Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?"

Transkript

1 Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, , Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie Indledning Hvad er vejen frem for dansk landbrug? Vi står i dag i en situation, hvor arbejdspladserne gennem de sidste mange år er flyttet til udlandet på grund af stigende krav til produktivitet, samtidig med at landmændene står tilbage med en stor gæld. Det eneste lyspunkt på markedet synes at være økologi, som både på nationalt og internationalt plan vokser med rekordfart. Den internationale efterspørgsel på økologi er steget med 12 procent fra 2012 til 2013, viser en rapport fra det schweiziske forskningscenter FIBL, og det samlede globale marked udgør dermed 470 mia. kroner. Der er med andre ord en kraftigt stigende efterspørgsel i verden efter økologiske produkter. Dette notat kortlægger konsekvenserne ved over en periode på at omlægge dansk landbrug til en 100 procent økologisk produktion, og samtidig bidrage til at løse en række natur-, miljø- og klimaproblemer i landbruget. Konklusionen er, at det med økologi vil være muligt at bibeholde samme beskæftigelse og indtjening i landbruget som i dag. Den ekstra gevinst vil blive, at Danmark samtidig kan opfylde forpligtelser og mål på natur- miljø- og klimaområdet omkostningseffektivitet. Derudover vil der være gevinster i form af øget dyrevelfærd og bedre forhold for naturen, som ikke er lette at måle økonomisk, men som har stor samfundsmæssig betydning. Endelig kunne man forstille sig, at der på sigt vil være muligheder for at eksportere dansk knowhow om økologisk drift til resten af verden i langt større omfang end i dag. Det økologiske scenarie tager udgangspunkt i, at der bliver taget ha ud af omdrift. Det svarer til godt en sjettedel af det danske landbrugsareal. Det resterende areal omlægges til økologi, og samtidig bliver foder til husdyr produceret nationalt. Danmark er derfor fri for at låne store arealer i udlandet til dyrkning af foder, som det er tilfældet i dag. Desuden tager scenariet udgangspunkt i, at der skal være en husdyrproduktion og en stor grøntsagsproduktion, som vil bidrage til at fastholde beskæftigelsen. Økologi er realistisk Danmarks Naturfredningsforening beregninger bygger på en række antagelser. Hvis man således fortsat kan opnå samme merpris for økologiske landbrugsprodukter som i dag, vil det økonomiske udbytte for landmanden og beskæftigelsen i landbruget kunne opretholdes. Også selvom især husdyrproduktionen falder. Beskæftigelsen på svineslagterierne er faldet konstant i mere end 15 år. Det hænger i høj grad sammen med, at produktion af højt forædlede produkter stort set er væk. En omlægning til økologisk drift medfører en meget mindre svineproduktion. Til gengæld vil der være gode muligheder for at producere og eksportere højt forædlet svinekød, som både giver højere pris og beskæftigelse.

2 Landbrugets økonomiske betydning viger Statistikkerne for landbruget viser, at produktionen, og i særdeleshed den dominerende svineproduktion er under et voldsomt pres. Aktuelt er det den manglende afsætning til Rusland, som har skabt en overproduktion af svinekød i Europa. Men statistikkerne viser, at en generelt vigende samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning af landbruget ikke er af ny dato. Det er en udvikling, som har været i gang de sidste år. Således får landmanden i dag stort set det samme for et kilo svinekød som for 40 år siden. Og beskæftigelsen i følgeindustrien er jævnt og sikkert faldende. Figur 1 viser udviklingen i slagtesvinenoteringen siden Figur 2 viser udviklingen i ansatte på svineslagterierne i perioden Figur 1. Slagtesvinenotering siden 1973, priskorrigeret. kr. 9,00 kr. 8,00 kr. 7,00 kr. 6,00 kr. 5,00 kr. 4,00 kr. 3,00 kr. 2,00 kr. 1,00 notering slagtesvin Ekspon. (notering slagtesvin ) R² = 0,9063 kr. 0,00 Figur 2. Udviklingen i ansatte på svineslagterierne

3 Landbrugets vigende samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning skyldes ikke et fald i produktionen af råvarer, men en stadig større mekanisering inden for landbrugsdriften samt udfasning af den arbejdstunge forædling, især af svinekød. Således er andelen af højt forædlet svinekød faldet fra over 50 % af eksporten i 1980, til omkring 9 % i dag. Samtidig er produktiviteten på svineslagterierne øget stærkt, så én slagteriarbejder i dag forarbejder mere end 270 tons kød om året mod 115 tons i Denne udvikling betyder, at der hvert år skal slagtes 1 mio. ekstra svin, blot for at opretholde den nuværende beskæftigelse på svineslagterierne. Figur 3 viser udviklingen i svineeksportens andel af højt forædlede produkter for perioden Figur 4 viser produktivitetsudviklingen på slagterierne i perioden Figur 3. Svineeksportens andel af højt forædlede produkter* y = 60,233e -0,059x R² = 0,9872 Forædlings procent Ekspon. (Forædlings procent) * Omfatter produktkategorierne bacon, konserves og pølser. 3

4 Figur 4. Produktivitetsudviklingen på slagterierne tons svinekød pr. ansat y = 100,1e 0,0602x R² = 0, tons svinekød pr. ansat 150 Ekspon. (tons svinekød pr. ansat) Landbrugsinvesteringerne falder På baggrund af den hidtidige udvikling er der intet, der tyder på, at en øget produktion af korn og svinekød kan bidrage til en mærkbar øget beskæftigelse. Der kan heller ikke forventes en større investering i en øget produktion af slagtesvin. Det skal ses på baggrund af, at slagtesvineproducenterne over en 10 års periode i gennemsnit har tabt 50 kr. pr. produceret svin. Denne udvikling afspejles også i investeringslysten. En opgørelse fra Landbrug og Fødevarer viser således, at der siden 2007 stort set ikke er bygget nye stalde til slagtesvin. Fortsætter denne udvikling må der forudses et drastisk fald i produktionen af slagtesvin, efterhånden som eksisterende stalde bliver afskrevet og udfases. Herefter er det spørgsmålet, hvad der vil afløse slagtesvineproduktionen, og dermed landbrugets indtjeningsmuligheder, samt ikke mindst beskæftigelsen på slagterierne, der som nævnt oven for alene vil kunne bibeholdes, hvis slagtesvineproduktionen øges. Forudsætninger for regnestykket Regnestykket hviler på en række forudsætninger, som gennemgås nedenfor: Økologiske udbytter som i dag. Regnestykket tager udgangspunkt i de nuværende økologiske udbytter. Hvis økologiske landbrug for alvor skal vokse, vil der skulle ske en teknologiudvikling, for eksempel af robotter til ukrudtsbekæmpelse og sortsudvikling. I 4

5 regnestykket er der derfor også en beregning, som omfatter et øget udbytte i økologi på 15 % i forhold til i dag ha ud af omdrift. Regnestykket tager også udgangspunkt i, at vores nationale mål og opfyldelse af internationale forpligtigelser for biodiversitet, næringsstofudledning og reduktion af klimagasser, stort set kan opnås ved at udtage ha landbrugsjord af omdrift. Der vil i høj grad være tale om at udtage lavbundsarealer i tilknytning til vores vandløbssystemer. Det vil skabe mere og bedre sammenhængende natur og begrænse næringsstofudledningen. Udtagning vil omfatte organogene lavbundsarealer, som væsentlig vil kunne reducere landbrugets udledning af klimagasser. Udtagningen vil også omfatte landbrugsarealer, der ikke er lavbundsarealer. Det kan f.eks. være tørre grovsandede jorder, der har et stort naturpotentiale. Valget af hvilke arealer, der tages ud af omdrift, kunne ske ud fra samfundsøkonomiske effektberegninger ved udtagning og ud fra den kommende naturplan Danmark. Økologisk prisniveau som i dag. Endvidere tager regnestykket udgangspunkt i de prisrelationer, der gælder i dag. Det vil sige regnestykket tager udgangspunkt i de nuværende priser på produkter fra den konventionelle produktion, og i de nuværende priser på økologiske produkter. Der er regnet med de prisrelationer, som er gældende i dag. Fuld selvforsyning med foder. Regnestykket tager også udgangspunkt i, at der er tale om et økologisk landbrug, der selv producerer den nødvendige fodermængde til husdyrproduktionen. Det indebærer, at der skal produceres proteinfoder på landbrugsarealet. Det kan være en begrænsende faktor for husdyrproduktionens størrelse. I regnestykket betyder dette dels, at arealet med proteinafgrøder som ærter og hestebønner øges kraftigt, dels at en mindre del af proteinforsyningen til svin og fjerkræ skal ske med protein fra græs. Det vil kræve, at der bygges en række bio-raffinaderier /proteinfabrikker, som kan omdanne græsprotein til foderprotein. Det skal nævnes, at teknikken eksisterer i dag i andre lande, f.eks. i Holland. Selvforsyning med næringsstoffer. Regnestykket tager endelig udgangspunkt i en fuld selvforsyning af næringsstoffer. Det er et kritisk punkt for en fuldstændig omlægning til økologisk landbrug, at der er en tilstrækkelig forsyning af anvendelige næringsstoffer. Det vil kun være muligt, hvis der er en meget stor recirkulering af næringsstoffer, både i og mellem de enkelte landbrug, og mellem landbruget og det omgivende samfund. Der vil også være behov for en god forsyning med næringsstoffer, der skaffes fra bioforgasset husdyrgødning og grøngødningsafgrøder. Der skal derfor ske en udbredt høst af biomasse fra ekstensiverede landbrugsarealer, så der flyttes næringsstoffer fra disse til omdriftsarealet. Desuden skal husdyrbestanden fordeles mere jævnt end i dag (der er for få husdyr i det østlige Danmark, og for mange husdyr i det vestlige og nordlige Jylland). Endelig skal næringsstofferne fra husholdningsaffald og spildevandsslam tilføres landbruget. Regnestykke viser, at det er muligt at opnå en tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer ved fuldstændig omlægning af landbruget til økologi. Økologi = ændret arealanvendelse Den største betydning af at omlægge landbruget fuldstændig til økologi vil være en ændret arealanvendelse. I dag fylder kornafgrøderne ca. 60 % af landbrugsarealet. Dette kan ikke lade sig gøre i det økologiske landbrug, bl.a. på grund af næringsstofforsyning og opformering af ukrudt. I stedet vil græsmarkerne fylde langt mere. Både som omdriftsarealer og som vedvarende græsarealer. Dermed vil udbytterne falde, men der vil dog være et relativt højt udbytte i kløvergræs. Betydning for afgrøder og udbytter Tabel 1 viser hovedafgrødernes fordeling i dag på omdriftsarealet samt den forventede afgrødefordeling ved fuld økologisk drift. I tabellen er endvidere angivet udbytterne ved fuld omlægning til økologisk drift opgjort som foderenheder (fe) ved nuværende udbytteniveau samt ved et øget udbytteniveau på 15 %. 5

6 Tabel 1. Afgrøder. Anvendelse af landbrugsarealet og udbytter opgjort i foderenheder i dag og ved fuld økologisk drift. Desuden angivelse ved et øget økologisk udbytte på 15 %. Nuværende Scenarieberegninger Afgrøde Nuværende, ha 100 % økologi, ha 100 % økologi, nuværende udbytteniveau, fe 100 % økologi ved øget udbytteniveau på 15 %, fe Vinterkorn Vårkorn Majs Roer Bælgsæd Kartofler Græs i omdrift Vedv. Græs Frø Industrifrø (raps) Gartneri Andet Totale udbytte, fe 165 mio. 107 mio. 131 mio. Betydning for husdyrproduktion Den mest markante effekt af den ændrede økologiske arealanvendelse vil som nævnt være et mindre kornareal, og dermed mindre husdyrfoder til svin og fjerkræ. Derimod vil der som følge af det større græsareal være plads til en fortsat stor kvægbestand, som ved højere udbytter kan vokse betragteligt. Der er regnet med at alle ungdyr i kvægproduktionen anvendes til levebrug eller opfedes til slagtning, hvorfor der i forhold til i dag vil komme flere ungdyr til slagtning. Der er regnet med en fast bestand af ammekøer som er lidt højere end i dag, og som primært skal bruges til afgræsning af naturarealer. Med hensyn til ægproduktionen er der regnet med samme produktion som i dag, mens antallet af slagtekyllinger vil falde med godt 60 %. Tabel 2 viser husdyrproduktionens størrelse i dag og i scenariet. Tabel 2. Husdyrproduktionen i dag og ved 100 % økologi. Nuværende Scenarieberegninger Husdyrproduktion I dag, stk. 100 % økologi, nuværende udbytteniveau, stk. 100 % økologi ved øget udbytteniveau på 15 %, stk. Søer Slagtesvin Malkekvæg Ammekøer Slagtekvæg ungdyr Slagtekyllinger Høns, æg Kg Kg Kg Betydning for økonomi Umiddelbart skulle man tro, at en reduktion af produktionen af slagtesvin til % af den nuværende produktion, vil have stor negativ betydning for landbrugets indtjening og beskæftigelse. Det vil indebære et væsentligt mindre behov for slagteriarbejdspladser (se nedenfor). 6

7 Imidlertid vil den højere afregningspris på økologisk svinekød og mælk i høj grad kompensere for den mindre produktion. Tabel 3 viser landmandsindtjeningen opgjort ud fra nuværende priser på konventionelle og økologiske produkter. Endvidere er den opgjort for en økologisk produktion med et øget udbytte på 15 %. Tabel 3. Afregningspriser og landmandsindtjening. Nuværende priser. Priser, kr. pr. kg Indtjening, mia. kr. Konventionel Økologi Konventionel Økologi Økologi ved øget udbytteniveau på 15 % Slagtesvin 9,00 24,00 14,375 11,850 14,110 Slagtesøer 5,40 9,90 0,349 0,205 0,244 Mælk 2,42 3,12 12,160 12,630 17,960 Malkekøer *16,80 *19,80 0,983 1,110 1,520 slagtning Ungkvæg *25,00 *28,00 1,620 2,600 3,420 slagtning Ægproduktion **8,26 18,35 **0,756 1,270 1,410 I alt 30,245 29,630 38,670 *Anslået pris da kiloprisen for oksekød varierer stærkt med kvalitetsklassen. ** Da andelen af økologi i dag er relativt højt i den økologiske produktion er indtjening i dag faktiske tal for 2014, dvs. gennemsnit for alle produktioner. Pris for konv. æg er et vægtet gennemsnit af bur- og skrabeæg. Som det ses af tabel 3, vil den højere pris for økologisk kød, mælk og æg give samme indtjening som i dag. Ved et højere økologisk udbytte vil der være en større indtjening på ca. 9 mia. kr. Denne opgørelse af landmandsindtjeningen giver ikke nødvendigvis det mest retvisende billede af de økonomiske konsekvenser ved en fuldstændig omlægning til økologi. Det skyldes, at der f.eks. ikke er taget højde for højere omkostninger, eller et andet investeringsbehov i maskiner bygninger eller landbrugsjord. Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt vil højere omkostninger til lønninger være positivt, da det er lig med større beskæftigelse. En beskæftigelse som vel at mærke ikke kan flyttes til udlandet, da den er knyttet direkte til stald og mark. Videre i en opgørelse af indtjeningen kommer også de besparelser, ved ikke at skulle købe importeret proteinfoder, kunstgødning og pesticider. Der skal også tages højde for, at der er en del produktionsgrene, som ikke er taget med i beregningerne. Eksempelvis er pelsdyrproduktionen slet ikke inddraget, da denne produktion kun i meget begrænset omfang er knyttet til landbrugsarealet. Der er i regnestykket ikke medtaget nogen eksport af smågrise til opfedning i andre lande. Denne eksport er i dag ganske betydelig, og er nu på mere end 10 mio. smågrise om året. Der skal dog henvises til, at denne eksport indtil efteråret 2014 har været en god forretning for landbruget. Men et drastisk fald i smågriseprisen har de se seneste måneder betydet, at denne produktion nu giver et markant underskud for landmanden. Det skal nævnes, at den samfundsmæssige værdi af smågriseeksporten er meget begrænset, da det kun er beskæftigelsen i staldene, som har en positiv effekt. 7

8 Der er heller ikke regnet på indtægter i planteproduktionen, hvor især et fravær af sukker og kartoffelmelsproduktionen vil falde i øjnene. Til gengæld vil indtægten fra et større grønsagsareal tælle positivt. Besparelser ved økologisk produktion Ud fra forudsætningerne i regnestykket, vil der direkte kunne opnås besparelser i landbruget ved 100 % økologisk drift import af sojaprotein, gødning og pesticider. Disse besparelser skal også indgå i den samlede opgørelse af økonomien i en fuldstændig omstilling til økologi. Tabel 4 viser den sparede eksport af disse poster. Tabel 4. Sparet import ved 100 % økologi Importvare Mia. kr. Sojaprotein 4,50 Gødning 2,15 Pesticider 1,80 I alt 8,45 Kilde: Danmarks Statistik. Landbrugets bruttofaktorindkomst. Beskæftigelseseffekter i primærproduktionen IFRO har for nylig udredt økologiens samfundsøkonomiske værdi 1. De konkluderer, at der i primærsektoren er en negativ beskæftigelseseffekt ved omlægning til økologi, primært som følge af, at husdyrproduktionen pr. ha er mindre i økologi sammenlignet med konventionel produktion. For husdyrproduktionen er den mindre arbejdsindsats opgjort til 7-8 timer pr. ha. For planteavl er situationen dog anderledes. Således er der et merbehov i arbejdsindsatsen, som er opgjort til 1 time mere pr. ha. En anden måde at søge at opgøre beskæftigelseseffekten på kan være at bruge normtal for arbejdskraftbehov i henholdsvis planteavl og husdyrproduktion. Dette kan opsummeres til landsniveau, hvorefter man kan få en skøn over effekten på beskæftigelsen. Denne opgørelse er foretaget i tabel 5. For planteavl er brugt tal fra IFRO med normtal for beskæftigelse i timer/ha/år 2. Der er brugt de samme normtal for konventionel og økologisk planteavl. For husdyrproduktionen er brugt tal fra Danmarks Statistik og SEGES. Disse tal er herefter ganget op med arealerne, jf. tabel 1 og tabel 2, og omregnet til årsværk á timer. Tabel 5. Sammenligning af beskæftigelseseffekt mellem i dag og 100 % økologi. Relativ årsværksværdi er markeret med fed. Nuværende Scenarieberegninger Beskæftigelseseffekt Konventionel, (antal personer) 100 % økologi 100 % økologi + 15 % Planteavl 100 (26.475) 100 (26.570) 100 (26.570) Husdyrproduktion (svin og 100 (14.966) 93 (13.881) 121 (18.083) kvæg) Sum, årsværk 100 (41.441) 98 (40.451) 108 (44.653) Som det ses, er der stort set ingen forskel på arbejdskraftbehovet i dag og ved fuldstændig omlægning til økologi. Det skyldes bl.a., at der i den økologiske produktion er regnet med en fordobling af gartneriarealet, som er særdeles arbejdskrævende. Desuden er arbejdskraftforbruget især i den økologiske svineproduktion ca. dobbelt så stort pr. dyr sammenlignet med konventionel produktion. Derfor er det vigtig at pointere, at opgørelsen i tabel 5 ikke siger noget om den endelige beskæftigelseseffekt. Man kan således ikke sammenstille opgørelsen med den reelle beskæftigel- 8

9 se i det nuværende primærlandbrug på ca årsværk, idet der er en række faktorer, som ikke er regnet med i ovenstående. Tabel 5 viser, at beskæftigelseseffekten ved en fuldstændig omlægning til økologi, for så vidt angår primærproduktionen, ser ud til at blive neutral eller svagt faldende. En fuldstændig omlægning til økologi vil med andre ord ikke få dramatiske negative effekter på beskæftigelsen. Ved øgede økologiske udbytter, og dermed en større husdyrproduktion, kan det få endog mærkbare positive effekter på husdyrproduktionen og dermed også på beskæftigelsen i både primærlandbruget og i følgeerhvervene. Beskæftigelsesmæssige effekter i følgeindustri Hvis svineproduktionen reduceres med 67 %, vil det få en væsentlig negativ effekt på beskæftigelsen i svineslagterierne. I 2013 var der ca ansatte på landets svineslagterier % af dette vil svare til, at beskæftigelsen reduceres til ansatte. At uddrage afledte beskæftigelsesmæssige effekter i følgeindustrien ved en fuldstændig omlægning til økologi til sammenligning med ovenstående tal er imidlertid vanskeligt, og kan reelt alene ske på grundlag af antagelser og formodninger. Det skyldes, at den økologiske sektor, især inden for svinekød er så lille, at der ikke er dækkende statistikker om f.eks. forarbejdningsgrad og mulige merpriser. En antagelse kunne være, at de økologiske varer i høj grad afsættes til et forbrugersegment (herhjemme såvel som på eksportmarkederne), som ikke i samme grad som den generelle forbruger ser på pris som en vigtig parameter for forbrugsvalget. Afhængig af forbrugerens præference for kvalitet og madgaranti, f.eks. det danske Ø-mærke vil forarbejdning af dansk produceret kød og grønt kunne fastholdes på det danske arbejdsmarked, også selvom forarbejdningen er dyrere end i udlandet. Men da der som nævnt kun er få producenter i Danmark af sådanne produkter, kan der ikke findes statistisk materiale, som kan underbygge denne antagelse. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der vil være en væsentlig beskæftigelseseffekt, såfremt det er muligt få en højere forarbejdning af økologisk kød, især svinekød i forhold til den nuværende meget lave forædlingsgrad af svinekød, som siden 1980 er faldet fra over 50 % af eksporten til i dag omkring 9 %. En indikation herfor, som bygger på oplysninger fra én virksomhed viser, at der ved en høj forædling vil være 5-6 gange så stor beskæftigelse i forhold til råvaremængden, som der er på svineslagterierne i dag. Kilder: 1. IFRO udredning. Økologiens samfundsøkonomiske værdi. Alex Dubgaard, Marianne Lise Holmgaard Tjørning, Ebba Elisabeth Ståhl. 2015/01 2. IFRO s landbrugsspecifikke output tabel for Svinestatistik Landbrug og Fødevarer 9

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere