilkendelser af førtidspension 2007, i alt , i alt , i alt , i alt , i alt , i alt Januar 4 4 februar 1 5 Marts 2 7 April Udvikling i antal førtidspensionister Tabel 8.2 og figur 8.1 viser udviklingen i det samlede antal førtidspensionister i Norddjurs Kommune. Side 15 af 20

88 Tabel 8.2 Antal førtidspens. (gl. lovgivning) Antal førtidspens. (ny lovgivning) Samlet antal førtidspensionister Februar Januar Januar Januar Januar Januar Januar Februar Marts April Maj Figur 8.1 Udvikling i antal tildelte førtidspensioner Måned Jan april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar marts maj Antal tildelinger Samlet antal førtidspensionister Antal førtidspensionister (gl. lovgivning) Antal førtidspensionister (ny lovgivning) Side 16 af 20

89 9. Unges uddannelsesmæssige placering i Norddjurs Kommune Datakilde: Uvvej Målgruppe: alle unge årige Periode: Udtræk pr. 7. maj 2013 (øjebliksbillede) Uddannelsesmæssig placering årige / maj 2013 Grundskolen; 1073; 68% Gymnasiale uddannelser; 326; 21% Midlertidige aktiviteter; 5; 0% Forberedende og udviklende aktiviteter; 56; 3% Andre ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser r; 6; 0% ; 121; 8% Uddannelsesmæssig placering og status årige / maj 2013 Midlertidige aktiviteter 5 Gymnasiale uddannelser 323 Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser 6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Side 17 af 20

90 Uddannelsesmæssig placering årige / maj 2013 Grundskolen; 16; 0% Gymnasiale uddannelser; 1213; 38% Forberedende og udviklende aktiviteter; 486; 15% Midlertidige aktiviteter; 208; 6% Videregående uddannelser; 52; 2% Erhvervsuddannelser; 1198; 37% skoleår; 1; 0% Andre ungdomsuddannelser ; 51; 2% Uddannelsesmæssig placering og status årige / maj 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser skoleår % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Side 18 af 20

91 Uddannelsesmæssig placering årige / maj 2013 Grundskolen; 1089; 23% Gymnasiale uddannelser; 1539; 32% Forberedende og udviklende aktiviteter; 540; 11% Midlertidige aktiviteter; 213; 5% Videregående uddannelser; 52; 1% skoleår; 1; 0% Erhvervsuddannelser; 1318; 27% Andre ungdomsuddannelser ; 57; 1% Uddannelsesmæssig placering og status årige / maj 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser skoleår 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Side 19 af 20

92 Ophold i udlandet; 12; 2% Højskole; 4; 1% Uddannelsesmæssig placering Forberedende og udviklende aktiviteter årige / maj 2013 Praktik i ungevejledningen; 2; 0% Produktionsskole; 77; 14% Voksenspecialundervi sning; 1; 0% Danskuddannelse; 9; 2% VUC-AVU niveau; 74; 14% Arbejde -fuld tid; 160; 30% VUC-HF niveau; 92; 17% Øvrige uddannelser og kurser; 8; 1% Arbejde -deltid; 98; 18% Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU; 3; 1% Uddannelsesmæssig placering og status Forberedende og udviklende aktiviteter årige / maj 2013 Øvrige uddannelser og kurser VUC-HF niveau VUC-AVU niveau Voksenspecialundervisning Produktionsskole Praktik i ungevejledningen Ophold i udlandet Højskole Danskuddannelse Arbejde - fuld tid Arbejde - deltid Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Side 20 af 20

93 Bilag: 8.2. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt- marts 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65699/13

94

95

96

97

98 Bilag: 8.3. Ledighedstal Marts 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64131/13

99 1.498 færre ledige i Midtjylland ift. marts 2012 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at der var ledige i Midtjylland i marts Det svarer til en ledighed på 5,7% af arbejdsstyrken. Ledigheden er målt som bruttoledigheden og dækker over alle ledige inklusiv ledige i aktivering. I det seneste år fra marts 2012 til marts 2013 er ledigheden faldet med ledige, svarende til et fald på 4,2%. Korrigeret for sæsonudsving var der bruttoledige i marts Det svarer til en ledighed på 5,2%. I den seneste måned fra februar til marts er den sæsonkorrigerede ledighed faldet med 443 personer. I det seneste år har den sæsonkorrigerede ledighed målt i procent af arbejdsstyrken ligget mellem 5,5% og 5,2% med en nedadgående trend i de seneste 5 måneder.. Fordelt på kommuner er ledigheden lavest i Skanderborg med 3,8%. Den højeste ledighed er på Samsø med 7,7%. I det seneste år er ledigheden faldet mest i Skive med en nedgang på 1,4%-point et fald på 302 ledige. Modsat er ledigheden steget mest i Ringkøbing-Skjern med 0,4%-point en stigning på 100 ledige. Fordelt på køn har ledigheden udviklet sig næsten ens for begge køn med et fald på 4,5% for kvinder og et fald på 3,9% for mænd fra marts 2012 til marts I marts er ledigheden på 5,6% for kvinder og 5,8% for mænd. Fordelt på alder er ledigheden højest for de 25 til 29-årige med 10,0%, mens den er lavest for de 60-årige og ældre med 3,5%. Antallet af ledige er faldet i alle aldersgrupper undtaget for de 25 til 29-årige (+0,7%) og de 60-årige og ældre (+4,7%). Fordelt på a-kasser er ledigheden lavest i Danske Sundhedsorganisationers a- kasse DSA (1,6%). Derefter kommer folkeskolelærerne DLF-A (2,3%), Ledernes a-kasse (3,2%), El-faget (3,3%) og Ingeniørernes a-kasse (3,4%). Modsat er ledigheden højest i 3F (12,4%), i Byggefagenes a-kasse (10,4%) og i Teknikernes a-kasse (8,1%). Udviklingen i antal bruttoledige og den sæsonkorrigerede bruttoledighed i Midtjylland fra marts 2007 til marts Seneste år Antal fuldtidspersoner M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M03 Bruttoledighed Kilde: Danmark Statistik, Sæsonkorrigeret ledighed

100 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i marts 2013 samt udviklingen i ledigheden ift. marts 2012 Antal fuldtidsledige Udvikling mar. Marts Marts 2013 Fordelt på kommuner Favrskov ,9% -0,3 %-point Hedensted ,4% -0,2 %-point Herning ,9% -0,1 %-point Holstebro ,3% -0,3 %-point Horsens ,3% -0,6 %-point Ikast-Brande ,5% -0,6 %-point Lemvig ,5% -0,1 %-point Norddjurs ,8% -0,7 %-point Odder ,9% -0,4 %-point Randers ,4% -0,5 %-point Ringkøbing-Skjern ,4% 0,4 %-point Samsø ,7% -1,1 %-point Silkeborg ,7% -0,4 %-point Skanderborg ,8% -0,3 %-point Skive ,6% -1,4 %-point Struer ,9% -0,1 %-point Syddjurs ,5% -1,0 %-point Viborg ,3% -0,4 %-point Aarhus ,0% 0,2 %-point Midtjylland ,7% -0,2 %-point Hele landet ,3% -0,3 %-point Fordelt på køn Mænd ,8% -0,2 %-point Kvinder ,6% -0,2 %-point Fordelt på alder år ,0% -0,1 %-point år ,0% 0,1 %-point år ,2% -0,3 %-point år ,0% -0,2 %-point år ,4% -0,5 %-point 60 år ,5% 0,2 %-point Fordelt på a-kassegrupper Selvstændige ,0% 0,0% -point Akademikere ,3% 0,0% -point Funkt. og tj.mænd ,2% -0,4% -point HK ,3% -0,1% -point Tekniske funktionærer ,4% 0,0% -point Byggefag ,2% -1,2% -point Metalarbejdere ,9% -0,5% -point 3F ,4% -1,0% -point Fødevareforbundet (NNF) ,3% -1,7% -point FOA ,3% -0,3% -point Kristelig a-kasse ,8% -0,7% -point Øvrige a-kasser ,4% -0,1% -point Ikke forsikrede Note: Bruttoledige angiver antal ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthj.modt. Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af arbejdsstyrken for kommune, køn og alder, og ledige i procent af forsikrede for a-kasser Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra Ledighedsprocent Udvikling mar

101 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i marts 2013 samt udviklingen i ledigheden ift. marts 2012 Antal fuldtidsledige Udvikling mar. Marts Marts 2013 Ledighedsprocent Udvikling mar A-kasser Selvstændige ,0% 0,0% -point DANA ,9% 0,1% -point ASE ,1% 0,0% -point Akademikere ,3% 0,0% -point Akademikere (AAK) ,6% -0,4% -point Økonomer (CA) ,4% 0,8% -point Ingeniører (IAK) ,4% 0,2% -point Journalistik, Kom og Sprog ,6% -0,5% -point Magistre (MA) ,7% -0,2% -point Funkt. og tj.mænd ,2% -0,4% -point Dan. Sundhedsorg. (DSA) ,6% -0,8% -point Lærere (DLF-A) ,3% -0,3% -point Pædagoger (BUPL-A) ,1% -0,1% -point Funkt. og tj.mænd (FTF-A) ,3% 0,0% -point Socialpædagoger (SLA) ,7% -1,0% -point HK ,3% -0,1% -point Tekniske funktionærer ,4% 0,0% -point Ledere ,2% 0,2% -point Business ,0% -0,1% -point Teknikere ,1% -1,3% -point Min akasse ,6% 0,6% -point Funkt. og Servicefag ,6% -0,5% -point Byggefag ,2% -1,2% -point Byggefagenes a-kasse ,4% -2,3% -point El-faget ,3% -0,6% -point Metalarbejdere ,9% -0,5% -point 3F ,4% -1,0% -point Fødevareforbundet (NNF) ,3% -1,7% -point FOA ,3% -0,3% -point Kristelig a-kasse ,8% -0,7% -point Øvrige a-kasser ,4% -0,1% -point Dan. Lønmodtagere (DLA) ,7% -0,2% -point Frie Funktionærer (FFA) ,4% 0,0% -point Forsikrede ledige i alt ,1% -0,4% -point Ikke forsikrede I alt ,7% -0,2% -point Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af antal forsikrede medlemmer i a-kasserne Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra

102 Bilag: 9.1. Jobcenter Norddjurs Tilbudskatalog 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67055/13

103 Jobcenter Norddjurs Tilbudskatalog 2013 Målgruppe Tilbudstype Antal Bemærkninger pladser Forsikrede ledige Jobsøgning, Markmann Enkeltpladser Ny ledige og individuelt + virksomhedspraktik Ny Viden, FVU/ordblinde + jobsøgning. AOF Startskuddet, Tradium, Pederstrup Afklaring + jobsøgning PJU, Tradium, Randers Afklaring og afprøvning af uddannelses- og jobmulighede Coaching fra ledighed til job Ordinære uddannelse og AMU-forløb Enkeltpladser Tilbud efter behov + virksomhedspraktik Enkeltpladser Under 30: 6 uger Over 30: 4 uger + virksomhedspraktik Enkeltpladser Alle målgrupper + virksomhedspraktik Enkeltplader Frem til juli 2013 vedr. akutpakken Enkeltpladser Virksomhedskonsulenter Løbende tilbud Løntilskud, jobrotation, voksenlærlinge, virksomhedspraktik Sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering Work & Care AS3 Auning 30 Personer med psykiske problemstillinger Afklaringsforløb, Markmann 30 Primært personer på ledighedsydelse Fastholdelseskonsulent Fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen ved delvis sygemelding

104 Målgruppe Tilbudstype Antal Bemærkninger pladser Jobkonsulent Etablering af virksomhedspraktikker og afprøvning, genoptræning Erhvervspsykolog Variabel Afklaring og ny orientering CBR- Randers Enkeltpladser Afklaring af arbejdsevne Projektcenter Syd, Syddjurs Forløbsprogrammer Ryg Forløbsprogram Psykiske lidelser Øvrige tilbud: Hjerneskadecentret Fobiskolen Fleksjobambassadører Enkeltpladser Afklaring af arbejdsevne Enkeltpladser Genoptræningsforløb i samarbejde med Rehabiliteringscenter Enkeltpladser Enkeltpladser Enkeltpladser Norddjurs Kommune skal ansætte 2 fleksjobambassadører som led i Fleksjob-og førtidspensionsreformen Kontanthjælp og integration Virksomhedsaktivering - jobkonsulenter Virksomhedspraktik Virksomhedscenter Løntilskud Mentor Jobkonsulenterne står for den virksomhedsrettede indsats Intensiv samtaleforløb Enkeltforløb Pilotprojekt i tidlig indsats for sagsbehandleren FVU-forløb - ordblinde Screening, IT Enkeltpladser I samarbejde med VUC og AOF

105 Målgruppe Tilbudstype Antal Bemærkninger pladser Godt på vej, Rusmiddelcenter Enkeltplader Særligt tilbud for unge misbrugere år Jobperronen Alle match 2 og 3 Metodeudviklingsforløb Midler fra AMS til 1. juni 2013 Brug for Alle Fit og Sund, Grenaa Alle match 3 Forforløb for førtidspensionsreformen Midler fra AMS indtil 1. juli 2013 Enkeltplader Træningsforløb med klippekort Produktionsenheden, Entreprenørgården, Straks aktivering På sporet Brobygningsforløb Viden Djurs, SOSU-skolen, Tradium, Randers UU Enkeltplader Praktiske arbejdsopgaver og afprøvning af rådighed 4 forløb i projektet Løbende fra august unge AOF Sprogskole Undervisning i dansk for flygtninge og indvandrere Afklarende psykolog samtaler Individuelt SATS-puljeprojekt med fokus på forebyggelse, tidlig opsporing af misbrug og psykisk mistrivsel opstart 1. april 2013 Brobygningsforløb for unge i alderen år. Tilbud til alle som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Midler fra staten 3-årig aftale Tilbydes efter behov Mentorordninger i samarbejde med virksomheder, UU, Ungdomsskolen m.fl. Ordinære uddannelser, Produktionsskole og AMUforløb Individuelt Individuelt I forbindelse med frafald/fastholde af unge i uddannelse og job

106 Bilag: Kommunebeskrivelse Norddjurs Kommune Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63284/13

107 2013 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

108 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR NORDDJURS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I NORDDJURS... 4 DEN FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS... 5 HØJ PENDLING SIKRER MANGE JOBÅBNINGER... 6 LEDIGHEDEN I NORDDJURS ER STORT SET UÆNDRET... 7 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE STIGER SVAGT I NORDDJURS... 9 LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL MODVIRKES... 9 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...11 DER ER ET POTENTIALE FOR AT ØGE UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT UNGE LEDIGE...11 NÆSTEN 16% AF DE UNGE I NORDDJURS ER OFFENTLIGT FORSØRGEDE...11 DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL UDDANNELSE...12 FLERE UNGE STARTER UDDANNELSE EFTER KRISEN ISÆR BLANDT UNGE UNDER 25 ÅR...13 DER ER MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER I NORDDJURS...13 MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE ISÆR BLANDT LEDIGE UNGE...14 HØJ LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE...15 MANGE UNGE DEBUTERER PÅ KONTANTHJÆLP TIDLIGT...15 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE...16 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION...18 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION STIGER I NORDDJURS...18 MANGE TILKENDES FØRTIDSPENSION PÅ BAGGRUND AF EN PSYKISK DIAGNOSE...19 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR FØRTIDSPENSION END ANDRE...20 DER ER OFTE TID TIL AT MODVIRKE, AT FØRTIDSPENSION BLIVER SIDSTE UDVEJ...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I NORDDJURS STIGER...22 DAGPENGEMODTAGERNES LEDIGHEDSANCIENNITET...23 RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED...23 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE...25 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER...27 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER...27 JOBOMSÆTNINGEN I NORDDJURS...29 SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE...29 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

109 SAMMENFATNING Arbejdsmarkedet i Norddjurs er i løbet af det seneste år stabiliseret. Både beskæftigelsen og ledigheden er således stort set uændret i løbet af Sammenfatning I 2012 er antallet af beskæftigede steget inden for den private servicesektor, mens antallet især er faldet inden for byggeriet og handel/transport. I løbet af 2011 er udviklingen i antallet af lokale arbejdspladser mere negativ end udviklingen i antallet af beskæftigede i Norddjurs. Det betyder, at det er særligt vigtigt, at jobsøgende er geografisk mobile for at få adgang til de mange jobåbninger, der altid er på arbejdsmarkedet. I Norddjurs pendler 31% af de beskæftigede til arbejde i en anden kommune. I 2010 var der i Norddjurs ca jobåbninger. Medregnes antallet af jobåbninger i nabokommunerne stiger antallet til Antallet af ledige i Norddjurs er faldet med 0,7% i Ledighedsprocenten er højest blandt ufaglærte kvinder efterfulgt af ufaglærte mænd, uddannede unge og faglærte kvinder. Ledigheden er faldet for uddannede unge, voksne med en videregående uddannelse samt for ufaglærte og faglærte mænd i Det samlede antal offentligt forsørgede i Norddjurs er faldet 1%, men mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage i job eller uddannelse. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken i Norddjurs vil falde fremover. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er 749 offentligt forsørgede unge i Norddjurs. Det svarer til 15,7% af de unge under 30 år. I Norddjurs er 7,3% af de unge under 30 år ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 18,7% i Norddjurs. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp i Norddjurs er i uddannelse i 18,7% af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6%). De bedste uddannelsesresultater opnås i Norddjurs for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år. I denne gruppe starter 34% i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge i Norddjurs starter 17% i uddannelse. Det er en mindre andel end i Midtjylland (18%). Indsatsen for at få de unge i uddannelse i Norddjurs udfordres af, at der er mangel på praktikpladser. I december 2012 manglede 64 unge i Norddjurs en praktikplads. Indsatsen udfordres desuden af, at der i Norddjurs er et højt frafald fra uddannelse blandt de ufaglærte ledige unge. I løbet af et år falder 42% fra deres uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj. I Norddjurs er 19% af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en lavere andel end i Midtjylland (22%). De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 30% af tiden og modtager i gennemsnit 1,6 samtaler i kvartalet. Aktiveringsgraden er lavere end i klyngen, mens samtaleintensiteten er højere. Blandt unge i Norddjurs, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 49% i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 16%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

110 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,9% af befolkningen i Norddjurs på førtidspension. Det er en lavere andel end i klyngen (9,9%). I Norddjurs er den årlige tilgang til førtidspension steget fra 90 personer i 2011 til 96 personer i Det svarer til, at 0,4% af alle årige tilgår førtidspension årligt, og det er en mindre tilgang end i klyngen (0,6%). I Norddjurs skyldes 43% af de nye førtidspensioner psykiske lidelser. Andelen af unge, der tilkendes førtidspension pba. psykiske diagnoser i Norddjurs (40%), er væsentligt lavere end i Midtjylland (73%). Blandt jobcentrets målgrupper er risikoen for førtidspension størst blandt modtagere af ledighedsydelse, efterfulgt af personer med lange sygedagpengeforløb og kontanthjælpsmodtagere i match 3. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2012 udgør langtidsledigheden 2,0% af arbejdsstyrken, svarende til 335 langtidsledige. Det er en stigning på 24% ift. året før. Langtidsledigheden er især steget blandt kvinder (44%), og i mindre grad blandt mænd (9%). Udviklingen afspejler blandt andet besparelserne i den offentlige sektor, hvor langtidsledigheden eksempelvis er steget inden for FOA, HK og FTF. Til gengæld er langtidsledigheden faldet for Teknikere. I Norddjurs har 731 personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens 445 har været på dagpenge i mere end 1 år. Langtidsledigheden i Norddjurs er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0%), ufaglærte mænd (2,9%), faglærte kvinder og seniorer (begge 2,4%). De mest udsatte grupper er ufaglærte kvinder, ufaglærte mænd og faglærte kvinder, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. I Norddjurs aktiveres langtidsledige i 54% af tiden og modtager i gennemsnit 1,3 samtaler per kvartal. Aktiveringsindsatsen er mere intensiv end i klyngen, mens samtaleindsatsen er mindre intensiv. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret siden 2008, men har været nogenlunde konstant det seneste år. I januar 2008 var 279 personer i virksomhedsrettet aktivering i Norddjurs, mens dette tal er steget til 506 i december Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget. Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 33% af virksomhederne om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger over gennemsnittet for hele Midtjylland (29%). I Norddjurs samarbejdes især med virksomheder inden for den offentlige sektor, industri og handel/transport. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

111 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR NORDDJURS NORDDJURS KLYNGE * Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det Udvikling det Faktiske tal seneste år seneste år Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i 2011 (ministermål) 18,7% Offentligt forsørgede unge (18-29 år) december % % Andel forsørgede unge i % af befolkningen (18-29 år) i december ,7% -0,2 pct.point 18,6% 0,1 pct.point Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Andel af ufaglærte kth/dgp, som påbgynder uddannelse inden for 1 år 17% - 18% - Andel af ufaglærte kth/dgp, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år 42% - 37% - Andel unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % 0,5 pct.point 14% 0,7 pct.point Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i , der aktuelt er off. forsørgede 49% - 53% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i % -1,9 pct.point 33% -4 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt unge på dagpenge og kontanthjælp i ,6-8% 1,6-6% Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Nytilkendelser til førtidspension i 2012 (ministermål) 96 7% % Førtidspensionister december % % Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) december ,9% -0,05 pct.point 9,9% 0,0 pct.point Andel nye førtidspensionister, der er under 40 år 19% 4 pct.point 26% -3 pct.point Andel nye førtidspensioner under 40 år, der tildeles pba. en psykisk diagnose 40% -18 pct.point 73% -1 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge i % -13 pct.point 32% -1 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp i % 5 pct.point 40% 1 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i december 2012 (ministermål) % % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) december ,0% 0,4 pct.point 2,2% 0,1 pct.point Andel nyledige i 2011, der bliver langtidsledige i løbet af 1 år 17% 2,1 pct.point 17% 0,8 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i % -1,5 pct.point 47% -5,9 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt langtidsledige i ,3-8,1% 1,4-6,3% Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i december % % Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i % 0 pct.point 11% -1 pct.point Andel virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen i % 0 pct.point 32% -2 pct.point Jobomsætning i % - 29% - Andel af jobåbninger i 2010, der var synlige på jobnet.dk 18% - 17% - Beskæftigelse og pendling Beskæftigede i alt primo 2012 (RAS) ,6% ,2% Fuldtidslønmodtagere i alt i december 2012 (Jobindsats.dk) ,4% ,2% Berørte lønmodtagere i private brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,9% ,9% Berørte lønmodtagere i offentlige brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,6% ,7% Andel indpendlere % -0,6 pct.point 23% 0,3 pct.point Andel udpendlere % 0,7 pct.point 29% 0,2 pct.point Gns. pendlingsafstand 2011 (km) 21,6 km -0,6 km 24,8 km 0 km Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt i januar ,4% ,6% Befolkning år i januar ,4% ,3% Befolkning år i januar ,5% ,1% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,7% ,7% Ledighed Ledighed i december ,3% 0 pct.point 7,0% -0,2 pct.point Ledighed blandt kvinder i december ,0% 0,4 pct.point 7,0% -0,2 pct.point Ledighed blandt mænd i december ,7% -0,2 pct.point 7,0% -0,2 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt i december ,6% ,0% Andel offentligt forsørgede i befolkningen i december 2012 (16-64 år) 21,9% 0 pct.point 24,1% 0,3 pct.point *Klyngen indeholder følgende jobcentre: Bornholm, Frh./Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse, Vordingborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: *Struer indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) Opgjort i fuldtidspersoner. SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Opgjort i fuldtidspersoner. 3) Antal samtaler pr. 13 ydelsesuger i langtidsledighed. 4) Faktisk ledighed ej sæsonkorrigeret. 5) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

112 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS I løbet af 2012 er situationen på arbejdsmarkedet i Norddjurs forbedret. Udviklingen i beskæftigelsen har været stort set konstant efter kraftige fald i perioden fra 2008 til Tilsvarende er ledigheden på stort set samme niveau som i 2011, selvom ledigheden aktuelt rammer andre grupper end tidligere. Beskæftigelsen er stabiliseret i Norddjurs I december 2012 er der lønmodtagere i Norddjurs. Antallet af lønmodtagere har været stort set konstant i løbet af Der har dog været et mindre fald på 54 personer svarende til et fald på 0,4%. Den forholdsvis stabile udvikling er et udtryk for, at Norddjurs fra slutningen af 2011 også har fået del i den stabilisering af beskæftigelsen, som allerede fra starten af 2010 har kendetegnet det midtjyske arbejdsmarked, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Midtjylland kan siges at have gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7%, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af I perioden er beskæftigelsen faldet med ca. 1%. Set over hele krisen er beskæftigelsen i Norddjurs faldet med ca. 12%. Beskæftigelsesudviklingen i Norddjurs har været mere negativ end i Midtjylland under både krisens første fase (-9%) og under krisens anden fase (-3%). FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND FRA Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Norddjurs (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede Beskæftigelsen i 2012 er faldet rimeligt kraftigt på dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen også falder om end begrænset - inden for det offentlige. Konkret falder beskæftigelsen i Norddjurs især inden for byggeriet og i mindre grad inden for handel/transport og landbrug. Omvendt ses der stigninger inden for den private servicesektor, mens beskæftigelsen inden for industrien er uændret. I forhold til udviklingen inden for klyngen og i Midtjylland er udviklingen bedre i industrien og dårligere i byggeriet, jf. tabel 1 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

113 TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER 2012 Norddjurs Klynge Midtjylland Branche Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Landbrug 496-1% % % Industri % % % Byggeri % % % Handel/transport % % % Øvrig privat service % % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. I 2011 blev de lokale virksomheder i Norddjurs ramt forholdsvis hårdere end borgerne. Antallet af arbejdspladser i Norddjurs er således faldet kraftigere end antallet af beskæftigede, jf. figur 2. Beskæftigelsen faldt med 1,7% i løbet af 2011, mens de lokale virksomheder i samme periode mistede 3,3% af deres arbejdspladser, svarende til 532 stillinger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG BESKÆFTIGEDE I KOMMUNERNE I MIDTJYL- LAND Udv. arbejdspladser primo % 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% Flere arbejdspladser Færre beskæftigede Norddjurs Odder Færre arbejdspladser Færre beskæftigede Ikast Brande Silkeborg Skive Midtjylland Lemvig Viborg Holstebro Ringkøbing Skjern Struer Favrskov Syddjurs Aarhus Randers Herning Hedensted Flere arbejdspladser Flere beskæftigede Skanderborg Horsens Samsø Færre arbejdspladser Flere beskæftigede -3% -2% -1% 0% 1% 2% Udv. beskæftigede primo Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Berørte beskæftigede opgjort blandt selvstændige og lønmodtagere. Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i kommunen. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i kommunen. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Hver person er kun registreret med sin primære beskæftigelse. Faldet i antallet af lokale arbejdspladser i Norddjurs skærper nødvendigheden af, at ledige er villige til at pendle efter job. Den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Norddjurs Fremadrettet forventes beskæftigelsen i Midtjylland at stabiliseres frem til 2014 og herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen i Norddjurs følger samme udvikling som i Midtjylland, vil antallet af beskæftigede stabiliseres i de kommende år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

114 Dette udfordres dog af den forventede demografiske udvikling. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: flere i pensionsalderen 130 færre årige færre årige 901 færre børn og unge Der bliver dermed færre borgere til at forsørge flere, og udfordringerne må forventes at fortsætte på længere sigt, da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes fortsat at falde i Norddjurs. Denne udvikling kan inden for få år begrænse vækstmulighederne i Norddjurs, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt. FIGUR 3: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN I NORDDJURS Arbejdsstyrken Tilbagetrækningsreform Beskæftigelsen Demografisk betinget fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose. Høj pendling sikrer mange jobåbninger I 2012 var der i Norddjurs personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 31% af de beskæftigede med bopæl i Norddjurs arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 1 procentpoint siden Ligeledes havde af de beskæftigede på arbejdspladserne i Norddjurs i 2012 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Norddjurs på 22%. Antallet af personer, der pendler til arbejde i Norddjurs er faldet med 1 procentpoint siden De beskæftigede bosat i Norddjurs pendler kortere (21,6 km.) end gennemsnittet i klyngen (24,8 km.), men længere end gennemsnittet i Midtjylland (20,4 km.). Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Norddjurs er faldet i 2011 i modsætning til udviklingen i klyngen og i hele Midtjylland, jf. tabel 2 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

115 TABEL 2: LØNMODTAGERNES PENDLINGSAFSTAND I 2011 Gns. pendlingsafstand 2011 Udv Pendlingsafstand 0-10 km km km. Over 50 km. Norddjurs 21,6-2,7% 52% 17% 20% 11% Klynge 24,8 0,1% 52% 17% 18% 12% Midtjylland 20,4 0,5% 56% 18% 18% 8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Afstand fra bopæl til arbejdssted. Opgjort ift. bopæl. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for klyngen er beregnet på følgende vis: Tælleren beregnes som det totale antal kørte kilometer for hver kommune ved at gange den gennemsnitlige pendlingsafstand for kommunen med antallet af beskæftigede i kommunen. Nævneren er det samlede antal beskæftigede i kommunerne. Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der i Norddjurs ca jobåbninger. Hvis jobåbningerne i nabokommunerne medregnes, stiger antallet til jobåbninger. Derudover er der også inden for pendlingsafstand mere end jobåbninger i Aarhus, jf. figur 4. Der er således potentielt et stort antal job til de ledige i Norddjurs. Dog er der konkurrence om jobbene fra ledige i andre kommuner og jobsøgende generelt. FIGUR 4: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Ledigheden i Norddjurs er stort set uændret Ledigheden i Norddjurs er i løbet af 2012 faldet med 0,7% til i alt ledige. Ledighedsprocenten er dermed på 6,3%, hvilket er højere end ledigheden i Midtjylland (5,2%). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Norddjurs følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til i 4. kvartal 2013 og 988 i 4. kvartal Den generelle udvikling i ledigheden i Norddjurs dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves, jf. figur 5: Ledigheden stiger for ufaglærte og faglærte kvinder og for ufaglærte unge BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

116 Ledigheden falder for uddannede unge, voksne med videregående uddannelse samt for ufaglærte og faglærte mænd Ledigheden er højst blandt ufaglærte kvinder efterfulgt af ufaglærte mænd, uddannede unge og faglærte kvinder De ufaglærte og faglærte kvinder har en højere ledighed end gennemsnittet, samtidig med at ledigheden er stigende De uddannede unge og ufaglærte mænd har en højere ledighed end gennemsnittet men til gengæld er antallet af ledige faldende for disse grupper FIGUR 5: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN DET SENESTE ÅR I NORDDJURS Ledighedsprocent december % 12% 10% 8% 6% Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Ufaglærte mænd Gns. Norddjurs Faglærte mænd Seniorer Ufaglærte kvinder Faglærte kvinder Ufaglærte unge Højere ledighed Stigende ledighed 4% Voksne VU 2% Lavere ledighed Lavere ledighed 0% Faldende ledighed Stigende ledighed -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Unge er årige, Voksne kvinder/mænd er år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Det illustreres blandt andet af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i Norddjurs i løbet af de seneste 10 år er faldet med 24%, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 12% Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Derfor vil en del af de ufaglærte ledige have behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. De øgede kompetencekrav i sammenhæng med den faldende arbejdsstyrke i Norddjurs kan betyde, at rekrutteringen af uddannet arbejdskraft bliver en udfordring. Det kan især ramme en række brancher i og omkring Norddjurs, hvor mange ansatte med erfaring og kvalifikationer nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Derfor har de ledige i Norddjurs - herunder især de unge - behov for kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange uddannede ældre, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

117 Antallet af offentligt forsørgede stiger svagt i Norddjurs I alt er der i Norddjurs offentligt forsørgede i december Den største gruppe er de førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de dagpengemodtagere, de 921 kontanthjælpsmodtagere og de 712 sygedagpengemodtagere, jf. tabel 3. Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Norddjurs (21,9%), er lavere end i klyngen (24,1%). Den lavere andel offentligt forsørgede i Norddjurs afspejler, at forholdsvis færre modtager førtidspension og kontanthjælp end i klyngen. Der er dog samtidig forholdsvis flere modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Norddjurs steget med 1%, hvilket er en større stigning end i klyngen og Midtjylland, hvor antallet er uændret i løbet af det seneste år. TABEL 3: OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NORDDJURS, KLYNGEN OG MIDTJYLLAND, DECEM- BER 2012 Norddjurs Klynge Midtjylland Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,2% 2% 4,2% -1% 3,4% 0% Kontanthjælp match ,6% 28% 1,2% 4% 0,7% 11% Kontanthjælp match ,3% 35% 2,5% 23% 1,9% 21% Kontanthjælp match ,0% -27% 0,9% -11% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt 921 3,9% 10% 4,6% 9% 3,3% 11% Sygedagpenge 712 3,0% -10% 2,7% -8% 2,5% -8% For- og revalidering 71 0,3% 3% 0,3% -17% 0,4% -10% Ledighedsydelse 188 0,8% -8% 0,6% -5% 0,6% -5% Fleksjob 424 1,8% 5% 1,8% 3% 2,0% 3% Førtidspension ,9% 0% 9,9% -1% 7,1% 0% Forsørgede i alt ,9% 1% 24,1% 0% 19,3% 0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. Langvarig offentlig forsørgelse skal modvirkes I Norddjurs har personer modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL I JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I NORDDJURS, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, DECEMBER ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Øvrige inkluderer ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

118 Der er samtidig personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. Størstedelen af de personer, som har været på offentlig forsørgelse i lang tid i Norddjurs, er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Sandsynligheden for job eller uddannelse mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. I hele Midtjylland er der for alle målgrupper en klar tendens til, at færre finder job eller kommer i uddannelse, når de har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Disse mønstre gælder også i Norddjurs, selvom det blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 1 dog er således, at job- og uddannelsessuccesen er højest blandt de personer, som har modtaget kontanthjælp i 6 til 12 måneder, jf. figur 7. Det kan blandt andet forklares med, at relativt få jobklare kontanthjælpsmodtagere har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid. Opgørelsen viser desuden, at de grupper, der i lavest grad kommer i job eller uddannelse, er personer ramt af lange sygdomsforløb, og personer der modtager øvrige ydelser (ikkejobklar kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering). FIGUR 7: ANDELEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I NORDDJURS I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% ½ år 29% 29% 29% 43 ½-1 år år 30 Over 2 år 43% 25 0-½ år 64% 9 ½-1 år 50% år 22% 2 Over 2 år 49% % 10% 11% % 19% 12% 10% A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm. Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Øvrige inkluderer kontanthjælp match 2 og 3, ledighedsydelse og revalidering/forrevalidering. 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 47 0-½ år 23 ½-1 år år 51 Over 2 år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

119 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2014: Mål for 2014 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er et potentiale for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige I Norddjurs var de ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 18,7% af tiden i 2011, jf. figur 8. Det er lavere end niveauet i Midtjylland (19,6%). Den foreløbige opgørelse af uddannelsesgraden for 2012 (januar til november) i Norddjurs er på 16,2%, hvilket ligeledes er lavere end i Midtjylland (16,6%). FIGUR 8: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I % 25% 20% 15% 16,7% 17,0% 17,2% 18,2% 18,7% 20,0% 23,3% 23,7% 24,3% 24,8% 19,6% 10% 5% 0% Haderslev Samsø Bornholm Lolland Norddjurs Nyborg Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp var i uddannelse i løbet af Guldborgsund Randers Vordingborg Slagelse Midtjylland Næsten 16% af de unge i Norddjurs er offentligt forsørgede Antallet af offentligt forsørgede unge har været nogenlunde stabilt i Norddjurs siden 2010, og andelen af unge på offentlig forsørgelse er blandt de laveste i klyngen. I alt er der 749 offentligt forsørgede unge i Norddjurs i december 2012, svarende til 15,7% af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 348 ufaglærte BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

120 unge på kontanthjælp eller dagpenge, som har brug for at få en uddannelse. Disse ufaglærte unge udgør 7,3% af alle unge i Norddjurs, jf. figur 9. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lavere i Norddjurs end i klyngen, jf. figur 9. Ligeledes er der forholdsvis færre ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp end i klyngen (9,9%). FIGUR 9: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I DECEMBER 2012 Procent ,2 19,4 20,221,522,2 2,2 3,3 3,1 4,1 18,2 18,6 1,3 1,2 1,5 1,3 15,215,7 16,216,717,517,717,9 0,5 1,7 1,9 1,9 2,8 2,1 2,5 3,5 2,7 4,1 1,0 1,3 1,7 1,7 1,3 5,4 6,5 6,2 5,5 6,9 7,1 6,2 8,2 6,3 7,6 1,4 12,9 1,9 1,9 1,8 1,1 8,3 1,5 6,5 1,1 5,6 5,5 3,3 1,7 4,1 3,0 2,4 1,9 4,2 3,1 5,2 5,9 4,3 4,5 2,5 2,9 3,4 1,9 1,9 3,5 3,3 3,2 3,9 4,0 3,2 3,2 3,5 4,5 4,4 3,6 4,5 3,7 3,0 Samsø Norddjurs Slagelse Haderslev Frh./Læsø Randers Nyborg Vordingborg Guldborgs Langeland Bornholm Kalundborg Lolland Klynge Midtjylland Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december De unge har forskellige udfordringer i forhold til uddannelse Det er en udfordring for ungeindsatsen i Norddjurs, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Det kommer til udtryk ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de forskellige grupper af unge har, jf. figur 10. De unge på kontanthjælp og dagpenge i Norddjurs kan inddeles i fem grupper bestående af: 209 uddannede unge 60 unge under 25 år i match unge under 25 år i match 2 og 3 43 unge årige i match unge årige i match 2 og 3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Norddjurs er det blot 17% af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Andelen er lidt lavere end i Midtjylland (18%), jf. figur 10. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

121 FIGUR 10: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match 209 Uddannede 60 Ufaglærte match 1, år 149 Ufaglærte match 2+3, år 43 Ufaglærte match 1, år Norddjurs 122 Ufaglærte match 2+3, år 34% Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år Ufaglærte match 1, år 14% Ufaglærte match 2+3, år 29% Midtjylland Ufaglærte match 1, år 6% Ufaglærte match 2+3, år 17% Gennemsnit 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december De bedste uddannelsesresultater opnås i Norddjurs for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år, hvor 34% af gruppen starter uddannelse i løbet af et år. Andelen, der starter uddannelse, er ligeledes forholdsvis høj blandt unge i match 1 over 25 år, jf. figur 10. De ufaglærte unge i match 2 og 3 over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 6% af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Flere unge starter uddannelse efter krisen især blandt unge under 25 år Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere. Det gælder også blandt alle unge i befolkningen i Norddjurs. Det vil sige blandt unge, der enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forberedende uddannelse mv. I 2011 er der i Norddjurs således 17% flere ufaglærte unge i alderen år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i Der var i ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod 417 i Det svarer til, at 17% af alle ufaglærte årige unge startede en uddannelse i 2011 mod 15% i Stigningen skyldes næsten udelukkende, at der er flere ufaglærte unge mellem 18 og 24 år, der starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge over 25 år, der påbegynder en uddannelse har derimod været nogenlunde uændret på mellem 32 og 41 personer i perioden fra 2008 til Der er mangel på praktikpladser i Norddjurs Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Norddjurs de seneste par år. Der er i december 2012 indgået 67 praktikaftaler, men der er stadig 64 unge i Norddjurs, der mangler en BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

122 praktikplads, jf. figur 11. Derfor er det vigtigt at have et øget fokus på at skabe praktikpladser, så flere unge kan få en læreplads og dermed den ønskede uddannelse. FIGUR 11: UDVIKLINGEN I HHV. ANTALLET AF INDGÅEDE PRAKTIKAFTALER OG ANTALLET AF PERSONER SOM MANGLER EN LÆREPLADS I NORDDJURS jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Der er et potentiale for, at det kan lykkes. I Midtjylland mangler der i alt ca praktikpladser i december 2012 heraf 64 i Norddjurs. De midtjyske virksomheder har tilsammen godkendelser til oprettelsen af praktikpladser, hvoraf ca aktuelt er besat. Der er således formelt plads til ca yderligere praktikpladser, hvoraf blot hver tiende skal i spil for at løse den nuværende mangelsituation. Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Blandt de 62 unge i Norddjurs, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 26 unge frafaldet deres uddannelse inden for et år, svarende til 42%. Til sammenligning er der 108 unge ud af de 478 øvrige unge i Norddjurs, der er frafaldet deres uddannelse. Det svarer til 23%, jf. figur 12. FIGUR 12: ANDEL AF DE UFAGLÆRTE UNGE, DER FRAFALDER DERES UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 90% 80% 78% 70% 60% 50% 24% 26% 30% 31% 33% 35% 38% 40% 40% 42% 44% 40% 30% 37% 33% 20% 10% 0% 0% Samsø Nyborg Bornholm Haderslev Frh./Læsø Kalundborg Vordingborg Kontanthjælp og dagpenge Øvrige unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Guldborgsund Lolland Slagelse Norddjurs Randers Langeland Klynge Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

123 Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. I Norddjurs har 500 unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og 2011, hvoraf 11% fortsatte i uddannelse efterfølgende. Blandt de øvrige nyuddannede er der en højere andel faglærte i Norddjurs (82%) end i Midtjylland (49%). Blandt de nyuddannede unge i Norddjurs, der ikke fortsatte i uddannelse, var knap hver femte (19%) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge i Norddjurs et halvt år efter afsluttet uddannelse er således mere end to gange højere efter krisen, end den var før krisen (8%). Ledigheden blandt de nyuddannede i Norddjurs falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 13% dog fortsat ledige. Ledighed blandt nyuddannede er høj i alle midtjyske kommuner. Ledigheden blandt nyuddannede i Norddjurs er dog lavere end gennemsnittet i hele Midtjylland, jf. figur 13. FIGUR 13: ANDELEN AF NYUDDANNEDE DER ER LEDIGE HHV. ½ ÅR, 1 ÅR OG 1½ ÅR EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE. MÅLT BLANDT UNGE DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG % Norddjurs Midtjylland 25% 22% 20% 15% 10% 5% 8% 19% 17% 5% 5% 13% 10% 15% 4% 4% 12% 0% ½ år 1 år 1½ år ½ år 1 år 1½ år Uddannet i Uddannet i Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Personerne er år, når de afslutter deres uddannelse. Personer medtælles som ledige, hvis de er berørt af ledighed i løbet af én uge. Personer, der efter afsluttet uddannelse er fortsat i anden uddannelse, er frasorteret (målt som modtagelse af SU, SVU eller voksenlærlinge ydelse ½ år efter afsluttet uddannelse). Mange unge debuterer på kontanthjælp tidligt Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. I Norddjurs startede 36 unge voksenlivet på kontanthjælp i 2012, hvilket svarer til 7% af alle 18-årige. Det er en lavere andel end i Midtjylland (11%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

124 Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 49% af de unge i Norddjurs, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 16%, der modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 14. Derudover er der en markant lavere andel af de unge kontanthjælpsdebutanter, der er i uddannelse eller job, end blandt de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp. Samme mønster ses i Midtjylland, jf. figur 14. FIGUR 14: FORSØRGELSESTATUS I DECEMBER 2012 FOR UNGE 23- OG 24-ÅRIGE DER HHV. MODTOG ELLER IKKE MODTOG KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE (I LØBET AF DERES 19. LEVEÅR) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 21% 49% Tidlig kth-debut Norddjurs 45% 39% 16% Ej-tidlig debut 24% 21% 55% Tidlig kth-debut Midtjylland 37% 46% 17% Ej-tidlig debut Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte de unges uddannelsesvalg. I Norddjurs aktiveres de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 30% af tiden, jf. figur 15. Norddjurs har dermed en lavere aktiveringsgrad end både klyngen (33%) og Midtjylland (31%). Derudover modtager de ledige i Norddjurs i gennemsnit ca. 1,6 jobsamtaler per kvartal, hvilket er lidt flere end i klyngen og i Midtjylland, jf. figur 15. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

125 FIGUR 15: AKTIVERINGSGRAD OG SAMTALEINTENSITET FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Aktiveringsgrad 50% 45% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Vordingborg Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad 40% 35% 30% Langeland Haderslev Guldborgsund Lolland Kalundborg Bornholm Slagelse Klynge Midtjylland Norddjurs Randers Nyborg 25% Samsø Frh./Læsø Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad 20% Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Samtaleintensiteten er beregnet pba. antal samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Aktiveringsgraden er beregnet pba. antal fuldtidsaktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Flere unge skal have en uddannelse Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Anbefalinger Vejledning og brug af uddannelsespålæg til unge uden uddannelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. Fokus på at bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Herunder skal jobcentrene og UU samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Anvendelse af erfaringerne fra forsøgene med brobygningsforløb. Fokus på fastholdelse i uddannelse for de unge, som påbegynder en uddannelse f.eks. i form af mentorstøtte. Uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikkeuddannelsesparate unge. Inddragelse af den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddannelsesplan. Prioritering af samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

126 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION Det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Ministerens andet mål for 2014 er derfor: Mål for 2014 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er et stærkt fokus på førtidspensionsområdet, og der er i 2012 taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreformen, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Blandt andet indeholder reformen skærpede krav til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tildeles førtidspension. Et andet initiativ er Brug for alle, der skal skabe positiv udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension stiger i Norddjurs Der er fuldtidspersoner på førtidspension i Norddjurs. Det svarer til 7,9% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en lavere andel end i klyngen (9,9%), men en højere andel end i Midtjylland (7,1%), jf. figur 16. Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension i Norddjurs steg med 7% fra 2011 til I alt fik 96 personer tildelt førtidspension i løbet af De nye førtidspensionister i Norddjurs i 2012 udgør ca. 0,4% af den årige befolkning. Det er en lavere andel end i klyngekommunerne (ca. 0,6%) såvel som i Midtjylland. FIGUR 16: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 1,2% 1,1% 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Færre førtidspensionister Højere nytilgang Midtjylland Haderslev Frh./Læsø Slagelse Norddjurs Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Klynge Randers Kalundborg Nyborg Bornholm Vordingborg Samsø Guldborgsund Flere førtidspensionister Højere nytilgang Lolland Langeland Flere førtidspensionister Lavere nytilgang 5% 7% 9% 11% 13% 15% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for årige ultimo BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

127 Førtidspensionsreformen betyder, at personer under 40 år som hovedregel ikke længere kan tildeles førtidspension. Disse yngre personer skal derimod visiteres til ressourceforløb og fleksjob. Der må derfor forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, som følge af at de under-40-årige visiteres til ressourceforløb frem for at få tilkendt førtidspension. Der må ligeledes forventes et fald i tilgangen til førtidspension blandt personer over 40 år, der også kan tildeles tværfaglige og helhedsorienterede ressourceforløb, hvis det vurderes, at øge chancerne for, at personen igen opnår en plads på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at flere vil blive omfattet af fleksjobordningen. I Norddjurs er 81% af de nye førtidspensionister i 2012 over 40 år, mens 19% er under 40 år. Det betyder, at en stor del af potentialet for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger blandt de over-40-årige. Der kan dog hentes økonomiske gevinster, hvis det lykkes at begrænse tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år, da disse personer ellers vil modtage førtidspension i mange år, før de når folkepensionsalderen. Sammenlignet med klyngen er potentialet umiddelbart mindre i Norddjurs, fordi andelen af nye førtidspensionister under 40 år er lavere i Norddjurs (19%) end i klyngen (26%). Mange tilkendes førtidspension på baggrund af en psykisk diagnose I Norddjurs er 43% af de nye førtidspensioner baseret på en psykisk diagnose. Det er en mindre andel end generelt i Midtjylland, hvor mere end halvdelen af alle nye førtidspensioner skyldes psykiske lidelser. I Midtjylland er det især de yngre aldersgrupper, som får førtidspension som følge af psykiske lidelser. Dette mønster findes ikke i Norddjurs, hvor det er 44 pct. af de nye førtidspensionister over 40 år og 40 pct. af de nye førtidspensionister under 40 år, der tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, jf. figur 17. FIGUR 17: TILGANGEN AF NYE FØRTIDSPENSIONISTER FORDELT EFTER PRIMÆR DIAGNOSE I 2012 Norddjurs Midtjylland 100% 90% Psykiske lidelser 80% 40% 44% 43% 43% 70% 51% 60% 73% Sygdomme i 7% bevægeapparatet 50% 22% 27% 27% 24% 40% 19% Anden sygdom 30% 19% 17% 7% 20% 23% 19% 27% 10% 10% 13% 16% Øvrige diagnoser 10% 10% 10% 0% Under 40 år Over 40 år Gns Under 40 år Over 40 år Gns Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Kategoriseringen bygger på Ankestyrelsens kategorier. Anden sygdom dækker kategorierne Hjerte- og karsygdomme, Sygdomme i nervesystem og sanseorganer, Kræftsygdomme og Sygdomme i åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser dækker kategorierne: Medfødte misdannelser, Ulykkestilfælde, vold mv., Social indikation og Øvrige diagnoser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

128 De ældre aldersgrupper får i højere grad end de unge tilkendt førtidspension som følge af sygdomme i bevægeapparatet. I Norddjurs tilkendes godt hver fjerde (27%) af de nye førtidspensionister over 40 år førtidspension på baggrund af sygdomme i bevægeapparatet, mens det gælder knap hver fjerde i Midtjylland. Nogle grupper har højere risiko for førtidspension end andre Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. I 2012 kom 32% af de nye førtidspensionister således fra ledighedsydelse eller fleksjob, der dermed er den største fødekilde til førtidspension i Norddjurs. Derudover kom 30% fra sygedagpenge, og ydereligere 30% fra kontanthjælp, mens 6% ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. En anden måde at belyse nytilgangen til førtidspension på er at identificere hvilke personeller ydelsesgrupper, der i særlig grad udgør risikogrupper for førtidspension. I Norddjurs har en person på ledighedsydelse således størst risiko for at tilgå førtidspension. I løbet af et år tildeles 15% af gruppen førtidspension, jf. figur 18. Det er en højere andel end i Midtjylland (14%). Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt personer med lange sygedagpengeforløb (9%) og blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 (6%). Risikoen er dog i begge tilfælde mindre end gennemsnittet for samme grupper i Midtjylland. For de udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 viser indsatsen i Brug for alle, at det er muligt at motivere disse personer til fortsat at have et mål om at få et job. I Norddjurs har 21% af deltagerne i indsatsen eksempelvis deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud. FIGUR 18: DEN ÅRLIGE TILGANG TIL FØRTIDSPENSION FRA JOBCENTRENES MÅLGRUPPER I NORDDJURS OG MIDTJYLLAND 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 4% 1% 2% 0% 0% 0% 2 6 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 6% 21 14% Kontanthjælp match 3 1% 2% 6 Sygedagpenge under 26 uger 9% 24 12% Sygedagpenge over 26 uger 3% 1% 1 Revalidering 15% 14% 30 Ledighedsydelse 4% 3% 91 Off.forsørgede i alt Norddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelse af andelen af pågældende persongruppe som i løbet af et år er tilgået førtidspension. Målt for personer der var i jobcentrenes målgrupper i uge Varigheden af sygedagpenge er talt tilbage fra uge til første uge uden sygedagpenge. Offentlig forsørgede i alt er andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse, der i løbet af et år er tilgået førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

129 Der er ofte tid til at modvirke, at førtidspension bliver sidste udvej I nogle tilfælde sker tilgangen til førtidspension efter en længere proces, mens der i andre tilfælde er tale om en mere pludselig opstået hændelse i form af eksempelvis ulykke eller sygdom. Blandt sygedagpengemodtagerne vil der ofte være tale om ulykke eller pludselig opstået eller længerevarende sygdom. Derimod vil der blandt en større del af kontanthjælpsmodtagerne være tale om et længere forløb, før det ender med førtidspension. Eksempelvis modtog hver fjerde af de 51 personer i Norddjurs, som er tilgået førtidspension fra kontanthjælp i 2011 og 2012, kontanthjælp i match 3 fire år før tilgangen til førtidspension. Umiddelbart før tilgangen til førtidspension, modtog 89% af gruppen kontanthjælp i match 3, jf. figur 19. Det viser, at der ofte vil være tid til at tilrettelægge en indsats, som skaber positive resultater. FIGUR 19: FORSØRGELSESSTATUS HHV. 1, 2, 3 OG 4 ÅR FØR TILGANG TIL FØRTIDSPENSION BLANDT PERSONER DER I 2011 ELLER 2012 TILGIK FØRTIDSPENSION FRA KONTANTHJÆLP I NORDDJURS 100% 90% 80% 70% 60% 50% 25% 29% 37% 25% 58% 75% 89% 40% 10% 6% 17% 30% 18% 14% 20% 19% 19% 10% 18% 18% 0% 4% 6% 11% 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Ved tilkendelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelse inkluderer uddannelse. Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Anden off.forsørgelse Selvforsørgelse Færre personer på førtidspension Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Anbefalinger Fokus på forebyggelse herunder særligt fokus på de under 40-årige. Fokus på kontanthjælpsmodtagere i match 3 og sygedagpengemodtagere i lange forløb, da risikoen for førtidspension er størst for disse grupper. Fokus på tilgangen til borgeren fokus på borgerens styrker frem for begrænsningerne. Inddragelse af den enkelte borger. Fokus på at skabe indhold og progression i ressourceforløbene. Fokus på mulighederne for fleksjob også af få timers varighed. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde om en sammentænkt og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Opfølgning på tværs af kommunens forvaltninger. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne om udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordninger. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

130 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Beskæftigelsesministerens tredje mål for 2014 er at bekæmpe langtidsledigheden. Mål for 2014 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Norddjurs stiger I det seneste år er antallet af langtidsledige i Norddjurs steget med 24% til i alt 335 langtidsledige i december Langtidsledigheden er steget mere blandt kvinder end blandt mænd. I det seneste år er langtidsledigheden blandt mænd således steget med 9%, mens den er steget med 44% blandt kvinder. Den store stigning i langtidsledigheden blandt kvinder, afspejler blandt andet besparelser i den offentlige sektor. Langtidsledigheden er således stigende inden for en række a-kasser rettet mod det offentlige, hvor mange kvinder er beskæftiget. I Norddjurs oplever eksempelvis FOA, HK og FTF stigende langtidsledighed. FIGUR 20: UDVIKLINGEN BLANDT FORSIKREDE LANGTIDSLEDIGE I NORDDJURS FORDELT PÅ A-KASSER Andel af forsikrede dec ,0% Højere langtidsledighed Højere langtidsledighed 6,5% Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed 6,0% Teknikere 5,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3F 3,0% Dana HK 2,5% Kristelig Gns. 2,0% Metal 1,5% FOA Faglige hus FTF ASE 1,0% 0,5% Lavere langtidsledighed Øvrige a kasser Lavere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed 0,0% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% Udvikling fra dec til dec Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i december 2012 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra december 2011 til december De 10 a-kasser i Norddjurs med flest langtidsledige er afbilledet direkte i figuren, mens de resterende a-kasser er placeret i kategorien øvrige a-kasser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

131 Når langtidsledigheden blandt mænd er steget mindre afspejler det blandt andet, at mændene finder og genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. Langtidsledigheden er på den baggrund faldet for Teknikere i Norddjurs, jf. figur 20. I Norddjurs udgør de langtidsledige 2,0% af arbejdsstyrken, hvilket er en højere andel end i hele Midtjylland (1,6%). Dagpengemodtagernes ledighedsanciennitet Blandt de aktuelle dagpengemodtagere i Norddjurs har størstedelen modtaget dagpenge i under 1 år, jf. figur 21. Der er dog samtidig en gruppe dagpengemodtagere, der har modtaget dagpenge i en længere periode. I Norddjurs har 445 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 38% af alle dagpengemodtagere. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. Derfor kan en person godt have opbrugt mere end et år af sin dagpengeperiode uden at være langtidsledig, hvis vedkommende eksempelvis har været beskæftiget i 3 måneder i løbet af ledighedsforløbet. De 445 dagpengemodtagere er derfor ikke nødvendigvis langtidsledige, da mange har kortere eller længere perioder i job i løbet af deres dagpengeforløb. FIGUR 21: DAGPENGEMODTAGERNES AKTUELLE ANCIENNITET I NORDDJURS FORDELT PÅ ALDER, DE- CEMBER ½ år ½-1 år 1-1½ år 1½-2 år Over 2 år år år Over 54 år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Personer der modtager a-dagpenge i uge 50 i Dagpengemodtagernes anciennitet er opgjort fra indplaceringstidspunktet i dagpengesystemet og frem til december For indplaceringstidspunkter før 1. juli 2010 er ancienniteten opgjort fra den. 1. juli 2010 og frem til december Ancienniteten er opgjort som antallet af uger, der tæller med i den samlede dagpengeperiode. Dvs. perioder, hvor der modtages dagpenge, feriedagpenge og de første 6 ugers sygdom fra a-dagpenge. Risikogrupper for langtidsledighed Blandt de 335 borgere i Norddjurs, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer over 54 år og faglærte kvinder, jf. figur 22. Langtidsledigheden i Norddjurs er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0%), ufaglærte mænd (2,9%), faglærte kvinder (2,4%) og seniorer (2,4%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

132 FIGUR 22: HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE I NORDDJURS (VENSTRE AKSE) OG HVOR HØJ ER LANGTIDS- LEDIGHEDSPROCENTEN FOR DE FORSKELLIGE GRUPPER (HØJRE AKSE) I DECEMBER Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd 59 Faglærte kvinder 23 Voksne VU 86 Seniorer 1,1% Ufaglærte unge 1,8% Uddannede unge 2,9% Ufaglærte mænd 4,0% Ufaglærte kvinder 1,3% Faglærte mænd 2,4% Faglærte kvinder 1,1% Voksne VU 2,4% 2,0% Seniorer Gns. 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesniveau er fastlagt i oktober Data om offentlig forsørgelse (DREAM) er fra december Antallet er skaleret ift. køn og alder, så antallet matcher antallet af langtidsledige i Jobindsats.dk december Opgørelsen dækker ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Unge er år, voksne/mænd/kvinder er år og seniorer er år. Der er betydelige variationer i risikomønstret blandt forskellige persongrupper på arbejdsmarkedet. Det giver jobcentret gode muligheder for tidligt at spotte de grupper, som har en forøget risiko for langtidsledighed. De mest udsatte grupper er de voksne ufaglærte mænd og kvinder og de voksne faglærte kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet, jf. figur 23. FIGUR 23: RISIKO FOR LEDIGHED OG RISIKO FOR EFTERFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED BLANDT GRUP- PER I NORDDJURS Nyledige i pct. af arbejdsstyrken 16% 14% 12% 10% Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Uddannede unge Ufaglærte unge Gns. Norddjurs Faglærte mænd Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte kvinder Ufaglærte mænd Faglærte kvinder 8% Seniorer 6% Voksne VU Lavere ledighedsrisiko Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko 4% 5% 7% 9% 11% 13% 15% 17% 19% 21% 23% Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 1kv2012 til 4kv2012. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. Arbejdsstyrken er opgjort for årige i 2012 (RASU33). X-aksen viser andelen af nyledige i 2011, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er år, voksne kvinder/mænd er år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

133 De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Det omvendte er tilfældet for seniorer og de voksne med videregående uddannelse, som har en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige, hvis de først rammes af ledighed. Indsatsen for de langtidsledige Med afkortningen af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes med indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigt i job eller uddannelse. Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Norddjurs i 54% af tiden, jf. figur 24. Det er en højere aktiveringsgrad end i både klyngen (47%) og i hele Midtjylland (45%). Omvendt er samtaleintensiteten mindre intensiv i Norddjurs end i klyngen og Midtjylland. I Norddjurs modtager de langtidsledige i gennemsnit ca. 1,3 samtaler i kvartalet, mens de langtidsledige i klyngen og Midtjylland i gennemsnit får ca. 1,4 samtaler i kvartalet, jf. figur 24. FIGUR 24: LANGTIDSLEDIGES SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FORDELT PÅ KOMMUNER I KLYNGEN Aktiveringsgrad 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Samsø Norddjurs Guldborgsund Slagelse Haderslev Klynge Midtjylland Frh./Læsø Bornholm Lolland Kalundborg Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad Nyborg Randers Vordingborg 35% 30% 25% Langeland Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad 20% Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er opgjort som antallet af uger omfattet af langtidsledighed og aktivering fra december 2011 til december 2012 i procent af alle uger omfattet af langtidsledighed i perioden. Samtaleintensiteten er antallet af samtaler i uger omfattet af langtidsledighed per 13 uger i langtidsledighed fra december 2011 til december Der er forskel på aktiveringsindsatsen for de langtidsledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsgraden blandt de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er højere (64%) end blandt de langtidsledige dagpengemodtagere (52%). Samtidig modtager de langtidsledige på kontanthjælp i gennemsnit flere samtaler i kvartalet (1,5) end de langtidsledige på dagpenge (1,3). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

134 Langtidsledigheden skal bekæmpes Anbefalinger til indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden Anbefalinger Med en dagpengeperiode på 2 år er der behov for tidligt at spotte personer med særlig risiko for længerevarende ledighed og iværksætte en individuelt tilrettelagt indsats. Det er vigtigt at orientere de ledige om konsekvenserne af fortsat ledighed herunder betydningen af hurtigt at opsamle timer. Fokus på kontakt og samarbejde med virksomhederne for at få job synlige. Fokus på aktiv jobsøgning, geografisk og faglig mobilitet. Fokus på RKV (RealKompetenceVurdering). Brug af jobrettede aktiveringstilbud (f.eks. opkvalificeringsjob, jobrotation, voksenlære mv.) herunder forventningsafstemning forud for tilbuddet. Fokus på mål- og jobrettet uddannelse i vejledningen, når den ledige vælger at bruge sin ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse. Prioritering af samarbejdet med forskellige aktører, herunder a-kasser, uddannelsesinstitutioner mv. Videreførelse af gode erfaringer fra akut-tiden med konkrete værktøjer og redskaber i indsatsen Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

135 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRK- SOMHEDER Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Jobcentrene skal gennem dialogen med virksomhederne kende virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov på kortere og længere sigt. En øget og tæt kontakt til virksomhederne vil medvirke til at kvalificere dialogen med de ledige, til at flere jobåbninger på arbejdsmarkedet bliver synlige for de ledige og dermed til, at de ledige kommer hurtigere i job. Endelig skal kontakten være med til at sikre rummelighed, så udsatte ansatte fastholdes, og der gives plads til personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. Mål for 2014 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Virksomhedssamarbejdet er øget, men der er fortsat potentialer I de senere år er brugen af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige steget. Udviklingen illustreres af, at antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering i Norddjurs er steget fra 279 personer i januar 2008 til 506 personer i december 2012, jf. figur 25. Det seneste år har antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering dog været nogenlunde stabilt. FIGUR 25: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER AKTIVERET I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD I NORD- DJURS FORDELT EFTER TILBUDSART OG SEKTOR, JANUAR 2008 TIL DECEMBER jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Virksomhedspraktik offentligt Virksomhedspraktik privat Løntilskud offentligt Løntilskud privat Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. berørte personer i den enkelte måned. Aktivering blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. I Norddjurs er der en forholdsvis høj prioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Det afspejler sig ved, at aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb i Norddjurs er højere (13%) end gennemsnittet i Midtjylland (12%). Samtidig samarbejder Norddjurs med en større andel af virksomhederne om aktiveringsindsatsen (33%) end gennemsnittet i Midtjylland (29%), jf. figur 26. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

136 FIGUR 26: JOBCENTRENES SAMARBEJDSGRAD MED VIRKSOMHEDERNE OG ANDELEN AF VIRKSOMHEDS- RETTET AKTIVERING I DE MIDTJYSKE KOMMUNER, 2012 Andel i virksomhedsrettet aktivering 20% 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Flere aktiverede Lavere samarb. Samsø Ringkøbing-Skjern Hedensted Lemvig Syddjurs Odder Herning Viborg Skive Skanderborg Holstebro Ikast-Brande Midtjylland Norddjurs Flere aktiverede Højere samarb. Struer Randers Horsens 9% Aarhus Favrskov 8% 7% Silkeborg 6% Færre aktiverede Færre aktiverede Lavere samarb. Højere samarb. 5% 15% 17% 19% 21% 23% 25% 27% 29% 31% 33% 35% 37% 39% 41% Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede tilbud. Aktiveringsgraden er beregnet pba. fuldtidspersoner i alt og fuldtidspersoner i aktivering aktiveringsgraderne kan derfor afvige fra aktiveringsgraderne trukket direkte i Jobindsats.dk. Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne defineres som andelen af arbejdssteder med mindst 2 ansatte, som i løbet af perioden har haft minimum 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik. Der er dog fortsat potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs. Samarbejdet kan blandt andet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Det ses ved, at 74% af virksomhederne med over 50 ansatte medvirker til aktivering, mens kun 22% af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen, jf. figur 27. FIGUR 27: ANDELEN AF ARBEJDSSTEDER I NORDDJURS DER HAR ET SAMARBEJDE MED JOBCENTRET OM VIRKSOMHEDSRETTEDE PLADSER TIL DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 18% 2-9 ansatte 54% ansatte 43% 74% 69% Over 50 ansatte 40% 37% 33% 30% 25% 21% 23% 21% 15% 11% Landbrug mv. Industri Norddjurs Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Kun arbejdssteder med minimum 2 ansatte indgår. Byggeri Midtjylland Handel/transport Privat service 61% 51% Offentlig service 33% 29% I alt Der er ligeledes mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher, jf. figur 27. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

137 Jobomsætningen i Norddjurs Jobomsætningen kan anvendes som et mål for bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Den beregnes som antallet af jobåbninger per beskæftiget med arbejdsplads i kommunen og angiver således, hvor stor en andel af virksomhedernes ansatte, der udskiftes hvert år. De ca jobåbninger i Norddjurs i 2010 betyder, at jobomsætningen ligger på 30%. Det er lidt højere end gennemsnittet i Midtjylland, jf. figur 28. FIGUR 28:JOBOMSÆTNING I DE MIDTJYSKE KOMMUNER, % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 35% 27%27% 28%28%28% 29%29%29%29%29%30%30% 30%31%31%32%32% 33% 29% Horsens Viborg Silkeborg Lemvig Randers Ringkøbing-Skjern Herning Ikast-Brande Struer Holstebro Favrskov Norddjurs Skanderborg Skive Aarhus Hedensted Syddjurs Odder Samsø Midtjylland Kilde: Danmarks Statistiks (IDA) og egne beregninger Anm.: Jobomsætning er antal jobåbninger per beskæftiget med arbejdssted i den pågældende kommune. Beskæftigelsen er opgjort for lønmodtagere i alle aldersgrupper i 2011 (RASA11). I nabokommunerne er der omtrent den samme jobomsætning som i Norddjurs. I Favrskov var jobomsætningen på niveau med Norddjurs, mens jobomsætningen var højere i Syddjurs (32%) og lavere i Randers (28%). Når 30% af alle job i Norddjurs årligt bliver genbesat, betyder det, at der er jobmuligheder for de ledige. Den høje jobomsætning giver således muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige grupper på arbejdsmarkedet. Synliggørelse af jobåbninger for de ledige Det er en udfordring for de ledige og for beskæftigelsesindsatsen, at mange jobåbninger ikke synliggøres. I Norddjurs synliggøres 18% af jobåbningerne i løbet af et år på Jobnet.dk, jf. figur 29. Der er forholdsvis færre synlige jobåbninger i Norddjurs end i Midtjylland (19%). Blandt nabokommunerne er andelen af synlige jobåbninger højere i Randers (20%), lavere i Syddjurs (15%), mens andelen i Favrskov er på niveau med Norddjurs (18%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

138 FIGUR 29: ANDELEN AF JOBÅBNINGER I 2010, DER VAR SYNLIGE PÅ JOBNET.DK 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 8% Ikast-Brande 17%17%18% 18%18% 19% 20%20% 11% 11% 12% 13%14%15% 15%15%15% Hedensted Odder Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Silkeborg Struer Syddjurs Viborg Herning Holstebro Favrskov Norddjurs Horsens Samsø Randers Skanderborg 25% Aarhus 19% Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (jobåbninger), Jobindsats.dk (jobopslag) og egne beregninger Anm.: Jobsynligheden er opgjort som antallet af jobopslag i Jobnet.dk i procent af antallet af jobåbninger i En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Anbefalinger til indsatsen for at styrke virksomhedskontakten Anbefalinger Formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Fokus på en professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne. Fokus på at udvide kontaktfladen til og øge samarbejdet med virksomhederne. Fokus på, at samarbejdet med virksomhederne kan have forskelligt indhold alt efter virksomhedernes branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov. Fokus på at afdække og synliggøre virksomhedernes jobåbninger herunder motivere virksomhederne til at anvende Jobnet. Fokus på koordinering af virksomhedskontakten og udveksling af viden med f.eks. VEU og uddannelsesinstitutionerne. Fokus på at afdække virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov i forhold til en målrettet opkvalificering af ledige. Fokus på at synliggøre jobcentrets behov for virksomhedsrettede aktiveringspladser. Herunder støtte virksomhederne i forbindelse med særlige problemstillinger i forhold til den ledige i aktivering. Fokus på mulighederne for at etablere fleksjob også af få timers varighed. Etablering af flere partnerskabsaftaler med virksomhederne herunder etablering af emnebanker med henblik på rekrutteringsaftaler til ordinære job, støttede foranstaltninger mv. Markedsføring af beskæftigelsespolitiske tiltag og kampagner, herunder jobrotation, voksenlærlinge, praktikpladser mv. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

139 Bilag: Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48423/13

140

141

142 Bilag: Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48426/13

143 NOTAT Beskæftigelsesministerens forslag til beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for marts 2013 J.nr kontor/kba Indledning I notatet gives en uddybende forklaring af de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, da uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder en ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge uden en uddannelse til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de ellers har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den. For unge uden en uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger kan vejen til uddannelse gå igennem en indsats, der kan bestå i opkvalificerende forløb, som fx brobygningsforløb til en ordinær uddannelse eller opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Det er vigtigt, at der i kommunerne er et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, giver uddannelse nemlig først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad en uddannelse kan bruges til. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

144 Den 1. januar 2013 trådte reformen af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet, således at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Reformen betyder, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er omdrejningspunktet i den nye indsats. Det er helt centralt, at alle kommuner har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her er ressourceforløbne helt centrale. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Selvom langtidsledigheden har haft en svagt faldende tendens, siden den toppede i sommeren 2011, var der i december 2012 ca langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving. Det er således mere end hver fjerde arbejdsløs, der også er langtidsledig. Det er derfor afgørende, at jobcentrene har fokus på at gennemføre en tidlig indsats for at forebygge langtidsledigheden. I forhold til den konkrete indsats overfor de langtidsledige er det vigtigt, at indsatsen sigter på at håndtere de specifikke udfordringer, der lokalt gør sig gældende for de forskellige grupper af langtidsledige. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet samt har særligt fokus på at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der ellers står til at opbruge deres dagpengeret. Det er vigtigt, at jobcentrene medvirker til at synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på at bruge de redskaber, der kan hjælpe de ledige i arbejde, og hvis uddannelse og opkvalificering er vejen til job, bør jobcentrene have fokus på dette redskab, ligesom jobcentrene skal være i løbende og tæt dialog med virksomhederne om indsatsen for de langtidsledige. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2

145 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3

146 Bilag: Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63849/13

147 Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar De nye regler betyder, at ledige højst kan få dagpenge i sammenlagt 2 år (104 uger). Ledige, som ved årsskiftet har modtaget dagpenge i 2 år eller mere, mister dermed retten til dagpenge. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har i januar 2013 revurderet deres skøn over hvor mange, der forventes at opbruge dagpengene. Det nye skøn er, at mellem og ledige på landsplan mister dagpengene i første halvår af Reglerne for genoptjening af dagpengeretten er endvidere blevet ændret. Retten til dagpenge opnås efter de nye regler ved mindst 1 års ustøttet beskæftigelse (1.924 løntimer) indenfor en periode på tre år. For at begrænse antallet af ledige, som i 2013 mister dagpengeretten er det undersøgt om der kan etableres et antal ekstraordinære stillinger ved Norddjurs Kommune. Stillingerne skal besættes af udfaldstruede dagpengemodtagere i en tidsbegrænset periode svarende til det antal timer den pågældende ledige mangler for at have genoptjent dagpengeretten. Der er således tale om ordinære tidsbegrænsede stillinger med en arbejdstid på 37 timer om ugen og til 150 kr. i timen. Forslaget har således til formål, at sikre en gruppe ledige et fortsat forsørgelsesgrundlag ved genoptjening af retten til dagpenge de næste 2 år. Ordningen indeholder således ikke umiddelbart noget beskæftigelsesfremmende element. I det følgende beregnes de økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere i Norddjurs Kommunen. Forudsætninger Det er a-kasserne, der har data i forhold til beregninger af det antal timer den enkelte ledige mangler for at genoptjene dagpengeretten. 3F Djursland har i marts opgjort antal ledige, som dels mangler under 500 timer i at genoptjene dagpengeretten, og som dels står for at miste dagpengene. Ifølge 3F s opgørelse så mangler 11 af deres medlemmer med bopæl i Norddjurs Kommune i alt timers beskæftigelse for at genoptjene dagpengeretten. Dette svarer til gennemsnitlig 333 timer pr. person. Det vurderes, at 3F s medlemmer udgør ca. halvdelen af de udfaldstruede dagpengemodtagere i Norddjurs Kommune, som mangler under 500 timers beskæftigelse. Endvidere vurderes det, at ingen af personerne har ret til ansættelse i seniorjob ved dagpengeperiodens ophør. 1

148 Beregningsforudsætninger: 22 personer ansættes ordinært i kommunen i en tidsbegrænset periode. Den samledes ansættelsesperiode udgør timer svarende til det antal arbejdstimer, som personerne mangler for at genoptjene dagpengeretten. Gennemsnit pr person ca. 318 timer eller 43 dage Timelønnen fastsættes til 150 kr., hvilket berettiger til fuld dagpengesats efterfølgende. Udgifter ved ansættelse Med udgangspunkt i beregningsforudsætningerne viser tabellen nedenfor de kommunale udgifter forbundet med ansættelse af 22 personer i sammenlagt timer. Udgifter ved ansættelse Udgifter ved ansættelse (indenfor servicerammen): Nettolønudgift til ansættelse* 150 kr./t x timer Udgifter efter ansættelse: Afledte udgifter til dagpenge efter personerne har genoptjent dagpengeretten** antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Dagpenge Y år x 22 pers. X kr. netto pr år I alt udgifter til ansættelse + efterfølgende dagpenge *) derudover vil der være øvrige personaleudgifter samt udgifter til administration og ledelse **) det forudsættes at alle personer der ansættes efterfølgende er ledige på dagpenge i hhv. 1 eller 2 år. De kommunale udgifter består af to dele. Dels af de direkte lønudgifter forbundet med ansættelsen svarende til 1,050 mio. kr. Disse udgifter afholdes indenfor servicerammen og vil derfor belaste den kommunale serviceramme. Derudover vil der være øvrige udgifter til administration og ledelse mv., som er ikke medtaget. Dels vil der være afledte merudgifter til dagpenge efter ansættelsesperiodens ophør. Merudgifterne til dagpenge vil afhænge af dels længden på den efterfølgende dagpengeperiode og dels af hvor stor en andel, der vurderes at været på dagpenge. De afledte merudgifter til dagpenge er vanskelig at beregne, da det ikke vides, hvor længe personerne efterfølgende vil være på dagpenge. Da der er tale om en gruppe personer, som har været ledige i 2 år eller 2

149 derover forudsættes i beregningen at alle 22 personer efterfølgende er på dagpenge. Den fremtidige dagpengeperiode fastsættes til hhv.1 eller 2 år. Afhængigt af længden på den efterfølgende dagpengeperiode vil den samlede kommunale udgift til ansættelsen være mellem 4,1 og 7,1 mio. kr. Alternative udgifter til forsørgelse De kommunale udgifter ved ansættelse af 22 personer ekstraordinært skal ses i forhold til, hvilke udgifter kommunen alternativt vil have til forsørgelse, såfremt personerne mister dagpegene og ikke tilbydes ansættelse. De alternative udgifter til forsørgelse fremgår af udregningen nedenfor. Alternative udgifter til forsørgelse Alternativudgifter i ansættelsesperioden (7.000 timer): Alternativudgift til dagpenge i ansættelsesperioden* kr. netto pr år / 1924 t. pr år x t *) forudsat at personerne alternativt er berettigede til dagpenge i ansættelsesperioden Alternativudgifter efter ansættelsesperioden: Alternativudgifter til forsørgelse efter ansættelsesperioden**: antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Selvforsørgende - 7 personer Y år x 7 pers x 0 kr. pr år 0 0 Dagpenge (efter genoptjening) - 7 personer Y år x 7 pers x kr. netto pr år Kontanthjælp - 8 personer Y år x 8 pers x kr. netto pr år Kommunal forsørgelsesudgift i alt I alt alternative udgifter til forsørgelse **) forudsat at personerne efter udløb af dagpengeperioden fordeler sig således; 7 selvforsørgende, 7 genoptjener selv dagpengeretten og bliver efterfølgende ledige på dagpenge og 8 personer er berettiget til kontanthjælp. 3

150 Det forudsættes i beregningen, at personerne i den foreslåede ansættelsesperiode alternativt fortsat har ret til dagpenge. Udgiften for Jobcentret udgør dermed 0,5 mio. kr. for en periode på timer. Der er tale om kommunale nettoudgifter. Efterfølgende antages, at personerne mister dagpengene, hvorved 7 personer bliver selvforsørgende, 7 personer finder beskæftigelse og genoptjener dagpengeretten, hvorefter de bliver ledige på dagpenge. Endelig forudsættes, at 8 personer er berettiget til kontanthjælp. Heraf er alle fyldt 25 år og fordeler sig 50/50 mellem forsørgere og ikke-forsørgere. På baggrund af antagelserne vurderes de kommunale nettoudgifter til forsørgelse efter udløb af dagpengeperioden at være mellem 1,8 og 3,5 mio. kr. Igen vil udgifterne til forsørgelse i den efterfølgende periode være afhængig af, dels hvilke antagelser der gøres mht. hvor mange der er berettiget til offentlig forsørgelse og/eller bliver selvforsørgende. Dels længden på den efterfølgende forsørgelsesperiode. Samlet vil alternativudgifterne beløbe sig til mellem 2,3 mio. kr. og 4,0 mio. kr. Samlede kommunale merudgifter ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere For at få et udtryk for de kommunale merudgift forbundet med forslagets udmøntning skal udgifterne til den ekstraordinære ansættelse af 22 personer sammenholdes med, hvilke alternative udgifter til forsørgelse kommunen måtte have, såfremt personerne mister dagpengene. Samlet kommunal merudgift ved ansættelse antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Udgifter til ansættelse + efterfølgende dagpenge Alternativudgift til forsørgelse = kommunale merudgifter i alt ved ansættelse På baggrund af de tidligere beregninger og forudsætninger skønnes de samlede kommunale merudgifter at udgøre hhv. 1,8 mio. kr. og 3,1 mio. kr. afhængigt af længden af den efterfølgende forsørgelsesperiode. 4

151 Bemærkninger Beregningsgrundlag Udgiften til forsørgelse vil i høj grad afhænge af forventningerne til, dels hvor mange personer der efterfølgende vil være på offentlig forsørgelse, dels hvor lang den efterfølgende forsørgelsesperiode vil være. Derfor er beregningen behæftet med en vis usikkerhed. Eksempelvis er alternative udgifter baseret på, at personerne fordeler sig med ca. 1/3 på hhv. selvforsørgelse, kontanthjælp og dagpenge. Hvis beregningsgrundlaget i stedet er, at ingen af personerne er berettiget til andre former for forsørgelse, så ville de kommunale merudgifter være hhv. 4,1 mio. kr. for en etårig dagpengeperiode og 7,1 mio. kr. for en toårig periode. Udgiftsneutral Kommunens nettoudgift til forsikrede ledige er dækket af et beskæftigelsestilskud. I fordelingen af beskæftigelsestilskuddet er indbygget et incitament for den enkelte kommune til at have en lavere ledighedsudvikling end de øvrige kommuner i landsdelen. Ekstraordinær ansættelse kan, som beregningen viser, alt andet lige betyde at relativt flere forsikrede ledige vil være berettigede til dagpenge. Isoleret set vil forslaget derfor betyde en merudgift til dagpenge, som afhængigt af ledighedsudviklingen i de øvrige kommuner i Østjylland ikke bliver kompenseret ved en forøgelse af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Med andre ord så er det ikke givet, at ordningen er udgiftsneutral, da det er usikkert hvorvidt Norddjurs Kommune vil blive kompenseret via beskæftigelsestilskuddet for de forventede merudgifter til dagpenge. Andre tilbudsmuligheder Forslaget om ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere skal endvidere ses i forhold til de andre muligheder, som Lov om aktiv beskæftigelsesindsats giver. Loven giver mulighed for tilbud både før og efter, at den ledige har mistet retten til dagpenge. For det første er dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene inden for de næste seks måneder, omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. For det andet har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 5

152 Selvforsørgende kan til enhver tid henvende sig i jobcentret og få information og vejledning om muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Endvidere kan selvforsørgende få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse i løntilskud i privat eller offentlig virksomhed. Under vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik har selvforsørgende ikke ret til forsørgelsesydelse. Ved løntilskudsansættelse udbetales løn svarende til mindst 82 pct. af højeste dagpengesats ved offentlig ansættelse og overenskomstmæssig løn ved privat ansættelse. Problemstillinger i forslaget Lovmedholdelighed Akut-jobordningen giver mulighed for at tilgodese personer, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det er dog usikkert, hvorvidt kommunen kan etablere ekstraordinære stillinger og øremærke disse til udfaldstruede ledige, som mangler færrest timer for at genoptjene dagpengeretten. Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har i et politikersvar af 15. oktober 2012 vurderet lovligheden i en lignende ordingen. Deres vurdering er, at modellen er i strid med kravet om saglig forvaltningsvirksomhed, da formålet med at ansætte de forsikrede ledige ikke er at dække et kommunalt behov for flere medarbejdere men at sikre, at disse kan genoptjene dagpengeretten. Det er ikke et formål, som kommunen sagligt kan varetage, medmindre der er direkte hjemmel hertil i arbejdsmarkedslovgivningen.. Beskæftigelsesankenævnet i Nordjylland undersøger pt. lovligheden vedrørende ansættelse af udfaldstruede i kommunerne. Andre kommunale opgaver vedr. oprettelse af beskæftigelsesrettede tilbud mv. Etablering af ekstraordinære stillinger skal ses i sammenhæng med øvrige kommunale opgaver, hvor Jobcenter Norddjurs skal finde jobs eller beskæftigelsesrettede tilbud inden for den kommunale organisation. Det drejer som om Ledig i løntilskud (kvote i 2013 på 136 helårspersoner) Seniorjobbere (forventet personer i 2013 og stigende fremover) Praktikstillinger Jobrotation (20 fuldtidsstillinger) Fastholdelse af sygedagpengemodtagere i beskæftigelse Nyttejobs til kontanthjælpsmodtagere (en del af kommende kontanthjælpsreform) Opgaverne indebærer udfordringer i forhold til at finde egnede jobs/beskæftigelsestilbud og sikre en balance ift. ordinært ansatte medarbejdere og beskæftigelsesrettede skal-opgaver. Det vurderes, at MED-systemet skal inddrages i forbindelse med ansættelsen af udfaldstruede for at sikre balancen i forhold til de ordinært ansatte medarbejdere. 6

153 Fremtidig praksis for de personer, som løbende falder ud Der skal tages stilling til omfanget af ordningen. Skal det være ledige, der mangler at optjene 500 timer og derunder? Eller skal kriteriet være 400 timer? Skal det udelukkende være de ledige, som mister forsørgelsesgrundlaget? Eller er alle ledige omfattet uanset, at de fx er berettiget til kontanthjælp eller seniorjob efterfølgende? Skal ordningen kun gælde de ledige der pt. risikerer at miste dagpengeretten? Eller skal ordningen udstrækkes til også at gælde de ledige, der fremover falder for den nye toårige dagpengeperiode? 7

154 Bilag: Samlet oversigt anlægsskemaer Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69550/13

155 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A101 Anlægsforslag vedrørende: Indtægter jordforsyning - boligformål Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: De forventede indtægter er et skøn foretaget af den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Der er boligparceller til salg i følgende områder: Allingåbro: Brombærvænget 23 parceller, Ådalen 1 parcel, Ådalsvej 1 parcel Auning: Bakkesvinget 18 parceller, Moselunden 1 parcel Fjellerup: Strandparken 4 parceller Gjerrild: Rimsti Bakken 9 parceller Gjesing: Kæragervej 1 parcel Grenaa: Møgelbjerg 30 parceller Holbæk: Vanghavevej 3 parceller Nørager: Hvedevænget 5 parceller

156 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Vivild: Søndergade 5 parceller + 4 jordbrugspc.,toftevej 2 parceller, Østergårdsvej 4 parceller Voldby: Søndervang 4 parceller Ørsted: Skyttevej 1 parcel, Østerbakken 15 parceller Ørum: Ørumgårdvej 5 parceller Ålsrode: Toftevangen 1 parcel Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

157 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A102 Anlægsforslag vedrørende: Indtægter jordforsyning - erhvervsformål Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: De forventede indtægter er et skøn foretaget af den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Der er erhvervsgrunde til salg i følgende områder: Allingåbro: Industriparken / Stålvej Auning: Energivej Auning: Industrivej Auning: Vestergade / Mortensensvej Gjesing: Kærmosevej Glesborg: Håndværkervej Grenaa: Hesselvang, Teknologivej Vivild: C. M. Rasmussens Vej, Bunkedal, Nørregade Ørum: Industrivej

158 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

159 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A103 Anlægsforslag vedrørende: Arealerhvervelse Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Det foreslås, at der afsættes et budget til erhvervelse af arealer til fremtidige byggemodningsområder. Der arbejdes på at få identificeret de mest interessante arealer med henblik på opkøb til bolig og erhverv, særlig mht. boliger i Auning og Grenaa. Det er et spørgsmål, om Norddjurs Kommune har tilstrækkelige arealer /de rigtige arealer, og at man, - i det omfang økonomien tillader det, skal være aktive/aggressive i opkøb af jord Der kan knyttes følgende bemærkninger til opkøb af areal til boliger og erhverv i Grenaa og Auning: Grenaa:

160 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Opkøb af areal til boligformål Grenaa nord: På Møgelbjerg er der fortsat et pænt antal kommunale parcelhusgrunde grunde til salg, og det dækker behovet i flere år fremover. Grenaa Syd: I den sydlige del af Grenaa er der ikke kommunale grunde til salg, men der er grunde til salg inden for 3 private udstykninger. Hvis kommunen mener, der også skal være mulighed for at købe kommunale grunde i området, skal der indledes forhandlinger med ejerne af disse. Om de vil sælge, vides ikke. Opkøb af areal til erhvervsformål Grenaa nord: Kommunen har ikke grunde til salg inden for kategorierne virksomheder med særlige beliggenhedskrav og afstandskrævende industri. Der bliver brug for at erhverve areal til den nye nordre omfartsvej i I den forbindelse skal der erhverves jord/eksproprieres jord fra flere landbrugsejendomme, og der skal laves en jordfordeling. Herunder kan det komme på tale at erhverve landbrugsejendomme i det område, som foreslås udlagt til industri inden for de nævnte kategorier i forslaget til den nye kommuneplan. Derudover kan det overvejes at købe jord inden for de rammeområder, der allerede er udlagt til industri i Kommuneplan 09. (F.eks. køb af jord som kan afhændes til opførelse et biogasanlæg). Grenaa syd: Kommunen har erhvervsgrunde til salg ved Hesselvang, og her er der grunde nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning Opkøb af areal til boligformål Auning øst: Kommunen ejer et større areal i Auning øst, som kan udstykkes, som vil være stort nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning nord: Ved Bakkesvinget er der en større kommunal udstykning, hvor der fortsat er mange ledige grunde. Fra forskellig side er der givet udtryk for, at Bakkesvinget ikke er attraktivt for grundkøbere og at Drivhusgrunden kunne være et godt alternativ som kommunal udstykning. Drivhusgrunden er privatejet, og salgsprisen ligger som udgangspunkt på 7,5 mio. kr.

161 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Opkøb af areal til erhvervsformål Kommunen har store erhvervsarealer til salg i Auning. Derfor synes der ikke at være behov for, at kommunen køber mere erhvervsjord i området. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Det kan i forbindelse med ovennævnte arealerhvervelser være nødvendigt at dispensere for reglen om, at jordforsyningens anlægsbudget skal hvile i sig selv indenfor det enkelte år.

162 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A104 Anlægsforslag vedrørende: Stiadgang fra Åbyen via tunnel (mv.) Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med byggemodning af Åbyen skal der etableres en stiadgang til udstykningen. Stiadgangen er planlagt udført som en tunnel under banen ved Søndergade, der overslagsmæssigt koster 2,1 mio. kr. Sammen med stiadgangen til Åbyen foreslås etableret et nyt torv ved Søndergade. Udgiften hertil udgør 2,9 mio. kr. Disse projekter forudsættes af tekniske grunde anlagt samtidigt. Udgiften hertil fordeles over 2 år i 2014 og Udgiften til begge projekter er af budgetmæssige grunde placeret samlet under jordforsyning, da de er afhængige af hinanden, men udgiften til torvet vil blive registreret særskilt således, at den ikke belaster anlægsregnskabet for Åbyen. Resterende del af projekt Åbyen foreslås færdiggjort i perioden , anslået udgift 8,0 mio. kr. Konsekvens for driften: Medfører en årlig driftsudgift til vedligehold af det nye torv og tunnel. Driftsudgiften er ikke opgjort. Iværksættelsestidspunkt:

163 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nyt torv og tunnel: etape 2014: 3,816 mio. kr. etape 2015: 1,184 mio. kr. Øvrige færdiggørelsesarbejder i Åbyen: etape 2015: 1,000 mio. kr. etape 2016: 3,000 mio. kr. etape 2017: 3,000 mio. kr. etape 2018: 1,000 mio. kr. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

164 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A105 Anlægsforslag vedrørende: Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Stamvej i den kommunale udstykning Hestehaven færdiggøres med tilslutning til den private udstykning Hessel Alle mv., mens den nuværende vejadgang til Ramskovvej nedlægges. Afledt drift kan afholdes indenfor nuværende budgetter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

165 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A106 Anlægsforslag vedrørende: Byggemodning, pulje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? J Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Pulje afsat til fremtidige byggemodningsarbejder i bolig- og erhvervsområder. Afledt drift afsættes i forbindelse med bevilling til de konkrete projekter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

166 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A107 Anlægsforslag vedrørende: Landsbyggefonden grundkapitalindskud Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Landsbyggefonden kan efter almenboligloven yde støtte til fysiske arbejder i almene boliger. Det drejer sig om opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri. Kommunen skal indbetale 14 pct. af den samlede byggesum i grundkapital. Den samlede sum kendes ikke på nuværende tidspunkt.

167 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A108 Anlægsforslag vedrørende: Modernisering af rådhus og administrationsbygninger Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Der arbejdes p.t. med en kortlægning af behovet for arbejdsmiljømæssige forbedringer af kommunens administrationsbygninger. Dette sker dels gennem en besigtigelse af bygninger og dels ved indsamling af forslag fra områdeudvalg m.v. samt resultater fra APV erne. Arbejdet forestås af teknik & drift og direktionssekretariatet. Arbejdet vil munde ud i en prioriteret liste med arbejdsmiljømæssige forbedringer, som direktionen senere på året vil tage stilling til.

168 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A110 Anlægsforslag vedrørende: IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Forvaltningen arbejder løbende på at optimere driften, bl.a. ved hjælp af digitalisering. Målet er at indføre smartere løsninger af driftsopgaver med henblik på at minimere udgifterne til administration. Det tilstræbes at finde de bedste og billigste løsninger f.eks. via KOMBIT, SKI eller egne udbud af it-løsninger. Puljen på 2,000 mio. kr. skal sikre, at Norddjurs Kommune i fremtiden kan deltage i de for kommunen relevante udbud af it-projekter. I budget var der ligeledes afsat en pulje på 2,000 mio. kr. årligt til formålet. KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og fødselshjælper for digitaliseringen på en lang række områder inden for den kommunale administration og sagsbehandling. KOMBIT etablerer netværk og samler kommunerne om fælles it-løsninger, rådgiver vedr. kontrakter og priser og sikrer standardisering på tværs af kommunerne. Gennem KOMBIT sikres kommunerne en stærk position for

169 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget en ligeværdig dialog med it-leverandørerne om pris og kvalitet, bl.a. ved at KOMBIT bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne. I 2014 er 1,450 mio. kr. disponeret til betaling af investeringen i KOMBIT-projekterne DUBU og DHUV. Projekterne koster samlet 2,800 mio. kr., hvoraf de 1,350 mio. kr. betales i DUBU er en it-løsning til fremme af effektiviteten og kvaliteten på området for udsatte børn og unge. Løsningen reducerer sagsbehandlernes tidsforbrug til administration, frigør tid til konkret behandling af sager, sikrer overblik over sagsbehandling og dokumentation på området og forbedrer den økonomiske styring. DHUV er et digitalt sagsstyringssystem på handicap- og udsatte voksenområdet udviklet af Socialministeriet og KL. Systemet sikrer hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og styrker den faglige kvalitet samt den økonomiske styring. Den årlige driftsudgift til DUBU og DHUV udgør 0,325 mio. kr., dvs. i alt 0,650 mio. kr. Dette beløb afsættes på driften som en teknisk korrektion til budget 2014.

170 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A111 Anlægsforslag vedrørende: IT-anlægspulje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift X Bevilling/aftale X Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af ITudstyr. Ved at have en sådan pulje undgås det at foretage store udskiftninger, som påvirker budgettet væsentligt i det pågældende år. Denne mulighed for at holde serverpakken opdateret og driftssikker vil have en stor betydning for brugerens oplevede brug af systemet. Det vil betyde færre nedbrud, og derved give et bedre workflow i dagligdagen.

171 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Økonomiudvalget Nummer: A112 Anlægsforslag vedrørende: Handicaprådets tilgængelighedspulje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Handicaprådet har tidligere rådet over et mindre puljebeløb til foranstaltninger, der kan forbedre tilgængeligheden for handicappede borgere i kommunen. Puljen er tidligere blevet brugt til projekter, der ellers ikke ville være blevet realiseret, herunder DSB Handicapservice på Grenaa Station, kørestolslift i Åstrup Hallen samt handicaptoilet på Anholt. Det foreslås, at der fremover afsættes et fast, årligt puljebeløb på 0,050 mio. kr., som handicaprådet kan benytte til foranstaltninger, der kan forbedre tilgængeligheden.

172 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A301 Anlægsforslag vedrørende: Etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale 500 Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til, hvordan ledige lokaler på Allingåbroskolen kan anvendes til ungdomsskole- og klubaktiviteter, når overbygningseleverne er flyttet til Auning Skole. UngNorddjurs vurderer, at der er behov for at anvende ca. 800 m2 til ungdomsskole- og klubaktiviteter. Dette svarer til det areal, der anvendes til tilsvarende aktiviteter i Ørum. Når der er gjort plads til UngNorddjurs vurderes det, at alle m2 er disponeret på Allingåbroskolen.

173 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Det vurderes, at udgiften til ombygning og istandsættelse af lokalerne til UngNorddjurs er på ca kr. pr. m2. Den samlede anlægsudgift vil således blive på ca. 4,8 mio. kr. I skoleåret 2013/14 vil der fortsat være overbygningselever på Allingåbroskolen, da ombygningen af Auning Skole først forventes færdig den 1. december Dvs. at en ombygning af lokalerne til UngNorddjurs tidligst vil kunne påbegyndes 1. januar Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2013, og 4,3 mio. kr. i 2014.

174 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A302 Anlægsforslag vedrørende: It - folkeskolen Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato , I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet, at afsætte følgende anlægsmidler til it på skoleområdet i perioden : 3,0 mio. kr. i ,5 mio. kr. i ,5 mio. kr. i ,5 mio. kr. i Der er brug for en løbende opdatering og udskiftning af forældet hardware til undervisningsbrug på skolerne, såsom stationære- og bærbare PC'er, servere m.m.

175 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Derudover er det nødvendigt i lighed med andre it-områder at overgå til ny teknologi, bl.a. virtuelle servere. Der er desuden behov for en udbygning af antallet af smartboards, bærbare/håndholdte medier og andre it-teknologiske læremidler. Endelig er der behov for en it-mæssig opdatering på daginstitutionsområdet, idet børnene jvf. de pædagogiske læreplaner skal tilegne sig fortrolighed med tilgangen til it medier. It-indkøbene på skoleområdet i 2013 og 2014 har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på i alt 0,8 mio. kr. fra og med Heraf medfinansiere skolerne 0,4 mio. kr. årligt. De resterende 0,4 mio. kr. finansieres af anlægsbevillingen. Det skal bemærkes, at der også er afsat 1,5 mio. kr. i det nye overslagsår Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 2. maj 2013 godkendt en investeringsplan for anvendelse af anlægsmidler til it på skoleområdet. Investeringsplanen er vedlagt som bilag.

176 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A303 Anlægsforslag vedrørende: Ny daginstitution ved Kattegatskolen, Skolebakken Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution ved Kattegatskolen, Skolebakken. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 21,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 11,5 mio. kr. i Der er ved budgetlægningen i 2012 indregnet en afledt driftsbesparelse i overslagsårene som følge af etablering af den nye daginstitution, der træder i stedet for institutionerne Vores hus og Åboulevarden.

177 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A304 Anlægsforslag vedrørende: Ny daginstitution i Auning Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution i Auning. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 17,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 8,8 mio. kr. i Der er ved budgetlægningen til 2012 indregnet afledte driftsbesparelser i overslagsårene, som følge af etablering af den nye daginstitution, der oprindeligt skulle træde i stedet for institutionerne Nyvang og Skovvang. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at videreføre Skovvang. Der er derfor udarbejdet en teknisk korrektion til budget 2014, som sikre, at der er et driftsbudget til Skovvang fra og med 2015.

178 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A305 Anlægsforslag vedrørende: Ny daginstitution i Allingåbro Børneby Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale 560 Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution i Allingåbro Børneby. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 8,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 5,0 mio. kr. i Der kan være afledte driftsudgifter til el, vand, varme, vedligeholdelse og rengøring. Omfanget afhænger af udgiften i den nuværende institution Allingåbro Børnecenter, som den nye institution træder i stedet for.

179 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A306 Anlægsforslag vedrørende: Ikke disponeret - kvalitetsfondsområdet Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften?? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: Der er afsat et ikke-disponeret puljebeløb på kvalitetsfondsområdet på 19,257 mio. kr. i 2015 og 27,257 mio. kr. i 2016 og Konsekvenser for driften vil blive undersøgt i forbindelse med, at puljen udmøntes. Det bemærkes, at budgetbeløbet på 27,257 mio. kr. i 2017 er en automatisk videreførelse af budgetbeløbet fra 2016.

180 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A307 Anlægsforslag vedrørende: Ny daginstitution i Vivild Børneby Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med vedtagelse af budget 2013 blev det besluttet, at flytte af Børnehaven Blinklyset til nye lokaler ved Langhøjskolen i Vivild. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 8,5 mio. kr., der er fordelt med 0,5 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i Der kan være afledte driftsudgifter til el, vand, varme, vedligeholdelse og rengøring. Omfanget afhænger af udgiften ved de nuværende lokaler i forhold til de fremtidige lokaler ved Langhøjskolen.

181 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A308 Anlægsforslag vedrørende: It - dagtilbudsområdet Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: På It-dagtilbudsområdet er der afsat 0,75 mio. kr. i It-indkøbene på dagtilbudsområdet har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift m.m. på 0,3 mio. kr. om året. Dagtilbudsområdet er i en etableringsfase med hensyn til it-udstyr og har hidtil kun haft mindre driftsomkostninger til it. Det foreslås derfor, at de afledte driftsomkostninger finansieres af anlægsbevillingen. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 2. maj 2013 godkendt en investeringsplan for anvendelse af anlægsmidler til it på dagtilbudsområdet. Investeringsplanen er vedlagt som bilag.

182 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A401 Anlægsforslag vedrørende: Forslag stillet af Museum Østjylland Tilgængelighedsprojekt Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter -485 Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Indvielse af nyt indgangsparti i sommeren 2012 til Museum Østjylland på Søndergade 1 i Grenaa var samtidig 1. etape af et samlet tilgængelighedsprojekt til museet. Følgende elementer i første etape omfattede tilgængelighed: Rampe, elevator, handicaptoilet, handicap P-plads, murgennembrud mm. Følgende elementer er med i anden og sidste etape af tilgængelighedsprojektet: Fremkommelighed i mellemgangsbygning, etablering af kørepladesystem til udligning af eksisterende ujævne og fredede gulve på 1. sal og etablering af nyt plankegulv på 2 etager og etablering af stenmelssti til kørestolsbrug. Energistyrelsen har den 13. november 2012 givet tilsagn om et tilskud på 25% af udgiften, dog max ,50 kr. Arbejdet skal være udført senest 13. november 2014 for at modtage det nævnte tilskud. 4-5 fonde søges ligeledes om tilskud til projektet, og det forudsættes, at der

183 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget herved opnås yderligere en ekstern støtte på kr. Nettoudgiften for kommunen vurderes på det grundlag til at udgøre kr. Projektet er forberedt i samarbejde med Norddjurs Handicapråd og efter ønske fra Museum Østjylland. Gennemførelse af tilgængelighedsprojektet er forudsætningen for etablering af nye udstillingsarealer i museets tagetage. I forbindelse med færdiggørelse af publikumsarealerne bliver det nødvendigt at nedtage den eksisterende udstilling. Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet er netto 0,495 mio. kr. Ud over tilskud fra energistyrelsen søges øvrige udgiftsbehov på 0,250 mio. kr. finansieret via fondsmidler m.v. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af Museum Østjylland, Randers Kommune. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunal momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften: Museum Østjylland, Randers Kommune varetager driften, hvorfor Norddjurs Kommune ikke direkte bliver berørt.

184 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A402 Anlægsforslag vedrørende: Forslag stillet af Museum Østjylland Udstillingsområder Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kulturarvsstyrelsen har i januar 2007 fremsendt kvalitetsvurderingsrapport om Djurslands Museums virksomhed. I rapporten blev givet en række anbefalinger, herunder anbefaling af en nyopstilling af museets basisudstillinger. Det henstilles, at museet formulerer en vision, der kan danne grundlag for en samlet langsigtet plan for en nyopstilling af udstillingerne. Af grundlaget for det fusionerede Museum Østjylland fremgår, at hvis museerne også fremover skal kunne tiltrække publikum, er det nødvendigt at museernes kerneydelse på formidlingsområdet udstillingerne er tidssvarende og visuelt spændende. Museum Østjylland oplyser derfor at det vil være nødvendigt at etablere nye basisudstillinger i Grenaa. En løbende fornyelse af udstillingerne sikres gennem en opgradering af særudstillingsvirksomheden, hvor der fremover produceres fælles udstillinger, som designes, så de kan cirkulere mellem og tilpasses mellem museets afdelinger.

185 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Museets nuværende lokaler er utidssvarende og etablering af nye udstillinger i disse vil ikke være hensigtsmæssigt. Såfremt der fremover skal være moderne udstillinger i museumsbygningen i Grenaa vil det være nødvendigt med renovering af publikumsarealerne. Publikumsarealer: Der foreligger et projekt opdelt i faser. Første fase udgør nyt indgangsparti til Kannikegade samt forbedring af publikumsarealer og tilgængelighed - dette er udført i Den næste fase er yderligere forbedring af publikumsarealer/færdiggørelse af publikumsdelen i 2014, hvilket fremgår af et særskilt anlægsforslag. I forbindelse med færdiggørelse af publikumsarealerne bliver det nødvendigt at nedtage den eksisterende udstilling. Udstillingsarealer: Efter færdiggørelse af publikumsdelen kommer etablering af nye udstillinger. Museum Østjylland har igangsat arbejdet med at skaffe fondsmidler til delfinansiering af de nye udstillinger, og udvikling af udstillinger indgår i andre projektforslag, herunder projektforslag vedr. Aarhus kandidatur som europæisk kulturby De samlede udgifter kan skønnes til kr. pr. m2, og med et areal på 500 m2 kan der forventes en samlet udgift på omkring 5 mio. kr. Anlægsforslaget i 2014 og 2015: Når museets lokaler er renoveret opbygges helt nye permanente basisudstillinger i de renoverede rum, så museet overalt kommer til at fremstå som en moderne og tidssvarende kulturinstitution, der er indbydende for et bredt publikum. Udstillingerne med arbejdstitlen Havet, kalken og lette jord tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og de specielle naturressourcer på Norddjursland og placerer Norddjurs centralt i historien gennem de sidste år. Historierne formidles med moderne teknologier i et tidsvarende design. Både indhold og formidlingsformer i udstillingen tilrettelægges som noget helt nyt i Danmark i en proces, der inddrager museets brugere. En del af udstillingsprojektet forventes finansieret med eksterne midler. De ansøgte budgetbeløb er nettobeløb, hvilket er udtryk for Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet. Øvrige udgiftsbehov søges finansieret via fondsmidler m.v. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af Museum Østjylland, Randers Kommune. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5 % af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften: Museum Østjylland, Randers Kommune varetager driften, hvorfor Norddjurs Kommune ikke direkte bliver berørt.

186 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A403 Anlægsforslag vedrørende: Forslag stillet af bestyrelsen for Kulturhuset Pavillonen Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kulturhuset Pavillonen har tidligere fremsendt et forslag til fremtidssikring af Pavillonen. Endvidere har Kultur- og udviklingsudvalget fået en orientering om projektet. Huset er gennem de seneste 10 år støt og roligt vokset fra den gamle Pavillon til et stort kulturhus i bred forstand. Kulturhuset Pavillonen tager rollen som kulturel dynamo alvorligt og gearer sig derfor til fremtiden ved projekt fremtidssikring, der er opdelt i tre sammenhængende faser, hvoraf 1. fase er udført og afsluttet i 2012 og gennemført ved kommunal finansiering, hvilket afviger fra fase 2 og 3, der har delvis medfinansiering. Der er ikke aftale om anden finansiering pt. til fase 2 og 3. 1 Opdaterede scene og Kunstnerfaciliteter 2 En ny scene med fokus på det lokale kulturliv og vækstlags kunstnere. 3 Publikums faciliteter Kulturhuset Pavillonen beskriver projektet således:

187 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget 1 Scene: Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter. Pris kr. er udført. 2- Lokalscenen: Et kulturelt vækstbed hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Talentmassen vokser på Djursland og har behov for videreudvikling. Lokalscenen kan opfylde dette behov og virke som talent-dynamo. Orkestre kan udvikle sig og tage det næste skridt bands kan spille sammen i nye konstellationer og udvikle sig mod nye højder. Samtidig vil der være mulighed for at præsentere mere niche prægede arrangementer med snævre genrer og et smalt publikum i hyggelige og intime rammer. Vi ønsker at udnytte de smukke naturlige omgivelser ned til grenaaen, hvor natur og kultur kan smelte sammen til et højere kulturel oplevelse. Vi ønsker arkitektonisk at forbinde huset med naturen. Lokalscenen vil yderligere danne en naturlig sammenhæng mellem Kattegat, Åbyen og Grenå bymidte. Ved at vende husets cafè og lægge denne sammen med den nye lokalscene, vil vi indføre en ny logistik i Kulturhuset Pavillonen, der bringer en større sammenhæng i mellem husets mange forskellige aktiviteter. Vi ønsker at opnå langt større synlighed mellem de mange forskelligartede aktiviteter, der er i huset. Vi ønsker at pirre til alles nysgerrighed. Pris ca kr. 3- Publikums faciliteter: Nye og større show-typer har vist sig mulige for Grenå hvor en større kapacitet er nødvendig. Samtidig har de udsolgte skilte måttet frem flere gange i sæsonen da pladserne ofte bliver revet væk til større forestillinger. Med dette projekt kikker vi visionært på udviklingen af nye og større opsætninger hvor et større publikum kan have glæde af forestillingerne. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikummer og virksomheder ved specialarrangementer og events. Her igennem vil vi kunne hjælpe virksomheder ved at tilbyde noget særligt ved arrangementerne og give mulighed for en særlig oplevelse. Alt sammen tænkt i fleksible rammer der også kan benyttes til det specielle møde eller erhvervs event. Ydermere vil udbygningen af Publikumsfaciliteterne også kunne servicere handicappede og gangbesværede til koncerter med stående publikum hvor udbygningen vil kunne bruges som Balkon til koncerter. Pris ca kr. Husets bestyrelse er tidligere anmodet om at gøre rede for dels mulighederne for extern finansiering. Hertil svares: Vi vurderer, at der er fonde, der kan søges til formålet og bestyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne. Der er dog en stor usikkerhedsfaktor omkring hvorvidt fondene ønsker at give tilskud og i så fald i hvilken størrelse. De fleste fonde bærer også præg af, at nøglen til tilskud fra fonden er kommunal opbakning. Det er også meget forskelligt, hvad man ønsker at give tilskud til. Nogle prioriterer arkitektoniske pejlemærker det kunne være arkitekturen omkring de ekstra publikumspladser. Andre til noget der er mere lokalt forankret, det kunne være vores nye lokalscene osv. Husets bestyrelse udtaler den 10. april 2013:

188 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Der afsættes et rådighedsbeløb i hvert af årene 2015, 2016 og 2017 på 4 mio. kr. eller i alt over tre år 12 mio. kr. Byggeprojektet skal gå i gang i 2015 til færdiggørelse i 2017, således at den nye lokalscene står klar i.f.m. KULTURBY 2017 og forhåbentlig også, at Kulturhuset Pavillonen fra 2017 er udpeget til regionalt spillested. Kulturhusets bestyrelse er i gang med at søge forskellige fonde til etableringen. I den udstrækning fondsansøgninger imødekommes vil Norddjurs Kommunes endelige bevilling blive reduceret tilsvarende. Der foreslås endvidere, at der afsættes kr. i 2014 til projektering. De ansøgte budgetbeløb er nettobeløb, hvilket er udtryk for Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet. Øvrige udgiftsbehov søges finansieret via fondsmidler m.v. Bygningen er ejet af Norddjurs Kommune og modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften: Husets bestyrelse er anmodet om at gøre rede for konsekvenserne for det kommunale tilskud, blandt andet på grund af de forventede øgede billetindtægter. Hertil svares: Vi vurderer, at der ikke vil komme yderlige driftsomkostninger ved de enkelte udbygningsetaper. Med de øgede publikums faciliteter samt scene faciliteter vil der være mulighed for øgede billetindtægter. En øget indtægt vil dække de øgede produktions og personaleomkostninger der følger med større shows og koncerter. Effekten af handlingen vil være øget profilering af området med nye og attraktive arrangementstyper.

189 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A404 Anlægsforslag vedrørende: Renoveringspulje til særlige bevaringsværdige bygninger Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune ejer en række bevaringsværdige bygninger, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse. Det gælder eksempelvis museumsbygningen i Grenaa, Baunhøj Mølle, Kulturhuset Pavillonen, Stationen i Allingåbro, Stationsbygningen i Trustrup, Stenvad Mosebrugscenter, Det gamle Rådhus i Grenaa og arresten i Grenaa. Kommunale bygninger indgår i den centrale pulje til vedligehold af kommunale bygningers klimaskal, men da dette ikke er muligt at prioritere ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver for disse bygninger foreslås en renoveringspulje til bevaringsværdige bygninger. Eksempelvis peger en vedligeholdelsesrapport for museumsbygningen på behovet for et nyt tag inden for en overskuelig årrække. Desuden trænger stationsbygningen i Allingåbro til nyt tag, Kulturhuset Pavillonen må forventes også at have behov for renovering inden for en overskuelig fremtid, og Det gamle Rådhus i Grenaa trænger til renovering. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 2,0 mio.kr. til renoveringsbehovet i disse bygninger.

190 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Puljen administreres af Teknik og Miljø og skal ses i sammenhæng med ovennævnte ordinære vedligeholdelsespulje. Kultur- og udviklingsudvalget forelægges forslag til udmøntning af den årlige pulje. Den del af puljen, der anvendes til energibesparende foranstaltninger vil kunne lånefinansieres. Konsekvens for driften: Renovering, der medfører energiforbedrende foranstaltninger, forventes at generere besparelser på omkostninger til opvarmning.

191 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A405 Anlægsforslag vedrørende: Tilslutning til Danskernes Digitale Bibliotek Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er det fælles digitale bibliotek for folkebiblioteker. DDB er en fælles organisation under kulturstyrelsen for alle biblioteker i Danmark, der i kraft af stordriftsfordele og specialistkompetencer skal udstrække bibliotekernes digitale tilbud om en større mangfoldighed af materialer og med en langt mere tidssvarende og brugervenlig adgang og funktionalitet, end det enkelte bibliotek har mulighed for. Det vil få en lokal udformning med mulighed for tillæg af egne lokale løsninger. DDB vil komme til at fungere som et supplement til Norddjurs Bibliotekers fysiske bibliotek. Med DDB vil borgerne på Norddjurs Bibliotekers hjemmeside få en tidssvarende og nem adgang til en lang række digitale medier som: E-bøger, lydbøger, elektroniske tidsskrifter, film, musik, onlinespil, avisartikler m.m. Da det forventes, at tilslutning til nyt bibliotekssystem via KOMBIT først sker i 2015, vil det være mest hensigtsmæssig at tilslutning til DDB ligeledes sker i På dette tidspunkt vil det formentligt være klarlagt, om der vil være nogle besparelser på nuværende udgifter. Kulturstyrelsen forventer i juni måned 2013 at udsende nærmere oplysninger til kommunerne om

192 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget DDB, herunder business case til beregning af den enkelte kommunes forventede udgifter ved en evt. tilslutning. Konsekvens for driften: Driften af DDB for Norddjurs Kommune vurderes at udgøre kr. årligt, beregnet ud fra en pris på ca. 5 kr. pr. indbygger. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget beregning af effektiviseringsgevinster ved udlån digitalt, men på sigt forventes der besparelse, når det elektroniske udlån bliver populært. Da det på nuværende tidspunkt er tale om en udbudsrunde, vil grundlaget p.t. være udarbejdet på baggrund af anslåede udgifter, hvorfor der kan forekomme ændringer.

193 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A406 Anlægsforslag vedrørende: Renoveringspulje til kommunale kunstværker Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune ejer eller har ansvaret for en række bevaringsværdige kunstværker, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse eller renovering. Det gælder eksempelvis Morten Skovmands kunstværk Åguden ved broen på Søndergade over åen, men andre kunstværker har eller får et renoveringsbehov. På miljø- og teknikudvalgets budget er der afsat begrænsede midler til løbende daglig vedligeholdelse af visse skulpturer, vandkunst og mindesmærker, men der er ikke midler til ekstraordinære vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 0,1 mio.kr. til renoveringsbehovet. Puljen administreres af Teknik og Miljø. Kultur- og udviklingsudvalget forelægges forslag til udmøntning af den årlige pulje.

194 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A407 Anlægsforslag vedrørende: Medfinansiering af områdefornyelse i Grenaa Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelse i Grenaa bymidte og forbindelseslinjer i byen, som kan bidrage til at levendegøre bymidten, skabe oplevelsesrige forbindelseslinjer og løfte og synliggøre ungdomsmiljøet i Grenaa. Norddjurs Kommune ansøger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelseprojekt for Grenaa. Der søges en ramme på 5 mio. kr. over 5 år, som skal medfinansieres af 10 mio. kr. Såfremt Norddjurs Kommune opnår tilsagn om de ansøgte rammer for områdefornyelse i Grenaa, vil der i 2013 blive udarbejdet et program for anvendelse af midlerne. Som eksempler på, hvad områdefornyelsen kan bestå i kan nævnes: Pladsen mellem rådhuset, det gamle rådhus og kirken omdannes til et sammenhængende byrum. Pladsen tænkes opdelt i flere rum, således at der skabes mulighed for større og mindre aktiviteter og arrangementer. Infrastrukturen gennem bymidten revurderes uden at tage den kørende trafik ud af midtbyen.

195 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Forbindelseslinjen mellem uddannelsesinstitutionerne og bymidten gøres attraktiv, lige som der ved skiltning og information gøres opmærksom på åen som et attraktivt element i bymidten. Der er behov for opgradering af eksisterende smøger og passager til gavn for almenheden. Der er behov for omdannelse af nedlagte erhvervsbygninger til andre formål. Der bliver færre butikker i byen. Det er vigtig at arbejde hen i mod en koncentration af butikkerne i midtbyen for at fastholde et levende butiksmiljø. Såfremt Ministeriet reserverer en ramme til gennemførelse af områdefornyelsesprojektet, skal der efterfølgende i samarbejde med byens borgere, virksomheder, ejere af ejendomme og andre interessenter udarbejdes en mere detaljeret plan for, hvilke arbejder, der ønskes gennemført. Denne plan skal godkendes politisk inden den indsendes til ministeriet til godkendelse. Der er under Miljø- og teknikudvalget tidligere afsat midler til omlægning og forbedringer i Grenaa Centrum indeholdende trafikregulering, omlægning af pladsen foran rådhuset, Jaco hjørnet og omlægning/afvikling af bede. I 2012 afsattes der 0,1 mio. kr. til planlægning og udvikling af projektet og 1 mio. kr. i En del af det afsatte beløb i 2012 på 0,1 mio. kr. er anvendt til køb af konsulentydelse i forbindelse med udarbejdelse af områdefornyelsesansøgningen. Det foreslås, at den kommunale medfinansiering fordeles med 2 mio.kr. i år 1, 2,5 mio. kr. i år 2 og 3, 2 mio. kr. i år 4 og 1 mio. kr. i år 5. Udgiftsbeløbene indsat i ovennævnte tabel er nettobeløb, da det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, hvornår eventuelle tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilgår de enkelte regnskabsår. Af tekniske årsager er år 2017 forhøjet med 1,000 mio. kr., der reelt vedrører år Anvendes en del af midlerne til energirigtige foranstaltninger vil disse kunne lånefinansieres. Konsekvens for driften: Nye anlæg i bymidten eller på forbindelseslinjerne vil betyde en afledt drift eller en omprioritering af eksisterende midler. Eksempelvis vil der blive set på mulighederne for at arbejde med energirigtige installationer, der kan flytte driftsmidler fra eksempelvis gadebelysning til vedligehold af eksempelvis udendørs motionsredskaber, opholdspladser og legepladser.

196 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A408 Anlægsforslag vedrørende: Pulje til gennemførelse af naturaktiviteter Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: På baggrund af den godkendte natur- og friluftsstrategi er der blevet udarbejdet en handleplan, som er kommet i stand i samarbejde med Grønt Råd, øvrige foreninger i Norddjurs og Destination Djursland. Som eksempler kan nævnes udarbejdelse af infomateriale af forskellig karakter, etablering af forskellige aktiviteter ved Grenaa å, etablering af hundeskov, ridestier i bynære områder. Som udgangspunkt igangsættes aktiviteterne i samarbejde med foreninger og brugergrupper, og ofte vil det give lettere adgang til eksterne midler, såfremt det kan dokumenteres, at kommunen bidrager med en del af finansieringen. Puljen ønskes anvendt som en del af finansieringen i forbindelse med gennemførelse af projekter. Puljen skal anvendes som Norddjurs Kommunes bidrag til forskellige projekter. Sker den øvrige finansiering via fondsmidler m.v., skal kommunen via den kommunale momsrefusionsordning tilbagebetale 17,5% af modtagne tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften:

197 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Etablering af nye aktiviteter kan medføre nye driftsomkostninger.

198 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A411 Anlægsforslag vedrørende: Nyt Bibliotekssystem via KOMBIT Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Den 11. december 2012 besluttede kommunalbestyrelsen at gå i udbud med et bibliotekssystem i samarbejde med andre kommuner gennem KOMBIT. KOMBIT indgår såfremt der udpeges et vindende tilbud kontrakt med leverandøren på kommunernes vegne og forestår i samarbejde med kommunerne leverandørstyringen i forbindelse med udviklingen af det nye bibliotekssystem. Systemet omfatter både skole- og folkebiblioteker og når systemet har bestået en driftsprøve, forventes det overdraget til et fællesskab. Vedligeholdelse og drift af selve bibliotekssystemet foretages af KOMBIT, som står i forskud med investeringen og som kommunerne tilbagebetaler via et driftstilskud til KOMBIT. Tidsplanen for projektet er ændret, da en række fremlagte synspunkter for leverandører har medført at tilbudsfristen er ændret til den 17. maj 2013 og en eventuel kontraktunderskrivelse er fastsat til ultimo juni 2013.

199 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget I 2014 forventes kun 3 10 kommuner tilsluttet det nye bibliotekssystem og det er yderst tvivlsomt om Norddjurs Kommune er heriblandt, hvorfor det forventes at kommunen først tilsluttes på et tidspunkt i Anslåede anlægsudgifter som ikke er indeholdt i bidraget til KOMBIT: Udgifter Anslået beløb i kr. Konvertering og implementering Undervisning Anlægsudgifter i alt Selve konverteringen er indeholdt i driftsbidraget til KOMBIT, men der er på nuværende tidspunkt dog ikke taget stilling til omfanget af konverteringen, herunder hvor mange historiske data, der skal med over i et nyt system. Lokale tilretninger skal afholdes af den enkelte kommune. Det kan dreje sig om opsætning af firewall, printopsætning, ændringer i selvbetjeningsautomater, trimning i forhold til eksisterende hardware. Herudover vil der være udgifter til it-implementering f.eks. til integration til ESDH og økonomisystem. Der tages forbehold for eventuelle følgeudgifter, der først bliver synlige, når systemet er leveret. Afledte driftsudgifter: For kommunens brug af biblioteksløsningen betaler kommunen et årligt vederlag til KOMBIT, som omfatter udvikling, drift, vedligehold og videreudvikling. Det årlige vederlag er estimeret til at ligge mellem 4,75 kr. og 7 kr. pr. indbygger i kommunen. Ved 60% kommunal tilslutning vil driftsbetalingen udgøre 7 kr. pr. indbygger, mens den ved 100% kommunal tilslutning udgør 4,75 kr. pr. indbygger. Iflg. budgetvejledningen er der pr. februar måned 2013 tilmeldt 83 kommuner svarende til godt 88% af befolkningsgrundlaget. På baggrund af ovennævnte foretages et forsigtigt skøn og prisen pr. borger fastsættes på nuværende tidspunkt til en enhedspris på 6 kr. pr. borger. Årligt driftsbidrag til KOMBIT: Antal borgere 1. januar 2013 Pris pr. borger Driftsbidrag i hele kr ,00 kr Nuværende årlige betalinger til systemadministration og licenser: Nuværende udgifter: Beløb Procent andel Folkebiblioteket: Systemadministration, Randers Kommune Licens, Axiell Folkebiblioteket i alt ,7 % Skolebiblioteket: Systemadministration og licens, Dantek Skolebiblioteket i alt ,3% Årlige udgifter total ,0 %

200 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Folkebibliotekssystemet er på nuværende tidspunkt Axiell og kommunen er kontraktligt bundet til dette system frem til Systemadministrationen varetages af Randers Kommune og aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Randers Kommune vil også tilgå det nye bibliotekssystem og KOMBIT er orienteret om at begge kommuner gerne skal tilsluttes samtidig. Skolebiblioteket er på nuværende tidspunkt Dantek Bibliomatik der driftes af Dantek i Aarhus. Der er 1 års opsigelse på Dantek løsningen. Der tegnes kontrakt for det kommende år den 1. januar. Norddjurs Kommunes biblioteker har meddelt projektgruppen for det nye fælles bibliotekssystem, at man forventer at kunne overgå til det nye bibliotekssystem ultimo 2014, men det er dog mest realistisk, at dette sker i De afledte driftsudgifter eller effektiviseringsgevinster jf. nedestående tabel er opgjort ud fra den forudsætning, at Norddjurs Kommune har implementeret det nye system pr. 1. januar Driftsbidrag til KOMBIT betales fra det tidspunkt, hvor kommunen gives adgang til løsningen. Fordelingen af de afledte driftsudgifter på folkebiblioteket og skolebiblioteket, kan herefter opgøres således: (Driftsbidrag til KOMBIT er fordelt ud fra hidtidige udgiftsfordeling) Bibliotek År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 Folkebiblioteket: Driftsbidrag KOMBIT Besparelse nuværende udgifter Netto Folkebiblioteket Skolebiblioteket: Driftsbidrag KOMBIT Besparelse nuværende udgifter Netto Skolebiblioteket Total biblioteksområdet I 2015 bevirker tilslutningen til det ny bibliotekssystem en effektiviseringsgevinst på kr., når alle hidtidige aftaler er opsagt til 1. januar 2015 på nær licensen til axiell, som vi er kontraktligt bundet af i Fra 2016 vil der derimod være en årlig besparelse på kr. De afledte driftsudgifter vil påvirke digitaliseringspuljen. Da det på nuværende tidspunkt er tale om en udbudsrunde, vil grundlaget p.t. være udarbejdet på baggrund af anslåede udgifter, hvorfor der kan forekomme ændringer.

201 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A412 Anlægsforslag vedrørende: Udviklingspulje Kultur- og udviklingsudvalget Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Anlægspuljen er oprettet til udviklingsformål. Puljen administreres af Kultur- og udviklingsudvalget bevillinger givet fra anlægspuljen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Puljen anvendes til udviklingstiltag, der ikke kan forudses ved budgetvedtagelsen. Den primære anvendelsesmulighed er, at bevilge støtte til analyse/forprojekter til belysning af udviklings- og væksttiltag i Norddjurs Kommune og til konkrete projekter, som kan styrke udviklingen af Norddjurs Kommune inden for kultur- og udviklingsudvalgets ansvarsområde. Administrationen vil herudover løbende søge diverse eksterne puljer til finansiering af udviklingstiltag, men hovedparten af eksterne midler kræver en vis medfinansiering, som kontoen giver mulighed for. Sekundært anvendes puljen til gennemførelse af udviklingstiltag i den kommunale organisation. Der er for hvert af årene 2013, 2014 og 2015 bevilget 0,100 mio. kr. via budgetomplacering til projekt Østjyllands Spisekammer, som er et treårigt projekt.

202 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Konsekvens for driften: Anvendelsen af udviklingspuljens midler til aktiviteter inden for driftsområdet påvirker servicerammen.

203 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A413 Anlægsforslag vedrørende: Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Puljen anvendes til renovering af selvejende haller, hvor der er indgået driftsaftale med kommunen. Puljen kan desuden søges af mindre, private idrætsanlæg, der ejes af foreninger, som f.eks. klubhuse og tennisanlæg. Alle selvejende haller og øvrige idrætsanlæg kontaktes med henblik på at indgive ønsker fra puljen. Der udarbejdes årligt en samlet oversigt over indkomne renoveringsprojekter i et samarbejde mellem kultur- og udviklingsafdelingen, teknik og drift samt Norddjurs Idrætsråd. I den overordnede prioritering lægges der vægt på følgende parametre: 1. Sikkerhedsmæssige årsager 2. Driftsmæssige årsager 3. Energibesparende hensyn 4. Frivillig arbejdskraft 5. Tidligere års tildelinger 6. Antallet af brugere, der benytter faciliteten

204 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget 7. Puljen skal begunstige så mange forskellige projekter som muligt Puljen benyttes overvejende til renovering af eksisterende bygninger og installationer, fremfor at etablere helt nye anlæg og nybygninger. Hvor der er god begrundelse for ny etablering af bygningsmasse eller anlæg medtages dette dog med i prioriteringen. Der kan dog være projekter så store, at de vurderes til ikke at høre under renoveringspuljen. Inden sagen forelægges for kommunalbestyrelsen er der foretaget prioritering af renoveringsopgaverne af kultur- og udviklingsafdelingen, drift og teknik samt Norddjurs Idrætsråd. Selve udmøntningen af projekterne varetages af drift og teknik. Anvendes puljen til delvis finansiering af et projekt og restfinansieringen findes ved låneoptagelse, skal lånet henføres til kommunens låneramme. Konsekvensen er, at enten skal kommunen deponere et beløb svarende til lånets størrelse eller der skal modregnes i kommunens låneadgang. Af tilbudsloven fremgår, at andre udbydere skal følge tilbudsloven, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver, som modtager offentlig støtte, herunder garantier. Konsekvens for driften: Såfremt der ikke afsættes en pulje til de nævnte udgifter vil de selvejende institutioner skulle øge deres indtægtsniveau for at håndtere udgifterne selv eller serviceniveauet skal sænkes. Hidtil har puljen været anvendt til både drifts- som anlægsopgaver. De udgifter som afholdes som anlægsudgifter kan henregnes til kvalitetsfond, mens dette ikke er muligt for udgifter afholdt på driften. Siden vedtagelsen af budget 2012 har puljen været registret som en driftspulje.

205 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A414 Anlægsforslag vedrørende: Pulje til multihuse Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Multihuse der opføres og drives med det formål at øge borgernes muligheder for deltagelse i fysiske aktiviteter og at anvende lokalerne som kultur- og borgermødesteder. En facilitet, hvor der kan foregå mange forskellige aktiviteter på baggrund af facilitetens udformning. Dermed er et multihus ikke begrænset til brug for særlige typer af brugere, men kan netop benyttes i bred forstand til mange forskellige aktiviteter af mange forskellige typer af brugere. Et multihus skal dermed være fleksibel i forhold til nye brugergrupper. Det kan være hensigtsmæssigt at kommunen støtter projekter der i forvejen er nået langt i det videre arbejde med at realisere et projekt. Det kan f.eks. være, at der allerede er søgt og givet tilsagn om støtte til projektet fra fonde eller særlige puljer på baggrund af et færdigbearbejdet projekt, eller at der er indgået aftaler om partnerskaber eller samarbejder i forhold til driften af multihus projektet med større organisationer med interesse i projektet. Det vil samtidig støtte projektets muligheder, hvis der indgår frivilligt arbejde. Anvendes puljen til delvis finansiering af et projekt og restfinansieringen findes ved låneoptagelse, skal lånet henføres til kommunes låneramme. Konsekvensen er, at enten skal

206 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget kommunen deponere et beløb svarende til lånets størrelse eller der skal modregnes i kommunes låneadgang. Af tilbudsloven fremgår, at andre udbydere skal følge tilbudsloven, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver, som modtager offentlig støtte, herunder garantier. Konsekvens for driften: Såfremt puljen anvendes til idrætsmæssige formål til børn og unge, kan anlægstilskuddet medregnes som kvalitetsfondsprojekt.

207 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A415 Anlægsforslag vedrørende: Forslag stillet af GIC P-plads ved Grenaa Idrætscenter Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Efter færdiggørelsen af udbygningen af Grenaa Idrætscenter fik bestyrelsen for det daværende GIC udarbejdet en udbygnings- og renoveringsplan for parkeringspladsen ved Grenaa Idrætscenter. Det rådgivende ingeniørfirma LB-Consult har udarbejdet projektforslag samt prisoverslag. Den nuværende parkeringsplads blev etableret i forbindelse med bygningen af Grenaa Idrætscenter i Senere er Grenaa Idrætscenter udbygget med Viden Djurs (tidligere Grenaa Sportel og Vandrehjem), 10 Klasse Center Djursland og senest den ny svømmehal med tilhørende badstue. Dette er sket uden at antallet af p-pladser er udvidet. Grenaa Idrætscenter og Svømmehal har årligt mere end besøgende, dertil kommer elever med tilknytning til Viden Djurs, de forskellige college 10 KCD ansatte. P-pladsen benyttes i øvrigt også af borgere, der ønsker at gå en tur i Grenaa Plantage, brugere af Skovbørnehaven samt Kattegatspejderne, der har deres hus lige op til parkeringspladsen.

208 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Den nuværende parkeringsplads er meget ofte for lille. Desuden er store dele af belægningen meget nedslidt efter 26 års slitage. På pladsen mellem svømmehallen og Viden Djurs mangler der en færdiggørelse af arealet. Arealet er tænkt etableret som et torveområde uden parkeringsmulighed. Der blev i 2007 udarbejdet en rapport af LB-Consult lydende på 2,8 mio. kr. vedrørende udbygnings- og renoveringsplan for parkeringspladsen. Beløbet er fremskrevet til 3,2 mio. kr., men indeholder nu også en færdiggørelse af området mellem Viden Djurs og Svømmehallen. Der vil være behov for revurdering af det oprindelige oplæg, som skal tilpasses en pris på 2,6 mio. kr. Konsekvens for driften: Afledte driftsomkostninger skal afholdes inden for GIC s eksisterende driftsbudget.

209 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A416 Anlægsforslag vedrørende: Ungdomsunivers fysisk anlæg Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato X I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommunes ungdomspolitik har som én af sine hensigtserklæringer, at der skal oprettes et ungdomsunivers som et fysisk miljø i forbindelse med campus-området i Grenaa Styregruppen for ungdomsunivers har det seneste års tid arbejdet for at realisere ønskerne om et egentligt ungdomshus med aktiviteter for unge. Tidligere har Aktørerne i samarbejde med kontaktperson hos UngNorddjurs beskrevet indhold af ungdomshus. Styregruppen for ungdomsunivers: Bo Lindballe, områdeleder Allan Vestrup, skoleinspektør Kattegatskolen Nicolai Elgaard Nielsen, formand for Aktørerne Jeppe Würz, koordinator mellem UngNorddjurs og Aktørerne (Henrik Stougaard deltog i styregruppen i en periode, hvor Aktørerne ikke havde en formand) Finn Rosenløv, kulturskoleleder Tommy Sørensen, fritidskonsulent (sekretær)

210 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Kultur- og udviklingsudvalget Helen Rosager, kultur- og udviklingschef (formand) Styregruppen for ungdomsunivers har arbejdet med udmøntning af midler til ungdomsunivers i ,25 mio.kr. Der har i gruppen været undersøgt nogle muligheder for at afprøve fysisk facilitet i en drøftelse af: - De to børnehaver, som udfases i området ved N.P.Josiassensvej. Dette sker først i 2014, hvorfor en afprøvning ikke er mulig. Børnehaven ved biblioteket er ifølge teknik og drift i så dårlig stand, at den bør fjernes. - GD-grunden en facilitet der har lange udsigter og kræver betydelig finansiering. - Papgrunden den private ejer har tidligere givet et meget dyrt bud på leje af hal. - Arresten interessant, fordi den er ledig og har en spændende indretning. På baggrund af dette traf KUU beslutning om at gennemføre et forsøg i 2013, såfremt der kan gives tilladelse til dette (brandmyndighederne). Forsøget udmunder i, at styregruppen for ungdomsunivers udformer en endelig beskrivelse af koncept for ungdomsunivers ultimo 2013, som danner baggrund for udmøntning af drifts- og anlægsmidler til ungdomsunivers i Konsekvens for driften: Der er endnu ikke fortaget beregninger på de afledte driftsudgifter.

211 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A503 Anlægsforslag vedrørende: Shelters Udskiftning og kontrol Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: I Norddjurs Kommune findes 45 shelters heraf er 30 opført af kommunen. De 30 kommunale shelters blev, med støtte fra Friluftsråder, bygget i 2009 og opstillet naturnært ved stier og kyst fordelt over hele kommunen. I dag er de fortsat til rådighed og godt besøgt af cyklende og gående, der har lyst til at slå sig ned i de grønne og fredfyldte oaser Norddjurs kommune har at byde på. For at kunne opretholde dette tilbud er der behov for en større renovering, bl.a. udskiftning af opsatte shelters der er nedslidte og ikke lever op til sikkerheds og bygningsmæssige standarder.

212 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A504 Anlægsforslag vedrørende: Sikring/lovliggørelse af kommunale legepladser og legepladser ved institutioner Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet, uden at der sker en erstatning. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Udgifterne omfatter renovering af legepladserne, bl.a. med nye legeredskaber. Ligeledes er der et stort behov for udskiftning af legepladsudstyr på legepladser ved kommunale institutioner. De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, hvilket har medført et stort ønske fra institutionerne om udskiftning af legepladsudstyr, faldsand mv. Det er i princippet den enkelte institution som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser.

213 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Teknik- og driftsafdelingen har ikke mulighed for at finansiere sådanne udskiftninger, idet der i så fald ikke er økonomi til den primære opgave, som er vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Derfor er der kun finansieret mindre udskiftninger. Såfremt legepladsudstyr ikke udskiftes, må institutionerne affinde sig med tomme legepladser. Der er i alt ca. 45 legepladser, der løbende skal udskiftes og vedligeholdes, heraf 8 i parker og naturområder samt 37 ved institutioner og skoler mv.

214 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A505 Anlægsforslag vedrørende: Turiststi vest for Fjellerup Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej I kr. (2014 priser) Udgifter 150 Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Forundersøgelse for stiforløb langs stranden fra Fjellerup mod vest. Med dette forslag ønskes der udarbejdet projekt for en ny sti, der kan forbinde områderne ved Hegedal, Skovgårde og Rygård Strand med Fjellerup, uden at gående og cyklende turister skal op på Nordkystvejen. Forundersøgelsen kan vise, om der er grundlag for at indarbejde selve anlægsprojektet i budget 2015.

215 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A507 Anlægsforslag vedrørende: Omlægning af rådhusets parkeringsplads Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Parkeringspladsen ved Grenaa Rådhus er nedslidt. Træerne på pladsen er toptørre og med deciderede døde partier i kronen. Der er allerede fjernet ca. 30 procent af de oprindelige træer på grund af fare for nedfaldene grene på parkerede biler, og sløjfningen fortsætter når døde kroner registreres. Træernes forankring i plantehullerne bærer tydelige tegn på at hullerne oprindeligt er anlagt forkert, og det er derfor ikke muligt at etablere sunde, frodige træer i de eksisterende plantehuller. Der skal etableres nye plantehuller efter gældende standard, og derudover skal belægning og asfalt renoveres. Træbeplantningen som omkranser parkeringspladsen foreslås udskiftet i en senere fase, så der fortsat opleves et grønt byrum mens nyplantninger vokser til. På sigt skal dog også disse træer skiftes (ikke indeholdt i forslaget).

216 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A508 Anlægsforslag vedrørende: Cykelsti pulje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Pulje til stiprojekter. Af puljen finansieres bl.a. færdiggørelse og videreførelse af de igangsatte stianlæg fra 2013 stiprojekt Auning Ø. Alling og en sammenkædning med et stianlæg mod Tårup. Der er afsat 3,400 mio. kr. til opstart disse projekter i Der er ikke afsat særskilt budget til kommunens stiplan, som omfatter i alt 33 projekter til en skønnet værdi af 74,000 mio. kr.

217 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A509 Anlægsforslag vedrørende: Trafiksikkerhedsprojekter Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: I 2009/2010 er der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor uheldsbelastede lokaliteter og borgerhenvendelser mv. er kortlagt. Et væsentligt punkt i trafiksikkerhedsplanen er forbedring af skoleveje, hvor der flere steder er registreret flere uheld med personskade. Nedenstående skema er en prioriteret liste over trafiksikkerhedsprojekter fra trafiksikkerhedsplanen. Projekterne fra samtlige planer er samlet i Handlingsplanen. Nr. Lokalitet Uheld Projekt Pris [kr.] FYB 1 Østerbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart % 2.1 Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro 7 Forbedring af kryds %

218 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg 2.2 Nordkystvejen Grundvej, Allingåbro 7 Ombygning til rundkørsel % 3.2 Nordkystvejen, åbent land 5 Udretning af kurve % 7 Havnevej, Grenaa 12 Trafiksanering Gammel Fjellerupvej, åbent land 13 9 Stenaltvej, åbent land 7 Hastighed på 60km/t, vejlukning, faste genstande Hastighed på 60km/t ved udvalgte lokaliteter, kurveforbedringer Konsekvens for driften: Trafikuheld medfører sorg og store menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. Trafikuheld medfører desuden store økonomiske omkostninger for samfundet og kommunerne lokalt. Trafik uheld med personskade medfører væsentlige sundhedsudgifter, hvorfor erfaringstal flere steder viser at investeringen kan medføre en tilsvarende besparelse på andre områder. Link til trafiksikkerhedsplan: På driftsbudgettet er der afsat 0,006 mio. kr. til trafiksikkerhed.

219 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A510 Anlægsforslag vedrørende: Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Med henblik på at forøge trafiksikkerheden for børn og ældre borgere foreslås det, at der i hvert af årene 2014 og 2015 afsættes en anlægspulje til trafiksikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv.

220 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A511 Anlægsforslag vedrørende: Vejføring Glesborg Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Teknik og Drift har i 2012 udarbejdet en undersøgelse af en række vejføringer gennem Glesborg. For at forbedre trafikafviklingen i Glesborg, ønsker forvaltningen nu at anlægge det vejprojektet. I anlægsforslaget er indregnet udgifter til arealerhvervelse. Projektet er overflyttet fra 2013 til 2014 pga. Aquadjurs kloakprojekt i Glesborg.

221 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A512 Anlægsforslag vedrørende: Hovedgaden i Allingåbro, ny asfalt efter renovering Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Hovedgaden fremstår slidt og rodet på grund af skiftende vejbredde og parkeringsforhold. Der køres stærkt på strækningen og den er meget uheldsplaget. Der laves et gennemgående projekt, som dels sænker hastigheden, får orden på parkeringsforholdende samt tager hensyn til de lette trafikanter, busruter og skolebørns krydsning. Teknik og Drift har i 2012 igangsat planlægningsarbejdet vedrørende renovering af Hovedgaden, jævnfør budget med 1 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i Oprindeligt var der forslag om budget på 2 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2013, men ved budgetlægning 2012 er der prioriteret at anvende 1 mio. kr. til andre formål således at asfaltbelægningen i Hovedgaden udgik. Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. til ny asfaltbelægning efter renoveringen. Dette anlægsforslag er en udvidelse af det igangsatte anlægsprojekt med yderligere 1 mio. kr. til en ny asfaltbelægning i Hovedgaden.

222 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A513 Anlægsforslag vedrørende: Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Som led i opretning og løbende vedligehold af de kommunale veje, bør der afsættes hhv. en drifts og en anlægspulje. Anlægspuljen anvendes til løbende fornyelse og forstærkning af eksisterende asfaltbelægninger. Der er foretaget beregninger i samarbejde med vejdirektoratet, jf. rapport af 2011, hvoraf fremgår at det er nødvendigt med et årligt beløb på 17,000 mio. kr. til den løbende udskiftning af asfaltslidlag. På grund af manglende midler tidligere år er der et stort efterslæb og dermed behov for flere midler end beregnet i Vedligeholdelsen kan udbydes som funktionsudbud, der evt. kan gennemføres som et OPP projekt. Konsekvens for driften: Nødvendig for drift af de kommunale veje, og opretholdelse af nuværende vejkapital. Vedligeholdte veje begrænser forsikringsskader og begrænser den nuværende udgift til

223 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg reparation af huller, revner mv., der relativt set er særdeles omkostningskrævende. Det har ikke været muligt at beregne stigningen i udgifter til reparation, hvis anlægsønsket ikke prioriteres.

224 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A514 Anlægsforslag vedrørende: Omfartsvej nord for Grenaa Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Videreførelse af anlægsforslag fra Der indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet, der er fuldt ud finansieret af staten. Merindtægten i 2016 skyldes forskydning mellem de afholdte udgifter og de hjemtagne tilskud. Det samlede projekt er på 119,600 mio. kr. Finansieringen, som vil fremgå af finansloven, pristalsreguleres efter statens vejindeks. Beløb, som ikke udbetales det forventede år, videreføres, men pristalsreguleres ikke.

225 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A516 Anlægsforslag vedrørende: Ekstraordinært renoveringsbehov af broer/bygværker Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet udgav i september 2012 en rapport vedr. brotilstanden og broreparationer for 63 af landets kommuner, herunder også Norddjurs Kommune. Vejdirektoratet anbefaler at der over en 5 årig periode afsættes ca. 7,500 mio. kr. til renovering af Norddjurs Kommunes mest nedslidte broer. Derudover anbefaler Vejdirektoratet, at der herefter afsættes årligt 0,250 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. I 2013 er igangsat arbejder med renovering af bro ved Ørbæk 1,900 mio. kr. samt bro over Alling å 0,300 mio. kr. I Vejdirektoratets beregning af renoveringsbehov på 7,500 mio. kr. var indregnet renovering af broer på ca. 0,200 mio. kr., der ikke tilhører Norddjurs Kommune. Dermed resterer der et renoveringsbehov af broer/ bygværker på 5,100 mio. kr.

226 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A517 Anlægsforslag vedrørende: Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter 200 Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: For at sikre den bedst mulige forvaltning af kommunens gadebelysning bør der udarbejdes en belysningsplan. En belysningsplan kan være et redskab til at sikre, at den fremtidige gadebelysning udføres ud fra et helhedssyn, så der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet, driftsøkonomi og miljø. Den er ligeledes et godt grundlag for den løbende renovering af kommunens gadebelysning. Det skønnes at koste ca. 0,200 mio. kr. at få udarbejdet en belysningsplan af eksterne rådgivere.

227 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A518 Anlægsforslag vedrørende: Gadebelysning, opsætning af el - målere på gadebelysning Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Hvor der ikke er målere afregnes forbruget efter timetællere med den installerede effekt. Mulighederne for at opnå besparelser ved at nedbringe energiforbruget f.eks. ved anvendelse af forskellige former for dæmpning o.l. begrænses derfor af, at der stort set ikke er opsat målere på belysningsanlæggene uden for Grenaa by. Målerne indgår dermed i de samlede energibesparende tiltag. Udgifterne til opsætning af el-målerne forventes at udgøre ca. 2,500 mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Opsætning af el-målere giver ikke i sig selv anledning til driftsbesparelser, men målerne giver mulighed for at dokumentere og indhøste driftsbesparelser ved andre energibesparende tiltag.

228 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A519 Anlægsforslag vedrørende: Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de mindst energieffektive og hermed de mest miljøbelastende. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer. Heraf er lidt mindre end bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse lyskilder skal udskiftes i takt med, at de er udbrændte. Udskiftes de tilhørende armaturer til LED, hvor disse skønnes at være nedslidte og kun lyskilderne i armaturerne udskiftes (til de billigst mulig), hvor armaturerne endnu ikke fejler noget, forventes udgifterne, som det fremgår af rapport af 11. maj 2011 udarbejdet af COWI, skønsmæssigt at udgøre mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger.

229 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Investeringerne udgør skønsmæssigt 11,3 mio. kr. med besparelser på 0,8 mio. kr.

230 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Mijø- og teknikudvalg Nummer: A521 Anlægsforslag vedrørende: Køb af tænd kabler og gadebelysning, Energi Midt Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: a. Køb af tændkabler i EnergiMidt s område EnergiMidt ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på 0,184 mio. kr. Kablerne overtages af kommunen for 2,769 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. b. Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området Belysningen i Fjellerup tilbagekøbes for ca. 0,302 mio. kr., Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvens for driften: a. Der kan spares lejeudgift på 0,184 mio. kr. b. Der spares en leje/rente på ca. 0,020 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrence, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel.

231 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A522 Anlægsforslag vedrørende: Cykelpendler pladser m.m. Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Videreførelse af anlægsforslag fra Den kollektive trafik skal kunne tiltrække flere interesserede ved gode og hyppige ruter. Ved samtidig at skabe forbedrede forhold for folk der nødvendigvis er nødsaget til transportere sig selv til den kollektive trafik, kan flere blive interesserede i at benytte den kollektive trafik. Herunder også Letbanen. Når der oprettes attraktive cykelpendler pladser og pendler pladser i det hele taget, vil det kunne være medvirkende til at flere vil anvende kollektiv trafik.

232 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A523 Anlægsforslag vedrørende: Letbane, forlængelse til Grenaa Havn Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Udarbejdelse af projekt: Såfremt det besluttes at forlænge letbanen til Grenaa Havn, skal der udarbejdes projekt og udbudsmateriale for perron(-er), renovering af spor og anlæg af nyt spor, overkørsler, sikring samt udgifter vedr. trafiksikkerhedsbrev, borgermøde, vvm etc. Udarbejdelse af udbud for elektrificering af letbanens forlængelse er indeholdt i en allerede meddelt anlægsbevilling. Projekt og udbudsmateriale forlængelse letbane: 1,000 mio. kr. i 2014 VVM, borgermøde, etc.: 0,250 mio. kr. i 2014 Gennemførelse af projekt:

233 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg En eventuel forlængelse af letbanen forventes at skulle gennemføres i løbet af 2014 og Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne udgifterne hertil. Letbanesamarbejdet forventes i løbet af sommeren 2013 at kunne levere et kvalificeret skøn herpå.

234 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A524 Anlægsforslag vedrørende: Letbane, station Trustrup Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Det er i budget 2012 beskrevet, at der skal fremlægges forslag til anlægsmæssige konsekvenser ved kommunale investeringer i stationen i Trustrup i forbindelse med gennemførelse af letbaneprojektet. Letbanesamarbejdet har opstartet et projekt med forslag til, hvorledes de eksisterende stationer kan udvikles hen imod en bedre integration med andre trafikformer (bl.a. cykler) med henblik på at øge passagertallet. Der foreligger endnu ikke noget konkret fra dette arbejde.

235 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A525 Anlægsforslag vedrørende: Letbane, trinbræt Hessel Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Når letbanen fremføres til Grenaa, kan det være hensigtsmæssigt at etablere et trinbræt ved Hessel, således at pendlere fra de nye boligområder ved Hessel får bedre mulighed for at komme til/fra Aarhus med letbanen. Det vil dog formentlig være en forudsætning for projektet, at der som en del af letbaneprojektet foretages en hastighedsopgradering af Grenaa-banen. Derved kan den ekstra stoppetid kompenseres ved en øget hastighed.

236 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A527 Anlægsforslag vedrørende: Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Bygningsrenoveringspuljen dækker renovering af alle kommunens ejendomme. De seneres års reducerede driftsbudgettet til central vedligeholdelse af kommunens ejendomme har resulteret i et forøget pres på bygningsrenoveringspuljen. Dette har medført, at der kun har været foretaget minimalt fremadrettet vedligehold, så kommunens bygningsmasse nu henstår med et vedligeholdelsesefterslæb. Derfor er der et stort behov for midler de kommende år til opretning af de forsømte vedligeholdelsesarbejder. Der foreslås afsat 7,5 mio. kr. til opretning af efterslæbet. Til driftspuljen for central vedligeholdelse er der i budget afsat 3,025 mio. kr.

237 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A528 Anlægsforslag vedrørende: Energiinvesteringspulje Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift 6,000 mio. kr. Bevilling/aftale Rådighedsbeløb 4,000 mio. kr. Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Der afsættes 10,000 mio. kr. til solceller samt bygningsrenovering med fokus på energiinvesteringer og vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tværgående besparelse på 1,000 mio. kr. ved energibesparelser. Der skal udarbejdes et årligt oplæg, der indeholder konkrete investeringer i solceller og andre energikilder, der kan bidrage til at kommunens energiregnskab lever op til målsætningerne som klima-kommune. Ved renovering af kommunale bygninger skal initiativer til at opnå energibesparelser også prioriteres.

238 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A529 Anlægsforslag vedrørende: Nedrivningspulje, indsats mod tomme forfaldne og sundhedsfarlige huse. Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Der søges midler til fortsat oprydning af tomme, forfaldne og sundhedsfarlige huse. Herunder også kommunens egne ejendomme hvor tilstanden er ringe og bygningen tilsvarende dyr i vedligeholdelse og drift. Der er for nuværende ikke helt afklaret hvordan statens puljer for 2014 og 2015 vil blive tildelt.

239 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A530 Anlægsforslag vedrørende: Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter 800 Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Sommerhusforeningerne i området Skovgårde Hegedal Fjellerup har gennem flere år ønsket sig en cykelstiforbindelse mellem skovgårde i vest og Fjellerup i Øst. I forbindelse med etablering af kloakering af Skovgårde og etablering af transportledning til Fjellerup er ønsket igen blevet aktuelt og Grundejerforeningerne har lagt et stort arbejde i kontakt og snak med de lodsejere der evt. skal afstå jord til projektet. Det har ikke været muligt at finde et stitracé ved frivillige aftaler. Der er ikke fremsendt et konkret ønske om placering af sti, men efter teknik og Miljø s vurdering kan der kan arbejdes med tre projekter: 1. stibehov og muligheder afklares nærmere: pris 0,200 mio. kr. 2. Eksisterende sommerhusveje bruges og forbindes med ny grussti hvor dette ikke er muligt: pris 0,800 mio. kr.

240 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg 3. Der anlægges cykelsti langs Kastbjergvej fra rundkørslen i Fjellerup og til Skovgårde: pris 3,000 mio kr.

241 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A531 Anlægsforslag vedrørende: Stier og rekreativt område ved Tangkær i Ørsted Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: De rekreative ideer for området Tangkæret er blevet aktuelle i forbindelse med, at Aqua Djurs i 2014 skal anlægge regnvandsbassin i området. Projektet omfatter etablering af en grøn kile mellem Stenalt Skov mod vest og Ørsted bymidte mod øst. Der anlægges handicap- og cykelegnede stier direkte fra byens centrum til Stenalt skov. Der kan ligeledes forventes en stor brugergruppe fra tilstødende døgninstitutionen samt villakvarter hvorfor stisystemet binder disse områder til den grønne kile. Området rummer naturtyperne: mose, eng, vandhul, vandløb, skov og med anlæggelse af regnvandsbassinet endnu en biotop for mange typer levesteder for planter og dyr. Området har stort potentiale for biologisk mangfoldighed og kan dermed give brugerne/gæsterne en rig naturoplevelse.

242 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A532 Anlægsforslag vedrørende: Diverse belægninger mv. Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Dette anlægsforslag vedrører ikke asfaltbelægninger alene, men også udgifter til reparation og vedligeholdelse af fortove, kørebaner, grusveje, stier og broer. Af de 12,000 mio. kr. kan der forventes udført asfaltslidlag for ca. 2,300 mio. kr. De resterende midler på 9,700 mio. kr. forventes anvendt til reparation af asfaltbelægninger (asfaltlapninger) samt reparation og vedligeholdelse af fortove, grusveje, stier og broer.

243 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A533 Anlægsforslag vedrørende: Nordkystvejen, ny belægning Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Nordkystvejen trænger alvorligt til en helt ny asfaltbelægning.

244 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A534 Anlægsforslag vedrørende: Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen, Energi Midt Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: EnergiMidt ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger.

245 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A535 Anlægsforslag vedrørende: Dokning Grenaa - Anholtfærgen Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift 1,300 mio. kr. Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Årlig dokning af færgen i henhold til krav fra søfartsstyrelsen. Der er p.t. indarbejdet en udgift på 1,300 mio. kr. årlig i driftsbudgettet. Udgifterne varierer i perioden iflg. efterfølgende: Udgift i 2014: 1,800 mio. kr. (Merudgift i 2014 skyldes eftersyn af propelsystemet) Udgift i 2015: 1,500 mio. kr. (Merudgift i 2015 skyldes lovkrav om elektroniske søkort, et system, som kan rettes elektronisk) Udgift i 2016: 1,300 mio. kr. Udgift i 2017: 1,800 mio. kr. (Merudgift som følge af fornyelsessyn)

246 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A536 Anlægsforslag vedrørende: Dokning Udbyhøj kabelfærge Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Norddjurs Kommunes andel af dokning af kabelfærgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. I budgetrammen, drift, for Randers Fjords Færgefart er der indregnet en dokningsudgift på 0,800 mio. kr. i 2014 til Udbyhøj Kabelfærge som følge af lovmæssige krav fra Søfartsstyrelsen. Syn og dokning skal iflg. de aktuelle oplysninger foretages i 2015, og merudgiften flyttes derfor til 2015.

247 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A539 Anlægsforslag vedrørende: Klimahandlingsplan Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Nej Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslaget vedrører oversvømmelsesdirektiv samt handleplan for bæredygtig energi. Arbejdet er igangsat i Klimatilpasninger oversvømmelsesdirektiv: Regeringen har i en risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der vurderes at være i særlig risiko for oversvømmelse som følge af klimaforandringerne. Èt af de områder er arealer i nærheden er Randers- og Grund Fjord, herunder Allingåbro By. Udover de områder regeringen har udpeget, og som kommunen er forpligtet til at planlægge for er det sandsynligt at der vil være andre områder i kommunen som er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og havet, ved f.eks. ekstrem-regn. Primært i Grenaa by vurderes der at være et behov for at kortlægge behov for klimasikring af veje, broer og bygninger, således at vi gennem en Proaktiv planlægning kan fastholde vores driftsudgifter på et rimeligt niveau.

248 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Oversvømmelsesdirektivet blev vedtaget i EU i oktober Baggrunden for direktivet er ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa. Ligeledes har man i Danmark i sommeren 2011 stiftet bekendtskab med konsekvenserne af de ændringer klimaforandringerne medfører. Sommerens skybrud resulterede ifølge i skader og erstatninger på 4,9 milliarder kr. Oversvømmelsesdirektivet er i Danmark gennemført ved lov, der forpligter både stat og kommune til at handle indsatsen er delt i 3 plantrin, med en 6-årig planperiode. Det betyder, at de ansvarlige myndigheder hvert 6. år skal revurdere og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen koordinerer gennemførelsen af direktivet. Staten har gennemført 1. plantrin ved at udpege de 10 områder, der er i særlig risiko. Inden udgangen af 2013 skal andet plantrin gennemføres, ved udarbejdelse af et detaljeret fare- og risikokort. Norddjurs Kommune skal deltage i dette arbejde, der allerede er opstartet i Sidste plantrin gennemføres senest med udgangen af 2015, med udarbejdelse af risikostyringsplaner. Der vil muligvis være økonomisk kompensation til kommunen for en del af dette arbejde, som vedrører områder udpeget i 1. plantrin, dvs. i Allingåbro, mens vi må forvente selv at skulle afholde udgifter til kortlægning og risikoplanlægning for de øvrige områder i kommunen. Arbejdet påtænkes løst ved anvendelse af eksterne rådgivere. Klima handleplan for bæredygtig energi: Norddjurs Kommune har i 2012 indgået i såvel DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale, der forpligter kommunen til at opnå en række mål vedr. bl.a. reduktion af kommunens CO2 udledning. Målene skal nås for både kommunen som virksomhed, men også for kommunen som geografi. Det betyder, at der ud over en kortlægning og planlægning for kommunens egne initiativer skal ske en høj grad af borgerinddragelse og involvering af både virksomheder og private, således at de motiveres til at bidrage til reduktionen. Det er et krav i begge aftaler er der udarbejdes CO2 opgørelser med jævne mellemrum, og handleplaner for målopfyldelsen. Denne opgave kan pt. ikke løses inden for nuværende ressourcer. Anlægsønsket er derfor nødvendigt at få gennemført, for at Norddjurs Kommune kan leve op til kravene i de indgåede aftaler. Opgaven er tænkt løst ved anvendelse af egne medarbejdere og eksterne konsulenter, så en bred forankring i kommunen opnås.

249 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Miljø- og teknikudvalg Nummer: A540 Anlægsforslag vedrørende: Trafikafvikling og trafiksikkerhed ved den nye daginstitution og Kattegatskolen Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? Nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for området, har Teknik og drift udarbejdet et trafikafviklings-og trafiksikkerhedsforslag for området, der sideløbende blev sendt i høring med lokalplanforslaget. Høringsfasen er netop afsluttet og på den baggrund er der udarbejdet en sag til MTU, ØK og KB med henblik på endelig vedtagelse. Når lokalplanen er vedtaget skal der laves en indstilling vedr. trafikprojektet. Der var kun en enkelt indsigelse til trafikafviklings- og trafiksikkerhedsforslaget, som ikke vil få konsekvenser for det videre arbejde. Derfor forventes det, at trafikprojektet skal gennemføres og at der i budget 2014 tages højde for anlægsudgiften på ca. 1,700 mio. kr. Skitse og beskrivelse vedlægges som bilag.

250 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Nummer: A700 Anlægsforslag vedrørende: Nyt aktivitetscenter i Ørsted Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften? Ja Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale 600 Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at afsætte i alt 8,5 mio. kr. til etablering af et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Der er bevilget 0,6 mio. kr. i 2013 og 7,9 mio. kr. i Da hele bevillingen på 8,5 mio. kr. ikke søges frigivet i 2013, søges der derfor om, at bevillingen på 7,9 mio. kr. i 2014 opretholdes. Det vurderes, at det fra og med 2015 vil være muligt at opnå en årlig besparelse på udgifter til opvarmning på ca. 0,1 mio. kr.

251 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Nummer: A701 Anlægsforslag vedrørende: Etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? K Konsekvens for driften?? I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Hjemmeplejen Vest har i øjeblikket lokaler på Glesborg Plejecenter. Lokalerne er placeret i umiddelbar nærhed af plejecentrets aktivitetslokaler. Hvis Norddjurs Kommune skal forbedre det nuværende aktivitets- og træningstilbud på plejecentret, forudsætter det en udvidelse af de eksisterende aktivitetslokaler. Dette vil medføre, at der bliver behov for at etablere nye lokaler til hjemmeplejen Vest. Hjemmeplejen råder på nuværende tidspunkt over 250 m2 i Glesborg Plejecenter. Hvis der skal opføres nye lokaler i umiddelbar nærhed af plejecentret, vil dette medføre en forventet anlægsudgift på ca. 4 mio. kr. Beregningen forudsætter, at der bygges på et areal, der er ejet af Norddjurs Kommune, og at der er mulighed at benytte plejecentrets nuværende adgangsvej og parkeringsarealer.

252 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Nummer: A702 Anlægsforslag vedrørende: Udvidelse af fælles opholdsarealer i de enkelte boenheder på Plejecenter Farsøhthus Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften?? Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: På nuværende tidspunkt er fællesarealerne i to af boenhederne på plejecenter Farsøhthus meget begrænsede. Dette medfører, at beboerne ikke har mulighed for alle at være samlet til måltider, fællesaktiviteter mv. Hvis fællesarealerne skal udvides, forudsætter dette, at der nedlægges to boliger og at der foretages en betydelig ombygning af det nedlagte boligareal og tilhørende gangarealer, før de vil kunne benyttes som fællesareal. Det vurderes, at de nye fællesarealer vil kunne blive på ca. 50 m2 i hver af boenhederne. Hvis fællesarealet skal opføres som et kommunalt serviceareal, forventes det, at udgiften til frikøb af boligerne og ombygning vil være i størrelsesordenen 3,8 mio. kr.

253 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Forvaltningen er fortsat i færd med at undersøge mulighederne for nedlæggelse af boligerne. Der arbejdes ligeledes på en præcisering af anlægsudgiftens størrelse, herunder om der evt. er mulighed for at de nedlagte boliger kan opføres som fællesareal. BDO Kommunernes Revision byggeafdeling er inddraget i undersøgelsesarbejdet. En opdateret udgave af anlægsforslaget forventes at foreligge primo august 2013.

254 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Nummer: A703 Anlægsforslag vedrørende: Etablering af frivillighus Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter 300 Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 at afsætte 0,3 mio. kr. til etablering af et frivillighus på Hedebo-Centret. Midlerne er afsat til indkøb af inventar samt maling af vægge. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, blev beløbet overført til Beløbet forventes ikke anvendt i 2013, og søges derfor overført til 2014.

255 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg Nummer: A704 Anlægsforslag vedrørende: Pulje til velfærdsteknologi Iværksættelsestidspunkt: Kvalitetsfond(K)/Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø)? Ø Konsekvens for driften? nej Beløb optaget i 2013 budget Optaget på drift Bevilling/aftale Rådighedsbeløb Bevillingsdato x I kr. (2014 priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 23. april 2013 en velfærdsteknologipolitik for Norddjurs Kommune. Det fremgår af politikken, at det er Norddjurs Kommunes vision, at velfærdsteknologi skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Det betyder, at velfærdsteknologien skal bidrage til, at: gøre borgerne mere selvhjulpne forenkle løsningen af daglige gøremål fremme borgernes mobilitet give borgerne større indflydelse på eget liv

256 Anlægsforslag budget 2014 og overslagsår Voksen- og plejeudvalg styrke borgernes kommunikationsmuligheder og netværk sikre en mere individuel hjælp og støtte ud fra den enkeltes behov styrke Norddjurs Kommunes rehabiliteringsindsats styrke Norddjurs Kommunes sundhedsindsats og lette tilgængeligheden til sundhedstilbud skabe øget sikkerhed og tryghed for borgerne forebygge arbejdsskader og nedslidning af medarbejdere reducere mængden af rutineprægede arbejdsopgaver og skabe mere attraktive arbejdspladser. Forud for vedtagelsen af velfærdsteknologipolitikken blev der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 på sundheds- og omsorgsområdet indregnet en driftsbesparelse på ca. 1,3 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i overslagsårene. Besparelsen skal realiseres ved at effektivisere driften ved hjælp af velfærdsteknologi. Tilsvarende er der på handicapområdet indregnet en årlig besparelse på 0,4 mio. kr. i 2014 og overslagsårene. Med henblik på at understøtte implementeringen af velfærdsteknologipolitikken og forbedre mulighederne for at realisere driftsbesparelserne foreslås det, at der i hvert af årene 2014 og 2015 afsættes 0,75 mio. kr. til indkøb og afprøvning af de nyeste former for velfærdsteknologi.

257 Bilag: Oversigt over anlægsønsker budget 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69551/13

258 Anlæg udvalgsopdelt - Budget (i kr.) Udvalg Anlægstype Ekstern forslagsstiller P.t. under drift Nr. Tekst Økonomiudvalget Jordforsyning Anlæg A101 Indtægter jordforsyning - boligformål A102 Indtægter jordforsyning - erhvervsformål A103 Arealerhvervelse A104 Stiadgang fra Åbyen via tunnel (mv.) A105 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej A106 Byggemodning, pulje Anlæg Total Jordforsyning Total Øvrige anlæg Anlæg A107 Landsbyggefonden grundkapitalindskud A108 Modernisering af rådhus og administrationsbygninger Anlæg Total Pt. under drift A110 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter A111 IT-anlægspulje A112 Handicaprådets tilgængelighedspulje Pt. under drift Total Øvrige anlæg Total Økonomiudvalget Total Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsfond Anlæg A302 IT- folkeskolen A303 Ny daginstitution ved Kattegatskolen, Skolebakken A304 Ny daginstitution Auning A305 Daginstitution i Allingåbro Børneby A306 Ikke disponeret - kvalitetsfondsområdet A307 Ny daginstitution i Vivild Børneby A308 IT- dagtilbudsområdet Anlæg Total Kvalitetsfond Total Øvrige projekter Anlæg A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Anlæg Total Øvrige projekter Total Børne- og ungdomsudvalget Total Kultur- og udviklingsudvalget Kvalitetsfond Anlæg A416 Ungdomsunivers - fysisk anlæg Anlæg Total Pt. under drift A413 Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg A414 Pulje til multihuse Pt. under drift Total Kvalitetsfond Total Øvrige anlæg Anlæg A404 Renoveringspulje til særlige bevaringsværdige bygninger A405 Tilslutning til Danskernes Digitale Bibliotek A406 Renoveringspulje til kommunale kunstværker A407 Medfinansiering af områdefornyelse i Grenaa A408 Pulje til gennemførelse af naturaktiviteter A411 Nyt Bibliotekssystem via KOMBIT A415 P-plads Grenaa Idrætscenter Anlæg Total Pt. under drift A412 Udviklingspulje Kultur- og udviklingsudvalget Pt. under drift Total Ekstern forslagsstiller Anlæg A401 Museum Østjylland, tilgængelighedsprojekt A402 Museum Østjylland, Grenaa, udstillingsområder A403 Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen Anlæg Total Øvrige anlæg Total Kultur- og udviklingsudvalget Total Miljø- og teknikudvalget Øvrige anlæg Anlæg A503 Shelters Udskiftning og kontrol A504 Sikring/lovliggørelse af kommunale legepladser og legepladser ved institutioner A505 Turiststi vest for Fjellerup A507 Omlægning af rådhusets parkeringsplads A508 Cykelsti pulje A509 Trafiksikkerhedsprojekter A510 Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre A511 Vejføring Glesborg A512 Hovedgaden i Allingåbro, ny asfalt efter renovering A513 Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje A514 Omfartsvej nord for Grenaa A516 Ekstraordinært renoveringsbehov af broer/bygværker A517 Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning A518 Gadebelysning, opsætning af el - målere på gadebelysning A519 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper A521 Køb af tænd kabler og gadebelysning, Energi Midt A522 Cykelpendler pladser m.m A523 Letbane, forlængelse til Grenaa Havn A524 Letbane, station Trustrup A525 Letbane, trinbræt Hessel A527 Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme A528 Energiinvesteringspulje A529 Nedrivningspulje, indsats mod tomme forfalde og sundhedsfarlige huse A530 Sti mellem Fjellerup og Skovgårde A531 Stier og rekreativt område ved Tangkær i Ørsted A540 Trafikafvikling og trafiksikkerhed ved den nye daginstitution og Kattegatskolen Anlæg Total Pt. under drift A532 Diverse belægninger mv A533 Nordkystvejen, ny belægning A534 Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen, Energi Midt A535 Dokning Grenaa - Anholtfærgen A536 Dokning Udbyhøj kabelfærge A539 Klimahandlingsplan Pt. under drift Total Øvrige anlæg Total Miljø- og teknikudvalget Total Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsfond Anlæg A700 Nyt aktivitetscenter på grunden ved Ørsted Sygehus A701 Etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg Anlæg Total Kvalitetsfond Total Øvrige anlæg Anlæg A702 Udvidelse af fælles opholdsarealer i de enkelte boenheder på Plejecenter Farsøhus A703 Etablering af frivillighus A704 Pulje til velfærdsteknologi Anlæg Total Øvrige anlæg Total Voksen- og plejeudvalget Total

259 Bilag: Forløbsprogram for depression (final).pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 22. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65235/13

260 Forløbsprogram for depression Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for depression

261 Indholdsfortegnelse 2. Indledning Generelt om forløbsprogrammer Forløbsprogram for depression Forekomst og konsekvenser Målgruppe og diagnoseregistrering Diagnosekoder Diagnoseregistrering Anbefalinger Patient- og pårørendevinkel Anbefalinger Generelt om behandling og støtte Egenomsorg Behandling Psykoedukation, råd og vejledning Psykoterapi Psykodynamisk korttidsterapi Interpersonel terapi Kognitiv adfærdsterapi Computerbaseret kognitiv terapi Mindfulness-træning (opmærksomhedstræning) Medicinsk behandling ECT Psykosocial rehabilitering Multisygdom Arbejdsmarkedsindsats Integration på arbejdspladsen og socialt Kompensation ved kronisk lidelse ordning Mulighedserklæring Andre kommunale tiltag herunder sundhedstilbud Stratificering Tidlig opsporing og forebyggelse hos risikogrupper Ældre med depression Anbefalinger Udredning og diagnosticering Udredning Diagnosticering Type Sværhedsgrad Samarbejde Anbefalinger Let og moderat depression

262 9.1 Psykoterapi og medicinsk behandling Arbejdsmarkedsindsats Anbefalinger Svær, svært behandlelig og/eller livstruende depression Psykoterapi og medicinsk behandling Arbejdsmarkedsindsats og psykosocial rehabilitering Anbefalinger Koordination og samarbejde Koordineret indsats Tovholder, kontaktperson og kommunal koordinator Kommunikation og Informationsudveksling Overgange Samarbejde Anbefalinger Kvalitetsmonitorering Monitorering af kronikerindsatsen Monitorering af forløbsprogram for depression Monitoreringsredskaber Monitoreringsindikatorer Ansvar og proces for kvalitetsmonitoreringen Anbefalinger Implementeringsstrategi Kompetenceudvikling Kommunikation mellem behandlerne Organisering af tværsektorielt samarbejde om implementering Anbefalinger Evaluering/opfølgning Referencer Ordforklaringsliste Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen Bilag 2. Samlede anbefalinger

263 1. Forord Som led i samarbejdet om indsatsen for borgere med kronisk sygdom vedtog Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland i juni 2011, at praksissektoren, kommuner og region i fællesskab skulle udarbejde et forløbsprogram for depression. Forløbsprogrammet for depression er det første forløbsprogram, der udvikles specifikt for mennesker med en psykisk lidelse/sygdom, der kommer i kontakt med mange aktører indenfor både det primære og sekundære sundhedsvæsen samt øvrige kommunale sektorer. De relevante aktører er: Almen praksis Kommunal sundhedssektor Kommunal arbejdsmarkedssektor Kommunal socialpsykiatri Praktiserende psykiatere Praktiserende psykologer Somatisk hospitalssektor Regionspsykiatrien (den psykiatriske hospitalssektor). Den primære målgruppe er fagpersoner i praksissektoren, regionspsykiatrien og kommuner, som er i kontakt med borgere med depression. Forløbsprogrammet for depression er udarbejdet af en forløbsprogramgruppe med repræsentanter fra praksissektoren (praktiserende læger, psykologer og praktiserende psykiatere), Regionspsykiatrien og kommuner i regionen. Et tværsektorielt formandskab har stået i spidsen for udviklingen og udarbejdelsen af forløbsprogrammet. Medlemmerne i forløbsprogramgruppen fremgår af bilag 1. Sekretariat og programkoordinatorfunktion er blevet varetaget af Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland. På vegne af forløbsprogramgruppen Per Jørgensen Henrik Nordentoft Leif Gjørtz Christensen Cheflæge Praksiskoordinator Direktør Regionspsykiatrien for psykiatrien Job og Velfærd Region Midtjylland Praktiserende læge, Århus Viborg Kommune 4

264 2. Indledning 2.1 Generelt om forløbsprogrammer Udvikling og implementering af forløbsprogrammer er et centralt redskab i sundhedsvæsenets målsætning om at forbedre indsatsen for patienter med kronisk eller langvarig sygdom, der kræver indsats på tværs af faggrupper og sektorer. Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for sundheds-, social- og arbejdsmarkedsindsatsen (hvor det er muligt), en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter 1. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udviklet en generisk model for forløbsprogrammer. Denne model er under revision med en udvidelse af elementer om multisygdom, stratificering, forløbskoordinering og rehabilitering. Herudover er der planer om at udvide elementer om tidlig opsporing, sundhedsfremme og forebyggelse samt sårbare patienter. Det regionale arbejde tager afsæt i Sundhedsstyrelsens model, herunder er elementer af revisionsarbejdet søgt inddraget. I udviklingen af forløbsprogrammer fokuseres der særligt på en kontinuerlig, systematisk og proaktiv indsats på tværs af almen praksis, kommune og hospital. Der lægges vægt på at understøtte patientens evne til at yde egenomsorg og mestre livet med sygdom. Desuden indeholder forløbsprogrammer beskrivelse af kvalitetsmonitorering og implementering. Formålet med et forløbsprogram er at opnå høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen i hele patientforløbet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Programmet skal dog også forstås som et dynamisk instrument, der opfanger og indarbejder nye initiativer og interventionsmetoder. Målgruppen for forløbsprogrammer er primært de fagpersoner, som arbejder med mennesker med kronisk sygdom. I Region Midtjylland er der udarbejdet forløbsprogrammer for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes, hjertekarsygdom (med fokus på rehabilitering af patienter efter akut koronart syndrom/aks) og lænderygsmerter. - Arbejdet med at implementere forløbsprogrammerne er forankret i de lokale klyngestyregrupper, som har deltagelse af repræsentanter fra almen praksis, kommunal ledelse og hospitalsledelse. 1 Tilpasset fra Forløbsprogrammer for kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2008) 5

265 2.2 Forløbsprogram for depression I udarbejdelsen af forløbsprogrammet for depression er der taget udgangspunkt i allerede eksisterende anbefalinger, sådan som det eksempelvis er tilfældet med Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression hos voksne (2007) og Klinisk vejledning for almen praksis. Unipolar depression - Diagnostik og behandling, DSAM (2010). Indledningsvist i forløbsprogrammet er der en beskrivelse af målgruppe, diagnosticering og behandlingsmetoder. Derefter følger to afsnit med særligt vægt på patient- og pårørende vinklen samt tidlig opsporing og forebyggelse. Efterfølgende beskrives stratificeringen og der gives anbefalinger til behandlingen og yderligere indsats i forhold til henholdsvis let og moderat depression og svær, svært behandlelig og/eller livstruende depression. Afslutningsvis i forløbsprogrammet er der beskrivelser af og anbefalinger til koordination og samarbejde på tværs af sektorrænser, kvalitetsmonitorering og implementering af programmet. Anbefalingerne i forløbsprogrammet er fremhævet under hvert afsnit. Samtidig ligger der en samlet liste over alle programmets anbefalinger som bilag Forekomst og konsekvenser Depression er en hyppig, alvorlig og ofte tilbagevendende psykisk lidelse, der medfører store lidelser for den enkelte og de pårørende samt store samfundsmæssige omkostninger. WHO har placeret depression på en fjerdeplads i forhold til de sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. Livstidsrisikoen for at få en depression er ca %, og på et hvilket som helst tidspunkt vil der være 2-3 % af den voksne befolkning i Danmark, der lider af depression. I Region Midtjylland svarer det til ca personer. Generelt er forekomsten højere hos kvinder end hos mænd. Depressive lidelser eller sygdomme har store følgeomkostninger for samfundet, ikke alene pga. behandlingsomkostninger, men især pga. et relativt stort antal sygemeldinger, tidligere afgang fra arbejdsmarkedet og et relativt større antal fleksjob. Det er i flere studier fremført, at disse omkostninger udgør omkring 80 % af de totale omkostninger. Der er % af patienter med depression (ca personer i Region Midtjylland), der risikerer at udvikle en kronisk depression (defineret som svær depression af mindst to års varighed). Hertil kommer mange med tilbagevendende / periodiske depressioner. Har man haft 6

266 én depression, er der således omkring 60 % risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv periode omkring 80 %. Det ser endvidere ud til, at sværhedsgraden øges, og intervallerne mellem depressive perioder kortes med antallet af depressioner. Kun omkring 15 % af patienter med en depression oplever en enkeltstående depression i løbet af livet. Effektiv forebyggelse af nye episoder er derfor af meget stor betydning (Dansk Depressionsdatabase 2012). Der ligger et stort potentiale i at opspore depression tidligt således lidelsen ikke udvikler sig unødigt. Der ud over er der behov for at igangsætte en sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der kan være med til at hjælpe mennesker med depression til dels at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet og dels hindre, at lidelsen udvikler sig til en kronisk depression med tab af livskvalitet til følge. 7

267 3. Målgruppe og diagnoseregistrering Målgruppen for forløbsprogrammet er voksne med unipolar depression. Voksne er alle over 18 år. 3.1 Diagnosekoder Hospitalerne diagnosekoder efter ICD-10 systemet, og praksissektoren koder efter ICPCsystemet. De relevante koder listes nedenfor. ICD-10 F32 depressiv enkeltepisode F33 periodisk depression F34 vedvarende depression (kronisk depression) F38 andre affektive sindslidelser F39 uspecificerede affektive sindslidelser 2 ICD-10 diagnosekoderne underinddeles ved hjælp af decimaler i typer og sværhedsgrader. ICPC P76 depressiv tilstand 3.2 Diagnoseregistrering Diagnoseregistreringen anvendes som beslutningsstøtte i forhold til valg af behandling. Herudover kan diagnoseregistreringen være et grundlag for dimensionering af indsatsen samt monitorering; men der forekommer en underrapportering i de eksisterende data, da den gruppe med depression, der behandles hos de praktiserende psykiatere, ikke er registreret i Landspatientregistret (LPR). Det samme gælder for de (lettere) depressive, der selv henvender sig til og fuldt betaler behandling ved praktiserende psykolog samt de, der udelukkende er i kontakt med kommunen. Som det fremgår nedenfor foregår registrering ikke ensartet: Almen praksis: Senest fra foråret 2013 ICPC-kodes depression og data samles i Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) Praktiserende psykiatere: Registrerer, men har ikke pligt til at melde diagnosekoder ind til Landspatientregistret (LPR) Praktiserende psykologer: Ingen registrering, men for patienter henvist fra almen praksis registreres der senest fra foråret Koderne F38 og F39 kan inkludere mennesker med andre diagnoser end depression. En udeladelse af F38 og F39 indebærer en risiko for at overse nogle med depression, og det er de grupper, der fylder meget i arbejdsmarkedssammenhæng og hos praktiserende psykologer. Sundhedsstyrelsens referenceprogram og Dansk Depressionsdatabase inddrager kun F32 og F33. 8

268 Kommunal sundhedssektor: Ingen registrering Kommunal arbejdsmarkedssektor: Ingen registrering, men der er mulighed for at registrere diagnose i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge (der kan dog kun registreres én diagnose pr. borger) Regionspsykiatrien (den psykiatriske hospitalssektor): Alle kontakter registreres som ICD10 (inkl. sværhedsgrader), og data samles i LPR Somatisk hospitalssektor: Depression kodes i varierende grad som bidiagnose ved kontakter (ICD10), og data samles i LPR 3.3 Anbefalinger At alle aktører: Der har diagnosekoder, men ikke anvender dem konsekvent (somatisk hospitalssektor, almen praksis 3 ) begynder at anvende dem konsekvent samt, at diagnosen depression kommer med i datafangst for praktiserende speciallæger i forbindelse med næste overenskomst i Alle praktiserende læger skal senest ved udgangen af 1. kvartal 2013 begynde at diagnosekode depression og anvende praksissektorens datafangstsystem Sentinel (Overenskomst med almen praksis, april 2011). 9

269 4. Patient- og pårørendevinkel Det er af afgørende betydning at inddrage patienten og relevante pårørende aktivt i behandlingen. Information, om forhold som diagnose, symptomer, prognose og årsagsforhold samt støttemuligheder, er væsentlig. Oplysning og dialog kan i sig selv være med til at bedre sygdomserkendelse/accept, styrke samarbejdet om behandlingen og bidrage til at mindske den følelsesmæssige belastning hos patienter og deres pårørende. Behandlerens støtte og vejledning kan desuden medvirke til, at patient og pårørende tilegner sig hensigtsmæssige strategier med henblik på at håndtere depressionen og forebygge nye episoder. Praktiserende læge (eller anden førstebehandler) har ansvaret for at inddrage pårørende i det omfang, det er foreneligt med patientens ønsker ved viderehenvisning til anden aktør skal det hensigtsmæssigt orienteres om, hvorvidt pårørende er inddraget eller ikke. En effektiv indsats foregår i et samspil mellem et velforberedt proaktivt behandlerteam og en aktiv og informeret patient. Afhængigt af patientens ressourcer tilstræbes en bevægelse fra compliance, hvor patienten efterlever behandlerens råd til concordance, hvor der i fællesskab mellem patient og behandler træffes beslutning om indsats. Den fælles beslutning bygger på kommunikation, hvor patient og behandler deler information om den sundhedsfagligt relevante indsats, og den hverdag indsatsen skal implementeres i. Egenomsorg handler om, hvad patienten selv kan gøre for sin sundhed, samt hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at fremme patientens handlemuligheder. Med en bevægelse fra compliance til concordance stilles der således både krav til patienten om at tage aktiv del i og medansvar for egen behandling i det omfang, det er muligt. Og der stilles krav til sundhedsvæsnet i forhold til at stille den viden til rådighed samt anvende en tilgang til patienten og behandlingen, der gør det muligt for patienten og dennes pårørende at tage aktiv del i behandlingen. Depression er forbundet med en øget følelsesmæssig belastning for de pårørende, ligesom social isolation og mangelfuld støtte fra patientens netværk i sig selv kan være med til at vedligeholde eller forværre depression. Pårørende er en ressource i alle sektorer i forbindelse med både opsporing, behandling og forebyggelse. De pårørende kan således i starten af behandlingen som regel yde et væsentligt bidrag til forståelse af patientens habituelle tilstand samt tidligere og aktuelle funktionsniveau. Såfremt der er børn under 18 år i en familie med en depressionsramt forældre, orienteres der ved behov om relevante behandlingstilbud og støtteforanstaltninger. Det er afgørende, at tilbud til patienter og pårørende er synlige for fagpersoner, patienter og pårørende fx via praksis.dk. 10

270 Såvel patienter som pårørende bør oplyses om muligheden for at få hjælp fra: Patient- og pårørendeorganisationerne og deres rådgivninger PsykInfo Midt (psykiatrisk informationscenter), der tilbyder oplysning om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud for psykisk syge Den døgnåbne psykiatriske rådgivningstelefon for patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise. Erfarne psykiatriske medarbejdere tilbyder råd om forskellige psykiatriske problemstillinger og vejledning i forhold til, hvor man kan henvende sig for at få hjælp. 4.1 Anbefalinger At alle patienter: Tilbydes psykoedukation enten individuelt eller i gruppe At alle behandlere (uanset regi): Gør en aktiv indsats for at inddrage og informere pårørende (efter aftale med patienten), og vejleder dem i, hvorledes de bedst kan støtte patienten under forløbet, og orientere dem om de relevante støttemuligheder (herunder patient- og pårørendeforeninger) og behandlingstilbud Er særlig opmærksomme på eventuelle børn af patienter med svær depression og tilbyder familiesamtaler og orienterer om relevante støttemuligheder, herunder at behandleren laver en underretning til kommunen om behov At almen praksis (eller anden førstebehandler): Er ansvarlig for at undersøge behov for psykosocial støtte til såvel patient som pårørende og igangsætter dette evt. ved at overdrage ansvaret til anden aktør, herunder patienter og pårørende. At kommuner og hospitaler: Løbende opdaterer praksis.dk med information om tilbud til patienter og pårørende, herunder hvor/hvem der konkret henvises til. 11

271 5. Generelt om behandling og støtte 5.1 Egenomsorg Patientens evne til at tage aktiv del i sygdomsforløbet og agere hensigtsmæssigt på de udfordringer, som et liv med sygdom kræver, dvs. at evnen til at yde egenomsorg/mestring, er vigtig og helt central for det samlede behandlingsresultat. Egenomsorg handler således både om evnen til i dagligdagen og arbejdslivet at kunne leve med og mestre livet med sin sygdom og om evnen til at kunne tage vare på behandlingen og følge en fastlagt plan i forhold til medicinindtagelse og forebyggende tiltag i relation til eksempelvis kost, fysisk aktivitet, rygning mv. For at patienten i størst mulig grad kan mobilisere og udnytte sine ressourcer, skal sundhedsvæsenet i et aktivt samspil med patienten og eventuelt dennes pårørende vurdere, hvordan patientens egenomsorgsevne og ressourcer bedst understøttes gennem hele sygdomsforløbet og bidrage med værktøjer og støtte hertil bl.a. gennem psykoedukation og psykosocial rehabilitering. Initiativer til selvhjælpsgrupper kan også med fordel støttes og fremmes. 5.2 Behandling Behandling af personer med depression kan inddeles i: Psykoedukation, råd og vejledning 4 Psykoterapi 5 Medicinsk behandling og ECT Psykosocial rehabilitering 6 Disse fire elementers indbyrdes vægtning skal afvejes i hver enkelt behandlingssituation. Ved at se elementerne i en sammenhæng tilbydes en helhedsorienteret indsats med patienten i centrum. Valget af behandling ved den depressive episode afhænger af flere forhold herunder patientens præferencer, depressionens varighed og sværhedsgrad, patientens tidligere erfaringer med behandling og tilstedeværelse af eventuel multisygdom og aktuelle psykosociale belastninger. De overordnede mål med behandling af depression er at: Afkorte den enkelte depressive episode, opnå symptomfrihed og genvinde vanligt funktionsniveau 4 Psykologisk behandling omfatter psykoedukation, råd og vejledning samt psykoterapi. 5 Psykologisk behandling omfatter psykoedukation, råd og vejledning samt psykoterapi. 6 Psykosocial rehabilitering sidestilles med socialpsykiatrisk behandling. Psykosocial støtte er et bredere begreb, der omfatter psykosocial rehabilitering/socialpsykiatrisk behandling. 12

272 Minimere de psykologiske og sociale konsekvenser af depressionen Forhindre selvmord Forebygge tilbagefald Psykoedukation, råd og vejledning Psykoedukation benyttes som betegnelse for undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relateret til depression fx sygdommens årsager, forløb og behandling, herunder virkninger og bivirkninger af medicin. Formålet er, at patienten opnår øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge og formår at samarbejde med pårørende og behandlere om at opnå så gode livsvilkår som muligt. Såvel patienter som pårørende tilbydes endvidere undervisning i sporing af tidlige tegn på tilbagefald og mestringsstrategier. Psykoedukation kan fx organiseres, så patienter og pårørende først undervises hver for sig, og efterfølgende tilbydes et fælles forløb, eventuelt i form af flerfamiliegrupper. Der kan med fordel tilrettelægges forskellige forløb afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Psykoedukation indgår som et integreret element i enhver behandling. Den behandlingsansvarlige har ansvar for, at der tilbydes psykoedukation Psykoterapi Flere former for psykologisk behandling har været genstand for kontrollerede undersøgelser i forbindelse med depression. Ved let til moderat depression har specifikke former for psykoterapi som psykodynamisk terapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi i korttidsvarianter (typisk sessioner over for ambulante tilfælde af depression) vist sig at have effekt. Mens der er relativt mange undersøgelser vedrørende den akutte fase, så er der forholdsvis få kontrollerede undersøgelser af den forebyggende effekt af kombineret psykologisk og medicinsk behandling. Nedenfor beskrives kort specifikke psykologiske interventionsformer, der er undersøgt til behandling af depression. Selvom der skelnes mellem forskellige former for psykoterapi, kan det i praksis være vanskeligt at holde metoderne ude fra hinanden. Psykoterapi har mange fællestræk, der ser ud til at spille en vigtig rolle for patienternes udbytte. Der har fx været en årelang diskussion om specifikke versus non-specifikke faktorer. Nogle af de non-specifikke faktorer udgøres af patientens positive, realistiske forventninger og en god samarbejdsrelation mellem patient og behandler. Den terapeutiske alliance eller det behandlingsmæssige samarbejde synes generelt at have en relativ stor indflydelse på udbyttet uanset terapiform. Hertil kommer, at de forskellige psykoterapiformer gennem de senere år i høj grad har ladet sig inspirere og påvirke af hinanden. 13

273 5.2.3 Psykodynamisk korttidsterapi Psykodynamisk terapi er en variant af psykoanalytisk terapi, som oprindeligt blev udviklet af Sigmund Freud. Inden for den psykodynamiske terapi har målet traditionelt været langsigtet forandring af personligheden frem for en lindring af symptomer. Inden for de senere år er der udviklet korttidsvarianter af struktureret psykodynamisk terapi til behandling af depression. Disse tilgange er sammenlignet med den klassiske psykoanalytiske terapi kendetegnet ved fokusering, målrettethed og her-og-nu-orientering. I den indledende fase af terapien lægges der stor vægt på opbygning af en terapeutisk alliance, ligesom terapeut og patient i fællesskab søger at identificere centrale intrapsykiske konflikter eller relationelle vanskeligheder, der kan tænkes at have sammenhæng med den aktuelle depressive episode. Hovedfokus i den psykodynamiske terapi ved depression vil ofte være gennemarbejdning af oplevelser af krænkelser eller tab Interpersonel terapi Interpersonel terapi er en korttidsterapiform, der er udviklet specifikt til behandling af depression. I interpersonel terapi er der fokus på patientens aktuelle livsomstændigheder og relationelle vanskeligheder frem for intrapsykiske problemer. I den indledende fase sættes patientens aktuelle depressive symptomer i forbindelse med ét af fire interpersonelle problemområder: Sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilsmisse eller arbejdsløshed) eller manglende interpersonelle færdigheder. De terapeutiske interventioner varierer afhængigt af fokus; men et gennemgående mål er reduktion af de depressive symptomer gennem bedring af patientens evne til at håndtere det identificerede problemområde. I den afsluttende fase arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af fremtidige interpersonelle risikosituationer Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv terapi for depression blev udviklet af Aaron Beck i 1960 erne. Med udgangspunkt i den oprindelige manual er der siden udviklet forskellige varianter af metoden. Kognitiv terapi er typisk kortvarig og struktureret og retter sig mod aktuelle forhold i patientens tilværelse. Psykoedukation om depressionens natur og behandling indgår som en integreret del af terapien, og der anvendes såvel adfærdsterapeutiske som kognitive metoder. Ved svære depressioner anvendes især adfærdsinterventioner, mens de egentlige kognitive metoder, der fokuserer på identifikation og modifikation af urealistiske negative tanker og uhensigtsmæssige basale antagelser, som regel spiller en større rolle i behandlingen af lette til moderate depressioner. Hjemmeopgaver indgår som en central del af terapien. I den afsluttende fase af terapien arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af fremtidige risikosituationer Computerbaseret kognitiv terapi Computerbaseret kognitiv terapi er en nyere variant af kognitiv terapi, som udføres ved hjælp af et program på CD-ROM eller internettet. Det kan anvendes som en selvstændig behandlingsintervention med minimal behandlerkontakt eller som et potenserende 14

274 supplement. Programmerne til computerbaseret kognitiv terapi varierer i stil, kompleksitet og indhold, og disse faktorer antages at have væsentlig betydning for deres effektivitet (Sundhedsstyrelsen 2007 og NICE 2009) Mindfulness-træning (opmærksomhedstræning) Mindfulness er en metode, der er inspireret af Østens meditation, og som går ud på, at man lærer at give fuld og accepterende opmærksomhed til indre oplevelser, som de optræder her og nu i bevidstheden. Metoden har primært været anvendt som led i forebyggelse af recidiv hos patienter med tilbagevendende depression og er undersøgt i et otte sessioners manualiseret gruppeprogram (NICE 2009). På tværs af de forskellige psykoterapiformer er det en generel erfaring, at denne type behandling forudsætter velbevarede kognitive funktioner, sådan som det ses ved let-moderat depression eller svær depression under bedring Medicinsk behandling I behandlingen af depression benyttes først og fremmest antidepressiva, men også lægemidler med stemningsstabiliserende egenskaber kan være indicerede. Antidepressiv medicin er registreret til brug ved moderat og svær depression, hvor den påvirker et eller flere signalstoffer i hjernen. Det er den mekanisme, der antages at ligge til grund for virkningen af medicinen. Traditionelt inddeles antidepressiv medicin i første, anden og tredje generations lægemidler. De såkaldte gamle antidepressiva (første generation) omfatter tricykliske antidepressiva (TCA) og monoamin-oxidasehæmmere. De nye lægemidler omfatter andengenerationslægemidler populært kaldet lykkepiller. Disse lægemidler virker selektivt på serotoninsystemet og kaldes for serotoningenoptagshæmmere eller SSRI-præparater. De nyeste antidepressiva (tredje generation) påvirker både serotonin og noradrenalinsystemet, og de kaldes dual action præparater (Sundhedsstyrelsen 2005). De forskellige grupper af antidepressive præparter og de enkelte præparater inden for samme gruppe synes overordnet set at være omtrent lige effektive ved behandling af depression. Valget af lægemiddel afhænger af den enkelte patients præferencer og af, hvilket præparat den enkelte patient bedst tåler. Generelt har tricykliske antidepressiva flere bivirkninger end SSRI-præparater og dual-action præparater; men der er stor variation i, hvordan den enkelte patient oplever de forskellige præparater. Ved anvendelse af psykofarmaka skal der ved visse præparater udvises en særlig omhu jvf. vejledning vedr. arytmi-risiko ved behandling med psykofarmaka ( Ved medicinsk behandling af ældre kræves øget opmærksomhed overfor bivirkninger pga. de ældres generelle helbred, men særligt fordi der er stor følsomhed for medicinen i denne aldersgruppe. Ved behandling af gravide, skal der også tages særlige hensyn. 15

275 5.2.9 ECT Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er en veldokumenteret behandlingsform, der især anvendes overfor svære tilfælde af depression. ECT består i under bedøvelse at fremkalde et generaliseret krampeanfald ved at lede en svag elektrisk strøm gennem hjernen. Behandlingen gives normalt i serier på 8-12 behandlinger, fordelt på tre dage om ugen (Sundhedsstyrelsen 2007) Psykosocial rehabilitering Mange patienter med depression har i kortere eller længere perioder behov for, at den psykologiske og medicinske behandling suppleres med psykosocial rehabilitering, der sigter mod at eliminere eller begrænse funktionsnedsættelser og sociale konsekvenser af den psykiske lidelse. De sociale tilbud omfatter bl.a. ydelser af økonomisk art og tiltag rettet imod den enkeltes beskæftigelses- og boligsituation, sociale færdigheder og netværk. Foranstaltningerne må løbende tilpasses de enkelte faser i et sygdomsforløb og eventuelle længerevarende begrænsninger i funktionsniveauet, der kan optræde trods relevant behandlingsmæssig indsats og på trods af, at symptomerne er under kontrol. Iværksættelse af de konkrete sociale tiltag foregår som regel i et tæt samarbejde mellem blandt andet den kommunale sagsbehandler, den psykiatriske behandler og den enkelte patient. Patienter med nedsatte kognitive færdigheder kan fx have behov for praktisk hjælp i eget hjem, støtte til at strukturere hverdagen samt færdighedstræning. Patienter på vej tilbage på arbejdsmarkedet/til uddannelsessektoren kan også have behov for støtte fra en mentor. 5.3 Multisygdom Depression optræder ofte samtidig med somatiske og andre psykiske lidelser/sygdomme (se risikogrupper i afsnit 6). I udredningen er det vigtigt at identificere de sygdomme, der også skal behandles, og/eller som er vigtige af prognostiske grunde. Til udredningen af en depression hører derfor en grundig somatisk undersøgelse (se afsnit 7). Ved samtidig depression og angst har behandlingen af depression førsteprioritet. Af og til må udredning af multisygdom, fx personlighedsforstyrrelse, vente til depressionen er nogenlunde velbehandlet. I tilfælde af et samtidigt misbrug må behandlingen af depression og misbrug foregå sideløbende. Ved multisygdom bør der fokuseres på en multidisciplinær tilgang på tværs af sektorer. 5.4 Arbejdsmarkedsindsats Det er et overordnet mål at fastholde patienten i job/uddannelse, selv i svære tilfælde. Afbrudt job/uddannelse kan forværre sygdomsforløbet. 16

276 Efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats inddeler jobcentrene borgerne i 3 matchgrupper: Match 1 er jobklare ledige eller sygemeldte borgere, som skal være parate til at varetage et ordinært arbejde, eller for ledighedsydelsesmodtagere et fleksjob, inden for de næste tre måneder. Match 2 er indsatsklare borgere, som ikke skønnes at kunne varetage ordinær beskæftigelse eller fleksjob indenfor tre måneder. Disse borgere skønnes dog at være i stand til at modtage en indsats med henblik på at fastholde, udvikle og/eller opkvalificere borgerens kompetencer på arbejdsmarkedet. Match 3 er midlertidigt passive borgere, som ikke umiddelbart er i stand til at varetage et job, og som heller ikke er klar til at modtage en indsats. Borgerne inddeles i ydelsesgrupper: Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse. A-kassedagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge er tidsbegrænsede ydelser. Ved bortfald af A-kassedagpenge eller sygedagpenge vil der altid være forsørgelse gennem en anden ydelse eller gennem den gensidige forsørgerpligt. Kontakten med borgerne varierer fra de forskellige ydelsesgrupper og svinger med intervaller på 4 uger til 12 uger. På baggrund af den første samtale med borgeren identificeres den relevante matchgruppe, og der lægges i samarbejde med borgeren en plan mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ved match 2 og 3 starter jobcentret en udredning af borgerens funktionsbegrænsninger. Udredningen anbefales at indeholde: Kontakt til praktiserende læge Indhentning af oplysninger fra relevante behandlere Social- og arbejdsanamnese Kontakt til arbejdsplads Borgerens oplevelse af funktionsnedsættelse Jobcentrets udredning kan afsløre en uoverensstemmelse mellem de oplevede funktionsbegrænsninger og helbredsoplysningerne. En sådan diskrepans kan indikere, at der er brug for yderligere behandlingsmæssig udredning. Screeningsværktøjet SC8-ADL kan anvendes til opsporing af en mulig depression hos borgere, der er sygemeldt for en somatisk sygdom Integration på arbejdspladsen og socialt Det er væsentligt med så præcise beskrivelser af de konkrete funktionsbegrænsninger som muligt, således at arbejdsopgaverne kan forenes med borgerens funktionsbegrænsninger. Der 17

277 kan fx være behov for tilpasning i form af nedsat tid, andre eller færre opgaver, anden placering eller andet, som den sygemeldte kan profitere af. For at opnå en god integration på arbejdspladsen kan det anbefales, at virksomheden bliver oplyst om helbredsproblemernes karakter for at minimere muligheden for stigmatisering. Man kan også gøre brug af en mentorordning med både praktiske, sociale, faglige og formidlende opgaver. Mentorordningen kan handle om hjælp enten på eller udenfor arbejdspladsen, men fortsat med det sigte at fastholde/integrere den sygemeldte borger på arbejdsmarkedet. Der er også nogle første forsøg med en social mentor, der ikke alene har fokus på arbejdsmarkedet, men generelt støtter i bestræbelsen på at genvinde den sociale funktion Kompensation ved kronisk lidelse Til handicappede i erhverv er der mulighed for at få personlig assistance med kompensation for de begrænsninger, der er konsekvens af den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Personer med en varig psykisk funktionsnedsættelse er omfattet af denne målgruppe, hvad der er tilfældet for et mindretal af mennesker med depression. Der vil ikke kunne ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Det er nemlig en forudsætning, at den handicappede selv er i stand til at bestride den indholdsmæssige del af arbejdet. Den personlige assistance kan til gengæld udføre de praktiske opgaver, som den handicappede ikke selv kan udføre ordning Med denne ordning kompenseres en virksomhed alene ved fravær grundet en kronisk lidelse. Ordningen tilstræber således at give den enkelte arbejdsplads et bedre økonomisk incitament til at fastholde den ansatte i beskæftigelse Mulighedserklæring En mulighedserklæring kan fx være relevant, hvis en arbejdsgiver er i tvivl om de opgaver og funktioner, som en medarbejder kan løse på trods af sin sygdom. Erklæringen er et dialogbaseret værktøj, hvor virksomhed og medarbejder i første omgang beskriver den sygemeldtes konkrete arbejdsfunktioner. Patienten tager mulighedserklæringen med til sin praktiserende læge. Lægen foretager på baggrund af funktionsbeskrivelserne og i dialog med patienten en vurdering af hvilke funktioner, der er forenelige med sygdommen, samt tidshorisont og generelle hensyn. Formålet er at sikre, at arbejdspladstilknytningen er forenelig med den pågældendes sygdom og funktionsnedsættelse. 18

278 5.4.5 Andre kommunale tiltag herunder sundhedstilbud Et flertal af jobcentre har en bred vifte af jobforberedende tilbud, der kan være relevante for depressionsramte borgere. Disse tilbud varierer i indhold fra kommune til kommune, men fælles er ofte et tilstræbt sammenfald mellem en sundhedsfaglig- og arbejdsmarkedsfokuseret indsats med fx mindfulness, psykoedukation, mestring, fysisk træning og jobvejledning. Et eksempel på en kommunal indsats er kurset Lær at tackle angst og depression, som anbefales i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke vedrørende mental Sundhed. Der tilstræbes et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedsafdelingens jobcenter og sygedagpengeafdeling og kommunens sundhedsafdeling. Det er vigtigt at depressionsramte støttes i at mestre eget liv og at der er fokus på KRAM faktorer (Kost, rygning, alkohol og motion) og søvn som indsatsområder i forhold til livsstilsændringer. De kommunale rehabiliterende tilbud skal indeholde en afklarende samtale med fokus på sundhed og livsstil. Samtalen kan have et arbejdsmarkedsrettet perspektiv, når det har relevans. Samtalerne gennemføres af personale med sundhedsfaglig baggrund f.eks. sygeplejerske eller terapeut, hvorefter der kan tilbydes relevante tilbud enten på hold eller individuelt. 19

279 6. Stratificering I dette kapitel beskrives en stratificering af patienter i forhold til sygdommens sværhedsgrad samt de relevante aktører og indsatser på de enkelte niveauer. I de efterfølgende kapitler beskrives en mere detaljeret ansvars- og opgavefordeling mellem aktørerne. Formålet med en stratificering er at skabe grundlag for en gradueret indsats, hvor nogle patienter mødes med en mere intensiv indsats end andre. Overordnet er målet, at specialiserede behov mødes af en specialiseret indsats og mindre specialiserede behov af en mindre specialiseret indsats svarende til, at mindst indgribende, mindst omkostningstunge og lettest tilgængelige relevante indsats vælges. Depressionens sværhedsgrad er den indledende stratificeringsfaktor; men andre stratificeringsfaktorer kan påvirke behovet for indsats; der kan således være tale om komplicerende, uafklarede og/eller styrkende faktorer. Komplicerende faktorer er: Markant nedsat kognitivt funktionsniveau Multisygdom og polyfarmaci o Samtidig (svær) somatisk sygdom o Samtidig anden psykisk lidelse/sygdom Markant nedsat psykosocial funktion Alvorligt misbrug Tilbagevendende eller kronisk depression Udprægede selvmordstanker Manglende behandlingsrespons Styrkende faktorer er: God egenomsorgsevne og/eller compliance Støtte fra pårørende og netværk Nedenstående opdeling på baggrund af depressionens sværhedsgrad skal altid suppleres med en vurdering af den enkelte patient, hvor andre stratificeringsfaktorer indgår. Behandlerens egne kompetencer har også betydning for, hvilken aktør, der er relevant på det aktuelle trin. Herudover er der regionale forskelle i adgangen til de forskellige aktører i behandlingen, hvilket også kan påvirke, hvem der er relevant aktør på det aktuelle trin. - Skemaet beskriver aktører og indsats, når diagnose og sværhedsgrad er fastlagt. Lidelsen kan have et fluktuerende forløb, og man skal på alle trin sikre, at diagnosen - herunder sværhedsgraden - er korrekt og afklare, om patienten også har en somatisk eller anden psykisk lidelse/sygdom. 20

280 Stratificeringsniveau Aktører i indsatsen Indsats Trin1 Tidlig opsporing og forebyggelse Trin 2 Udredning Jordemødre Praktiserende psykolog Almen praksis Kommunale sundhedstilbud Sundhedsplejersker Jobcenter Patienter, pårørende Arbejdsgiver Regionspsykiatri Praktiserende psykiater Almen praksis Patienter, pårørende Arbejdsgiver Opfordre til udredning i almen praksis Hjælpe med kontakt/ fremmøde til almen praksis Screene udvalgte risikogrupper Forebyggelse hos risikogrupper Diagnosticering inkl. vurdering af sværhedsgrad Trin 3 Let og moderat depression Trin 4 Svær, svært behandlelig og/eller livstruende depression Praktiserende psykiater Praktiserende psykolog Almen praksis Jobcenter Kommunale sundhedstilbud Patienter, pårørende Arbejdsgiver Regionspsykiatri Praktiserende psykiater Socialpsykiatri Jobcenter Patienter, pårørende Arbejdsgiver Medicinsk behandling Korttids psykoterapi Psykoedukation Social støtte Understøtte aktivitet/beskæftigelse Støtte til egenomsorg Hospitalsindlæggelse ECT Medicinsk behandling Korttids psykoterapi Psykoedukation Psykosocial rehabilitering Sygemelding Koordinering med andre sundhedstiltag Støtte til egenomsorg 21

281 7. Tidlig opsporing og forebyggelse hos risikogrupper Kun omkring halvdelen af patienter med depression søger egen læge, og en del af dem, der gør det, erkendes ikke som depressive. Det gør de bl.a. ikke, fordi de præsenterer sig med fysiske symptomer og klager. Depressive symptomer og depression findes også blandt mennesker, der sygemeldes af andre årsager. Det er imidlertid vigtigt at opspore og identificere mennesker med depression. Dels medfører en ubehandlet depression stor lidelse og smerte for den enkelte og de pårørende, dels findes der gode behandlingsmuligheder for depression, og dels har det som tidligere nævnt store samfundsøkonomiske konsekvenser fx i form af langvarig uarbejdsdygtighed. Endelig er tidlig opsporing og behandling vigtig, da lidelsen kan forværres i løbet af kort tid med risiko for at blive livstruende. I betragtning af det store antal mennesker med depression, som ikke opspores og identificeres, har man internationalt overvejet en anbefaling af generel screening for depression i befolkningen eller hos den praktiserende læge. Man finder imidlertid, at screening af udvalgte risikogrupper er mest hensigtsmæssig. Helt konkret foreslår arbejdsgruppen følgende risikogrupper for udvikling af depression: Patienter med tidligere depression og/eller depression i familien Patienter med angst samt diffuse smerter og symptomer Patienter med kroniske sygdomme som hjertesygdom, apopleksi, smertetilstande, diabetes, KOL, cancer, Parkinsons sygdom og epilepsi Patienter udskrevet indenfor de sidste 6 uger efter akut koronar syndrom Patienter med misbrug Kvinder, som er gravide eller har født for nylig Personer, som er tilflyttet fra andre kulturområder Multisyge Aktører, der kommer i kontakt med disse grupper, skal være opmærksom på at henvise til udredning i almen praksis ved mistanke om depression. For praktiserende psykologer er der desuden en særlig opmærksomhed overfor andre patienter blandt Den Offentlige Sygesikrings målgrupper (tab, ulykker, overgreb, invaliderende sygdom etc.). Psykologer kommer desuden ofte i kontakt med unge, der indskrænkes af angst og depressionsrelaterede symptomer, hvor samarbejdet med studievejledere ved Ungdomsuddannelserne er vigtigt. I screeningen anbefales det at anvende de tre første spørgsmål fra Depressionsspørgeskemaet (MDI) om nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt nedsat energi eller øget træthed; se næste kapitel. Som udgangspunkt skal screeningen foretages i almen praksis dvs. af den praktiserende læge. Den kommunale sagsbehandler kan anvende screeningsværktøjet SC8-ADL som støtteværktøj 22

282 til opsporing af mulig depression hos borgere sygemeldt med somatisk diagnose. Ved mistanke om psykisk lidelse/sygdom, herunder depression, er det imidlertid vigtigt, at den kommunale sagsbehandler straks henviser til den praktiserende læge. 7.1 Ældre med depression Depression er ikke hyppigere hos ældre, men kan nemmere blive overset. Cirka 2-4 % af ældre har på et givent tidspunkt en depression, mens 20 % har lettere depressive symptomer. Hvis ældre med lettere demensproblemer samtidigt får en depression, kan demenstilstanden blive mere udtalt og sløre billedet. Andre gange bliver en depression overset fordi den tilskrives legemlig sygdom eller tab. En depression hos ældre giver sig ofte udtryk i tristhed, ængstelse, irritabilitet, klager over søvnløshed og fysiske klager. Den overdrevne bekymring kan være rettet mod fysiske symptomer, mod dårlig økonomi eller manglende selvværd. Nogle ældre bliver ved en depression hæmmet fysisk eller meget rastløse og der kan være problemer med hukommelse og koncentration. Andre bliver afvisende overfor kontakt, irritable, krævende eller hjælpsøgende. Hvis personale i hjemmeplejen observerer ovennævnte symptomer bør der tages kontakt til den praktiserende læge, som kan tage stilling til, om der er behov for yderligere udredning. For at vurdere intensiteten af depressionssymptomerne kan egen læge anvende Hamilton skalaen eller GDS (geriatrisk depressionsskala). Om der er brug for antidepressiv behandling skal den understøttes af regelmæssig kontakt til egen læge eller hjemmepleje. Den depressive tilstand skal adskilles fra delir tilstanden som er hyppig hos ældre. Den opstår pludselig indenfor timer eller dage og er præget af, at den ældre er fjern eller ukoncentreret, ængstelig med forstyrret døgnrytme. Nogle har dramatiske synshallucinationer. Delir tilstanden skifter ofte fra time til time og forværres om aftenen. Årsagen til delir er hyppig en legemlig lidelse f.eks. en blærebetændelse eller lungebetændelse. 7.2 Anbefalinger At almen praksis: Er særligt opmærksomme på tegn på depression hos patienter i de nævnte risikogrupper 7 og anvender de tre første MDI spørgsmål til afdækning. 7 Patienter med tidligere depression og/eller depression i familien; patienter med angst samt diffuse smerter og symptomer; patienter med kroniske sygdomme som hjertesygdom, apopleksi, smertetilstande, diabetes, KOL, cancer, Parkinsons sygdom og epilepsi; patienter udskrevet indenfor de seneste 6 uger for akut koronar sygdom; Oatienter med misbrug; kvinder, som er gravide eller har født for nylig; personer, som er tilflyttet fra andre kulturområder; multisyge. 23

283 At jobcentret: Efter 8 ugers sygemelding med uforklarlig manglende bedring afholder samtale med anvendelse af systematisk screening (fx SCL-8AD) Ved mistanke om depression opfordrer borgeren til at gå til praktiserende læge med henblik på diagnosticering Indenfor 8 uger i samarbejde med borgeren faciliterer kontakt med arbejdsgiver og praktiserende læge med henblik på etablering af hensigtsmæssige vilkår for opgavevaretagelse, arbejdets udførelse og nærmeste reference - i komplicerede sager overvejes muligheden for et fysisk møde Oplyser borgeren om muligheden for sundhedssamtale i kommunalt regi At hjemmeplejen: Ved ændring i den ældres psykiske tilstand tager kontakt til den praktiserende læge med henblik på drøftelse af behov for yderligere udredning Er opmærksomme på tegn på depression ved besøg hos borgere, herunder også ved de forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 75 år 24

284 8. Udredning og diagnosticering Det er afgørende med en tidlig og korrekt (samt løbende) diagnostik. Udredning og diagnosticering foregår som udgangspunkt først i almen praksis. Det skal dog ved opstart hos alle behandlere sikres, at diagnosen er korrekt, og anden psykisk eller somatisk sygdom skal udelukkes eller afklares (se afsnit 6). Praktiserende læge kan ved behov få hjælp til diagnosticering gennem at rådføre sig med en praktiserende psykiater eller psykiater i regionspsykiatrien, alternativt ved vanskelige tilfælde aftale at patienten vurderes af en speciallæge i psykiatri. Herudover kan specialpsykologer i psykiatri bidrage til diagnosticering ved at foretage en grundig psykopatologisk udredning. 8.1 Udredning Praktiserende læge ser ofte depression sammen med andre sygdomme (se risikogrupper i afsnit 6). Patienterne kommer ofte med fysiske symptomer som træthed, smerter, nedsat appetit, vægttab og dårlig nattesøvn. Der optages grundig psykiatrisk og somatisk anamnese samt undersøges for andre psykiske lidelser/sygdomme, herunder misbrug og somatisk sygdom. Der tages blodprøver for at udelukke andre sygdomme og for at undersøge, om der er kontraindikationer for eventuel medicinsk behandling 8.2 Diagnosticering Udgangspunktet for depressionsbehandling er en korrekt diagnose. I alle sektorer anvendes ICD-10 kriterier, for depression, til diagnosticering (WHO). Det er endvidere vigtigt at fastslå sværhedsgraden af depression, da en svær depression skal behandles anderledes end lettere og moderate grader af depression. Vurdering af selvmordsrisikoen bør ske løbende ud fra gældende retningslinjer for selvmordsforebyggelse i Den Danske Kvalitetsmodel, og der tales med patient og pårørende herom. Først undersøges for de såkaldte kernesymptomer ved depression. Dette kan gøres med få enkle spørgsmål formuleret vha. Major Depression Inventory (MDI): 1. Nedtrykthed (Er du ked af det, og føler det hele er håbløst?) 2. Nedsat lyst eller interesse (Har du tabt lysten og interessen for det hele eller evnen til at glæde dig over noget?) 3. Nedsat energi eller øget træthed (Har du ingen kræfter eller energi?) Hvis patienten bekræfter to af disse spørgsmål, er der grund til at mistænke en depression og spørge nærmere ind til ledsagesymptomer: 4. Nedsat selvtillid eller selvfølelse 5. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 6. Tanker om død eller selvmord 7. Tænke- eller koncentrationsbesvær 25

285 8. Agitation eller hæmning (vurderes under samtalen af behandleren) 9. Søvnforstyrrelser 10. Appetit- og vægtændring Ovenstående symptomer skal have været til stede i generende eller vedvarende grad i mindst to uger. Somatisk årsag til symptomerne skal være udelukket. Der må hverken aktuelt eller tidligere have været tegn på hypomani, mani og skizofreni Type Ved hjælp af ICD-10 identificeres også forskellige typer af depression herunder varighed (enkeltepisode, tilbagevendende/periodisk, vedvarende/kronisk), samt hvorvidt der samtidig optræder psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger (hvis der er psykotiske symptomer er depressionen pr. definition svær). Dystymi er en kronisk depressiv tilstand af mindst to års varighed, hvor depressionssyndromet ikke er opfyldt, eller hvor individuelle episoder kun er af let grad. Endelig refererer betegnelsen atypisk depression til, at depressionssymptomerne er atypiske med øget søvnbehov og øget appetit. Atypiske depressioner kan forekomme i alle sværhedsgrader Sværhedsgrad Når diagnosen depression er stillet ved hjælp af ICD-10 kriterier, kan intensiteten af symptomerne vurderes ved hjælp af ex. Hamiltons depressionsskala (Ham-D17) eller MDI. Der spørges til de sidste tre dage. Sværhedsgraden belyses vha. ICD-10, hvor - Let depression: Mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer (tillægskriterier) - Moderat depression: Mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer - Svær depression: Alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer 26