Datarapport. Cases om OPI-projekter pa velfærds- og miljøomra det, der lykkes

Transkript

1 Datarapport Cases om OPI-projekter pa velfærds- og miljøomra det, der lykkes 2015

2 Cases om OPI-projekter på velfærds- og miljøområdet, der lykkes Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes sekretariat (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Februar, 2015

3 Indhold Kapitel 1 Indledning Formål og baggrund Analysens opdrag Kvalitetssikring af data... 4 Kapitel 2 Metode Caseudvælgelse og dataindsamling Afrapportering Oversigt over cases på velfærdsområdet Oversigt over cases på miljøområdet... 9 Kapitel 3 Casebeskrivelser på velfærdsområdet Case 1: Det Gode Ældreliv Case 2: Mødestedet Case 3: Udvikling af digitale skærme på plejecentre Case 4: Critical Information System Case 5: CT-innovationsenhed Case 6: Livret Kapitel 4 Casebeskrivelser på miljøområdet Case 1: Lavtemperaturfjernvarmeprojektet Case 2: Lavtryksventilation på Vallensbæk Skole Case 3: Vand i byerne Case 4: Rensningsanlæg på Herlev Hospital Case 5: Innovationssamarbejde om Intelligente Transport Systemer Case 6: Ny målemetode til at overvåge grundvandsforurening... 71

4 SIDE 4 KAPITEL 1 INDLEDNING Kapitel 1 Indledning Dette er en datarapport, der indeholder resultaterne af 12 casestudier, som Rambøll har gennemført i november og december 2014 for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Casestudierne omhandler, hvad kender tegner offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) på velfærds- og miljøområdet, der lykkes. 1.1 Formål og baggrund Formålet med casestudierne er at skabe viden om, hvordan man kan håndtere og tilrettelægge arbejdet og processen omkring et OPI-samarbejde, så man øger sandsynligheden for, at både den offentlige og den private part indfrier de forventninger, der i udgangspunktet var til projektet. Analysen skal således blandt andet være med til at pege på, om der på tværs af et afgrænset antal OPI-projekter på miljøområdet og velfærdsområdet kan identificeres karakteristika ved OPI-projekter, som lykkes. Ved at inddrage cases på både miljø- og velfærdsområdet bliver det også muligt at se på, hvilke eventuelle forskelle og lighedspunkter der er på tværs af OPI-projekter i de to sektorer. De indsamlede erfaringer i casestudierne skal udgøre et datagrundlag for Rådet for Offentlig- Privat Samarbejdes sekretariatets udarbejdelse af en analyse, som kan bidrage med viden til og supplere de værktøjer og redskaber, der allerede eksisterer om tilrettelæggelsen af OPIprojekter. På baggrund af erfaringerne fra de 12 casestudier skal der i analysen blandt andet opstilles læringspunkter til brug for både offentlige myndigheder og private leverandører, der ønsker at indgå i OPI-samarbejder. 1.2 Analysens opdrag Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes sekretariat har i samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter for en række af rådets medlemmer dels prioriteret i en af Rambøll fremsat bruttoliste over mulige cases for casestudier, dels udarbejdet en liste over emner og problemstillinger, som Rambøll især skulle undersøge i de tolv cases. Formålet med casestudierne er at belyse, hvordan OPI-projekter, der er lykkes, er gennemført og tilrettelagt, jf. den mere udførlige beskrivelse opgaven og metoden i kapitel 2. I hver af de undersøgte cases har Rambøll gennemført interviews med en projektansvarlig offentlige myndighed (interviews med både projektlederen og projektansvarlige) og en privat leverandør, som har været en gennemgående aktør i OPI-projektet. 1.3 Kvalitetssikring af data Rambøll har efter gennemførelsen af interviews udarbejdet casebeskrivelser, som har været sendt til kvalitetssikring og godkendelse hos de interviewede. Desuden har Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes sekretariat og Rambøll gennemført kvalitetssikring af casebeskrivelser, hvilket har medført en række opfølgende spørgsmål til interviewpersonerne, som Rambøll har formidlet og indarbejdet i datarapporten. Den resterende del af denne datarapport er udarbejdet af Rambøll.

5 SIDE 5 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Kapitel 2 Metode I dette kapitel præsenteres metoder til caseudvælgelse og dataindsamling, herunder de kriterier der er opstillet for at udvælge projekter. Derudover introduceres formatet for afrapporteringen af de 12 casebeskrivelser. Til sidst i kapitlet er der oversigter over formål, resultater, effekter og læringspunkter for alle cases. 2.1 Caseudvælgelse og dataindsamling Formålet med denne datarapport er at tilvejebringe et datagrundlag for en analyse, hvor det skal kunne kortlægges, hvad der kendetegner OPI er på velfærds- og miljøområdet, der lykkedes. For at kunne opfylde dette formål har de udvalgte cases skullet opfylde tre kriterier: For det første skal OPI-projekterne være lykkedes. Dette er defineret som projekter, der har nået de opsatte mål eller de forventninger, som parterne har haft på forhånd. At projektet er lykkedes er en vigtig betingelse for at kunne anvise læringspunkter for fremtidige OPI er. For det andet skal projekterne være afsluttede, da projekternes resultater og effekter skal undersøges. Desuden skal casene helst være afsluttede senest i 2012, således at der kan foretages en egentlig undersøgelse af følgerne. For det tredje skal der blandt projekterne være spredning i projektformål og -karakter. Dette er med henblik på at skabe de bedste betingelser for at kunne udbrede analysens konklusioner og læringspunkter til fremtidige OPI er. Diversiteten er dog begrænset af mulighederne med de eksisterende cases, der opfylder de to ovenstående kriterier. Rambøll har i udvælgelsen inddraget projekter både med proces- og produktformål, projekter med forskellige emner, projekter med deltagelse af forskellige typer af offentlige parter samt projekter af forskellig størrelse. Nogle af projekterne vil således være af meget konkret karakter omhandlende én enkelt løsning, hvor andre vil være af mere overordnet karakter omhandlende en bredere idéudvikling med flere løsninger. I kraft af at projekter med produktformål er nemmere at vurdere, hvorvidt projektet har været succesfuldt, har der været en selektionsbias mod at vælge flere projekter med produkt- fremfor procesformål. Grudlaget for udvælgelse af cases er en kortlægning af OPI-projekter ved bl.a. research af en række OPI-portaler, gennemgang af litteratur på området samt interviews med forskere. Inden for velfærdsområdet er caseudvælgelsen sket med udgangspunkt i det store arbejde, Helby & Brogaard har gennemført, hvor de har kortlagt 249 OPI-cases inden for velfærdsområdet 1. Da der ikke foreligger et lignende grundlag på miljøområdet, har Rambøll gennemført en grundig afsøgning af eksisterende OPI-projekter med inddragelse af viden fra om miljøområdet fra bl.a. Rambølls miljøingeniører som grundlag for udvælgelsen de seks cases her. Kortlægningerne blev forelagt Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes følgegruppe med en prioritering af 34 cases, hvoraf Rådet for Offentlig-privat samarbejde udvalgte de ønskede 12 cases. 1 Brogaard, Lena & Ole Helby (2014): Oversigt over offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) på velfærdsområdet

6 SIDE 6 KAPITEL 2 METODE Ole Helby og Lena Brogaard er blevet interviewet i den indledende af fase af denne analyse med henblik på at udnytte deres viden om OPI-projekter til at sikre, at denne analyse bidrager til litteraturen på området. For hver case er gennemført tre personlige interviews med henholdsvis lederen hos den offentlige part, projektlederen hos den offentlige part samt en projektleder eller leder fra den private part. Interviewene har derved både bidraget med viden om styringen af de respektive OPI-samarbejder på flere niveauer samt viden om projekternes resultater og effekter. 2.2 Afrapportering Afrapporteringen består af 12 casebeskrivelser seks om velfærdsområdet og seks om miljøområdet. De bygger på henholdsvis interviewene og diverse dokumenter, formålsbeskrivelser og evalueringer, som Rambøll har indsamlet forud for eller i forbindelse med interviewene. Casebeskrivelserne er bygget op efter en model med følgende fem afsnit: Casebeskrivelsen indledes med en tabel, der opsummerer formål, resultater, effekter og læringspunkter. Første afsnit udgør en projektbeskrivelse, hvor projektets formål og proces kort præsenteres. Andet afsnit handler om organisering og projektstyring, hvor projektets rammer og facilitering beskrives. Tredje afsnit præsenterer projektets resultater. Resultater defineres her som projektets umiddelbare, konkrete og kontekstbundne følger. Fjerde afsnit præsenterer projektets effekter både de økonomiske og de kvalitetsmæssige. Effekter defineres her, modsat resultater, som projektets mere generelle, langsigtede og til tider potentielle følger. Effekterne er således ikke nødvendigvis påviste eller realiserede, men kan fx være interviewpersonernes vurdering eller forhåbning. Femte afsnit udgør en opsamling på casebeskrivelsen i form af en række læringspunkter. Læringspunkterne er her de væsentligste erfaringer fra den konkrete casebeskrivelse, som kan være anvendelige i udførelsen af andre OPI er. 2.3 Oversigt over cases på velfærdsområdet Nedenstående to tabeller har til formål at skabe et overblik over cases på velfærdsområdet. Tabellerne viser for hver af de seks cases, hvad projektets formål, resultater, effekter og læringspunkter har været. Tabel 2.1 Oversigt over cases på velfærdsområdet Navn Formål Resultater Effekter Det Gode Ældreliv 1) At få viden om, hvad livskvalitet er for beboere på plejehjem og identificere udviklingspotentialer i ældreplejen. 2) At afprøve en model til udvikling af serviceydelser på plejehjem, der højner den oplevede livskvalitet for beboerne. 3) At udvikle og afprøve modeller for brugerdrevet innovationssamarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Projektet har givet 8 konkrete løsninger til forbedring af beboernes livskvalitet. Disse er efterfølgende implementeret på forskellige plejecentre. Desuden har både den private og offentlige part fået viden om OPI-samarbejder samt hinandens ressourcer, mens kommunen har fået et bredere vidensgrundlag om sundheds- og ældreområdet, herunder beboernes behov, ønsker og muligheder Økonomisk set har de private parter fået udvidet deres marked, særligt fordi de har fået indsigt i muligheder for offentligt salg. På plejehjemmet oplever man, at medarbejderne har fået frigjort ressourcer, som kan anvendes til andre opgaver. Af kvalitetsmæssige effekter har beboerne først og fremmest fået øget deres livskvalitet. Derudover er arbejdsmiljøet på plejehjemmet blevet forbedret.

7 SIDE 7 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Mødestedet Udvikling af skærme på plejecentre Critical Information System (CIS) CT-innovationsenhed Formålet med projektet har været at udvikle prototyper for nye typer mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødestederne skal motivere ældre til at holde sig i gang både mentalt og fysisk. Formålet med projektet har været at udvikle en platform, som kan it-understøtte medarbejderne på plejecenteret. Formålet med projektet er at it-understøtte intensiv og anæstesiafdelinger. Herunder er formålet med CIS at; 1) Kvalitetssikre patienternes behandling med særligt fokus på medicinering og ernæringsindtag 2) Bidrage til en generel effektivisering af det sundhedsfaglige personales tidsforbrug At fremme innovation og udvikle metoder til at optimere arbejdsgange, øge kvaliteten af patienternes oplevelser under CTscanning og samtidig løfte arbejdsmiljøet for afdelingens medarbejdere. I projektet er fire produkter blevet udviklet og afprøvet på målgruppen af selvhjulpne ældre. Desuden har samtlige parter fået ny viden om de ældres behov og ønsker, som kan anvendes i det videre arbejde. Ikke mindst har de fået udvidet deres netværk med nye relationer. Den digitale platform har nedbragt medarbejdernes tidsforbrug, estimeret til 12 minutter pr. beboer, på administrative opgaver og øger ansigt til ansigt tiden med borgeren. En reduktion af utilsigtede hændelser, herunder fejlmedicinering som menes at være blevet mindsket med 50 %. Digitaliseringen på intensivafdelingen har medført en øget kvalitetssikring af behandlingen og en mere systematisk og brugbar registrering af patientoplysninger. Standardiseringen af protokoller har forsimplet medicineringen og ernæringsprocessen og lagt det i faste rutiner. Et nyt scannerrum designet med fokus på visuel ro og positiv patientoplevelse. Udvikling af ny kontrastpumpeteknologi er blevet testet, og resultatet viser et effektiviseringspotentiale ved CTscanning svarende til 5-10 %. Samt udvikling af en prototype på et patientinformationsog dialogværktøj. Flere af de deltagende virksomheder har fået udvidet deres forretningssigte og skabt nye salgsmuligheder for deres produkt. Andre deltagere har i højere grad taget den nye viden med som grundlag til yderligere udvikling af projekter og forskning. Projektet har været med til at øge kvaliteten i servicen for borgerne, da medarbejderne blev frigjort fra administrative opgaver. Desuden har beboerne på plejecenteret også fået gavn af den digitale platform, da der også funktioner særligt rettet mod dem. De økonomske effekter ved indførslen af CIS er komplekse, men systemet frigør tid for læger og sygeplejesker og reducerer risikoen for menneskelige fejl. Et klart resultat af brugen af CIS er, at systemet bidrager til at indsamle mere pålideligt data, der kan benyttes til at tilpasse medicindoser og behandlingen generelt. CT-innovationsenhedens arbejde har givet den private unik viden om medarbejdernes arbejdsgange og patienternes behov. Viden som kan anvendes ved salg af scannere. Endelig vurderer den offentlige part, at CT-innovationsenheden har potentialet til at reducere de økonomiske omkostninger forbundet ved CT-scanninger. Livret 2.0 Forbedre den kommunale madservice for ældre ved at udvikle nye produkt- og serviceløsninger, der opfylder tre målsætninger: - Øget kvalitet for borgerne - Bedre offentlig service for kommunerne - Bedre forretningsmuligheder for private virksomheder Projektet har afstedkommet seks konkrete løsninger til forbedring af den kommunale madservice, hvoraf en af løsningerne efterfølgende er blevet solgt og implementeret. Desuden har både den private og offentlige part fået viden om OPI-samarbejder og øget parternes kendskab til, hvordan designere arbejder, og hvilken merværdi det giver at involvere dem i processen. Den private part vurderer, at løsningerne har et stort udbredelses- og salgspotentiale, idet løsningerne er skalerbare og nemt kan implementeres i andre kommuner. Desuden vurderer begge parter, at flere af løsningerne også vil kunne anvendes indenfor skolemadsområdet. Endvidere har løsningerne potentiale til at forbedre den kommunale madservice.

8 SIDE 8 KAPITEL 2 METODE Tabel 2.2 Oversigt over cases på velfærdsområdet Navn Det Gode Ældreliv Mødestedet Udvikling af skærme på plejecentre Critical Information System CT-innovationsenhed Livret 2.0 Læringspunkter En stærk organisering er med til at sikre klar kommunikation mellem parterne samt internt hos den offentlige part. Det er vigtigt for videndelingen, at parter, der kan bidrage med væsentlig viden til udviklingen af løsninger eller har betydning for implementeringen af løsningerne, inddrages fra start. En klar forventningsafstemning både internt i den offentlige part og med de private parter bidrager til en bedre proces. Klare retningslinjer fra start om udbuds- og rettighedsproblematikker kan mindske risikoen for konflikter. Videnopsamling og efterfølgende formidling af resultaterne både internt og eksternt skaber større mulighed for positive effekter. Vilje og engagement blandt alle samarbejdsparterne til at deltage i processen er afgørende for et projekts resultater. Projektlederen kan understøtte deltagelse ved at have et virksomhedsrettet perspektiv og tilgodese virksomhedernes behov. En stærk og tillidsfuld relation mellem parterne er en vigtig faktor for et godt samarbejde. Det kan være problematisk for samarbejdet, hvis antallet af samarbejdspartnere bliver for højt. Slutproduktet forbedres, hvis produkterne afprøves på brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i det endelige produkt. De økonomiske rammer for fondsmidler til velfærdsteknologi kan være begrænsende for projekters udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt, at der er opbakning og ejerskab til projektet fra både det politiske niveau og brugerniveauet. Slutproduktet forbedres, hvis produkterne afprøves på brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i det endelige produkt. En stærk og tillidsfuld relation mellem parterne er en vigtig faktor for et godt samarbejde. Det er vigtigt, at forbrug og styring af ressourcer er afklaret fra start. En klar forventningsafstemning både internt i den offentlige part og med de private parter bidrager til en bedre proces. Vilje og engagement blandt alle samarbejdsparterne til at deltage i processen er afgørende for et projekts resultater. Brugerdreven innovation kan skabe ejerskab blandt brugerne i forhold til slutproduktet og forbedre det. Ledelsesopbakning og risikovillighed er afgørende for, om der skabes innovation. En overordnet projektleder, der professionelt håndterer projektstyringen, er værdifuld, når det skal sikres fremdrift i projekterne. Løsningerne forbedres, hvis løsningerne afprøves på brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i den endelige løsning. En innovationsenhed kan skabe rammerne for innovation og en organisations- og arbejdskultur, der stimulerer innovation. Ildsjæle er afgørende for, at der skabes innovation ved siden af den daglige drift. Klare retningslinjer om rettighedsproblematikker fra start kan mindske risikoen for konflikter. Løsningerne forbedres, hvis løsningerne afprøves af brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i den endelige løsning. En designdreven innovationsproces kan biddrage til, at perspektiver som funktionalitet og design tænkes ind i udviklingen af løsningerne. En klar forventningsafstemning mellem parterne vil bidrage til en fælles forståelse af, hvordan processen vil forløbe, og hvilke forventninger og krav der stilles til de respektive parter. Løbende videndeling sikrer, at fejl ikke gentages, og at ny viden spredes. Klare retningslinjer fra start om udbuds- og rettighedsproblematikker mindsker risikoen for konflikter. Tillid mellem parterne er afgørende, når tvivlspørgsmål og udfordringer skal løses. En gennemtænkt og velforberedt rekruttering af samarbejdspartnere er afgørende for, at

9 SIDE 9 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES tids- og ressourceforbrug minimeres. 2.4 Oversigt over cases på miljøområdet Nedenstående to tabeller har til formål at skabe et overblik over cases på miljøområdet. Tabellerne viser for hver af de seks cases, hvad projektets formål, resultater, effekter og læringspunkter har været. Tabel 2.3 Oversigt over cases på miljøområdet Navn Formål Resultater Effekter Lavtemperaturfjernvarmeprojektet Formålet med Lavtemperaturfjernvarmeprojektet er at afprøve lavtemperaturfjernvarme i en SFO. Det undersøges, hvordan varmebehovet kan sikres ved hjælp af de rette tekniske installationer og nøje indregulering af fremløbstemperaturen. Det indledende samarbejde har resulteret i en videndeling, der har muliggjort realiseringen af projektet, hvor lavtemperaturfjernvarme er forsøgt i en ikkeenergirenoveret bygning. Resultaterne herfra viser en besparelse på 30 % i varmeforbruget. Kommunen har fået relevant viden om både intelligent styring af varmeforsyning, mens samtlige parter har fået viden om mulighederne for anvendelse af lavtemperaturfjernvarme, som de kan anvende i andre henseender. Derudover er der en potentiel energibesparelse, hvis løsningen udbredes. Lavtryksventilation på Vallensbæk Skole Formålet med Lavtryksventilation er at udvikle og teste et lavtryksventilationsanlæg på Vallensbæk skole med henblik på at forbedre danske skolers indeklima, og fremme energirigtig renoveringspraksis. Anlægget har reduceret elforbruget med 90 % sammenlignet med det tidligere ventilationsanlæg. Desuden kommer en besparelse på opvarmning af ventilationsluften på ca. 50 %. Desuden har anlægget forbedret indeklimaet i klasselokalet og mindsket træk og støjgener. Desuden viser test af elevernes evne til at udføre almindelige skoleopgaver, at 10 % af eleverne får flere rigtige svar, som følge af det nye anlæg og forbedrede indeklima. Løsningen er efterfølgende blevet solgt til en anden skole. Den offentlige og private part vurderer, at lavtryksventilationsanlægget har et godt udbredelsespotentiale. I dag står ventilation nemlig for % af de danske skolers energiforbrug, og ofte er mekanisk ventilation årsag til gener i form af træk og støj. Såfremt løsningen udbredes til andre skoler, vil det reducerede el- og varmeforbrug være med til at mindske udledningen af CO2. Ligeledes kan det være med til at forbedre danske skolers indeklima og elevernes forudsætninger for deres skolearbejde. Vand i byerne At bidrage til klimarobuste og bæredygtige byer ved hjælp af værdiskabende vandhåndtering. Desuden har partnerskabet skabt en fælles identitet og et fagligt funderet netværk for hele vandmiljøbranchen. Bidraget til at skabe en samlet platform for branding og markedsføring af den danske vandsektor gennem projektet Rethink Water. Endelig har Vand i Byer bidraget til en mere holistisk løsningsforståelse hos virksomheder og offentlige myndigheder. Både den offentlige og private part peger endvidere på, at Vand i Byer efter deres optik har skabt en øget bevidsthed blandt beslutningstagere og befolkningen for de faglige udfordringer og samfundets behov for nye bredere tilgange til at håndtere vand i byer. Det vil på sigt kunne forstærke omstillingen til mere klimarobuste og bæredygtige byer ved hjælp af værdiskabende vandhåndtering.

10 SIDE 10 KAPITEL 2 METODE Rensningsanlæg på Herlev Hospital Innovationssamarbejde om Intelligente Transport Systemer (ITS) Ny målemetode til at overvåge grundvandsforurening Det overordnede formål med projektet har været at udvikle et rensningsanlæg, som kan begrænse udledningen af lægemiddelstoffer i spildevandet på Herlev Hospital. Det overordnede formål med projektet har været at forbedre fremkommelighed, grøn mobilitet og trafiksikkerhed med henblik på nå målsætningen om at gøre København CO2-neutral i Der har været tre overordnede formål med projektet: 1) At udvikle og indføre en ny og forbedret målemetode til at måle forureningen af grundvandet i Region Hovedstaden 2) Videreudvikle en prototype på et måleredskab, som vil kunne indgå i drift 3) Brugen af måleinstrumentet kan bidrage til at præcisere og forbedre risikovurderinger omkring grundvandsforurening. Som resultat af projektet er spildevandet fra Herlev Hospital blevet renset, hvorfor kvaliteten af vandet er blevet bedre. Dette betyder, at Herlev hospital på sigt håber at få lov til at udlede spildevandet til recipient. Derudover har den private part fået udviklet et anlæg til rensning af hospitalsspildevand, som kan markedsføres på det nationale og internationale marked. Projektet har afstedkommet 8 konkrete løsninger til forbedring af fremkommelighed, grøn mobilitet og trafiksikkerhed. Desuden har både den private og offentlige part fået viden om OPI-samarbejder samt hinandens ressourcer, mens kommunen har fået et bredere videngrundlag om teknikog miljøområdet. Ligeledes har virksomhederne fået indsigt i nye muligheder for samarbejde med offentlige parter, og et netværk blandt både offentlige og private parter. Der er blevet udviklet et nyt måleredskab, som kan måle typen og koncentrationen af forurening i grundvandet. Samtidig kan det også måle forureningens retning, og hastigheden den bevæger sig med. Udviklingen af måleredskaber har bidraget til mere præcise resultater i målingen af forurening i vandet. Dette betyder, at der kan udarbejdes mere præcise risikovurderinger. Herlev Hospital håber, at rensningen af deres spildevand på sigt medfører en tilladelse til at udlede til recipient. Det forventes også, at spildevandet fremadrettet kan benyttes til afkøling af hospitalet. Rensningen af spildevandet har stor miljømæssig betydning for hospitalsområdet, som ikke længere er belastet på samme måde. De 8 nye løsninger har fået dokumenteret en værdiskabende effekt i forhold til at forbedre fremkommelighed, grøn mobilitet og trafiksikkerhed. Den værdiskabende effekt ses blandt andet ved at løsningerne optimerer lyskryds sådan, at trafikken afvikles hurtigt, nemt og sikkert. Derudover gør de det mere fordelagtigt at tage cyklen og dermed mindske CO2- emission fra motoriseret trafik. Endelig vurderer 9 ud af 10 virksomheder, at projektet har ført til innovation i deres virksomhed. Dette betyder, at indsatsen mod forurening kan målrettes og i visse tilfælde vil regionen dermed kunne spare en oprensning af et forurenet område, da de nu præcist ved, hvor forureningen bevæger sig hen. En effekt for den private part er, at de har fået deres første reference, hvilket er afgørende for deres videre markedsføring på det nationale og internationale marked.

11 SIDE 11 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Tabel 2.4 Oversigt over cases på miljøområdet Navn Lavtemperaturfjernvarmeprojektet Lavtryksventilation på Vallensbæk Skole Vand i byerne Rensningsanlæg på Herlev Hospital Innovationssamarbejde om Intelligente Transport Systemer (ITS) Ny målemetode til at overvåge grundvandsforurening Læringspunkter Inddragelse af parter med forskellige baggrunde og videngrundlag i samarbejdet bidrager til at skabe nye løsninger. Hvis alle medvirkende parter kan se en fordel og har interesse i at deltage i projektet, bidrager de med en større vilje og engagement. Brugernes oplevelser kan anvendes til at skabe et bedre og mere målrettet resultat. Hvis antallet af samarbejdspartnere bliver for højt, kan det være vanskeligt at skabe fremdrift i projektet. Det skaber en bedre samarbejdsproces, hvis der allerede ved projektets opstart skabes en fælles forståelse om formålet og en klar rollefordeling. Manglende politisk opbakning kan være en medvirkende årsag til, at projektet ikke videreføres efter projektets afslutning. Forventningsafstemning mellem parterne bidrager til at skabe en fælles forståelse af, hvordan processen vil forløbe, og hvilke krav der stilles til de respektive parter. Det er vigtigt, at det er projektdeltagere med de rette kompetencer, som deltager i projektet. Det er afgørende, at afklare spørgsmål om udbud fra start, da det ellers kan afholde nogle virksomheder fra at deltage. Ildsjæle er afgørende for, at der sikres fremdrift i projektet. Forståelse for forskellige kulturer og målsætninger mellem parterne er med til at styrke samarbejdet. En stærk forankring, en klar arbejdsdeling og klare rammer for samarbejdet bidrager til en fælles forståelse af rolle- og ansvarsfordelingen, og hvilke krav der stilles til de respektive parter. En overordnet projektleder, der professionelt håndterer projektstyringen, er afgørende for, at der sikres fremdrift og koordinering mellem partnerne undervejs i forløbet. Løbende videndeling sikrer, at fejl ikke gentages, og at ny viden spredes. Videnindsamling og efterfølgende formidling af resultaterne både internt og eksternt sikrer, at viden ikke går tabt, og at ressourcer ikke går til spilde. Ildsjæle er afgørende for at skabe fremdrift i OPI-projekter. Det er vigtigt at formalia for parternes medfinansiering er på plads fra starten af projekt af, da det ellers hæmmer processen. En smidig organisering medvirker til at udfordringer og problemer hurtigt løses. Vilje og engagement blandt samarbejdsparterne til at deltage i processen er afgørende for et projekts resultater. Der er vigtigt, at der en formaliseret aftale med afklaring af roller, ansvar og risici for samarbejdet og projektet. Klare retningslinjer fra start om udbuds- og rettighedsproblematikker er af vigtigt, da det ellers hæmmer projektet. Løsningerne forbedres, hvis løsningerne afprøves på brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i de endelige løsninger. En klar målsætning fra starten sikrer, at partnerne bevæger sig i samme retning En bred aktørsammensætning sikrer en god blanding af kompetencer og et bredt videngrundlag for udvikling af ny innovative løsninger. Tillid mellem parterne er afgørende, når tvivlspørgsmål og udfordringer skal løses. Det er vigtigt, at der er klare retningslinjer om rettigheder fra starten af projektet. Det er vigtigt at sikre en flydende overgang fra udviklingen af et produkt til implementeringen.

12 SIDE 12 KAPITEL 3 CASEBESKRIVELSER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET Kapitel 3 Casebeskrivelser på velfærdsområdet 3.1 Case 1: Det Gode Ældreliv Det Gode Ældreliv er et offentlig-privat innovationspartnerskab mellem Københavns Kommune og en række private partnere. Partnerskabet handler om at skabe bedre livskvalitet for ældre beboere på plejehjem. Samarbejdet har medført en række konkrete løsninger, og projektets mål er overordnet set honoreret. Tabel Undersøgelsen resultater Projektnavn Det Gode Ældreliv Projektets formål Resultater Effekter Læringspunkter Det overordnede formål med projektet har været at forbedre livskvaliteten for ældre beboere på plejehjem. Konkret er dette formål blev operationaliseret til tre delmål: 1) At få viden om, hvad livskvalitet er for beboere på plejehjem, og at identificere udviklingspotentialer i ældreplejen. 2) At afprøve en model til udvikling af serviceydelser på plejehjem, der højner den oplevede livskvalitet for beboerne. 3) At udvikle og afprøve modeller for brugerdrevet innovationssamarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Projektet har givet 8 konkrete løsninger til forbedring af beboernes livskvalitet. Disse er efterfølgende implementeret på forskellige plejecentre i Københavns Kommune. Desuden har både den private og offentlige part fået viden om OPIsamarbejder samt hinandens ressourcer, mens kommunen har fået et bredere videngrundlag om sundheds- og ældreområdet, herunder beboernes behov, ønsker og muligheder. Økonomisk set har de private parter fået udvidet deres marked, særligt fordi de har fået indsigt i muligheder for offentligt salg. På plejehjemmet oplever man, at medarbejderne har fået frigjort ressourcer, som kan anvendes til andre opgaver. Af kvalitetsmæssige effekter har beboerne først og fremmest fået øget deres livskvalitet. Derudover er arbejdsmiljøet på plejehjemmet blevet forbedret. En stærk organisering er med til at sikre klar kommunikation mellem parterne samt internt hos den offentlige part. Det er vigtigt for videndelingen, at parter, der kan bidrage med væsentlig viden til udviklingen af løsninger eller har betydning for implementeringen af løsningerne, inddrages fra start. En klar forventningsafstemning både internt i den offentlige part og med de private parter bidrager til en bedre proces. Klare retningslinjer fra start om udbuds- og rettighedsproblematikker kan mindske risikoen for konflikter. Videnopsamling og efterfølgende formidling af resultaterne både internt og eksternt skaber større mulighed for positive effekter.

13 SIDE 13 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Projektbeskrivelse Det Gode Ældreliv er et samarbejde mellem en række private virksomheder og Københavns Kommune. Det overordnede formål er at give ældre borgere en bedre livskvalitet og understøtte medarbejdernes arbejde med de ældre ved brug af innovative løsninger. Med henblik på at afprøve og skabe et brugerdrevet innovationssamarbejde er projektet gennemført efter en faseopdelt model i samarbejde med Copenhagen Living Lab, der faciliterede OPI-samarbejdet mellem kommunen og de private leverandører. I første fase er der foretaget en etnologisk undersøgelse af beboernes behov og karakteristika i forhold til at forbedre deres livskvalitet, og med afsæt i fundene herfra er en række relevante virksomheder identificeret og inviteret til at deltage i forskellige idégenererende aktiviteter. I anden fase har virksomhederne præsenteret deres idéer for beboere og medarbejdere på Plejecenter Sølund, hvor idéerne er blevet afprøvet og videreudviklet. Løsningsforslagene er efterfølgende præsenteret for et rådgivningspanel af eksperter fra videninstitutioner og brancheorganisationer m.m., der har givet feedback. I tredje og sidste fase er løsningen blevet afprøvet og evalueret i en anden afdeling på Sølund end den, hvor udviklingen har fundet sted. Ved udgangen af den sidste fase har virksomhederne fået indblik i de kommunale indkøbsprocesser via oplæg fra kommunen, og de har udarbejdet en businesscase for løsningen. Tabel Faktaboks Offentlige partnere Københavns Kommune (forvaltningen og Plejecenter Sølund) Facilitator: Copenhagen Living Lab Leverandører: Dansk Rehab gruppe, IT-Brancheforeningen, Dansk Industri, Microsoft, LederForum, Aalborg Universitet, Private partnere Dansk Erhverv, Abilia, Danmarks Apotekerforening, Durewall Institute, MicroWarm Aps, Nørholm & Lemming, Safecall, Somfy, Sundhed & Livsmod Kan ikke opgøres, da projektet indeholder en række delprojekter med flere leverandører. Økonomisk ramme For én leverandør var et delprojekt på kr. samt de ikke-økonomiske ressourcer, som den offentlige part bidrog med. Finansieret med midler fra Erhvervs- og Byggestyrelsens Finansiering Program for Brugerdreven Innovation. Derudover har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen medfinansieret projektet. Tidsperiode September maj 2011 Organisering og projektstyring Projektet har været forankret i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og er udviklet i samarbejde med Copenhagen Living Lab. Otte virksomheder har deltaget i projektets tre faser som leverandører og udviklere af løsningerne. Derudover har en række andre aktører deltaget særligt i projektets to første faser som eksempelvis DTU. I den første fase bidrog fx DI med at identificere relevante virksomheder, da kommunen havde vanskeligheder med at finde disse. Formålet med denne brede aktørsammensætning har været at sikre et bredt videngrundlag for udviklingen af nye og brugbare løsninger. I projektet har der fra starten været en lang række private leverandører i form af både små, mellemstore og store virksomheder. Som følge af blandt andet finanskrisen er denne gruppe dog blevet indsnævret til en mindre gruppe primært bestående af små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet har været formaliseret i en OPI-aftale, som også har udgjort et indledende grundlag for forventningsafstemning i forhold til mål, risici og ressourcer. Rettighederne til de udviklede produkter har ikke været formelt defineret, hvilket har medført en udfordring i samarbejdet mellem de private parter på projektet. Leverandørerne har været tilbageholdende med at dele viden om deres produkter af frygt for at give konkurrenter en fordel. Der har ikke været underskrevet fortrolighedsaftaler. I den forbindelse har flere af de private parter i et

14 SIDE 14 KAPITEL 3 CASEBESKRIVELSER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET opfølgende fokusgruppeinterview påpeget vigtigheden af, at den faciliterende part skal sikre et virksomhedsrettet perspektiv i samarbejdet. Den interviewede private part har oplevet Copenhagen Living Labs facilitatorrolle som positiv og en god katalysator for at starte processen. Men i takt med at organiseringen er blevet afstemt, og der er opstået en god relation mellem den private part og kommunen, er Copenhagen Living Labs rolle blevet overflødig, og den private part har ikke længere oplevet nogen gevinst ved facilitatorrollen. Kommunen vurderer derimod, at den har haft stor nytte af, at Copenhagen Living Lab har været med gennem hele projektet. Konstruktionen har nemlig medført, at nye løsninger er blevet afprøvet, hvorfra erfaringerne er blevet inddraget, før en fuld implementering er blevet gennemført. Fra forvaltningen har der været udpeget en projektleder, der har stået for kontakten til virksomhederne. Kommunen har i den forbindelse valgt ikke at etablere en særlig intern projektorganisation for at undgå, at projektet ville blive afkoblet fra den eksisterende ledelsesstruktur. Projektlederens arbejdssted har været Plejecenter Sølund, og projektlederen har derfor haft sin daglige gang i driften, hvor løsningerne er blevet afprøvet og implementeret. Projektlederen har som nævnt fungeret som indgang for virksomhederne til den offentlige part. Det har mindsket virksomhedernes brug af ressourcer på koordinering og afklaring af tvivlsspørgsmål af eksempelvis juridiske eller økonomiske aspekter i forhold til levering af deres produkter med den offentlige part. Undervejs i projektet har den interviewede private leverandør oplevet nem adgang til såvel den offentlige projektleder som den ansvarlige leder i forvaltningen. Relationen til den ansvarlige leder har medført, at lederen har kunnet sikre leverandørerne arbejdsro til at afprøve løsninger, og de er - med den private parts ord - blevet skærmet for bureaukrati og politik. Projektlederen er blevet udskiftet tre gange i projektets leveperiode. Det har hver gang medført et betydeligt behov for overlevering af viden om det igangværende projekt. I projektet har der ikke været etableret en styregruppe til at udstikke tydelige retningslinjer, hvorfor projektlederen har måttet arbejde meget selvstændigt. Kommunikationen mellem projektlederen og forvaltningens ledelse har derfor været udfordret af en lang kommunikationsvej med en række mellemled, herunder lederen af institutionen og mellemlederen i forvaltningen. Projektlederen har i visse tilfælde derfor oplevet forskelle mellem målene og de konkrete praktisk implementerbare projekter. Derudover har finanskrisen, som slog igennem, mens projektet var i gang, medført, at direktionen øgede fokus på økonomien i projektet og i mindre grad prioriterede ressourcer til at udforske nye områder. Plejecenter Sølund har stillet faciliteterne til rådighed, hvor løsningerne er blevet udviklet og afprøvet af personale, der har haft til opgave at medvirke i implementeringen. Institutionslederen har ikke været direkte inddraget i projektet, og der har ikke været prioriteret medarbejderressourcer til projektdeltagelse i driftsbudgettet. Medarbejdernes inddragelse har således ikke været besluttet fra projektets start, men været afhængig af om den enkelte afdelingsleder ønskede at stille medarbejderressourcer til rådighed. Det har samlet set kun været tilfældet i begrænset omfang. Dette har skabt nogle udfordringer i forbindelse med leverandørens arbejde på plejecentret, da medarbejderne ikke har været indstillede på, hvad det ville betyde for dem. Som udgangspunkt har nogle medarbejdere derfor haft en grundlæggende skepsis mod projektet. Både den private leverandør og den offentlige projektleder peger dog på, at medarbejderne generelt har haft en positiv tilgang til projektet, særligt efter at deres behov og ønsker blev inddraget i projektet. Netop dette har været en afgørende faktor for, at projektet er lykkedes. Medarbejderne har oplevet de nye produkter som interessante og en hjælp til at håndtere oplevede udfordringer i deres hverdag.

15 SIDE 15 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Copenhagen Living Labs facilitatorrolle for innovationsprocessen og afprøvningen af løsningen har ikke været fast forankret hos én medarbejder. Der har således ikke været én bestemt person, der har sørget for kontakt mellem virksomhederne og medarbejderne på Plejecenter Sølund eller som har sikret en fælles indstilling til projektets indhold og krav blandt parterne. Både indledningsvis og løbende i projektet har der være udfordringer ift. forventningsafstemning mellem parterne. Dette har haft flere følger for processen. For det første havde de private parter forventet at få del i de ansøgte midler, mens det fra et offentligt perspektiv var opfattelsen, at midlerne skulle fordeles mellem kommunen og Copenhagen Living Lab. For det andet har nogle af de private parter haft en forventning om, at der efter projektet ville være mulighed for at arbejde videre og dermed opnå større forretningsmulighed, end der reelt var. For det tredje har der været en række finansielle uenigheder, der ikke er blevet afklaret på forhånd. Fx har flere af virksomhederne ikke vidst, at de i den tredje fase skulle afprøve deres løsning i en ny afdeling. For nogle betød det, at der skulle foretages yderligere og uforudsete investeringer. For flere virksomheder har processen således krævet større økonomiske bidrag end forventet. Resultater Der peges I dette projekt på, at projekts mål om at øge ældres livskvalitet er svært at måle, hvorfor resultater og effekter af projektet er svære at dokumentere. Der er dog alligevel en række tydelige resultater, der skal ses i forlængelse af de tre mål, der har været opstillet for projektet. For det første har de deltagende parter fået et væsentligt indblik i de ældres behov og ønsker primært takket være det indledende etnologiske studie, der har defineret livskvalitet for ældre til blandt andet at være hjælp til selvhjælp, social kontakt, hukommelseshjælp, mulighed for fysisk aktivitet m.m. For det andet har man på baggrund heraf udviklet og afprøvet otte forskellige løsninger og servicetiltag, hvoraf nogle er blevet implementeret på Plejecenter Sølund, mens andre er implementeret på andre plejehjem. De otte tiltag er: Motoriseret og automatiseret solafskærmning er et gardin, der enten styres ved et enkelt tryk på en fjernbetjening eller ved hjælp af en sensor, der reagerer på sollyset. For de beboere, der ikke kan betjene en fjernbetjening reguleres gardinet således automatisk ift. sollyset. Automatiserede døråbnere er en løsning, hvor beboerne via fjernbetjening eller et elektronisk nøglekort, som føres forbi en sensor, selv kan betjene døren til deres plejebolig. Coaching i netværksgrupper for beboerne og coaching i teams for medarbejderne er en løsning, hvor udvalgte beboere har deltaget i to individuelle coachende samtaler samt tre netværksmøder, med henblik på at etablere nye relationer og netværk mellem beboerne. Desuden indebærer løsningen to eksterne heldags temadage for medarbejderne for at skabe en bedre kontakt mellem medarbejderne og beboerne. Motions- og Mødestedet er et koncept, der har givet beboerne nye rammer for bevægelse og styrketræning, og et sted, hvor beboerne kan etablere nye sociale relationer på tværs af plejehjemmets afdelinger. Konceptet består af nye udendørs træningsredskaber, etablering af et korps af instruktører, mini-instruktører og frivillige til at instruere de ældre i anvendelsen af trækningsredskaberne. Medicinhåndtering, beboersamtaler og medicingennemgang samt kursusrække for medarbejdere er en tre delt løsninger, der består af medicinsamtaler, medicinomsorg, og kvalitetsudvikling samt kompetenceløft af medarbejdere. Ved medicinsamtalerne kortlægges beboernes oplevelser, tvivl og eventuelle problemer med medicinering. Ved medicinomsorgen gennemgår en farmaceut og beboerens medicinansvarlige de problematikker, beboersam-

16 SIDE 16 KAPITEL 3 CASEBESKRIVELSER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET talen har kortlagt. Endelig består kvalitetsudviklingen og kompetenceløftet af en kursusrække for hhv. social-og sundhedsassistenter og -hjælpere, for at give den enkelte medarbejder redskaber til selv at opfange medicinproblemer og sikre, at medarbejderne handler på observerede problemer. Memoplaner er en touch skærm til hukommelsesstøtte, der er målrettet kognitivt velfungerende beboere, der har behov for støtte til at huske aftaler og strukturere tiden. CURAPAX, er en varmepakning, der virker som en varmepude efter en kort opvarmning i mikroovn. Det er særligt målrettet beboere med muskulære problemer, som f.eks. gigthænder, der ved varmeterapi kan få en oplevelse af øget omsorg, tryghed og ro. Sporing af vandrende beboere med demens er en GPS-løsning, der giver medarbejderne mulighed for at spore en bestemt beboer, når det opdages, at pågældende har forladt plejehjemmet. GPS en installeres i en artefakt, som beboeren har med sig, og GPS ens position kan følges via en webside. Endelig har man for det tredje udviklet og afprøvet en model for brugerdrevet innovationssamarbejde. Et resultat heraf er, at partnerne har fået indsigt i hinandens ressourcer, samt hvilke muligheder der ligger i sådanne samarbejdsprocesser. Desuden har Københavns Kommune fået opbygget et væsentligt videngrundlag ikke blot om mulighederne for at løse udfordringer på sundheds- og ældreområdet, men også om at drive samarbejder mellem private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes har virksomhederne fået indsigt i nye muligheder for samarbejde med offentlige parter og fået opbygget et netværk med både offentlige og private parter. Alle resultaterne er dokumenteret i en evaluering, som blev gennemført ved projektets afslutning. Effekter Økonomiske effekter Privat part: Den private part vurderer, at de investerede penge i projektet er tjent hjem igen ved salg af produktet til andre kommuner. Derudover har nogle af virksomhederne fået udvidet deres marked, ifølge både den offentlige part og den interviewede leverandør, da flere af virksomhederne ikke tidligere har haft offentlige kunder som aftagere til deres produkter. Viden om, hvordan det offentlige køber ind, og hvordan det offentlige tænker i innovationsprocesser, fremhæves også af den private part som værende den vigtigste læring. En læring, som ikke var formålet med projektet, men som de private parter kan anvende fremover i leveringen af ydelser til det offentlige. Offentlig part: Den offentlige part har ikke oplevet nogen direkte målbar økonomisk effekt, men nogle af projekterne har medført smartere arbejdsgange på Sølund, som har frigjort medarbejderressourcer til andre behov. Kvalitetsmæssige effekter Beboerne oplever, ifølge den offentlige projektleder samt den private part, at de nye løsninger har styrket deres selvstændighed og dermed livsglæden. Konkret har nogle af projektets løsninger bidraget til at forebygge ensomhed, strukturere hverdagen og fastholde sociale relationer. Løsningerne har således bidraget til at øge livskvaliteten for beboerne på de forskellige plejehjem, hvor løsningerne er implementeret, som det er blevet defineret i projektet. Som nævnt er medarbejderne først blevet inddraget i processen undervejs, hvorfor der er en række effekter på medarbejderniveau, som man ikke havde forudset ved projektets initiering. Den første fase, som afdækkede beboernes behov, har eksempelvis givet medarbejderne helt ny viden. Særligt er det blevet klart, hvor essentiel hjælp til selvhjælp er for beboernes livskvalitet, hvorfor medarbejderne nu i højere grad arbejder for netop det og selv tænker videre i nye muligheder. Desuden er det blevet tydeligt for medarbejderne, at beboerne kan give vigtige input, som kan være med til at forbedre deres arbejdsindsats. Det har på den længere bane forbedret arbejdsmiljøet, reduceret visse rutineprægede arbejdsopgaver og givet ny vigtig indsigt i beboernes liv og behov.

17 SIDE 17 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES Den offentlige part udtrykker, at projektet har et godt udbredelsespotentiale, men det kræver, at kommunerne selv arbejder for at dele viden i stedet for at igangsætte større projekter i eget regi. Den private part pegede helt tilsvarende på, at: De løsninger, vi og andre virksomheder i projektet udviklede, var generaliserbare til andre plejehjem, men den viden blev bare aldrig formidlet videre. Den manglende videndeling har desuden betydet, at en af de udviklede løsninger om adgangskontrol på døre ikke er blevet anvendt i nye byggerier af plejehjem i Københavns Kommune, men til gengæld er blevet implementeret i andre kommuner, hvor leverandørerne selv har opsøgt nye forretningsmuligheder. Læringspunkter Tabel Læringspunkter Stærk organisering og klar kommunikation Inddragelse af alle relevante parter Løbende forventningsafstemning mellem parterne Udbuds- og rettighedsproblematikker En stærk organisering kan være med til at sikre klar kommunikation mellem parterne samt internt hos den offentlige part. En stærk organisering og klar kommunikation kan sikre, at der - når der opstår udfordringer i processen - er etableret et forum for at løse problemer. Dette er afgørende i innovationsprojekter, som indebærer en risiko for, at projektet ikke lykkedes. Af samme årsag kan det være en fordel, at der i projekter med flere aktører som dette er en styregruppe. Desuden er det en god idé med en fast indgang for virksomhederne til den offentlige part, så de ved, hvor de skal henvende sig. Det er vigtigt for videndelingen, at parter, der kan bidrage med væsentlig viden til udviklingen af løsninger eller har betydning for implementeringen af løsningerne, inddrages fra start. At inddrage alle relevante parter er en vanskelig men nødvendig proces. Innovative løsninger skal tage udgangspunkt i brugerens behov, hvorfor det er en fordel at afdække disse forud for projektet, og dernæst afprøve løsningerne på brugerne. Desuden er det en central læring, at løsningernes implementering i dette tilfælde i høj grad har været afhængig af medarbejderne, hvorfor de burde være inddraget fra start. En klar forventningsafstemning både internt i den offentlige part og med de private parter bidrager til en bedre proces. Løbende forventningsafstemning vil bidrage til en fælles forståelse af, hvordan processen vil forløbe, og hvad projektets målsætning er. I projektet havde de private parter en forventning om, at der efter projektet ville være mulighed for at arbejde videre og dermed opnå større forretningsmulighed, end der reelt var. Desuden var flere af virksomhederne ikke klar over, at de i projektets tredje fase skulle afprøve deres løsning i en ny afdeling. Det betød, at visse virksomheder skulle foretage yderligere og uforudsete investeringer. Løbende forventningsafstemning mellem parterne ville have bidraget til en fælles forståelse af, hvilke krav der blev stillet til de respektive parters ressourceforbrug. Det er derfor vigtigt, at forventningsafstemningen foregår løbende, da alt ikke kan være aftalt i detaljer fra start, og der skal være fleksibilitet til løbende tilpasning. Klare retningslinjer om udbuds- og rettighedsproblematikker fra start kan mindske risikoen for konflikter. En læring fra projektet er, at der skal være styr på udbuds og rettidighedsspørgsmålet allerede fra starten af projektet.

18 SIDE 18 KAPITEL 3 CASEBESKRIVELSER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET Videnindsamling og formidling Hvis disse spørgsmål ikke er afklaret, kan det afskrække nogle virksomheder fra at deltage, og begrænse villighed til at videndele af frygt for at give konkurrenter en fordel. Videnopsamling og efterfølgende formidling af resultaterne både internt og eksternt skaber større mulighed for positive effekter. Det er afgørende for innovationsprojekternes effekter, at projektets resultater indsamles og udbredes. Hvis ikke, vil de mange ressourcer, der er lagt i projektet, potentielt være spildte, og væsentlig viden kan gå tabt. Derudover udgør dokumentationen af et projekt et vigtigt grundlag for den private leverandør til at kunne udvide sit marked. Det kan dog være vanskeligt at måle og dokumentere resultater og effekter af projekter, hvis mål ikke er særlig kvantificer- og målbare.

19 SIDE 19 CASES OM OPI-PROJEKTER PÅ VELFÆRDS- OG MILJØOMRÅDET, DER LYKKES 3.2 Case 2: Mødestedet Mødestedet er et brugerdrevet innovationssamarbejde mellem tre kommuner, videninstitutioner, private virksomheder og andre former for leverandører med formålet om at skabe løsninger til at motivere selvhjulpne ældre til at holde sig i gang. Projektet har afstedkommet fire konkrete produkter, hvoraf to er implementeret i praksis, mens der i de to andre er udviklet prototyper, som har gode potentialer, men som endnu ikke er implementeret. Tabel Undersøgelsen resultater Projektnavn Mødestedet Projektets formål Resultater Effekter Læringspunkter Formålet med projektet har været at udvikle prototyper for nye typer mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødestederne skal motivere ældre til at holde sig i gang både mentalt og fysisk. I projektet er fire produkter blevet udviklet og afprøvet på målgruppen af selvhjulpne ældre. Desuden har samtlige parter fået ny viden om de ældres behov og ønsker, som kan anvendes i det videre arbejde. Ikke mindst har de fået udvidet deres netværk med nye relationer. Flere af de deltagende virksomheder har fået udvidet deres forretningssigte og skabt nye salgsmuligheder for deres produkt. Andre deltagere har i højere grad taget den nye viden med som grundlag til yderligere udvikling af projekter og forskning. De nye relationer skabt i projektet har efterfølgende affødt et nyt innovationsnetværk, hvor næsten samtlige af de tidligere projektdeltagere deltager. Således består relationerne i nye projekter, hvor deres videndeling kan fortsætte også i andre henseender. Derudover samler to ph.d. ere op på den viden, der er skabt omkring målgruppen og de brugerdrevne innovationssamarbejder i Mødestedet. Vilje og engagement blandt alle samarbejdsparterne til at deltage i processen er afgørende for et projekts resultater. Projektlederen kan understøtte deltagelse ved at have et virksomhedsrettet perspektiv og tilgodese virksomhedernes behov. En stærk og tillidsfuld relation mellem parterne er en vigtig faktor for et godt samarbejde. Det kan være problematisk for samarbejdet, hvis antallet af samarbejdspartnere bliver for højt. Slutproduktet forbedres, hvis produkterne afprøves på brugerne undervejs, således at deres feedback kan indarbejdes i det endelige produkt. De økonomiske rammer for fondsmidler til velfærdsteknologi kan være begrænsende for projekters udfoldelsesmuligheder. Projektbeskrivelse Projekt Mødestedet er ét af tre projekter i det overordnede projekt Lev Vel - innovation til ældre, der skal bidrage til at håndtere specifikke samfundsmæssige udfordringer forbundet med det aldrende samfund. Mødestedet faciliteres af Alexandra Instituttet, der har sørget for en opstartsfase med en større afdækning af området, hvor tilbud til ældre, eksisterende teknologi samt kommercielle muligheder er blevet undersøgt. Derefter har facilitatoren gennemført en debat med relevante parter bestående blandt andet af et ældrepanel og virksomheder med forskellige baggrunde, størrelser og formål. Grundlæggende for alle deltagerne i debatten har været det fælles formål

20 SIDE 20 KAPITEL 3 CASEBESKRIVELSER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET om at udvikle nye typer mødesteder for selvhjulpne ældre. Der har ikke været krav om at anvende teknologi. Herefter er de interesserede parter blevet inviteret til at blive en del af samarbejdet med arbejdet mod det overordnede mål. Et godt stykke inde i processen besluttede facilitatoren at lave fire underprojekter, der tilsammen udgør Mødestedet. Opdelingen har været en konsekvens af, at Mødestedet har haft mange interesserede virksomheder. Underprojekterne er efterfølgende blevet videreudviklet med sparring og input fra videninstitutionerne, der har inspireret og målrettet virksomhederne i deres udvikling af underprojekterne samt svaret på spørgsmål fra virksomhederne. Desuden er produkterne blevet afprøvet undervejs blandt brugere. Der har ikke været medarbejderinddragelse, da projekterne ikke som sådan er udviklet eller skal finde anvendelse på eksisterende arbejdspladser i kraft af projekternes fokus på udviklings- og salgsmuligheder. Tabel Faktaboks Offentlige partnere Private partnere Økonomisk ramme Finansiering Tidsperiode August 2010-februar 2012 Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune Facilitator: Alexandra Instituttet Videninstitutioner: DTU Center for Playware, IT- Universitetet, Københavns Universitet Center for Sund Aldring, Danmarks Designskole og Professionshøjskolen Metropol Virksomheder og andre leverandører: Aktivitetshuset Wiedergården Dragør, Dansk Fitness, Fit&Sund, Entertainment Robotics, Medical Device Business Catalyst, Falck, Den danske Diakonissestiftelse, Foreningen Hjernesund og Foreningen Sundt Seniorliv De oprindelige budgettal for Mødestedet har været på ca. 11,3 millioner. Mødestedet er delvist finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation med programmet Innovative Samfundsløsninger med ca. 4,3 millioner kr. Den resterende del af finansieringen er kommet fra de deltagende virksomheder, kommuner, hospitaler og universiteter. Projektet omhandler udvikling af velfærdsteknologi, hvorfor de offentlige fondsmidler skal suppleres med et tilsvarende økonomisk beløb fra andre parter, hvoraf de 80 % skal være fra private parter. Organisering og projektstyring Lev Vel er ledet af Alexandra Instituttet og Væksthus Hovedstaden i tæt samarbejde med forsknings- og videninstitutionerne. Lev Vel har en rådgivende bestyrelse med repræsentanter fra brancheforeninger, universiteter, hospitaler, interesseorganisationer og Region Hovedstaden. For disse parter er der udarbejdet en samarbejdskontrakt, hvor risici og forventninger til arbejde mv. er afklaret. Det har været en lang, men vigtig proces for det videre arbejde med de tre projekter. Mødestedet, der er et delprojekt under Lev Vel, har haft en fast projektleder fra Alexandra Instituttet, som har fungeret som facilitator for samarbejdet mellem de deltagende leverandører, videninstitutioner og bestyrelsen for Lev Vel. Projektlederen har sikret en overordnet retning for arbejdet med Mødestedets fire underprojekter i overensstemmelse med projektets formål. Derudover har projektlederen ladet de involverede parter træffe beslutninger om de enkelte underprojekter. Der har på forhånd været lagt en ramme for parternes bidrag i arbejdstimer, men virksomhederne har kun indgået en hensigtserklæring, hvorfor de ikke er forpligtet til at blive i samar-