Området, hvor kystradaren er tilladt opstillet, er omfattet af fredningskendelse af 16. maj 1967 om fredning af arealer på Nordvestsamsø.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 19. maj 2003 J.nr.: / Skr Afgørelse i sagen om Fredningsnævnet for Århus Amts dispensation til opstilling af forsvarets kystradaranlæg ved Ballebjerg på Samsø. Fredningsnævnet har den 1. oktober 2002 meddelt dispensation fra fredningskendelse til opstilling af en en kystradarmast på matr.nr. 193 a, Nordby by, Nordby, beliggende ved udsigtspunktet Ballebjerg på Nordsamsø. Området, hvor masten er ansøgt opstillet, er fredet ved fredningskendelse af 16. maj 1967 om fredning af arealer på Nordvestsamsø. Arealet er endvidere beliggende indenfor habitatområde nr. 182 Nordby Bakker og udpeget som Større Nationalt Naturområde nr. 22: Nordsamsø og Stavns Fjord. I regionplanen for Århus Amt er området klassificeret som landområde af særlig landskabelig interesse, hvor skovtilplantning er uønsket. Den valgte position er beliggende i en eksisterende beplantning bestående af op til 20 m høje og ca. 60 år gamle nåletræer. Fredningsnævnets afgørelse er påklaget til Naturklagenævnet af Samsø Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings hovedforening samt lokalkomitéen på Samsø, Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus Amt, Foreningen til bygnings- og landskabskultur på Samsø, Nordby Sogns Borgerforening samt en række omboende.

2 2 Ansøgningen Forsvarets Bygningstjeneste har anmodet om dispensation fra fredningen til opstilling af en 38 m høj kystradarmast på Nordsamsø. Bygningstjenesten har foreslået fem alternative placeringsmuligheder, som hver især kan opfylde de stillede krav til overvågning. Tre af placeringsmulighederne ligger indenfor det fredede område på Nordvestsamsø. Bygningstjenesten har oplyst, at der skal opstilles en kystradarmast på Samsø, fordi forsvarsforliget fra 1999 indebærer, at overvågningen af de danske farvande skal udbygges. Det er besluttet, at søværnets kystradarsystem skal udbygges som følge af en udvidelse af det danske territorialfarvand fra 3 til 12 sømil. Søværnet har nye opgaver med fokus på grænseoverskridende kriminalitet, herunder menneskesmugling, udøvelse af politimyndighed til søs, eftersøgnings- og redningsoperationer, håndhævelse af havmiljølovgivningen, herunder havforureningsbekæmpelse samt kontrol med skibe som transporterer farligt eller forurenende gods. Det betyder, at der skal etableres flere nye kystradarmaster, ligesom allerede eksisterende master skal udskiftes. Målet er at opnå en fuldstændig overvågning af de danske farvande. På nuværende tidspunkt er der områder, som ikke overvåges, hvilket udnyttes af blandt andet menneskesmuglere. Bygningstjenesten har i forbindelse med beslutningen om, hvor der skal etableres kystradarmaster, gennemført en større gennemgang af muligt egnede lokaliteter i Danmark. Placeringen på Ballebjerg vil muliggøre den nødvendige overvågning af farvandene Hatterbarn, Hatter Rev, Rute T og Århus Bugt og havn. Alternativet til en kystradarmast ved Ballebjerg er tre samtidige master på henholdsvis Hjelm, Sejerø og Røsnæs/Hesselø, hvilket vil være logistisk næsten umuligt at gennemføre på grund af meget vanskelige adgangsforhold, og samfundsøkonomisk meget kostbart på grund af store etableringsomkostninger. Bygningstjenesten har foreslået fem alternative placeringer, hvoraf to af de fem er beliggende umiddelbart syd for de fredede arealer ved Ballebjerg. Masten kan ikke etableres længere mod syd på Samsø, da dette vil medføre, at Ballebjerg skygger for kystradaren og skaber huller i overvågningen af farvandet. Det er Bygningstjenestens vurdering, at placeringen af kystradarmasten på position nr. 2 (55 m over havets overflade) er den mest hensigtsmæs-

3 3 sige for området landskabeligt set. Den nødvendige mast og radar vil blive m, og der vil blive etableret et teknikhus ved mastens fod. Teknikhuset vil blive opført på den for omgivelserne mest hensigtsmæssige måde, ligesom man er indstillet på at etablere slørende beplantning omkring huset. Ved position 1 på Ballebjerg står der et luftmeldetårn, der vil blive fjernet i forbindelse med etableringen af kystradarmasten, da denne funktion vil blive integreret i kystradaren. Vedrørende de to positioner syd for det fredede område har bygningstjenesten anført, at placeringen vil være landskabeligt uhensigtsmæssig, da kystradaren kommer til at stå på en åben mark, hvor den er meget synlig for offentligheden, der kommer fra syd op mod det fredede område. Fredningen Området, hvor kystradaren er tilladt opstillet, er omfattet af fredningskendelse af 16. maj 1967 om fredning af arealer på Nordvestsamsø. Fredningens formål er at søge de landskabeligt meget værdifulde arealer på Nordvestsamsø sikret for fremtiden. Status quo-fredningen indebærer, at der indenfor fredningsområdet ikke må opføres bebyggelser, foretages beplantning, opsættes eller anbringes boder, master, skure eller foretages andre skæmmende eller udsigtshindrende foranstaltninger (kendelsens s. 19). Fredningsnævnets afgørelse Flertallet af fredningsnævnets medlemmer traf afgørelse om at meddele dispensation til den ansøgte kystradarmast på position 2. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at væsentlige samfundsmæssige interesser gør det nødvendigt med etablering af en kystradarmast, som kan overvåge farvandet ved Samsø. Det vurderes, at det ikke er muligt at etablere masten på andre mere gunstige positioner end oplyst. Herefter og idet luftmeldetårnet på Ballebjerg fjernes samtidig med etableringen af radarmasten, vil etablering af masten på position 2 ud fra en samlet vurdering virke mindst forstyrrende i landskabet.

4 4 Mindretallet på én af fredningsnævnets medlemmer var enig i, at position 2 er den mindst forstyrrende position for en kystradarmast i området. Dette medlem fandt dog, at der af principielle grunde ikke bør gives tilladelse til etablering af en kystradarmast. Området er fredet, og det er afgørende at landskabet ikke forstyrres af uhensigtsmæssige installationer. Endvidere lagde dette medlem vægt på, at området er vigtigt for Samsø som turistområde, hvilket opsætning af en kystradarmast vil være med til at ødelægge. Klager i sagen 1. Klagen fra Samsø Kommune Kommunen har påklaget fredningsnævnets afgørelse med henvisning til, at kommunen er betænkelig ved tilladelsen set i lyset af mastens placering i et fredet område og behandlingen af andre fredningssager i området og de deraf følgende afslag med henvisning til fredningsbestemmelserne. Kommunen har endvidere i afgørelse af 10. december 2002 meddelt afslag på landzonetilladelse til kystradarmasten. 2. Klagen fra DN s hovedforening og lokalkomité DN henviser i klagen til, at baggrunden for fredningen blandt andet er terrænets åbne, kuperede karakter, som frembyder meget betydelige landskabelige skønhedsværdier af en enestående kvalitet. Derfor er de sikret for eftertiden ved gennemførelsen af en fredning. Foreningen er ikke enig i fredningsnævnets afgørelse om, at en placering af masten på position 2 vil virke mindst forstyrrende i landskabet. Ifølge foreningen er en del af træerne omkring position udgået og væltet og de fleste træer vil være væltet i løbet af få år. Det fremgår af regionplanen, at der ikke kan genplantes i området omkring position 2, hvilket hænger sammen med amtets udpegning af området som 1. prioritetsareal, der ønskes udtaget af omdrift og udlagt som overdrev. Dette understøttes endvidere af, at området er omfattet af Miljøministeriets opkøbsplan, der har til formål at skabe nye naturområder, blandt andet åbne overdrevsarealer.

5 5 Ifølge foreningen vil et kystradaranlæg på position 2 derfor indenfor få år være totalt eksponeret og virke meget forstyrrende i landskabet. Fredningsnævnets vilkår om slørende beplantning omkring teknikhuset vil ikke ændre dette. DN mener i øvrigt, at alle de 5 foreslåede positioner vil virke yderst dominerende og forstyrrende i landskabet, og foreningen kan derfor ikke acceptere nogen af dem. Foreningen mener i stedet, at hele Samsø bør indgå i overvejelserne om placeringen af en kystradar og henviser i den forbindelse til, at der for nyligt er nedtaget en ca. 100 m høj Decca mast i Mårup Plantage. Efter DN s opfattelse er placeringen af radaranlægget indenfor det fredede område i strid med fredningens formål. I henhold til bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 50, stk. 2, kan videregående afvigelser fra en fredning kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Såfremt Ballebjerg-placeringen ønskes fastholdt, finder DN, at Forsvarets Bygningstjeneste bør henvises til at foranledige en fredningssag rejst. DN henviser til, at det fremgår af materiale fra Søværnets Materielkommando, at en placering på blandt andet Sejerø eller Hjelm er fravalgt på grund af vanskelige adgangsforhold. Ifølge DN er også sejlads til Samsø vanskelig eller umuligt i meget hårdt vejr. DN undrer sig i den forbindelse over, at de tidligere foreslåede placeringer ved Sletterhage, Moesgård og Hov ikke er undersøgt, idet der til disse placeringer vil være optimale adgangsforhold under alle vejrforhold. Af andre oplagte placeringsmuligheder nævner DN Fyns Hoved, Røsnæs og Sjællands Odde, der alle synes at ligge optimalt i forhold til radarovervågning af farvandet omkring Samsø, herunder T-ruten. Ifølge foreningen bør det undersøges, om en kystradar på en af disse lokaliteter kan kombineres med en eller flere af de andre foreslåede placeringer på fastlandet. DN mener, at forsvaret tidligt i forløbet har lagt sig fast på en placering ved Ballebjerg og derved undladt undersøgelse af andre mulige placeringer.

6 6 3. Klagen fra Nordby Sogns Borgerforening Nordby Sogns Borgerforening har anført, at en placering i Ballebjergområdet vil være ødelæggende for naturværdierne i det fredede område samt ødelæggende for de turistmæssige og dermed indtægtsgivende muligheder for Samsø. Foreningen er ejer af 2 naboparceller på Ballebjerg samt af Ballebjerg udsigtstårn. Foreningen henviser til, at Ballebjerg med den enestående udsigt hele året besøges af øens beboere og af mange turister. Parcellerne og tårnet er givet til foreningen som gave, og foreningen har følt sig forpligtet til at bevare og forbedre udsigtsforholdene. Foreningen har gennem nogle år forventet, at træerne på bakken, hvor masten skal stå, vil falde under en storm, og at overdrevsforholdene vil blive genskabt, sådan som det har været formålet med fredningen. Ifølge foreningen kan det kun være et spørgsmål om et kort åremål, før træerne er væk. Borgerforeningen kritiserer, at disse forhold ikke indgår i visualiseringsrapporten, ligesom udsigten fra toppen af tårnet ikke er medtaget i visualiseringen. Foreningen finder det ikke bevist, hvor langt radaren rækker, og herunder hvorfor der skal tre andre master til at erstatte Ballebjergplaceringen. Foreningen undrer sig over, at de nuværende radarer i Århus Havn ikke kan dække havn og bugt, eventuelt kombineret med en radar på Hjelm. Foreningen mener ikke, der er overbevisende argumenter i bygningstjenestens materiale. Foreningen ønsker endvidere at protestere over proceduren, hvor der ikke er sket nabohøring eller indkaldelse til besigtigelse, ligesom der er givet alt for kort frist for fremsættelse af indsigelser. 4. Klagen fra Foreningen til bygnings- og landskabskultur på Samsø Foreningen til bygnings- og landskabskultur på Samsø har i klagen anført, at den ansøgte kystradar vil virke fremmed og yderst skæmmende og ødelæggende i det helt enestående bakkelandskab. Ballebjerg er med sine 64 m det højeste punkt på Samsø. Udsigten mod nord og dermed Samsøs nordspids hindres af gamle nåletræer, hvoraf mange er væltet i storm eller ved at rådne. Foreningen er enig med DN i, at masten i løbet af

7 7 få år vil fremstå som et fritstående teknisk anlæg, som ikke harmonerer med de landskabelige, naturmæssige eller rekreative værdier på stedet. Foreningen henviser endvidere til, at området er udpeget som større nationalt naturområde og i regionplanen som særligt landskabsområde. F.eks. er vindmøller i henhold til regionplanen udelukket på nordøen af landskabelige grunde. Foreningen kan ikke acceptere position 2 eller nogen af de andre foreslåede placeringer på Ballebjerg, der vil miste sin egenart og dermed ikke længere have samme rekreative betydning, hvis masten tillades. Dette vil have store negative konsekvenser for Samsøs turisterhverv. Alternative placeringer må derfor vurderes nøjere end sket. Med hensyn til økonomien ved de alternative løsninger, bør omkostningerne sammenholdes med en vurdering af de økonomiske konsekvenser for Samsø. Andre placeringsmuligheder på Samsø må også undersøges tilbundsgående. Der er i forvejen to høje master på Samsø, blandt andet en ved Sælvig. Ved Årsskiftet 1999/2000 blev en 105 m høj decca-mast fjernet på Nordby Hede. En radarmast kunne eventuelt indpasses på denne placering og delvist skjules af vedvarende skov. Foreningen mener, at projektet strider mod fredningens formål, og at dispensation derfor ikke kan meddeles som sket. 5. Klagen fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus Amt DOF henviser til, at Nordsamsø hvert forår og efterår passeres af tusindvis af fugle på træk. DOF savner i sagens materiale en vurdering af, hvilken indvirkning det beskrevne anlæg vil have på disse fugles træk og orientering. Foreningen mener ikke, at det ansøgte kystradarprojekt bør tillades indenfor det landskabsfredede område af største landskabelige og biologiske kvalitet. Hvis anlæggets samfundsmæssige betydning kan dokumenteres, mener DOF, at anlægget bør placeres udenfor det fredede område. Det er ikke i sagen dokumenteret, at der ikke findes alternative placeringsmuligheder udenfor det fredede område. DOF finder det endvidere ikke dokumenteret, at den valgte position 2 er den bedste ud fra et landskabeligt synspunkt.

8 8 6. Kort resumé af naboklagerne Det er i klagerne fra de omboende blandt andet anført, at der er sket en for dårlig inddragelse af offentligheden, herunder de nærmeste naboer. Den valgte position 2 er beliggende meget tæt på de omliggende sommerhuse. Disse huse er erhvervet netop på grund af beliggenheden i det landskabelige, smukke og fredelige område, der er beskyttet af en fredning mod byggeri og tekniske anlæg. Naboerne mener, at projektet strider mod fredningens formål, der sigter imod at undgå master af enhver art. Ifølge naboerne må almenhedens adgang til den unikke natur overstige de økonomiske aspekter ved at opføre radaren på en alternativ placering. Ballebjerg er det punkt, hvorfra øen og de tilstødende farvande åbenbarer sig for beskueren på helt unik vis. Der er derfor valgt en meget uheldig placering i et også turistmæssigt yderst vigtigt område Naboerne mener, at der må ske yderligere undersøgelse af alternative placeringsmuligheder. Der kan evt. ske opstilling af en hovedmast på Sydsamsø kombineret med en lille radar til afblokning af Ballebjergs skygge. En mindre mast på Nordsamsø vil kunne gemmes mellem skrænter og bag bakker, så den ikke får samme dominerende position som på Ballebjerg. På Sydsamsø findes i forvejen antenner og vindmøller i større omfang. Bygningstjenestens udtalelse til klagerne Bygningstjenesten har fremlagt en erklæring fra Søværnets Materielkommando, chefen for våben- og elektroniksystemsektionen. Det bekræftes i udtalelsen, at der for farvandene omkring Samsø i tilknytning til eksisterende kystradarer på Fynshoved og Sjællands Odde er behov for radardækning af dybvandsruten igennem Storebælt (Rute T) inklusive Hatter Barn og Hatter Rev. Ligeledes er der behov for dækning af farvandet mellem Samsø og Jylland, der er kendetegnet ved stærk trafik til Århus Havn samt et større antal mindre skibe. Princippet for placering af kystradarer er, at disse generelt skal placeres så højt som muligt for at opnå den bedste rækning og således, at høje genstande i terrænet ikke medfører radarskygge. Overvågningen foregår kontinuerligt, hvorfor det er nødvendigt hurtigt at kunne af-

9 9 hjælpe eventuelle driftsforstyrrelser. Dette medfører, ar radarernes placering også skal tilgodeses af gode og sikre adkomstforhold. For overvågning af farvandet omkring Samsø er et antal mulige placeringer undersøgt: Alternativ 1 samtidig placering på Hjelm, Kolby Kås og Moesgård. Henset til særdeles dårlige adgangsforhold til Hjelm, herunder manglende færgeforbindelser samt manglende havne- og anløbsfaciliteter, vil der ikke kunne opnås sikkerhed for afhjælpning af driftsforstyrrelse af en radar på Hjelm. Alternativ 2 samtidig placering på Sejerø, Sletterhage og Hov. På grund af særdeles dårlige adgangsforhold, herunder meget begrænsede færgeforbindelser til Sejerø, vil det ikke under alle forhold, f.eks. dårligt vejr, være muligt at reparere en radar på Sejerø. Alternativ 3 placering ved Ballebjerg på Samsø. Med en placering på mere end 90 m over havet vil radarskygger kunne undgås, således at en enkelt radar dækker de omhandlede farvande. Det er samtidig vurderet, at muligheden for adgang til Samsø i dårligt vejr må forventes opfyldt i væsentligt højere grad end adgangen til Hjelm og Sejerø. Samtidig er følgende alternative positioner på Samsø undersøgt og afvist, idet de alle vil give uacceptabel forringelse i den samlede dækning af farvandene omkring Samsø: - Dyret ved Onsbjerg: det højeste punkt på den sydlige del af Samsø men placeringen vil ikke kunne anvendes, idet det vil give radarskygge fra de nordlige og østlige dele af Samsø ud i de omliggende farvande. - Sælvig samt positionen for den tidligere Decca mast vil begge steder være uacceptable radarskygger fra de nordlige og sydlige dele af Samsø, ud i de omliggende farvande. Konklusionen i udtalelsen fra Søværnets Materielkommando er, at de 3 alternativer alle i princippet vil give den ønskede dækning af farvandene omkring Samsø, men at kun placeringen på Ballebjerg kan tilsikre den geografiske dækning, der er nødvendig for kontinuerlig overvågning og dermed opretholdelse af et maritimt situationsbillede.

10 10 Bygningstjenesten har endvidere fremlagt en supplerende udtalelse fra arkitekten, der har udarbejdet visualiseringen af de 5 positioner på Ballebjerg. Det fremgår heraf, at i området mellem udsigtstårnet og kysten vil et radaranlæg på position 2 ikke kunne ses. Tilsvarende ved kørsel til og fra besøgsområdet, hvor radaranlægget heller ikke vil komme til at indgå i oplevelsesbilledet. Arkitekten henviser videre til, at da anlægget placeres i et plantageområde er det sandsynligt, at installationen i mange år vil være delvist skjult i forhold til de nærmeste omgivelser. Indpakningen i et plantageområde gør det endvidere muligt at anvende en åben gitterkonstruktion, der set fra de øvrige udsigtspunkter på øen vil virke mindst iøjnefaldende. Naturklagenævnet har den 24. april 2003 besigtiget Ballebjergplaceringen. På besigtigelsen blev det fra DN s side blandt andet anført, at færgeforbindelserne til Sejerø ikke er så dårlige, som Bygningstjenesten har oplyst. Ifølge DN s oplysningerne er der forbindelse lige så ofte som til Samsø og kun 1-2 aflysninger årligt. Forsvarets Bygningstjeneste oplyste adspurgt, at opstilling af én radarmast koster ca. 4-5 mio. kr. Det vil således blive 3 gange så dyrt, hvis der skal opstilles 3 master. Bygningstjenesten oplyste endvidere, at placering af radarmaster på søterritoriet ikke er økonomisk realistisk. Bygningstjenesten fastholdt at placeringen på Ballebjerg er den mest hensigtsmæssige. Supplerende udtalelse fra Forsvarets Bygningstjeneste Naturklagenævnet har efter besigtigelsen bedt Forsvarets Bygningstjeneste om at bekræfte de oplysninger, der kom frem på besigtigelsen, om de økonomiske forhold knyttet til de alternative placeringer. Bygningstjenesten har herefter oplyst om anlægsudgifterne forbundet med de i sagen nævnte mulige placeringsløsninger samt om de landskabelige og planmæssige forhold ved de alternative placeringer.

11 11 Det fremgår af oplysningerne, at de samlede anlægsudgifter ved alternativ 1 (Kolby Kås, Moesgård og Hjelm) vil udgøre ca. 21,5 mio. kr., blandt andet til dækning af etablering af el- og telefonforbindelse til Hjelm. Både ved Kolby Kås og Moesgård vil masterne blive opstillet i områder, der er regionplanlagt som særlige landskabsområder. Alternativ 2 (Sejerø, Sletterhage og Hov) vil indebære en samlet udgift på ca. 13,5 mio. kr. Placeringen ved Sletterhage er beliggende i habitatområde og særligt landskabsområde. Det fremgår endvidere af Bygningstjenestens svar, at den samlede udgift til etablering af kystradaren på Ballebjerg (alternativ 3) vil udgøre ca. 4,15 mio. kr. Supplerende udtalelse fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité Lokalkomiteen har henvist til, at turismen på Samsø i 1999 medførte en omsætning på 96,1 mio. kr., samt et afkast til skatter og afgifter på 45,7 mio. kr. Turismen på Samsø er afgørende for øens økonomi men bidrager også til samfundsøkonomien generelt. Hvis masten tillades opsat vil området omkring Ballebjerg ikke længere være uspoleret natur. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Fredningskendelsen fra 1967 er udtryk for en status quo-fredning, der har til formål at sikre, at arealerne bevares i deres nuværende tilstand. Det fremgår af fredningen, at der ikke må opføres bebyggelse. Efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en fredning, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

12 12 I afgørelsen af om der skal dispenseres fra fredningen indgår en afvejning af de landskabelige hensyn overfor de hensyn til overvågning af søterritoriet, som radarmasten har til formål at varetage. Et enigt Naturklagenævn finder, at Ballebjerg er et usædvanligt flot og beskyttelsesværdigt område med store naturværdier og enestående udsigtsforhold. Nævnet må samtidig lægge til grund, at radarmasten skal varetage et u- omtvisteligt nationalt hensyn til overvågning af farvandene. Et flertal på 6 af Naturklagenævnets medlemmer vurderer, at opsætningen af radarmasten på Ballebjerg i væsentlig grad vil forringe stedets enestående natur- og landskabsværdier, som i dag er uforstyrret af tekniske anlæg. Det må derfor påhvile forsvaret at fremlægge en stærk og overbevisende dokumentation for den samfundsmæssige nødvendighed af at opstille masten netop på Ballebjerg. Flertallet finder ikke, at forsvaret har fremlagt en sådan dokumentation. Det fremgår således, at overvågningshensynet kan opfyldes ved andre masteplaceringer, og det er ikke sandsynliggjort, at problemerne med tilsyn og reparation af radarerne vil være væsentligt større på disse placeringer. På denne baggrund og uanset de oplyste merudgifter til gennemførelse af de alternative placeringer, finder flertallet, at hensynet til Ballebjergs natur- og landskabsværdier og disses betydning for ø-samfundet må veje tungest. Flertallet stemmer derfor for, at give afslag på ansøgningen om placering af radarmasten på Ballebjerg. Mindretallet på 3 medlemmer (Ole Pilgaard, Poul Søgaard og Jens Vibjerg) bemærker, at også de alternative placeringer i form af 3- punktsløsninger vil medføre problemer af landskabsmæssig karakter. De oplyste merudgifter på minimum 9 mio. kr. må derfor veje tungt i den samlede vurdering. Mindretallet stemmer på den baggrund for at stadfæste fredningsnævnets tilladelse til placeringen på Ballebjerg.

13 13 I overensstemmelse med flertallet går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at fredningsnævnets afgørelse af 1. oktober 2002 ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Sanne Kjær specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.