Afsætning af danske smågrise på det tyske marked.

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Afsætning af danske smågrise på det tyske marked. Specialeprojekt udarbejdet af: Henrik Bonde Christiansen JBK Vejleder: Henning Otte Hansen Maj 2010

2 Forord. I forbindelse med den tiltagende eksport af smågrise har det været et ønske fra Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter at undersøge markedet for smågrise med hovedvægt på det tyske marked, som er det vigtigste marked for de danske smågrise. I regi af Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter har jeg i samarbejde med Markus Fiebelkorn arbejdet med overvågning af markedet for smågrise det seneste halve år. Nærværende rapport er et forsøg på at vurdere fremtidige eksportmuligheder og forholdene for svineproducenter som satser på eksportmarkedet. Det er mit ønske at informere den enkelte producent om udviklingen og omstændigheder i markedet. Målgruppen er dermed hovedsageligt smågriseproducenten og andre med interesse for eksport af smågrise. Jeg vil gerne takke kolleger i Brancehorganisationen for Danske Svineproducenter for faglig sparring, hjælp med informationssøgning og andet. Yderligere skal lyde en særlig tak til Michael Groes Christiansen, Finn K, Udesen, Karsten Flemin, Kerstin Burbank, Albert Hortmann-Scholten, Andreas Beckhove, Gerhard Haxsen, Kees Van Dooren, Bert Bosma samt andre fagfolk, som hver på sin måde har hjulpet med fremskaffelse af materiale, faglig sparing ol. Der skal naturligvis også lyde en tak til min vejleder, Henning Otte Hansen, for løbende vejledning og sparring, tak til Vagn Olesen for at hjælpe med struktureringen af opgaven og tak til Kristina Stuhr Jørgensen og Jette Harnbjerg. Bilag 2-5 fremgård bag i projektet og på vedlagt CD. Frederiksberg d. 1. maj 2010 Henrik Bonde Christiansen JBK 07012

3 Abstract During the latest years Danish pig production has increasingly specialised in production of weaners as opposed to production of hogs. The result is a decreasing number of slaughters in Denmark and a heavily increasing export of weaners. In 2007 the export of Danish weaners amounted to approx. 3.8m and in 2009 that figure had increased to 7m of which 95 percent went to Germany. The same tendency is present in The Netherlands, which is the sole competitive country regarding the Danish weaners. Opposite there is a tendency towards specialising in production of hogs in Germany. My thesis consists of more questions the answers of which will lead to an evaluation of the export development towards 2015 plus an evaluation of the Danish weaner producer s situation in the present and future competition with German and Dutch weaner producers. Additionally, my thesis holds a short presentation of the weaner trade, guideline prices and the system of extra charges. I start out with an analysis of the structural development in Denmark, The Netherlands and Germany and furthermore a calculated balance of weaners regarding Germany. The statistical figures show a clear tendency towards specialisation in the three countries mentioned above and from the balance of weaners it is evident that North-West Germany is the one region showing a deficit in weaners. In the attempt to understand this development I have tried to explain the development towards specialisation by using the theory of trade as my starting point, i.e. on which financial factors this development is based. It is evident that both in relation to David Richardo s theory on comparative advantages and to Heckscher-Ohlin s theory on limited factors specialisation offers evident and obvious financial advantages. Ability to pay wages and purchasing power also speak for specialisation whereas export costs are a natural barrier. In order to have a good starting point for analysing future exports and the individual producer s market position I have made a SWOT analysis. The analysis shows that Danish pig producers are in a relatively bad, financial situation and that they are subject to a relatively restraining political course. Additionally, Danish pig producers are suffering from low competition concerning the number of slaughter houses and the feed industry. However, they do possess considerable strengths in terms of breeding and health monitoring systems, their level of management is very high, the structure is well developed, and they offer a good product with a good image. My final analysis is further supported by a questionnaire survey answered by Danish pig producers. My conclusion is that Danish exports will increase towards 2015 to somewhere between 11 and 13m weaners, depending on how many producers that will be able to expand their production and furthermore the development in slaughters in Denmark. Additionally, I conclude that there is a market for the Danish weaners in Germany. It is also my conclusion that in the long term Danish weaners are strong regarding international competition. Danish weaner producers are able to produce cheap, high-quality weaners. The sale of weaners will happen in relation to the producers expectation for the development in the slaughter industry. A relatively high price in Germany will cause a relatively high Niedersachsen price whereas a relatively high price in Denmark causes a relatively high Danish calculated price. It is possible

4 to obtain high extra charges and it may not be irrelevant at which time of the year you enter into an agreement.

5 Resume. Igennem de seneste år har dansk svineproduktion bevæget sig i retning af specialisering i smågriseproduktion, frem for slagtesvineproduktion. Resultatet er faldende slagtninger i Danmark og en voldsom stigende eksport af smågrise. I 2007 var eksporten af danske smågrise 3,8 mio., i 2009 var eksporten steget til 7 mio., heraf gik 95 pct. til Tyskland. Samtidig forekommer samme tendens imod specialisering i smågriseproduktion i Holland og modsat en tendens til specialisering i slagtesvineproduktion i Tyskland. Min opgave består af flere delmål som samlet munder ud i en vurdering af udviklingen i eksporten frem mod år samt en vurdering af den danske smågriseproducents stilling i den nuværende og fremtidige konkurrence med tyske og hollandske smågriseproducenter. Yderligere sluttes opgaven af med en kort gennemgang af handlen med smågrise, de vejledende slagspriser og tillægssystemet. Projektet tager udgangspunkt i en gennemgang af strukturudviklingen i Danmark, Holland og Tyskland, og en beregnet smågrisebalance for Tyskland. Trenden imod specialisering i de tre omhandlende lande fremgår tydeligt af statistikkerne, og af smågrisebalancen fremgård det at nordvesttyskland er området med underskud af smågrise. I forsøg på at forstå denne udvikling har jeg forsøgt at forklare udviklingen imod specialisering med udgangspunkt i handelsteorien, hvilke økonomiske kræfter ligger til grund for denne udvikling. Det viser sig at der i relation til, både David Richardo teori omhandlende komparative fordele og Heckscher-Ohlin teori omhandlende knappe faktorer, er tydelige økonomiske fordele ved specialisering. Lønningsevne og købekraft taler også for specialisering, hvorimod eksportomkostninger er en naturlig barriere. For at have et godt udgangspunkt til vurdering af den fremtidige eksport og den enkelte producents stilling i markedet, har jeg udarbejdet en SWOT analyse. Analysen viser at de danske svineproducenter er i en relativt dårlig økonomisk situation og at de er underlagt en relativt stram politisk linje. De danske producenter lider samtidig under en lav konkurrence i slagteri og foderstof branchen. De danske svineproducenter har dog markante styrker i form af et unikt avls- og sundhedsovervågningssystem, de har et højt management niveau, en fremskreden strukturudvikling og et godt produkt med et godt image. Min endelige vurdering bliver yderligere understøtte af en spørgeskemaundersøgelse udført på danske svineproducenter. Min vurdering er at den danske eksport frem mod 2015 stiger til et sted imellem mio. smågrise alt efter hvor mange der for lov at udvide og udviklingen i slagtninger i Danmark. Samtidig er det min vurdering at der nok skal være plads til de danske smågrise i Tyskland. På sigt er det min vurdering at den danske smågriseproducent står stærkt i den internationale konkurrence. Den danske smågriseproducent er i stand til at producere billige grise af høj kvalitet. Salget af smågrisene skal ske i henhold til producentens forventning til udviklingen i slagteri branchen, en relativt høj afregning i Tyskland fører til relativt høj Niedersachsen notering, hvorimod en relativt høj afregning i Danmark fører til en relativt høj beregnet notering. Det er muligt at opnå høje tillæg og det er muligvis ikke lige meget hvornår på året man indgår en kontrakt.

6 1 Indhold 2 Indledning Problemformulering Formål, metode og afgrænsning Udvikling i bestande og struktur i vigtige samhandelslande Svinebestande i Tyskland Besætninger og besætningsstørrelse i Tyskland Svinebestande og struktur i Danmark Svinebestande og struktur i Holland Smågrise balancen i Tyskland, Danmark og Holland Opsamling Drivende faktorer og betydning af disse for samhandlen Hvorfor handel? Naturlige handelsbarrierer Handelsteorier Absolutte fordele David Ricardo model Heckscher-Ohlin model I praksis Ricardo i praksis Hecksher-Ohlin teorem Efterspørgselssiden Forskel i notering Værdien af købt effektivitet Lønningsevne Andre forhold Naturlige Barrierer Transportomkostninger Indtrængen Opsamling Den danske producent og gris i konkurrence med hollandske og tyske Politisk situation

7 5.2 Økonomisk situation Afsætning og leverandører Slagterier Foderstof Svineproduktionen Avlssystem, genetisk og økonomisk niveau Management Rådgivining Veterinær Udviklingsmuligheder Grisen og afsætningen af denne Totaløkonomisk betragtning Vigtige egenskaber Opsummering af SWOT-analysen Vurdering af fremtidig produktionsstruktur og eksportmuligheder Dansk smågriseproduktion de kommende fem år Kan det tyske marked aftage de danskproducerede smågrise? Eksport fra Holland? Smågriseproducentens stilling på længere sigt Salg til Tyskland Handlen Noteringer Holland Danmark Tyskland Analyse af noteringer Beskrivelse af tillæg/fradrag Produktion og salg Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

8 12.1 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

9 2 Indledning Danmark har igennem mange år været EU s førende eksportør af svinekød. Denne æra er dog slut grundet en opsigtsvækkende ændring i produktion og eksport af svin (Flemin, 2010). Trods stigende produktion af svin er antallet af slagtninger i Danmark faldende. Produktionen nåede ifølge Danmarks Statistik 27,6 mio. svin i 2009, hvilket er det højeste niveau nogensinde, og samtidig er antallet af slagtninger faldet fra ca. 22,6 mio. svin i 2004 til ca. 19 mio. svin i Denne udvikling er resultatet af en stigning i antallet af eksporterede smågrise. Eksporten nåede i 2009 ca. 8,3 mio. svin hvoraf ca. 7 mio. svin var 0-50 kg grise (Landbrug og Fødevarer, 2010a). Af disse gik 95 pct. eller ca. 6,7 mio. grise til Tyskland (Fiebelkorn, 2010). Tyskland har oplevet en stor vækst i produktionen af slagtesvin, samtidig med, at bestanden af søer har været faldende i de seneste år. Tyske slagterier slagtede i 2009 ca. 56,5 mio. svin, af disse var ca. 51 mio. opfedet i Tyskland. Slagtningerne er over de seneste 5 år steget med ca. 1,5 mio. årligt i gennemsnit. Effektivitetsfremskridt i smågriseproduktionen har ikke været tilstrækkelig til at dække den stigende efterspørgsel efter slagtesvin i landet. Som følge heraf er der de seneste år importeret et stærkt stigende antal smågrise til Tyskland, disse grise kommer især fra Danmark og Holland. Med den øgede specialisering i opfedning i Tyskland, er opfedningsenheder blevet større, og de drives oftere efter alt-ind-alt-ud-princippet på minimum afdelingsniveau. Denne strukturændring har de tyske smågriseproducenter svært ved at følge, de kan ikke levere de større partier som efterspørges. Dansk svineproduktion er samtidig ved at gennemgå en tilsvarende omlægning i produktionen med øget vægt på smågriseproduktion. De danske smågriseproducenter er i stand til at levere store hold grundet den allerede fremskredne strukturudvikling i smågriseproduktionen. Omlægningen styrkes yderligere grundet forhold i Danmark, som taler for smågriseproduktion og ikke opfedning. Spidskompetencerne findes inden for sohold, hvor vi i Danmark har skabt en meget høj effektivitet og derigennem har oparbejdet en høj konkurrenceevne, samt et godt produkt, med højt genetisk niveau (DanAvl, 2008). Denne udvikling i eksporten og strukturen skyldes også, at de tyske slagtesvineproducenter modtager en højere pris for deres produkt, de tyske slagterier har de sidste 8 år leveret en bedre afregning end de danske. Efter Landbrug og Fødevarer korrektion 2, har den danske afregning for slagtesvin kun i korte perioder kunnet overgå den tyske afregning (Landbrug og Fødevarer, 2010b). Dette begrundes med, at der i Tyskland, især i de svinetætte områder, eksisterer en usædvanlig høj konkurrence imellem slagterierne (Efken, 2009). Samtidig er lønniveauet meget højere i Danmark end Tyskland (Landbrug og Fødevarer, 2010c). De danske slagterier er yderligere kommet under pres som følge af faldende slagtninger og hermed stigende enhedsomkostninger, hvilket er en selvforstærkende effekt, som gør det endnu mere besværligt for de danske slagterier at levere en konkurrencedygtig afregning. Den højere afregning fra tyske slagterier medfører, at tyske slagtesvineproducenter er i stand til at betale en højere pris for smågrisene sammenlignet med den danske konkurrent (Lauersen, 2009). Yderligere er rammebetingelserne for svineproduktion i Danmark og Tyskland forskellige, med klare fordele i tysk favør. Samtidig er danske smågriseproducenter i stand til at producere til lavere omkostninger, pga. den omtalte høje effektivitet og de store produktionsenheder. 4

10 Pga. disse konkurrencemæssige forskelle er Danmark ved at udvikle sig til Europas vuggestue for smågrise, og de tyske producenter tager sig af opfedningen (Handrup, 2009). Denne arbejdsdeling imellem produktion af smågrise og fedning af slagtesvin imellem to lande er et enestående eksempel på udnyttelse af komparative fordele i praksis. Udviklingen imod specialisering og arbejdsdeling imellem Danmark og Tyskland er dog både fordelagtig men også foruroligende. Arbejdsdelingen er en fordel for danske smågriseproducenter, da de kan opnå en højere pris for deres produkt, men samtidig udsætter de sig for en øget risiko. Smågriseproducenterne risikerer, at grænserne lukker, at hollandske producenter udkonkurrerer danske eller at markedet i Tyskland mættes med smågrise med faldende priser som følge. Det er en meget ensidig satsning med ét produkt på ét bestemt marked. Slagtesvineproducenter i Danmark presses samtidig på deres indkøbspris og danske slagterier udsættes for faldende råvaretilførsel. Denne udvikling må ses som et tegn på tabt konkurrenceevne i opfednings- og forædlingsdelen. Konsekvensen af tabt konkurrenceevne er, at dansk svineproduktion mister den værditilvækst som ligger i værdikæden efter smågriseproduktionen, og at danske svineproducenter bliver underleverandører til den tyske slagtesvineindustri. Det kan godt være, at produktionen af svin er stigende, men værdien af produktionen er faldende som følge af ovennævnte udvikling. Den ekstra værdi som det stigende antal eksport af levende svin bidrager med er ikke tilstrækkelig til at opveje tabet i mistet værditilvækst ved det faldende antal slagtninger i Danmark (Danske slagterier, ). Samtidig anslår danske slagterier, at det koster 1000 arbejdspladser for hver en mio. ekstra eksporterede smågrise, sidste år steg eksporten med ca. 1,8 mio. smågrise (Andersen, et al., 2009). Op mod 1/3 af de danskfødte grise eksporteres. Derfor er det vigtigt at få solgt grisene til den rette pris for at bidrage med højest mulig værdi til eksporten af dansk svineproduktion. Herved begrænses tabet af dansk svineproduktions økonomiske betydning på nationalt plan. Det er yderligere vigtigt at få afklaret de fremtidige muligheder for eksport på dette marked, da mange producenter satser ensidigt på smågriseproduktion. 2.1 Problemformulering Der er en voldsomt stigende specialisering med en reducering af slagtesvineproduktion og hermed slagtninger i Danmark til fordel for eksport af smågrise. Mange producenter satser ensidigt på smågriseproduktionen, hvilket giver mulighed for øget indtjening trods stigende risiko. Handelsstrukturen på det tyske marked er betydelig forskellig fra handelsstrukturen i Danmark, da tyske producenter ofte handler igennem en privat omsætter eller en omsætterorganisation. Desuden er der flere vejledende noteringer i Tyskland, og der er store tillæg på noteringerne. Formålet med projektet er at belyse den danske smågriseproducents stilling i eksportmarkedet, de fremtidige eksportmuligheder og at give en kort introduktion til salgsprocessen i Tyskland. Dette vil jeg gøre ved at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilken udvikling har der været i produktionsstrukturen og samhandlen i og imellem Tyskland, Danmark og Holland? 5

11 2. Hvilke økonomiske kræfter driver handlen? 3. Hvorledes står den danske svineproduktion og produktet i det aktuelle marked? 4. Hvilken eksport vil vi se fra Danmark i nær fremtid, og hvordan vil den danske smågriseproducent være stillet fremover? 5. Hvordan sælger landmanden sine smågrise bedst? 2.2 Formål, metode og afgrænsning Projektet skal give et indtryk af udviklingen i produktionen og samhandlen med smågrise i og imellem Danmark, Holland og Tyskland og herunder de fremtidige eksportmuligheder for danske smågriseproducenter. Yderligere vil jeg give en kort introduktion til handlen med grise og en beskrivelse af de relevante noteringer. Indledningsvis vil jeg give en kort introduktion til udviklingen i bestandene af svin og strukturen i Danmark, Holland og Tyskland. Samhandlen med grise er en direkte følge af udviklingen i svinebestandene, en beskrivelse af svinebestandene og udvikling igennem de senere år er derfor vigtig for at tydeliggøre tendensen i bestandsudvikling for de enkelte lande og dermed kommende samhandel med smågrise. Jeg vil også kort beskrive besætningsstrukturen, da denne er vigtig i samhandel- og konkurrencehenseende. Denne gennemgang af bestande og struktur vil samtidig identificere konkurrenterne i markedet og give en antydning af, hvor underskuddet af grise befinder sig. Herefter vil jeg ved hjælp af svinebestandene i Tyskland og en tysk professors fremgangsmåde beregne interregionale over- og underskud af smågrise i Tyskland opdelt i 5 regioner, dette vil identificere og lokalisere markedet, og ud fra bestandene beregnes omfanget af smågriseunderskuddet i Tyskland. Herved fremkommer en direkte afspejling af samhandlen ud fra strukturudviklingen. Dette vil give et godt billede af situationen i dag og i hvilken retning markedet bevæger sig. Til dette vil jeg benytte sekundære data i form af nationale statistikker. Efterfølgende vil jeg forsøge at belyse, hvad der er de økonomisk drivende kræfter i handlen med smågrise, hvorfor ser vi denne arbejdsdeling imellem de implicerede nationers landmænd. Hertil gennemgår jeg handelsteorien med fokus på David Richardo s teori omhandlende komparative fordele, HO-modellen og andre vigtige parametre i handelsøjemed. Det er vigtigt med en god forståelse af de økonomiske faktorer og styrken heraf, dette vil være med til at styrke min vurdering af de fremtidige samhandelsmuligheder. Til dette har jeg benyttet sekundære data fra forskellige nøglepersoner og organisationer i de pågældende lande, heriblandt Videncenter for Svineproduktion, den tyske interesseorganisation for svineproducenter ISN og Wageningen Universitet og forskningscenter LEI. For at vurdere de fremtidige udviklingsmuligheder og den danske producents stilling i markedet vil jeg vha. en SWOT analyse beskrive situationen i og omkring erhvervet i dag. Jeg vil se på den politiske, økonomiske situation, svineproducenten befinder sig i. Jeg vil beskrive leverandør- og aftagersituationen i de enkelte lande og branchen svineproduktion med det produkt som leveres. Afsnittet vil ende ud i en opsummering af SWOT analysen i en klassisk SWOT tabel med tilhørende uddybning. 6

12 Endelig vil jeg vurdere eksporten og situationen for den danske smågriseproducent i umiddelbar fremtid og på længere sigt. Vurderingen vil tage udgangspunkt i det i rapporten gennemgåede materiale, en undersøgelse udført af Fiebelkorn (2010) i regi af Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter, en fremskrivning af dansk smågrise produktion af Christiansen (2010), og en fremskrivning af det tyske smågriseunderskud. Afslutningsvis vil jeg give en kort beskrivelse af handlen i Tyskland, vejledende salgspriser i de enkelte lande, og disses karakteristika og udvikling igennem de senere år. Samtidig vil jeg med udgangspunkt i en tysk undersøgelse af prisdannelsen i Tyskland beskrive tillægssystemet i Tyskland. Dette er tænkt som en hjælp til smågriseproducenten som står i salgssituationen. Hertil benytter jeg sekundære data fra Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter. Jeg har i nærværende projekt valgt at fokusere på handlen af smågrise imellem Danmark, Holland og Tyskland. Jeg vil kun kort kommentere Hollands og Tysklands eksport til andre lande, men fokus vil være på handlen imellem disse tre lande. Samtidig behandler jeg kun 2013 problemstillingen perifert, en egentlig analyse af 2013 er et projekt i sig selv. I projektet vil der ikke direkte blive taget højde for jordknaphed, da ny lovgivning og teknik løbende ændrer denne situation. Holland har længe lidt under knaphed af jord og betaler i dyre domme for at komme af med gødningen. Dermed bliver der til dels taget højde for jordknaphed igennem omkostninger til bortskaffelse af gødning. Der vil ikke blive skelnet imellem 7 og 30 kg grise. Da det overvejende er 30 kg grise som eksporteres, er beregninger i projektet udført med udgangspunkt i 30 kg produktion og eksport. Jeg har til hver problemstilling forsøgt at fremskaffe de mest pålidelige data for at kunne fremstille det mest retvisende billede. I henhold til svinebestande, er de nationale statistikker de eneste registreringer. I forbindelse med eksport af smågrise er de nationale statistikker dog mangelfulde, og jeg benytter derfor data fra forskellige organisationer for at nå frem til de mest pålidelige eksporttal. Til beregning af smågrisebalancen i Tyskland benytter jeg yderligere data fra InterPig samarbejdet. InterPig er en international gruppe økonomer med speciale i svineproduktion. Repræsentanter for de enkelte lande mødes årligt og udveksler standardiserede nøgletal. Oplysninger fra InterPig samarbejdet vurderes at være de mest pålidelige tal til international sammenligning af produktionstekniske og økonomiske forhold. I handelsafsnittet benytter jeg igen data fra InterPig samarbejdet og som omtalt data fra forskellige nøglepersoner og landbrugsorganisationer. 7

13 3 Udvikling i bestande og struktur i vigtige samhandelslande For at forstå udviklingen i eksporten af smågrise til Tyskland er det vigtigt at kende udviklingen i produktionsstrukturen i de vigtige samhandelslande. Med produktionsstrukturen mener jeg bestandene af svin i de forskellige grupper og størrelsen af produktionsenhederne. Samhandlen med smågrise er en direkte afspejling af svinebestandene. Hvis der er få søer men mange slagtesvin i et land, vil der enten være en unormalt høj produktion af smågrise pr. årsso eller et underskud af smågrise. Samtidig er besætningsstørrelse vigtig i forbindelse med, hvor godt køber og sælgers produktion passer sammen. Herved er produktionsstrukturen med til at beskrive udviklingen i samhandlen med smågrise, hvem er leverandører eller konkurrenter, og hvem er aftager. Derfor vil jeg i det efterfølgende beskrive strukturudviklingen i svineproduktionen i Tyskland, Danmark og Holland, da dette er de vigtigste samhandelslande på smågriseområdet. Jeg benytter nationale statistikker og en rapport fra et tysk institut med speciale i strukturforskning i landbruget. Jeg har valgt at starte beskrivelsen for Tyskland på et tidligere tidspunkt end Danmark og Holland. Dette skyldes, at der i halvfemserne var svinepest i Tyskland, hvilket medførte en kraftig reduktion i bestandene af svin. I forbindelse med denne kraftige reduktion i svinebestandene gik Tyskland fra at være nettoeksportør af smågrise til at være nettoimportør (Haxsen, 2004). 3.1 Svinebestande i Tyskland I halvfemserne dykkede tysk svinebestand kraftigt frem til år 1995, dette ses af figur 3-1, som viser udviklingen i bestandene indekseret med 1992 som udgangspunkt. I 1995 nåede man lavpunktet i bestanden i Tyskland med 23,7 mio. svin i alt. Denne kraftige reduktion i bestandene af svin skyldtes til dels svinepesten, som hærgede i Tyskland i denne periode (Bäurle & Windhorst, 2005). Udviklingen i svinebestanden i Tyskland indekseret. Indeks År Grise <20kg. Slagtesvin >50kg. Svin i alt Søer Figur 3-1. Indekseret udvikling i svinebestande for Tyskland, med 1992 som udgangspunkt. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistisches Bundesamt (2010) Nedgangen i bestanden af svin blev dog forholdsvist hurtigt indhentet således, at den samlede svinebestand i 1998 næsten var tilbage på 1992-niveau, svarende til 26,3 mio. stk. (Statistisches 8

14 Bundesamt, 2010). Antallet af søer kom dog aldrig på niveau med 1992 igen, - der kom i stedet flere slagtesvin. Af tabel 3-1 fremgår det, at der er store forskelle i svinebestandene i de forskellige delstater. Delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen havde henholdsvis ca. 7,2 mio. svin og 5,9 mio. svin i 1992, Rheinland-Pfalz havde til gengæld kun ca. 0,48 mio. svin. Svinepesten slog hårdest ned i de nye delstater (tidligere Østtyskland). De nye delstater stod for ca. halvdelen af det samlede fald i svinebestanden i Tyskland og udgjorde samtidig kun ca. 16 pct. af de samlede svinebestande. I de gamle delstater slog reduktionen relativt hårdest ned på de delstater som i forvejen ikke havde mange svin. I absolutte tal var reduktionen dog størst i de svinetunge delstater. Som sagt så kom den samlede svinebestand sig hurtigt igen, men der var stor forskel imellem staterne. De stater som i forvejen ikke havde mange svin og som mistede relativt mange svin i halvfemserne fik aldrig rigtig bestanden af svin op igen, hvorimod delstater som i udgangspunktet havde mange svin ikke oplevede den store nedgang i kriseårene og efterfølgende oplevede de største vækstprocenter. Herved oplevede man i delstater som Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen de største stigninger i bestandene af svin på henholdsvis 8,2 pct. og 6,2 pct. over perioden (se tabel 3-1). Tabel 3-1. Svinebestande i Tyskland, og udviklingen opdelt i søer og slagtesvin, kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistisches Bundesamt (2010) og Bäurle & Windhorst (2005) Svin % Svin % Slagtesvin % Søer Delstat Schleswig-Holstein ,9-13,5 Niedersachsen ,2 24,3-8,1 Nordrhein-Westfalen ,2 19,9-12,5 Hessen ,7-5,6-30,2 Rheinland-Pfalz ,6-28,2-45,4 Saarland ,8-17,4-48 Baden-Württemberg ,9 3,8-6,4 Bayern ,5-9,9-10,6 Brandenburg ,9-32,5-31,4 Mecklenburg-Vorpommern ,8-40,8 Sachsen ,9-9,9 Sachsen-Anhalt , ,3 Thüringen ,9-14,4-7,5 Berlin/Bremen/Hamborg ,6-78,4-74,5 Gamle delstater ,8 12,2-11,7 Nye delstater ,5-21,9-21 I alt ,6 6,9-13,5 Efter nedgangen i svinebestanden udviklede antallet af slagtesvin og søer sig som omtalt forskelligt. Over den samlede periode faldt bestanden af søer og slagtesvin i store træk med samme niveau i de nye delstater. De gamle delstater oplevede derimod i perioden et fald på -11,7 9

15 pct. for søer og en fremgang på 12,2 pct. for slagtesvin. Dvs. allerede tilbage i 2003 kunne man i statistikkerne se en begyndende tendens mod flere slagtesvin og færre søer i Tyskland. I de svinetunge delstater, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen, er der især tydelige tegn på kraftigt stigende slagtesvinebestande, her stiger bestandene af slagtesvin henholdsvis 24,3 pct. og 19,9 pct. Samtidig falder sobestanden med 8,1 pct. og 12,5 pct. Dvs. i det nordvestlige hjørne af Tyskland sker der en koncentration af slagtesvineproduktionen og en jævn nedgang i sobestanden. I det sydvesttyske område er der ikke mange svin, og bestandene er kraftigt aftagende både for søer og slagtesvin. Det samme gælder som sagt de nye delstater i det tidligere Østtyskland. Sydtyskland har med lidt over 6 mio. af svinene i 1992 ca. 20 pct. af den samlede bestand i Tyskland. Frem til 2003 er denne bestand forholdsvist stabil, med en mindre nedgang i søer og slagtesvin. Siden 2003 er tendensen med færre søer og flere slagtesvin kun blevet forstærket, som det fremgår af figur 1 i starten af dette afsnit og af tabel 3-2. Af figuren og tabellen fremgår det tydeligt, at slagtesvinebestanden er stigende, og sobestanden er faldende. Samlet er svinebestanden vokset med 2,3 pct. i perioden , i denne periode er antallet af søer til gengæld faldet med 10,7 pct. og slagtesvinebestanden er steget med 9,6 pct. Tabel 3-2. Svinebestande i Tyskland, og udviklingen opdelt i søer og slagtesvin, kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistisches Bundesamt (2010) 1 Svin % Svin % Slagtesvin % Søer Delstat Schleswig-Holstein ,2 24,4-7,1 Niedersachsen ,8 11,7-13,8 Nordrhein-Westfalen ,1 10,3-4,8 Hessen ,3-14,5-23,4 Rheinland-Pfalz ,2-5,0-29,6 Saarland ,0-37,1-59,7 Baden-Württemberg ,6 14,0-22,2 Bayern ,9 3,2-15,8 Brandenburg ,4-1,9-6,9 Mecklenburg-Vorpommern ,3 8,4 4,2 Sachsen ,9 11,2-4,1 Sachsen-Anhalt ,5 20,9 21,0 Thüringen ,8-1,3-8,7 Berlin/Bremen/Hamborg ,2-5,1-67,1 Gamle delstater ,2 9,8-13,4 Nye delstater ,4 8,0 1,6 I alt ,3 9,6-10,7 De nye delstater, i Østtyskland, indhenter i årene noget af det tabte i halvfemserne. De har en fremgang på 8 pct. for slagtesvin og 1,6 pct. for søer. 1 I de tilfælde hvor antallet af både søer og slagtesvin er faldende, og det samlede antal af svin er stigende, er det fordi der er et stigende antal smågrise. 10

16 Det nordvestlige hjørne af Tyskland oplever også i denne periode en fin tilgang i den samlede svinebestand på ca. 4-5 pct.. Det er især denne region der styrer udviklingen i Tyskland. Udviklingen med stigende bestande af slagtesvin og faldende bestande af søer, som var tendensen frem til 2003, styrkes yderligere i perioden Antallet af slagtesvin stiger med 11,7 pct. i Niedersachsen og 10,3 pct. i Nordrhein-Westfalen, som i forvejen er de stater med flest slagtesvin. Samtidig falder bestandene af søer med 13,8 pct. og 4,8 pct. Det Sydvesttyske område, som i forvejen havde lave bestande af svin og kraftigt faldende bestande i perioden , oplever også igen i perioden en kraftigt aftagende bestand af svin. I Saarland reduceres svinebestande med hele 44 pct. I relative tal falder bestandene af søer mest. I Sydtyskland er udviklingen i denne periode den samme som i Nordvesttyskland. Antallet af slagtesvin er stigende, især i Baden-Wüttemberg, hvor antallet af slagtesvin er vokset med 14 pct. i perioden , og antallet af søer er stærkt faldende med hele 22,2 pct. i Baden-Wüttenberg og 15,8 pct. i Bayern. Dvs., at vi begynder at se samme tendens i denne region, som vi har set igennem længere tid i Nordvesttyskland. 3.2 Besætninger og besætningsstørrelse i Tyskland Antallet af besætninger er gået kraftigt tilbage, især i den første del af perioden i Tyskland. Således faldt antallet af besætninger med slagtesvin og søer med henholdsvis 66 pct. og 60 pct. ifølge tabel 3-3 i perioden Tabel 3-3. Udvikling i antal bedrifter med søer og slagtesvin, kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistisches Bundesamt (2010) og Bäurle & Windhorst (2005) 1 Bedrifter slagtesvin søer % i sl.sv. % i søer Delstat Schleswig-Holstein Niedersachsen Nordrhein-Westfalen Hessen Rheinland-Pfalz Saarland Baden-Württemberg Bayern Brandenburg Mecklenburg-Vorpommern Sachsen Sachsen-Anhalt Thüringen Berlin/Bremen/Hamborg Gamle delstater Nye delstater I alt søer indeholder bedrifter med søer og integreret produktion. Slagtesvin indeholder bedrifter med slagtesvin og integreret produktion, dette gælder også tabel 3-5 og 3-6, for Danmark og Holland. 11

17 I perioden faldt antallet af besætninger med slagtesvin og søer yderligere henholdsvis med ca. 20 pct. og 26 pct., resulterende i et fald over hele perioden med henholdsvis 72 pct. og 71 pct. I Østtyskland og især i de vigtige østtyske delstater Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern, hvor der allerede i 90 erne var relativt store enheder, oplevede man en forholdsvist voldsom reduktion i antallet af slagtesvinebesætninger og en mere almindelig nedgang i antallet af sobesætninger på henholdsvis 87 pct. og 69 pct. i perioden Det bemærkelsesværdige ved Østtyskland er, at der efter 2003 har været et rimeligt fast antal bedrifter til forskel fra de andre delstater. I delstaterne i Sydtyskland og Sydvesttyskland falder antallet af besætninger med stort set ens niveau, omkring pct. for slagtesvin og pct. for søer i perioden , Rheinland-Pfalz skiller sig dog en smule ud ved at falde med 77 pct. for slagtesvin og 69 pct. for søer. I den efterfølgende periode, , falder antallet af besætninger med pct. for både slagtesvin og søer, faldene er størst i Rheinland-Pfalz. I Nordvesttyskland falder antallet af besætninger med slagtesvin en smule mindre end i resten af landet i perioden , ca. 50 pct., og i den efterfølgende periode er faldet imellem niveauet for Øst- og Sydtyskland. Antallet af besætninger med søer falder med samme niveau som for resten af landet i begge perioder. Tabel 3-4. Udvikling i gennemsnitligt antal svin pr. bedrift, kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistisches Bundesamt (2010) og Bäurle & Windhorst (2005) Bedriftstørrelse Ø slagtesvin Ø søer % i sl.sv. % i søer Delstat Schleswig-Holstein Niedersachsen Nordrhein-Westfalen Hessen Rheinland-Pfalz Saarland Baden-Württemberg Bayern Brandenburg Mecklenburg-Vorpommern Sachsen Sachsen-Anhalt Thüringen Berlin/Bremen/Hamborg Gamle delstater , ,1 185 Nye delstater , ,7 192 I alt , ,8 185 Som en naturlig følge af det faldende antal besætninger stiger antallet af dyr pr. besætning, se tabel 3-4. I Østtyskland oplever man en enormt hurtig strukturudvikling efter murens fald. Det er især bemærkelsesværdigt, hvor store soenhederne er allerede i udgangspunktet, og hvor meget de vokser i 12

18 størrelse. De starter ud med at have sobesætninger 2-3 gange så store som i resten af landet og oplever samtidig vækstprocenter på niveau og over resten af landet i den første periode. Herved ender de op med at have sobesætninger dobbelt så store som i Nordvesttyskland og 4-5 gange så store sobesætninger som i de øvrige delstater. Den mest ekstreme delstat er Sachsen-Anhalt, med 404 søer pr. bedrift i gennemsnit, dette var samtidig delstaten med de største tilgange af svin i Østtyskland. Besætninger med slagtesvin tager endnu mere ekstremt til i størrelse og mest i perioden Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt ender ud med de største enheder på henholdsvis 604 og 423 dyr pr. bedrift. Efter Østtyskland befinder de næststørste besætninger sig i Nordtyskland. Her havde man de største slagtesvineproducenter tilbage i 1992, de er i dag på niveau med dem i Østtyskland og ca. 30 % større end de nordvesttyske slagtesvineproducenter. Soenhederne i Nordtyskland er også en smule større end i Nordvesttyskland, med 134 søer i snit ligger de 30 søer pr. bedrift over dem i Nordvesttyskland. Syd- og Sydvesttyskland havde de absolut mindste besætninger i 1992, og det har de stadigvæk i dag. Besætningerne i disse regioner er markant mindre end i resten af landet. I 2007 havde under 1 pct. af Tysklands soholdere over 500 søer, kun i Østtyskland udgør bedrifter med over 500 søer pr. enhed mere end 1 pct., Sachsen-Anhalt har 8 pct. soholdere med over 500 søer. I Niedersachsen, som er en af de vesttyske delstater med mange svin og større enheder for tyske forhold, har 22 pct. af soholderne mellem søer pr. bedrift. Men det er stadig kun 38 pct. som har over 100 søer pr. bedrift. I Sydtyskland er der rigtig mange små bedrifter, i Bayern er der kun ca. 13 pct. som har mere end 100 søer pr. bedrift, 35 pct. har mellem 1-9 søer pr. bedrift. 3 pct. af de tyske slagtesvineproducenter har over 1000 grise pr. bedrift, i Sachsen-Anhalt er dette tal 10pct. og i Niedersachsen 7 pct., hvorimod Bayern har lige knap 0,5 pct. med flere end 1000 slagtesvin. Sachsen-Anhalt har samtidig 51 pct. med mellem 1-9 slagtesvin (Statistisches Bundesamt, 2010) (Statistisches Bundesamt, 2007). 13

19 3.3 Svinebestande og struktur i Danmark Ifølge figur 3-2, øges bestanden af svin i Danmark først i det nye årtusind, produktionen nåede op på ca. 13,7 mio. svin i 2007 hvorefter det gik den anden vej igen. Siden 2007 har vi set en lidt alarmerende udvikling, antallet af svin faldt med hele 10 pct. på 2 år fra 13,7 mio. til 12,2 mio. ifølge tabel Udviklingen i svinebestanden i Danmark indekseret Indeks År Søer Grise <7kg. Slagtesvin >50kg. Svin i alt Figur 3-2. Indekseret udvikling i svinebestande for Danmark, med 2000 som udgangspunkt, kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks statistik (2010) Det er især antallet af slagtesvin som er faldende, slagtesvinebestandene er reduceret med 15 pct. på disse to år. For søer og smågrise var faldet på ca. 5-6 pct. Kurven for søer og smågrise er til gengæld knækket, hvorimod det stadig kun går en vej for slagtesvin, og det er nedad. Tabel 3-5. Udviklingen i svinebestande og strukturen i dansk svineproduktion, kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (2010). Antal svin i 1000 stk. Antal bedrifter Svin pr. bedrift % % % Svin i alt ,03-10, , Søer ,47-6, , Grise <7kg ,04-5, Slagtesvin >50kg ,37-15, , I Danmark holdes 55,8 pct. af grisene i Syd- Øst- og Vestjylland og yderligere 21,7 pct. i Nordjylland, de resterende ca. 22 procent holdes på Fyn, Sjælland og Bornholm. I 2008 havde 26 pct. af danske soholdere over 500 søer og 33 pct. havde mellem 200 og 500 søer. Samtidig havde 26 pct. af slagtesvineproducenterne over 1000 slagtesvin pr. bedrift. Siden 2000 er enhederne mere end 14

20 fordoblet i størrelse, der er gennemsnitligt 363 søer og 726 slagtesvin pr. bedrift. (Danske slagterier, ). 3.4 Svinebestande og struktur i Holland Holland startede årtusindskiftet med et fald i antallet af svin pga. svinepest, og de når et lavpunkt i 2003 på ca. 10,1 mio. svin. Se figur 3-3 og tabel 3-6. Herefter holder de et forholdsvist fast niveau i 3 år, hvorefter antallet af slagtesvin og smågrise stiger igen. Søer falder yderligere frem til 2008, hvorefter antallet af søer igen begynder at stige Udviklingen i svinebestanden i Holland indekseret Indeks År Total svin Søer Grise <7kg. Grise >50kg. Figur 3-3. Indekseret udvikling i svinebestande for Holland, med år 2000 som udgangspunkt, Kilde: statline (2010) (Statline, 2010) I 2008 havde 19 pct. af hollandske soholdere flere end 500 søer pr. bedrift, og 43 pct. havde mellem søer. Samtidig havde ca. 25 pct. over 1000 slagtesvin pr. bedrift. Enhederne er ca. vokset i størrelse med en faktor 1,6 i perioden , (Statline, 2010). Bedrifterne er, som de danske, en del større end de tyske og lidt mindre end de danske. Tabel 3-6. Udviklingen i svinebestandene og strukturen i hollandsk svineproduktion, kilde: Egne beregninger på baggrund af Statline (2010). Antal svin i 1000 stk. Antal bedrifter Svin pr. bedrift % % % Svin i alt , , ,00-6,18 11, ,20 894, Søer 1.321, , ,00-14,08 2, ,87 213, Grise <7kg , , ,00-1,95 16, Slagtesvin >50kg , , ,00-7,03 9, ,37 334,

21 3.5 Smågrise balancen i Tyskland, Danmark og Holland Den skæve udvikling i antallet af søer og slagtesvin i Nordvesttyskland har resulteret i et kraftigt underskud af smågrise i dette område. I dette afsnit vil jeg følge en tysk professors fremgangsmåde for opgørelse af smågrisebalancen i Tyskland. Formålet med smågrisebalancen er at tydeliggøre flowet af smågrise i Tyskland og imellem Tyskland, Holland og Danmark, samt lokalisering af markedet for smågrise og udviklingen af dette marked. Fremover vil Tyskland være delt op i følgende regioner: Nordtyskland = Schlesvig-Holstein og Hamburg Nordvesttyskland = Niedersachsen, Bremen og Nordrhein-Westfalen Sydvesttyskland = Hessen, Rheinland-Pfalz og Saarland Østtyskland= Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen, Sachsen og Berlin Sydtyskland= Baden-Württemberg og Bayern Krisen i tysk svineproduktion tilbage i halvfemserne dannede som sagt grundlaget for skift i produktionsmønsteret. Tysk svineproduktion gik fra at være nettosmågriseeksportør til at være nettosmågriseimportør. Efter nedgangen i svinebestandene i første halvdel af halvfemserne kom antallet af søer aldrig tilbage til tidligere tiders niveau, hvorimod antallet af slagtesvin, som omtalt i strukturafsnittet, genvandt tidligere tiders omfang og sidenhen mere til. Antallet af smågrise var stigende grundet højere produktivitet ved de resterende søer, men ikke nok til at dække den stigende efterspørgsel efter smågrise. Stigningen i efterspørgslen af smågrise overgik udbuddet pga. den hurtigt genvundne slagtesvinebestand. Efterspørgslen blev yderligere styrket pga. stigende daglig tilvækst hos slagtesvinene, hvilket resulterede i øget gennemgang af dyr pr. stiplads pr. år. Herved blev Tyskland fra 1996 nettoimportør af smågrise, se figur 3-4 (Haxsen, 2004). Figur 3-4. Tysklands nettoeksport af smågrise, kilde: Haxsen (2004) 16

22 Som det fremgår i strukturafsnittet, udviklede de enkelte regioner i Tyskland sig forskelligt. I Nordvesttyskland gik udviklingen overvejende mod slagtesvineproduktion, og det fremgår i Haxsen (2004), at underskuddet af smågrise gik fra ca. 3,1 mio. i 1992 til ca. 6,1 mio. i I Nordtyskland gik underskuddet fra ca til smågrise. I Østtyskland, hvor antallet af søer og slagtesvin stort set faldt med samme niveau i perioden , var underskuddet af smågrise i 2003 ca. 1,2 mio., hvilket stort set også var tilfældet i I Sydtyskland var der et overskud på 2,9 mio. smågrise i 1992, dette overskud skrumpede til 2,3 mio. i I samme periode så vi her en udvikling mod relativt færre søer. Sydvesttyskland er ikke af stor betydning, men gik fra at have et mindre overskud af smågrise til et mindre underskud på smågrise, igen pga. det faldende antal søer relativt til slagtesvin. Fra 2004 og frem har jeg beregnet mine egne tal for forsyningen af smågrise i de enkelte regioner ved at efterligne Haxsens (2001) benyttede metode. Haxsen benytter sig af følgende formel: + = Hvor: Z, M er antallet af årssøer henholdsvis slagtesvin ifølge statistikken, ( = æ ø 1,38) I, E er antallet af importerede henholdsvis eksporterede smågrise f er grise pr. årsso som når slagtesvinestalden u slagtesvin pr. stiplads pr. år Til beregningerne har jeg benyttet årlige bestandstællinger af svin i Tyskland, Hollands samlede eksport af smågrise til Tyskland (Productschappen Vee, Vlees en Eieren, 2010), Danmarks samlede eksport af smågrise til Tyskland (Landbrug og Fødevarer, 2010a), Tysklands samlede eksport af smågrise ifølge Haxsen (2008a) og Statistisches Bundesamt (2010) og ISN (2010), tal fra InterPig som kan ses i bilag 1 og statistik over indenlandske slagtninger i Tyskland (Statistisches Bundesamt, 2010). Tyskland importerer kun grise fra Danmark og Holland ifølge Haxsen (2008a). Først har jeg beregnet antallet af efterspurgte smågrise ud fra antallet af opstaldede slagtesvin. Antallet af efterspurgte smågrise beregner jeg ifølge modellen ved at multiplicere antallet af slagtesvin med gennemgangshastigheden. Det opnåede antal efterspurgte grise krydstjekker jeg med antallet af slagtede grise af tysk oprindelse og justerer grise pr. stiplads pr. år, hvis det er nødvendigt. En mindre opjustering af gennemgangshastigheden har været nødvendig, denne justering skyldes, at jeg ikke har grise under 50 kg med i mine beregninger. Der er i statistikken ingen opdeling imellem under og over 30 kg grise, de fleste grise handles ved kg, og jeg bliver derfor nødt til at tilpasse det så godt som muligt. Samtidig har jeg taget højde for dødeligheden i opfedningsperioden. Antal producerede grise frem til slagtning pr. årsso har jeg beregnet og efterfølgende holdt op imod InterPig effektivitetstal. Jeg kender antallet af efterspurgte svin, antallet af importerede og eksporterede svin og antallet af søer. Med disse oplysninger kan jeg beregne grise pr. årsso: = ( + ( )) 17

23 Herefter beregner jeg den udbudte mængde af grise ved at multiplicere f med antallet af årssøer, herved opnår jeg en teoretisk beregnet smågrisebalance som tager udgangspunkt i nettoeksport og produktion af svin. Disse beregninger har jeg gennemført for de forskellige regionale inddelinger og for Tyskland som en samlet enhed. Resultatet af beregningerne kan ses i figur 3-5 og figur 3-6, eller i bilag 2, hvor mine beregninger også fremgår. Smågrisebalance i Tyskland beregnet ,0 Mio. stk. 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0 År Nordtyskland Nordvesttyskland Sydvesttyskland Østtyskland Sydtyskland Figur 3-5. Over og underskud af smågrise for de enkelte regioner, Kilde: Egne beregninger på grundlag af kilder som fremgår i teksten og af bilag 2. De beregnede under- og overskud er ikke eksakte, men de er afstemt med nationale statistikker og nøgletal fra InterPig og formodes derfor at være tilnærmelsesvist retvisende. Afstemningen med InterPig nøgletal viser dog, at der enten er for mange drægtige søer i de nationale tællinger, eller at grise pr. årsso er overvurderet i InterPig samarbejdet. Jeg har i mine beregninger valgt kun at medtage drægtige søer og ikke førstegangsdrægtige, herved passer grise pr. årsso forbavsende godt sammen med de opgivne nøgletal i InterPig. Om jeg vælger at reducere antallet af søer eller acceptere en lavere effektivitet giver ingen forskel i balancen for smågrise, da jeg som sagt beregner effektiviteten på nationalt plan ud fra nettoeksport og indenlandsk produktion. Der er muligvis forskelle i gennemgangstider for slagtesvin og grise pr. årsso fra region til region, men det har ikke været muligt at fremskaffe tal herfor. Af de beregnede over- og underskud for de enkelte regioner fremkommer igen en klar sammenhæng imellem strukturudviklingen og produktionen i de enkelte regioner. Det er tydeligt, at Nordvesttyskland udvikler sig til et område med enorme underskud af smågrise som følge af det faldende antal søer relativt til slagtesvin. Tæt ved 10 mio. smågrise er importeret eller 33 pct. af de producerede slagtesvin i Nordvesttyskland er ikke født i Nordvesttyskland. I Nordvesttyskland er der en lille antydning af samme udvikling imod stigende underskud af smågrise, grundet specialisering i slagtesvineproduktion. Sydvesttyskland har stadig et lille underskud af smågrise, men med en forsvindende lille produktion er dette ikke så interessant et område. 18

24 Mio. stk. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0 Samhandel År Import Danmark Import Holland Export Saldo hele Tyskland Figur 3-6. Tysklands samhandel med Holland og Danmark, samt Tysklands samlede underskud og eksport af smågrise. Kilde: Egne beregninger som fremgår af bilag 2, kilder fremgår i teksten og af bilag 2. Sydtyskland og Østtyskland er to interessante områder. Sydtyskland oplever et faldende overskud af smågrise, og det forventes, at overskuddet vil falde yderligere. Enhederne er meget små og plagede af høje omkostninger. De kan ikke konkurrere på prisen og kan ikke levere varen i form af store hold grise. Sammenholdt med en lav selvforsyningsgrad opfordrer man producenter til at fokusere på øget fedning af lokalt opfostrede smågrise, som har en slagtekvalitet, der passer godt til det lokale marked (Pflanz & Schrade, tidligst 2009). Østtyskland er interessant, fordi dette er den eneste reelle interne konkurrent til de to udefrakommende konkurrenter, Danmark og Holland. I Østtyskland er enhederne store og kan derfor matche store partier fra Danmark og Holland til lave priser. Overskuddet af smågrise i Østtyskland har været stigende, men i de senere år har det været stabilt på ca. 1,8 mio. smågrise. Samtidig eksporteres der et svagt stigende antal smågrise fra Tyskland til lande syd- og østpå. Som det fremgår af figur 3-6, er Danmark uden sidestykke det vigtigste importland efterfulgt af Holland. Fra disse to lande importeres der ca. 9,7 mio. smågrise, heraf kommer ca. 6,1 mio. fra Danmark. Eksporten af danske smågrise har især været stigende i de sidste par år. Holland har ikke helt kunnet matche den danske eksplosion i eksport af smågrise og har samtidig flere aftagerlande. 3.6 Opsamling De fleste svin befinder sig i Nordvesttyskland, og det er her, vi ser en markant ulige udvikling i antallet af søer og slagtesvin. Dette resulterer, som vi kan se af smågrisebalancen, i et voldsomt underskud af smågrise i Nordvesttyskland. Dvs., at Nordvesttyskland er det altafgørende marked for de danske producenter. 19

25 Af konkurrenter i markedet har vi Holland og til dels Østtyskland. Holland og Østtyskland har store produktionsenheder, som kan levere de ønskede store partier. Sydtyskland vil på sigt ikke bidrage med overskud af smågrise og anses ikke som nogen betydende konkurrent. Dvs., at Danmarks fremtidige eksport af smågrise afhænger af de hollandske og østtyske konkurrenter, samt udviklingen i bestande af svin og hermed balancen for smågrise. For at kunne vurdere de fremtidige eksportmuligheder, er det vigtigt at kende styrken af de drivende faktorer for handelen med smågrise imellem de enkelte lande. I næste afsnit vil jeg derfor analysere samhandlen ud fra en handelsteoretisk indgangsvinkel. 20

26 4 Drivende faktorer og betydning af disse for samhandlen I et forsøg på at forklare udviklingen imod øget specialisering og stigende samhandel vil jeg i dette afsnit kigge på de faktorer som driver samhandel. Samtidig vil jeg bedømme styrken af de faktorer som driver samhandlen for herved at kunne vurdere den fremtidige udvikling. Jeg har valgt at beskrive de elementer i international handelsteori som har relevans i forbindelse med eksport af smågrise, herunder absolutte fordele og komparative fordele i henhold til Ricardo og Hecksher Ohlin, og naturlige handelsbarrierer. Efterfølgende vil jeg overføre teori til praksis. 4.1 Hvorfor handel? Udveksling af varer både nationalt og international, imellem personer, firmaer eller lande gør det muligt for de der deltager i handlen at specialisere sig i den økonomiske aktivitet som vedkommende er bedst til. Ved specialisering opnår man den mest effektive økonomiske allokering af ressourcer, øget produktion, øget indtægt og hermed øget levestandard. Det er normalt at skelne mellem national og international handel, da grænser er med til at opretholde specielle forhold, som normalt ikke eksisterer i samme omfang indenlands. Vigtige faktorer som danner grundlag for forskelle imellem lande er mobiliteten af produktionsfaktorer, nationalisme, forskelle i kultur, politik og protektionisme. Disse forskelle imellem indenlandske forhold og internationale forhold gør, at international handel er et særskilt kapitel i økonomien. Omfanget af forskellene har samtidig en indflydelse på volumen af international handel og hvorfor lande importerer og eksportere de varer som de gør. Samtidig er forholdene med til at forklare, hvorfor virksomheder investerer i produktionsanlæg i udlandet. Faktorer som relativ tilgængelighed af produktionsfaktorer, teknologiniveau, innovation, liberalisering og deregulering, produktdifferentiering, størrelsesøkonomi, markedsstrukturelle styrker, politisk indblanding, velfærdsøkonomisk niveau for det enkelte land og landets kapacitet til at tilpasse sig i en globaliseret verden er alle faktorer, som også påvirker international handel. Med denne overflod af faktorer som påvirker handelen er det ikke overraskende, at det ikke er muligt at forklare international handel ved en enkelt teori. Grundstenen i alle handelsteorier er at international handel muliggør maksimal specialisering i det produkt som det enkelte firma er bedst til at producere. Samtidig kan virksomhederne styrke deres konkurrenceevne ved at nedbringe enhedsomkostninger igennem størrelsesøkonomi. Disse to elementer, produktspecialisering og størrelsesøkonomi, er svaret på nogle af de muligheder, som international handel giver. Men grundlæggende vil der opstå international handel, hvis der er prisforskelle på tværs af grænser på ens produkter. Disse prisforskelle udnyttes ved arbitrage til at generere profit og elimineres i samme ombæring. Handelsteorier giver forskellige forklaringer på, hvorfor prisforskelle eksisterer på tværs af grænser, og hvad konsekvenserne er af disse prisforskelle. Nærmest alle teorier fokuserer på princippet omkring komparative omkostninger, eller modsat komparative fordele, som den grundlæggende årsag til prisforskelle. Nyere handelsteorier bevæger sig væk fra tidligere traditionelle teorier med deres statiske antagelser omkring perfekt konkurrence og konstant skalaafkast, men komparative fordele/omkostninger er stadig en vigtig faktor for international handel. Som med alle andre teorier abstraherer handelsteorier fra komplekse og forbundne faktorer som påvirker handlen for at isolere fundamentale, systematiske og forudsigelige påvirkninger. 21

27 Handelsteoriens opgave er at forklare, hvorledes prisforskelle påvirker strukturen i international handel og fordelene ved international handel. Dette er de traditionelle handelsteorier ikke altid i stand til, og disse teorier møder derfor konstant nye udfordringer. 4.2 Naturlige handelsbarrierer Før vi går i dybden med handelsteorierne, tager vi et kig på de eksogene faktorer som påvirker international handel. Transportomkostninger, oplæring, og landestørrelse er vigtige naturlige barrierer for fri handel imellem lande. I de fleste teorier antages det, at transportomkostninger er ikke eksisterende, da transportomkostninger ikke giver fundamentale eller forudsigelige forklaringer på handelsmønsteret. Transportomkostninger kan dog ikke ignoreres, da de generelt fungerer som en naturlig barriere for indtrængen i markeder, reducerer volumen og mangfoldigheden af handlede goder. De største indflydelser på transportomkostninger er vægt-værdi ratioen for produktet og distancen imellem markederne. De fleste teoretiske analyser af international handel foregår på landeniveau, hvor man kigger på gensidige fordele ved handel imellem lande. Men i realiteten foregår handlen imellem enkelte virksomheder og deres kunder og forbrugere, for hvilke handelsrelationer ikke opbygges fra dag til dag men gennemgår en læringsproces. Markeder skal identificeres og handelskanaler skal opdyrkes, kunder skal gøres opmærksomme på produktet og lære virksomhedens produkt at kende, dets kvaliteter og egenskaber. Vigtigheden af læringsprocessen er i særdeleshed stor ved teknologi og produktivitets fremskridt, som skaber teknologiske forskelle imellem landene, som samtidig kan være den drivende faktor for handel. 4.3 Handelsteorier Handelsteorier ignorer som omtalt flere af de åbenlyse og ofte signifikante faktorer, som påvirker international handel for at fokusere på de traditionelle markedsbetingelser, udbud og efterspørgsel. Udbud betragtes dog i de fleste tilfælde som værende af større betydning end efterspørgsel, da udbud har en mere systematisk og derfor forudsigelig effekt på strukturen i det internationale handelsmønster. Den klassiske Richadian handelsteori begrunder handlen ved forskelle i produktivitet, specifikt på arbejdskraft. Hvorimod neo-klassisk factor proportions model forudsætter ens produktivitet for produktionsfaktorer men forskelle i tilgængelighed. I forbindelse med eksport af smågrise har jeg valgt at relatere til begge modeller. David Ricardos model som bygger på forskelle i produktionsfunktioner over landegrænser er måske mest kompatibel med virkeligheden, men der er enkelte aspekter ved Hecksher Ohlins model, som også gør denne model interessant i forbindelse med smågriseeksporten Absolutte fordele Adam Smith angreb i det attende århundrede merkantilismen, som var optaget af at provokere eksport men begrænse import. Smith brugte begrebet absolut fordele til at demonstrere, hvorledes lande kunne profitere ved international handel, ved at specialisere sig i og eksportere produkter produceret billigere på hjemmemarkedet i bytte med produkter lavet billigere andetsteds. Fordelene ved handel baseret på produktspecialisering kan forklares ved offeromkostningsprincippet. Ved at sammenholde omkostningerne for importerede goder med det det ville koste at producere goderne på hjemmemarkedet får man værdien af sparede ressourcer som er frigjort til produktion af det bedste 22

28 alternativ. Landene betragtes som partnere som drager fordele af specialisering i enkelte produkter, som landene bytter ved international handel. Derfor argumenterer Smith for fri handel således, at de enkelte lande kan koncentrere sig om det, de er bedst til David Ricardo model En relevant teori i forbindelse med smågrise handel er teorien om komparative fordele fremført af David Ricardo. Teorien siger, at lande kan drage fordele ved handel, selvom landet ikke producerer noget produkt med absolut fordel. Teorien betragter problemet fra udbudssiden og argumenterer for, at det kan være profitabelt at importere produkter, selvom produktionen af produktet er absolut mere effektiv på hjemmemarkedet. Betragter man f.eks. to lande A og B som producerer to produkter c og d ved anvendelse af en produktionsfaktor L. Land A har absolut fordele ved produktion af både produkt c og d men har komparative fordele ved produktion af produkt c. Selvom A er mest effektiv i produktion af begge produkter, kan A få gavn af handel ved at producere og eksportere det produkt c som A har den største absolutte fordel ved at producere og land B producere og eksportere det produkt d som land A har den mindste absolutte fordel ved at producere. Herved udnyttes komparative fordele eller komparative omkostninger (relativ produktivitet) som har stor indflydelse på handelsmønsteret. Før handels situationer, dvs. ved autarkic, vil der ved komparative omkostninger være prisforskelle på tværs af landegrænser. Forskellene opstår pga. forskelle i produktionsfunktionen for et produkt i de forskellige lande, forstået sådan, at samme mængde arbejdskraft kan producere forskellig mængde af output pga. forskelle i teknologiniveau eller produktivitet. Den klassiske Ricardian version af komparative fordele var vellykket til forklaring af, hvorfor der handles over landegrænser, men lykkedes ikke i at forklare, hvorfor der er forskelle i produktiviteten for arbejdskraft og ignorerede efterspørgselssiden Heckscher-Ohlin model Heckser-Ohlin teoremet forklarer tilstedeværelsen af komparative fordele ved at kigge på forskelle i tilgængelighed af produktionsfaktorer, men er stadig domineret af udbudsbetingelser. Denne neoklassiske tilgang benytter en to lande, to produkt, to faktor struktur. Modellen påstår, at kombinationen af arbejdskraft og kapital forbrugt på at producere et givet produkt er ens uanset produktionssted, det vil sige, at modellen antager ens produktionsfunktioner på tværs af landegrænser og yderligere antager modellen, at mængden af tilgængelig arbejdskraft og kapital er ens for alle. Omkostningsforskelle opstår i denne model igennem forskelle i tilgængelighed af produktionsfaktorer, ved at faktorer som er relativt knappe også bliver relativt dyre og omvendt, at faktorer i overflod bliver relativt billige. Herved vil lande have lave komparative omkostninger og derfor komparative fordele ved at producere et gode som kræver relativt mere af faktoren som landet har rigeligt af, omvendt bliver produkter som benytter relativt mere af knappe ressourcer i produktionen relativt dyre. Som følge af dette vil landet besidde komparative fordele i produktion af produktet som benytter relativt meget af den produktionsfaktor som landet har rigeligt af (Mc Donald & Burton, 2002). 23

29 4.4 I praksis I det følgende afsnit vil jeg forsøge at forklare udviklingen af eksporten af smågrise med udgangspunkt i den gennemgåede teori, faktuelle omkostningsniveauer og priser. Jeg vil starte med at forklare eksporten vha. Ricardos teori om komparative fordele, som er til stede ved forskellige produktionsteknologiske funktioner. Efterfølgende vil jeg forsøge at relatere til Hecksher-Ohlin teoremet. Til slut vil jeg kort omtale relevante naturlige handelsbarrierer. Jeg vil så vidt muligt se på forholdene imellem både Danmark, Holland og Tyskland, da disse tre lande som omtalt er vigtige samhandelslande, og styrken af de drivende faktorer er med til at udtrykke styrken af samhandlen Ricardo i praksis I dette praktiske eksempel, med handel af smågrise, eksisterer der nogle lidt specielle forhold som lægger fundamentet for samhandlen. Danmark har igennem tiden haft bedre held med avlen og samtidig været på forkant med strukturudviklingen. I Danmark er produktionsenhederne betydeligt større end i Tyskland, og genetikken er på et højere niveau (DanAvl, 2008). De nævnte omstændigheder gør, at vi igennem en kombination af høj effektivitet og store enheder er i stand til at producere billigt svinekød trods høje omkostninger især løn (Haxsen, 2008b). Holland er næsten på niveau med Danmark genetisk og størrelsesmæssigt og producerede i 2008 billigere svinekød end Danmark især pga. lavere dødelighed under opfedningen og lavere foderomkostninger. Omkostningerne var 11,99 kr./kg i Holland mod 12,17 kr./kg i Danmark, se figur 7 (VSP, 2010). Tyskland har ikke samme høje genetiske niveau og har samtidig mindre produktionsenheder. Omkostningerne til produktion af svinekød i Tyskland var 12,71 kr./kg slagtekrop i 2008, dvs., at det var 54 øre dyrere at producere kød i Tyskland end Danmark og 72 øre dyrere end i Holland. I prognosen for 2009 ændres rækkefølgen, danske foderpriser falder relativt mere sammenlignet med Holland og Tyskland, Danmark indtager positionen som det europæiske InterPig land med laveste produktionsomkostninger på 10,11 kr./kg slagtekrop. Sammenlignet med Danmark og Holland vil det ifølge prognosen stadig være dyrere at producere svinekød i Tyskland. Så set i lyset af absolutte fordele burde Tyskland ikke producere svinekød, men forskellene i omkostninger er ikke så markante. Omkostninger pr. kg slagtekrop ,17 12,03 11,99 12,43 12,71 12,64 12,78 13,63 8,18 8,56 8,64 10,11 10,2 10,7 11,03 11,19 11,38 11,62 11,8 7,49 8,43 8, * 2008 Figur 4-1. Omkostninger pr. kg slagtekrop for udvalgte lande, kilde: (VSP, 2010) 24

30 Men ved at dele produktionen op i smågrise og slagtesvin opnås der komparative fordele. Effektiviteten i det danske sohold er helt i top, se tabel 4-1. I Danmark fravænnes der flest grise pr. so pga. mange levendefødte grise. Holland er meget tæt på det danske niveau, søerne leverer ikke så mange grise pr. kuld men pga. færre diegivningsdage og hermed flere kuld pr. so pr. år og lavere dødelighed i farestalden opnår Holland 26,72 fravænnede grise mod 27,15 i Danmark. Tyskland har ikke det genetiske niveau i deres sohold til at matche dansk og hollandsk effektivitet. I Tyskland fravænnes der kun 23,09 grise pr. årsso Det lave antal fravænnede grise skyldes hovedsageligt, at søerne ikke får nær så mange levendefødte grise pr. kuld. Præstationerne er forholdsvist ens i klimastaldene imellem Danmark og Tyskland, i de danske klimastalde opnås der en højere daglig tilvækst, men de spiser også en større mængde foder. I Holland fravænnes grisene ved lavere vægt, hvilket er en del af forklaringen på den lave daglige tilvækst i klimastaldene. De når naturligvis heller ikke at spise samme mængde foder. NATIONAL COMPARISONS 2008 Production efficiency Denmark Germany Netherlands Pigs Weaned Per Sow Per Year 27,15 23,09 26,72 Pigs Sold Per Sow Per year 25,50 21,64 25,56 Litters/sow/year 2,25 2,28 2,36 Pigs born alive per litter 14,00 11,90 13,00 Sow mortality 14,5% 4,0% 5,0% Pre Weaning Mortality 13,8% 14,9% 12,9% Rearing Mortality 2,7% 3,0% 1,9% Finishing Mortality 3,5% 3,4% 2,5% Transfer weight from breeding to rearing unit (kg) 7,30 7,50 6,80 Age of weaning (days) 28,00 27,00 25,60 Transfer weight from rearing to finishing unit (kg) 32,80 30,00 25,40 Rearing Daily Liveweight Gain (g/day) Rearing Feed Conversion Ratio 1,71 1,70 1,58 Ave number of days in rearing unit Pigs per pig place per year (rearing) 6,25 6,50 6,59 Tabel 4-1. Udsnit af InterPig tabel fra bilag 1. Den høje effektivitet i soholdet og fordele ved størrelsesøkonomi gør, at de danske smågriseproducenter kan producere billigst, sammenlignet med Holland og Tyskland. I Danmark kunne man i 2008 ifølge VSP (2010) producere en smågris til 396 kr., i Holland kostede det 411 kr. at producere en smågris og i Tyskland kostede det 486 kr. Ifølge Haxsen (2008b) var priserne ca. 340 kr. i Danmark og Holland og 450 kr. i Tyskland i Forskellen i omkostningerne for de danske producenter til de tyske har i perioden været på ca. 110 kr., imellem Holland og Tyskland var forskellen 93 kr. Forskellen imellem Danmark og Tyskland er blevet mindre over de seneste 3 år, se figur 4-2. Dette skyldes stigende diverse omkostninger i Danmark og især relativt større stigning i foderpriser i Danmark. Foderpriserne forventes at falde ned på tysk niveau igen. Tyske producenter har ikke i samme stil været tynget af lange foderkontrakter (Christiansen, 2010). 25

31 Produktionsomkostninger for en 30 kg smågris Kr/stk År. Danmark Holland Tyskland Figur 4-2. Produktionsomkostninger for 30kg grise i de enkelte lande, kilde: (Christiansen, 2010) Det er samtidig vigtigt at bemærke, at der internt i Tyskland er variation i omkostninger. I Bayern kostede det 462 kr. at producere en smågris i 2006 mod 402 kr. i Sachsen og 449 kr. i Wesser-Ems. Det er tydeligt, at der drages fordele af store enheder i Østtyskland. Kr/kg 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 Produktionsomkostninger kg pr. kg kød År. Danmark Holland Tyskland Figur 4-3. Produktionsomkostninger for slagtesvin i de enkelte lande, kilde: (Christiansen, 2010) 26

32 Danmark er samtidig det billigste land at producere slagtesvin i ( kg produktion). I Danmark koster det 6,88 kr./kg slagtekrop mod 7,29 kr./kg slagtekrop i Tyskland i 2008 før indregning af smågriseprisen. Igen er det ifølge figur 4-3 billigere at producere i Danmark pga. højere effektivitet. Det er især den hurtige tilvækst samt et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst som reducerer omkostningerne for danske slagtesvineproducenter. Holland er det dyreste land at producere slagtesvin i trods lav dødelighed og fornuftigt foderforbrug, især set i lyset af den lave indsættelsesvægt. I Holland er slagtesvineproducenterne tynget af høje energiomkostninger og især høje omkostninger til bortskaffelse af gylle. Med disse omkostninger kan det betale sig for Tyskland, selv om omkostningerne er højere end for Danmark i begge produktionsgrene, at specialisere sig i slagtesvineproduktion. Tabel 4-2. Produktionsomkostninger i DK og Tyskland, kilde: VSP (2010) Produktionsomkostninger DK DE Smågrise, 30kg Slagtesvin kr/kg 6,88 7,29 Af tabel 4-2 fremgår det, at Tyskland har de absolut højeste omkostninger i begge produktionsgrene, men er relativt billigst i produktion af slagtesvin. Dvs., at Tyskland har komparative fordele i slagtesvineproduktionen. I Danmark koster en smågris 57,6 kg slagtesvin, og i Tyskland koster en smågris 66,7 kg slagtesvin. Hvis transport og handelsomkostninger ignoreres, vil det være muligt for en grisehandler at profitere ved at købe smågrise i Danmark og bytte dem for slagtesvin i Tyskland. Herved kan han returnere med et større antal slagtesvin end han ville opnå ved at bytte smågrisene for slagtesvin i Danmark. For den tyske producent koster en tysk smågris 66,7 kg slagtesvin og en dansk smågris koster 54,3 kg slagtesvin. De sparede omkostninger er 18 % ved at købe smågrise i Danmark i stedet for selv at producere dem, hvor besparelsen ved slagtesvineproduktion kun er 9 % ved at købe sig fra denne del. Herved kan tyske producenter frigøre ressourcer i smågriseproduktionen, som kan bruges mere optimalt i slagtesvineproduktionen. Dette er forklaringen på, at der foregår handel med smågrise, ifølge Ricardo. Imellem Tyskland og Holland er der ifølge tabel 4-3 absolutte fordele ved at dele produktionen op. Holland er klart mest omkostningseffektiv i smågriseproduktionen og Tyskland i slagtesvineproduktionen. Tabel 4-3. Produktionsomkostninger i NL og Tyskland, kilde: VSP (2010) Produktionsomkostninger NL DE Smågrise, 30kg Slagtesvin, kr./kg 7,7 7,29 Dvs., at der i dette tilfælde er et stærkt prisincitament for specialisering og handel med smågrise Hecksher-Ohlin teorem Ifølge faktor andel teorien er teknologiniveauet og præferencer ens på tværs af grænser, men der er forskellige tilgængeligheder af de enkelte produktionsfaktorer, og der er fri handel. Eksporten 27

33 bestemmes ud fra, hvilket produkt, der er mest intensiv i den overflødige ressource. Hvis vi betragter slagtesvin og smågriseproduktionen, har jord- og arbejdskrafttilgængelighed muligvis været med til at bestemme udviklingen i specialisering og samhandel. Ved at betragte den mængde arbejdskraft og jord der skal til for at opnå en vis omsætning, får man et udtryk for, hvor intensiv den enkelte driftsgren er i den pågældende produktionsfaktor. Samme fremgangsmåde benyttede Leontief, da han ville teste HO modellen på data for USA s eksport og import (Feenstra, 2003), han fik dog ikke det ventede resultat. Produktion af en 30 kg gris giver 1,44 kg N ved 27 fravænnede grise pr. årsso (Landskontoret for svin, 2002), ved en pris på 369 kr. pr. gris og tilladt udbringning på 140 kg N pr. ha svarer det til en omsætning på kr pr. ha eller omvendt, at der skal 0,28 ha til for at opnå 10 tkr. i omsætning. Samme beregning udføres for integreret produktion og slagtesvineproduktion for sig. Ved slagtesvineproduktion har jeg trukket indkøbsprisen for smågrise fra salgsprisen for at få et retvisende billede. Samme beregninger er gennemført for arbejdskraft udtrykt ved, hvor mange timer, der skal benyttes for at opnå 10 tkr. omsætning. Timeforbruget pr. produceret gris og slagtevægt er fra InterPig, se bilag 1, og priserne er gennemsnitsprisen for 2009, resultaterne ses i tabel 4-4 for Danmark og tabel 4-5 for Tyskland. Tabel 4-4. Opnåelig omsætning pr. ha og arbejdstime efter driftsgren i Danmark. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Landskontoret for svin (2002), Bilag 1og Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter (2010) Driftsgren i DK KgN/gris Kr/gris Kr/kgN Kr/ha Ha for 10tkr oms Søer med grise til 30kg (27 grise) 1, ,28 Integreret 0-slagt 4, ,39 Slagtesvin 30-slagt 2, ,49 Driftsgren i DK Timer/gris Oms. Kr/gris Oms. kr/time Timer for 10tkr i oms. Søer med grise til 30kg (27 grise) 0, ,84 Integreret 0-slagt 0, ,48 Slagtesvin 30-slagt 0, ,50 Da teknologiniveauet og priser ifølge modellen er ens over grænser grundet de forudsætninger som er antaget, burde forholdene være ens for Tyskland, Holland og Danmark. Dette er dog ikke helt tilfældet. Grundet forskellige politiske beslutninger, genetik og kulturelle forskelle eksisterer der forskellige priser, harmoniregler og normer for udledning pr. gris. Men overordnet er billedet det samme. Slagtesvineproduktion og smågriseproduktionen er også henholdsvis jord- og arbejdsintensiv i Holland og Tyskland, se evt. beregninger for Holland i bilag 3. Mine beregninger viser, at slagtesvineproduktion er mest jordintensiv, og at smågriseproduktionen er mest arbejdsintensiv. Ser man på jord- kontra arbejdskraftfordelingen, bliver denne 0,026 ha/time for smågrise og 0,98 ha/time for slagtesvineproduktionen, hvilket betyder, at der skal bruges relativt mere arbejdskraft i smågriseproduktionen og relativt mere jord i slagtesvineproduktionen. For Tyskland bliver det relative forhold 0,0096 ha/time ved smågriseproduktion og 0,41 ha/time for slagtesvineproduktion. 28

34 Tabel 4-5. Opnåelig omsætning pr. ha og time efter driftsgren i Tyskland, kilde: Egne beregninger på grundlag af Lebensministerium (2008), Bilag 1 og Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter (2010) 3 Driftsgren KgN/gris Kr./gris Kr./kgN Kr./ha Ha for 10tkr oms Søer med grise til 30kg (23 grise) 1, ,16 Integreret 0-slagt 3, ,24 Slagtesvin 30-slagt 2, ,29 Driftsgren Timer/gris Oms. Kr./gris Oms. Kr./time Timer for 10tkr oms. Søer med grise til 30kg (23 grise) 0, ,2 Integreret 0-slagt 0, ,2 Slagtesvin 30-slagt 0, ,8 At smågriseproduktion er arbejdskraftintensiv og slagtesvineproduktion er jordintensiv giver god mening i forbindelse med udviklingen i produktionsstrukturen og samhandlen. Tyskland er et stort land med 17 mio. ha landbrugsjord og 82 mio. indbyggere. Samtidig tillader Tyskland større mængde kvælstof pr. ha., derfor giver det god mening at placere den jordintensive produktion her. Modsat er Holland et lille land med kun 1,9 mio. ha landbrugsjord og samtidig 16,5 mio. indbyggere, dvs., at der i Holland er begrænset tilgængelighed af jord trods samme høje tildeling af gødning som i Tyskland og masser af arbejdskraft. I Danmark er der 2,7 mio. ha landbrugsjord, denne tilgængelige landbrugsjord må tildeles en begrænset mængde kvælstof i forhold til Tyskland og Holland. Vi er kun 5,5 mio. så udbuddet af arbejdskraft er forholdsvist lille. DE NL DK DK korr. Jord 17 1,9 2,7 2,2 Indbyggere ,5 5,5 Jord/Indb. 0,21 0,12 0,49 0,4 Tabel 4-6. Befolkning og landbrugsjord for Danmark, Holland og Tyskland, kilde: egne beregninger på grundlag af Statline (2010), Sattistisches Bundesamt (2010) og Danmarks Statistik (2010). I tabel 4-6 er jord-/arbejdskraftandelene for de enkelte lande beregnet. Imellem Tyskland og Holland passer praksis fint med teori. Holland har mange indbyggere men meget lidt jord mod Tyskland, som har relativt mere jord i forhold til indbyggere. Danmark har faktisk relativt meget jord også efter korrektion for mindre tildeling pr. ha. Absolut har Danmark dog langt fra så meget jord som Tyskland og med øst- aftalen er importen af arbejdskraft hurtig og enkel og dermed med til at løse dette problem (Beskæftigelsesministeriet, 2006). Dermed konkluderes det, at den observerede handel hænger godt sammen med HO teorien, som siger, at lande med overflod af en bestemt produktionsfaktor producerer produktet som benytter denne faktor intensivt. Dvs., at Tyskland producerer slagtesvin, og Holland og Danmark koncentrerer sig om smågrise Efterspørgselssiden De to førnævnte modeller tager kun højde for udbudssiden, men der er også vigtige elementer på efterspørgselssiden, som er med til at forme samhandlen. Som tidligere omtalt er det i bund og grund 3 Den tyske smågrisepris er vægt korrigeret til 30kg med 0,85 Euro pr. kg 29

35 mulighed for arbitrage, som driver handlen, dvs. prisforskelle over grænserne. Efterspørgselssiden kan også være med til at skabe disse prisforskelle. I dette tilfælde med samhandel af smågrise er der især to vigtige faktorer, som driver efterspørgslen, nemlig betalingsevne og præferencer. Jeg vil i de følgende to afsnit se på betalingsevner og præferencer Forskel i notering Som omtalt tidligere er prisforskellene imellem tyske, hollandske og danske grise især bestemt af produktionsomkostningerne i de enkelte lande. En anden forklaring af prisforskellene er afregningen pr. kg slagtekrop i de enkelte lande. Den tyske slagtesvineproducent har modtaget en mærkbar højere afregning sammenlignet med Danmark og også til dels Holland. I figur 4-4 ses afregningsforskellen imellem Danmark og Tyskland og eksporten af smågrise fra Danmark til Tyskland. Figuren viser en tydelig sammenhæng imellem udviklingen i eksporten af smågrise og afregningsforskellen imellem Danmark og Tyskland. Sammenhæng mellem eksport af smågrise fra Danmark til Tyskland og forskel i afregning Smågrise eksport, stk ,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00-0,20-0,40 Forskel i afregning DE-DK Eksport Forskel DE-DK Figur 4-4. Sammenhængen imellem eksporten af smågrise og afregningsforskel imellem Danmark og Tyskland, kilde: Egne beregninger på grundlag af Landbrug og Fødevarer (2010b) En forskel i afregningsprisen i årene på ca. 60 øre medførte en stigning i eksporten fra ca. 1,7 mio. svin til ca. 3,6 mio. svin. Forskellen indsnævres i 2007, og eksporten stiger kun en smule i dette år til ca. 3,8 mio. svin. I 2008 stiger forskellen i afregningen kraftigt, og det samme gør eksporten, eksporten bliver dog ved med at stige kraftigt i 2009, selvom afregningen igen indsnævres. I ugerne i 2009 udgjorde afregningsforskellen på slagtesvin imellem danske og tyske slagterier, 30 kr. i prisforskel på smågrisene (Bruun & Cristiansen, 2009). Imellem Holland og Tyskland hersker der ikke samme tydelige sammenhæng. Hollænderne ligger tættere på de tyske slagterier, og det vil derfor i større omfang kunne betale sig at eksportere et stigende antal slagtesvin ved store forskelle i afregninger, og de hollandske slagterier er derfor i større stil nødt til at matche den tyske notering (Hooven, 2010). 30

36 4.4.5 Værdien af købt effektivitet Der er ikke noget entydigt billede af værdien af en dansk gris sammenlignet med tyske eller hollandske. Der er gennemført flere projekter med formålet at undersøge økonomiske fordele eller ulemper ved forskellig genetisk oprindelse. En undersøgelse publiceret af tidsskriftet Top Agrar når frem til, at der er dårligst økonomi i de danske grise. En anden undersøgelse gennemført i Bayern når frem til et mere tvetydigt billede af de økonomiske forskelle (Littmann, et al., 2008). På en forsøgsgård når de frem til at den økonomiske fordel ved en dansk gris mod en gris fra Bayern er ca. 5-7 euro alt efter afregningssystem. Ved indhentning af data fra opfedningsenheder bliver konklusionen dog, at bayerske grise har en samlet økonomisk fordel på ca. 4-9 euro pr. stiplads. Kvaliteten af de nævnte forsøg er dog tvivlsom, men viser meget godt billedet. Den bayerske undersøgelse består af to studier. Det første er en undersøgelse af potentialet ved den danske gris opfedet på en statslig forsøgsstation, og den anden del er indhentning af data fra lokale landmænd. På forsøgsgården opnås et potentiale på op til 7 euro ved den danske gris, men dette potentiale sættes over styr ude på ejendommene, formentlig grundet dårligt management. Den danske gris har en markant ringere daglig tilvækst ude i besætningerne sammenlignet med resultaterne på forsøgsstationen. Samtidig er indkøbsprisen for smågrisene ikke ens, hvilket medfører, at økonomien ved den enkelte gris ikke direkte kan sammenlignes. I rapporten Eksport af danske smågrise udarbejdet af Bruun & Christiansen (2009), beregnes besparelserne ved danske grise til 0,35 kr. pr. kg slagtekrop. Men da en dansk gris i gennemsnit har en kødprocent der er 1 pct. lavere end de tyske grise, er marginalafregningen 0,2 kr. lavere for den danske gris. Man når derfor frem til en fordel ved indsættelse af danske grise på 15 øre pr. kg slagtekrop. Så især pga. den lave kødprocent, som anvendelse af Duroc ornen medfører, indsnævres den økonomiske fordel ved indsættelse af danske grise. Men hvis producenten formår at fodre den danske gris rigtigt, er der økonomiske fordele ved den danske gris (Himmelstrup, 2009). Nielsen & Pedersen (2001) har i 2001 undersøgt, om der var total økonomiske fordele ved at benytte Pietrain orner i stedet for Duroc. Undersøgelsen viste, at de dårlige slagteegenskaber ved Duroc ornen opvejes af især markant bedre tilvækst, og totaløkonomisk var Duroc ornen stadig at foretrække. I beregninger benyttes dog den danske afregningsmaske, som i de fleste tilfælde straffer lav fedtprocent mindre end i Tyskland. Hollandske grise kan umiddelbart ikke udkonkurrere danske grise på produktionsøkonomi. De hollandske grise har samme lave foderforbrug som danske, en kødprocent som er 0,3 højere end den danske, men vokser samtidig langsommere (Bruun & Cristiansen, 2009). Hermed er det ikke muligt at give et entydigt bud på merværdien ved en dansk gris, men der er stærke indikationer mod, at den danske DLY gris har en bedre totaløkonomi sammenlignet med tyske grise Lønningsevne Indtil videre har jeg betragtet og forklaret samhandlen ud fra en omkostningsbetragtning i de to driftsgrene og betalingsevne som køberen besidder. Andersen, et al., (2009) har valgt at beskrive udviklingen i den stigende danske eksport vha. lønsomhedsberegninger for driftsgrenene. Lønningsevnen pr. time er beregnet for søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin for sig. De når frem til, at lønningsevnen for slagtesvin gennemgående har ligget 50 til 80 kr./time under de to andre driftsgrene, og at der er en tendens til bedre aflønning i smågriseproduktionen. De betragter 31

37 perioden , hvor der i denne periode var der kun positiv lønningsevne for slagtesvin i år 2001 og 2006, for smågrise- og integreret produktion var der kun negativ lønningsevne i 2007 og 2008, hvilket især skyldes de høje foderomkostninger, som ikke slog igennem på afregningsprisen. Samme tendens til forskel i lønningsevne ses i hollandsk svineproduktion. LEI, Wageningen UR (2010) indsamler regnskaber fra hollandske besætninger og beregner en arbejdskraftskompensationsfaktor, de kalder den labour income as % of labour costs. I de seneste 10 år har arbejdskraftkompensationen i gennemsnit været 32 for smågriseproduktion og 8 for slagtesvineproduktion. For Tyskland er billedet lidt anderledes, og der er ikke nogen tydelig økonomisk fordel ved smågriseproduktion. Billedet er nærmere modsat det vi ser i Danmark og Holland. Euro/time 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 Ø Lønningsevne so 8,2 28,3 20,3 2,6-4,6 15,8 15,3 12,3-16,8 11,9 9,35 Lønningsevne slagtesvin 4,1 46,3 2,7-1,9 4,6 30,8 30,0 6,4 3,3-5,8 12,0 Tabel 4-7. Lønningsevne i Tyskland opdelt efter driftsform, kilde: Egne beregninger på grundlag af data fra ISN (2010), se bilag 4. Betragtet over en tiårig periode, undtaget støtte på biogas eller andre foranstaltninger, har forrentningen pr. time været bedst i slagtesvineproduktion sammenlignet med smågriseproduktion ifølge tabel 4-7. Beregningerne er udført på tal oplyst fra ISN (2010) som er gældende for WesserEms området, og indeholder dækningsbidrag fratrukket faste omkostninger delt med tidsforbrug. Ved et foredrag i Münster af slagtesvineproducent Jeiler (2010), er konklusionen også, at det for ham havde været mere lukrativt at fokusere på slagtesvineproduktion selvom selvforsyning giver mere sikkerhed. Denne konklusion når Jeiler (2010) trods en for tyske forhold supereffektivitet med 27,2 grise pr. årsso, bl.a. vha. dansk genetik Andre forhold Rammebetingelser kan også have indflydelse på betalingsevnen. Der har på det seneste været en del snak om, at de tyske producenter har nogle bestemte rammebetingelser, som giver de tyske producenter nogle fordele på bestemte områder. Rammebetingelser som direkte berører svineproduktionen og som kan være med til at forbedre slagtesvineproducenters betalingsevne er en støtte på 30 øre på KW/t biogas produceret ved anvendelse af husdyrgødning og den specielle momsfritagelsesregel kaldet Pauschalbesteuerung. Gødningstillægget kan være op til 25 kr. pr. slagtesvin (Aarestrup, 2010) og momsfordelen giver 23,8 kr. pr. slagtesvin fra 30 kg til slagtning (Christiansen, 2010). Det vurderes, at disse regler tilgodeser slagtesvineproduktion, som producerer relativt mere gylle sammenlignet med smågriseproduktion, og momsfordelen er forholdsvist større for slagtesvin. Smågrise giver kun en momsfordel på 3,5 kr. pr. stk Naturlige Barrierer Vigtige naturlige handelsbarrierer i forbindelse med eksporten af smågrise er transportomkostninger og omstændigheder ved indtrængen på et nyt marked, herunder etablering af handelsveje, kendskab til produktet og rådgivning i brug af produktet. 32

38 4.4.9 Transportomkostninger Transportomkostninger ses der bort fra i de fleste handelsteorier, men i realiteten kan de ikke fuldstændig ignoreres, da de er med til at begrænse mængden og mangfoldigheden af transporterede produkter. I dette tilfælde betragter jeg de samlede omkostninger ved eksport og kalder dem derfor fremadrettede eksportomkostninger. I forbindelse med eksporten og samhandlen med smågrise er eksportomkostninger også vigtige. Der er flere faktorer, som gør, at der er ekstra omkostninger forbundet med eksport af smågrise, for det første vil afstand imellem køber og sælger i de fleste tilfælde være længere end ved almindelig salg til kunde indenlands. For det andet skal grisene udstyres med øremærker og synes af en dyrlæge. I visse tilfælde skal grisene også igennem en samlestald. Dette forsøger man dog så vidt mulig at undgå, da sundhedsstatus kan være ukendt efter, at grisene har været igennem en samlestald og fordi omkostningerne pr. gris øges ved anvendelse af samlestald. Nogle handelsselskaber ønsker kun at indgå direkte kontakt imellem sælger og køber, og partier skal være af størrelser, så samlestalde ikke er nødvendige. Tabel 4-8 viser ekstra omkostningerne ved eksport ifølge Bruun & Christiansen (2009). Omkostning, kr. pr. gris ved fuldt læs (600 grise) Øremærkning inkl. arbejdet 1,65 Produktionsafgift 1,3 4 Dyrlæge 2,5-5 Transport 20 Samlestald I alt ekstra adm.bidrag Administrationsbidrag til omsætter 0-30 I alt Tabel 4-8. Eksportomkostninger, kilde: Bruun & Cristiansen (2009) korrigeret efter oplysninger fra Aarestrup (2010) Jeg har justeret omkostninger til øremærker og produktionsafgiften er faldet. Ifølge Aarestrup (2010) koster øremærker i dag mellem 0,8-1 kr. og det tager ca. 1,5 time at sætte 350 stk. i. Dermed antages det, at prisen er 1,65 kr. pr. gris. Da omkostningerne i tabel 4-8 er marginale omkostninger dækker de 20 kr. til transport kørselsomkostninger syd for grænsen, dette er efter min mening højt sat. I Holland er eksportomkostningerne ca. det halve af de danske, se tabel 4-9. Afstanden er kortere, og øremærker er ikke nogen ekstra omkostninger, da disse skal sættes i under alle omstændigheder. Dette er ikke tilfældet i Danmark (Bruun & Cristiansen, 2009). 4 Dette er reelt ikke en ekstra omkostning, da omkostningen er indregnet i den beregnede notering. Men hvis der foretages sammenligning mellem beregnet notering og eksportprisen, skal produktionsafgiften også medregnes her. 5 Omlæsning typisk 2,5 kr. Ved overnatning 1,5 kr. ekstra pr. gris. 33

39 Omkostning, kr. pr. gris Dyrlæge 2,5-5 6 Transport 11 I alt 13,5-16 Tabel 4-9. Eksportomkostninger i Holland, kilde: (Bruun & Cristiansen, 2009) Størstedelen af den hollandske eksport går som i Danmark igennem mellemhandlere, og derfor vurderes det, at administrationsbidraget er ens for danske og hollandske eksportører. Fælles for EU-lande gælder, at grise må transporteres i op til 24 timer før første hvil, hvis der er adgang til vand (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, 2004). I Danmark har vi en særregel som betyder, at hvis transporttiden overskrider 8 timer, skal grisene have ca. 20 pct. ekstra plads (Dyrværnsloven, 2006). Hermed bliver transporter med varighed på over 8 timer markant dyrere. 8 timersgrænsen er dog i de fleste tilfælde ikke noget problem, da de fleste grise eksporteres til det nordvestlige hjørne af Tyskland Indtrængen Hollandske smågriseproducenter vurderes at have haft en forholdsvis lettere indtrængen på det tyske marked igennem tiden. De hollandske smågriseproducenter er tættere på deres tyske aftagere og den hollandske gris er mere lig den tyske. Ligheden skyldes, at man både i Holland og Tyskland benytter Pietrain som ornelinje og herved har forholdsvis ens egenskaber i slagtesvinestalden. Danske smågriseproducenters indtrængen på det tyske marked har modsat været lidt mere problematisk. Den fysiske afstand er større og de danske smågrise er markant forskellig fra de tyske. Danske smågrise har Duroc som ornelinje, og denne har specielle slagteegenskaber. Ved forkert fodring bliver den danske gris fed og det straffes hårdt i Tyskland. Herved kan manglende rådgivning i forbindelse med eksport af danske grise få fatale følger for køberen. Med den voldsomt stigende og massive eksport af danske smågrise er kendskabet til den danske gris og dennes egenskaber imidlertid godt udbygget, og flere giver udtryk for, at danske smågrise helt klart er at foretrække. De tyske slagtesvineproducenter har fået øjnene op for vigtigheden af lavt foderforbrug og hurtig gennemgangshastighed, som kan giver en ekstra fortjeneste. I Tyskland er der heller ingen begrænsning på, hvor mange grise, man må fede i en stald, når godkendelsen først er på plads, dvs., at den tyske producent kan øge volumen ved at skifte til danske grise. Samtidig gives der udtryk for, at mentaliteten mellem tyske og danske producenter er meget ens, og at danske grise har et bedre image. Samlet vurderes det, at de danske grises egenskaberne er meget kendte og får meget omtale i det vigtige nordvesttyske marked, og at slagtesvineproducenterne er positive over for de danske smågrise (Horste, 2008) (Himmelstrup, 2009) (Jacobsen, 2008). 4.5 Opsamling Der er stærke økonomiske incitamenter til handel med smågrise imellem Danmark, Holland og Tyskland. Imellem Holland og Tyskland er der ikke kun komparative fordele ved handel med smågrise men ligefrem absolutte fordele. Med baggrund i omkostningsberegninger har der de seneste 5 år været grundlag for prisforskelle på smågrise på op mod kr. imellem Danmark, Holland og 6 Omkostninger i Holland kendes ikke. Derfor anvendes tal fra Danmark. 34

40 Tyskland. Dvs., at der også i fremtiden vil være basis for stigende eksport, hvis denne omkostningsstrukturelle forskel fortsætter. HO-modellen understøtter også udviklingen i handlen. Igen har især Holland et stærkt incitament til at deltage i international handel, da Holland har relativt lidt jord i forhold til indbyggere. Danmark har relativt meget jord, men set i absolutte termer og taget i betragtning af, at der importeres udenlandsk arbejdskraft, konkluderes det, at der også i Danmark er incitament til at specialisere sig i den produktionsgren som er arbejdsintensiv og ikke jordintensiv. Forskelle i afregning ved slagteriet er også med til at drive handlen, en højere afregning i Tyskland medfører stigende eksport fra Danmark til Tyskland. Værdien af købt effektivitet ved indkøb af danske smågrise er muligvis en smule tvivlsom, men fodres grisen rigtigt, er der mulighed for øget fortjeneste ved indkøb af danske grise. Beregninger af lønningsevne viser også, at der er grundlag for handel med smågrise, aflønningen er betydeligt højere i smågriseproduktion mod slagtesvineproduktion i Danmark og Holland, hvorimod billedet er direkte omvendt for Tyskland. I Tyskland er aflønningen størst i slagtesvineproduktionen. Yderligere er der specielle rammebetingelser for Tyskland, som tilgodeser slagtesvineproduktion. Naturligvis er der transport og andre omkostninger ved eksport af smågrise, og omkostninger er en smule højere for danske producenter sammenlignet med hollandske, men de er langt fra så omfattende, at handlen med smågrise ikke er rentabel. Det vurderes yderligere, at danske og hollandske smågrise er veletablerede og velkendte på det tyske marked. Hermed er der ifølge teorien sammenholdt med praksis betydelige økonomiske kræfter, som driver handlen med smågrise imellem Danmark, Holland og Tyskland. 35

41 5 Den danske producent og gris i konkurrence med hollandske og tyske Efter at have kortlagt strukturudviklingen, samhandlen og beskrevet de økonomiske faktorer som driver handlen med smågrise, er det vigtigt at få beskrevet dansk svineproduktion i konkurrence med den hollandske og tyske svineproduktion og grise herfra. Det er vigtigt med en vurdering af branchen som helhed, miljøet omkring branchen og produktet som branchen har at tilbyde. Herved opnås det optimale grundlag til bedømmelse af den fremtidige udvikling i strukturen og samhandlen med smågrise. Kendskab til branchens styrker og svagheder giver et godt grundlag til vurdering af udviklingen i branchen. Er der overskud til tilpasninger og udvidelser, hvilke politiske rammer eksisterer der og hvad forventes der af politikere? Spørgsmål som disse vil i det følgende blive afklaret. Yderligere vil jeg bedømme produktet grisen, dens egenskaber og svagheder. Nogle af grisens egenskaber er allerede belyst i handelsafsnittet og vil kun kort blive opsummeret i dette afsnit. Jeg vil følge fremgangsmåden bag SWOT analyse og benytte de vigtigste elementer i forbindelse med strukturudvikling og samhandel af grise. I dette tilfælde er de vigtige elementer den politiske situation, den økonomiske situation som branchen står i, branchens egenskaber og egenskaberne for det produkt som branchen tilbyder. Den politiske situation tilhører TO delen i SWOT analysen, også kaldet PEST analyse. PEST står for og afdækker politiske, økonomiske, Sociokulturelle og Teknologiske forhold, eller de eksterne muligheder og trusler. Den økonomiske situation for branchen referer til SW delen som berør de interne forhold, styrkerne og svaghederne ved branchen og grisen. Som vi vil se kan en styrke samtidig være en svaghed og trusler kan udvikle sig til interne styrker (Mansfeldt, Olesen, & Olsen, 1998). Jeg starter med en analyse af de eksterne betingelser i form af politiske forhold, herunder de økonomiske byrder som pålægges landbruget. Efterfølgende ser jeg på Branchens økonomiske tilstand, afsætnings- og forsyningssituationen for branchen, bedømmer selve styrkerne i svineproduktionen og afslutningsvis bedømmer jeg grisen. Jeg forsøger så vidt muligt at betragte forholdene i alle tre lande. 5.1 Politisk situation I Danmark har vi siden 2001 haft en liberal VK regering, først med Anders Fogh Rasmussen som statsminister og nu Lars Lykke Rasmussen. Tirsdag den 23. februar 2010 præsenterede Lars Lykke en ny regering med Henrik Høegh som ny fødevareminister. Henrik Høegh overtog posten fra Eva Kjer Hansen, som var fødevareminister i perioden Eva Kjer Hansen ønskede at begrænse reguleringer og administrative byrder, og hun igangsatte veterinærhandlingsplanen. I en tale på et planteavlsmøde i Herning i 2010 nævner hun, at øgede afgifter skal føres tilbage til landbruget i form af lavere jordskatter (MKOL, 2010). Får dage efter ministerrokaden kom jordskattelettelsen, L&F fik ikke gennemtrumfet en fuldstændig afskaffelse af jordskatterne som de ellers ønskede, men de fik en halvering (Landbrugs Avisen, 2010a). Om fremrykningen af lettelser i jordskatten var kommet uanset ministerrokaden er ikke til at vide. Allerede før rokaden blev der arbejdet på en krisepakke til landbruget, og Henrik Høegh meldte klart ud, at han støttede en krisepakke. Samme klare udmelding kom ikke fra Eva Kjer Hansen (Jørgensen, 2010). Resultatet af regeringsrokaden er dog ikke nødvendigvis en fordel for landbruget, nogle kalder Henrik Høgh landbrugets forlængede arm eller Landbrugets mand, fordi han selv er landmand og har 36

42 været viceformand i dansk landbrug og derigennem formodes at have en stærk tilknytning til Axelborg. Med Henrik Høgh som fødevareminister, vil der derfor fra kritikeres side være stor fokus på de beslutninger som bliver truffet, og han bliver derfor nødt til at agere meget forsigtigt (Bendtsen & Sørensen, 2010). Det er svært at sige, om der kommer flere håndsrækninger fra politikernes side. De punkter som virkelig ville flytte noget for dansk landbrug, og især svineproduktion, bliver højst sandsynligt ikke forbedret væsentligt. Dansk landbrug døjer med en langsommelig sagsbehandling i forbindelse med nye miljøgodkendelser, en krydsoverensstemmelsesprocedure, hvor en bagatelgrænse er ikke eksisterende. Der er allerede indført relativt strenge miljøkrav, og der lægges i Grøn Vækst-planen op til, at disse krav strammes yderligere, og samtidig betaler den danske landmand relativt høje afgifter i forbindelse med anvendelse af pesticider. Disse nævnte faktorer er byrder, som der ikke er kompenseret for og som ikke er eksisterende i de konkurrerende lande, Tyskland og Holland. Især regler for anvendelse og udbringning af husdyrgødning er strengere i Danmark sammenlignet med Holland og Tyskland, og der lægges op til yderliggere stramninger i Grøn Vækst-planen (Knudsen, 2010). Der er dog ikke tegn på, at dette vil ændre sig væsentligt, sagsbehandlingstiderne er muligvis på vej ned, men dette er nok mest fordi, tilstrømningen af nye sager er gået i stå. Overnævnte er et udtryk for, hvilken dagsorden danske politikere og befolkningen lægger for dansk landbrug. Tilstandene er dog ved at gå op for politikerne og der arbejdes på forskellige forslag til, hvordan forholdene for dansk landbrug forbedres. Senest halverede man som omtalt jordskatterne, dette giver en besparelse på en halv milliard årligt, og vi kommer hermed på niveau med tyske jordskatter. Halveringen udmønter sig dog kun i besparelser de kommende to år, herefter vil de virke som kompensation for omkostningerne pålagt landbruget i form af yderligere stigninger i pesticidafgifter og ændrede kvælstofkvoter (Bendsen, 2010) (Sehested, 2010). Danske politikere og befolkningen ønsker ikke forurening, og landbruget bliver muligvis kun delvist kompenseret for at nedbringe forureningen. De håndsrækninger der evt. kommer til landbruget kommer i form af støtte til biogas, energipil eller anden form for produktion, som koster samfundet penge og forvrider markedet. Disse tiltag nedbringer til gengæld miljøbelastningen, forureningen og øger produktionen af vedvarende energi (Landbrugs Avisen, 2010b) (Landbrugs Avisen, 2010c). I Danmark har man en liberal holdning til landbruget, vi ønsker at landbruget skal kunne klare sig selv uden forskellige støtteordninger, men under frie markedsvilkår. Et andet godt eksempel på, at dansk politik arbejder for et mere liberalt landbrug, er Mariann Fischer Boel. Franske, belgiske og tyske mælkebønder valgte at brænde en dukke som forestillede Mariann Fischer Boel ved hendes afgang som EU-kommissær (Buch, 2010). Mariann Fischer Boel arbejdede bl.a. for en reducering af landbrugsstøtten og overførsel til landdistriktspolitikken. Hun ønskede en mere markedsorienteret produktion i EU (Landbrugs Avisen, 2010d). Hendes politik afspejler til dels holdningen i dansk politik, og den accepteres ikke uden videre i de europæiske nabolande. Mariann Fischer Boel har i kraft af sit tidligere job god indsigt i de enkelte europæiske landes måde at forvalte politikken på og advarer danske politikere mod EU-lande som forsøger at mildne forholdene for deres landbrug. Hun lægger især vægt på, at omkostningsniveauet er relativt højt grundet rammevilkår og politisk bestemte afgifter, som er pålagt dansk landbrug. Hun påpeger, at andre EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen kappes om at finde og udnytte alle lovlige muligheder for at hjælpe deres landbrugserhverv. Dette sker især på grundlag af en helt anden national holdning til landbrugserhvervet i de pågældende lande (Christensen, 2009). 37

43 Den tyske regering er en koalition imellem CDU/SPD og FDP, CDU/SPD betegner sig selv som et liberalt konservativt midterparti og FDP som det liberale parti (Danmarks Ambasade, Berlin, 2010). Der var senest valg i 2009, og der er først valg om 4 år igen. Som Mariann Fischer Boel antyder, er denne regering beskyttende over for deres landbrugssektor og ser landbruget som en vigtig del af det tyske samfund. Befolkningen er ellers imidlertid blevet meget bevidst omkring, hvor sunde de producerede produkter er og hvor meget, de påvirker klimaet. Den tyske fødevareminister, Ilse Aigner, betoner derfor, at det er vigtigt at forholde sig til de miljømæssige konsekvenser og producere så miljøvenligt som muligt. Men samtidig er der stor vilje til at hjælpe landbruget, og hun forsøger at blåstemple tysk landbrugsproduktion. Hun argumenterer med, at tysk landbrug resulterer i en lav miljøbelastning sammenlignet med andre erhvervsgrene, og at man aldrig helt vil kunne undgå miljøbelastning ved produktion af levnedsmiddel. Det vurderes, at Aigner vil agere på samme måde som man altid har ageret i landbrugslobbyen, man vil arbejde efter så mange landbrugssubventioner som muligt og et fornuftigt finansieringsgrundlag inden for rammerne af EU-reglerne (Schubert, 2010). Der er allerede i 2009 indført et likviditetshjælpeprogram i Tyskland, og dette vil blive videreført i 2010 og 2011, til hvert år er der afsat 25 mio. euro i likviditetshjælp til tyske landmænd, dette vil kunne billiggøre en kreditvolumen på 500 mio. euro med 2 procent point (BMELV, 2010). Likviditetshjælpen er del af en større pakke på 750 mio. euro, som er afsat til at hjælpe landbruget igennem krisen, de fleste penge går dog til mælkebønder. Der er flere eksempler på områder, hvor tyske politikere har arbejdet for at beskytte deres landbrugsproduktion. I Tyskland har man den omtalte biogasstøtte, støtte til solcelleanlæg, man har momsfordelen, betaler ingen pesticidafgifter og må udbringe gødning efter EUregler. Yderligere forsøger de at støtte udkantsområder ved investeringsstøtteprogrammer, investoren kan få refunderet op til 25 pct. af anlægssummen alt efter hvor i Tyskland produktionen opføres (Frandsen, 2009). Den hollandske regering kaldes en centrum-venstre regering og ledes af kristendemokraterne i koalition med Arbejderpartiet og KristenUnionen. Regeringsprogrammet har en kristen, social profil med massive investeringer i social udvikling og miljø. Dette lyder ikke umiddelbart som nogen lækkerbisken for hollandsk landbrug, men faktum er, at de har valgt at udskyde opfyldelse af krav til udledning af nitrat på lige fod med Tyskland (Knudsen, 2010) (Dyrskjøt, 2010a). I Holland er de dog krævende på andre punkter, og der stilles især høje krav til dyrevelfærd og implementering af ny miljøteknologi. Der er både fra politisk side og forbrugersiden krav om øget fokus på de miljømæssige konsekvenser ved produktion af landbrugsprodukter, og der arbejdes intensivt på at implementere ny teknologi. Man har f.eks. indført begrebet green label, som benyttes til at mærke miljørigtige teknologier. Samtidig forsøger landbrugsministeren Gerda Verburg at opfordre befolkningen til at købe produkter produceret efter miljørigtig teknologi og høj dyrevelfærdsmæssig standard (De Telegraaf, 2009a) (De Telegraaf, 2009b). I Holland står de overfor nyt valg i juni, og de fremsatte krav til øget dyrevelfærd og miljø bliver muligvis droppet til fordel for en linje tilsvarende den i DK (Dooren, 2010). På den politiske front vurderes det derfor, at tyske svineproducenter står i den bedste position. 38

44 5.2 Økonomisk situation Dansk landbrug og især dansk svineproduktion har gennemgået en rivende strukturudvikling tilvejebragt ved omfattende investeringer. Som det fremgår af figur 5-1 har jordpriserne været voldsomt stigende og gældsprocenten har, trods stigende jordpriser, indtaget et stabilt niveau på omkring pct. (Plovsing & Nielsen, 2008). På det seneste er situationen yderligere forværret. Trods lave renter har der ikke været indtjening i svineproduktionen i Danmark de seneste år. Især fødevarekrisen og spekulation har kostet mange penge for danske svineproducenter. En kombination af førnævnte og den finansielle krise har nærmest stoppet al udlån til nyinvestering i svineproduktion. Man taler om, at banker holder hånden under landbrug og der gennemføres interne handler for at reducere udbuddet. Mange banker har dog trods denne aktion måttet nedskrive på landbrug og alle nedskrivninger har muligvis ikke set dagens lys endnu. Jordprisen er den store joker, mange producenter har oplevet dårlige resultater de senere år, men er holdt i live ved belåning af jord. Det er dog vanskeligt at forklare de høje jordpriser som er observeret under højkonjunkturen, jordpriser på 300 tkr. har aldrig kunnet forrente sig. Det vil sige, at vi er ude i en rigtig farlig cocktail, hvor mange landbrug reelt er teknisk insolvente, og Grøn Vækst-pakken er kun med til at forværre billedet yderligere (Landbrugs Avisen, 2010e). Dvs., at vi i Danmark har en meget hårdt presset svinebranche, som har et fornuftigt og forholdsvist nyt produktionsapparat men som er højt forgældet og har meget begrænset mulighed for at låne penge til yderligere investeringer. Udvikling i jordpriser Pris i Dkr % Tyskland Danmark Holland Gæld % DK Figur 5-1. Udvikling i Jordpriser i Danmark, Holland og Tyskland og gældsprocenten i Danmark. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks statistik (2010), Plovsing & Nielsen (2008), Statistisches Bundesamt (2010), Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz (2010), Luijt (2010) og LEI, Wageningen UR (2010) Tysk svineproduktion er i en helt anden situation, de tyske jordpriser har i snit været stabile og på et forholdsvist lavt niveau de seneste mange år, samtidig har man i Tyskland en lav gældsprocent. For private landbrug er gældsprocenten ca. 20, og for selskaber er gældsprocenten ca. 40. Samtidig har man de seneste år tjent penge, selv i regnskabsåret 07/08 som var det værste i de senere år, var der 39

45 samlet set indtjening i husdyrproduktionen (Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz, 2010). Tysk landbrug har et konservativt præg. Kombineret med fornuftige arveregler og manglende realkreditsystem har det resulteret i mindre belåning men også en langsom strukturudvikling. Ved nyinvesteringer kræver bankerne en egenkapital på 20 pct., og hvis der er vedvarende energiproduktion inkluderet i projektet er kravet til egenkapitalandelen mindre (Haxsen, 2010). I Tyskland er det i nogle områder muligt at opnå 25 pct. statsstøtte ved nyinvesteringer og egenkapitalen er dermed stillet over for banken. Tyskland har en forholdsvis økonomisk sund svineproduktion, tysk landbrug er dog ineffektivt og dermed dyrt for samfundet sammenlignet med dansk landbrug. Faktum er dog, alt andet lige, at tysk svineproduktion økonomisk set er godt rustet til fremtidige udfordringer. I Holland er jordpriserne på niveau med de danske, der handles dog ikke meget jord, og priserne er relativt ustabile og landsdelbestemte, især i Vest- og Sydholland er priserne relativt høje (Luijt, 2010). Rabobank, som står for udlån til ca. 90 pct. af hollandsk landbrug, accepterer dog ikke en værdisætning højere, end hvad jorden kan forrente dvs. ca. 10t euro. I Holland har man ikke accepteret at spekulere i de stigende jordpriser, og der er ikke knyttet meget jord til svineproduktionen. Der er kun 14 ha pr. integreret svineproducerende enhed. Der er herved et naturligt skel mellem disse to produktionsgrene, og finansiering af nye stalde sker derfor ikke ved belåning af jordtilliggende, men udelukkende på produktionsvilkår. Rabobank forlanger i samme ombæring, at staldene afskrives på 15 år ved en rente på 6 pct., der er fokus på landmandens evne til at afbetale sin gæld og ikke så meget på andre faktorer som stigende jordpriser (Aarestrup, 2010). Gældsprocenten er ikke så høj som i Danmark, men den har været stigende de senere år og var i 2008 på 50 pct. (LEI, Wageningen UR, 2010). Integreret svineproduktion i Holland har, som dansk svineproduktion oplevet negativ indtjening de senere år. Det vurderes, at hollandsk svineproduktion er i en mere fornuftig økonomisk situation sammenlignet med dansk svineproduktion. Hollandske producenter har som udgangspunkt en relativt sund økonomi. De er dog, som danske producenter, meget afhængige af eksport og rammes derfor relativt hårdt af faldende priser på eksporterede produkter (LEI, 2009). Alt efter hvad de hollandske politikere beslutter, venter der investeringer for at tilpasse produktionen efter nye love fra Samlet vurderes det, at Tyskland står stærkest rent økonomisk og derfor har de bedste forudsætninger for at tilpasse sig fremtidige krav og reagere på fremtidige muligheder. 5.3 Afsætning og leverandører I dette afsnit vil jeg vurdere svineproducentens leverandører af råvarer og aftagere af slutproduktet. Disse to led er meget afgørende for den fremtidige udvikling af dansk svineproduktion. Det er vigtigt for svineproducenterne, at forsyningen af råvarer er stabil og omkostningseffektiv for at opretholde en optimal konkurrenceevne. Svineproducentens konkurrenceevne afhænger ligeledes af afsætningsleddet, da en lavere afregning til den danske svineproducent alt andet lige er en forringet konkurrenceevne for den danske svineproducent. Forsyning af foder og afsætning af produktet er derfor utrolig vigtig for fremtidig produktion af svin i Danmark. Som vi har set tidligere er der samtidig en direkte sammenhæng mellem afregningsforskelle og eksporten af smågrise. En lav afregning i Danmark sammenlignet med afregningen i Tyskland 40

46 medfører stigende eksport af smågrise, og det er derfor utrolig vigtigt med en konkurrencedygtig afregning. Foderstof- og slagteribranchen i Danmark er kendetegnet ved andelsejet og en stærk koncentration. For slagteriernes vedkommende nåede branchen allerede tilbage i 2002 et nærmest fysisk loft for fusioner med sammenlægning af Steff Houlberg og Danish Crown. På det seneste er foderstofbranchen kommet med i udviklingen. Der i dag er en store spillere nemlig DLG, herefter kommer Danish Agro som med seneste fusioner er mellemstor. Herudover er der en halv snes mindre virksomheder, som har indkøbsfællesskab med de to førnævnte. Hermed er loftet for koncentration i begge brancher stort set nået i henhold til både Konkurrencestyrelsen og de fysiske rammer. For at vinde yderligere markedsandele, opnå synergien og besparelser, har virksomhederne bevæget sig udover de danske grænser, her er især Danish Crown og DLG meget aktive Slagterier Som følge af fusioner og opkøb i udlandet har Danish Crown opnået position som vigtig spiller på det internationale marked. I 2006 var Dansih Crown A.m.b.a. det andetstørste slagteri i verden, kun overgået af Smithfield Foods Inc. målt på slagtede svin. Danish Crown var det førende svineslagteri på det europæiske marked med en markedsandel på 8,8 pct., Vion lå nummer to med 7,4 pct. Tönnies og Westfleisch lå på en 3. og 4. plads med henholdsvis 3,7 og 2,6 pct. af det europæiske marked. Vion var det største slagteri samlet set, grundet stor aktivitet inden for slagtning af kvæg (Pig International e- news, 2007). Danish Crowns position som førende svineslagteri blev opnået igennem kraftige horisontale integrationer, - i 2006 var det eneste konkurrerende slagteri i Danmark Tican. Udover en kraftig, horisontal integration eksisterer der også en høj grad af vertikal integration, dækkende hele værdikæden fra jord til bord igennem andelsejet. Denne organisering og omfattende vertikale integration blev af flere nævnt som en af de afgørende styrker for den danske svinesektor. Sidst i halvfemserne og først i det nye årtusind nævnes den danske model af flere som en succes, især den tætte koordinering igennem alle led fra avl til salg nævnes som en væsentlig styrke for sektoren (Hansen, 2005). I Tyskland så man også den danske model som et forbillede og foreslog et større samarbejde mellem slagteri og landmand ved f.eks. længerevarende kontrakter for herved at øge landmandens del af den samlede værdiskabelse (Spiller et. al. 2005). De seneste par år har Danish Crown dog mærket et voldsomt pres fra de tyske slagterier. De har som omtalt svært ved at matche den tyske notering. Følgerne heraf er faldende markedsandele grundet stigende eksport af især smågrise. I 2004 blev der slagtet ca. 22,6 mio. svin i Danmark, heraf 20,21 mio. på Danish Crown og 1,47 mio. svin på Tican. I dag slagtes der i alt 19,21 mio. svin i Danmark, heraf kun 15,5 mio. på Danish Crown, 1,78 mio. på Tican og ca. 1,5 mio. svin på Brørup (Flemin, 2010) (Danske slagterier, ). Det er især de seneste to år Danish Crown har mistet slagtesvin, nogle af disse slagtesvin har det private slagteri Brørup taget sig af. Brørup er ejet af Tönnies. Senest overtog et engelsk selskab et slagteriet i vrå, og her planlægger Danish Meat Company at skære 9000 svin i halve stykker pr. uge og eksportere dem til England til videre forarbejdning (Landbrugs Avisen, 2010f). Så råvaren må åbenlyst være billig i Danmark og disse mindre selskaber kan fint lægge sig i slipstrømmen af DC, så længe de ikke er større. Danish Crown begrunder den lave notering med høje omkostninger til især løn, veterinærkontrol og afgifter til f.eks. spildevand. DC arbejder pt. på at forbedre betalingen til producenterne vha. den såkaldte nipunktsplan. Lønbesparelser en et punkt i planen, som ikke blev 41

47 opfyldt ved lønreduktion, så nu bliver der fyret ansatte i stedet (Dyrskjøt, 2010b) (Landbrugsavisen, 2009g). Men problemet ligger muligvis også ved flere års fravær af reel konkurrence. I Tyskland er slagteristrukturen en del forskellig fra den i Danmark. Der er nogle enkelte store og en hel del mindre slagterrier. Ejerstrukturen er en blanding af andelsselskaber og private selskaber. Figur 5-2 er en fremstilling af markedsandele for de største slagterier, som opererer i Tyskland. I Tyskland var der 224 slagterier med over 20 ansatte i Idag er der muligvis en anelse færre, men der er stadig rigtig mange slagterier. Tönnies er et af de private slagterier, som har udmærket sig ved at kapre betydelige markedsandele i de senere år, i 2005 havde Tönnies 17 pct. af det tyske marked, Vion sad på 20,4 pct., Westfleisch på 11 pct. og D&S på 5,6 pct. En halv snes mellemstore slagterier sad på samlet 23,9 pct. og de resterende slagterier sad på 19,3 pct. af markedet. Der blev i alt slagtet 47,8 mio. svin. I 2009 havde Tönnies 23,5 pct. af det tyske marked og Vion faldt tilbage på 17,8 pct. De resterende slagterier udgjorde 10,3 pct. af markedet, hvilket må være en antydning af, at de mindre slagterier mister markedsandele, og at der dermed sker en koncentration i branchen. Der er en hel del mellemstore slagterier som bytter lidt rundt i rækkefølgen for markedsandele. Westfleisch og D&S holder henholdsvis 3. og 4. pladsen med stort set samme markedsandele som tilbage i I 2009 blev der slagtet 56,2 mio. svin i Tyskland. Westfleisch er et andelsselskab, Vion er et aktieselskab ejet af hollandske landmænd, og D&S er et privat familieejet selskab som Tönnies. Tönnies og Vion slagtede henholdsvis 13,2 mio. svin og 10 mio. svin i Tyskland i Figur 5-2. Tyske slagteriers markedsandele, kilde: ISN (2010) I Tyskland er der hermed flere store spillere og en hel del mellemstore spillere på markedet. Pga. den lave grad af andelsorganisering, er den vertikale integration ikke så omfattende som i Danmark. Der er næsten ingen direkte kontakt imellem slagteri og landmand, kun i 7,4 pct. af tilfældene handles 42

48 slagtesvinene direkte imellem producenten og slagteriet, de resterende slagtesvin omsættes over kreaturhandlere eller producentsammenslutninger (Spiller & Schulze, 2008). I Holland er der ligeledes flere store slagterier, Vion er det største slagteri på det hollandske marked, og modtager 22 pct. af de hollandsk producerede slagtesvin. Rooi Meat modtager 11 pct. af slagtesvinene, 3 mellemstore slagterier modtager 23 pct. af slagtesvinene og 11 pct. går til mindre slagterier. Hele 27 pct. af de hollandske slagtesvin går ud af landet, de fleste til Tyskland. De senere år har der været et stabilt niveau af slagtninger i Holland på ca. 14 mio. stk. (DGB groep, 2010a). Det dominerende slagteri, Vion, er ejet af hollandske landmænd, men der er også mellemstore, private slagterier i Holland. Den vertikale integration vurderes at ligge et sted mellem den danske og tyske, f.eks. har Vion i form af deres ejerskab en større tilknytning til landmændene (Flemin, 2010). Det nordvesttyske område er som omtalt et område med intensiv svineproduktion, og det samme gælder slagtning og forædling. Der er mange både store og små slagterier som er aktive i dette område, og tyske professorer sammenligner udviklingen i slagteri branchen i dette område med computerchip industrien i det såkaldte Silicon Valley. Slagterierne holder hinanden under konstant pres, og der skal leveres en acceptabel notering for at kunne bevare markedsandele (Efken, 2009). Det familieejede selskab Tönnies er et af de mere markante slagterier. Det har igennem de seneste år tilkæmpet sig markedsandele og arbejder på relativt utraditionel vis. Der er meget kort fra ledelsen og ned til produktionsbåndet. Med investeringer i Danmark, ønske om at undgå kastration, udvikling af nye produkter og oprettelse af et selskab som har til formål at forske i dyrebeskyttelse, forsøger de at forberede sig på fremtiden og bevæge sig tættere ind på højværdimarkeder. På det seneste er Tyskland blevet nettoeksportør af svinekød, i 2009 var de 110 pct. selvforsynende. Det er meget interessant hvorledes de tyske slagterier vil klare sig på det internationale marked. Størstedelen af eksporten går til lande som grænser op til Tyskland eller ligger tæt på Tyskland, heriblandt Italien, Holland og Polen som de vigtigste. Der er en forholdsvis stor eksport til Rusland på 300 tusind ton kød og 150 tusind ton til Honkong. De tre vigtigste slagterier Tönnies, Vion og Westfleisch, som sidder på 52 pct. af markedet, er allerede meget eksponerede på eksportområdet. De ekporterede i 2009 henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 40 pct. af produktionen. Hos Westfleisch og Vion har man store forventninger til det østeuropæiske og kinesiske marked, man har yderligere positive forventninger til lande som Afrika, Thailand og Filippinerne. Branchen ser ikke noget problem i at skulle være 120 pct. selvforsynende, nogle mener endda, at 140 pct. selvforsyning er muligt. Det er dog vigtigt, at både politikere og landmænd støtter dette og arbejder for sagen. Sygdomsudbrud eller uhensigtsmæssige dyrevelfærdssager vil være katastrofalt for branchen, og der stilles konstant nye krav til dyrehold, medicinering og andre forhold (Arden, 2010). I Holland foregår produktion og slagtning af svin i den sydøstlige del og dermed tæt på der nordvesttyske område. Det er derfor vigtigt for hollandske slagterier at kunne konkurrere med de tyske slagterier for at holde på råvaren. Studier har dog vist, at hollandske slagterier har svært ved at følge den tyske notering og generelt betaler en smule mindre i afregning. Vion har taget konsekvensen og har investeret i slagtekapacitet i Tyskland (Flemin, 2010). En af årsagerne til, at de har svært ved at følge den tyske afregning, er de lave lønninger som betales til kolonnearbejdere på de tyske slagterier (Rabobank Nederland, 2009). 43

49 5.3.2 Foderstof Den danske grovvarebranche har de senere år været igennem en kraftig horisontal integration således, at DLG i dag dominerer det danske marked med en omsætning på 34,1 mia. kr. i DLG er en international virksomhed, som især har stor aktivitet i Tyskland. Omsætningen i Tyskland er på størrelse med omsætningen i Danmark og er på 43 pct. af den samlede omsætning. Aktiviteterne i Tyskland er hovedsageligt opnået igennem købet ag HaGe og tilkøb af andre virksomheder. DLG er yderligere aktiv i Sverige, Polen, Holland samt andre lande (DLG, 2010). Efter DLG kommer Danish Agro, som på det seneste har været igennem en del fusioner. For nylig overtog Danish Agro det fynske grovvareselskab SAB og delte Aarhusegnens Andel med DLG. Danish Agro havde i 2008 en omsætning på ca. 3,5 mia. kr., og denne er formentlig steget i forbindelse med yderligere fusioner sidenhen. Danish Agro er aktiv i det meste af Europa gennem ejerskab af andre foderstofvirksomheder og indgår i DLA samarbejdet (Danish Agro, 2009). DLA group er en fælles indkøbsorganisation for en halv snes danske og udenlandske foderstofvirksomheder. Ud over DLG og Danish Agro er der nogle mindre foderstofvirksomheder, som indgår i DLA group (DLA group). Branchen er i Danmark kendetegnet ved en høj grad af andelsejet, og hermed forholdsvist høj grad af vertikal integration. Men den høje grad af koncentration og samarbejde kan begrænse konkurrencen i markedet, og dette er en ulempe for den enkelte svineproducent. I Tyskland er der rigtig mange foderstofvirksomheder, og det vurderes af ISN, at ejerskabet er 50/50 privat/andelsstruktur. De ti største selskaber målt på produktionen af færdigfoder til svin dækker 49 pct. af markedet, herunder det DLG-ejede HaGe Kiel på en 4-plads med 5 pct. af det tyske marked. Det største selskab er Agravis Raiffeisen AG, som sidder på 10 pct. af markedet for færdigfoder til svin i Tyskland. Agravis producerede 870 t ton færdigfoder årligt, - til sammenligning producerer HaGe Kiel 430 t ton og DLG producerer samlet t ton. Ni af de ti største svinefoderproducenter ligger i det nordvesttyske område. Fordelingen af foderproducenterne ligner lidt den samme som for slagterier, branchen er dog knap så koncentreret endnu, der er hele 300 producenter. Dvs., at der på det tyske marked er en stor konkurrence og en knap så omfattende vertikal integration (ISN, 2007). I Holland er der også stor konkurrence på foderstofmarkedet, i 2002 var tre selskaber fra Holland med i top ti over de største korn- og foderstofselskaber i EU (Hansen, 2005). Disse tre selskaber var Nutreco, Provimi og Cehave Landbouwbelang. De første to selskaber er aktieselskaber, og det sidste er ejet af 6000 hollandske landmænd. Af de enkelte firmaers hjemmesider fremgår det, at disse selskaber er store spillere på det internationale marked, især Nutreco og Provimi som sælger produkter i henholdsvis 80 og 100 lande. Udover disse store virksomheder er der yderligere et antal mindre selskaber beskæftiget i foderproduktionen, og i Tyskland mærker de et stigende pres fra de hollandske selskaber, som er på jagt efter nye markeder. Især For Famers og Strahmann er på vej ind på det tyske marked (ISN, 2007). Tyske og hollandske svineproducenter er godt stillede med masser af forsynings- og aftagervirksomheder i et marked med hård konkurrence. Især de tyske producenter må dog leve med en lavere grad af vertikal integration. 44

50 5.4 Svineproduktionen Hvis vi ignorerer alle eksterne faktorer og kigger isoleret på omkostninger forbundet med svineproduktionen, er dansk svineproduktion som det fremgik i handelsafsnittet, rigtig godt stillet i den internationale konkurrence. Set pr. kg slagtekrop er vi blandt de mest omkostningseffektive i Europa og især målt på produktionen af smågrise, ligger vi i toppen sammen med Holland. Placeringen som en af de mest omkostningseffektive nationer i produktion af svinekød og smågrise er især opnået vha. et enestående avlssystem, store produktionsenheder og høj effektivitet. Jeg vil i det følgende kort beskrive avlssystemet i Danmark og det genetiske niveau i Danmark, sammenlignet med de to konkurrerende landes niveau. Yderligere vil jeg kort komme ind på en total økonomisk betragtning af svineproduktionen i landene. Ud fra en gennemgang af det genetiske niveau, præstationerne observeret i de enkelte lande og indtryk fra kolleger i branchen, vil jeg forsøge at give en beskrivelse af managementniveauet i landene. Herefter kommenterer jeg kort rådgivning, veterinær standard og udviklingsmuligheder for branchen Avlssystem, genetisk og økonomisk niveau De danske svineproducenters nationale avlssystem hedder i dag DanAvl og administreres af Videncenter for svineproduktion (VSP). VSP har det faglige ansvar for forsøgs- og udviklingsopgaver vedrørende den levende gris samt formidling af viden. VSP er finansieret af danske svineproducenter igennem forskellige afgifter, og i bestyrelsen sidder 12 svineproducenter. Avlsmål og regler i avlssamarbejdet fastlægges af avlsledelsen, som består af bestyrelsen for VSP, og det daglige ansvar ligger i afdelingen for genetisk forskning og udvikling. Herigennem er DanAvl ejet og ledet af danske svineproducenter i fællesskab. I DanAvl-regi lægges en fælles strategi for avlen, markedsføringen og salget af avlsmateriale samtidig med, at der eksisterer benhård konkurrence mellem de enkelte avlere for at opnå topplaceringer i avlssystemet og hermed maksimal indtjening. DanAvl er klart førende på det danske marked og anses for at være en af verdens bedste avlssystemer, hvilket bl.a. er dokumenteret ved den tyske undersøgelse 9 Wahrentest fra 2007/2008. I denne undersøgelse afprøves afkom af sopolte fra 7 forskellige avlsselskaber med fælles ornelinje. I denne undersøgelse er fokus således på hundyrlinjen, og resultatet er en klar sejr til de danske hundyr. Målt på totaløkonomi er DanAvl-afkommet 8,36 bedre end gennemsnittet. DanAvl dyr vinder især på høj tilvækst, lavt foderforbrug og hermed en kortere periode i slagtesvinestalden. Umiddelbart fører DanAvl også på frugtbarheden med de hollandske hundyr fra Topigs som nærmeste konkurrent. En vigtig faktor i Tyskland er kødkvaliteten, og her ligger DanAvl på et middelniveau. I den samlede økonomiske vurdering i den 9 Wahrentest falder resultatet for de hollandske hundyr ikke så godt ud, de ligger totaløkonomisk set mellem de tyske hundyrlinjer BHZP og Hülsenberger. BHZP har en lidt ringere økonomi og Hülsenberger en lidt bedre økonomi sammenlignet med Topigs (DanAvl, 2008). Dvs., at dansk svineproduktion helt klart er i besiddelse af de bedste gener, med tydelige totaløkonomiske fordele. Holland har som udgangspunkt en bedre frugtbarhed sammenlignet med Tyskland, men ikke nogen tydelig totaløkonomisk fordel (Christiansen, 2010). Holland formår dog at være utrolig omkostningseffektive, de er i stand til at holde en lav dødelighed, bruge mindre tid på søerne og har lave foderomkostninger. Holland ligger derfor helt godt i InterPig 45

51 placeringen, som er en sammenligning på produktionsøkonomien i svineproduktionen landene imellem (Christiansen, 2010). I Holland har de dog høje omkostninger til energi og gødningshåndtering. De danske svineproducenter taber lidt sammenlignet med Holland på bl.a. færre faringer pr. årsso, dødelighed og dyrt foder, men forventes at producere svinekød en anelse billigere end Holland i 2009, især pga. drastisk faldende foderpriser. Noget tyder på, at det høje genetiske niveau i Danmark, som resulterer i mange fødte grise, har reduceret styrken på de danske søer og følgerne heraf er en relativt høj dødelighed. Tysk svineproduktion benytter et markant dårligere genetisk materiale sammenlignet med Danmark og ligger derfor skidt placeret set på produktionsøkonomien i InterPig-samarbejdet. De tyske søer leverer kun ca. 11,7 grise pr. faring, hvilket er betydeligt færre end både danske og hollandske søer. Samtidig er energipriser relativt høje, og de tyske produktionsenheder er markant mindre end de danske og hollandske. Herved går tyske producenter glip af størrelsesfordele som sammenholdt med få producerede grise pr. so resulterer i relativt høje omkostninger pr. produceret enhed (Haxen, 2008b) Management I relation til management er min vurdering, at det gennemsnitlige niveau for Danmark og Holland ligger over det tyske managementniveau. Set isoleret på Warentesten burde Tyskland kunne ligge tæt på de hollandske resultater, som i øvrigt ikke burde kunne nå dansk niveau. I Danmark og Holland er enhederne som omtalt markant større, og niveauet i produktionen er højt. De danske og hollandske producenter og medarbejdere har udviklet sig i takt med udviklingen i erhvervet. Det at have medarbejdere og skulle lede og fordele er hverdag. Samtidig er det genetiske niveau ikke nogen overraskelse for producenterne, som har udviklet sig med niveauet og dermed har vænnet sig til mange grise ved faring og følger deraf. De tyske producenter er ikke i samme grad forberedt på, hvad høj genetik kan levere og rustet til at være ledere. Dermed ikke sagt, at de ikke kan håndtere store enheder og høj genetik, dette har de jo allerede i stort omfang i Østtyskland og i nogle tilfælde i resten af Tyskland. Men de er stadig ikke tilpasset udviklingen i samme grad som hollandske og danske producenter og dermed muligvis også mere tilbageholdende. I (Horste, 2008) beskrives den tyske landmand som en afslappet landmand, han kan godt lide at køre traktor og gider ikke bruge for megen tid i stalden. Jordbruget har førsteprioritet og dyrene kommer i anden række. En anden forklaring på manglende effektivitet i Tyskland er muligvis den nationale, beskyttende holdning over for landbruget i Tyskland. Tyske producenter har som følge heraf ikke i samme grad haft incitament til at nedbringe enhedsomkostningerne. Andre vigtige faktorer i forbindelse med manglende strukturudvikling i Tyskland og hermed manglende tilpasning til nutidige produktionsforhold vurderes yderligere at være lempelige arveregler og et manglende realkreditsystem. Mange ejendomme i Tyskland går i arv under lempelige regler, og fremmedfinansieringen er hermed relativt lav. Motivationen bag driften er derfor måske ikke så markant og nødvendig. Det er ikke let at låne penge til store enheder i Tyskland, hvilket har været relativt lettere i Danmark vha. realkreditsystemet (Christiansen, 2010). 46

52 5.4.3 Rådgivining Rådgivningsbranchen i Tyskland er umiddelbart af meget varierende kvalitet og vurderes ikke at være på niveau med rådgivningen i Danmark og Holland. Samtidig deler tyske landmænd ikke erfaring i samme omfang som i Danmark. Dette er dog absolut mine egne indtryk efter samtaler med forskellige nøglepersoner Veterinær I Danmark har vi en meget høj standard inden for veterinær kontrol, der er en stram overvågning af sygdomme og salmonellaforekomst. Salmonellakontrollen dækker alle som leverer grise til slagteriet og sundhedskontrollen omfatter alle producenter som er med i SUS-samarbejdet. SUS-samarbejdet er et privat sundhedsdeklarationssystem, hvor ca. 75 pct. af grisene i integreret produktion overvåges på enten månedsbasis eller med maksimalt 15 ugers mellemrum, alt efter om det er en rød eller blå besætning. De fleste har dog alligevel månedlige besøg. SUS er en afdeling under VSP, og dyrlægerne er ansat af VSP og er uafhængige af landmændene. Landmændene som er tilmeldt systemet har meldepligt ved mistanke om sygdomsudbrud. De besætninger som ikke er med i systemet har årlige besøg af myndighederne (Jensen, 2010). Lignende systemer eksisterer ikke i Tyskland eller Holland, hvor det er myndighederne, som varetager kontrollen, og dyrlægen har meldepligt ved mistanke om smitsomme sygdomme. Det danske system er et forbillede for tyske og hollandske producenter, og der opfordres fra flere sider til at lave et lignende system (Ingwersen, 2010), (Horste, 2008). Smittefaren er samtidig relativt høj i Tyskland, der er omfattende transport af svin i det nordvesttyske område, og sammenholdt med udbredte bestande af vildsvin vækker dette emne ofte bekymringer i Tyskland (Deister- und Weserzeitung, 2010). Et udbrud af svinepest i Weser-Ems-området vurderes at ville koste minimum 2,8 mia., der arbejdes derfor intensivt med at holde vildsvinebestandene nede og overvågning af smitte i bestandene (Top Agrar, 2010a) Udviklingsmuligheder Mulighederne for at udbygge produktionen vurderes at være bedst i Tyskland. Den økonomiske situation er som omtalt bedre, og der er masser af jord. En spørgeskemaundersøgelse gennemført på Tyske landmænd viser paradoksalt nok ingen indikation på en stagnation i produktionen i det svinetætte område i nordvesttyskland. Tværtimod ser man her fordele ved udvidelse, fordi man er tæt på sine handelspartnere og der sker en stor udveksling og opbygning af Know-how og dermed et forspring i produktionen til andre områder af landet. Ca. 90 pct. af de adspurgte regner med, at produktionen udvides i Nordvesttyskland og ser jordknaphed som det største problem (Kayser et. al. 2010). Mulighederne for udvidelse vurderes at være relativt begrænset i Holland og Danmark, - i Holland pga. knaphed på jord og dermed problemer med bortskaffelse af gødning og i Danmark pga. langsommelig sagsbehandling og dårlig økonomi. Samtidig vurderes det af eksperter, at mange hollandske producenter står overfor at lukke produktionen fra 2013 grundet voldsomme omkostninger forbundet med at nedbringe udledningen af luftskadestoffer så som ammoniak (Top Agrar, 2010b). I en artikel i Schweinezucht und Schweinemast (2010) giver eksperter udtryk for at op mod 30 pct. af de hollandske svineproducenter vil opgive deres produktion de kommende år, til dels fordi produktionsrettigheder stadig kan handles til fornuftige priser, og fordi der udbetales 47

53 nedlukningskompensation. Det vurderes, at pct. af de tyske producenter er klar til løsgående søer i 2013, ca. 60 pct. af de hollandske og 55 pct. af de danske (Aarestrup, 2010). 5.5 Grisen og afsætningen af denne Som nævnt i starten vil jeg afslutte SWOT-analysen med en vurdering af produktet som den danske svineproducent kan tilbyde. Det er vigtigt med en fornuftig afdækning af grisens styrker og svagheder sammenlignet med de konkurrerende grise fra Holland og Østtyskland, for at kunne vurdere den konkurrencemæssige stilling og muligheden for at bevare og udbygge positionen på markedet. På nogle områder vil der være opsamling fra tidligere afsnit, især den totaløkonomiske betragtning for den danske gris er til dels en opsummering fra handelsafsnittet Totaløkonomisk betragtning Merværdien ved den danske gris sammenlignet med den hollandske og tyske er, som vi så i handelsafsnittet, svær at bestemme entydigt, da der er mange ting som spiller ind, især hvor stejl afregningen er i henhold til kødprocenten. Bruun & Christiansen (2009) beregner en merværdi på 15 øre pr. kg sammenlignet med en tysk gris. Hollandske smågrise har en marginalt bedre kødprocent, samme foderforbrug, men en tilvækst imellem den danske og tyske gris. Bruun & Christiansen (2009) mener ikke, at hollandske grise kan udkonkurrere danske grise på produktionsøkonomi. Hvis vi ignorer totaløkonomien og ser isoleret på grisens genetiske egenskaber, så har den danske gris især styrken på daglig tilvækst og foderudnyttelse. Den største ulempe er ringere slagtekrop, især i form af en dårligere kødprocent. Kødprocenten for en hollandsk gris ligger 0,3 pct. over den danske og den tyske gris ligger ca. 1 pct. over den danske Vigtige egenskaber I en tysk undersøgelse udarbejdet af Burbank (2007), deltog 18 nøglepersoner i relation til det tyske smågrisemarked, samt en person fra den danske og hollandske interesseorganisation for svineproducenter. I undersøgelsen søger man til dels at afdække styrker og svagheder ved danske og hollandske grise. Undersøgelsen viser, at de store partier er en helt afgørende fordel ved den danske gris, herefter kommer god sundhedsstatus, robuste grise og god tilvækst. Ulemper ved den danske gris er ifølge undersøgelsen dårlig slagtekvalitet. Ved de hollandske grise nævnes også store partier og sundhedsstatus som en fordel, tilvæksten bliver også nævnt som en fordel, men ikke i samme grad. Dårlig slagtekvalitet bliver nævnt som en ulempe, men ikke så entydigt som ved den danske gris. En anden parameter hvor de danske og hollandske grise vinder er især på prisen, da de er billige. Ud fra hvor mange, der har svaret for og imod for de enkelte egenskaber, er der en indikation af, at danske grise er marginalt bedre på sundhedsstatus, robusthed og tilvækst, og marginalt ringere på slagtekvalitet sammenlignet med hollandske grise. Horste (2008) kommer frem til samme vigtige parametre for grise bestemt til eksport, som Burbank (2007) gør i hendes undersøgelse. Horste s studie peger også på gruppestørrelse, sundhed, pris, præstationer under opfedning og ved slagt, og yderligere vægt, race og enkelhed. Gruppestørrelse angives også i den hollandske undersøgelse, som værende en vigtig faktor og afgørende fordel for danske og hollandske smågriseproducenter. Efterspørgslen efter store grupper 48

54 skyldes, at mange tyske slagtesvineejendomme drives efter alt-ind-alt-ud-princippet på afdelings- og i mindre omfang på staldniveau. Gruppestørrelse forventes dog at få mindre betydning fremover. Sundhed vil derimod få stigende betydning, da dette vil være et område, hvor det vil være muligt at udskille sig fra konkurrenter. Sundheden for den hollandske gris anses for værende tilfredsstillende, men ikke på niveau med den danske, og nogle tyske omsættere forbinder hollandske smågrise med sygdomsproblemer. Den danske gris høster i denne sammenhæng store fordele af sundhedssystemet SUS, som er unikt til både overvågning og kommunikation af sundhedsstatus for den enkelte gris. Nogle danske smågrise går igennem samlestalde, og sundhedsstatus er herefter ukendt. Produktionen bør derfor være af en størrelse, så samlestalde kan undgås. Kendskabet til sundhedsstatus muliggør besparelser hos køberen, da denne kan undlade opstartsmedicinering. Opstartsmedicinering er meget almindelig og burde kunne begrænses ved kendt sundhedsstatus og hermed reducere omkostningerne for slagtesvineproducenten. Den tyske slagtesvineproducent ønsker ikke grise som kræver en længere manual, men grise som er enkle og performer uden for mange problemer, eller kræver for meget opmærksomhed. De ønsker hårdføre grise med en dødelighed på under 2 pct. Samtidig er tyske slagtesvineproducenter fokuseret på inputpriser, dvs. billigt foder, reduceret rådgivning og sundhedsovervågning. På dette punkt er både den hollandske og især den danske gris en udfordring, og det er vigtigt at få den tyske producent til at fokusere på den samlede økonomi og ikke kun omkostningssiden. Især den danske gris kræver som omtalt en anden fodring i den sidste del af vækstperioden for ikke at blive fed. Dette burde dog kun være et opstartsproblem, som kan omgås ved den rigtige rådgivning og kommunikation imellem sælger, køber og evt. tredje part. Horste (2008) angiver også, at problemet kan undgås ved god management og korrekt salg, og han mener afgjort, at der er en chance for mindre Pietrain-lignende grise på det tyske marked. Uniform vægt er meget vigtig for de tyske slagtesvineproducenter fordi de praktiserer alt-ind-alt-ud, og herved forlænges perioden pr. hold ved stigende ulighed i vægt. På dette punkt er den danske gris ifølge undersøgelsen bedst stillet, de danske grise leveres efter vægt og ikke alder som de hollandske. Levering efter alder i Holland skyldes et forsøg på at mindske smittespredning imellem grisene. I Holland er fleksibiliteten i vægten samtidig mindre pga. manglende staldplads. Samlet vurderes det i rapporten, at den danske svinesektor og den danske gris har det bedste image. Det billede som disse to rapporter giver stemmer meget godt overens med indtryk jeg har erhvervet mig ved samtale med flere nøglepersoner. Fordelene ved de danske grise er helt klart tilvækst, sundhedsstatus og holdstørrelse. Svaghederne er, at den danske gris er meget forskellig fra den tyske og kræver øget fokus ved fodring og pasning. Med den rigtige rådgivning ved salg burde dette problem dog kunne omgås. I den hollandske rapport opfordres der til tæt kontakt mellem producent og aftager. 5.6 Opsummering af SWOT-analysen Jeg ser den danske svinesektor som en stærk spiller, men også en sektor med alvorlige problemer. Vi har en stabil smågriseproduktion, som er omkostningseffektiv og af sundhedsmæssig høj standard. Samtidig har vi et super avlssystem, som har givet dansk svineproduktion et genetisk materiale af 49

55 enestående kvalitet. Resultatet er en gris som er konkurrencedygtig på det tyske marked for smågrise. Måske forsvinder betydningen af store hold med tiden, og sundhedsovervågningen kan kopieres, men dansk svineproduktion har et betydeligt forspring inden for avlen, og dette skal bevares for at sikre en vedvarende førerposition og afsætning af smågrise. Jeg tror ikke, dansk svineproduktion skal frygte, at sundhedssystemet pludselig bliver kopieret, det vil tage sin tid at modne et nødvendigt samarbejde i Tyskland. Effektiviteten vil helt sikkert fortsat stige i Tyskland, og måske vil de kunne reducere efterslæbet til danske og hollandske producenter, især ved indkøb af den rigtige genetik, men de vil stadig på landsplan have et mærkbart efterslæb i nogen tid fremover. Styrker 1. Tilvækst 2. Sundhed 3. Gruppestørrelse 4. Omkostningseffektiv svineproduktion 5. Unikt avlssystem 6. Sundhedsovervågning 7. Højt management niveau 8. Høj veterinærstandard 9. Relativt forberedt på 2013 Muligheder 1. Tilpasning af produktet (slagteegenskaber) 2. Forbedret information og rådgivning i forbindelse med salg og marketing 3. Miljørigtig gris Figur 5-2. SWOT-analyse af branchen dansk svineproduktion. Svagheder 1. Slagteegenskaber 2. Samlestald 3. Grisens styrke 4. Økonomisk situation 5. Lønomkostninger (især forædling) 6. Stor afhængighed af et marked 7. Lav konkurrence blandt slagterier og foderstof (høj horisontal integration) Trusler 1. Politiske restriktioner 2. Lukkede grænser/sygdom 3. Tyske slagterieventyr stopper 4. Effektivitetsstigning i tysk smågriseproduktion 5. Negative specialiseringsfordele Den danske svinesektor er pt. i knæ, sektoren står i en dårlig økonomisk situation med stigende belåning og faldende værdier. Dette vil begrænse mulighederne for den danske svineproduktion i de kommende år. Den danske slagteri- og foderstofbranche er kendetegnede ved høj vertikal integration, hvilket i teorien er en klar fordel, men samtidig er der sket en nærmest fuldstændig horisontal integration, hvilket kan være en anelse foruroligende. Slagterikæmpen Danish Crown taber betydelige markedsandele til private slagterier og eksport, især igennem eksporten af smågrise. Begrundelsen er en høj løn til slagterimedarbejdere, men spørgsmålet er, om det er det eneste sted skoen trykker. Den faldende andel af slagtninger i Danmark og stigende specialisering kan medføre negative specialiseringsfordele. Information i slagteridelen går tabt, og værditilvæksten i slagterileddet som bidrager til forskning i svineproduktion og især fedning mindskes. Svagheden ved grisen er slagteegenskaber. Grisen har en lavere kødprocent, hvilket kan være med til at begrænse markedsandele, dette problem kan dog i stort omfang begrænses med tilpas rådgivning. Samtidig bør der satses på robuste grise, da robusthed er vigtig for den tyske aftager og produktionen bør indrettes i en størrelse, så samlestalde kan undgås. Der er masser af muligheder med den danske gris. Den er langt fra optimeret til det tyske marked og med øget eksport til det tyske marked, burde der måske tages nogle målrettede tiltag i avlen og 50

56 produktionen. Igennem LG 5 har man allerede øget fokus på overlevelsesevnen for grisene, og dette kan måske også nedbringe dødeligheden senere i grisens liv og dermed styrken af grisen. Øget fokus på slagteegenskaber kunne muligvis også øge værdien af grisen, en lavere fedtprocent og større skinke ville kunne øge interessen for den danske gris. Forskelligheden i slagteegenskaber fremhæves dog af Jäger (2009) som værende en fordel. Dette kommer dog ikke direkte landmanden til gode, men er stadig vigtigt at være opmærksom på. Hermed er slagteregenskaber samtidig til dels en styrke. En anden vigtig mulighed for den danske gris åbner sig med stigende fokus på miljø. Med den høje fodereffektivitet, som den danske gris besidder, følger også en lav udledning af kvælstof, hvilket gør den til en miljørigtig gris. Herved kan der produceres flere kg kød pr. udledt kg. N, og dette kan have værdi for landmanden i form af øget produktion og måske med tiden øget afsætningspriser. Svinesektoren som helhed er grundet den økonomiske situation rimelig begrænset i sine muligheder for udvidelse af produktionen. Tyske svineproducenter står markant stærkere på dette punkt. Den største trussel i forbindelse med eksporten er naturligvis udbrud af smitte. Udbrud af smitte vil ramme alle danske producenter, både de der eksporterer og de der ikke eksporterer. Historisk set har grænserne været lukket i op til en måned ad gangen, og dette kræver, at der bliver gjort plads til ca grise. Det vil være svært overhovedet at finde plads til grisene, og priserne vil falde drastisk. 51

57 6 Vurdering af fremtidig produktionsstruktur og eksportmuligheder I dette afsnit vil jeg tage afsæt i det til nu gennemgåede, og jeg vil med baggrund i gennemgangen af udvikling i produktionsstrukturen, den økonomiske analyse og SWOT-analysen vurdere den fremtidige situation for smågriseproducenterne i form af et bud på udviklingen i eksporten de kommende 5 år. For yderligere at underbygge min kortsigtede vurdering vil jeg referere til en undersøgelse udført af Fiebelkorn (2010) i regi af Brancheforeningen for Danske Svineproducenter og en fremskrivning i indenlandsk produktion udført af Christiansen (2010). Efterfølgende vil jeg vurdere, om det tyske marked er i stand til at absorbere mængden af grise produceret i Danmark og Holland. Til slut vil jeg vurdere den danske smågriseproducents fremtid i konkurrence med Holland og Tyskland. 6.1 Dansk smågriseproduktion de kommende fem år Først vil jeg vurdere den indenlandske smågriseproduktion og eksport de kommende 5 år, og efterfølgende vurdere om tyske producenter vil efterspørge en mængde tilsvarende produktionen. I regi af Brancheorganisationen for Danske Svineproducenter har Fiebelkorn (2010) gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Danmark, hvor formålet bl.a. var at undersøge effekten af reglen omkring løsgående søer i 2013 og svineproducenternes forventede produktion i år 2011 og år Besvarelse af skemaet foregik på nettet og de deltagende blev inviteret pr. mail. Der blev inviteret 863 svineproducenter, og der blev udsendt en reminder efter 5 dage. 433 medlemmer udfyldte skemaet, hvilket er en ualmindelig høj responsrate på hele 50,2 pct. Svarene blev renset, hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende eller ulogiske. Bedrifter med mindre end 200 årssøer og 500 slagtesvin, blev sorteret fra. Herefter blev de resterende 401 svar vægtet mht. bedrifternes størrelse og geografi for at opnå en repræsentativ stikprøve. Kapacitetsudvikling > 2015 Vil udvide produktionen kraftigt Vil udvide produktionen moderat 11% 8% 11% 26% Vil fastholde nuværende produktion 45% 58% Vil reducere produktionen Vil stoppe produktionen 5% 6% 13% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Slagtesvineproducenter Smågriseproducenter Figur 6-1. Svineproducentens forventninger til kapacitetsudvidelse frem mod Kilde: (Fiebelkorn, 2010) 52

58 Undersøgelsen viste bl.a., at de danske svineproducenter er investeringslystne, især smågriseproducenterne. Ifølge figur 6-1 ønsker 26 pct. af smågriseproducenterne at udvide produktionen med mere end 50 pct. og 11 pct. ønsker at udvide produktionen med pct. Slagtesvineproducenterne er knap så investeringslystne. Af slagtesvineproducenterne ønsker kun 11 pct. at udvide med mere end 50 pct. og kun 8 pct. vil øge produktionen med mellem pct. Der blev yderligere spurgt til forventninger til stigning i produktivitet, og denne forventes af landmændene at runde 28,9 grise pr. årsso i 2011 og 30,9 grise pr. årsso i Samtidig blev der spurgt til den økonomiske situation, udfaldet af dette spørgsmål følger en forholdsvis fin normalfordeling med lidt overvægt til dårlig økonomi. Resultatet af landmandens egen vurdering af vedkommendes økonomiske situation ses i figur % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% "Økonomisk set klarer jeg mig godt." 33% 25% 19% 15% 8% Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Figur 6-2. Svineproducenternes Vurdering af deres Økonomiske situation. Kilde: (Fiebelkorn, 2010) Hvis vi ser bort fra den økonomiske situation og antager, at alle producenter kan indfri deres forventninger til produktionsudvidelser og produktionsstigninger, vil vi ifølge Fiebelkorn (2010) opleve en udvidelse af sobestanden med 27 pct. frem til 2015 og en stigning i produktionen af smågrise på 44 pct. Dette vurderes dog ikke at være realistisk og følgende antagelser bliver gjort: 1) Dem som klarer sig godt eller meget godt økonomisk set kan reducere eller udvide produktionen i det ønskede omfang og 2) Dem som ikke klarer sig godt økonomisk set kan reducere produktionen men ikke udvide, da det ikke vil være muligt at finansiere en udvidelse. Ved at krydse observationerne for ønsket udvidelse og økonomiske situation som i tabel 6-1, kombineret med antagelse 1 og 2, vil vi faktisk se en reduktion i bestanden af søer på 0,3 pct. frem til år Dette fald i antal af søer vurderes at kunne blive endnu større, da nogle producenter af økonomiske årsager vil risikere at blive presset ud i en udvidelse eller nedlukning. 53

59 Tabel 6-1. Smågriseproducenternes økonomiske situation og fremtidsplaner. Kilde: (Fiebelkorn, 2010) Kapacitetsudvikling Smågriseproducenter meget godt Økonomisk set klarer jeg mig hverken meget godt eller dårligt dårligt Total Vil stoppe produktionen 1% 3% 4% 1% 4% 13% Vil reducere produktionen 0% 1% 2% 1% 1% 5% Vil fastholde nuværende produktion 5% 9% 13% 11% 8% 45% Vil udvide produktionen moderat 1% 3% 3% 2% 1% 11% Vil udvide produktionen kraftigt 2% 5% 8% 9% 3% 26% Total 9% 21% 30% 24% 17% 100% På baggrund af min analyse af sektoren og rapporten Strukturudvikling på det danske smågrisemarked vurderer jeg, at der vil være en stabil bestand af søer de kommende år, men produktionen af smågrise vil stige grundet øget produktivitet. Jeg tror ikke på udvidelse af svinebestanden lige foreløbig. Økonomien er ikke til udvidelser, men nærmere konsolidering. Nogle enkelte vil muligvis få lov til at udvide, men samtidig vil andre lukke produktionen ned. Yderligere tager det minimum et par år at få tilladelse til nybyggeri, så derfor vurderer jeg, at bestanden af søer vil være stabil de næste 4-5 år. Hvis den indenlandske produktion af smågrise derfor baseres på en stabil bestand af søer og udelukkende produktivitetsstigninger vil produktionen ifølge Christiansen (2010) forløbe som vist i figur 6-3. Mio. stk Årlig produktion af smågrise 33,00 32,50 32,00 31,50 31,00 30,50 30,00 29, År. Årlig produktion af smågrise, mio. Stk. Figur 6-3. Årlig produktion af 30 kg smågrise i Danmark. Kilde: (Christiansen, 2010) 54

60 Tallene bag denne antagelse er at finde i bilag 5. Den af Christiansen (2010) forventede produktivitetsfremgang stemmer fint overens med fremgangen forventet af producenterne selv. Christiansen (2010) forventer en produktivitet på 30,7 grise/årsso i 2015, og ifølge Fiebelkorn (2010) forventer producenterne en effektivitet på 30,9 grise/årsso. Med denne indenlandske produktion af smågrise og med slagtninger i Danmark på 19,5 mio. svin i 2010 og forventet jævnt faldende til 19,2 mio. i 2015 samt et fast antal eksporterede slagtesvin og avlsdyr til eget brug, estimerer Christiansen en nødvendig eksport som vist i figur 6-4, som det fremgår af bilag Dansk eksport af smågrise Stk År. Eksport af smågrise Figur 6-4. Dansk eksport af smågrise frem til Kilde: (Christiansen, 2010) Jeg ser overstående som et meget godt bud på eksporten frem til 2015, Fiebelkorn (2010) forventer en eksport på 13,8 mio. smågrise i 2015 hvis 50 pct. får lov at udvide og med stabile slagtninger i Danmark. Jeg tror ikke, vi vil se nogen nævneværdig udvidelse af produktionen, men antallet af slagtninger i Danmark kan sagtens falde yderligere, jeg tror derfor, at vi vil se en eksport i 2015 på mellem 11 og 13 mio. smågrise. Samtidig tror jeg heller ikke, vi vil se fald i produktionen, heller ikke grundet 2013, hvor søer skal gå løse 4 uger efter løbning. De danske producenter er ifølge Fiebelkorn (2010) forholdsvis godt forberedt allerede nu, og flertallet af dem som ikke er klar forventer at blive klar således, at 80 pct. vil være løsgående i Der vil være nyinvesteringer, som erstatter de producenter som ikke er klar til Hermed vil der samtidig være en fortsat opkoncentrering af besætninger, små vil falde fra og enkelte større besætninger vil komme til. Det store spørgsmål er, om vi kan holde slagtninger i Danmark på det forudsatte niveau. Hvis slagtninger falder, skal der nødvendigvis eksporteres flere grise. Ifølge Fiebelkorn (2010) eksporteres 95 pct. af grisene til Tyskland, de resterende 5 pct. går til Polen, Tjekkiet, Italien og Rusland. Hermed vil Tyskland skulle modtage ca. 10,5-12,35 mio. smågrise i år

61 6.2 Kan det tyske marked aftage de danskproducerede smågrise? For at vurdere om det tyske marked kan aftage den forventede eksport fra Danmark har jeg fremskrevet min smågrisebalance for Tyskland. Med den situation som tysk svineproduktion befinder sig i beskrevet i SWOT-analysen, vurderer jeg, at det er forsvarligt at fremskrive tallene i hvert fald frem til Udviklingen herefter er en anelse mere tvivlsom. Men faktum er, at tyskerne er vilde med slagtesvineproduktion, og de har en stærk slagtesvineindustri, som umiddelbart klarer sig ok på det internationale marked. Samtidig er de i en økonomisk situation, som gør, at det er muligt at udvide og stemningen er for udvidelse, da de pt. har politikerne med sig, hvilket de måske ikke har om 5 år. Det er dog svært at tolke konsekvensen af reglen vedrørende løsgående søer, iht. den tyske indenlandske produktion af smågrise. Hvis reglen forlanges håndhævet, vil Tyskland formentlig opleve et styrket fald i den indenlandske produktion af smågrise. En lineær fremskrivning af bestande og produktivitet observeret siden 2004, resulterer i et underskud afbilledet i figur 6-5. Beregninger kan ses i bilag 2. Fremskrivningen resulterer i et underskud for hele Tyskland på ca. 17,5 mio. smågrise i ,0 Prognose for tysk importbehov ,0 Stk , ,0 0, År. underskud af smågrise Figur 6-5. Prognose for tysk importbehov. Kilde: Egne beregninger, se bilag 2. Hvis fremskrivningen som minimum holder frem til 2015, ser jeg ikke noget problem i at eksportere 10,5 mio. smågrise fra Danmark til Tyskland. De danske grise har et godt image i Tyskland og har vist stærke stigningstakter i eksporten de senere år. Behovet kan være endnu større, da den tyske smågriseeksport østpå er svagt stigende. 6.3 Eksport fra Holland? Jeg tror ikke, man skal frygte det helt store pres fra Holland, som gennem de senere år har oplevet samme udvikling i bestandene som Danmark, dog ikke med samme voldsomme fald i slagtesvin. Sammenholdt med den økonomiske og politiske situation i Holland og de forestående investeringer, tror jeg ikke, at sobestandene vil være tiltagende, men nærmere faldende. Samtidig har de i Holland efter min vurdering en slagterisektor, som konstant bliver holdt til ilden og som de senere år har 56

62 kunnet holde et forholdsvis stabilt antal slagtninger (DGB groep, 2010a). Samtidig eksporteres der et stigende antal levende slagtesvin trods Hollands økonomiske absolutte ulempe i slagtesvineproduktionen. Yderligere er den hollandske eksport af smågrise spredt ud over flere lande og kun langsomt tiltagende. Tyskland modtager ca. 50 pct. af den hollandske smågriseeksport (Productschappen Vee, Vlees en Eieren, 2010). Østeuropa er det største vækstmarked for de hollandske smågrise, og Sydeuropa er et faldende marked (DGB Groep, 2010b). Så umiddelbart ser det ud til, at der er plads til begge spillere på markedet, og de danske grise har samtidig et bedre image sammenlignet med de hollandske. 6.4 Smågriseproducentens stilling på længere sigt På sigt ser jeg dansk svineproduktion som et specialiseret erhverv, med spidskompetence inden for avl og smågriseproduktion. Dansk svineproduktion har et velfungerende avlssystem, højt managementniveau og et super sundhedsovervågningssystem, som sikrer en høj stabilitet i avlen og produktionen. Helt afgørende har vi de økonomiske faktorer, som peger entydigt mod specialisering i smågriseproduktion. Der er komparative fordele ved smågriseproduktionen, og lønningsevnen er højere ved smågriseproduktion frem for slagtesvineproduktion. Samtidig er det muligt at skabe en relativt højere omsætning pr. enhed jord eller arbejdskraft. Dvs., at skal der være svineproduktion i Danmark, så vil det være avl og smågriseproduktion som vil være mest vedholdende med de nuværende omstændigheder. Der vil naturligvis være perioder med lave priser, men det vil der være både for slagtesvin og smågrise, og i den sammenhæng er det vigtigt at satse på det vi er relativt bedst til. De tyske, hollandske og danske smågriseproducenter agerer i et perfekt fælles marked med fuld konkurrence, og hermed er det kun den bedste og billigste, som i teorien vil være i stand til at tjene penge. Set fra en ren omkostningsbetragtning vil de tyske smågriseproducenter alt andet lige stige ud af markedet først, så længe de ikke formår at få deres omkostninger nedbragt. Det forventer jeg ikke, de gør lige med det samme. Det er en længere proces som kræver en koncentration i smågriseproduktionen, udvikling af ledere og implementering af den rigtige genetik. De vil i et vidst omfang kunne opleve en form for catch up effekt ved indkøb af god genetik og ved at lukke mange meget små bedrifter ned, men der er stadig lang vej. Det er samtidig vigtigt at udbygge markedet nu i en tid, hvor vi har de økonomiske fordele, herved sikres en vis markedsvolumen fremover. Fuld konkurrence gør, at den som er relativt billigst vil have størst lyst til at entrere markedet, og herved vil de tyske producenter med høje omkostninger være tilbageholdende, - de møder priser som de ikke ønsker at producere til. Dette er tydeligt udtrykt i udviklingen i bestandene i de senere år. Bestande og produktionsapparatet vil være tilpasset de enkelte landes produktion. Når der først er bygget efter et vist handelsmønster, vil ændringer i sammensætningen forekomme ret tung. Enheder som er bygget vil betragtes som sunk costs, og den enkelte producent vil acceptere meget lave priser, før de tømmer staldene. Herved vil entre for nye producenter være begrænset i en situation 57

63 med lave priser, men samtidig vil exit også være begrænset, og perioder med ekstremt lave prise vil derfor kunne forekomme. Samlet tror jeg absolut på produktion af smågrise i Danmark fremover, den enkelte producent er som altid under fuld konkurrence og skal derfor konstant sørge for at være omkostningseffektiv og samtidig tilbyde et kvalitetsprodukt for at være med i gamet. 58

64 7 Salg til Tyskland I dette kapitel vil jeg give en kort introduktion til det tyske marked, hvorledes grisene handles, hvilke noteringer de handles til, en analyse af disse og en beskrivelse af tillægssystemet. Denne gennemgang er til for at oplyse producenten og vejlede producenten i salgssituationen. 7.1 Handlen I Tyskland handles grisene enten direkte imellem smågriseproducenten og slagtesvineproducenten eller igennem griseomsætter eller producentsammenslutninger. Små partier leveres af smågriseproducenten til omsætterens samlestalde. Her bliver grisene inddelt efter race, vægt, kvalitet og i nogle tilfælde køn og efterfølgende videresolgt i større partier til slagtesvineproducenterne. Ved store partier leverer omsætteren grisene direkte til slagtesvineproducenten. De fleste grise handles ved en vægt mellem kg. Alt efter om slagtesvineproducenten benytter sig af alt-ind-alt-udsystemet på afdelingsniveau, staldniveau eller bedriftsniveau, kræves gruppestørrelser på 100 til over 1000 stk. smågrise. Da der i Tyskland ikke i tilstrækkeligt omfang eksisterer store smågriseproducenter, samles 7 kg grise på produktionsenheder og sælges videre i større partier ved 30 kg. I nogle tilfælde er der opstået et arbejdsdelende system, hvor produktionen opdeles i løbe-, drægtigheds-, fare- og 7-30 kg enheder, og således overtager hver bedrift en del af selve produktionen. Herved er det muligt at etablere en større produktion og hermed større leveringer. Dette system styres typisk af et omsætterfirma. Direkte handel imellem smågriseproducent og opfostringsenheder eller slagtesvinproducent er ikke så almindeligt i Tyskland grundet momsreglerne og tradition for anvendelse af omsættere. Det anslås, at 30 pct. af grisene afsættes direkte imellem producenterne i hele Tyskland. Andelen af direkte handler er dog varierende efter regioner. I Nordrhein-Westfalen og Bayern anslås det, at direkte handel udgør ca. 50 pct.. I Wesser-Ems-regionen udgør direkte handel derimod kun 5 pct., hvilket begrundes med, at der i denne region hersker en betydeligt stærkere tilknytning til producentsammenslutninger. Direkte handel er fordelagtigt både for sælger og køber, da handelsspændet herved elimineres. slagtesvineproducenten foretrækker store ensartede partier af ens alder, ens oprindelse og med ens sundhedsstatus. Dette minimerer risikoen for sygdomsudbrud under opfedningen og forbedrer hermed økonomien i slagtesvineproduktionen (Bayerische Landesanstalt für Landwirtschaft, 2010). Samtidig er det vigtigt, at det er samme smågriseproducent der leverer grisene fra gang til gang. Dette kræver dog, at de handlendes produktionsapparat og rytme passer sammen. 7.2 Noteringer Som smågriseproducent findes der flere forskellige vejledende salgspriser, også kaldet noteringer. I Danmark bestemmes en enkelt af noteringerne på grundlag af afregningsprisen for slagtesvin hos Danish Crown, denne kaldes den beregnede notering. De resterende er noteringer bestemt ved udbud og efterspørgsel, dvs., at disse styres af de frie markedskræfter. I Tyskland findes der en bred vifte af noteringer dækkende for forskellige regioner eller forhandlere. Disse noteringer bestemmes på forskellig vis og er af forskellig karakter. Nogle af disse bestemmes decentralt i de enkelte handelsfirmaer, og enkelte bestemmes centralt på landbokontorer ved indmelding fra landmænd og grisehandlere. 59

65 I Holland er omfanget af noteringer mere på niveau med Danmark, og der findes umiddelbart 4 noteringer for smågrise. I det efterfølgende vil jeg gennemgå de mest betydende noteringer i Tyskland, Danmark og Holland. Yderligere vil jeg diskutere tillæg, sammenligne og analysere noteringerne på tværs af grænserne Holland I Holland er der som sagt 4 noteringer for standardsmågrise. De hollandske noteringer offentliggøres på forskellige ugedage og har vægtbasis på enten 23 kg eller 25 kg. Jeg har valgt at tage NVVnoteringen med i analysen af noteringer, da jeg har data for denne, og da denne notering har samme vægtgrundlag som Niedersachsen-noteringen. Denne notering offentliggøres på basis af 25 kg og grupper af 140 stk. hver fredag eftermiddag. NVV er et gæt på prisen for den kommende uge, og NVV BPO prisen er den reelt handlede pris Danmark I Danmark er de vigtigste noteringer SPF puljenoteringen, SPF beregnet notering og Porc-EX A/S. Beregnet notering og puljenotering bestemmes for både 7 kg grise og 30 kg grise, hvorimod Porc-EX kun har en notering for 30 kg grise. Noteringerne offentliggøres hver uge om torsdagen. Den beregnede notering beregnes af VSP og offentliggøres på deres hjemmeside sammen med Puljenoteringen og Porc-EX som fastsættes af henholdsvis SPF selskabet og Porc-EX. Den beregnede notering fastsættes i 4 varianter, en basis, SPF, SPF+myc og økologi. Den beregnede notering fremkommer ved at opgøre de samlede indtægter og udgifter ved at producere et slagtesvin. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer baseret på Danish Crowns notering. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostningerne. Det samlede overskud pr. slagtesvin opgøres og fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Det er renter og afskrivninger ved at producere henholdsvis en smågris og et slagtesvin, som benyttes til at fordele under- eller overskud mellem smågriseproducenten eller slagtesvineproducenten. Herved sikres det samme afkast for den investerede kapital. Samtidig er den beregnede notering direkte afhængig af noteringen på slagtesvin og foderpriser. Puljenoteringen og Porc-EX er markedsnoteringer og bestemmes som omtalt af det respektive handelsfirma. Da disse er markedsnoteringer afhænger de kun af markedsforholdene, dvs. udbud, efterspørgsel og ikke andre økonomiske eller politiske forhold. Noteringerne fastsættes for PRRSpositive og -negative grise, og for SPF-puljenoteringen skelnes der yderligere imellem region 1 og region 2/3. Region 1 er sjælland og region 2/3 er Jylland Tyskland I Tyskland eksisterer der som sagt et hav af noteringer, som typisk bestemmes af landbokontorer for de enkelte regioner. Af figur 7-1 fremgår et udsnit af de tyske noteringer. Niedersachsen, Bayern og Nordrhein-Westfallen er de største noteringer. Ud over disse noteringer dækkende for bestemte regioner, findes der yderligere noteringer som de forskellige kreaturhandlere melder ud på basis af handler i eget regi. Af tyske noteringer har jeg valgt kun at kigge på Niedersachsen-noteringen, da dette er den absolut største notering i Tyskland. Niedersachsen er det vigtigste produktionsområde, og området med det 60

66 største underskud af grise og hermed også det område, hvor de fleste danske grise eksporteres til. I denne sammenhæng handles de fleste danske grise som eksporteres overvejende til Niedersachsen-, Pulje- eller beregnet notering, eller en markedsnotering i kombination med den beregnede notering. Figur 7-1. Noteringer i Tyskland. Kilde: (Agrarmarkt Informatins-GmBH, 2010) Den ugentlige fastsættelse af noteringen står landbokontoret i Niedersachsen for. Prisen fastsættes ud fra prismeldinger fra ca. 35 handelsorganisationer. Organisationerne melder den vejede gennemsnitspris for en 25 kg gris handlet i den forrige uge. Ud fra disse meldinger beregnes en middel pris for en 25 kg gris i grupper af 100 stk. Samtidig melder de enkelte organisationer deres forventninger til markedet den kommende uge. Mandag eftermiddag offentliggøres den endelige aktuelle middelpris, prisspænd og forventningerne til den kommende uge for Niedersachsen. I uge blev den udmeldte pris dannet på grundlag af ca stk grise à 25 kg. Grundlæggende ændringer, så som ændringer i vægtbasis eller andet, står noteringskommissionen for. Kommissionen består af 2 fra kreaturhandlen, 2 producenter og en repræsentant fra Landbokontoret. Wesser-Emsregionen har den største indflydelse på Niedersachsen-noteringen. Samtidig benyttes Niedersachsen som den ledende notering ved større enkeltleverancer, som især kommer fra Østtyskland eller udlandet (Burbank, 2007). 7.3 Analyse af noteringer Det er vigtigt at kende de vejledende salgspriser og deres egenskaber, samt det formodede link imellem tillæg og noteringer. Kendskab til noteringsegenskaber sikrer, at salget sker, så det passer til sælgers temperament og forventninger. I min noteringsanalyse har jeg valgt at kigge på de tre mest relevante noteringer i relation til eksporten af smågrise, samt den i eksport sammenhæng mindre betydende hollandske NVV-notering. De udvalgte noteringer er Niedersachsen-, Pulje- og Beregnet notering. Det er disse noteringer, som har 61