Brugerstudier ved UCN biblioteket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerstudier ved UCN biblioteket"

Transkript

1 Brugerstudier ved UCN biblioteket Det erhversrelaterede projekt, januar Det informationsvidenskabelige akademi, KU. Udarbejdet af Pernille A. Jensen Projektsted: UCN bibliotekerne på pædaog uddannelsen og lærer uddanelsen i Aalborg. Kontaktpersoner: Kristine Hinricksen, Louise Vetner & Eva Andreasen Vejleder: Bo Gerner KU-studie nummer: FBN728 Eksamenskode: HBIB00161E Antal ord: 7397

2 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Abstract This paper explores student s behaviour at UCN libraries at the teachers education and pedagogue education. The purpose of the study is to make recommendations that can help the two libraries with the physical organization, when they are joined into one big library. The behaviour of the students is examined through the use of the observational method seating sweeps and a questionnaire. A part of this paper is a study with recommendations for the new library. The study concludes that the students mostly use the libraries as a working space and as a traditional library where they borrow different materials. It is also concluded that the students both use the self-service a lot, but also the librarians help. Should anyone later on continue this study or start a new one it is recommend that they add a quantitative interviewing method the methods already use, with the purpose of fully understanding the behaviour. Side 1 af 25

3 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Læsevejledning... 3 Metode og teori... 3 Abduktiv metode... 3 Seating sweeps... 4 Seating sweeps på UCN bibliotekerne (Se bilag 1)... 5 Fordele og ulemper ved seating sweeps... 6 Metodetriangulering... 7 Fokusgruppeinterview... 7 Spørgeskema... 8 Spørgeskema undersøgelsen på UCN biblioteket (Se bilag 4)... 8 Fordele og ulemper ved spørgeskema Serendipitet Analyse Besvarelse af problemstillingen Fejlkilder Forslag til supplerende undersøgelser Hvad skulle have været anderledes? Konklusion Evaluering af projektforløb Litteratur Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 25

4 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Indledning I forbindelse med at lærer- og pædagog uddannelsen ved UCN skal flytte sammen, er der blevet opført et nyt byggeri på Mylius Erichsens vej i Aalborg. Her skal de to uddannelses biblioteker slås sammen fra Selvom de nye lokaler har en god placering i huset, oplever man en indretningsmæssig udfordring. Biblioteket deles nemlig i to af en lang hovedfærdselsåre. Derfor ønskede biblioteket en undersøgelse af brugeradfærden, som skulle resultere i nogle anbefalinger til indretningen af det nye bibliotek. Denne undersøgelse blev udført i efteråret Resultater og anbefalinger er præsenteret i produktrapporten. Problemstilling Problemfeltet i denne undersøgelse var at man ikke havde eksakt viden om brugernes adfærd. Derfor havde man også svært ved at vælge hvilke områder og faciliteter man skulle prioritere i indretningen af det nye bibliotek. Projektets undersøgelsesspørgsmål var derfor følgende: Hvordan er brugeradfærden på de to biblioteker? o Herunder især: Hvilke områder og faciliteter benyttes primært? Hvordan kan man bedst indrette det nye bibliotek således at det imødekommer brugernes behov? Læsevejledning UCN står for University College Nordjylland. UCN er en uddannelsesinstitution, hvor bl.a. læreruddannelsen og pædagoguddannelsen kan tages. Når der i opgaven henvises til UCN bibliotekerne er det kun bibliotekerne ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen der henvises til. Metode og teori Abduktiv metode Der arbejdes ud i denne undersøgelse ud fra en abduktiv metode. Det vil sige at jeg opstiller en hypotese ud fra den forhåndsviden jeg har omkring brugeradfærden. Denne forhåndsviden har jeg fået igennem iagttagelser og samtaler med personalet på bibliotekerne. Den opstillede hypotese afprøves så empirisk, for derefter at blive enten forkastet fuldstændigt, hvis den kan falsificeres - eller ændres for at tilpasse empirien. (Informationsordbogen (1 & 2)) Før undersøgelsens start blev følgende hypotese opstillet: De studerende er meget selvbetjente. De bruger biblioteket som arbejdsplads, især til gruppearbejde. Derudover reserveres materialerne ofte hjemmefra, så det er hurtigt og nemt at afhente disse på biblioteket. Hypotesen blev opstillet efter samtaler med bibliotekarerne på de to biblioteker. Formålet med undersøgelsen var at man ud fra de 253 observerede tilfælde og 52 respondenter til spørgeskemaet kunne falsificere hypotesen eller arbejde videre ud fra den. Desuden ønskede man også at få supplerende information omkring brugeradfærden på biblioteket. Side 3 af 25

5 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 I denne undersøgelse skulle der trianguleres 1 mellem sweeping metoden (Given & Leckie, 2003) og et fokusgruppeinterview. Da fokusgruppeinterviewet ikke kunne lade sig gøre, blev der i stedet trianguleret med en spørgeskemaundersøgelse. Derfor er undersøgelsen også rent nomotetisk, idet den kun baseres på kvantitative undersøgelser (Kruuse, 2012, side 17). Seating sweeps Undersøgelsen er baseret på seating sweeps metoden, som vil blive præsenteret i det følgende. I Given og Leckie (2003) beskrives seating sweeps som en spatial analyse teknik. Altså en teknik der ud fra bibliotekets fysiske indretning kan bruges til at undersøge brugernes adfærd på stedet. Oprindeligt blev metoden brugt på folkebiblioteker i Canada (Given & Leckie, 2003, side ). I dette projekt var undersøgelsesobjekterne to uddannelsesbiblioteker (Given & Leckie, 2003, side ). Pin Pin & Mokhtar bin Ramli (2008) har brugt seating sweeps til at supplere en spørgeskemaundersøgelse omkring brugernes tilfredshed og brug af biblioteket ved Singapore Management University, som altså også er et uddannelsesbibliotek. Derudover har Silver (2007) brugt seating sweeps til at undersøge brugernes adfærd på et uddannelsesbibliotek i New England og årsagen bag denne adfærd. I undersøgelsen søgte han svar på hvem brugerne var, hvad de foretog sig på biblioteket og hvorfor de brugte de områder, som de gjorde. Da seating sweeps kun kan bruges til at fastlægge adfærd og ikke årsagen til adfærden brugte han interviews til at supplere sine sweeps for at besvare spørgsmål om hvorfor de besøgende brugte de områder som de gjorde (Silver, 2007, side 7). Spatial data kan indsamles i tre forskellige social activity places (Given & Leckie, 2003, side 368). Social activity places er de steder hvor menneskers individuelle og kollektive adfærd udspiller sig. Dem findes der som sagt tre af. Der er individuelt, lokalt/regionalt og institutionelt (Given & Leckie, 2003, side ). Denne undersøgelse foregår på institutionelt niveau, ligeså gjorde de tre førnævnte undersøgelser. Når man indsamler spatial data kan det bruges til at besvare mange forskellige spørgsmål, som regel er det inden for disse rammer: 1. Hvad folk faktisk gør i visse fysiske områder 2. Hvordan folk opfatter de offentlige og private områder som de besøger 3. Hvordan og hvorfor nogle områder bliver betydningsfulde for grupper af mennesker 4. Hvordan folk navigerer i komplekse miljøer 5. Hvordan præferencer og adfærd kan bruges til at designe områder så de imødekommer de behov brugerne af området har (Given & Leckie, 2003, side 372) I dette tilfælde er det spørgsmål 5, som ønskes besvaret. Dog bliver første spørgsmål omkring folks faktiske adfærd i de fysiske områder også besvaret. Det skyldes at brugernes behov undersøges ud fra deres adfærd. I denne undersøgelse bruges sweeping metoden til at vise hvor i rummet (biblioteket) aktiviteter finder sted. I andre tilfælde (Bechtel, Marans og Michelson, 1987) tegnes adfærden ind på et kort over rummet, dette kaldes behaviour mapping. (Given & Leckie, 2003, side 372). Seating sweeps er en kvantitativ metode. Observationerne måler, hvad brugerne gør og hvilke genstande de medbringer. Resultaterne er numeriske og kan give indblik i anvendelsesstatistik (Kruuse, 2007a, s. 225). 1 Se definition på side 7 Side 4 af 25

6 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Man kan dermed se brugeradfærd, men man får ikke indblik i hvorfor brugeradfærden er som den er. Man kan derfor med fordel supplere med metoder, der kan afdække årsagssammenhænge, når man anvender seating sweeps (mere om dette nedenfor under fordele og ulemper). Seating sweeps på UCN bibliotekerne (Se bilag 1) De data der blev indsamlet gennem observationerne er følgende: 1. Lokalitet (Pædagoguddannelsens eller læreruddannelsens bibliotek) 2. Køn 3. Hvilke ejendele havde de med sig 4. Hvilke aktiviteter foretog de sig 5. Hvilke områder i biblioteket befandt de sig ved Alle variabler inden for ovenstående fem punkter blev noteret på en checkliste (bilag 1). (Given & Leckie, 2003, side 375) Før observationerne gik i gang, blev der lavet indledende sweeps på begge biblioteker. Her blev bibliotekets område, brugernes ejendele og observerede aktiviteter noteret. De noterede observationer blev suppleret af checklisten fra Given & Leckie (2003, side 374, figur 3) og områderne fik tildelt navnekoder. En stor del af de studerende på lærer- og pædagog uddannelsen er i en forholdsvis snæver aldersgruppe. Derfor ville det være svært at vurdere alderen så præcist, som det er nødvendigt for at adskille de observerede brugere. Derfor blev alderen ikke noteret under observationerne. Observationerne blev foretaget over fire dage på de to biblioteker. Mandag og tirsdag i uge 40 blev der foretaget sweeps på læreruddannelsens biblioteker og onsdag og torsdag i uge 40 blev der foretaget sweeps på pædagoguddannelses bibliotek. Der blev foretaget tre sweeps hver dag, af en varighed på minutter alt efter hvor meget aktivitet og hvor mange personer der var på bibliotekerne. De tre sweeps var fordelt ud over dagen, således at de lå henholdsvis først på dagen, midt på dagen og sidst på dagen. Da begge biblioteker lukker om eftermiddagen, blev der ikke foretaget sweeps om aftenen. I weekenderne er bibliotekerne også lukkede og derfor blev der også kun foretaget sweeps i hverdagene. På læreruddannelsen blev der foretaget sweeps med start kl. 9.40, kl og kl Bibliotekets åbningstider er Varigheden var, som tidligere nævnt, minutter for hver sweep. Disse tidspunkter er valgt for at indsamle mest mulig data. Det skyldes at man på læreruddannelsen har en del skemalagt undervisning og nogenlunde fastlagte pauser. Derfor er de studerende mest på biblioteket efter 9.40 hvor de har den første rigtige pause og igen ved middagstid hvor de har en middagspause. Det sidste tidspunkt er ikke valgt efter pauser, men for at have fordelt sweeps nogenlunde ud over hele dagen som det anbefales (Given & Leckie, 2003, side 376). På pædagoguddannelsen blev der foretaget sweeps med start klokken 8.30, kl og til sidst kl Igen med en varighed på minutter. Bibliotekets åbningstider er Her er der ikke så meget skemalagt undervisning og derfor er aktiviteten også mere flydende i løbet af dagen. Derfor blev sweepsene fordelt ligeligt udover hele dagen, så der var nogen kort efter åbningstid, midt på dagen og et par timer før lukketid. Side 5 af 25

7 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Inden sweeping observationerne gik i gang blev der opslået en seddel (se bilag 2) på døren, for at gøre opmærksom på at man muligvis blev en del af en undersøgelse hvis man befandt sig på biblioteket. Der blev også givet mulighed for at melde til bibliotekarerne hvis man ikke ønskede at være en del af undersøgelsen. Der var dog ingen der henvendte sig. Given og Leckie (2003, side 377) anbefaler at observatøren forsøger at holde sig lidt skjult eller blende ind med omgivelserne, for ikke at forstyrre brugeradfærden. På den måde får man det mest sandfærdige billede af adfærden og man undgår modobservationer (Given & Leckie, 2003, side 377). Det skete kun en gang at observatøren oplevede en egentlig modobservation. En modobservation er den reaktion som kan forekomme hvis en bruger bemærker observatøren og observerer denne, ofte af ren af skær nysgerrighed. (Given & Leckie, 2003, side ). Det blev dog senere klart for observatøren af den specifikke bruger (en ung kvinde) som lavede en modobservation, er studiemedhjælper på biblioteket. Hun har muligvis haft mere kendskab til undersøgelsen end andre studerende og derfor haft nemmere ved at identificere observatøren. Fordele og ulemper ved seating sweeps Sweeping metoden har flere fordele som observationsmetode. Først og fremmest kan observatøren opdage en adfærd som brugerne måske ikke selv vil angive. Hvis man spørger brugerne om deres adfærd, f.eks. igennem et interview, så har de måske en idé om hvordan deres adfærd bør være og svarer også ud fra den idé. Men observerer man dem, så risikerer man ikke at brugeren præger resultatet for at fremstå på en særlig måde. Man får altså information om den faktiske adfærd og ikke bare den adfærd som brugerne selv mener de har. Det kan også være hvis brugerne gør noget som de er klar over de ikke må. Given og Leckie (2003) bruger overstregning eller notering i bøger som eksempel. Brugerne ved godt at denne adfærd er forbudt og vil derfor ikke stå ved den i et interview eller spørgeskema. (Given og Leckie, 2003, side 383). Sweeping metoden kan også være nyttig fordi man kan observere adfærd som brugerne ikke selv er bevidste om. Hvis man bliver spurgt om sin adfærd uden at have tænkt nærmere over den, vil de fleste ikke være i stand til at give et fuldstændigt sandfærdigt billede af adfærden. Eksempelvis kan det være svært at huske, hvor ofte man benytter de forskellige faciliteter på biblioteket, eller hvor ofte man færdes på biblioteket (Given & Leckie, 2003, side 383) De førnævnte modobservationer kan dog blive en forhindring. Hvis observatøren ikke er dygtig nok til at falde ind i omgivelserne og være forholdsvis neutral vil brugerne hurtigt opdage at de bliver observerede og så vil de muligvis (bevidst eller ubevidst) agere anderledes, især hvis de gør noget som de ikke føler er tilladt på biblioteket. Det er altså vigtigt at observatøren er så lidt interferende i adfærden, som det overhovedet er muligt. En mangel ved sweeping metoden er at man ikke undersøger forklaringen på hvorfor brugerne agerer som de gør. (Given & Leckie, 2003, s. 383) Formålet med denne undersøgelse er at få et billede af brugeradfærden for at man kan indrette det nye bibliotek alt efter hvordan de studerende bruger deres biblioteker nu. Derfor kan det virke irrelevant med forklaringer på brugeradfærden. Det er det imidlertid ikke. Her følger et hypotetisk eksempel, som kan forklare hvorfor årsagen til adfærden også kan være vigtig: Side 6 af 25

8 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 De studerende bruger stort set ikke de faglige tidsskrifter der er tilgængelige på biblioteket. Bruger man kun sweeping metoden, får man denne information, men intet andet. Altså ingen information om hvorfor de ikke bruger tidsskrifterne. Lad os så sige at man interviewer et par af de studerende eller giver dem et spørgeskema. Her fortæller de studerende så at de ikke bruger de faglige tidsskrifter fordi de ikke ved hvor de skal finde dem, eller fordi de ikke kan finde de numre de skal bruge (det er kun de nyeste tidsskrifter som er udstillet, resten står i en magasinholder bag hylderne). Det har naturligvis en stor betydning for indretningen på biblioteket; man skal til at overveje om tidsskrifterne skal have en mere synlig plads og om alle tidsskrifter skal frem på hylderne eller om man blot skal skilte bedre for at gøre opmærksom på mulighederne med tidsskrifterne. Derfor er det altså en god idé at supplere sweeping metoden med andre undersøgelsesmetoder. Metodetriangulering Given og Leckie foreslår derfor at triangulere sweeping metoden med interviews eller spørgeskemaer (Given & Leckie, 2003, side 383). Metodetriangulering defineres som: en kombination af metodologier, der bruges ved undersøgelser af samme fænomen (Denzin, 1978, side 297). Fordelene ved at bruge metodetriangulering er at man har bedre mulighed for at forstå de sammenhæng og afvigelser som der måtte være imellem den analyserede data. Man får dermed en mere intensiv metode som undersøger emnet mere dybdegående. Der er dog også ulemper ved metodetriangulering, bl.a. er det naturligvis dyrere hvis et analysefirma skal anvende flere metoder frem én. Det gælder selvsagt også i forhold til tid. Desuden er metodetriangulering ikke ufejlbart hvis ikke man sætter sig ind i metodeteorien og begreberne så vil man stadig får et ufuldkomment resultat, uanset hvor mange metoder man triangulerer med (Kruuse, 2012, side 47-57) Fokusgruppeinterview Sweepingmetoden skulle have været suppleret af en kvalitativ metode i form af et fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviews er gode til at besvare komplekse spørgsmål (Kruuse, 2012, side 147). Sammen med bibliotekarerne var der opstillet en hypotese om at mange brugere kun anvendte biblioteket som en lånecentral og eksempelvis ikke benyttede bibliotekarernes ekspertise og vejledning til informationssøgning. Det var meningen at man ved brug af at et fokusgruppeinterview skulle undersøge om hypotesen kunne falsificeres eller om man skulle arbejde videre ud fra den opstillede hypotese. Ydermere er et fokusgruppeinterview et godt redskab til at få nye ideer (Kruuse, 2012, side 147), som er et af formålene med denne undersøgelse. Endelig kan et fokusgruppeinterview også bidrage med mere fuldstændige og sikre oplysninger, når det suppleres med en kvantitativ metode, f.eks. et spørgeskema. De data man får gennem den kvantitative undersøgelse kan føre til hypoteser og teorier omkring adfærden, som enten kan falsificeres gennem fokusgruppeinterviewet eller give viden som kan hjælpe med at gøre hypotesen mere sandfærdig. (Kruuse, 2012, side 141). Der blev postet et opslag (se bilag 3) rundt omkring på skolerne, på it s learning (skolernes intranet) og på de to skolers Facebook sider. Der var imidlertid ingen deltagere der meldte sig. Det kan skyldes manglende interesse i emnet. Flere af eleverne på skolerne er i praktik og har derfor meget travlt, hvilket vurderes til at være den primære årsag til den manglende tilmelding. Side 7 af 25

9 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Spørgeskema Da fokusgruppeinterviewet ikke kunne gennemføres, skulle der en anden supplerende undersøgelsesmetode til i stedet for. Metoden skulle kunne supplere og forklare de meget faktuelle data som blev indsamlet gennem sweeping metoden. Valget faldt på en spørgeskemaundersøgelse, da jeg vurderede at de studerende ville kunne sætte minutter af til at besvare et spørgeskema, selvom de var i praktik på det pågældende tidspunkt. Desuden foreslår Given & Leckie spørgeskema som et supplement til deres metode. (Given & Leckie, 2003, s. 383) Borque (2003, side 34-35) opstiller disse punkter, som man bør gennemgå for at vurdere om emnet er velegnet til at blive belyst ved bruge af spørgeskema: 1. Respondenterne kan læse og skrive i sådan en grad at de er i stand til at besvare alle spørgsmål 2. Respondenterne er motiverede til at besvare spørgeskemaet. Det kan de være hvis de er: Interesserede i at kende resultaterne af undersøgelsen En del af en gruppe som kunne få gavn af informationerne fra undersøgelsen. 3. Emnet kan belyses ved brug af spørgeskema. Det kræver at: Emnet er fokuseret og afgrænset Spørgsmålene henviser til nutiden, frem for fremtiden eller fortiden Spørgsmålene kan udformes således at alle mulige respondenter kan besvare dem Spørgeskemaet kan udformes så man undgår irrelevante afstikninger Spørgeskemaet ikke er første del af en undersøgelse Da alle i respondentgruppen går på en videregående uddannelse må man gå ud fra at de kan opfylde det første krav. Det andet punkt omhandler motivation. Dette punkt er svært at være sikker på. Der er formodentlig nogle studerende på begge uddannelser som ikke anvender biblioteket og derfor heller ikke har nogen interesse i undersøgelsens resultater eller i at supplere med information til undersøgelsen. Men der er formentlig også en stor del af de studerende som bruger biblioteket jævnligt og derfor har interesse i at biblioteket er indrettet efter deres behov. Tredje punkt handler om hvorvidt emnet kan belyses ved brug af spørgeskema og her mener jeg at alle punkter harmonerer godt med denne undersøgelse. Emnet er fokuseret og afgrænset, da sweeping observationerne har været med til at belyse brugeradfærden på forhånd. Spørgeskemaet er heller ikke første del af undersøgelsen. Emnet bliver også undersøgt med spørgsmål der spørger ind til respondenternes nuværende brugeradfærd og beskæftiger sig meget lidt med fortid og fremtid. Ud fra disse punkter vurderede jeg at det var at formålstjenesteligt at bruge spørgeskema til at supplere sweeping metoden. Spørgeskema undersøgelsen på UCN biblioteket (Se bilag 4) Spørgeskemaet er, ligesom seating sweeps, en kvantitativ metode, fordi dataene kan måles og er numeriske (Kruuse, 2007a, s. 225). Spørgeskema defineres som en systematisk udspørgen af et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population (Kruuse, 2007a, side 271). Side 8 af 25

10 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Efter gennemgang af de forudgående sweeps blev der opstillet følende hypotese, som spørgeskemaet skulle undersøge: De studerende bruger primært biblioteket som udlåns-og afleveringscentral for bibliotekets materialer, og som arbejdsplads til gruppearbejde. At de ikke bruger flere af faciliteter skyldes at de ikke kender til alle bibliotekets faciliteter eller at de simpelthen ikke finder faciliteterne relevante for deres uddannelse Før man går i gang med at konstruere spørgeskemaet er der flere små ting man skal huske. Faldgruber og ting man skal undgå ved spørgeskemaer er fagudtryk (eksempelvis søgeterminal), lange spørgsmål, hypotetiske spørgsmål, lange ord og dobbelt negationer. Alt det for at gøre det nemmere for respondenten at forstå spørgsmålet korrekt. Kvaliteten og reliabiliteten af dataene afhænger blandt andet af, hvor godt respondenten forstår spørgsmålet. (Kruuse, 2007, side ). Med dette i mente skal spørgsmålene formuleres og spørgeskemaet opstilles. Når man konstruerer et spørgeskema er det vigtigt at have fokus på problemstillingen og på respondentgruppen (Harboe, 2013, s.87). Problemstillingen som dette spørgeskema søgte at besvare var, hvorledes de studerende bruger de to biblioteker og hvorfor de ikke alle bruger alle faciliteter på bibliotekerne i samme grad. Respondentgruppen var alle studerende på de to uddannelser, også dem som ikke brugte biblioteket. Spørgeskemaet skulle altså dække over en forholdsvis bred respondentgruppe. Spørgeskemaet blev indledt med en præsentation af undersøgelsen, så respondenterne kunne forstå hvorfor det var vigtigt og relevant for dem at komme med deres besvarelse. Ved at præsentere undersøgelsen, gav man også respondenterne bedre mulighed for at forstå de enkelte spørgsmål og hvorfor disse spørgsmål blev stillet. Harboe (2013, side 89) påpeger at spørgsmål som for respondenterne virker irrelevante kan skabe mistænksomhed, irritation og modvilje over for spørgeskemaet. I dette tilfælde kunne respondenterne ved tvivl tænke tilbage på spørgeskemaets præsentation og på den måde forhåbentlig finde svaret på hvorfor hver enkelt spørgsmål var relevant at stille. Spørgsmålene i spørgeskemaet var af lukket karakter, da der var forhåndsbestemte afkrydsningsmuligheder - dog med afkrydsningsmuligheden andet, hvor respondenten kan skrive et kort kommentar, hvis den ønskede svarmulighed ikke findes i de øvrige svar. Spørgeskemaet blev afsluttet med ét åbent spørgsmål, hvor respondenten har mulighed for at skrive i et åbent tekstfelt (Hansen, 2008, side 61). Spørgeskemaet består primært af en række faktuelle spørgsmål, et enkelt holdningsspørgsmål, og som tidligere nævnt et åbent spørgsmål til sidst. Faktuelle spørgsmål afklarer forhold som f.eks. alder, køn osv. Derudover kan de også handle om hændelser og adfærd, som i dette spørgeskema, hvor der spørges ind til hvor ofte respondenten benytter biblioteket og hvordan biblioteket benyttes. Holdningsspørgsmål bruges til at undersøge meninger og holdninger. I dette tilfælde drejer det sig eksempelvis om spørgsmålet om hvad respondenten savner, når denne søger i bibliotekets materialer. (Kruuse, 2007a, side 279). Fordelene ved lukkede spørgsmål er at de stiller mindre krav til respondenterne, fordi respondenterne ikke selv skal formulere et svar. Det gør det muligt for alle at svare uanset skriftlige evner. Desuden er mulighederne er overskuelige og det er nemt at tage et valg og dermed bliver det lettere at besvare spørgsmålet. Jo lettere det er for respondenter at besvare spørgsmålene, jo flere svar får man (Kruuse, 2007a, side 280). Side 9 af 25

11 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Selve opstillingen af spørgeskemaet, med de faktuelle spørgsmål i starten er valgt for hurtigt at give respondenten fornemmelsen af hurtigt at være kommet langt med besvarelsen. De fire første spørgsmål var nemme og hurtige at besvare, da det var fakta der skulle angives og på den måde var respondenterne allerede ved spørgsmål 5 før de skulle begynde at tage stilling til noget. Meningen med dette var at respondenterne ville få lettere ved at blive motiveret til at fuldføre spørgeskemaet, på trods af kedsomhed. Tanken var at de måske ville få en tanke, noget lignende denne: Nu har jeg alligevel svaret på mange af spørgsmålene, så kan jeg ligeså godt gøre det færdigt. (Harboe, 2013, s. 93). Når spørgsmålene er formuleret er det en god at lave en forundersøgelse, som kan afklare om spørgeskemaet er nemt at forstå for respondenterne (Kruuse, 2007a, side 289). Dette spørgeskema blev afprøvet af fire respondenter, hvoraf alle fire meldte tilbage. Alle mente, at spørgsmål og svarmuligheder var forståelige og svarmulighederne var udtømmende. 2 af respondenterne tilkendegav dog at de ikke var sikre på hvad en søgeterminal var. De troede, at det var de computere som er opstillet ved boghylderne. Søgeterminal var angivet som svarmulighed til spørgsmål 6 og 7, omkring bibliotekets faciliteter. Selvom respondenterne godt kunne gætte hvad en søgeterminal var, blev svarmuligheden slettet for at undgå at forvirre respondenterne. I stedet blev svarmuligheden Bibliotekets computere (ikke søgeterminalerne), ændret til Bibliotekets computere. Derudover meldte respondenterne i forundersøgelsen ikke om andre problemer. Til spørgeskemaet er surveyhjemmesiden benyttet. Spørgeskemaet blev den 4. november lagt op på it s learning og Facebook for begge skoler. Sidste svarfrist var den 14. november. Fordele og ulemper ved spørgeskema Spørgeskemaundersøgelser har både mange fordele og mange ulemper. Det er en metode med mange faldgruber og derfor er det også vigtigt at man arbejder fokuseret og har en klar afgrænsning når man udarbejder et spørgeskema. I tilfældet med denne undersøgelse valgte jeg tidligt at begrænse spørgsmålene til at undersøge og supplere de resultater som sweeping observationer kom med. En af manglerne ved spørgeskemaerne var at det ikke var muligt at få de studerende til at uddybe deres svar, som man eksempelvis kunne have gjort i kvalitativt interview. Man får en masse data, som er generaliserbart. Men desværre kan man have svært ved at forstå de tendenser som man måtte opleve. Som da formålet med denne undersøgelse var at lave nogle anbefalinger ud fra den generelle brugeradfærd var spørgeskemaet egnet til formålet. Inden for hermeneutikken er der meget kritik af spørgeskemaer, især fordi adskillelsen af variable gør at man ikke kan skabe det billede af helheden som man arbejder med i hermeneutikken. Derudover mangler man, som tidligere nævnt, forståelsen for hvorfor tendenserne er som de er. (Kruuse, 2007, s , Harboe, 2013, s ). I dette tilfælde, med denne specifikke brugeradfærdsundersøgelse, er det dog ikke årsagen bag brugeradfærden der er vigtig, men den konkrete brugeradfærd. Man ønsker netop at indrette det nye bibliotek så det imødekommer brugernes adfærd og behov. Jeg vurderede dog at det var relevant at undersøge hvorfor aktiviteten omkring nogle af faciliteterne var så lav som den var. Det skyldes at jeg Side 10 af 25

12 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 havde en formodning om at nogle af faciliteterne var så skjulte i indretningen af de studerende muligvis ikke kendte til dem. Fordelene ved at bruge spørgeskemaer er også mange. Først og fremmest giver det er det ikke ligeså ressourcekrævende som kvalitative interview. Man har mulighed for at samle data fra en stor gruppe respondenter på samme tid. Jo mere data man har, jo bedre generaliseringer kan man lave og de tendenser der måtte være bliver tydeligere og nemmere at identificere. Det er en kæmpe fordel at man ud fra spørgeskemaer (og sweeps) kan udpege konkrete tal, når man skal vælge hvad der skal prioriteres i indretningen af det nye bibliotek. Fordi dataene er kvantitative er det også nemt at lave statistikker og derfor er det også forholdsvist let for udenforstående at sætte sig ind i undersøgelsen og få et overblik over resultaterne. I dette tilfælde var det vigtigt at man kunne gengive resultaterne med et simplificeret overblik, så de ansatte på bibliotekerne ikke nødvendigvis skal læse hele produktrapporten for at kende resultaterne. En anden fordel ved en spørgeskemaundersøgelse er at man kan gøre den anonym, som den var i dette tilfælde. Når respondenten er anonym kan det føre til et mere ærligt billede af adfærden. Hvis brugeren skammer sig over nogle aspekter af sin adfærd, vil det ikke være et problem fordi han eller hun ikke kan identificeres gennem spørgeskemaet. Når en respondent besvarer et spørgeskema (især digitalt) er der mulighed for at sidde i trygge rammer og gøre det. Respondenten føler sig dermed ikke presset til at svare hurtigt eller til at svare noget bestemt for at gøre en interviewer tilfreds og det kan igen føre til et mere ærligt billede af adfærden. (Kruuse, 2007, s , Harboe, 2013, s ). Serendipitet Serendipitet defineres af informationsordbogen (3) som Det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge. Serendipitet bruges i mange sammenhænge. Eksempelvis er impulskøb shoppingens serendipitet. På biblioteket kender vi det ofte fra inspirationsområderne. Det kan være når man træder ind på biblioteket og der pludselig er en udstilling med musik fra 70 erne. Selvom man kommer for at låne en krimi, så fristes man til at tage nogle cd er og bøger med hjem fra udstillingen, fordi man fanges af en interesse eller nysgerrighed. På den måde får biblioteket et større udlån og brugerne inspireres. På Aalborg bibliotekerne har man på alle bibliotekerne et område der hedder Zonen. Her laver man sommetider udstillinger med særlige temaer og andre gange er det tilfældige materialer. Det interessante er at zonen indeholder omkring 2 % af bibliotekets materialer, men står for hele 10 % af udlånet (Kulturstyrelsen) Analyse Besvarelse af problemstillingen I dette afsnit vil jeg se nærmere på hvordan produktet har besvaret problemstillingen og dennes undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmålene var: Hvordan er brugeradfærden på de to biblioteker? o Herunder især: Hvilke områder og faciliteter benyttes primært? Hvordan kan man bedst indrette det nye bibliotek således at det imødekommer brugernes behov? Side 11 af 25

13 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Som det er forklaret i afsnittet om metode, blev brugeradfærden undersøgt ved brug af seating sweeps metoden og en spørgeskemaundersøgelse. Observationerne viste følgende (Se bilag 5, side 8): Tre fjerdedele havde ikke bøger med sig på biblioteket. Det bruges altså til meget andet end læsning. Udlån og aflevering udgjorde godt og vel en fjerdedel af de observerede aktiviteter, især omkring middagstid. Mere end hver femte besøgende havde en computer, tablet eller projektor med sig derfor formodes det at biblioteket bruges meget til gruppearbejde. Hver femte brugte områderne med arbejdspladser. En betydelig del af de studerende snakkede med bibliotekarerne mens de var på biblioteket. Lidt mere end hver tiende studerende på læreruddannelsen brugte stillesalen. 7,5 % afhentede bøger på reserveringshylderne, imens 12,3 % søgte efter materialer i samlingen Hypotesen som blev opstillet inden observationerne gik i gang lød således: De studerende er meget selvbetjente. De bruger biblioteket som arbejdsplads, især til gruppearbejde. Derudover reserveres materialerne ofte hjemmefra, så det er hurtigt og nemt at afhente disse på biblioteket. Det var tydeligt at se, at bibliotekerne blev brugt meget til gruppearbejde, men også som arbejdsplads til folk der arbejdede alene. Biblioteket blev ikke kun brugt som et sted hvor man læser bøger, men som et område med arbejdspladser. Så der fik bibliotekarerne altså ret i deres formodninger. Til gengæld var brugerne ikke så selvbetjente som først antaget. Bibliotekarerne, især dem på læreruddannelsen, gav udtryk for at brugerne reserverede materialer hjemmefra og så blot svingede indenom biblioteket for at hente de reserverede bøger. Det var dog ikke så høj en procentdel som antaget, der gjorde det. Der var faktisk flere studerende som selv søgte efter materialer i bibliotekets samling. Det var altså ikke en korrekt formodning. Til gengæld havde bibliotekarerne ret i, at mange gjorde deres udlån og aflevering til et hurtigt stop på vejen imellem undervisningen. Bibliotekarerne gav også udtryk for at de studerende ikke brugte personalets ekspertise i særlig høj grad. Altså at de studerende ikke snakkede særlig meget med personalet omkring materialer og hjælp til at finde relevant information. Det var de lidt ærgerlig over, da de følte at de kunne hjælpe til studerende med informationssøgning og generel informationskompetence. Observationerne viste dog, at en betydelig del af de studerende faktisk snakkede med personalet. Observationerne afslørede dog ikke hvad de studerende snakkede med personalet om. Slutteligt skal det nævnes at biblioteket også bruges meget som et klassisk bibliotek, altså til udlån og aflevering. Der var altså dele af hypotesen som blev falsificeret og derfor kan slettes fra hypotesen. Det som ikke blev falsificeret tages med i en ny hypotese og undersøges igen. Side 12 af 25

14 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Efter observationerne, opsatte jeg en ny hypotese. Den nye hypotese præsenterede en ny adfærd, nemlig manglende brug af de mange faciliteter. Den reviderede hypotese lød således: De studerende bruger primært biblioteket som udlåns-og afleveringscentral for bibliotekets materialer, og som arbejdsplads til gruppearbejde. At de ikke bruger flere af faciliteterne skyldes, at de ikke kender til alle bibliotekets faciliteter eller at de simpelthen ikke finder faciliteterne relevante for deres uddannelse Formålet med spørgeskemaet var at undersøge om dele af hypotesen kunne falsificeres og om der var elementer i hypotesen som igen kunne bekræftes. I spørgsmål 6 blev respondenterne bedt om at afkrydse de faciliteter de benytter på bibliotekerne. Det viste sig, at de faciliteter der blev brugt mest er; udlån- og afleveringsterminalerne, bibliotekets computere 2, faglige tidsskrifter og magasiner, print- og kopimaskinerne, arbejdspladser (herunder også stillesalen) og sidst, men ikke mindst bibliotekarerne. Det giver et noget mere nuanceret billede af brugen af faciliteterne end den der blev observeret ved sweeping metoden. Der er både forskelle og ligheder. Begge vil blive analyseret i det følgende, hvor formodede årsager til forskellene også bliver belyst. Først og fremmest skal det nævnes at respondenterne ikke blev spurgt om hvor ofte de benytter de forskellige faciliteter. Dog svarede 80 % af respondenterne at de brugte biblioteket enten flere gange om ugen eller flere gange om måneden, så det er altså studerende som bruger biblioteket jævnligt. Man kan dog ikke endegyldigt antage at de faciliteter som flest har markeret i spørgsmål 6 er dem som bliver brugt mest hele året rundt. Men man bruge det som vejledende information, og til at undersøge hypotesen nærmere. Udlåns- og afleveringsterminalerne Under observationer befandt 21,7 % af de studerende sig ved udlåns- og afleveringsterminalerne. Derudover kan nogle af de studerende have lånt materialer ved informations-øen. I spørgeskemaet angiver hele 88,5 % at de bruger udlån- og afleveringsterminalerne. Tallene ligger langt fra hinanden, men det kan igen skyldes at respondenterne ikke skulle angive hvor ofte de bruger udlåns- og afleveringsterminalerne. Begge tal tyder dog på at terminalerne bruges meget. I hypotesen lyder det at biblioteket brugers som udlån- og afleveringscentral for bibliotekets materialer og det er helt klart en tendens som spørgeskemaet også peger på. Derfor blev det også anbefalet til biblioteket at gøre selvbetjeningen let tilgængelig så de studerende fortsat kan bruge udlåns- og afleveringsterminalerne. Bibliotekets computere (Søgeterminalerne) 2 Svarmuligheden Bibliotekets computere dækker i spørgeskemaet også over søgeterminalerne, da det blev vurderet at respondenterne ville have svært ved at kende forskellen på computere til almen brug og søgeterminaler. I spørgsmål 9 bliver respondenterne spurgt hvad de bruger computerne til og her fremstår det at næsten alle udelukkende bruger computerne til at søge efter materialer fra bibliotekets samling, hvis de bruger dem. Derfor vil bibliotekets computere fremover blive sidestillet med søgeterminalerne. Side 13 af 25

15 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 I spørgeskemaet er der hele 46,2 % som angiver at de bruger computerne. Under observationerne blev 11,9 % af de studerende observeret ved søgeterminalerne. Som ved udlåns- og afleveringsterminalerne ligger tallene langt fra hinanden og årsagen er formentlig den samme; at respondenterne ikke skulle angive hvor ofte de brugte faciliteterne. Som det også er tilfældet ved ovenstående peger begge tal dog på at søgeterminalerne er en facilitet som bruges meget. Søgeterminalerne er også nævnt i anbefalingen til biblioteket om at gøre selvbetjeningen let tilgængelig. Faglige tidsskrifter og magasiner Ifølge spørgeskemaet bruger 50 % af respondenterne tidsskrifter og faglige magasiner. Observationerne viste at kun 1,2 % af de observerede besøgte områderne med faglige tidsskrifterne. Formentlig skyldes de høje tal i spørgeskemaet at tidsskrifterne også er tilgængelige online, hvis man er på skolens internet eller har fjernadgang til bibliotekets databaser. Derudover påpeger bibliotekarerne at der er perioder hvor tidskrifterne er meget brugte, og andre perioder hvor de næsten ikke bruges. Det er dog også muligt at observationerne er blevet lavet på dage, hvor der tilfældigvis har været lavere aktivitet omkring tidsskifterne. Print- og kopimaskiner Ifølge spørgeskemaet bruger 46,2 % af respondenterne print- og kopimaskinerne. Under observationen var der kun 0,4 % af de observerede der besøgte området med print- og kopimaskiner. Formentlig bruges disse meget i starten af semestrene hvor de studerende skal printe og kopiere materialer til undervisningen. Herefter kan der meget vel være en periode hvor maskinerne ikke bruges i så høj grad, lige indtil eksamenerne kommer og man skal læse nyt materiale og printe eksamensopgaver ud. Arbejdspladser I hypotesen antages det, at de studerende bruger biblioteket som arbejdsplads, til gruppearbejde. Det var en tendens der var tydelig under observationerne. I spørgeskemaet angiver over halvdelen af respondenterne at de bruger arbejdspladserne. Og 64 % af respondenterne fra læreruddannelsen angiver at de bruger stillesalen 3. Så det er igen en tydelig tendens at de bruger de arbejdsområder der er på biblioteket. Spørgsmål 12 og 13 spørger ind til hvad de studerende bruger arbejdspladserne og stillesalen til. Langt de fleste bruger arbejdspladserne til at arbejde i grupper eller arbejde alene. For stillesalen er det nogenlunde samme tal. Forskellen er blot at der ikke laves meget gruppearbejde i stillesalen, af den naturlige årsag at det er en stillesal. Til gengæld bruger mange stillesalen til at læse i. Det tyder altså på at de studerende bruger biblioteket som et arbejdssted. Men det er forkert at det primært er til gruppearbejde, da der er en nogenlunde ligelig fordeling af, respondenter der arbejder alene og respondenter der arbejder i grupper. Derfor er det også anbefalet i produktrapporten at forsøger at skabe rigtig mange arbejdspladser og gerne så fleksible som muligt, så de kan bruges til både gruppearbejde og individuelt arbejde. Bibliotekarerne 3 Det er biblioteket på læreruddannelsen der har en stillesal. Side 14 af 25

16 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Brugen af bibliotekarerne er ikke nævnt i den nye hypotese. Men som det tidligere er blevet nævnt ser det ud til, at de studerende bruger bibliotekarerne i meget højere grad end først antaget. Ifølge spørgeskemaets spørgsmål 6, bruger op mod 60 % bibliotekarerne og deres ekspertise. I spørgsmål 11, som er et multiple choice spørgsmål 4 bliver respondenterne bedt om at svare på hvad de bruger bibliotekarerne til. Her svarer mellem % at de bruger bibliotekarerne til en eller flere former for informationssøgning. En tredjedel svarer at de bruger bibliotekarerne til at finde rundt på biblioteket og endnu en tredjedel angiver, at de bruger bibliotekarerne til udlån og aflevering af bøger. Disse to ting, er opgaver som tager tid fra bibliotekarernes mere krævende opgaver, som f.eks. hjælp til informationssøgning. Derfor er det også i produktrapporten blevet anbefalet at man laver en introduktion til biblioteket og alle dets faciliteter, gerne ved studiestart. Ideen til denne anbefaling kom fra bibliotekarerne på pædagoguddannelsen som fortalte, at de havde afholdt en sådan introduktion ved studiestart i september, Ud over en introduktion til biblioteket er det også blevet anbefalet at man laver bedre skiltning og en oversigt over biblioteket, så de studerende nemt kan finde rundt i samlingen. Det er ekstra vigtigt når det nye bibliotek skal tages i brug, da de studerende skal finde rundt på et nyt bibliotek og det samme skal personalet. Ud fra hypotesen formodes det at årsagen til at de studerende bruger en ret begrænset del af bibliotekets faciliteter er at de enten ikke kender til dem eller at de ikke finder dem relevante for deres uddannelse. I spørgsmål 7 bliver respondenterne bedt om at markere de faciliteter som de ikke kendte til. De faciliteter som en bemærkelsesværdig del af de studerende ikke kendte til var lån af CFU-materialer 5, lån af projektor, brochurer 6 og serendipitetshylderne. Den del af hypotesen er altså ikke falsificeret og derfor tages den også med i rapporten til biblioteket, hvor det, som tidligere nævnt, er blevet anbefalet at lave en introduktion til biblioteket for nye studerende. Den sidste del af hypotesen formoder at de studerende ikke bruger alle faciliteterne fordi de ikke finder dem relevante. I spørgsmål 8 ses der nærmere på dette. Hele 71 % angiver at de ikke bruger faciliteterne fordi de ikke har brug for dem. Årsagerne til at de ikke har brug for dem, finder vi i de andre svarmuligheder i spørgsmålet. Der er flere forskellige gode årsager. Men desværre svarer lidt over hver sjette at de enten ikke kendte til faciliteterne eller at de ikke ved hvordan de skal bruge dem. Her kommer anbefalingen om en introduktion igen til sin ret. Fejlkilder I det følgende vil fejlkilder og eventuelle løsningsforslag blive gennemgået Fejlkilder ved sweeps Den samme person kan være noteret flere gange, da observatøren bevægede sig rundt i biblioteket under observationerne. Eneste løsning på dette problem ville være at lave en beskrivelse af udseendet på der brugere der observeres, for at undgå at man observerer dem igen. 4 Spørgsmål hvor det er muligt at markere flere muligheder i et spørgsmål. Procentdelen er regnet ud fra hvor mange af de 52 respondenter har sat kryds i den enkelte mulighed. 5 Materialer fra Centeret For Undervisningsmidler. Materialerne er klassesæt som kan bruges i undervisning, men de studerene må også gerne bruge materialerne uden for undervisningen. 6 Brochurerne på biblioteket er ikke kun fagligt relevante, men også om alt fra fritidssport til opera, til rejser. Side 15 af 25

17 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Sweeps blev foretaget mandag-torsdag, på to forskellige biblioteker. Fredag er altså ikke med. Adfærden på biblioteket kan meget vel være anderledes om fredagen, da det er op til weekenden hvor biblioteket jo har lukket begge dage. Her vil løsningen være at lave sweeps mandag-fredag på begge biblioteker. På pædagoguddannelsen var en del af de studerende til eksamen i perioden hvor undersøgelsen blev foretaget. Derfor kan aktiviteten have været lavere og adfærden anderledes, end sædvanlig. Her vil en let løsning være at foretage sweeps i en periode midt imellem semesterstart og eksamenerne. Fejlkilder ved spørgeskema Der er tre af de respondenter som ikke har angivet at de bruger arbejdspladserne (i spørgsmål 6), som senere (i spørgsmål 30) angiver at de brugerne arbejdspladserne til gruppearbejde. Umiddelbart er det svært at løse dette problem, medmindre man svarer ja/nej til at bruge de forskellige områder, hvilket ville give et meget længere spørgeskema. Forslag til supplerende undersøgelser Som det er nævnt tidligere skulle undersøgelsen have været suppleret med et fokusgruppeinterview. Hvis man fremadrettet skulle supplere denne undersøgelse eller gennemføre den på ny, vil det være fordelagtigt at triangulere de to anvendte metoder med et fokusgruppeinterview, eller anden kvantitativ interviewmetode. Det skyldes som tidligere beskrevet at man får flere dybdegående oplysninger og forklaringer hvis man triangulerer med en kvantitativ metode. Hvad skulle have været anderledes? Skulle man gennemføre undersøgelsen skulle man, ud over de forslag som er stillet i afsnittet omkring fejlkilder, have ændret spørgsmål 6. Det skulle i stedet have været afkrydsninger på en skala. Altså: Hvilke faciliteter bruger du på biblioteket og hvor ofte? Så kunne skalaen eksempelsvis være 1-5. Hvor 1 kunne være Dagligt, 4 kunne være En gang om året og 5 kunne være Sjældnere. På den måde kunne man få et endnu bedre billede af hvor ofte en facilitet bliver brugt. Konklusion Undersøgelsen besvarede de væsentlige spørgsmål som man havde til brugeradfærden, som også blev opstillet i problemstillingen. Altså hvordan er brugeradfærden på de to biblioteker og hvordan kan man bedst indrette det nye bibliotek således at det imødekommer brugernes behov. Den første hypotese blev ændret efter sweepsene da disse viste en anderledes adfærd en først antaget. Den anden hypotese passede lidt bedre på adfærden, men der kan stadig sættes spørgsmålstegn ved hvorfor det kun er få af bibliotekernes faciliteter der bruges. Derfor anbefales det også fremadrettet at bruge en kvalitativ metode til at undersøge hypotesen dybere. Evaluering af projektforløb Projektet er lavet i samarbejde med UCN bibliotekerne på lærer- og pædagoguddannelsen. Kontaktpersonen har været Kristine Hinrichsen fra læreruddannelsen, hvor Louise Vetner har været ekstra Side 16 af 25

18 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 kontaktperson. Derudover har Eva Andreasen fungeret som kontaktperson fra pædagoguddannelsen. Disse tre har jeg løbende været i kontakt med. Formålet med projektet var at få afdækket brugeradfærden på bibliotekerne, således at man havde nogle informationer og anbefalinger at forholde sig til når man skulle indrette det nye bibliotek. Desværre har indretningen været i gang løbende under projektets forløb. Man kunne derfor med fordel have lavet undersøgelsen et halvt år tidligere. Projektets resultater er blevet beskrevet i produktrapporten og præsenteret for personalet på de to biblioteker. De fandt informationerne nyttige og kunne allerede se hvordan nogle af anbefalingerne kunne implementeres i indretningen. Man kunne have valgt et idékatalog som produkt, men jeg mener at det har været det bedste valg at lave en rapport og det har i øvrigt også været ønsket fra UCN. Når jeg mener at en rapport i dette tilfælde er bedre end et idékatalog skyldes det man stadig arbejder på indretningen og at personalet ikke er alene om at bestemme indretningen af biblioteket. Der er nogle regler fra brandmyndighederne som skal overholdes, særlige linjer fra arkitekterne osv. Derfor er det ikke sikkert at alle anbefalinger kan følges præcist. I rapporten er der forklaringer på anbefalingerne og gennemgang af undersøgelsernes resultater. Ud fra disse kan man, hvis det er nødvendigt, justere anbefalingerne til indretningen således at de opfylder kravene fra andre steder, mens man stadig kan læne sig op af resultaterne. I forhold til projektplanen er ikke alt foregået som planlagt. Posterpræsentationen er blevet rykket og fandt i stedet sted den 24. november. Dette har dog ingen effekt har på udførelsen af projektet. Til gengæld blev fokusgruppeinterviewet aflyst og erstattet af en spørgeskemaundersøgelse. Dette har naturligvis krævet en hel del tilpasninger i forhold til metode, men alt i alt vurderer jeg at undersøgelsens mål stadig er blevet opfyldt, dog på en anden måde end først forventet. I forhold til min egen biblioteks- og informationsvidenskabelige viden er denne blev større. Under forløbet har jeg ikke blot lært at anvende en ny metode (seating sweeps), men også lært mere omkring især brugeradfærd, men også indretning og opsætning på bibliotek. Derudover har det været interessant og lærerigt at opleve den daglige gang på biblioteket. Det havde været enormt nyttigt og tidsbesparende hvis jeg havde haft mere baggrundsviden omkring den elementære indretning af biblioteker, men det er kommet hen af vejen. Jeg har brugt meget af min viden fra faget Brugeradfærd og interaktive informationsrum fra 5. semester, hvor vi har gennemgået metoder til undersøgelse af brugeradfærd. Havde jeg ikke haft denne viden, skulle jeg have brugt mere tid på at vælge mellem forskellige metoder og især da fokusgruppeinterviewet ikke kunne gennemføres kom det mig til gode at jeg på 5. semester havde arbejdet med at lave spørgeskema til undersøgelse af brugeradfærd. Side 17 af 25

19 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Litteratur Bourque, Linda B. (2003) : How to Conduct Self-Administered and Mail Surveys. 2. udg. Thousand Oaks. Internetadresse: - Besøgt d (Bog) Case, Donald O. (2007): Looking for information: A Survey of Research on Information Seeking, Needs, and Behavior. 2. udg. Emerald Group. (Bog) Denzin, Norman K. (1978): The research act: A Theoretical Introduction to Sociological Methods. 1. udg. Transaction Publishers. Internetadresse: =false - Besøgt d (Bog) Given, L.M. og G.J. Leckie (2003): Sweeping the library: Mapping the social activity space of the public library. I: Library & Information Science Research nr. 25, s (Artikel) Hansen, Niels-Henrik M. m.fl. (2008): Spørgeskemaer i virkeligheden. 1. udg. Samfundslitteratur. (Bog) Harboe, Thomas (2013): Metode og projektskrivning - en introduktion. 2. udg. Samfundslitteratur. (Bog) Informationsordbogen (1): Planche: Induktion, deduktion og abduktion. Udgivet af Det Informationsvidenskabelige Akademi. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Informationsordbogen (2): Ordbogsopslag: Abduktion. Udgivet af Det Informationsvidenskabelige Akademi. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Informationsordbogen (3): Ordbogsopslag: Serendipitet. Udgivet af Det Informationsvidenskabelige Akademi. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Kruuse, Emil (2007): Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 6. udg. Kbh: Dansk psykologisk Forlag. (Bog) Kruuse, Emil (2012): Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. 6. udg. Kbh: Dansk psykologisk Forlag. (Bog) Kulturstyrelsen: Modelprogram for folkebiblioteker. Udgivet af Kulturstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse:http://informationsordbogen.dk/concept.php?cid= Besøgt d (Internet) Side 18 af 25

20 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Pin Pin, Y. og R. Mokhtair bin Ramli (2008): Social Learning Spaces in the Li Ka Shing Library. I: Singapore Journal of Library & Information Management nr. 37, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Silver, Howard (2007): Use of collaborative spaces in an academic library. Internetadresse:http://digitalcommons.bryant.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context= library_misc - Besøgt d (Internet) Side 19 af 25

21 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Bilag 1 Side 20 af 25

22 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Bilag 2 Mandag og tirsdag vil der blive foretaget en brugeradfærdsundersøgelse på biblioteket. Undersøgelsen er baseret på observation og derfor kan man som udgangspunkt forvente at være en del af den hvis man befinder sig på biblioteket i de pågældende dage. Undersøgelsen er fuldstændig anonym. Ønsker man alligevel ikke at være en del af undersøgelsen, kan dette meddeles til bibliotekets personale. Side 21 af 25

23 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Bilag 3 DELTAGERE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEWS SØGES I forbindelse med et afsluttende projekt på min uddannelse søger jeg deltagere til fokusgruppeinterviews. Interviewet foregår torsdag den 30. oktober kl. 14 på UCN Mylius Erichsens vej. Fokusgruppeinterviewet kommer til at tage 1-2 timer. Emnet er UCN biblioteket og hvordan du som studerende benytter det. Jeg vil også gerne have fat i dig, som af en eller anden årsag ikke benytter biblioteket så ofte. Har du forslag eller ideer til noget biblioteket skal lægge mere vægt på så er det også her du skal fortælle om dem. Da det er et fokusgruppeinterview, vil der være 3-7 deltagere udover dig selv. Hele interviewet bliver optaget, men ønsker du at deltage uden at dit navn optages kan det sagtens lade sig gøre. Er du interesseret i at deltage kan jeg kontaktes på tlf. nr: eller Hvis du ikke har mulighed for at deltage på den angivne dato, men gerne en anden dag, så vil jeg også gerne høre fra dig. Side 22 af 25

24 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 Bilag 4 I forbindelse med et afsluttende projekt på min uddannelse til bibliotekar, laver jeg en undersøgelse af brugernes adfærd på bibliotekerne på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. De to uddannelser skal flytte sammen til sommer og derfor er det vigtigt at vide hvad I som brugere benytter mest på biblioteket, så biblioteket imødekommer jeres behov. Svar derfor så præcist og sandt på spørgeskemaet som du kan. 1. Hvilken uddannelse går du på? a. Læreruddannelsen b. Pædagoguddannelsen 2. Hvilket køn er du? a. Mand b. Kvinde 3. Hvad er din alder? a. Under 18 b c d e f. Over Hvilket semester eller årgang går du på? a. 1. semester (1. årgang) b. 2. semester c. 3. semester (2. årgang) d. 4. semester e. 5. semester (3. årgang) f. 6. semester g. 7. semester (4. årgang) h. 8. semester i. Andet 5. Hvor ofte benytter du cirka biblioteket på din uddannelse? a. Dagligt b. Flere gange om ugen c. Flere gange om måneden d. En gang om måneden e. Sjældnere 6. Hvilke faciliteter bruger du på biblioteket? Sæt gerne flere kryds a. IT-support b. Bibliotekarerne og vejledning omkring informationssøgning c. Søgeterminaler d. Bibliotekets computere (ikke søgeterminalerne) Side 23 af 25

25 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 e. Udlåns-og afleveringsterminalerne f. Afleveringsboksen g. Printer og kopimaskine h. Lån af projektor i. Lån af CFU-materialer j. Lån af bøger k. Lån af digitale materialer l. Afhentning og lån af reserverede bøger m. Brochurer n. Faglige tidsskrifter og magasiner o. Arbejdspladser (Borde og stole) p. Sofaer q. Stillesal (Mylius Erichsensvej) r. Hylderne med inspiration til faglig læsning s. Ingen af ovenstående t. Andet (Indsæt kommentar) 7. Er der nogle af følgende faciliteter du ikke kendte til? (Sæt gerne flere krydser) a. IT-support b. Bibliotekarerne og vejledning omkring informationssøgning c. Søgeterminaler d. Bibliotekets computere (ikke søgeterminalerne) e. Udlåns-og afleveringsterminalerne f. Afleveringsboksen g. Printer og kopimaskine h. Lån af projektor i. Lån af CFU-materialer j. Lån af bøger k. Lån af digitale materialer l. Afhentning og lån af reserverede bøger m. Brochurer n. Faglige tidsskrifter og magasiner o. Arbejdspladser (Borde og stole) p. Sofaer q. Stillesal (Mylius Erichsensvej) r. Hylderne med inspiration til faglig læsning s. Jeg kendte til alle faciliteter 8. Hvad er grunden til at du kun bruger nogle af bibliotekets faciliteter? a. Jeg kendte ikke til mulighederne b. Jeg har ikke brug for dem c. Jeg ved ikke hvordan jeg skal bruge dem d. Jeg bruger Aalborg bibliotekerne (Aalborg kommunes biblioteker) e. Det er for besværligt (Indsæt mulighed for at kommentere) f. Jeg har ikke tid Side 24 af 25

26 Pernille A. Jensen DEP, 7. semester Efteråret 2014 g. De er irrelevante i forbindelse med min uddannelse h. Jeg finder ikke information i bøger, men på nettet i. Jeg bruger alle bibliotekets faciliteter j. Andet (Indsæt kommentar) 9. Hvad bruger du bibliotekets computer til? a. Til at søge efter materialer på biblioteket b. Til at søge efter information på nettet c. Til privatbrug d. Andet e. Jeg bruger ikke bibliotekets computer 10. Når du leder efter materialer på bibliotekets savner du så nogle af følgende? (Sæt gerne flere krydser) a. En kort introduktion under studiestart til hvordan man finder materialer ud fra emne, fag osv? b. Vejledende skiltning c. En oversigt over samlingen d. Intet af ovenstående e. Andet (indsæt kommentar) 11. Hvad bruger du bibliotekarerne til? (Sæt gerne flere krydser) a. Til vejledning omkring informationssøgning b. Til specifikke spørgsmål omkring et eller flere materialer c. Til at aflevere og låne materialer d. Til at få henvisninger til fagligt relevant materiale e. Til at finde rundt på biblioteket f. Jeg bruger ikke bibliotekarerne g. Andet (indsæt kommentar) 12. Hvad bruger du områderne med arbejdspladser til? (Sæt gerne flere krydser) a. Til at arbejde alene b. Til at arbejde sammen med andre c. Til at læse for mig selv d. Til at læse sammen med andre e. Jeg bruger ikke arbejdsområderne f. Andet (Indsæt kommentar) 13. Hvad bruger du stillesalen til? a. Jeg går på pædagoguddannelsen og har derfor ikke adgang til stillesalen b. Til at arbejde alene c. Til at læse d. Til at slappe af i løbet af skoledagen e. Jeg bruger ikke stillesalen f. Andet (Indsæt kommentar) 14. Har du ønsker til forbedringer på biblioteket? a. Indsæt kommentar Side 25 af 25

27 PRODUKTRAPPORT En brugeradfærdsundersøgelse af UCN bibliotekerne på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen December, 2014 Udarbejdet af Pernille A. Jensen. Denne undersøgelse er udarbejdet for UCN bibliotekerne på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i Aalborg. Undersøgelsen er et produkt, lavet i forbindelse med Det erhvervsrelaterede projekt på Det informationsvidenskabelige akademi i Aalborg. Undersøgelsen er derfor også suppleret af en projektrapport, som går i dybden med tilblivelsen af denne undersøgelse.

28 Indhold Indhold 1 Indledning 2 Undersøgelsesmetoder 2 Fejlkilder 3 Sweeps resultater og analyse 4 Lokalitet for sweep 4 Tidspunkt for sweeping start 5 Medbragte ejendele 6 Aktiviteter 7 Områder 9 Spørgeskema undersøgelsen 11 Spørgsmål 1: Hvilken uddannelse går du på? 11 Spørgsmål 2-4: Demografiske forhold 12 Spørgsmål 5: Hvor ofte benytter du biblioteket på din uddannelse? 14 Spørgsmål 6: Hvilke faciliteter bruger du på biblioteket? 15 Spørgsmål 7: Er der nogle af følgende faciliteter du ikke kendte til? 17 Spørgsmål 8: Hvad er grunden til at du kun bruger nogle af bibliotekets faciliteter? 18 Spørgsmål 9: Hvad bruger du bibliotekets computere til? 19 Spørgsmål 10: Når du leder efter materialer på biblioteket, savner du så noget af det følgende? 20 Spørgsmål 11:Hvad bruger du bibliotekarerne til? 21 Spørgsmål 12: Hvad bruger du områderne med arbejdspladser til? 22 Spørgsmål 13: Hvad bruger du stillesalen til? 23 Spørgsmål 14: Har du forslag til forbedringer på biblioteket? 24 Anbefalinger til UCN biblioteket 25 Introducer de studerende til biblioteket. 25 Gør selvbetjeningen let tilgængelig 25 Gør informations-øen synlig og lettilgængelig 25 Gør mere ud af serendipitetsområdet 26 Skab så mange arbejdsområder som muligt 26 Side 1 af 26

29 Indledning Aalborgs pædagoguddannelse og læreruddannelsen ved University College Nordjylland skal flytte sammen på Mylius Erichsens vej i sommeren Det gælder naturligvis også deres biblioteker. Det nye bibliotek skal ligge i den tilbygning, der bliver bygget i forbindelse med sammenlægningen. Det nye bibliotek skal indrettes omkring en hovedfærdselsåre og bliver dermed delt i to. Det har været en udfordring i forhold til indretningen. Derfor ønskede man en undersøgelse af brugeradfærden. Undersøgelsen skulle afklare hvilke områder der blev benyttet mest. De ansatte på bibliotekerne havde allerede en idé om hvilke områder de studerende brugte mest. På pædagoguddannelsen havde man en klar fornemmelse af at biblioteket blev brugt som arbejdsplads for de studerende som arbejder i grupper. På læreruddannelsen var indtrykket at biblioteket mest blev brugt når man reserverede materialer online og derefter afhentede dem. Formålet med undersøgelsen var at verificere eller falsificere disse formodninger, således at man kunne indrette biblioteket i forhold til brugernes behov. Undersøgelsesmetoder I denne rapport er der trianguleret mellem to metoder; Seating sweeps metoden (Given & Leckie, ) og en spørgeskemaundersøgelse. Seating sweeps er en analyse teknik hvor man ud fra bibliotekets fysiske rammer kan undersøge brugernes adfærd på stedet. Det gøres ved at man noterer hvilke områder brugeren besøger, hvilke ejendele denne har med og hvilke aktiviteter brugeren er i gang med. Derudover noteres hvornår på dagen brugeren er observeret. På den måde kan man få svar på hvad brugen foretager sig, hvor og hvornår. Oprindeligt er metoden brugt på folkebiblioteker i Canada i en stor brugeradfærdsundersøgelse. Senere er metoden brugt til at undersøge brugeradfærden på et uddannelsesbibliotek i New England (Silver, ) og på uddannelsesbiblioteket tilknyttet Singapore Management University (Pin Pin & Mokhtar bin Ramli, ). Observationerne er foretaget over 4 dage, hhv. 2 dage på læreruddannelsen og 2 dage på pædagoguddannelsen. Der blev foretaget 3 sweeps pr. dag hvor biblioteket blev sweepet i cirka en time af gangen. De tre sweeps var tilrettelagt så de blev foretaget formiddag, middag og eftermiddag inden for bibliotekets åbningstider. 1 Given, L.M. og G.J. Leckie (2003): Sweeping the library: Mapping the social activity space of the public library. I: Library & Information Science Research nr. 25, s (Artikel) 2 Silver, H. (2007): Use of collaborative spaces in an academic library. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 3 Pin Pin, Y. og R. Mokhtair bin Ramli (2008): Social Learning Spaces in the Li Ka Shing Library. I: Singapore Journal of Library & Information Management nr. 37, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Side 2 af 26

30 Spørgeskemaet blev generet ved hjælp af hjemmesiden Linket blev sendt ud til de studerende på de to uddannelser via it s learning (skolernes intranet) og skolernes facebook side. Herefter havde de studerende 10 dage til at besvare skemaet. Fejlkilder Ved sweeps på Hobrovej kan sweep resultaterne være misvisende, da de er foretaget i en periode hvor mange studerende var til eksamen og derfor kan aktiviteten på biblioteket have været anderledes end til daglig. I spørgeskema undersøgelsen er de studerende fra læreruddannelsen overrepræsenteret, det kan være med til at danne et skævt billede af brugerne. Fejlkilder beskrives mere detaljeret i rapporten som supplerer undersøgelsen. Side 3 af 26

31 Sweeps resultater og analyse I det følgende præsenteres resultaterne af de foretagne sweeps. Observationerne bliver præsenteret samlet og ikke hver for sig, da analysen skal danne ramme for anbefalinger til det fælles bibliotek der skal indrettes når de to biblioteker bliver lagt sammen til et. Tallene er baseret på 253 observerede besøgende, som er det samlede antal for begge biblioteker. I oversigten over ejendele og aktiviteter vil man opleve at de sammenlagte procenter ikke giver 100 %. Det skyldes at en person sagtens kan have haft flere ejendele med sig eller lavet flere aktiviteter mens de blev observeret. Lokalitet for sweep Pædagoguddan nelsen 46% Læreruddannel sen 54% (Figur 1) 54 % af observationerne blev foretaget på Mylius Erichsens vej (Læreruddannelsen) og de resterende 46 % blev foretaget på Hobrovej. Det vidner om at bibliotekerne er blevet brugt nogenlunde lige meget under observationerne. Det giver også et meget ligeligt fordelt billede af brugerne på de to biblioteker. Side 4 af 26

32 Tidspunkt for sweeping start Formiddag 30% Eftermiddag 21% Middag 49% (Figur 2) Der blev foretaget sweeps 3 gange fordelt over dagen, til formiddag, middag og eftermiddag. På læreruddannelsen har de studerende mange skemalagte timer og en længere pause omkring middag. På pædagoguddannelsen er der knap så meget af den skemalagte undervisning og heller ikke faste pauser. Som det ses på figur 1, har knap halvdelen af de observerede personer været på bibliotekerne ved middagstid. På læreruddannelsen giver det god mening, at de studerende udnytter den lange pause omkring middag til at nå en tur på biblioteket. Det ser ud til at bibliotekerne bliver brugt en anelse mere om formiddagen end om eftermiddagen. Dette kan skyldes at de arbejder fra morgenstunden af og holder tidligt fri. Forskellen er dog ikke større, end at det kan være rent tilfældigt. Side 5 af 26

33 Medbragte ejendele 36,3% 27,0% 18,9% 13,4% 0,4% 5,5% 5,5% 2,3% 9,0% 5,1% (Figur 3) *Projektor(10 observationer ), kamera (2 observationer), avis. Godt og vel en fjerdedel af de observerede personer havde bøger med sig på biblioteket. Det vil også sige at tre fjerdedele ikke havde bøger med sig. Altså bruges biblioteket til meget andet end udlån af bøger. Knap en femtedel havde en bærbar computer med, mens lille del havde en tablet med sig. Mere end hver femte besøgende på biblioteket har altså computer eller tablet med. Det kunne betyde at biblioteket bruges til både arbejdsplads og opholdssted i pauser. Når en tiendedel også har mad og drikke med på biblioteket er det også med til at styrke ideen om at biblioteket bruges som arbejdssted og opholdssted. Kun få af de observerede havde mapper, dokumenter/papirer og notatpapir med, men det skyldes formodentlig at langt de fleste studerende primært arbejder ved deres computer i dag. Tallet for mobiltelefoner er sandsynligvis misvisende, da mange sikkert har haft en mobiltelefon i enten taske eller lomme, men det er kun de telefoner som observatøren har set, der er noteret. Desuden blev der observeret 10 personer som havde en projektor med sig. De studerende brugerne tilsyneladende projektorerne til gruppearbejdet, så alle kan se hvad der foregår samtidigt uden at man skal sidde ved én computerskærm. Side 6 af 26

34 Aktiviteter 23,7% 15,0% 11,0% 10,2% 15,0% 11,5% 16,6% 5,1% 0,3% 0,4% 3,5% 3,1% 1,5% 0,8% 4,7% (Figur 4) *Lave huller i papirer, sove (3 observationer), stå stille, gik rundt og ud igen, tog billeder, fik taget billeder, brugte projektor (4 observationer) Udlån og aflevering udgør en stor del af de observerede aktiviteter. Af de observerede var 15 % ved at låne materialer og 11,5 % ved at aflevere materialer. Tilsammen er det lidt over en fjerdel af de observerede som var på biblioteket for at låne eller aflevere materialer. Endnu en fjerdedel var i gang aktiviteten at snakke med anden studerende. I 65 % af de tilfælde hvor der blev snakket med en anden studerende, sad den observerede person ved enten et arbejdsbord eller en sofa. Ud fra det kan man antage at langt over halvdelen af de studerende som snakkede med en anden studerende var i gang med en form for gruppeaktivitet, idet de sad samlet ved en arbejdsplads. Dertil kommer at 29 % af de der snakkede med en anden studerende havde en bærbar computer fremme, 13 % havde bøger hos sig og 6 % notatpapirer. Tilsammen er det næsten halvdelen af dem der sidder ved sofaer eller arbejdsborde som har forskellige remedier til gruppearbejde (computer, bøger, notatpapir). Hvis man lægger disse tal sammen; de 26,5 % som låner eller afleverer bøger plus de 15,4 % som er de personer der både snakker med andre studerende og sidder ved bord eller sofa, så bliver det samlede tal 41,9 %. Alt dette bekræfter personalets forestillinger om at de studerende meget ofte bruger biblioteket til enten udlån og aflevering af bøger eller til gruppearbejde. Godt og vel 1 ud af 10 af de observerede personer brugte en bærbar computer, 5,1 % var i gang med at læse, kun 0,3 % skrev noget ned (dette tal kan være meget misvisende, da man må formode at flere studerende skrev noget på computer og derfor er registreret under brug af bærbar computer ) og 0,4 % brugte en tablet. Tilsammen er det 16,8 % af de observerede tilfælde som på den ene eller anden måde var i gang med at arbejde. Det er muligt at de studerende har været i gang med noget som ikke var skolerelateret, f.eks. at Side 7 af 26

35 tjekke facebook, skrive s osv. Det er dog ikke muligt at vide, da det ville kræve at observatøren stod og kiggede de studerende over skulderen i længere tid eller direkte spurgte dem, hvilket ikke er en del af sweeping metoden. Noget af det mere overraskende er dog aktiviteten snakke med personale. Denne udgør hele 16,6 % af de observerede aktiviteter. Under samtalen med bibliotekarerne inden undersøgelsen blev foretaget, tilkendegav bibliotekarerne nemlig at de ikke mente de studerende brugte bibliotekarerne og disses ekspertise nok. Det må sige at være modbevist ud fra disse observationer, det er den 2. mest observerede aktivitet, hvis man ser på aktiviteterne hver for sig. Spørgsmålet er dog om hvad de studerende har snakket med personalet om. Det er ikke nødvendigvis informationssøgning, der er blevet spurgt ind til. Ydermere er der en sjettedel som blev observeret i færd med at søge fysisk. At søge fysisk vil sige at de gik rundt i samlingen og ledte efter materiale. Denne aktivitet var også en smule overraskende, da bibliotekarerne havde givet udtryk for at de ikke oplevede at de studerende selv fandt materialer i samlingen, men i høj grad brugte reserveringsservicen. 10,2 % brugte bibliotekets computer (bibliotekets computere er i dette tilfælde både søgeterminaler og computere som er opstillet til fri brug). For at opsummere på de observerede aktiviteter forholder det sig altså således: Udlån og aflevering udgjorde godt og vel en fjerdel af de observerede aktiviteter. Knap en fjerdedel snakkede med en anden studerende mens de befandt sig på biblioteket, mindst halvdelen af disse formodes at have været i gang med gruppearbejde. Lidt over en sjettedel havde ejendele med sig som antydede at de var på biblioteket for at lave skolearbejde. En sjettedel blev observeret mens de var i gang med at snakke med bibliotekets personale Endnu en sjettedel søgte fysisk mellem bibliotekets materialer En tiendedel brugte bibliotekets computere. Side 8 af 26

36 Områder 21,7% 16,6% 11,9% 12,3% 10,7% 7,5% 2,8% 0,4% 0,8% 1,2% 1,2% 2,8% 2,8% 2,0% 3,6% 1,2% 0,8% (Figur 5) *Bibliotekets computer (2 observationer) Det område med flest observerede besøg var, som forventet, udlåns-og afleveringsterminalerne med lidt over en femtedel af alle observationer. Ud af alle besøgene ved udlåns-og afleveringsterminalerne var halvdelen af dem ved middagstid. Det var tydeligt for observatøren at se at aktiviteterne omkring udlån og aflevering foregik i middagspausen, i det fleste tilfælde, som et kort besøg inden de studerende gik videre ud for at holde frokostpause. Områderne med borde og stole stod for 16,6 % af de observerede besøg og sofaerne kun 3,6 %. Tilsammen er det lidt over en femtedel, hvilket også er højt. Det er altså korrekt at de studerende bruger arbejdspladserne meget. Grunden til at tallet for bordene er mere en 4 gange højere end det er for sofaerne, skyldes formodentlig blot at der er langt flere arbejdspladser som består af borde og stole, end der er arbejdspladser med sofaer. Der var kun 7,5 % af de observerede som besøgte hylderne med reserveringer. Det er ikke et lille tal, men mindre end forventet. Som det tidligere er nævnt fortalte bibliotekarerne i de indledende samtaler om undersøgelsen at de havde et billede af at mange af de studerende reserverede bøger inden de hentede dem. Til sammenligning ligger tallet for studerende der søgte i samlingen på 12,3 %. Så mod forventning er der altså flere der leder efter det materiale de skal bruge fra samlingen, end der er af dem som reserverer materialet først og derefter afhenter det. Besøgene ved informations-øen lå på 10,7 %. Bibliotekarerne var som tidligere nævnt, ærgerlige over at de studerende ikke brugte deres ekspertise nok. De 10,7 % kan virke som et højt tal, men det er formodentlig ikke alle de studerende som blev observeret ved skranken, som var der for at få hjælp til informationssøgning. Der var blandt andet et tilfælde hvor observatøren overhørte at nogle studerende var Side 9 af 26

37 henne ved informations-øen på læreruddannelsens bibliotek for at spørge om det var okay at de sad på biblioteket og arbejdede, selvom de gik på pædagoguddannelsen. Stillesalen på Mylius Erichsens vej blev brugt af 7,6 % af de studerende, hvis man ligger tallet for borde, sofaer og fatboys sammen. Tager man i betragtning at der kun er en stillesal på Mylius Erichsens vej, så er der en høj procent. Regner man procentdelen ud alene baseret på de 137 observerede på Mylius Erichsens vej, ligger den på 13,9 %. Side 10 af 26

38 Spørgeskema undersøgelsen I det følgende præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne bliver præsenteret samlet for de to uddannelser, hvis andet ikke er nævnt. Der var i alt 52 besvarelser af spørgeskemaet. Spørgsmål 6-13 er multiple choice spørgsmål. Det betyder at én respondent kan have sat kryds i alle muligheder og derfor giver procentdelene heller ikke 100 % når man ligger dem sammen. I spørgsmål 6 er der eksempelvis 369 afkrydsninger fra de 52 respondenter. Tallene viser i stedet hvor mange procent af de 52 respondenter der har sat kryds i hver mulighed. Hvis tallet er 100 % betyder det altså at alle 52 respondenter har valgt muligheden, er tallet 50 % er det 26 respondenter der har valgt muligheden osv. For spørgsmål 13 forholder det sig sådan at procenterne er udregnet ud fra de 36 respondenter fra læreruddannelsen. Dette skyldes at spørgsmålet omhandler stillesalen som de resterende respondenter fra pædagoguddannelsen ikke har haft adgang til. Spørgsmål 1: Hvilken uddannelse går du på? Pædagoguddan nelsen 31% Læreruddannel se 69% (Figur 6) Spørgeskemaet blev sendt ud til de studerende på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Desværre var de studerende på pædagoguddannelsen ikke ligeså flittige til at svare som de studerende på læreruddannelsen. Årsagen til dette er uvist. Spørgeskemaet er, som tidligere nævnt, slået op i samme fora på begge uddannelser og på samme tidspunkt. I alt var der 52 besvarelser, hvor af 36 respondenter var fra læreruddannelsen og de resterende 16 fra pædagoguddannelsen. De studerende på læreruddannelsen er altså overrepræsenteret i undersøgelsen. Det er vigtigt at have i mente, når man læser resultaterne af spørgeskema undersøgelsen, da det kan give et skævt billede af de studerendes adfærd og ønsker. Side 11 af 26

39 Spørgsmål 2-4: Demografiske forhold Køn Mand 29% Kvinde 71% (Figur 7) Kønsfordelingen blandt respondenterne stemmer nogenlunde overens med den generelle kønsfordeling på uddannelserne, som ligger omkring % kvinder og % mænd 4. Over 37 år 8% år 6% Alder Under 18 år 0% år 9% år 25% år 52% (Figur 8) 4 Tal leveret af Ejner Hobolth, UCN Side 12 af 26

40 6. semester 4% Semester 8. semester 0% 7. semester 21% 1. semeste r 14% 3. semester 17% 2. semester 2% 5. semester 40% 4. semester 2% (Figur 9) Her er tilsyneladende en overrepræsentation af nogle semestre. Det er dog kun tilsyneladende. Pædagoguddannelsens varighed er 3,5 år. Altså er der ikke noget 8. semester på pædagoguddannelsen. Pædagoguddannelsen har studiestart i både september og februar og derfor var der studerende på alle semestre fra semester imens undersøgelsen blev lavet (efterår 2014). Læreruddannelsen har til gengæld kun studiestart i august og derfor var der ikke nogen hos dem som gik på 2., 4., 6. og 8. semester mens undersøgelsen blev lavet. Da læreruddannelsen står for over dobbelt så mange besvarelser som pædagoguddannelsen giver det god mening at det er de før nævnte semestre som er underrepræsenterede, idet at læreruddannelsen ikke har bidraget med besvarelser fra studerende på enten 2., 4., 6., eller 8. semester Side 13 af 26

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Velkommen. Cphbusiness City

Velkommen. Cphbusiness City s Velkommen Cphbusiness City 2015 Velkommen til Cphbusiness City Afdelingen ligger på Landemærket 11 og har Rundetårn og Købmagergade som nærmeste naboer. Huset har velfungerende undervisningslokaler med

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen. til Cphbusiness Søerne 2015-2016

Velkommen. til Cphbusiness Søerne 2015-2016 s Velkommen til Cphbusiness Søerne 2015-2016 Velkommen til Cphbusiness Søerne Cphbusiness Søerne ligger mellem søerne og HC Ørstedsparken i Nansensgade med mange cafeer og små butikker. Afdelingen er Cphbusiness

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Køge Kommunes Biblioteker. Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskovs biblioteker

Køge Kommunes Biblioteker. Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskovs biblioteker Køge Kommunes Biblioteker Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskovs biblioteker Rapport 3. december 2009 Udarbejdet af Anne Sophie Olsen

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

16-12-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution

16-12-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Bilag 2: Spørgeskema med besvarelser Alle kommentarer, som ikke var en del af spørgeksemaet, er markeret med rød skrift Mail på RUC brug og sikkerhed 16-12-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Denne

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole Udarbejdet af: Studie: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Hold/Årgang: 2 / 2005 Titel: Fag: Vejleder: Kontaktperson: Vodskov Det åbne bibliotek Det erhvervsrelaterede projekt Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere