FOLKE SKOLEN. »Jeg vil gerne være kendt for noget andet end at være bøsse«

Transkript

1 TILFREDSHED MED SAMMENLÆGNING Fusionen mellem Formidlerne, Speciallærerforeningen af 1981 og DLF er forløbet godt. Side 13 FLERE VIL VÆRE LÆRER For første gang i mange år er antallet af ansøgere til læreruddannelsen steget. Side 16 FOLKE SKOLEN NR JULI 2009 FOLKESKOLEN.DK»Jeg vil gerne være kendt for noget andet end at være bøsse«min seksualitet hører til mit privatliv, siger pædagogisk leder Lars Lykkegaard. Side 6

2 »Jeg vil gerne svare Rosenvangskolen et par år. Han var da i starten af trediverne. ekstremt meget på mig selv på generelle spørgsmål, men jeg har en klar grænse ved det seksuelle. De skal for eksempel ikke spørge mig, hvad jeg godt kan lide i sengen«. Lars Lykkegaard havde kæmpet imod i mange år, men til sidst måtte han acceptere sin seksualitet. På Rosenvangskolen mødte han vikaren Jakob, som også var homoseksuel og meget åben over for eleverne.»jakob tog eleverne med til homo-filmfestival, og inden filmen begyndte, gik han op foran lærredet og fortalte eleverne, at den her film altså handlede om to mænd, der var forelskede i hinanden. Det er en fed indstilling«, siger Lars Lykke gaard, der mener, at det helt klart gjorde det lettere for ham at springe ud, at der var andre homoseksuelle lærere på skolen. Men Lars Lykkegaard trak det store»jeg har altid skelnet mellem det professionelle, spring ud, fordi han det personlige og det private var nervøs for, hvordan kollegerne ville rum, og min seksualitet hører klart til mit privatliv«. reagere. Lars Lykkegaard»Jeg troede, alting ville falde sammen, og alle ville forlade mig«. Til sidst overtalte i idrætstimerne. Der var ofte noget, jeg lige skulle ordne inde i salen, mens drengene gik i bad, så jeg ikke kom i problemer. For hvis der først opstår et rygte, så er man ekstremt sårbar«, forklarer han. Lars Lykkegaard var meget nervøs for, om nogle forældre ville inddrage hans seksualitet, hvis der skulle opstå en konflikt. Han havde derfor forberedt lange»forsvarstaler«, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det blev det aldrig. Efter at han for et par år siden blev pædagogisk leder, har han ikke så meget kontakt til eleverne mere, men World Outgames 2009 World Outgames er en sports- og kulturbegivenhed, der tager udgangspunkt i homo-, bi- og transseksuelles rettigheder verden rundt. Der bliver dystet i 38 forskellige sportsgrene, og der vil samtidig være en bred vifte af events med blandt andet en menneskerettighedskonference. Under overskriften»workers out!«henvender konferencen sig til tillidsrepræsentanter på arbejdsmarkedet, som skal diskutere homoseksuelles rettigheder. World Outgames 2009 kommer til at foregå i København og løber af stablen fra 25. juli 2. august. Arrangementet har kun været afholdt én gang tidligere, og det foregik i Canada i Det forventes, at der vil være mellem tilskuere til World Outgames Klik ind på org for mere information. Jakob ham til at springe ud, og Lars Lykkegaard fortalte det han får stadig nysgerrige til sine to teamkolleger, en aften de sad og delte en flaske vin. spørgsmål på gangen. Efter den aften gik der ikke lang tid, før hele skolen vidste det.»der var en elev, Mustafa,»Sådan noget går rigtig stærkt, og det passede mig fint. som efter længere tid havde Det ville være så træls, hvis jeg skulle gå rundt og fortælle det forliget sig med min seksualitet. Men da jeg så fik min datter Foto: Søren Holm selv. Det er ikke lige mig, jeg er jo bare en centraljyde i flade sko«, griner han. for to år siden, gik det helt galt. Nej, hvad fanden er nu det for noget, det kan da ikke lade sig gøre. Nu kan jeg slet ikke forstå Han vil helst kendes som den gode leder Alle lærere og elever på Rosenvangskolen i Århus ved, at den pædagogiske leder Lars Lykkegaard er homoseksuel. Han lægger ikke skjul på det og svarer gerne på nysgerrige spørgsmål fra eleverne. Men han skilter ikke med sin seksualitet.»jeg vil gerne være kendt for noget andet end at være bøsse, for eksempel som den gode lærer eller den dygtige leder. Men der er så mange, der synes, det er interes- Han mener især, at lederen på skolen har taklet situationen rigtig godt. Hun er god til at joke med det og får på den måde afmystificeret Lars seksualitet over for de andre kolleger.»hun kan finde på at sige, at en cardigan får mig til at se særligt bøsset ud, eller spørge, om jeg har været ovre i Rådhusparken her til morgen. Man skal selvfølgelig være en bestemt type for at synes, det er sjovt, men jeg synes, det er befriende«.»nu kan jeg altså slet ikke forstå det!«det, sagde han til mig. Men så forklarede de andre elever ham, at det kunne det altså godt«. Han har sin toårige datter Karla med en heteroseksuel kvinde. Lars Lykkegaard vil gerne være en rollemodel, der kan vise eleverne, at man kan leve med sin homoseksualitet på en rolig måde og ikke behøver at kæmpe på barrikaderne til»homo-kampene«. Men han ville aldrig selv tage initiativ til en snak, hvis en elev måske var homoseksuel.»hvis man som lærer får nys om, at en elev er homo- sant, at jeg er bøsse. Jeg har aldrig haft lyst Selvom han ikke har oplevet nogle ubehagelige episoder fra seksuel, skal man ikke begynde at hentyde til noget eller til at slå på glasset og sige: Jeg er bøsse, eleverne, er der dog én sammenhæng, hvor han har fundet pludselig holde et foredrag i klassen. Men det er vigtigt, at HOMOSEKSUEL I SKOLEN»Jeg lader ikke min seksualitet blive hjemme, men jeg svinger heller ikke med fanen henne på skolen«, siger pædagogisk leder Lars Lykkegaard fra Rosenvangskolen i Århus. fordi jeg bare ikke synes, det er særlig spændende«. Selvom han oplever en stor interesse, er det dog de færreste, der kommenterer hans seksualitet.»lige når man springer ud, forventer sin seksualitet problematisk. I sin rolle som idrætslærer.»der er jo nogle mennesker, der tror, at hvis man er homoseksuel, er man også automatisk pædofil. Jeg passede eleverne ved, at læreren er der, hvis de får behov for at tale«. Selvom han gerne vil være den gode rollemodel, føler han sig dog ikke forpligtet til det, bare fordi han har arbejdet som lærer.»jeg har altid skelnet mellem det professionelle, det personlige og det private rum, og min seksualitet hører klart til man, at folk vil konfrontere én med det hele tiden, men det gør de ikke. Jeg oplever en ekstrem høflighed, og det overrasker mig super meget, at ikke engang eleverne går mere i kødet på mig, når de ved, at jeg er bøsse«, siger han. Sprang først ud foran teamet Lars Lykkegaard sprang ud som homoseksuel efter at have været ansat som lærer på Få henvendelser til DLF Ifølge socialrådgiver i DLF, Susanne Grove, har foreningen kun fået»en håndfuld«henvendelser fra homoseksuelle, diskriminerede lærere i de seneste ti år. Hun påpeger, at rådgivningen i alt kun får omkring henvendelser om året, og hun mener derfor, at der er mange sager, der ikke bliver anmeldt.»det er da klart, at der sker diskriminering af homoseksuelle lærere. Man kan jo næsten ikke forestille sig, at det ikke skulle ske«, siger hun. mit privatliv. Jeg vil gerne svare på generelle spørgsmål, men jeg har en klar grænse ved det seksuelle. De skal for eksempel ikke spørge mig, hvad jeg godt kan lide i sengen«. Lars Lykkegaard er glad for, at han tog valget, og han er ikke i tvivl om, om han ville være åben om sin seksualitet, hvis han fik job på en anden skole.»jeg ville skrive det i ansøgningen og være åben fra starten. For jeg ville aldrig kunne arbejde på en skole, hvor min seksualitet ikke blev accepteret«. 6 Folkeskolen nr Folkeskolen nr

3 »Jeg tør ikke fortælle mine elever, at jeg er bøsse«homoseksuel I SKOLEN Han har været lærer på den samme skole i 17 år. Han er glad for sin arbejdsplads og har et godt forhold til elever og kolleger. Men der er én ting, eleverne ikke ved om Jens, og det er, at han er bøsse. Jens er bange for at sige det til dem, fordi han ikke vil have, de skal kunne bruge det mod ham. På skolen er en overvejende del af eleverne tosprogede, og netop deres baggrund er hovedårsagen til, at Jens ikke tør stå frem. Han mener ikke, de vil acceptere det.»mit indtryk er, at eleverne er meget uoplyste om homoseksualitet, og jeg oplever nogle stærke fordomme og følelser imod det. De har en helt anden opfattelse af kønsroller end etnisk danske børn«. Han er bøsse og lærer på en skole i hovedstadsområdet. Han tør ikke være åben over for eleverne omkring sin seksualitet, fordi han er bange for, at de vil bruge det imod ham. Jens har ikke altid været hemmelighedsfuld om sin seksualitet. Han var lærer på en skole i en forstad til København i 1970 erne og mener, at det var lettere at være åben dengang i forhold til i dag.»det var en mere optimistisk og glad tid. De homoseksuelle stilede højere, og vi mente, at alt, vi gik ind for, måtte være muligt. Sådan er det ikke i dag«. Råbt efter om aftenen Jens har altid været åben omkring sin seksualitet over for kollegerne på sin nuværende arbejdsplads. Han synes, det er vigtigt, at de kender den del af ham. Men på lærerværelset er der delte meninger om, hvorvidt han burde være ærlig over for eleverne eller ej.»nogle synes, jeg burde fortælle eleverne, at jeg er bøsse. På den måde kan jeg jo vise dem, at det er helt normalt. Men andre af mine kolleger mener, at jeg skal holde det hemmeligt for at beskytte mig selv«. Han er bange for, at han vil føle sig usikker på skolen, hvis han springer ud som bøsse. Især vil han være nervøs for at skulle gå gangvagt, hvor der altid er meget larm i frikvarteret.»det allerværste, der kunne ske, ville være, hvis eleverne råbte efter mig, når de så mig på gangene. Jeg frygter, at eleverne vil bruge min seksualitet mod mig, hvis der opstår en konflikt mellem os. Der kan let ryge noget ud af munden på eleverne, hvis de bliver vrede«. Jens har før oplevet en fjendsk attitude, da han på sin tidligere arbejdsplads valgte at være åben omkring sin seksualitet over for både elever og kolleger. Mens hans egen klasse var både forstående og nysgerrige, oplevede Jens, at andre elever fra skolen ikke accepterede hans seksualitet.»jeg cyklede hjem fra et lærermøde en aften, og pludselig hørte jeg, at nogen råbte bøsse efter mig. Da jeg vendte mig om, var de væk. Jeg oplevede det flere gange, og hver gang var det dybt ubehageligt«. Det er lignende episoder, han forsøger at undgå ved at holde sin seksualitet skjult. Jens tror, at han ville have nemmere ved at være ærlig, hvis han ikke arbejdede på en skole med mange tosprogede elever. Men det er svært for ham at sige med sikkerhed efter så mange år i det skjulte.»jeg tror, det er lettere at springe ud på en skole med mange danske elever, fordi danskere er mere oplyste om bøsser og lesbiske. Homoseksualitet er efterhånden blevet en del af billedet, og mange børn kender en homoseksuel i forældrenes omgangskreds. Det gør det lettere«. Navnet er opdigtet. Jens rigtige navn er kendt af redaktionen.»ad, hvor er det klamt«sille Nielsson har i to år været frivillig i Gå-Ud-Gruppen, som er et undervisningstilbud udbudt af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Hun oplever, at eleverne er meget nysgerrige og spørgelystne, når hun kommer ud på skoler og fortæller om sin egen spring-ud-historie. Men hun bekræfter også, at de tosprogede børn har svært ved at håndtere emnet.»de har svært ved at forholde sig til homoseksualitet, og vi kan mærke, at de ikke helt accepterer det«, siger Sille Nielsson, der ofte oplever, at de tosprogede elever er meget fordomsfulde. Hun fortæller om en episode, hvor en tosproget dreng havde peget på en bøsse fra Gå-Ud-Gruppen og sagt:»jeg ved godt, hvordan jeg får dig til at kneppe en pige. Jeg smører bare lort op i røven på hende«. Men det er klart det værste, de frivillige har været ude for, pointerer hun. Ellers bliver de mest mødt af en rynken på næsen og udtryk som:»ad, hvor er det klamt«. Lærergruppe for homoseksuelle HOMOSEKSUALITET»Bøsse-lesbisk lærergruppe«eksisterede i ti år. Måske er der brug for at genoptage ideen. til DLF«, siger Erik Ladefoged, der i dag arbejder på AIDSlinien. Gruppen blev oprettet efter et møde om homoseksuelle på arbejdsmarkedet, der var arrangeret af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL). LBL var tovholder på lærergruppen, men det var i høj grad lærerne selv, der styrede den. Der blev indrykket en annonce i de homoseksuelles blad»panbladet«, og ellers blev kendskabet til den nye lærergruppe skabt via mund til mund-metoden.»vi holdt møder tre-fire gange om året, hvor den skjulte dagsorden altid var, at lærerne skulle være åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen. Eleverne ved det alligevel næsten altid, og hvis man ikke springer ud, er man med til at cementere, at homoseksualitet er noget, man skammer sig over«, siger Erik Ladefoged. Bøsse-lesbisk lærergruppe gik i sig selv efter ti år, fordi opbakningen til møderne ikke var stor nok. Men ifølge Erik Ladefoged var det ikke, fordi behovet ikke var der længere. Han mener i den grad stadig, at det eksisterer i dag.»vi kunne godt bruge en lærergruppe igen, for det er mit indtryk, at rigtig mange lærere lever skjult med deres seksualitet. Jeg vil meget gerne være med på sidelinjen og fortælle om, hvordan vi gjorde det dengang, og hvordan man kan gøre det. Det ville være skønt at blive brugt på den måde«, siger Erik Ladefoged. lwn@dlf.org Foto: Lars Holm Klassekammerater tvang ham til at springe ud I slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne sad Erik Ladefoged i sekretariatet for»bøsse-lesbisk lærergruppe«, som nåede at eksistere i ti år. Gruppen havde omkring 250 medlemmer, som var spredt ud over hele landet. Omkring 90 procent af medlemmerne skjulte deres seksualitet på arbejdspladsen. Ud over at holde møder hjalp gruppen medlemmer, der oplevede diskrimination på arbejdspladsen.»vi hjalp flere, der ikke måtte komme med på lejrskoler, og vi havde også en sag om en lesbisk kvinde, der blev mobbet på sin skole i provinsen. Vi begyndte altid med at gå til arbejdspladsen, men hvis det ikke hjalp, tog vi sagen videre HOMOSEKSUEL I SKOLEN Det var en hård omgang, da Jesper Konradsen blev tvunget til at springe ud i 9. klasse. Han savnede opbakning fra læreren.»det var så forfærdeligt. Jeg tænkte, at det sidste, jeg skulle være, var bøsse. På det tidspunkt var jeg jo slet ikke seksuel, jeg var kun interesseret i det følelsesmæssige plan. Det var virkelig ikke rart«, siger Jesper Konradsen. Jesper Konradsen valgte ikke selv at springe ud som homoseksuel i 9. klasse. Han blev presset til det, da to drenge fra klassen fandt kærestebreve og 8 Folkeskolen nr Folkeskolen nr

4 Foto: Lars Holm billeder af hans nye kæreste, som havde samme køn som ham selv. På det tidspunkt var Jesper 15 år. Han var siden 3. klasse blevet mobbet med sine løse håndled, og at han legede med Barbie-dukker med pigerne i frikvarteret.»min folkeskoletid var virkelig hård, og jeg har fortrængt det meste af den i dag. Jeg var nok rimelig sikker på, at jeg var homoseksuel, men jeg var ikke klar til at springe ud på det tidspunkt. Så det var noget lort, at de drenge fandt brevene«, siger Jesper Konradsen, der i dag er 24 år. Efter episoden valgte han at ringe til sin klasselærer og forklare, hvad der var sket. Jesper Konradsen sagde til hende, at han gerne ville stå frem foran hele klassen dagen efter.»helvede ville da først bryde løs, hvis jeg prøvede at skjule min seksualitet, efter at drengene havde fundet tingene i min taske. Jeg blev nødt til at stå frem«. Klasselæreren var den første, han fortalte om sin homoseksualitet. Hun blev meget overrasket og spurgte flere gange, om han var sikker på, at han var klar til at tage det store spring. Seksualundervisningen var for dårlig Læreren satte et kvarter af næste morgen, hvor Jesper kunne tale med klassekammeraterne. Han græd, og det samme gjorde flere af pigerne.»de spurgte, om jeg brugte»min lærer tamponer, og kaldte mig taklede det okay. for pige-jesper. Det var ikke Hun kunne i hvert indirekte mobning, det fald have klaret det var decideret hadske kommentarer«. jeg savnede noget langt værre. Men Jesper Konradsen engagement, og at hun spurgte ind. Det kunne have været dejligt, hvis hun havde bakket mig lidt mere op, når jeg nu krængede mig ud for hende«. Efterfølgende holdt drillerierne næsten op til hans egen store overraskelse. Dog var der et par drenge, der i perioder var meget grove ved ham.»de spurgte, om jeg brugte tamponer, og kaldte mig for pige-jesper. Det var ikke indirekte mobning, det var decideret hadske kommentarer. Men efter at jeg var sprunget ud, var jeg ikke så nem at ramme mere. I stedet gik de efter min to år yngre lillebror«. Drillerierne påvirker stadig hans og lillebrorens forhold den dag i dag. Han mener, at en af grundene til klassekammeraternes manglende forståelse var uvidenhed.»da vi havde seksualundervisning i 7. klasse, sagde min lærer: To mænd og to kvinder kan også være forelskede i hinanden. Det hedder homoseksualitet, og det er helt normalt. Så startede han en film med blød bøsse-porno og gik selv ud af klasselokalet, fordi han ikke havde lyst til at se det. Han sagde, at det var okay, hvis nogle af eleverne heller ikke gad se med«. Halvdelen af klassen forlod timen, mens resten sad tilbage og rynkede på næsen. Selvom det er mange år siden, husker Jesper Konradsen stadig episoden tydeligt.»det var så forfærdeligt. Jeg tænkte, at det sidste, jeg skulle være, var bøsse. På det tidspunkt var jeg jo slet ikke seksuel, jeg var kun interesseret i det følelsesmæssige plan. Det var virkelig ikke rart«, siger han. Fag på læreruddannelsen? Marija Vinqvist er frivilligkoordinator i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL). Ifølge hende er Jesper Konradsens historie langtfra enestående, hun mener, at undervisning om homoseksualitet alt for ofte fylder for lidt i folkeskolens seksualundervisning.»lærerne er ikke specialuddannede i seksualundervisning. Det betyder, at homoseksualitet tit og ofte bliver sprunget helt over, fordi lærerne synes, det er svært at tale om«, siger hun. Marija Vinqvist mener, at man burde gøre seksualundervisning til et læreruddannelsesfag, så man på den måde kan sikre mere kvalificerede lærere. Det er ifølge formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ikke en mulighed, sådan som læreruddannelsen ser ud i dag.»der er så mange krav til, hvad lærerne burde være bedre til og mere forberedte på. Men hvis vi skal kunne alt det, bliver vi også nødt til at have en længere læreruddannelse, der kan rumme alt det, og det kan den ikke i øjeblikket«, siger han. Nyttige hjemmesider og telefonnumre Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske henviser til følgende hjemme sider, der kan være gode som supple ment til seksualundervisningen: Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes hjemmeside. De har desuden en anonym ungdomslinje, man kan ringe til hver tirsdag aften fra klokken Telefon: Gå-Ud-Gruppen. Bestil to unge, homoseksuelle til at komme ud i din klasse og fortælle om deres erfaringer. Gruppen hører under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og kan kontaktes på gug@lbl.dk Gruppen har desuden udarbejde undervisningsmaterialet shout, der kan downloades på Privat hjemmeside. Indeholder spring-ud-historier, spørgsmål/svar, en guide til homomiljøet og en undermenu til forældre.»det er sundt for eleverne at vide, at jeg er lesbisk«homoseksuel I SKOLEN Neel Andersen er lebisk, og det ved hendes elever godt. Hun og kollegaen Else Pedersen mener, at åbenhed er med til at styrke tolerancen i klasselokalet. Neel Andersen og Else Pedersen er klasselærere i en 8. klasse på Uglegårdsskolen i Solrød Strand. Neel Andersen er åben homoseksuel, og det er positivt for miljøet i klassen, mener begge lærere.»det er sundt for eleverne at vide, fordi det skaber en større tolerance i klassen. Man kan have nogle fordomme over for det ukendte, eksempelvis homoseksualitet, men hvis man kender én, der er det, har man jo ikke noget imod det«, siger Else Pedersen. Neel Andersen var ikke åben omkring sin seksualitet, da hun begyndte på Uglegårdsskolen for 12 år siden. Men da hun»det er vigtigt, at jeg er åben. Uglegårdsskolen har elever, og hvis man skal følge statistikkerne, er der en stor procentdel af dem, der er potentielle homoseksuelle«, siger Neel Andersen. efter et par år flyttede sammen med sin nuværende kone, fandt kollegerne langsomt ud af det, og det passede hende fint.»jeg kunne ikke være lærer et helt liv uden at fortælle kolleger og elever om min seksualitet. Det ville være det samme som at skære min højre arm af. Det er sådan en stor del af mig«, siger hun. Hun har været tilknyttet den samme klasse i otte år. De går i dag i 8. klasse, men da eleverne gik i 1. klasse, oplevede hun, at de havde mange nysgerrige spørgsmål. De spurgte ind til, om hun havde en mand og børn.»børn spørger jo så meget, og jeg hader at lyve. Så til sidst sagde jeg det bare, som det var. At jeg har en kone i stedet for en mand. Jeg kunne mærke, at de lige skulle sunde sig lidt, Foto: Klaus Holsting 10 Folkeskolen nr Folkeskolen nr

5 Foto: Klaus Holsting men efter et øjeblik kom en af eleverne og gav mig et stort kram og sagde: Vi kan godt lide dig alligevel «, fortæller hun med et smil på læben. Det er vigtigt at være åben Hun havde gjort sig nogle tanker, inden hun sprang ud, fordi eleverne kun gik i 1. klasse.»jeg tænkte da på, om de overhovedet ville forstå det, eller om de bare ville synes, at det var klamt«. Neel Andersen mener, at det er nemmere at springe ud for de lidt ældre elever, fordi de har nogle seksuelle forestillinger om emnet, hvorimod de små endnu ikke har gjort sig nogen tanker om det.»men det er vigtigt, at jeg er åben. Uglegårdsskolen har elever, og hvis man skal følge statistikkerne, er der en stor procentdel af dem, der er potentielle homoseksuelle. Jeg tror helt klart, at det»jeg kunne ikke være lærer gør det nemmere for et helt liv uden at fortælle dem, at de ved, jeg er kolleger og elever om min homoseksuel«. seksualitet. Det ville være Neel Andersen har det samme som at skære min oplevet, at elever er højre arm af. Det er sådan en kommet til hende og stor del af mig«. har spurgt, hvad de Neel Andersen skal gøre, hvis de er homoseksuelle.»men det tror jeg ikke, de har gjort, fordi jeg selv er det. Det er mere et spørgsmål om kemi mellem elev og lærer«, siger Neel Andersen, der også fik mange nysgerrige spørgsmål, da skolen for nylig holdt fest for eleverne. Sverige: Ombudsmand for diskrimination Det svenske Lärarförbundet har modtaget nogle henvendelser fra homoseksuelle lærere, der har følt sig diskrimineret på arbejdspladsen. Forbundssekretær Helene Lindstrand oplyser, at forbundet hører om sager, hvor ofrene er blevet decideret truet eller chikaneret, men at det ikke er de henvendelser, de får flest af.»ofte handler det om hverdagssituationer, for eksempel at en lærer, som lever med en partner af sammen køn, ikke får den hilsen med hjem til familien, som alle andre kolleger får. For at undgå problemer er der mange lærere, som ikke fortæller, at de er homoseksuelle, på deres arbejdsplads«, siger hun. Forbundet kan give juridisk støtte til ofre for vold og trusler og yder derudover generel støtte til andre, der henvender sig. I Sverige findes der en gruppe for homo-, trans- og biseksuelle (HBT), der læser på universitetet, blandt andet de lærerstuderende. Helene Lindstrand mener, at der generelt er et behov for en bevidst og aktiv diskussion. Hun nævner desuden, at den svenske ombudsmand for diskrimination, der tager sig af sager mod homoseksuelle, etniske minoriteter og handicappede, har haft indflydelse på mange sager i Sverige.»Arbejdsgiverne ved, at der findes en, som har ret til at stille krav og kan tvinge foranstaltninger igennem, i sidste ende gennem økonomiske sanktioner«, siger hun. Bondo:»Man skal være sig selvjeg har den grundlæggende holdning, at lærerne skal afspejle den danske befolkning. Der skal være plads til alle, det gælder for bøsser og lesbiske såvel som tosprogede. Vi skal være et spejl af det samfund, vi er lærere i, og det er en styrkelse, hvis der er forskellighed i lærergruppen«, siger DLF s formand Anders Bondo Christensen. Han mener, det er fint, hvis homoseksuelle lærere fortæller eleverne om deres seksualitet. Men det er ikke en forpligtelse.»det skal være op til den enkelte lærer, om man mener, at det er vigtigt at få luftet. Men det skal i hvert fald ikke være sådan, at nogen føler, at man ikke kan tillade sig at gøre det«. Anders Bondo mener, at det er vigtigt, der er forskellighed i lærergruppen på skolen, og der skal også være plads til lærere med forskellig politisk overbevisning. Som lærer fortalte han selv sine elever om sine holdninger i de situationer, det faldt naturligt.»når eleverne møder en lærer, skal de møde et menneske, som de kan blive klogere af at møde. Derfor skal de møde os som de mennesker, vi er. Vi skal meget mere i skolen end bare at formidle nogle fag og kundskaber. Vi skal danne begejstrede unge mennesker, og vi skal skabe fællesskab og tolerance. Derfor er det vigtigt, at vi er forskellige«, siger han. Men hun har sine grænser og svarer ikke på spørgsmål, der er seksuelt betonede.»sex er jo stort set det samme. Det er vigtigere med følelserne, hvilke rettigheder man har, og hvordan man får det fortalt til andre mennesker«. Den almindelige homoseksuelle Neel Andersen mener, det er vigtigt, at eleverne kender en i forvejen, inden man som lærer springer ud. Det gør springet lettere.»det er rart, at folk kender en først, fordi det ikke betyder så meget for deres opfattelse af mig. Jeg er jo ikke anderledes fra den dag, jeg fik sagt det, end fra dagen før. Jeg er det samme menneske, hvad end man kan lide mig eller ej«. Kollegaen Else Pedersen mener også, at elevernes gode forhold til kollegaen har været med til at gøre springet let.»jeg kan forestille mig, at det er nemmere, når man har lærergruppen og ledelsen i ryggen. Hvis halvdelen af kollegerne havde været imod det, havde det nok været sværere«, siger Else Pedersen, og Neel Andersen giver hende ret.»ja, men så havde jeg ikke været her, så var jeg smuttet. Jeg gider ikke kæmpe sådan nogle kampe«, siger Neel Andersen. Hun mener til gengæld, at det er kampen om at gøre homoseksualitet normalt, der skal kæmpes nu.»mit liv er lige så normalt som Elses, det er bare med en kvinde i stedet for en mand. Homoseksualitet bliver tit fremstillet meget outreret, men det er det ikke for mig. Det er fint at gå til gaypride, men det er ikke noget for mig. Jeg mener, at vi mangler den almindelige homoseksuelle, den, som bare er homoseksuel derhjemme. Det er vigtigt, at det er så normalt som muligt, og at eleverne kan se det«. 12 Folkeskolen nr Folkeskolen nr