Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?"

Transkript

1 Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, , Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie Indledning Hvad er vejen frem for dansk landbrug? Vi står i dag i en situation, hvor arbejdspladserne gennem de sidste mange år er flyttet til udlandet på grund af stigende krav til produktivitet, samtidig med at landmændene står tilbage med en stor gæld. Det eneste lyspunkt på markedet synes at være økologi, som både på nationalt og internationalt plan vokser med rekordfart. Den internationale efterspørgsel på økologi er steget med 12 procent fra 2012 til 2013, viser en rapport fra det schweiziske forskningscenter FIBL, og det samlede globale marked udgør dermed 470 mia. kroner. Der er med andre ord en kraftigt stigende efterspørgsel i verden efter økologiske produkter. Dette notat kortlægger konsekvenserne ved over en periode på at omlægge dansk landbrug til en 100 procent økologisk produktion, og samtidig bidrage til at løse en række natur-, miljø- og klimaproblemer i landbruget. Konklusionen er, at det med økologi vil være muligt at bibeholde samme beskæftigelse og indtjening i landbruget som i dag. Den ekstra gevinst vil blive, at Danmark samtidig kan opfylde forpligtelser og mål på natur- miljø- og klimaområdet omkostningseffektivitet. Derudover vil der være gevinster i form af øget dyrevelfærd og bedre forhold for naturen, som ikke er lette at måle økonomisk, men som har stor samfundsmæssig betydning. Endelig kunne man forstille sig, at der på sigt vil være muligheder for at eksportere dansk knowhow om økologisk drift til resten af verden i langt større omfang end i dag. Det økologiske scenarie tager udgangspunkt i, at der bliver taget ha ud af omdrift. Det svarer til godt en sjettedel af det danske landbrugsareal. Det resterende areal omlægges til økologi, og samtidig bliver foder til husdyr produceret nationalt. Danmark er derfor fri for at låne store arealer i udlandet til dyrkning af foder, som det er tilfældet i dag. Desuden tager scenariet udgangspunkt i, at der skal være en husdyrproduktion og en stor grøntsagsproduktion, som vil bidrage til at fastholde beskæftigelsen. Økologi er realistisk Danmarks Naturfredningsforening beregninger bygger på en række antagelser. Hvis man således fortsat kan opnå samme merpris for økologiske landbrugsprodukter som i dag, vil det økonomiske udbytte for landmanden og beskæftigelsen i landbruget kunne opretholdes. Også selvom især husdyrproduktionen falder. Beskæftigelsen på svineslagterierne er faldet konstant i mere end 15 år. Det hænger i høj grad sammen med, at produktion af højt forædlede produkter stort set er væk. En omlægning til økologisk drift medfører en meget mindre svineproduktion. Til gengæld vil der være gode muligheder for at producere og eksportere højt forædlet svinekød, som både giver højere pris og beskæftigelse.

2 Landbrugets økonomiske betydning viger Statistikkerne for landbruget viser, at produktionen, og i særdeleshed den dominerende svineproduktion er under et voldsomt pres. Aktuelt er det den manglende afsætning til Rusland, som har skabt en overproduktion af svinekød i Europa. Men statistikkerne viser, at en generelt vigende samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning af landbruget ikke er af ny dato. Det er en udvikling, som har været i gang de sidste år. Således får landmanden i dag stort set det samme for et kilo svinekød som for 40 år siden. Og beskæftigelsen i følgeindustrien er jævnt og sikkert faldende. Figur 1 viser udviklingen i slagtesvinenoteringen siden Figur 2 viser udviklingen i ansatte på svineslagterierne i perioden Figur 1. Slagtesvinenotering siden 1973, priskorrigeret. kr. 9,00 kr. 8,00 kr. 7,00 kr. 6,00 kr. 5,00 kr. 4,00 kr. 3,00 kr. 2,00 kr. 1,00 notering slagtesvin Ekspon. (notering slagtesvin ) R² = 0,9063 kr. 0,00 Figur 2. Udviklingen i ansatte på svineslagterierne

3 Landbrugets vigende samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning skyldes ikke et fald i produktionen af råvarer, men en stadig større mekanisering inden for landbrugsdriften samt udfasning af den arbejdstunge forædling, især af svinekød. Således er andelen af højt forædlet svinekød faldet fra over 50 % af eksporten i 1980, til omkring 9 % i dag. Samtidig er produktiviteten på svineslagterierne øget stærkt, så én slagteriarbejder i dag forarbejder mere end 270 tons kød om året mod 115 tons i Denne udvikling betyder, at der hvert år skal slagtes 1 mio. ekstra svin, blot for at opretholde den nuværende beskæftigelse på svineslagterierne. Figur 3 viser udviklingen i svineeksportens andel af højt forædlede produkter for perioden Figur 4 viser produktivitetsudviklingen på slagterierne i perioden Figur 3. Svineeksportens andel af højt forædlede produkter* y = 60,233e -0,059x R² = 0,9872 Forædlings procent Ekspon. (Forædlings procent) * Omfatter produktkategorierne bacon, konserves og pølser. 3

4 Figur 4. Produktivitetsudviklingen på slagterierne tons svinekød pr. ansat y = 100,1e 0,0602x R² = 0, tons svinekød pr. ansat 150 Ekspon. (tons svinekød pr. ansat) Landbrugsinvesteringerne falder På baggrund af den hidtidige udvikling er der intet, der tyder på, at en øget produktion af korn og svinekød kan bidrage til en mærkbar øget beskæftigelse. Der kan heller ikke forventes en større investering i en øget produktion af slagtesvin. Det skal ses på baggrund af, at slagtesvineproducenterne over en 10 års periode i gennemsnit har tabt 50 kr. pr. produceret svin. Denne udvikling afspejles også i investeringslysten. En opgørelse fra Landbrug og Fødevarer viser således, at der siden 2007 stort set ikke er bygget nye stalde til slagtesvin. Fortsætter denne udvikling må der forudses et drastisk fald i produktionen af slagtesvin, efterhånden som eksisterende stalde bliver afskrevet og udfases. Herefter er det spørgsmålet, hvad der vil afløse slagtesvineproduktionen, og dermed landbrugets indtjeningsmuligheder, samt ikke mindst beskæftigelsen på slagterierne, der som nævnt oven for alene vil kunne bibeholdes, hvis slagtesvineproduktionen øges. Forudsætninger for regnestykket Regnestykket hviler på en række forudsætninger, som gennemgås nedenfor: Økologiske udbytter som i dag. Regnestykket tager udgangspunkt i de nuværende økologiske udbytter. Hvis økologiske landbrug for alvor skal vokse, vil der skulle ske en teknologiudvikling, for eksempel af robotter til ukrudtsbekæmpelse og sortsudvikling. I 4

5 regnestykket er der derfor også en beregning, som omfatter et øget udbytte i økologi på 15 % i forhold til i dag ha ud af omdrift. Regnestykket tager også udgangspunkt i, at vores nationale mål og opfyldelse af internationale forpligtigelser for biodiversitet, næringsstofudledning og reduktion af klimagasser, stort set kan opnås ved at udtage ha landbrugsjord af omdrift. Der vil i høj grad være tale om at udtage lavbundsarealer i tilknytning til vores vandløbssystemer. Det vil skabe mere og bedre sammenhængende natur og begrænse næringsstofudledningen. Udtagning vil omfatte organogene lavbundsarealer, som væsentlig vil kunne reducere landbrugets udledning af klimagasser. Udtagningen vil også omfatte landbrugsarealer, der ikke er lavbundsarealer. Det kan f.eks. være tørre grovsandede jorder, der har et stort naturpotentiale. Valget af hvilke arealer, der tages ud af omdrift, kunne ske ud fra samfundsøkonomiske effektberegninger ved udtagning og ud fra den kommende naturplan Danmark. Økologisk prisniveau som i dag. Endvidere tager regnestykket udgangspunkt i de prisrelationer, der gælder i dag. Det vil sige regnestykket tager udgangspunkt i de nuværende priser på produkter fra den konventionelle produktion, og i de nuværende priser på økologiske produkter. Der er regnet med de prisrelationer, som er gældende i dag. Fuld selvforsyning med foder. Regnestykket tager også udgangspunkt i, at der er tale om et økologisk landbrug, der selv producerer den nødvendige fodermængde til husdyrproduktionen. Det indebærer, at der skal produceres proteinfoder på landbrugsarealet. Det kan være en begrænsende faktor for husdyrproduktionens størrelse. I regnestykket betyder dette dels, at arealet med proteinafgrøder som ærter og hestebønner øges kraftigt, dels at en mindre del af proteinforsyningen til svin og fjerkræ skal ske med protein fra græs. Det vil kræve, at der bygges en række bio-raffinaderier /proteinfabrikker, som kan omdanne græsprotein til foderprotein. Det skal nævnes, at teknikken eksisterer i dag i andre lande, f.eks. i Holland. Selvforsyning med næringsstoffer. Regnestykket tager endelig udgangspunkt i en fuld selvforsyning af næringsstoffer. Det er et kritisk punkt for en fuldstændig omlægning til økologisk landbrug, at der er en tilstrækkelig forsyning af anvendelige næringsstoffer. Det vil kun være muligt, hvis der er en meget stor recirkulering af næringsstoffer, både i og mellem de enkelte landbrug, og mellem landbruget og det omgivende samfund. Der vil også være behov for en god forsyning med næringsstoffer, der skaffes fra bioforgasset husdyrgødning og grøngødningsafgrøder. Der skal derfor ske en udbredt høst af biomasse fra ekstensiverede landbrugsarealer, så der flyttes næringsstoffer fra disse til omdriftsarealet. Desuden skal husdyrbestanden fordeles mere jævnt end i dag (der er for få husdyr i det østlige Danmark, og for mange husdyr i det vestlige og nordlige Jylland). Endelig skal næringsstofferne fra husholdningsaffald og spildevandsslam tilføres landbruget. Regnestykke viser, at det er muligt at opnå en tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer ved fuldstændig omlægning af landbruget til økologi. Økologi = ændret arealanvendelse Den største betydning af at omlægge landbruget fuldstændig til økologi vil være en ændret arealanvendelse. I dag fylder kornafgrøderne ca. 60 % af landbrugsarealet. Dette kan ikke lade sig gøre i det økologiske landbrug, bl.a. på grund af næringsstofforsyning og opformering af ukrudt. I stedet vil græsmarkerne fylde langt mere. Både som omdriftsarealer og som vedvarende græsarealer. Dermed vil udbytterne falde, men der vil dog være et relativt højt udbytte i kløvergræs. Betydning for afgrøder og udbytter Tabel 1 viser hovedafgrødernes fordeling i dag på omdriftsarealet samt den forventede afgrødefordeling ved fuld økologisk drift. I tabellen er endvidere angivet udbytterne ved fuld omlægning til økologisk drift opgjort som foderenheder (fe) ved nuværende udbytteniveau samt ved et øget udbytteniveau på 15 %. 5

6 Tabel 1. Afgrøder. Anvendelse af landbrugsarealet og udbytter opgjort i foderenheder i dag og ved fuld økologisk drift. Desuden angivelse ved et øget økologisk udbytte på 15 %. Nuværende Scenarieberegninger Afgrøde Nuværende, ha 100 % økologi, ha 100 % økologi, nuværende udbytteniveau, fe 100 % økologi ved øget udbytteniveau på 15 %, fe Vinterkorn Vårkorn Majs Roer Bælgsæd Kartofler Græs i omdrift Vedv. Græs Frø Industrifrø (raps) Gartneri Andet Totale udbytte, fe 165 mio. 107 mio. 131 mio. Betydning for husdyrproduktion Den mest markante effekt af den ændrede økologiske arealanvendelse vil som nævnt være et mindre kornareal, og dermed mindre husdyrfoder til svin og fjerkræ. Derimod vil der som følge af det større græsareal være plads til en fortsat stor kvægbestand, som ved højere udbytter kan vokse betragteligt. Der er regnet med at alle ungdyr i kvægproduktionen anvendes til levebrug eller opfedes til slagtning, hvorfor der i forhold til i dag vil komme flere ungdyr til slagtning. Der er regnet med en fast bestand af ammekøer som er lidt højere end i dag, og som primært skal bruges til afgræsning af naturarealer. Med hensyn til ægproduktionen er der regnet med samme produktion som i dag, mens antallet af slagtekyllinger vil falde med godt 60 %. Tabel 2 viser husdyrproduktionens størrelse i dag og i scenariet. Tabel 2. Husdyrproduktionen i dag og ved 100 % økologi. Nuværende Scenarieberegninger Husdyrproduktion I dag, stk. 100 % økologi, nuværende udbytteniveau, stk. 100 % økologi ved øget udbytteniveau på 15 %, stk. Søer Slagtesvin Malkekvæg Ammekøer Slagtekvæg ungdyr Slagtekyllinger Høns, æg Kg Kg Kg Betydning for økonomi Umiddelbart skulle man tro, at en reduktion af produktionen af slagtesvin til % af den nuværende produktion, vil have stor negativ betydning for landbrugets indtjening og beskæftigelse. Det vil indebære et væsentligt mindre behov for slagteriarbejdspladser (se nedenfor). 6

7 Imidlertid vil den højere afregningspris på økologisk svinekød og mælk i høj grad kompensere for den mindre produktion. Tabel 3 viser landmandsindtjeningen opgjort ud fra nuværende priser på konventionelle og økologiske produkter. Endvidere er den opgjort for en økologisk produktion med et øget udbytte på 15 %. Tabel 3. Afregningspriser og landmandsindtjening. Nuværende priser. Priser, kr. pr. kg Indtjening, mia. kr. Konventionel Økologi Konventionel Økologi Økologi ved øget udbytteniveau på 15 % Slagtesvin 9,00 24,00 14,375 11,850 14,110 Slagtesøer 5,40 9,90 0,349 0,205 0,244 Mælk 2,42 3,12 12,160 12,630 17,960 Malkekøer *16,80 *19,80 0,983 1,110 1,520 slagtning Ungkvæg *25,00 *28,00 1,620 2,600 3,420 slagtning Ægproduktion **8,26 18,35 **0,756 1,270 1,410 I alt 30,245 29,630 38,670 *Anslået pris da kiloprisen for oksekød varierer stærkt med kvalitetsklassen. ** Da andelen af økologi i dag er relativt højt i den økologiske produktion er indtjening i dag faktiske tal for 2014, dvs. gennemsnit for alle produktioner. Pris for konv. æg er et vægtet gennemsnit af bur- og skrabeæg. Som det ses af tabel 3, vil den højere pris for økologisk kød, mælk og æg give samme indtjening som i dag. Ved et højere økologisk udbytte vil der være en større indtjening på ca. 9 mia. kr. Denne opgørelse af landmandsindtjeningen giver ikke nødvendigvis det mest retvisende billede af de økonomiske konsekvenser ved en fuldstændig omlægning til økologi. Det skyldes, at der f.eks. ikke er taget højde for højere omkostninger, eller et andet investeringsbehov i maskiner bygninger eller landbrugsjord. Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt vil højere omkostninger til lønninger være positivt, da det er lig med større beskæftigelse. En beskæftigelse som vel at mærke ikke kan flyttes til udlandet, da den er knyttet direkte til stald og mark. Videre i en opgørelse af indtjeningen kommer også de besparelser, ved ikke at skulle købe importeret proteinfoder, kunstgødning og pesticider. Der skal også tages højde for, at der er en del produktionsgrene, som ikke er taget med i beregningerne. Eksempelvis er pelsdyrproduktionen slet ikke inddraget, da denne produktion kun i meget begrænset omfang er knyttet til landbrugsarealet. Der er i regnestykket ikke medtaget nogen eksport af smågrise til opfedning i andre lande. Denne eksport er i dag ganske betydelig, og er nu på mere end 10 mio. smågrise om året. Der skal dog henvises til, at denne eksport indtil efteråret 2014 har været en god forretning for landbruget. Men et drastisk fald i smågriseprisen har de se seneste måneder betydet, at denne produktion nu giver et markant underskud for landmanden. Det skal nævnes, at den samfundsmæssige værdi af smågriseeksporten er meget begrænset, da det kun er beskæftigelsen i staldene, som har en positiv effekt. 7

8 Der er heller ikke regnet på indtægter i planteproduktionen, hvor især et fravær af sukker og kartoffelmelsproduktionen vil falde i øjnene. Til gengæld vil indtægten fra et større grønsagsareal tælle positivt. Besparelser ved økologisk produktion Ud fra forudsætningerne i regnestykket, vil der direkte kunne opnås besparelser i landbruget ved 100 % økologisk drift import af sojaprotein, gødning og pesticider. Disse besparelser skal også indgå i den samlede opgørelse af økonomien i en fuldstændig omstilling til økologi. Tabel 4 viser den sparede eksport af disse poster. Tabel 4. Sparet import ved 100 % økologi Importvare Mia. kr. Sojaprotein 4,50 Gødning 2,15 Pesticider 1,80 I alt 8,45 Kilde: Danmarks Statistik. Landbrugets bruttofaktorindkomst. Beskæftigelseseffekter i primærproduktionen IFRO har for nylig udredt økologiens samfundsøkonomiske værdi 1. De konkluderer, at der i primærsektoren er en negativ beskæftigelseseffekt ved omlægning til økologi, primært som følge af, at husdyrproduktionen pr. ha er mindre i økologi sammenlignet med konventionel produktion. For husdyrproduktionen er den mindre arbejdsindsats opgjort til 7-8 timer pr. ha. For planteavl er situationen dog anderledes. Således er der et merbehov i arbejdsindsatsen, som er opgjort til 1 time mere pr. ha. En anden måde at søge at opgøre beskæftigelseseffekten på kan være at bruge normtal for arbejdskraftbehov i henholdsvis planteavl og husdyrproduktion. Dette kan opsummeres til landsniveau, hvorefter man kan få en skøn over effekten på beskæftigelsen. Denne opgørelse er foretaget i tabel 5. For planteavl er brugt tal fra IFRO med normtal for beskæftigelse i timer/ha/år 2. Der er brugt de samme normtal for konventionel og økologisk planteavl. For husdyrproduktionen er brugt tal fra Danmarks Statistik og SEGES. Disse tal er herefter ganget op med arealerne, jf. tabel 1 og tabel 2, og omregnet til årsværk á timer. Tabel 5. Sammenligning af beskæftigelseseffekt mellem i dag og 100 % økologi. Relativ årsværksværdi er markeret med fed. Nuværende Scenarieberegninger Beskæftigelseseffekt Konventionel, (antal personer) 100 % økologi 100 % økologi + 15 % Planteavl 100 (26.475) 100 (26.570) 100 (26.570) Husdyrproduktion (svin og 100 (14.966) 93 (13.881) 121 (18.083) kvæg) Sum, årsværk 100 (41.441) 98 (40.451) 108 (44.653) Som det ses, er der stort set ingen forskel på arbejdskraftbehovet i dag og ved fuldstændig omlægning til økologi. Det skyldes bl.a., at der i den økologiske produktion er regnet med en fordobling af gartneriarealet, som er særdeles arbejdskrævende. Desuden er arbejdskraftforbruget især i den økologiske svineproduktion ca. dobbelt så stort pr. dyr sammenlignet med konventionel produktion. Derfor er det vigtig at pointere, at opgørelsen i tabel 5 ikke siger noget om den endelige beskæftigelseseffekt. Man kan således ikke sammenstille opgørelsen med den reelle beskæftigel- 8

9 se i det nuværende primærlandbrug på ca årsværk, idet der er en række faktorer, som ikke er regnet med i ovenstående. Tabel 5 viser, at beskæftigelseseffekten ved en fuldstændig omlægning til økologi, for så vidt angår primærproduktionen, ser ud til at blive neutral eller svagt faldende. En fuldstændig omlægning til økologi vil med andre ord ikke få dramatiske negative effekter på beskæftigelsen. Ved øgede økologiske udbytter, og dermed en større husdyrproduktion, kan det få endog mærkbare positive effekter på husdyrproduktionen og dermed også på beskæftigelsen i både primærlandbruget og i følgeerhvervene. Beskæftigelsesmæssige effekter i følgeindustri Hvis svineproduktionen reduceres med 67 %, vil det få en væsentlig negativ effekt på beskæftigelsen i svineslagterierne. I 2013 var der ca ansatte på landets svineslagterier % af dette vil svare til, at beskæftigelsen reduceres til ansatte. At uddrage afledte beskæftigelsesmæssige effekter i følgeindustrien ved en fuldstændig omlægning til økologi til sammenligning med ovenstående tal er imidlertid vanskeligt, og kan reelt alene ske på grundlag af antagelser og formodninger. Det skyldes, at den økologiske sektor, især inden for svinekød er så lille, at der ikke er dækkende statistikker om f.eks. forarbejdningsgrad og mulige merpriser. En antagelse kunne være, at de økologiske varer i høj grad afsættes til et forbrugersegment (herhjemme såvel som på eksportmarkederne), som ikke i samme grad som den generelle forbruger ser på pris som en vigtig parameter for forbrugsvalget. Afhængig af forbrugerens præference for kvalitet og madgaranti, f.eks. det danske Ø-mærke vil forarbejdning af dansk produceret kød og grønt kunne fastholdes på det danske arbejdsmarked, også selvom forarbejdningen er dyrere end i udlandet. Men da der som nævnt kun er få producenter i Danmark af sådanne produkter, kan der ikke findes statistisk materiale, som kan underbygge denne antagelse. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der vil være en væsentlig beskæftigelseseffekt, såfremt det er muligt få en højere forarbejdning af økologisk kød, især svinekød i forhold til den nuværende meget lave forædlingsgrad af svinekød, som siden 1980 er faldet fra over 50 % af eksporten til i dag omkring 9 %. En indikation herfor, som bygger på oplysninger fra én virksomhed viser, at der ved en høj forædling vil være 5-6 gange så stor beskæftigelse i forhold til råvaremængden, som der er på svineslagterierne i dag. Kilder: 1. IFRO udredning. Økologiens samfundsøkonomiske værdi. Alex Dubgaard, Marianne Lise Holmgaard Tjørning, Ebba Elisabeth Ståhl. 2015/01 2. IFRO s landbrugsspecifikke output tabel for Svinestatistik Landbrug og Fødevarer 9

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Opdatering af beregningerne fra rapporten fra juni 2012 Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 4. januar 2016 Uge 1 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere