NORDKYSTENS FREMTID. Hasløv & Kjærsgaard, 30. SEPTEMBER Hasløv & Kjærsgaard i 1

Transkript

1 NORDKYSTENS FREMTID SKITSEprojekt Hasløv & Kjærsgaard, 30. SEPTEMBER 2014 Hasløv & Kjærsgaard i 1

2 Kolofon Nordkystens fremtid, Skitseprojekt er udarbejdet af Eva Sara Rasmussen, Fernando Elias og Dan B. Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S i samarbejde med Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner med konsulterende bistand fra Karsten Mangor, DHI, Christian Helledie, COWI, Brian Gardner Mogensen, Grontmij, Jørn Jensen, JJN Consult samt Ole Yding, Rohd Nielsen og Torben Sune Bojsen, Orbicon. I projektperioden er foretaget interview med Ebbe Kannevoff, DN, Bettina Kampmann og Anette Sørensen, VisitNordsjælland, John H. Mogensen, Livredningstjenesten og Jan Kidholm Christensen, Nordsjællands Skovdistrikt. Rettigheder til grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Fotos: Eva Sara Rasmussen, Hasløv & Kjærsgaard, med undtagelse af fotos side 34, 39, 44 og 52 som Gribskov Kommune har udleveret til brug for projektet. Dan B. Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard har rettighederne til foto side 52 af Kronborg. Historiske fotos og foto af sandmotor: Ukendte ophavsrettigheder. Panoramategning af Rågeleje er gengivet af med tilladelse fra Gribskov Stadsarkiv. Flyfoto: Eva Sara Rasmussen, Hasløv & Kjærsgaard. Forslag den 30. september i Hasløv & Kjærsgaard

3 læsevejledning Forord Anbefalinger 1 - Status for NORDKYSTEN Storme og havspejlsstigninger Kystbeskyttelse i dag Kystens natur Kystens tilstand Kystens udvikling Kystsikringskatalog Kystens rekreative værdier Nordkystens byer Kystens turisme INDHOLD Status for NORDKYSTEN 2 - Strækningsgennemgang Hundested... Liseleje... Tisvildeleje... Rågeleje... Gilleleje... Dronningmølle... Hornbæk... Helsingør NORDKYSTENS fremtid Kystsikringsindsats Bæredygtig sandfodring? Indvinding af sand Sandfodring - hvordan? Optimal kystbeskyttelse Dimensionering af sandbeskyttelse Fokusområde 1 Fokusområde 2 Fokusområde 3 Fokusområde 4 Kvalitetsudvikling af kystmiljøer Hotspot 1 - Hundested Hotspot 2 - Gråstenvej Hotspot 3 - Liseleje Hotspot 4 - Tisvildeleje Hotspot 5 - Rågeleje Hotspot 6 - Gilleleje Hotspot 7 - Dronningmølle Hotspot 8 - Hornbæk Hotspot 9 - Helsingør CASE - Heatherhill til Rågeleje Nytteværdi for hvem? Organisering Vision Referencer Hasløv & Kjærsgaard i 3 Strækningsgennemgang NORDKYSTENS fremtid

4 Læsevejledning Der har igennem årtier været arbejdet med forskelige former for kystbeskyttelsesprojekter - både realiserede og urealiserede projekter. Stormen Bodil har vist, at kyststrækningen er udfordret og det er store beløb, som står på spil. CASE Kystens tre kommuner er på den baggrund gået sammen om et tværkommunalt initiativ, som blandt andet omfatter nærværende projektmateriale. Materialet kan opfattes som en sammenfatning af en del af det tekniske materiale, der er udarbejdet om kysten og forsøgt sat ind i en fælles geografisk ramme, som omfatter hele kysten. Projektet søger samtidig at skitsere den helhedsorienterede ramme om kystens mangfoldighed af værdier som både: - Kampzone for naturkræfterne, - retrætested i naturen, - økonomisk motor i turismeøkonomien, og som del af en - ramme om et dagligliv. Projektmaterialet er delt i tre hovedafsnit: - Status for kysten, - Strækningsgennemgang og - Nordkystens fremtid. De to første afsnit ser på kystens kvaliteter og problemer, som de ser ud i dag. I afsnittet om Status for kysten findes korte introduktioner til de væsentlige kysttekniske begreber og deres sammenhæng med udviklingen på nord-kysten, også set i sammenhæng med udviklingen i kystens byer og turismen tilknyttet kysten. I Strækningsgennemgangen fokuseres især på de enkelte strande og strækningens kysttekniske problemer, og her er brugt flyfotos optaget i forbindelse med projektet for at illustrere, hvordan de aktuelle kvaliteter og udfordringer kan ses i kystlandskabet. I det afsluttende afsnit Nordkystens fremtid gives anbefalinger omkring en udvikling i retning af naturgenopretning af kysten, en nærmere gennemgang af en udvalgt Case -strækning fra Heatherhill (Markvænget) til Orebjergrenden i Rågeleje, potentialerne i forhold til kvalitetsudvikling af udvalgte byer på kysten og anbefalinger i forhold til den videre proces. I afsnittet Nordkystens fremtid findes overordnede anlægsoverslag for både tre forskellige sandfodringsscenarier og anlægsoverslag for de skitser, der er udarbejdet for de udvalgte hotspots. God læselyst! 4 i Hasløv & Kjærsgaard

5 Forord I foråret 2014 satte vi gang i et samarbejde mellem vores tre kommuner på Nordkysten. Et samarbejde der skal være med til at finde løsninger på den fælles udfordring, vi står overfor med at sikre og udvikle kysten, og en kystsikringsløsning hvor benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd. Stormen Bodil, som rasede kort før jul 2013, viste med al tydelighed, at der er behov for et fælles samarbejde. Bodil kostede både private grundejere og vores tre kommuner rigtig mange penge. Penge til eksempelvis genopretning og retablering af adgange, anlæg og veje. Det er en stor og vigtig opgave, som enkelte grundejere eller kommuner ikke kan løfte alene. Her er der brug for samarbejde - også på tværs af kommunegrænser - for havet og naturen kender ikke til de administrative grænser. Skitseprojektet her gennemgår nogle af de udfordringer, der er på Nordkysten i dag. Der er en række bud på, hvordan man kan arbejde med disse udfordringer, og ikke mindst hvad det vil koste. Undervejs i processen har vi været i dialog med en række grundejere og kystlag langs kysten. Kort før sommerferien 2014 arrangerede vi en fælles bustur langs kysten for en række vigtige interessenter, og i sensommeren deltog vi på Samvirkets årsmøde. Nu ligger der så et skitseprojekt klar. Det er vores håb, at det vil blive brugt fremadrettet. Vi vil gerne være med til at vise, at hvor der er vilje, er der vej. Også til at samarbejde om store og komplekse udfordringer. På den baggrund er det vores håb, at vores initiativ kan blive startskuddet til, at vi i fællesskab får løftet Nordkysten. Bo Jul Nielsen (A) Formand for Teknisk Udvalg, Gribskov Kommune Johannes Hecht-Nielsen (V) Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Helsingør Kommune Walter G. Christophersen (O) Formand for Udvalget for Miljø og Teknik, Halsnæs Kommune Hasløv & Kjærsgaard i 5

6 anbefalinger På baggrund af undersøgelserne i forbindelse med skitseprojektet for Nordkystens fremtid gives følgende uprioriterede anbefalinger: KYSTBESKYTTELSE 1. FÆLLES FODSLAG OM LANGSIGTET STRATEGI FOR KYSTBESKYTTELSEN 2. FIND 140 MIO.KR.+ 3. FÅ TIDLIGT STYR PÅ DEN LANGSIGTEDE DRIFT kvalitetsudvikling 4. INDDRAG LOKALOMRÅDERNE I KVALITETSUDVIKLINGEN AF NORDKYSTENS BYER 5. KOM I GANG MED SMÅ HURTIGE SUCCESSER - SOM 1. ETAPE PÅ DET STORE PROJEKT 6. FIND SAMARBEJDSPARTNERE OG ØKONOMI TIL KVALITETSUDVIKLING organisering 7. FÅ ANBRAGT ENGAGEMENT OG INITIATIV 8. LAV EN FÆLLES TVÆRKOMMUNAL UDVIKLINGSENHED OM NORDKYSTENS FREMTID 9. LAV FÆLLES ORGANISERING OM STORSKALA KYSTBESKYTTELSE 10. FOKUS PÅ SUCCESSER, INDDRAGELSE OG LØBENDE FORMIDLING 6 i Hasløv & Kjærsgaard

7 Status for NORDKYSTEN 1 Status for nordkysten Kystdirektoratet har 4. september 2014 offentliggjort erosionsatlas for Danmark, som er en af de første sammenhængende beskrivelser af erosionen på de danske kyster. Sjællands nordkyst er en erosionskyst med et stort erosionspres, som i Danmark kun overgåes af vestkysten. Til forskel fra Vestkysten er Sjællands nordkyst en mere kompleks kyst med kombinationer af høje og lave partier og variationer af mere modstandsdygtige stenkyster og erosionsvillige sandkyster. Fælles for hele nordkysten er en tiltagende tilbagerykning, som har været en del af forklaringen på de omfattende skader, som var konsekvensen af Bodils hærgen i december Hasløv & Kjærsgaard i 7

8 Storme og havspejlsstigninger Bodils hærgen på Sjællands nordkyst Nordkysten er fra Hundested til Helsingør 57 km lang. Mange steder på Sjællands nordkyst er arbejdet med kystsikring organiseret i kystlag. Der er registreret 30 kystlag, som tilsammen dækker en strækning på godt 24 km svarende til 43 % af den samlede strækning. Kystlag Samvirket for nordsjællandske kyst- og digelag har ifm. Bodil lavet en opgørelse over kystlagenes udgifter langs hele Nordsjællands kyst. Det fremgår, at lagene forventer store udgifter til reparation af anlæg efter Bodil - ca. 42 mio. kr. Dertil kommer, at mange af lagene vil udbygge deres anlæg til et højere sikringsniveau - udgifter til udbygning er anslået til 30 mio kr. I 2012 opkrævede kystlagene i Gribskov i alt 1,8 mio. kr. fra medlemmerne. I 2014 anslår lagene i Gribskov, at der skal bruges 26 mio. kr. på genopretning og yderligere 17 mio. kr. på udbygning. Dvs. ca. 20 gange mere end opkrævningen i Ødelæggelserne i Gilleleje Havn er anslået til ca. 30 mio. kr. Kommunen og Naturstyrelsen Kommunen og Naturstyrelsen bruger normalt ca. hhv. 0,6 mio. kr. og 0,5 mio. kr. årligt til kystsikring af deres egne ejendomme, herunder bidrag til de kystlag hvor de deltager som grundejer. I 2014 er der i Gribskov Kommune afsat yderligere 7 mio. kr. til reparationer som følge af Bodil på kommunens kystgrunde; herunder reparation af Rågeleje Strandvej. Ligeledes har Naturstyrelsen måtte bruge anslået 10 mio. kr. til reparation af skader efter Bodil. Udgiftsniveauet er således ca. 10 gange større end på et normalt år. Fakta om EROSIONSpresset på NORDKYSTEN Det samlede pres på kysten skyldes i grove træk tre forskellige processer: Kronisk erosion Med kronisk erosion menes den erosion, som skyldes, at langstransporten varierer langs kysten. Hvis langstransporten stiger i transportretningen, vil en given del af kysten få tilført mindre sediment opstrøms fra, end den mister nedstrøms. Dette underskud i kystens sedimentbudget gør, at materiale fjernes fra kysten og dermed at den eroderes. Akut erosion I situationer, hvor stormflodshøjvande ledsages af store bølger, kan bølgerne slå direkte ind på bagstranden og på denne måde æde af kysten, idet kysten vil forsøge at indstille sig i et ligevægtsprofil passende til den forhøjede vandstand. Denne type erosion, hvor materiale flyttes fra den indre til den ydre del af kystprofilet, betegnes akut erosion. Oversvømmelse forårsaget af stormflod Ved kyster, hvor baglandet ligger lavere end forekommende stormflodsvandstande, kan der ske oversvømmelser af de kystnære områder, såfremt disse ikke er sikret med diger eller såfremt diget overskylles eller brydes. Disse tre processer er forskellige i natur, og en given kyststrækning kan derfor være meget udsat for én proces uden at være udsat for de to andre. Havspejlsstigninger Samtidig viser de aktuelle fremskrivninger forventede havspejlsstigninger i 2060 på 30 cm og på 75 cm i Dette understøtter nordkystens store udfordringer. Konklusion Alt i alt kan man vel sige, at Bodil har givet udgifter, der er gange så store som de normale udgifter til vedligehold af kystanlæg. Nordkysten er blevet voldsomt påvirket af Bodil. Bodil har afsløret, at kysten dårligt kan modstå den næste storm. Det vil være en god investering at stormsikre. 8 i Hasløv & Kjærsgaard

9 Status for KYSTEN i dag Hvis man ser på sammenhængen mellem tilstanden på nordkysten og de nationale anbefalinger omkring kystbeskyttelse, er der god overensstemmelse. De gennemgående temaer er sikringsniveau, forholdet mellem hård og blød kystbeskyttelse, pris på løsninger og fælles organisering af langsigtet sikring. Status for kysten i dag - Kystbeskyttelsen på Nordsjællands kyst har stoppet skrænterosionen, for en stund, - Sedimentkilder er forsvundet ved anlæggelse af skråningsbeskyttelse, - Der mangler sand mange steder på kysten, - Erosionen viser sig i stigende grad at være en fælles udfordring, - Efter Bodil er de hårde sikringer af kysten yderligt væsentligt udbygget og forhøjet, - sandfodring er den eneste og billigste løsning til en start på en langsigtet sikring i forhold til at forsætte udbygningen af faste anlæg. Hvad siger den nationale kystsikringsstrategi? - Kystbeskyttelse skal etableres som optimerede, langsigtede helhedsløsninger, - Flere fælles projekter for større strækninger, - Mere samarbejde og planlægning, - Som helhed må der ikke være negative konsekvenser af kystbeskyttelse, - Flere aktive kystbeskyttelser frem for passive, - Passagemulighed lagt kysten skal sikres også på langt sigt. - Opfordring til større fokus på gevinster ved fælles projekter. Den private KYST med mange anlæg... Sikring af skrænten med sten og vægge Høje stenvolde kystbeskyttelse i dag Fortsat lidt sand mellem bølgebryder og kyst Højere bølgebrydere Stadig større vanddybde foran bølgebryderen Status for nordkysten...er det FREMTIDSBIlledet af NORDKYSTEN? Fornyelse af kombinationer af fx. betonmure og sten anvendes i stort omfang Høj stenskråning langs stranden - kysten er blevet utilgængelig Betonmure og høfder...og mange bølgebrydere - virker meget dominerende på kysten Strandgrund i den østlige udkant af gilleleje Strandbakkevej ved Udsholt Strand Kystsikring ved Tisvildeleje set fra HElenekilde Hasløv & Kjærsgaard i 9

10 Kystens natur Nordkysten Sjællands nordkyst er i teknisk forstand strukturelt en guilandekyst, da kysten er en tilbagerykkende kyststrækning, som pletvis består af materiale, der er mere modstandsdygtigt over for erosion end det øvrige materiale. Nordkysten består af strandvoldsfladkyster med flak (revler) foran selve kysten. Kystdynamisk er nordkysten en udligningskyst, hvilket vil sige, at kysten vil forsøge at indstille sig efter en lige linje - det materiale, der bliver eroderet af kysten (ved pynter), transporteres langs kysten og aflejrer sig, når hastigheden i vandet går ned. Klinten rykker langsomt tilbage Materiale tilføres stranden Strandsandet føres ud på dybere vand ved storm/højvande Højvande ved storm Brænding på revle Transport langs kysten Transport på revle Ralstrand med klitter Ralstrand med kystklint Sandstrand med klitter Udsholt strand 10 i Hasløv & Kjærsgaard HeaTHErhill Tisvilde Hegn

11 kystens tilstand Kystprofil Hele kystens profil har betydning. Når vi taler om sikkerhed, er det vigtigt isoleret set ikke kun at kigge på strandbredden eller klitterne, men derimod hele kysttværprofilet ud i vandet. Den optimale fodringsmetode afhænger af kystens udseende, den ønskede virkning samt økonomi. Det handler om at kystbeskytte i tide og søge optimerede helhedsløsninger. Revlefodring og strandnærfodring bruges typisk i områder, hvor revlen skal styrkes eller helt mangler, og hvor sikkerheden er moderat eller høj. Status for nordkysten I områder, hvor revler, strand og klitter ikke giver den ønskede sikkerhed, benyttes oftest i højere grad strandfodring. Når man strandfodrer, sikres at bølgerne i højere grad eroderer i fodringsmaterialet end i eksisterende klitter og skrænter. På den måde bremses kysttilbagerykningen og den nødvendige sikkerhed sikres. Generelt kan man betragte nordkystens typiske kystprofil som en situation, hvor strøm og bølger har en kraft, der giver en potentiel transportkapacitet på m 3 sand pr. år, men dog kun aktuelt transporterer m 3 sand pr. år, fordi der aktuelt ikke er mere sand til rådighed på kysten. Det gør, at der aktuelt i et typisk kystprofil er et erosionspres fra energien i vandet på m 3 sand pr. år (formentlig højere på strækningen mellem Hundested og Gilleleje), som giver løbende nedbrydning af kyst og kystsikringsanlæg. Udsultet erosionskyst med meget lidt sand og faste anlæg af bølgebrydere og skræntfodssikring Udsultet smal strand Massive mængder af sten er udlagt på både korte og lange strækninger Kikhavn Rågeleje Ålsgårde Hasløv & Kjærsgaard i 11

12 Kystens udvikling Kysten kan inddeles i zoner, hvor forskellige typer af kystbeskyttelse kan tages i anvendelse alt efter de ønsker der måtte være til kystbeskyttelsens miljømæssige, sociale/rekreative og økonomiske profil i forhold til både anlæg og drift. Velfungerende STRande STRAND Større sten bliver liggende, sand og ral transporteres langs kysten KYSTSKRÆNT Lejlighedsvis erosion frigør sten/sand til kysten Velfungerende kyst Strækning som i dag ser fin ud. Der er ikke udtalt brug for handling; men behov for løbende vedligeholdelse. Udsultede STRande - mindre KYSTSIKRINgsanlæg De første kystbeskyttelsesanlæg De nyere kystbeskyttelsesanlæg Mur De første høfder Sten foran muren Erosion i skræntfod. De første mure etableres Stranden forsvinder mange steder Vanddybden øges langsomt Udsultet kyst (risiko for intet sand) Stranden er smal, og der er løbende mindre ad-hoc vedligeholdelsesarbejder for at undgå nedbrydning af kystskrænter mv. 12 i Hasløv & Kjærsgaard

13 Udsultede STRande - STørre KYSTSIKRINgsanlæg Status for nordkysten Sikring af skrænten med sten og vægge Bølgebryder Høje stenvolde Højere bølgebrydere Skræntfoden forhøjes Sand tilbageholdes Vanddybden øges fortsat Fortsat lidt sand mellem bølgebryder og kyst Stadig større vanddybde foran bølgebryderen Udsultet kystprofil med kystsikring (risiko for sammenbrud) Erosionen er så udtalt, at der ingen strand er tilbage på strækningen. Handling er påkrævet, da det kun er skråningsbeskyttelsen, der beskytter kysten mod erosion. Der bør ske genopbygning af kystprofilet med sandfodring for at give sikringen en vis levetid, da hård sikring øger erosionspresset på kysten. Sandfodret STRand Der lægges sand op på bagstranden Bevoksning reetableres Bølgepåvirkning på kysten mindskes Sandet fordeles på dybere vand Sandfodret strand Sand er bragt tilbage til kysten, lagt op på stranden og jævnet ud. Strandens beskyttende effekt er delvist genskabt og stranden er blevet attraktiv som udgangspunkt for badning. Hasløv & Kjærsgaard i 13

14 Kystsikringskatalog I det følgende er samlet en oversigt over mulige kystsikringstyper og en kort summarisk gennemgang af indholdet samt fordele og ulemper ved de forskellilge metoder: KATALOG OVER KYSTSIKRINGSMETODER HÅRDE SIKRINGER HØFDE BØLGEBRYDER STENKASTNINGER SIKRINGSMURE VEJ SOM KYSTSIKRING HÅRD /REKREATIV SIKRINGSTYPE (MILJØVEN- LIG KYSTSIKRING) GENERELLE FORDELE HURTIGE OG NEMME AT ETABLERE (FOR DE ENKELTE GRUNDEJERE), KAN ETABLERES FOR KORTE OG LANGE STRÆKNINGER UAFHÆNGIGT AF FX. EJER- FORHOLD. GENERELLE ULEMPER BIDRAGER IKKE TIL AT SKABE EN SMUK NATURLIG KYST, GIVER LET INDTRYKKET AF EN RODET OG TEKNISK PRÆGET KYST, LEVETID FORKORTES VÆ- SENTLIGT, HVIS DER IKKE ER sand PÅ KYSTEN. REKREATIV HØFDE REKREATIV BØLGEBRYDER/ FORLAND STENREV STRANDPARK SAMME FORDELE SOM TEK- NISKE SIKRINGER, OG BI- DRAGER SAMTIDIGT MED ÆSTETISKE OG REKREATIVE KVALITETER. DE REKREATIVE HØFDER, TRAPPE OG BØLGEBRYDER VIL ALLE være DYRERE END DEN RÅ TEKNISKE SIKRING, DE STØRRE ANLÆG (STRAND- PARK KRÆVER EN STOR ØKO- NOMI OG KOORDINERING). BLØDE SIKRINGSTYPER PROFILFODRING DEPOTMOTOR/MOTOR KYSTDIGE BIDRAGER TIL AT GENSKABE DEN NATURLIGE KYST, FORBEDRER MULIGHEDERNE FOR REKREATIV FÆRDSEL LANGS KYSTEN, FORBEDRER DEN NATURLIGE FLORA OG FAUNA PÅ KYSTEN. DE STØRRE ANLÆG (SAND- FODRING OG SANDMOTOR) KRÆVER EN STOR ØKONOMI OG KOORDINERING. 14 i Hasløv & Kjærsgaard

15 Kystsikringsmetoder Hårde kystsikringstyper De urbane kyster er mange steder i Danmark voldsomt påvirkede at menneskelig aktivitet. Herlighedsværdierne ved kysten og behovet for økonomisk udvikling har ført til ændringer gennem opfyldning, digeanlæg, teknisk kystbeskyttelse mv. på bekostning af den oprindelige, naturlige kyst. Efterhånden er sikkerhed og billig drift den vigtigste forudsætning for denne type kyst. Sikkerhed mod havets påvirkninger, vandstandsstigninger, bølger mv. er en selvfølgelighed ved planlægning og administration af kysterne. Men velfungerende kyster har mange andre funktioner. Kysten er ofte en del af vigtige naturområder, både foran og bag kystlinjen. Som rekreativt område har kysten også stor værdi og er en vigtig økonomisk og samfundsmæssig dynamo. Erfaring med kyster, der kun designes ud fra sikkerhedsmæssige målsætninger, er, at de ikke skaber tilstrækkelige samfundsmæssige ressourcer. Katalog over KYSTSIKRINgsmetoder høfde (vejby strand) Kystsikringskatalog Høfder (blanding af hård og blød sikring) En høfde består oftest af stenblokke og anlægges vinkelret på kysten for at bremser det sand, som bølger og lokale strømninger fører med sig langs kysten med henblik på at reducere kysttilbagerykningen. Det er en forudsætning for høfders virkning og stabilitet, at der er sand på strækningen. Sand aflejres på opstrøms side, mens der skabes erosion på nedstrøms side. Høfder har dermed store negative gener for strækningen nedstrøms, så når man bygger høfder, er det nødvendigt at kompensere for sandtabet. Fordele ved høfder Reducerer tilbagerykningshastigheden i det kystnære profil Bredere strande på opstrøms side Kan med en naturnær eller rekreativ udformning tilbyde nye værdier, Relativt nemt og billigt at etablere for den enkelte kystgrundejer. Ulemper ved høfder Blokerer den langsgående sandtransport, hvilket giver forøget erosion nedstrøms Standser ikke skrænterosion Forringer strandens æstetiske værdi Gør kystprofilet stejlere søværts (i vandet ud for høfderne) Vanskeliggør passage på stranden Øger usikkerheden ved badning Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning (eksempler): - Forland ved Mosede Strand (Greve) - Høfder ved Bellevue Status for nordkysten Det er muligt at imødekomme en multifunktionel udvikling af kysten med både rekreative og naturmæssige kvaliteter, og som genskaber naturlige biotoper både under, på og over vandet. Gennem en omhyggelig planlægning i kystlandskaberne kan man designe på en anden måde designe med naturens kræfter i stedet for mod dem. Design med naturen handler som princip om gennem sin planlægning og designproces at beskytte uberørte og velfungerende naturområder og designe fremtidige ændringer på den naturlige kyst med en størst mulig udnyttelse af naturens egne dynamiske kræfter. Design med naturen kan også som princip bruges til en fornyelse og restaurering og yderligere sikring af mange eksisterende kyststrækninger, som ikke længere er i en naturtilstand. bølgebryder (HYllingebjerg) Bølgebryder (blanding af hård og blød sikring) Bølgebrydere etableres parallelt med kysten som aflange øer af dæksten. Formålet med bølgebrydere er at reducerede bølgeenergien, der påvirker selve kysten, og at tvinge bølgen til at bryde længere ude i kystprofilet, hvilket nedsætter erosionen på kysten og kysttilbagerykningen. På bagsiden vil der over tid dannes en smal sandaflejring (en tombolo ) mellem bølgebryderen og kysten. Dette kræver, at der er en naturlig, langsgående transport af sand på kysten. Ved etablering af bølgebrydere bør der kompenseres for sandtabet nedstrøms. Kombineres etablering og vedligeholdelse af bølgebrydere med kystfodring, opnås en mere effektiv kystbeskyttelse og forøget erosion på nedstrøms kyststrækninger undgås. Fordele ved bølgebrydere Forøget aflejring bag bølgebryder Reduktion af bølgeenerginiveau nær kysten Reduktion af klit/skrænterosion Passagen på stranden påvirkes ikke Relativt nemt og billigt at etablere for den enkelte kystgrundejer eller i mindre fællesskaber. Ulemper ved bølgebrydere Forøger erosion nedstrøms Forstejling af kystprofil søværts for bølgebryderne Standser ikke klit-/skrænterosion Forringer strandens æstetiske værdi Øger usikkerheden ved badning Tilbyder ikke i sig selv en forbedring af det naturlige og rekreative miljø Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning Forme bølgebryderen som en slags stenrevle, der medvirker til at optimere sandtransporten langs kysten og skabe en lagune på landsiden af stenrevlen. Hasløv & Kjærsgaard i 15

16 Kystsikringskatalog Skråningsbeskyttelse glacis og stenfod ( hård sikring ) Skråningsbeskyttelse har til hensigt at hindre havets nedbrydning af klitter og skrænter. En skråningsbeskyttelse placeres i eller ved klitten/ skrænten, og kan etableres med fx stenblokke, gabionmadrasser (kort holdbarhed), betonelementer eller som et glacis. Et glacis er en oftest glat, stenbefæstet skråning med udstøbning i beton mellem stenene. Formålet med glaciset er at mindske bølgeslagets kraft og at tvinge vandet opad, så det ikke eroderer selve skråningen. Tå udføres typisk foran skråningsbeskyttelse eller glacis udført i runde dæksten. En stenfod supplerer anden sikring i form af fx en skråningsbeskyttelse eller et glacis. Fordele ved skråningsbeskyttelse Forhindrer skrænt- og kliterosion Giver hurtigt og effekt sikring for den enkelte kystgrundejer. Ulemper ved skråningsbeskyttelse Blokering af naturlig mulighed for sandtransport forøger erosionen nedstrøms Smallere strand med tiden, da beskyttelsen øger den naturlige erosion Forringer kystens æstetiske værdi Vanskeliggør passage ned til stranden Tilbyder ikke i sig selv en forbedring af det naturlige og rekreative miljø Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning Skråningssikringen kan suppleres med fx trappeanlæg, som fremmer den rekreative adgang til vandet. Eller der kan formes trin (i sten) som en del af selve skråningssikringen. stenkastning (Ålsgårde) Vej som kystsikring Hvor en vej ligger tæt på kysten, vil den skulle varetage en del af kystsikringen af området. Det kan være i en situation, hvor vejen ligger bag en lav, flad strand, hvor der er problemer med gentagende oversvømmelser af baglandet omkring vejen. Da vil en hævelse af vejens kote kunne gøre, at vejen virker som en slags dige med opbygning af flade jordanlæg på begge sider af vejen, som forhindrer fremtidige oversvømmelser af baglandet. På strækninger, hvor vejen ligger blottet med lodret afslutning helt fremme ved kystlinjen, vil vejen fungere som en lodret skræntfodssikring. Des smallere stranden er foran vejanlægget, des mere vil bølgeenergien være accelereret inde ved vejanlægget. Den lodrette afslutning af vejen vil samtidigt skabe et voldsomt bølgeoversprøjt. ved fx. at lave skråningsbeskyttelse af vejen, et glacis i overgangen mellem strand og vej, eller ved at hæve hele strandplanet og kystprofilet med store mængder nyt sand. Fordele ved vej som kystsikring Kombinerer sikring med en anden funktion Ser ikke ud som et sikringsanlæg Ulemper ved vej som kystsikring Kræver de rette anlægs- og vedligeholdelsesskråninger søværts, ellers er der risiko for nedbrud af både vej og kystsikring. Eksempel - Promenade i Rågeleje/Rågelejevej Vej som kystsikring (Kokkedal) I denne situation vil det være påkrævet at skabe en større indfaldsvinkel af stranden på vejanlægget, enten 16 i Hasløv & Kjærsgaard

17 Kystsikringskatalog Rekreativ høfde En rekreativ høfde er et teknisk anlæg, som holder på sand på kysten kombineret med en udformning, der giver nem og tryg adgang til vandet. I det viste eksempel fra Bellevue Strandpark er arbejdet med fodvenlige overflader af glittet beton og trætrappe, der både giver mulighed for badning og landing af fx. kajakker. Høfden kan i øvrigt indrettes efter behov med lys, bænke mv. Status for nordkysten Fordele ved rekreative høfder Multifunktionelt anlæg - kombination af kystsikring og mange former for rekreation Ulemper ved rekreative høfder Dyrere end en almindelige høfder. Det vil typisk kun være på lokaliteter med mange badende, at det giver mening at etablere den fuldt udbyggede løsning rekreativ høfde (bellevue) Eksempel - Bellevue Strandpark Forland Forlande er en relativ ny form for kystsikring. Et forland er i princippet en bølgebryder, hvor enderne er bøjet ind mod land i en blød bue for at give en strømlinet form for at give sikre badeforhold og at samle mindst muligt tang. Eksempel - Mosede Strand i Greve Et forland kan etableres som en udelukkende teknisk konstruktion, eller etableres med et dæk som giver mulighed for indretning til rekreative funktioner, der er tilpasset behovet på stedet. Der kan tilføjes adgangs-/ anløbselementer som fx. en bro eller pier for at lette adgangen til vandet som badende eller sejler. Fordele ved forlande Kombinerer sikring med en anden funktion Giver mulighed for etablering af rekreative aktiviteter i forbindelse sikringen Forland (mosede strand, Greve) Ulemper ved forlande Et tydeligt menneskeskabt anlæg Hasløv & Kjærsgaard i 17

18 Kystsikringskatalog Strandpark (blanding af hård og blød sikring) En strandpark består i princippet af nogle forlande typisk i beton, der er foret med sand. Strandparken etableres parallelt med kysten (enten fremskudt eller som en frembygning af kysten) og kan sammenlignes med en bred bølgebryder, der giver mulighed for ophold og langs hele periferien er sikret mod erosion. Eksempler - Amager Strandpark - Køge Bugt Strandpark Fordele ved strandø Reduktion af bølgeenerginiveau nær kysten Reduktion af klit/skrænterosion Passagen på stranden påvirkes ikke (ved fremskudt placering) Vil kunne danne udgangspunkt for badning og rekreative aktiviteter for et meget stort opland. strandpark (amager strandpark) Ulemper ved strandø Kræver nogle bestemte strømforhold for at få en god vandudskiftning i lagunen Kræver en relativ stor økonomi i forhold til den kystbeskyttende effekt. Miljøvenlig/biologisk skræntsikring En videreudvikling af de traditionelle digekonstruktioner med sten-/jordopbygninger med bevoksning, der er tilpasset de aktuelle betingelser på stedet i forhold til vindog vandpåvirkning samt hældninger og belastninger i form af fx. kildevæld, der udspringer af klinten, samt tilpasset kyst- og strandkarakteren på stedet. Ulemper ved biologisk skræntsikring Det er uafprøvet På passende lokaliteter introduceres en beplantning i forbindelse med eksisterende eller nye skræntfødder, som skaber bevoksning som del af en kystsikring. Målet er at opnå en kystsikring med et naturligt udtryk og en højere grad af biologisk indpasning. Den miljøvenlige skræntsikring vurderes maksimalt at kræve en middel til lav erosionsbelastning og skråningshældninger på højest 1:1, helst maksimalt 1:2. Biologisk skræntsikring Fordele ved biologisk skræntsikring Kystsikring, som er kombineret med hjemmehørende bevoksning, giver mulighed for at etablere skræntfodssikring med mere skånsomme metoder. 18 i Hasløv & Kjærsgaard

19 Kystsikringskatalog Stenrev/ brolægning af havbunden Naturlige stenrev er typisk karakteriseret ved forekomst af alger, som hæfter sig på stenene, bl.a. blæretang på lave vanddybder og rødalger på de større vanddybder. I begge situationer er der typisk forekomst af muslinger. Marsvin forekommer typisk på større vanddybde. Langs strandene er der en transportzone typisk med sandrevler, som ovenfor beskrevet, hvor der ikke er revstruktur på bunden. Fordele ved stenrev Det er muligt, at (gen)skabelse af stenrev foran kysten (på revlen i transportzonen) vil kunne være et godt supplement til en sandfodring og udgøre et alternativ til en del af de faste anlæg, vi ser inde på stranden i form af bølgebrydere og høfder. Fordelen ved etablering af stenrev vil være, at det udvider mulighederne for at bruge forskellige naturlige materialer og teknikker til at sikre kysten, samtidigt med at stenrev muligvis vil kunne overflødiggøre visse bølgebrydere og høfder inde på selve kysten. Stenrevene vil med stor sandsynlighed kunne forbedre betingelserne for dyre- og planteliv på kysten, og dermed give nye muligheder for især lystfiskeriet i området. Ulemper ved stenrev Det er ikke en gennemprøvet metode, hvilket behæfter etableringen af stenrev med en række usikkerheder omkring effekterne for kystsikringen og den langsgående transport af sand på kysten. Status for nordkysten stenrev (sjællands odde) Hasløv & Kjærsgaard i 19

20 Kystsikringskatalog Bløde kystsikringsmetoder Sandfodring Sand flytter sig naturligt. Kysten er dynamisk, og de meteorologiske forhold og kystens udformning - helt fra yderste revle til klitrækken - er af afgørende betydning for udviklingen. Når bølgen ruller ind på lavt vand, hvirvles sand op fra havbunden. Lokale bølge- og strømforhold afgør da, hvor og hvordan sandet flyttes rundt. Sandtransport foregår både på tværs og på langs af kysten, og aflejring af sand et sted vil medføre, at det mangler et andet sted. Under storm med forhøjede vandstande, store bølger og kraftige strømme øges sandtransporten væsentligt, da hele stranden nu typisk også er dækket med vand. Dette medfører stor erosion og kysttilbagerykning. Sandet er dog ikke væk, men ligger i stedet ude på revlen eller længere nede af kysten, hvor det nu har en beskyttende virkning. Revler Revler fungerer som sanddepoter og har afgørende betydning for mængden af den energi, der når helt ind på kysten. De lave vanddybder over revlen bevirker nemlig, at bølgerne bryder på revlen og dermed frigiver en masse energi, som ellers ville have ramt kysten og ædt af strand og klitter. Under mildere vejrforhold vil kysten så igen opbygges, idet bølgerne langsomt skubber sand fra revlen og omkringliggende strande ind på kysten. Blød sikring ved sandfodring Kontinuerlig tilførsel af sand er nødvendig, hvis kysten skal undgå at nedbrydes. Sandfodring er den eneste kystbeskyttelsesmetode, der kan tilføre kysten det sand, som uundgåeligt mangler for at standse tilbagerykningen og dermed give os den sikkerhed, vi ønsker. Det er derfor ikke ligegyldigt, om der sandfodres eller ej. Når sand gentagende gange tilføres kysten, er det fordi man ønsker at opbygge kysten, således at der skabes den sikkerhed og buffer, som man ønsker. strandfodring (bellevue) Strand-, revle- og profilfodring Strandfodring benyttes specielt, når man ønsker at øge strandens brede og styrke den øvre del af kystprofilet. Det skal dog bemærkes, at sandet ikke vil blive liggende på strandbredden, med mindre det er grovere end det naturlige sand, ellers vil det med tiden blive udjævnet over den aktive del af kystprofilet. Revlefodring benyttes især, hvor kystprofilet i almindelighed trænger til sand, men denne type fodring bidrager kun indirekte til opbygning af en bredere strandbred. For Nordsjællands kyst vil en kombination af strandfodring og revlefodring (kaldet profilfodring) være anbefalelsesværdig, idet der er brug for såvel en styrkelse af kystprofilet i almindelighed såvel som en øget bredde af stranden. Fordele ved strand-, revle- og profilfodring Kan benyttes for alle typer bølgeklima Lange og store fodringer medfører, at genfordring skal udføres med større tidsintervaller, hvilket redu- Depotfodring/sandmotor Sandfodring kan foregå på flere forskellige måder, hvor en af de mest almindelige metoder er jævn indpumpning på forstranden fra et fartøj. En tilsvarende, men lidt enklere fremgangsmåde er indpumpning med større mængder på udvalgte lokaliteter, hvorfra sandet over tid fordeler sig naturligt med strømmen op langs kysten. Sandmotormodellen er en relativ ny metode, som anvendes i Holland og vurderes at gøre sandfodringen en anelse billigere end traditionel sandfodring. Fordele ved depotfodring/sandmotor Samme fordele som strand-, revle- og profilfodring, dog kan depotfodring/sandmotor ikke anvendes på strækninger med meget skrå bølgepåvirkning cerer enhedspriserne og miljøpåvirkningerne Egnet til styrkelse af eksisterende hård kystbeskyttelse Reducerer erosion langs nedstrømsområde Fodringer over lange strækninger retablerer adgang langs stranden Øger badesikkerheden idet eksisterende konstruktioner tildækkes af sand Sandstrandene og den naturlige kystdynamik retableres Ulemper ved strand-, revle- og profilfodring Relativ stor virkning på marin flora og fauna, idet et stort areal påvirkes af fodringen Relativ stor generel påvirkning i byggefasen, idet arbejdet foregår over en lang strækning Relativ dyr i forhold til depotfodring Relativt billigere end profilfodringer Ved lange geografiske og/eller tidsmæssige invervaller mellem depotfodringer/sandmotor kræves der et højt sikringsniveau som udgangspunkt, da der er en træghed i vandringen af sandet, som gør at det kan tage år, før sandet - alt efter dimensionering og placering - har beskyttende virkning længere oppe af kysten. det høje sikringsniveau kan enten skabes ved en generel initial profilfodring på kysten, eller ved at der allerede er meget hård kystsikring langs hele kysten. Eksempler Ved Schrevenigen i Holland er skabt en kæmpe sandmotor på en kyst med massiv hård beskyttelse. På nordkysten er beskyttelsesniveauet lavere, og en direkte kopiering ville være voldsomt overdimensioneret. Sandfodring tillader på samme tid en dynamisk natur, og at et rekreativt miljø bevares. Sandfodringsmetoder Ved sandfodring kan sandet fordeles forskellige steder i kystprofilet og det kan fordeles på forskellige måder langs kysten som beskrevet i det følgende. depotfodring/sandmotor Schrevenigen, HOlland) Ulemper ved depotfodring/sandmotor Relativ lille virkning på marin flora og fauna i forhold til profilfodring Sandmotoren i Holland blev etableret med en sandmængde på 21,5 mio. m 3 svarende til en udgift på 1-1,5 mia. kr., hvis sandet overhovedet kunne skaffes. 20 i Hasløv & Kjærsgaard

21 Status for nordkysten Rekreativ basal indretning af forland i Greve ved mosede strand Hasløv & Kjærsgaard i 21

22 Kystens rekreative værdier Strandliv i juli 2014 ved gråstenvej 22 i Hasløv & Kjærsgaard

23 Nordkystens byer Status for nordkysten Rågeleje Gilleleje Tisvildeleje Dronningmølle Heatherhill Tisvilde Hegn INTERNATIONAL DESTINATION Hornbæk Liseleje Hundested Helsingør Hundested Hasløv & Kjærsgaard i 23

24 Kystens turisme Hvad efterspørger turisterne? Undersøgelser fra VisitNordsjælland viser, at turisterne især sætter pris på nordkystens strande, den smukke natur, muligheden for at bade og tage en smuttur til de store byer i regionen - især København. Det er desværre også gennemgående, at turisterne savner service, åbne restauranter mv. uden for den danske højsæson samt rene omgivelser. Generelle problemer: Lavt SERviceniveau (faciliteter), dårlig SKIltning til STRande og faciliteter, rod og SKRald, manglende inspiration til friluftsliv, butiksliv mv., manglende variation i overnatningsmuligheder Det er oplagt at arbejde med at skabe synergier mellem en kystbeskyttelsesindsats og en kvalitetsforbedring af det turismetilbud, som kysten er en del af. Man kan omvendt sige, at hvis strandene begynder at forsvinde på grund af fortsat erosion, vil grundlaget for den nuværende turisme på en lille million overnatninger ( i 2013) også forsvinde. Nedenfor er illustreret, hvordan en sandfodring på en typisk strækning med bølgebrydere i samspil med få enkle anlæg vil kunne skabe en markant mere attraktiv strand. Manglende offentlig transport langs hele kysten Nogle byer mangler levende byliv Mangler maritimt liv Mangler en bred STRand Tog By adgangsvej Havn cykelsti gangpassage bred strand byliv traditioner indkøb Spisested parkering Maritimt liv TOilet handicapadgang livredder Fremtidens KYST? i dag Trædæk med lille pop-up bar Bred strand Forland med opholdsmuligheder 24 i Hasløv & Kjærsgaard

25 Strækningsgennemgang 2 Skitseprojektet er blevet til i en proces, hvor der er blevet set på kysten med mange øjne, fra turisme til rekreation, naturinteresser og kystsikring. Kysten er blevet registreret til vands, til lands og fra luften, i solskin og gråvejr. De mange blik på kysten viser dens mange kvaliteter, men tydeliggør også de udfordringer som gør sig gældende. Det følgende afsnit er en gennemgang fra vest mod øst - i samme retning som strømmen og vinden. Strækningsgennemgang Hasløv & Kjærsgaard i 25

26 Hundested Hundested Hundested var oprindelig et meget stort stenrev, der strakte sig fra Spodsbjerg, Halsnæs og langt ud i havet i nordvestlig retning. Revets sten blev i senere tid fjernet og brugt til fundament for Trekronerfortet og flere havne på Øresundskysten. Fjernelsen af revets sten bevirkede en stor kysterosion, som de stejle skrænter ved Spodsbjerg vidner om. Den første bebyggelse i Hundested menes at være lodsboligen fra 1830 erne. Byens videre udvikling kan tilskrives fiskeriet, trafikhavnen og turismen. Knud rasmussens HUs De første faste havneanlæg på Halsnæs var læmolen ved Hundested (1862) og Lynæs Havn (1872). Lynæs voksede snart til Sjællands vigtigste fiskerihavn; først efter flere havneudvidelser flyttede fiskeriets tyngdepunkt til Hundested (ca. 1910). Hvor fisken tidligere solgtes til opkøbere i Frederikssund, kom der fra 1916 jernbaneforbindelse over Hillerød til København. Samtidig etableredes færgeforbindelsen til Rørvig og i 1934 til Grenaa. Omkring havnen lokaliseredes flere virksomheder, kulimport, fiskeauktion, røgeri, hermetikfabrik, bådeværft og Hundested Motorfabrik, der gennem generationer byggede driftsikre motorer til danske fiskekuttere. Havneudvidelserne fortsatte med en ny færgehavn i 1969, godshavn i 1987 og containerhavn i I 1960 erne og 1970 erne anlagdes flere virksomheder i et industriområde øst for byen, bl.a. plast- og metalindustri. Hundested fremstår som et sammenhængende byområde med parcelhuskvarterer og grønne kiler. Kun etagebebyggelsen Høje Tøpholm ved Ullerup bryder dette mønster. Nedgangen i fiskeriet og følgeerhvervene i 1980 erne ramte Hundested hårdt, og i 1996 lukkede færgeforbindelsen til Grenå. Siden er der sket en meget positiv udvikling i de centrale dele af havnen, der har udviklet sig til en turistog kulturhavn, der årligt tiltrækker mange turister fra nær og fjern. Kunsthåndværkere, restauranter, events og vær-selv-med-oplevelser præger nu havnen, som også rummer mange lystbåde og færgeforbindelsen til Rørvig. Erhvervshavnen er rykket mod syd og udvikles fortsat med fokus på flere erhvervsgrene end fiskeriet. 26 i Hasløv & Kjærsgaard

27 Knud Rasmussens hus Sikring af kysten med bølgebrydere Trekanten Trekanten Høfde holder på sandet på stranden Fint med sand - bølgerne brydes et stykke før stranden Knud Rasmussens hus Strækningsgennemgang Hasløv & Kjærsgaard i 27

28 Diagnose af kyststrækningen Klinten ved Spodsbjerg leverer sand til kysten østfor. En eventuel øget sikring af Spodsbjerg fx med flere bølgebrydere vil accellerere udsultningen ved fx Kikhavn Kikhavn Kikhavn Beskyttelse af kysten med bølgebrydere Klint med tydelig naturlig erosion - afleverer sand til kysten mod øst Revle kan anes 28 i Hasløv & Kjærsgaard

29 Hald Nødebohuse Galgebjerg Gråstenvej Diagnose af kyststrækningen Meget omfattende kystsikring med både bølgebrydere og skræntsikringer. Til trods for det er der stort set ingen sand på strækningen og tilsyneladende ret dybt (udsultet) tæt på kysten. Uden fx en sandfodring må denne tilstand forventes fortsat at blive værre og kræve endnu større sikringsanlæg. Kikhavn Massive mængder af stenkastninger/ stenfødder langs store dele af strækningen Udsultet erosionskyst med stort set ingen bølgebrydning før bølgebrydere - ingen revle ses Ingen tydelig revledannelse Tæt med bølgebrydere på strækningen Strækningsgennemgang Hasløv & Kjærsgaard i 29

30 Diagnose af kyststrækningen Stranden ved Gråstenvej ligger lidt i læ af pynten, og der er derfor fortsat lidt sand på kysten. Uden sandfodring vil sandmængderne fortsat blive mindre. Ved Nødebohuse er som kompensation anlagt voldsomt stor digekonstruktion for at undgå indtrængning af vand til baglandet. Nødebohuse/Hald Gråstenvej Hald Nødebohuse Galgebjerg Gråstenvej Voldsomt stort kystdige Hyllingebjerg Voldsomt stor skråningssikring Kikhavn 30 i Hasløv & Kjærsgaard

31 Liseleje Liseleje Æblestien Diagnose af kyststrækningen Omfattende kystsikring med både bølgebrydere og skræntsikringer/skræntfødder. Mere sand her end omkring Gråstenvej. Sandet er eroderet ved Tisvilde Hegn, og lejlighedsvis transporteres sandet herfra også mod vest. I takt med tilbagerykningen af Tisvilde Hegn vil der komme mindre sand tilbage til denne strækning. Æblestien Tæt med bølgebrydere på strækningen Udsultet erosionskyst med stort set ingen bølgebrydning før bølgebrydere - ingen revle ses Strækningsgennemgang Store mængder af stenfødder langs store dele af strækningen Hasløv & Kjærsgaard i 31

32 Diagnose af kyststrækningen Liseleje bølgebryderen holder på kysten foran Liseleje, men har samtidigt skabt en kraftig læside erosion øst for bølgebryderen Tisvilde Hegn Liseleje Melby Plantage Liseleje Stor parkeringsplads P WC R R Det historiske ishus R Handicapadgang Den historiske bølgebryder har været medvirkende til betydelig erosion på østsiden af bølgebryderen ( læsiden ) Voldsom frembygning med stenfod 32 i Hasløv & Kjærsgaard

33 Liseleje Liseleje Liseleje, badested og ferieby, blev anlagt som fiskerleje i 1784 i udkanten af det store flyvesandsområde ved Asserbo. Liseleje blev anlagt på initiativ af general Johan Frederik Classen. Formålet var, at arbejderne på de nye krudt- og kanonværker i Frederiksværk kunne få frisk fisk. Senere blev suppleret med jordbrugsdrift, til hvilket formål der blev udstykket en række jordlodder syd for vejen ud til Liseleje. Strukturen kan stadig ses på dagens matrikelkort. Liseleje på en sommerdag Byen voksede op omkring en lille kerne på seks ejendomme, der lå lidt beskyttet bag klitterne. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte byen at skifte karakter. Fiskerlejet fik de første turister både dem der byggede de lidt eventyragtige store sommerhuse langs stranden ud mod Hyllingebjerg og ind mod Asserbo, og dem der lejede sig ind hos fiskerfamilierne om sommeren. Efterhånden blev denne forretning af stor betydning for mange i Liseleje, og de første pensionater opstod omkring I de følgende år blev der oprettet mindst syv pensionater, hvoraf et Liselængen stadig findes. Fiskeriet mistede sin betydning, og efter Den anden Verdenskrig gik det for alvor tilbage. Det egentlige erhvervsfiskeri ophørte forholdsvis tidligt, mens den sidste ægte Liseleje-fisker døde i En af årsagerne hertil udover den generelle tilbagegang for fiskeriet skal søges i, at Liseleje aldrig fik en egentlig havn, bådene blev blot slæbt op på stranden. I 1901 blev opført et ishus, der muliggjorde eksport af fisk til København og Tyskland, og årene etableredes en læmole, som stadig findes under navnet Liselejemolen. Bådene kunne ligge i læ bag molen. Fiskeriet koncentreredes i Hundested og Gilleleje, og de små lejer holdt kun stand, indtil de gamle fiskere døde. I dag ses den del af historien i Liselejes vejnavne, der tager udgangspunkt i de store fiskerfamilier Rasmussen, Jensen og Frederiksen. Historisk billede af kysten Strækningsgennemgang I dag har Liseleje stadig meget af sin gamle sjæl og karakter tilbage og den personlige service og hjertelige tagen imod som stammer tilbage fra den tid, hvor man inviterede landliggerne ind i sine stuer om sommeren og selv boede i et skur, og som gøre Liseleje til noget særligt på Nordkysten. Sommerhusområderne er vokset meget og rækker nu langt ind i landet til Melby i syd og langt forbi Asserbo i øst samt langs kysten mod Hundested. I 2010 indviedes naturlegepladsen Havtyren i Liseleje Plantage ved den store parkeringsplads ved stranden. Det er en af Danmarks største naturlegepladser, og den er blevet et stort trækplaster også uden for sommersæsonen. Historisk billede af bølgebryderen Hasløv & Kjærsgaard i 33

34 Tisvildeleje Tisvildeleje Byen har været badested siden slutningen af 1800-tallet. Der var dog helt indtil omkring år 1900 stadig tale om en ganske sparsom bebyggelse med omkring tolv fiskerhuse, der alle lå i området mellem Hyrdebakken og Molen nær den vej, som hedder Ved Stranden. Opførelsen af et badehotel på Hyrdebakken i 1895 indvarslede en ny æra for Tisvildeleje, og de sommergæster, der ikke boede på badehotellet eller andre pensionater i byen, lejede gerne fiskernes boliger for sommeren, mens værtsfolket rykkede ind i loftskamre eller annekser. Op gennem 1900-tallet blev byen et stadig mere populært feriemål, og i Lejet opstod et handelsliv. Således var der engang en filial af Magasin, og senere havde en Irma til huse på Hovedgaden. I vore dage er badelivet i Tisvildeleje en broget blanding af helårsbeboere, endagsturister som ankommer med bil eller tog, og landliggere. De klassiske badehuse i Tisvildeleje Traditionen med badehuse på stranden kan føres tilbage til 1895, da det daværende Tisvildeleje Badehotel hver sommer kørte nogle huse ud på stranden til glæde for gæsterne. Omkring 1988 var der kun 30 huse tilbage. På det tidspunkt ønskede fredningsmyndighederne at forbyde opførelse af nye huse. Det skyldtes blandt andet, at nogle af de tilbageværende huse var begyndt at ændre karakter. Badehusene må i dag ikke have et areal på mere end seks kvadratmeter. Tisvilde Hegn Indtil omkring 1500 havde området huset spredte bebyggelser, men i løbet af de følgende par århundreder blev det lagt øde af omfattende sandflugt. Omkring 1700 var landsbyen Torup allerede blevet fuldstændigt forladt, mens Tisvilde og Tibirke var stærkt truet af affolkning. På dette tidspunkt havde man forgæves forsøgt at stoppe sandflugten ved hjælp af læhegn. I 1724 blev det besluttet at intensivere indsatsen for at redde området. Metoden var at flytte tang fra stranden for at lægge det på sandet. Meningen var at dæmpe sandvandringen og holde på fugten. Desuden blev der gravet grøfter, sat gærder og plantet marehalm og hjælme. I 1730 erne lykkedes arbejdet med at stoppe sandflugten. Omkring 1800 begyndte man at tilplante det hidtil golde område med skov. I begyndelsen af det 20. århundrede var hele området mellem Liseleje og Tisvilde dækket af skov. Historiske stemningsbilleder 34 i Hasløv & Kjærsgaard

35 Diagnose af kyststrækningen Hyrdebakken Der har gennem mange år været en tydelig udsultning øst for Molen (Tisvildeleje bølgebryderen). I forbindelse med Bodil er klitten foran den store parkeringsplads eroderet væk, hvilket gør parkeringspladsen meget sårbar over for nye stormhændelser. Tisvildeleje Hyrdebakken Stejle klinter og massiv kystsikring med både skråningsmure, høfder og bølgebrydere Revlen kan anes på billedet Udsultet strækning med bølgebrydning tæt ind under land Historisk bølgebryder (Molen/Tisvildeleje bølgebryderen) har været medvirkende til betydelig erosion på østsiden ( læside erosion ) Tisvildeleje Klitten er stortset fuldstændigt eroderet væk foran p-pladsen Strækningsgennemgang Hasløv & Kjærsgaard i 35

36 Diagnose af kyststrækningen Kystbeskyttelse har stoppet erosionen, hvilket har ført til et fortsat mere udsultet kystprofil Helenekilde Helenekilde Meget smal strand Skrænterne står grønne - et tegn på at kystsikringen har stoppet den naturlige erosion - hvilket medfører en tilbagerykning af stranden og en udsultning af kystprofilet Stejle klinter og massiv kystsikring med både skråningsmure, høfder og bølgebrydere Revlen kan anes på billedet 36 i Hasløv & Kjærsgaard