Aktuel skatteret 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuel skatteret 2014"

Transkript

1 Aktuel skatteret 2014 skatteretlige temaer nye retsregler (love og bekendtgørelser) nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2014 ajourført 23/ Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen i København / Mobil E- E-

2 Aktuel skatteret Indhold 1 Aktuelle skatteretlige temaer Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed Underskud Afskrivninger Renteudgifter Salg af aktiver Arbejdsmarkedsbidrag Nyere praksis Ægtefællebeskatning selvstændigt erhvervsdrivende Ægtefællesuccession generelt Ægtefællesuccession virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Ægtefællesuccession passive virksomheder Virksomhedsskatteordningen Lov nr. 992 af 16/ (L 200 af 11/6 2014) Løbende ydelser Lovgrundlaget Fortolkning Nyere praksis Rente- og valutaswaps Lovgrundlaget Nyere praksis Ulovlige aktionærlån Lovgrundlaget Nyere praksis Sidste nyt Skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live Dobbelt bundgrænse ved skattepligtsmåling Indkomstopgørelse og skatteberegning længstlevende Indkomstopgørelse og skatteberegning boet Underskud ved imødekommelse fra og med den 1/ Skatteproces Frist- og forældelsesreglerne Lovgrundlaget Fortolkning... 59

3 Aktuel skatteret Nyere praksis (ikke udtømmende) Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove folketingsåret Bekendtgørelser 2014 Skatteministeriet Oversigt over bekendtgørelser Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser Afgørelser m.v Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference Lovhenvisningsregister

4 Aktuel skatteret Aktuelle skatteretlige temaer 1.1 Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed Sondringen mellem begrebet hobbyvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed Hobbyvirksomhed omfatter aktiviteter af økonomisk betydning, der er båret af personlige interesser og ikke-erhvervsmæssig økonomisk aktivitet, og foreligger, når der ikke er rimelige udsigter til at opnå en rentabel drift. En virksomhed kan næppe kvalificeres som en hobbyvirksomhed, hvis intet tyder på, at det er private interesser, der er baggrunden herfor. Der har udviklet sig en særlig praksis for så vidt angår deltidslandbrug og stutterivirksomheder. Se herom Ole Bjørn i SR-Skat 1999, nr. 6, side Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed De to hovedteorier: 1. En henvisning til SL 4, hvorefter kun nettoindtægten kan beskattes 2. En henvisning til SL 6, litra a, idet udgifterne i princippet er omfattet af driftsomkostningsprincippet Skatteretsrådet har i februar måned 2001 udgivet redegørelsen Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Redegørelsen koncentrerer sig om følgende delspørgsmål: 1. Fradrag for driftsomkostninger 2. Omkostninger ved slid på driftsmidler (afskrivninger) 3. Fremførsel af underskud 4. Modregning i senere års overskud 5. Genvundne afskrivninger ved salg af aktiver 6. Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstopgørelsen ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed Princippet om, at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, som er skattepligtige her til landet, fraviges ved indkomstopgørelsen i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. En ikke-erhvervsmæssig virksomhed er typisk kendetegnet ved en bivirksomhed, som drives i fritiden ved siden af personens hovederhverv.

5 Aktuel skatteret Indtægter For ikke-erhvervsmæssig virksomhed er indtægter skattepligtig indkomst, jf. SL 4. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; b. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. 6 b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i 5 b.), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige; d. af tiender; e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning... f. af lotterispil samt andet spil og væddemål. Udgifter Der er praksis for, at udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed, fradrages i disse indtægter efter et nettoindkomstprincip. Fradragsretten er således kildebegrænset. Hjemlen til at kunne fradrage de kildeartsbestemte udgifter kan være en indfortolkning af nettoprincippet direkte i SL 4. Landsskatteretten har i kendelsen i TfS (LSR) anvendt nettoprincippet som hjemmel for den kildebegrænsede fradragsret. Kendelsen omhandler en musiker, der var ansat som lønmodtager i et symfoniorkester. Musikeren havde udover lønindkomsten fra symfoniorkesteret haft indtægter fra en musikskole samt fra enkeltstående arrangementer. Honorarerne fra arrangementerne anså Landsskatteretten ikke for tjent ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men i stedet som indtægt ved ikke-erhvervsmæssig aktivitet.

6 Aktuel skatteret Ved opgørelsen af indkomsten fra arrangementerne kunne musikeren fradrage de dermed forbundne og kildeartsbestemte udgifter i det omfang, at de var dokumenteret og kunne indeholdes i indtægten, jf. SL 4, og dermed også med virkning for opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL 3, stk. 1, sammenholdt med 1. Indtægterne fra musikskolen anså Landsskatteretten for lønindkomst. Nettoindkomsten (og kun denne) skal medregnes som personlig indkomst. Det vil sige, at udgifterne ved indkomstens erhvervelse fragår i den personlige indkomst, hvilket synes at stride mod principperne i PSL. Ifølge PSL 3, stk. 1, nr. 1, er fradrag for udgifter i den personlige indkomst betinget af, at udgiften relaterer til "selvstændig erhvervsvirksomhed". Det kan derfor overvejes, om fradragshjemmel skal søges i SL 6, litra a. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger; b. Fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold m.v., som embedets bestridelse har medført; c. Pensioner og andre byrder, der påhviler et embede.... d.... e. Renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommissets gæld. En sådan antagelse kan begrundes med, at udgifterne har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomst. Fortolkningen forekommer imidlertid uforenelig med nettoprincippet, men bygger i stedet på den traditionelle opfattelse af indkomstbegrebet i SL, hvorefter opgørelsen af den skattepligtige indkomst fremkommer ved forskellen mellem de skattepligtige indtægter og de fradragsberettigede udgifter. Hvis det antages, at SL 6, litra a, er fradragshjemmel, synes et eventuelt underskud i virksomheden at være fradragsberettiget og kunne fremføres. Praksis anerkender imidlertid ikke fradrag for et eventuelt underskud, men anser dette som en realiseret privatudgift. Underskud kan heller ikke fremføres kildeartsbegrænset.

7 Aktuel skatteret Det kan endelig overvejes, om driftsudgifterne skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagere i den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL 9. Efter LL 9, stk. 1 begrænses lønmodtageres fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde, således at der kun opnås fradrag, i det omfang den enkelte lønmodtagers samlede udgifter i årets løb overstiger et grundbeløb på kr. (2014). Dette har dog ikke støtte i praksis, der ikke reducerer omkostningerne efter denne regel. Sammenfatning Der ses ikke at være direkte hjemmel i skattelovgivningen, så baggrunden for at acceptere fradrag i bruttoindtægten ved ikke-erhvervsmæssige virksomheder må formentlig henføres til en almindelige billighedsbetragtninger Underskud Underskud kan, ifølge praksis, ikke fratrækkes ved årets samlede indkomstopgørelse for den skattepligtige. Praksis viser også, at underskud heller ikke kan fremføres til modregning i senere års overskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Sammenfatning Underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst eller fremføres til senere indkomstår til fradrag inden for kilden. Modifikation Der findes dog i praksis en særlig modifikation, hvis der kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i senere år. Disse udgifter vil formentlig kunne fremføres til modregning i de sammenhængende indtægter. Der er måske mere tale om adgangen til at aktivere udgifter, som direkte kan henføres til indtægter, der er indtjent i en senere periode, og dermed ikke en egentlig underskudsfremførsel. Modifikationen kan udledes ved fortolkning af en konkret kendelse fra Landsskatteretten, nærmere bestemt TfS (LSR). Kendelsen vedrører en hundekennel, som Landsskatteretten fandt, udgjorde en ikkeerhvervsmæssig virksomhed. I årene havde klageren ejet to avlstæver. Hundene fik første gang fået hvalpe i slutningen af 1984, hvilket gav klageren en indtægt for salg af 14 hvalpe på kr. i 1985.

8 Aktuel skatteret Klageren fik medhold i sin påstand om, at indtægten skulle reduceres med de udgifter, som klageren havde haft til at frembringe overskuddet uanset, at udgifterne var afholdt i et tidligere år Afskrivninger "Afskrivningsmetoden" for slid på de aktiver, som har været anvendt til at erhverve indkomst i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er ikke direkte lovreguleret. Det er dog den almindelige antagelse, at skattemæssige afskrivninger kan foretages efter principperne i AL i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne det pågældende år, hvis virksomheden er overskudsgivende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ligningsmyndigheden ofte skønner udgiften for det konkrete slid til et beløb svarende til overskuddet, så indkomsten bliver nulstillet. Hjemlen for fradragsretten for skattemæssige "afskrivninger" kan være nettoprincippet i SL 4. Det kan endvidere overvejes, om hjemlen er afskrivningsloven efter en udvidende fortolkning af loven. Fortolkningen synes umiddelbart problematisk, da loven klart opstiller som en forudsætning for anvendelse af loven, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt, jf. bl.a. AL 1. Det kan endelig overvejes, om hjemlen hertil kan være SL 6, litra a. Bestemmelsen hjemler adgang for fradrag for driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det skal her haves in mente, at lægges det til grund, at hjemlen til fradrag for udgifter i ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal søges i et nettoprincip indfortolket i statsskattelovens 4, vil det være uforeneligt samtidig at anerkende statsskattelovens 6 som hjemmel for afskrivningsretten. Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af praksis, indrømmes ikkeerhvervsmæssige virksomheder en skattemæssig stilling, der som udgangspunkt svarer til den, der gælder efter personskatteloven for erhvervsmæssig virksomhed. De ikke-erhvervsmæssige virksomheder indrømmes fradrag i den personlige indkomst, dog kun ned til 0 kr.

9 Aktuel skatteret Renteudgifter Renteudgifter, som knytter sig til ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes efter samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Disse er fradragsberettigede, jf. SL 6, litra e. Fradraget foretages i kapitalindkomsten, jf. PSL 4, stk. 1, nr Salg af aktiver I ikke-erhvervsmæssig virksomhed er fortjeneste og tab ved salg af aktiver uvedkommende for indkomstopgørelsen, da der er tale om salg af et aktiv fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, jf. SL 5, litra a. Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven) 5. Til indkomsten henregnes ikke: a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet; b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige; c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån; d) (Ophævet ved lov nr af 12/ ). e).. Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse. I praksis er der ikke taget stilling til, om det samme gælder, hvis der i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed er foretaget skattemæssige afskrivninger efter principperne i afskrivningsloven i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne. Det kan næppe udelukkes, at de "afskrivninger", ligningsmyndigheden har godkendt, har været så store, at den ikke-erhvervsmæssige virksomhed opnår fortjeneste ved salget.

10 Aktuel skatteret Arbejdsmarkedsbidrag Personer med ikke-erhvervsmæssig virksomhed betaler ifølge praksis ikke arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed, da ikkeerhvervsmæssig virksomhed ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Arbejdsmarkedsbidragsloven sondrer mellem Lønmodtagerbidrag m.v. i ansættelsesforhold og uden for ansættelsesforhold i 2 og med undtagelser hertil i 3 samt selvstændigt erhvervsdrivende i 4-6. Fra praksis kan nævnes en kendelse (LSR i Afgørelsesdatabasen), hvor SKAT anså en operasanger for honorarmodtager, bl.a. med den konsekvens, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindtægten, og hvor Landsskatteretten nåede frem til, at operasangeren ikke skulle behandles som selvstændigt erhvervsdrivende. Sammenfatning af hjemmelsproblemet Som det fremgår af gennemgangen af principperne ovenfor, er der en lang række uafklarede hjemmelsproblemer i relation til opgørelsen af ikke-erhvervsmæssig virksomheds skattemæssige indkomst. Skatteretsrådets gennemgang af praksis konkluderer desuden, at det gennemgående spørgsmål er behandlingen af virksomhedens underskud. Derimod synes der ikke at være forskel på den måde, hvorpå praksis behandler indkomstopgørelsen i de forskellige erhverv. Har administrativ praksis eller domstolene først statueret ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er den skattemæssige behandling ensartet. Skatteretsrådet anfører derfor i notatet, at man kan vælge den fornødne retsafklaring enten ved at fastslå, at praksis udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden, eller vælge retsafklaring ved et lovgivningsinitiativ. Skatteretsrådet bemærker, at et lovgivningsinitiativ, foruden en lovfæstelse af den kildeartsbegrænsede fradragsret indtil 0 kr., bør omfatte en lovhjemmel til at foretage afskrivninger på aktiver i virksomheden og ved salg af aktiver, hvorpå der er afskrevet, bør genvundne afskrivninger beskattes. Desuden bør det overvejes at indføre avancebeskatning. Endelig bør det overvejes, hvorvidt der ved ændring af arbejdsmarkedsfondsloven skal gennemføres betaling af arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Afrunding Skatteministeriet finder det væsentligt, at der på dette område er tale om en praksis, som er kendt og accepteret af såvel de lignende myndigheder, domstole som borgere. Der er tale om en begunstigende retstilling i forhold den eksisterende retstilling for

11 Aktuel skatteret lønmodtagere, der alene indrømmes ligningsmæssige fradrag i den skattepligtige indkomst. I lyset af den senere tids debat om, hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret, er dette et emne, hvor Skatteministeriet på baggrund af den faste mangeårige praksis kan blive anklaget for at bruge lovmaskinen unødigt. Såfremt Skatteministeriet skulle lovfæste praksis, ville der blive tale om et særdeles omfattende og kompliceret regelsæt. Omvendt er der tydeligvis tale om et "grå-zoneområde", som Skatteministeriet finder væsentligt at kulegrave yderligere. I denne forbindelse vil det være naturligt i overvejelserne at inddrage hele den gruppe af skattepligtige, som lignes på den ovenfor skitserede måde. Det vil sige, dels den traditionelle hobbyvirksomhed, hvor det er personlige interesser, der er den primære årsag til aktiviteten, dels virksomheden, hvor det ikke er personlige hensyn, der ligger til grund for driften, men hvor virksomheden omvendt ikke har den fornødne udsigt til at opnå rentabel drift, og endelig honorarmodtageren, som modtager vederlag for personligt arbejde, der dog ikke udføres i et ansættelsesforhold (solister, foredragsholdere, forfattere, konsulenter m.m.). Kilde Artikel i SKKAT og redegørelse fra Skatteretsrådet, februar Kan læses på dette link: Nyere praksis SKM ØLR TfS 2014.xxx Anket til Højesteret Virksomhedsindkomst sygedagpenge ikke erhvervsmæssig virksomhed Lovhenvisning: Dommen angår, om de af sagsøgeren modtagne sygedagpenge skal henføres til sagsøgerens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af privatøkonomien. Efter SKM ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære , således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev anset for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfatte såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende. Sagsøgeren gjorde overordnet gældende, at sygedagpenge er virksomhedsindkomst, og at praksisændringen skulle have været gennemført ved lov. Landsretten fandt, at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten, og at praksisændringen derfor ikke kun kunne gennemføres ved lov. Landsretten fandt endvidere, at det efter SKM ØLR var sagligt begrundet at ændre praksis, og at praksisændringen var blevet behørigt varslet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

12 Aktuel skatteret SKM LSR TfS Fradrag ved underskud af landbrugsvirksomhed og stutteri Lovhenvisning: SL 6 (stutteri og landbrug) Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet. SKM ØLR TfS Erhvervsmæssig virksomhed fradrag for underskud rejsebureauvirksomhed Lovhenvisning: SL 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed), SL 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed rejsebureauvirksomhed) Appellanten, A, havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden H1. I årene 1998 til 2012 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 24,6 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,6 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var et overskud på henholdsvis ,- kr. og ,- kr. SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med ,- kr. Som begrundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig. Landsretten anførte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomheden, bortset fra 2002 og 2003, havde været drevet med årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af As ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden godt ,- kr. og i hele perioden godt 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i perioden afholdt med i alt godt 1,5 mio. kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn. På den baggrund fandt landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Landsretten anså herefter ikke rejsebureauvirksomheden for erhvervsmæssig i indkomståret At A havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomheden og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet. Tidligere SKM BR TfS Anket til landsretten.

13 Aktuel skatteret Ægtefællebeskatning selvstændigt erhvervsdrivende Udgangspunktet for ægtefællebeskatning er KSL 4, hvoraf det fremgår, at ægtefæller beskattes her af deres indkomst. Herudover fremgår det af KSL 24 A, at ægtefællers indkomst fordeles ud fra ægteskabslovgivningen (Retsvirkningsloven Lov nr. 56 af 18/3 1925, jf. lovbekendtgørelse nr af 12/ om ægteskabets retsvirkninger), hvilket betyder, at ægteskabslovgivningens regler om særråden og særhæften for egne indtægter og egen formue finder anvendelse. Udgangspunktet for fordelingen af indtægter og udgifter mellem ægtefæller er således, hvem der har et retligt krav på at oppebære indkomsten og hvem har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Den særlige regulering, for så vidt angår selvstændig erhvervsvirksomhed, er bestemmelserne i KSL 25 A. Overdragelse af formueaktiver og formuepassiver mellem ægtefæller er reguleret i KSL 26 A og i KSL 26 B. Disse regler finder ikke anvendelse, jf. KSL 27, hvis den ene ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland Ægtefællesuccession generelt Lovgrundlaget Kildeskattelovens 24 A, 25 A, 26 A, stk. 1-3 og stk. 8, 26 B samt 27 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010 med senere ændringer. 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter 25 A. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra og med indkomståret 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

14 Aktuel skatteret Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Lov nr af 27/ (virkning fra og med indkomståret 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i 24 A, jf. dog stk. 8. Ændret ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Lov nr af 22/ (virkning fra og med indkomståret 1993). Lov nr. 198 af 29/ (virkning fra og med den 1/7 1989). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2010). Lov nr af 24/ (virkning fra og med indkomståret 2008). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Ændret ved: Lov nr. 218 af 10/ (virkning fra og med indkomståret 1991). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra og med den 1/1 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/ (virkning fra og med indkomståret 1987). Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i

15 Aktuel skatteret overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr af 19/ (virkning fra og med den 1/1 2009). Lov nr. 404 af 8/ (virkning fra og med den 1/1 2008). Lov nr. 424 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1999). Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Indsat ved: Lov nr. 198 af 29/ (virkning fra og med den 1/7 1989). Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/ (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 958 af 20/ (virkning fra og med indkomståret 1999). Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændret ved: Lov nr. 428 af 6/ (virkning fra og med den 1/ ). Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/ (virkning fra og med indkomståret 1998). 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst. Ændret ved: Lov nr af 27/ (virkning fra den 1/ med særlig overgangsbestemmelser). Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Ændret ved: Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden. Ændret ved: Lov nr. 434 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1999).

16 Aktuel skatteret Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/ Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. Indsat ved: Lov nr af 19/ (virkning fra og med indkomståret 2009) B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m. Ændret ved: Lov nr. 724 af 27/ (virkning fra og med den 27/1 2010). Indsat ved: Lov nr. 227 af 26/ (virkning fra og med indkomståret 1983). 27. Reglerne i 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Indsat ved: Lov nr. 724 af 25/ (virkning fra og med den 1/7 2010). Fortolkning Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ved overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, som er samlevende i skattemæssig henseende, finder successionsbestemmelserne i KSL 26 A, stk. 2, 26 B og 27 anvendelse. KSL 26 A, stk. 2 omfatter overførsel af aktiver, der anvendes i en erhvervsvirksomhed, mens 26 B omfatter alle andre aktiver og passiver. Efter afsnit C.C.6.7 i Den juridiske vejledning omfatter successionen de aktiver i virksomheden, hvor fortjenesten ellers ville være beskattet ved virksomhedsafståelse.

17 Aktuel skatteret Der er nævnt følgende eksempler på en virksomheds aktiver, hvor der er adgang til succession: 1. Afskrivningsberettigede bygninger 2. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler 3. Landbrugets husdyrbesætninger 4. Fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg 5. Fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen indgår i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed 6. Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg 7. Luftfartøjer 8. Skibe 9. Varelager, herunder landbrugets beholdninger Nedskrivning på husdyrbesætninger, jf. husdyrbesætningslovens 2, stk. 4 og forskelsbeløb, jf. husdyrbesætningslovens 8, stk. 2 forholder bestemmelsen sig ikke til. Successionsgrundlaget antages at være den nedskrevne værdi, jf. TfS (SKM), hvor Skatteministeriet har taget stilling til den samme problemstilling vedrørende familiesuccession. Forskelsbeløbet anses for omfattet af successionen, da beskatning af aktiverne skal behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet af ægtefællen. Efter ordlyden i KSL 26 A, stk. 2, 2. punktum sker der succession i skattemæssige afskrivninger og i beskatningen af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, idet aktiverne behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Efter sin ordlyd omfatter successionen ikke indtægter og udgifter med direkte tilknytning til indkomstopgørelsen (succession i statsskatteloven, herunder succession for så vidt angår ejertiden ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring på aktiverne). Efter bestemmelsen i KSL 26 A, stk. 2, 3. punktum omfatter successionen ikke overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. KSL 26 A omhandler aktiver, og der er ikke noget krav om at overdragelsen skal omfatte en virksomhed eller en andel heraf, som er et krav ved familie- og medarbejdersuccession efter KSL 33 C. KSL 26 B omhandler succession i andre aktiver end de i 26 A nævnte, dvs. ikke driftsmæssige aktiver, fx aktier og anparter. Se herom TfS (HD) og TfS (HD), hvorefter det ved separation/skilsmisse må anses for uomtvistet, at overførsel af aktiver sker med fuldstændig succession i skattemæssig henseende.

18 Aktuel skatteret Ved lov nr. 724 af 25/ om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er successionsbestemmelsen i KSL 26 B udvidet, hvorefter bestemmelsen tillige omfatter succession i passiver, fra og med den 1/ KSL 27 udelukker succession Ved lov nr. 724 af 25/ om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er undtagelsesbestemmelserne i ABL 41, 1. punktum, KGL 37, stk. 10 og AL 40, stk. 8 ophævet og erstattet af en fællesbestemmelse i KSL 27, hvorefter ægtefællesuccession ikke kan anvendes, når ægtefællerne på overdragelsestidspunktet ikke er samlevende ægtefælle, jf. KSL 4, eller hvis den ene ægtefælle er skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke hvis en af ægtefælle skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Når den obligatoriske succession er udelukket, betyder det, at en overdragelse sidestilles med salg og at fortjeneste eller tab skal opgøres og beskattes på sædvanlig måde (efter afståelsesprincippet) Ægtefællesuccession virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Lovgrundlaget Kildeskattelovens 26 A, stk. 4-7 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010 med senere ændringer. 26 A.... Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004).

19 Aktuel skatteret Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens 2, stk.3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Stk. 6. Overtagelse efter stk.4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse Ændret ved: Lov nr. 992 af 16/ (virkning fra og med den 3/9 2014). Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i 33 C, stk.6. Stk.6, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse." Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/ (virkning fra og med 1/1 2004). Ægtefællesuccession i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er indsat i KSL ved lov nr. 458 af 9/ (L 126 i folketingssamlingen 2003/04) om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.). Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget Almindelige bemærkninger Succession for ægtefællen i virksomhedsskatteordningen Lovforslaget har til formål at udvide ægtefællers muligheder for at succedere i virksomhedsordningen. Nærværende lovforslag imødekommer hermed et forslag fra erhvervslivet om at udvide ægtefællers muligheder for succession i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i en konkret afgørelse fundet, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, ikke kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at ægtefællen succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning (afgørelsen er

20 Aktuel skatteret offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001,638). Forespørgeren ønskede, at ægtefællen ud over at overtage driften også skulle erhverve selve virksomheden. Efter kildeskatteloven 25 A skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af indkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således muligt for ægtefællen at succedere i ordningen, hvis blot det alene er driften, der vandrer mellem ægtefællerne, jf. kildeskattelovens 25 A, stk.1. Desuden kan overdragelse af aktiverne ske med succession, jf. kildeskattelovens 26 A og B. Efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens 15 ophører virksomhedsordningen derimod, hvis virksomhedens ejerforhold ændres. I afgørelsen fra Ligningsrådet blev der lagt vægt på, at såfremt både drift og ejerskab overgår til ægtefællen, vil denne ikke kunne succedere i virksomhedsordningen, da der er tale om en virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsordningen blev derfor i det foreliggende tilfælde anset for ophørt, jf. virksomhedsskattelovens 15, stk.1, med den konsekvens, at indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat blev medregnet til den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Virksomhedsordningen indeholder en række særlige regler om beregning af den selvstændige erhvervsdrivendes indkomst. Virksomhedsordningen har blandt andet som formål, at der gives den skattepligtige mulighed for skattemæssig udjævning af indkomster fra gode år til mindre gode år. Herved undgås utilsigtede virkninger af den progressive beskatning. Erhvervsdrivende, der vælger at blive beskattet under virksomhedsordningen, kan opspare det overskud, der ikke hæves i virksomheden. Det opsparede overskud beskattes hermed alene med en foreløbig virksomhedsskat. Virkningen af at anvende virksomhedsordningen er, at det opsparede overskud først endeligt beskattes som personlig indkomst i det år, hvor det hæves af den erhvervsdrivende fra konto for opsparet overskud. En ægtefælle kan imidlertid ønske at overføre driften af virksomheden til den anden ægtefælle. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det følger af kildeskattelovens 25 A, stk.1. Dog skal kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens 25 A, stk.2, der henviser til lovens 24 A. Det følger af denne bestemmelse, at det afgørende i denne henseende er, hvem af ægtefællerne der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, eller for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Når en ægtefælle overtager driften af en virksomhed, som den anden ægtefælle tidligere har drevet under virksomhedsordningen, vil ægtefællen, der nu driver virksomheden, ud

Aktuel skatteret 2014

Aktuel skatteret 2014 Aktuel skatteret 2014 skatteretlige temaer nye retsregler (love og bekendtgørelser) nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2014 ajourført 31/12 2014 Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014

Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014 Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Merudgifter til arbejdsværelse i hjemmet Der lægges op til en drøftelse af, hvorvidt Hans Hjulmand kan fratrække sine merudgifter til arbejdsværelse

Læs mere

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden 2674 Artikler 385 Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser Af advokat Gitte Skouby, Skouby & Sigetty Skatteadvokater/Homann Advokater Landsskatteretten har i kendelsen TfS 2015, 395 afgjort,

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Aktuel skatteret 2013

Aktuel skatteret 2013 Aktuel skatteret 2013 skatteretlige temaer nye retsregler (love og bekendtgørelser) nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2013 ajourført 21/1 2014 Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)).

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). 18. afd. nr. B-1505-12: A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Ska. Februar 2001. Skatteministeriet

Ska. Februar 2001. Skatteministeriet Ska Indkomstopgørelser i ikke-erhvervsmæssig virksomhed Hvorfor skatteministeret afviste udlevering af visse dokumenter i 10-mandsprojektsagerne Omlægning af personskatterne 1987-2002 Skatteministeriet

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere