Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 OKTOBER 2012

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 OKTOBER 2012 Avlsresultat 2012 / Ny finaniseringsmodel for avlsdyr / Støtte til generationskifte på farmen Rigtigt vintherhuld giver bedre avlsresultater / Udnyt dine pelsningsdata DESIGN MED HUMOR: Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål

2 Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: / (privat) Fax: / Mobil: tpe@kopenhagenfur.com NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: / Mobil jwe@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: hh@christensen.mail.dk Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: / Fax: / Mobil: lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: kbj@kopenhagenfur.com LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: tn@kopenhagenfur.com ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: ka@kopenhagenfur.com KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: / Mobil: sja@kopenhagenfur.com SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: / Mobil: lsk@kopenhagenfur.com KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf farmerservice@kopenhagenfur.com LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: jpa@kopenhagenfur.com Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: hh@christensen.mail.dk Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: kjv@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: Funktionschef: Leif Bruun Tlf.: , lfb@kopenhagenfur.com UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø (formand), Tlf.: Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: Jørgen Westergaard, Tlf.: Jens Arne Kristiansen, Tlf.: Henning Christensen, Tlf.: Knud Vest, Tlf.: Flemming Stjernegaard, Tlf.: Jørgen Pedersen, Tlf.: Niels Erik Halgaard, Tlf.: Kaj Kristensen, Tlf.: Konstitueret chef Peter Foged Larsen Tlf.: / Mobil pfl@kopenhagenfur.com Sekretær Susanne Skottrup Andersen Tlf: / mobil ssa@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE Rådgiver Michael Sønderup Tlf.: / Mobil: msn@kopenhagenfur.com Rådgiver Henrik Bækgaard Tlf.: / Mobil: hbk@kopenhagenfur.com Rådgiver Vilhelm Weiss Tlf.: / Mobil: vwe@kopenhagenfur.com Rådgiver Bente Krogh Hansen Tlf.: / Mobil: bkh@kopenhagenfur.com Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: / Mobil: msb@kopenhagenfur.com Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: / Mobil: vlu@kopenhagenfur.com Rådgiver Elna Mortensen Tlf.: / Mobil: emo@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER Rådgiver Mikael Lassén Tlf.: / Mobil: tml@kopenhagenfur.com Rådgiver Bente Lyngs Støvring Tlf: / mobil: bls@kopenhagenfur.com Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: forskning@kopenhagenfur.com Forskningschef: Peter Foged Larsen Mobil , pfl@kopenhagenfur.com Kopenhagen farm Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: farm@kopenhagenfur.com Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: , diagnostik@kopenhagenfur.com Driftfaglig afdeling Afdelingschef Hans Henrik Møller Tlf.: / Mobil hhm@kopenhagenfur.com driftfaglig@kopenhagenfur.com Seniorspecialist Jørgen Østergaard Tlf.: / Mobil joe@kopenhagenfur.com andre Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: DTU VETERINÆRINSTITUTTET Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Tlf.: / Fax: (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Niels Erik Halgaard Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 Holstebro Tlf.: DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: / Fax: Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: / ms@dpf-as.dk ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: / bm@dpf-as.dk

3 KOPENHAGEN FUR Langagervej Glostrup Tlf.: kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 75. årgang Langagervej Glostrup Tlf.: Redaktion Torben Nielsen Tlf.: (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: (media manager) Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: (redaktør) Christian Serritslev Riis Tlf.: (journalist) Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland. Annoncering Kathrine Engberg Tlf ken@kopenhagenfur.com Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf Design, produktion og tryk MONTAGEbureauet ApS Forsidefoto Rosita Gonzalez Skjelmose vandt kategorien Homeware i årets udgave af Den Gyldne Pelsnål. Dommerne faldt for hendes humoristiske og originale idé om at lave cykelsædebetræk i pels. Betrækkene er inspireret af dyreverdenen og er udformet som forskellige dyreracers ansigtstræk. Foto: Christian Serritslev Riis INDHOLDSFORTEGNELSE Leder: Når hensyn vinder over klarsyn 5 Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål 6 Den Gyldne Pelsnål giver hår på brystet 10 Når man ved, hvor dyrt det er, tager man det alvorligt" 12 Pelserier kan nu udbetale skindforskud 16 Følg dine skind via FarmCockpit 17 Kopenhagen Fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr 18 Kvalitet: Statistik skal vise status i grupperne 20 Kvalitet: Hvalpegennemsnittet blev Ibs ømme punkt 21 Kvalitet: Kan det snart blive bedre? 22 Kvalitet: Større fokus på pelsning giver højere priser 23 Avlsresultat Et koncept, der holder 28 Mirakelmidler i minkfoder? 30 Studietur til Island 32 For lidt og for meget Kontroldanmark 34 Rigtigt vinterhuld hos minkhanner giver flere parrede tæver og lavere goldprocent 40 verdenskongres for pelsdyr i København 44 Foderbåren Salmonella Dublin i pelsdyrfoder 48 Kopenhagen Fur vil spille mere aktiv rolle ved generationsskifte 50 Udnytter du dine pelsningsdata? 52 Pelsningskontrol 54 Kig pelsningshjælpen efter i sømmene 55 Regler for skindudstillinger 56 Navnenyt 64 Urinen er kilden til ammoniak, ikke ufordøjeligt protein 67 Aktuelt 68 ISSN

4 INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI HØJT AFKAST OG LAV RISIKO Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at solenergi er en solid investering uanset bevægelserne i økonomien og på de finansielle markeder. Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Roma, der er baseret på et 1,4 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket betyder, at du opnår indtjening fra dag ét. Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i Din skat er derfor reelt med til at finansiere din investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. K/S Obton Solenergi Roma Indskud for ejerandel på 11,11% DKK Fradrag for ejerandel på 11,11% DKK Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 2-3,2 mio. Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på eller obton@obton.dk Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax obton@obton.com Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer omkring 400 investorer og forvalter 1,4 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca europæiske husstande.

5 Når hensyn vinder over klarsyn LEDER AF Torben Nielsen Jeg har netop talt med en glad nordjysk minkavler. Han har fået tilladelse til at udvide sin farm fra avlsdyr til Det havde taget nogen tid at få tilladelsen igennem den kommunale administration - godt 7 år. Problemet er, at vi har en miljølovgivning man som et pænt menneske vil kalde uhensigtsmæssig. Andre, lidt mere primitive sjæle, vil påstå, at lovgivningen er udtryk for den kollektive sindssyge, som opstår, når 179 velmenende mennesker uden nogen forbindelse til den virkelige verden gennemfører en lovgivning, der i lovgivernes hoveder sikrer Danmark en position som et af verdens førende miljølande. Kommunen har som skrevet brugt 7 år, eller arbejdsdage á 7 timer (der er betalt frokost i det offentlige) dvs. i alt ca arbejdstimer for at være helt sikker på, at udvidelsen af farmen ikke spolerer det omgivende miljø. Og det er jo giftige sager sådan en farm udleder, så det er godt at kommunens folk er grundige. Helt nøjagtigt hedder giften kvælstof det kan i øvrigt købes som havegødning i Bilka. Der er pt. tilbud på en pose havegødning på 15 kg til 148 kr. Sådan en pose indeholder 2,25 kg kvælstof. Og som havefolkene skriver: Det er nu der skal gødskes. Så der gødskes sikkert med rund hånd i de danske haver i skrivende stund. Men ikke nok med det. Naturen forurener også med rund hånd til trods for diverse kommunale forbud. Sagen er, at det naturlige ammoniaknedfald tilfører jorden 15 kg kvælstof pr kvm. om året, f.eks. når det regner. Ved udvidelse af f.eks. en pelsdyrfarm siger lovgivningen, at udvidelsen ikke må forøge kvælstofnedfaldet i omkringliggende natur med mere end 1 kg pr. hektar, dvs. pr kvm. Det skal ses i relation til, at en typisk haveejer vel bruger en pose havegødning om året på sin 300 kvm store græsplæne. Det ene kg svarer i øvrigt til kvælstofindholdet i det som en typisk familiehund gødsker veje og stier med i løbet af et år, eller hvad ti ænder skider i havet. Ovenstående bare for at have proportionerne nogenlunde klare. Det er jo rart, at vi som borgere nogenlunde ved, hvilken stor meningsfyldt indsats det offentlige gør for at sikre os et rent miljø. Så de arbejdstimer er altså brugt til at sikre, at farmudvidelsen ikke giver denne merbelastning af kvælstofudledningen. Det er naturligvis pokkers vanskeligt at beregne den eksakte udledning. Dyr prutter og bøvser og strinter lidt ved siden af. Så hvor meget gødning havner i opsamlingssystemerne, hvor meget strinter dyrene udenom, og hvordan er fordampningen? Indviklede sager som kræver indviklede regnestykker. Og det er jo vigtigt, at farmudvidelsen ikke medfører, at der f.eks. udledes 1,1 kg kvælstof pr. hektar i stedet for det maksimale ene kg som loven foreskriver. 0,1 kg kvælstof svarer til udledningen af kvælstof fra en and eller to et helt år. Den går ikke. Så der skal regnes i detaljen. Og det er indviklet. Det er faktisk så indviklet, at der normalt altid er et par fejl hist og her i de kommunale regnestykker. Så derfor protesterer Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd altid rutinemæssigt, når kommunen giver tilladelse til en udvidelse under henvisning til, at der er fejl i sagsbehandlingen. Så går sagerne videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Her ligger sagerne så og hober sig op i årevis. De dygtige sagsbehandlere er eksperter i at finde fejl, så naturligvis finder de et eller andet. Så går sagen til fornyet behandling i kommunen. Der gives en ny tilladelse. Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd protesterer, og sådan kan man blive ved i årevis. Både i Sverige og Tyskland, der jo begge er internationalt kendt for at være særdeles miljøbevidste, tager det mindre end et halvt år at ekspedere en tilsvarende sag. Hvad koster det så at være så grundig? Det koster først og fremmest tab af arbejdspladser og eksportindtægter. Avleren, som efter 7 års ventetid endelig har fået lov til at udvide, har nu ansat en ekstra mand, og værdien af hans årlige produktion er steget med ca. 2,8 mio. kr. og det er vel at mærke en produktion, der udelukkende går til eksport. Hertil kommer, at der som tommelfingerregel skabes mindst ét job i følgeindustrien for hvert job, der skabes i primærproduktionen. Sagsbehandlingen kostede altså 14 mandeår arbejdspladser og små 20 mio. kr. i eksport. Det offentlige gik glip af ca. 7 mio. kr. i skatteindtægt. Hertil kommer de omkostninger der er forbundet med at holde den offentlige miljøadministration kørende. Regeringen har netop modtaget en evaluering af den skrappe danske miljølovgivning. Rapporten konkluderer, at den danske miljøindsats ikke sætter sig synlige spor i naturen. Ænder, hunde, ræve og andre dyr sammenholdt med det naturlige nedfald og vore naboers kvælstofforurening af de danske farvande gør den ekstra danske miljøindsats hovedrystende tåbelig samtidig med, at det gør Danmark fattigere. Lovgivningen koster job i massevis og tab af vigtige eksportindtægter. Vore naboer er lykkedes med en bæredygtig miljøpolitik, dvs. en politik der tilgodeser både hensynet til vækst, velfærd, arbejdspladser og miljø. Det er bestemt ikke lykkedes for os. Nr. 7. OKTOBER

6 Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål Vinderne er fundet. Den Gyldne Pelsnål blev igen i år en opvisning i innovativt brug af pels, og konkurrencen fik et velfortjent stænk humor. VINDERNE. Fra venstre Ramona Jutta Reile Menswear, Rosita Gonzalez Skjelmose Homeware og Lærke Koldskov Womenswear. SNEBOLD. - Det er ikke hver dag, man får lov til at bære en jakke, der er mere værd end friværdien i det hus, man er vokset op i, sagde aftenens vært Peter Falktoft med tilnavnet Snebolden, der skiftede mellem forskellige pelsjakker gennem showet. Design Af Christian Serritslev Riis Csr@kopenhagenfur.com Den røde løber var rullet ud foran lagerhal 7 hos Kopenhagen Fur, da 450 velklædte gæster mødte op til modeshow. Det var pelsvejr udenfor, men det lod ikke til at lægge en dæmper på den gode stemning blandt gæsterne, der blev trakteret med champagne og cupcakes. Toppen af modebranchen, en række folketingspolitikere og kendisser var mødt op, heriblandt Vild med dans-værten Christiane Schaumburg-Müller, Eva Kruse fra Danish Fashion Institute og Karen Elleman. Alle tre var kommet i godt selskab på de forreste rækker, hvor blandt andre formand Tage Pedersen og direktør Torben Nielsen befandt også sig. Aftenens vært var Peter Falktoft, der til daglig er vært på DR P3 s eftermiddagsprogram Monte Carlo. Hele aftenen styrede han slagets gang med sin vanlige humor og sørgede for, at humøret var højt, inden den næste kategori skulle præsenteres. Pels skal varme numsen For første gang siden konkurrencen startede for 14 år siden var Menswear-kategorien på programmet. Her blev vinderen Ramona Jutta Reile fra Designskolen Kolding. Hun fik meget ros af dommerne for at holde designet maskulint, hvilket ifølge både dommerne og vinderen selv er en af de store udfordringer med pels til mænd. Ramona modtog også den helt nye Oh! By Kopenhagen Fur Talent Award, som går til det design med størst kommercielt potentiale. I Womenswear-kategorien vandt Lærke Koldskov fra TEKO i Herning. Hun havde 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Jeg elsker, når modebranchen og noget så forfinet, dyrt og damet som pels kan have humor. Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute. lavet en sexet kjole i en blanding af pels og læder. Her roste dommerne for at fremhæve de kvindelige former frem for at skjule dem, som den klassiske pelsfrakke kan have tendens til. I Homeware-kategorien, hvor pels, møbler og boligtilbehør smelter sammen, blev vinderen belønnet for sin originale og humoristiske idé. Rosita Gonzalez Skjelmose fra Magretheskolen havde designet en række cykelsædebetræk i mink. Da modeller kom cyklende ind på catwalken med betrækkene monteret, fremkaldte det både smil og latter blandt publikum. - Jeg elsker, når modebranchen og noget så forfinet, dyrt og damet som pels kan have humor, så jeg synes bare, at cykelsæderne var helt fantastiske. Det er spændende at se traditionelle materialer som pels i en helt ny kontekst, sagde Eva Kruse, der er direktør for Danish Fashion Institute. DEN røde LØBER. Smykkedesigner Mai Manniche poserer for fotograferne, mens designer og dommer i Menswear-kategorien David Andersen giver interview. Det er i øvrigt første gang, at en studerende fra Magretheskolen i København Hvert år skal de studerende prøve at Pelsen presses stadig vinder en kategori i Den Gyldne Pelsnål. presse grænserne for, hvad pels kan bruges til og hvilken måde, man bruger Nr. 7. OKTOBER

8 DOBBELT OP. Ramona Jutta Reile scorede to priser. Udover at vinde menswear-kategorien, modtog hun også Oh! by Kopenhagen Fur Talent-prisen. Prisen blev overrakt af Kopenhagen Furs kommerciele direktør Patrizia Ventrulli Christensen, og Danske Pelsdyravleres formand, Tage Pedersen. MINKHAT. I Womenswear og Menswear kategorierne skulle der udover en hovedkreation også designes en accessories. Her er det en kasket i mink, designet af Katrine Terese Nielsen fra Designskolen Kolding. det på. Årets konkurrence var ingen undtagelse. - Vi har i år set meget kombination af mink og ræv. Minken har fungeret som base i de fleste kreationer i både barberet, plukket og almindelig form, fortæller Thomas Andersen, der er Workshop Manager hos Kopenhagen Studio. - Vi får presset grænserne stille og roligt, og som noget nyt så vi, at pelsen udelukkende blev brugt dekorativt, uden at være en bærende del af en kreation, siger han. Oplev kreationerne fra Den Gyldne Pelsnål Alle ni kreationer bliver vist frem på bl.a. Trapholt i Kolding, Spinderihallerne i Vejle og Utzon Center i Aalborg PRÆMIER. Pelsnål, blomster og champagne var ikke alt. Vinderne modtager hver et to-ugers praktikophold hos en kendt designer, samt et tredages rejselegat til Paris med adgang til den internationale skind og pelsmesse Premiere Vision. Her er det Lærke Koldskov, der får overrakt sin præmie i Womenswear. Kopenhagen Furs hjemmeside vil løbende opdatere hvor og hvornår, at man kan opleve kreationerne. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Vi er klar, når du kalder HELE NOVEMBER MÅNED Ring inden kl og få dine dagligvarer leveret næste dag. Med god service og hurtig levering Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen. I pelstiden har vi åbent fra kl , og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen. Vi ønsker alle en god sæson! Erik Bach Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 7. OKTOBER

10 Konkurrencerne er et vigtigt element i uddannelsen af vores designere. Det er absolut noget, vi motiverer vores studerende til at deltage i. Pia Vejrup Larsen, uddannelsesleder på TEKO i Herning Den Gyldne Pelsnål giver hår på brystet Designkonkurrencer som Den Gyldne Pelsnål er en vigtig del af unge designeres uddannelse. Praktikopholdene giver dem erhvervserfaringen, men konkurrencerne viser dem, hvad der skal til for at klare sig i branchen. Design Af Christian Serritslev Riis Csr@kopenhagenfur.com Mens kravene til innovation og kreativitet stiger hos virksomhederne, stiger kravene til designerne også. Derfor bliver designkonkurrencer i den grad hilst velkommen hos landets designskoler. Den Gyldne Pelsnål er ingen undtagelse, for de store og velorganiserede konkurrencer er med til at løfte niveauet på de designere, der kommer ud på den anden side. - Vi opfordrer vores studerende til at deltage i alle de konkurrencer og virksomhedssamarbejder, de kan. I konkurrencer bliver de studerende vurderet af branchen selv og spiller på branchens betingelser. De bliver trænet i konkurrencesituationer. Det har stor værdi, når man skal ud og søge praktikplads, fortæller Mathilde Aggebo, der er institutleder på Designskolen Kolding. Konkurrence er uddannelse Den Gyldne Pelsnål er en af de mest anerkendte designkonkurrencer i Danmark. Ikke bare i kraft af den professionelle eksekvering af konkurrencen, men fordi den giver de studerende mulighed for at udvide horisonten indenfor et materiale, hvor det er dyrt at få erfaring og prøve sig frem. Det er deltagerne, der har chefkasketten på. De har det overordnede ansvar for deres eget produkt. De lærer at arbejde under pres og overholde en deadline. Det er ifølge en af dette års deltagere, Kathrine Henneberg, netop derfor, at konkurrencer er vigtige. - Konkurrencer er en naturlig forlængelse af uddannelsen. Skolen er god indtil et bestemt punkt i læringsprocessen, for at skabe en karriere kræver mere end en eksamen. Der kan en designkonkurrence tage over, for man lærer virkelig at komme ud og præsentere sit produkt, siger hun. Kathrine Henneberg studerer på Designskolen i Kolding. Hun stillede op i kategorien Homeware, men måtte desværre se sig slået i et stærkt finalefelt. Genvej til praktikpladsen Men det betyder ikke, at chancen er tabt for Kathrine Henneberg, der i øjeblikket deltager i to andre designkonkurrencer. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Vinder af Womenswear Lærke Koldskov med sin model og vært Peter Falktoft. Vinder af Menswear Ramona Jutta Reile med sin model. Vinder af Homeware Rosita Gonzalez Skjelmose med ét af sine cykelsædebetræk. Deltagelse i konkurrencer er nemlig en mulig vej til en god praktikplads. - Det giver meget positiv anerkendelse at kunne skrive det på CV et. Folk tager en mere seriøst, når man har været med i en stor designkonkurrence, fortæller hun og tilføjer, at hun er glad for at hendes skole er blevet god til at anerkende konkurrencerne som en del af uddannelsen. Hos Designskolen Kolding, hvor Kathrine Henneberg studerer, er man endda begyndt at taksere konkurrencedeltagelse med de såkaldte ECTS-point, så man får merit for sin deltagelse. Også hos Danmarks øvrige designskoler bliver konkurrencerne brugt flittigt som undervisningsmateriale. - Konkurrencerne er et vigtigt element i uddannelsen af vores designere. Det er absolut noget, vi motiverer vores studerende til at deltage i, fortæller Pia Vejrup Larsen, der er uddannelsesleder på TEKO i Herning, der havde tre elever med i Den Gyldne Pelsnål. Hun sætter pris på, at designkonkurrencen håndteres meget professionelt fra Kopenhagen Furs side. Der er mange designkonkurrencer i Danmark. Både store og små, men Den Gyldne Pelsnål er den eneste designpris, der tager udgangspunkt i pelsdesign. Nr. 7. OKTOBER

12 Når man ved, hvor dyrt det er, tager man det alvorligt Da plasmacytosen kom til Himmerland i sommeren 2010 blev det starten på en række omfattende sikkerhedstiltag hos Thyrrestrup Mink. De har minimeret smittefaren og ændret de daglige rutiner væsentligt. SMITTEBESKYTTELSE AF CHRISTIAN SERRITSLEV RIIS CSR@KOPENHAGENFUR.COM med den rådgivning, jeg fik, blev jeg meget overrasket over hvor mange veje, der egentlig kan og burde sikres, siger Per Thyrrestrup, der også modtog smittebeskyttelsesrådgivning fra fjerkræeksperter. Gulvvarme til gavn for gummistøvler I stedet for den tilstødende miljøvogn valgte Per Thyrrestrup halvandet år efter at bygge et lokale ved farmen, der bruges som karantænerum og kantine. Plasmacytosevirussen kom til Himmerland i sommeren En farm 4,2 km fra Per Thyrrestrups farm faldt, og derfor rådgav Kopenhagen Diagnostik Per Thyrrestrup til at oprette en karantænezone i form af en miljøvogn. Miljøvognen skulle fungere som entré til farmen, så intet kunne komme ind eller ud fra farmen. - Jeg vidste, at min farm havde god beskyttelse i forvejen, men i forbindelse Situationen var udsædvanlig, for på den anden side af vejen lå Per Thyrrestrups fabrik, Thyrrestrup Mink A/S, der leverer en række produkter til minkfarme. - Vi vidste, der skulle handles hurtigt, så for at sikre vores kunder bedst muligt flyttede vi vores produktion af redekasser og maskiner til nye lokaler i industrikvarteret i Aars. Her startede vi produktionen op med nye materialer og rengjorte produktionsmaskiner, fortæller Per Thyrrestrup. Den permanente tilbygning fungerer som omklædningsrum og er delt op i to afdelinger af en stribe mørke fliser i gulvet. I den første afdeling tager man sit almindelige tøj af, hvorefter man går over i den anden afdeling og tager sit arbejdstøj på. Yderligere er der separat bruserum i den første afdeling og separat toilet i den anden afdeling. Kantineområdet er i farmafdelingen. På den måde minimerer man risikoen for at tage smitte med ind på farmen og ligeledes tage noget med ud igen. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Gummistøvlerne her er til besøgende. Efter hvert besøg står de til tørre for at dræbe eventuelle vira. Gennem døren er der adgang til samtlige af minkhallerne på farmen, så man altid går samme vej ind. - Det handler ikke kun om at beskytte dig selv for smitte, men i lige så høj grad om at beskytte andre, siger Per Thyrrestrup, der har udnyttet alle muligheder for at give plasmacytose svære betingelser. Den sorte stribe af fliser i gulvet viser skellet mellem de to zoner. Inden man passerer, smider man sit hverdagstøj. Håndvasken betjenes med knæene ved hjælp af de hvide stænger under vasken, så kontakten med armaturet minimeres. Der er installeret ekstra stærk gulvvarme i hele lokalet, så rummet altid er knastørt. Varmen regulerer sig selv, og når man hænger sit beskidte arbejdstøj op, så skrues varmen op for at udtørre fugt i tøj og fodtøj. Selvom det nye lokale er bygget som konsekvens af smittefaren, så er Per Thyrrestrup slet ikke i tvivl om, at investeringen har været alle pengene værd. Han ville slet ikke være foruden den lille tilbygning i dag. - Det betyder meget for farmdriften. Det giver en helt anden hverdag og arbejdsgang, at man har det lokale. Det lyder banalt, men den er god nok. Når faciliteterne er der, så får man lyst til at bruge dem. Jeg sidder herinde og udfylder mine papirer og protokoller. Når jeg kommer ud fra farmen, så tager jeg ingen smitte med, men jeg lugter heller ikke af mink, når jeg forlader farmen, siger Per Thyrrestrup, der kun vil anbefale andre avlere at bygge en tilsvarende løsning. Nr. 7. OKTOBER

14 Det handler ikke kun om at beskytte dig selv for smitte, men i lige så høj grad om at beskytte andre. Pers søn Alexander klæder om for at tage en tur med fodervognen. Med regn og efterårskulde udenfor er det rart at kunne klæde om i varme og tørre omgivelser. Tilbygningen har kostet ham godt kroner. Foruden de forskellige faciliteter er det inklusiv 15 par gummistøvler og 20 kedeldragter til besøgende gæster på farmen. Seniorkonsulent i Kopenhagen Diagnostik Jørgen Østergaard støtter Per Thyrrestrups idé om et adgangsrum, som man kender det fra svinefarme. Her er adgangsrum i øvrigt lovpligtigt. Adgangsrum er en god idé Ud over adgangsrummet har Per Thyrrestrup kalket indkørslen, så ph-værdien i øjeblikket ligger omkring 11. Det sikrer, at eventuel virus ikke lagrer sig i jorden, når foderbilen kommer forbi og leverer. I forbindelse med nye byggeplaner har han i øvrigt tænkt sig at give foderbilen sin helt egen indkørsel til fodersiloen. Hos Kopenhagen Diagnostik oplever man, at det er svært at motivere avlerne til at træffe de nødvendige smittebeskyttende foranstaltninger uden for risikoområderne. Avlerne betragter sig simpelthen uden for farezonen, når plasmacytose endnu ikke er konstateret på nærliggende farme. - Man skal se på sin farm som et rent område og alt udenom som urent. Hvis man etablerer et adgangsrum, så intet udstyr og tøj forlader farmen, er man nået rigtig langt i beskyttelsen af sin farm. Det er helt afgjort en god løsning, fortæller han. Der bliver i øjeblikket arbejdet på et sæt retningslinjer, der skal gælde for farmbesøg blandt avlerne. Et regelsæt, Per Thyrrestrup i høj grad bakker op om. - Når man ved, hvor dyrt det er at få plasmacytose, så tager man det alvorligt, siger han Endnu en nem måde at minimere kontakt med overflader: Automatisk håndtørrer bag håndvasken. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 TYVERISIKRING AF MINKFARME Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning VIDEOOVERVÅGNING TYVERIALARM I PELSERI UDVENDIG TYVERISIKRING ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNING Diskret og driftsikker løsning Kan etableres på eksisterende hegn Dækker lange afstande og store arealer Tager højde for praktiske og klimatiske forhold Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav HB Connection A/S Højgade Aulum Automatisk udskrabning i gyllerender Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Udmugningssystemer Bagskyls- og vakuumudmugning. Automatisk udskrab i render samt gylle separering. Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg. Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg Fremløb til drikkeventiler Returvand fra drikkeventiler Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Frostfrie cirkulationsvandingssystemer Cirkulationsvandingssystemer Med cirkulation sikres frisk tempereret drikkevand året rundt. Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Nr. 7. OKTOBER

16 Pelserier kan nu udbetale skindforskud En ny måde at sammentænke avler, pelseri, sortering og salg er under udvikling. Krumtappen er en ny plastiktalon, som sættes på minkene umiddelbart efter aflivning og før pelsningen. Talonen følger skindet hele vejen igennem processen. Ændringer Af Søren Jespersen I 2012/13-sæsonen tester Kopehagen Fur de nye plastiktaloner på enkelte pelserier. Den nye produktionsstyringsmetode er under udvikling med test på op til tre pelserier i 2012/13-sæsonen. Afhængig af testens forløb kan systemet blive indfaset fra 2013/14 og give danske minkavlere yderligere konkurrencefordele. I dag mærker mange pelserier minkene med farvestrips, så man kan finde ud af hvem, der ejer de enkelte skind. Efter pelsningen påsættes så talonen, som Kopenhagen Fur bruger til identificere, hvor de enkelte skind kommer fra. Det danner grundlag for afregning og data om egen produktion til den enkelte avler. I det nye system starter Kopenhagen Furs registrering og sortering på pelseriet. Avlerne forsyner hvert skind med en plastiktalon med en unik stregkode. På pelseriet scannes stregkoden på talonen ved ankomsten. Dermed er ejeren af de enkelte skind identificeret, og den identifikation går hele vejen igennem til Kopenhagen Fur. Efter registreringen på pelseriet samsorteres minkene efter farvetype. Dermed kan Kopenhagen Fur tilrettelægge rationel indlevering, som passer ind i sorteringen. En anden nyskabelse i 2012/13-sæsonen er, at pelserierne får mulighed for at udbetale skindforskud i det øjeblik, at skindene er afleveret på pelseriet. Det betyder bedre likviditet for den enkelte avler, fordi skindforskuddet er til rådighed tidligere. Det enkelte pelseri skal dog leve op til specifikke sikringskrav fra TopDanmark om skindopbevaring. 2012/13 er en testsæson, og der kan ske ændringer undervejs afhængig af, hvordan sæsonen forløber. I Figur 1 ses en oversigt over de forskellige pelseribetegnelser, som Kopenhagen Fur anvender og de tilknyttede serviceydelser. Du kan se en liste over kvalitetssikrede pelserier på side 69. Pelseriet Danpels.dk er en sandsynlig testpartner for den nye talon. De to andre pelserier, som er med i testperioden, er Pelscenter Vestjylland og Dalsgaard Pels. Figur 1 Oversigt over pelserityper og serviceydelser i 2012/13 Kvalitetssikret i overensstemmelse med Kopenhagen Kan udbetale skindforskud (2) Furs krav Kopenhagen Fur Certificeret Ja Ja Pelseri (1) Kopenhagen Fur Kvalitetssikret Ja Ja Pelseri Aspirant til Kopenhagen Fur Nej Ja Kvalitetssikret Pelseri (3) Andre pelserier Nej Ja 1: Er alle med i test af Kopenhagen Furs nye plastiktalon. 2: Pelseriet skal leve op til TopDanmarks sikringskrav om opbevaring af skind, og ejeren af pelseriet kan ikke udtale skindforskud for egen minkproduktion. 3: Som aspirant er man i et prøveforløb med henblik på at blive Kopenhagen Fur Kvalitetssikret pelseri. Aspiranter er underlagt samme kontrol som et kvalitetssikret pelseri. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Sådan vil FarmCockpit tage sig ud fremover. Følg dine skind via FarmCockpit Det nye talonsystem skal gøre det muligt for den enkelte avler at følge det enkelte skind fra farm til hammerslag i Glostrup. Samtidig skal FarmCockpit gøres til et endnu nemmere arbejdsredskab. Management Af Hans Løgstrup Poulsen hlp@kopenhagenfur.com Der er ingen grund til bekymring, hvis man inden udgangen af november oplever, at FarmCockpit ser anderledes ud. Ændringen skyldes, at der er blevet sat fokus på en mere logisk opbygning. Kort sagt handler det om at gøre FarmCockpit endnu nemmere at bruge. Målet med ændringerne har været, at man aldrig er mere end tre klik væk fra det, man skal bruge, forklarer Jonas Ankerstjerne, projektansvarlig hos Kopenhagen Fur. Den nye tilgang til FarmCockpit betyder, at formidlingen af viden i højere grad skal foregå en måde, som foregår på en minkavlers præmisser. Derfor vil der blive lagt mere vægt på at følge rutinerne på farmen i løbet af et år. De fire hovedpunkter vil være management, økonomi, avl og skind. Netop skind vil blive endnu mere relevant med det nye talonsystem, som er under udvikling. Fra FarmCockpit vil man kunne følge skindene hele vejen fra farm til hammerslag i Glostrup. Den funktion vil komme i løbet af sæsonen. Blandt de nye tiltag vil være et dialogværktøj, hvor avlerne kan stille spørgsmål til Kopenhagen Furs Avlerservice, når spørgsmålet opstår. Avlerne kan selvfølgelig stadig ringe. Det er imidlertid vores erfaring, at en del spørgsmål opstår foran computeren, når dagens arbejde er slut. I stedet for at huske spørgsmålet til næste dag, når Avlerservice kan ringes op, kan man stille det med det samme, forklarer Jonas Ankerstjerne. FarmCockpit vil fremover være tilpasset til både mobiltelefoner og tablets. Nr. 7. OKTOBER

18 Kopenhagen Fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr Skal dansk minkproduktion fortsat have den bedste kvalitet, kræver det en høj omsætning af avlsdyr. Det hjælper en ny finansieringsmodel med til at sikre. Finansiering Af Søren Jespersen er på mindst 100. Ligeledes skal velvetprocenten være på landsgennemsnittet. Beløbet til finansiering udgør prisen på avlsdyr fraregnet skindforskud. Renten svarer til den gældende forskudsrente. Det er dyrt at købe nye dyr, men det er samtidig en nødvendig investering. Oftest har man som avler brug for finansiering for at kunne købe avlsdyr, men den kan være svær at skaffe. Bankerne er meget forsigtige, og deres udlånspolitik bærer fortsat præg af finanskrisen. Derfor tilbyder Kopenhagen Fur nu finansiering til køb af avlsdyr til kvalitetsforbedring af en eksisterende produktion samt til køb af saneringsdyr. - Vi har en stærk interesse i, at omsætningen af avlsdyr bliver større for at styrke de senere års kvalitetsudvikling. Alt for mange gode dyr går til pelsning, selvom de kunne være med til at hæve kvaliteten og dermed danske minkavleres konkurrenceevne Samtidig er det vigtigt for erhvervet, at det er muligt for plasmacytoseramte minkfarme at sanere. Det kan finansieringsordningen også bruges til, siger Ole B. Larsen Finansieringen tilbydes kun medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening og er betinget af en individuel kreditvurdering. Der ydes ikke finansiering til udvidelser af farmen, men kun til udskiftning af den eksisterende bestand af avlsdyr eller til sanering. Antallet af nye avlsdyr skal være mindst 100, og dyrene skal komme fra en farm, hvor værditallene for størrelse og kvalitet - Hvis man har tænkt sig, at købe nye avlsdyr, så kan man kontakte Avlerservice, og så kigger vi hurtigt på sagen og på den baggrund bliver det besluttet, om Kopenhagen Fur kan yde finansiering, forklarer Martin Fogtmann, Avlerservice. Køber og sælger skal udfylde en aftale, som helt præcist beskriver betingelserne for handel og finansiering. Når køber har fået ja til finansiering, underskrives kontrakten. I det øjeblik avlsdyrene er modtaget af køber, sendes kontrakten til Kopenhagen Fur, som så udbetaler pengene for avlsdyrene til sælger. - Sælger er altså garanteret sine penge, og vi overtager fra det tidspunkt risikoen, siger Martin Fogtmann. Køber forpligter sig til at indlevere skindene til Kopenhagen Fur. Pengene tilbagebetales gennem træk på avlerens konto i den auktionssæson, som følger købet. Efter februar-auktionen tilbagebetales 25 procent, efter april-auktionen tilbagebetales 50 procent og resten betales efter juni-auktionen. Hvis du ønsker at høre mere om dine muligheder for at finansiering, så kontakt Avlerservice, Martin Fogtmann, på tlf Kopenhagen Fur tilbyder medlemmer finansiering til køb af avlsdyr og saneringsdyr Ordningen omfatter ikke udvidelser, men alene udskiftning af eksisterende avlsdyr Der skal mindst købes 100 avlsdyr fra farme med værdital over 100 Købesummen fraregnet skindforskud finansieres Kopenhagen Fur udbetaler pengene direkte til sælger Pengene tilbagebetales i løbet af den førstkommende auktionssæson Skindene skal indleveres til Kopenhagen Fur Finansieringen beror på en individuel kreditvurdering 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Under Bur Kost Halmopsamler Dobbeltskrabet Nu med mulighed for centralsmøringssystem i din eksisterende BS skrabemaskine DKmink lancerer en påbygning til din BS skrabemaskine som kan monteres på alle BS modeller, så du stadig kun har en arbejdsgang. Påbygningen er et ekstra fedtafskrab med op til 4 ruller som skraber skindet anden gang med savsmuld på. Ved hjælp af påbygningen opnår du væsentlig mindre risiko for fedtudtræk og opnår derved en merværdi for dine skind. DKmink A/S Tlf: eller Stormgade Esbjerg ct@dkmink.dk Slår din skrabemaskine knuder under sæsonnen, kræver det kun 1 dags stop, at få monteret dobbeltskrabet, så er du kørende igen. Det er nu også mulighed for at tilkøbe centralsmøring til BS skrabemaskinen. Her snakker vi om centralsmøring til akslerne som hovedmotorerne kører på, hvilket vil sikre at motorerne altid kører ensartet og ikke sætter sig fast. Nr. 7. OKTOBER

20 Statistik skal vise status i grupperne Der ligger fortsat et stort arbejde på Herman K. Jensens minkfarm for at hæve kvalitetsniveauet. Farmen er én af tre farme, som Kvalitetsgruppen arbejder med. Værditallet for kvalitet, størrelse og prisgennemsnit er forsat pænt under gennemsnit. Værdital for kvalitet for Brown/Glow hanner er nu på 94 og for tæver på 93, mens velvetprocenten er på henholdsvis 61 og 49. Kvalitet Af Søren Jespersen sje@kopenhagenfur.com Herman K. Jensen har avlstæver gående i Brown/Glow. Gruppen er delt i tre stammer med helt nye gener fra indkøbte avlsdyr, en blandingsgruppe og en produktionsgruppe. Kvalitetsgruppen har peget på muligheden for at få lavet stregkodetaloner med særlige statistikkoder. Det skal hjælpe med at få et bedre overblik over niveauet i de enkelte grupper. Det kan man bestille samtidig med, at man bestiller taloner. Skind, som så bliver indleveret med statistikkoden, kan man efterfølgende få en særskilt statistik på i Kopenhagen Furs FarmCockpit. I Herman K. Jensens tilfælde vil det betyde, at man vil kunne se nøgletal for hele Brown/Glow-gruppen samt individuelt for de tre stammer. Det er værdifuld viden, som fortæller, om man er på rette vej. Man får præcis viden om, hvordan dyr fra avlsgruppen ligger i kvalitetsniveau. - Det er noget, som jeg vil tænke ind i placeringen af dyr i det kommende år, så de skind, jeg indleverer til 2013/14-sæsonen, kan blive opdelt på den måde. Jeg forventer, at det vil give mig bedre overblik over resultaterne i de enkelte grupper, og jeg kan se, hvordan afkom fra indkøbte dyr skiller sig ud fra for eksempel min produktionsgruppe, siger Herman K. Jensen. Værdital for kvalitet og størrelse er steget tre til fire point. Velvetprocenten er også steget, men Poul Bent Kristensen, mentor for Herman K. Jensen, ser en stejl bakke foran sig, hvis målet for farmen skal nås. - Vi skal springe fem point i kvalitet og tre point i størrelse. Det er meget, og det bliver svært, men mere præcis viden om de enkelte stammer kan være med til at bringe farmen fremad, siger Poul Bent Kristensen. Til den kommende sæson er planlagt indkøb af 200 tæver og 150 hanner i Brown/Glow. De nye tæver skal parres med de nye hanner. Derudover skal de nye hanner så meget på arbejde som muligt i det avlsmateriale, som skal findes på farmen. Til udvælgelsen af avlsdyr kommer en Kopenhagen Fur-sorterer på farmen. Dyrene er vejet midt i september, hvor vægtgrænserne var sat til gram for hanner og gram for tæver. I tiden efter vejningen i september tager dyrene på i vægt. Serfor er vægtgrænserne lavere, end hvis man vejer senere på efteråret. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL