Online magasin om livet på efterskole, sport, læring og samvær. Nr. 1 // januar 2014

Transkript

1 Online magasin om livet på efterskole, sport, læring og samvær Nr. 1 // januar 2014

2 Dette nummer Leder 03/ Leder 04/ Ipad 08/ Danselinjen 14/ Hus D-E-F 16/ Brobygning 18/ Evaluering projektugen 19/ OSO 19/ Juledag på SINE 20/ Livet på SINE 22/ Bente Brodersen 24/ Kalender 04/ ipad 08/ danselinjen 16/ brobygning I dag kom en af mine lærere ind og bad om mulighed for at købe linjerede og ternede hæfter til hans matematik og engelsk hold. Jeg tillod mig at spørge ind til årsagen, for som bekendt er alle elever udstyrede med Ipads, som uden problemer burde kunne hente diverse regne- og skriveprogrammer ned. Den korte begrundelse var, at Ipads forstyrrer undervisningen. Vi har siden skoleåret 2012/13 arbejdet med Ipads i undervisningen, og tog dette år det store skridt og indførte det til alle elever. Det har vi, som udgangspunkt, været rigtig godt tilfredse med. Hele den digitale undervisningsform giver nogle muligheder af uanede dimensioner. Vi er f.eks. i gang med et omfattende arbejde på at internationalisere vores skole. Her har de digitale værktøjer fantastiske fortrin i forhold til cooperative learning. Der vil være perioder, hvor vi kan arbejde direkte sammen med en skoleklasse i Beijing eller Nairobi. En metode til at vores elever ikke bare lærer om, men også lærer af. Vidensdeling på et globaliseret plan. Men når eleverne forstyrres af maskinerne, er det ikke kun i den positive form, hvor en god undervisning forstyrrer eleven til refleksion, men i den generende form, hvor der hele tiden popper en mail eller besked op. Alene mens jeg har skrevet disse ti linjer, har jeg modtaget 5 pop-ups, og jeg skal virkelig styre mit nysgerrighedsgen for ikke at springe ud af det, som jeg er i gang med. Vi oplever naturligvis også tit, at spørgsmål til en given opgave bliver løst med en hurtig søgning på nettet med efterfølgende afskrift af Wikipedia. Når jeg tidligere argumenterede mod problemet i danske skolebørns dårlige resultater i Pisa test og andre test baseret på paratvidens svar, gik det på, at det netop var paratvidens test, og den danske undervisningsform i højere grad handlede om refleksiv indlæring, så er jeg i dag ikke sikker på, at jeg stadig kan bruge dette argument. For jeg ser en tendens til, at den digitaliserede undervisningsform i højere grad ligger op til paratvidens indlæring. Derfor har vi også en forpligtelse til, ikke bare blindt, at indføre Ipads og andre digitale hjælpemidler i undervisningen, men også sikre at de didaktiske tilgange til digitaliseringen er på plads. Jeg byder jer velkommen til et endnu et digitalt SINE NEWS, med håb om stor læselyst. René Jacobsen, Forstander på SINE 19/ Jul på sine Redaktion René Jacobsen (ansvarshavende) Lars Thomsen Jean Callesen Iris Beyer Rikke Gammelgaard Udgiver Design Berens Bureau

3 Nu klikker vi bare på hjemmeknappen og på 10 sekunder kan alle være klar Ipad på SINE Af Bjarne Hansen og Lars Thomsen Fremtidens udfordringer kræver mennesker, der er omstillingsparate, innovative og kreative. For 8 år siden havde SINEelever store stationære PC er med på værelserne. I dag er det naturlige værktøj en ipad, som rummer stort set al undervisningsmateriale, giver eleverne mulighed for at være producerende med både tekst, billeder, bøger og videoer og er desuden livlinjen til vennerne via de sociale medier. For 2 år siden søsatte vi på SINE et projekt Ipad i undervisningen. Det første år fik alle lærere udleveret en ipad og kom på skolebænken med ipadkurser, som vi løbende har fortsat med. Vores Cambridgeklasser var forsøgsklasser sidste skoleår, og resultaterne og elevernes evalueringer var så positive, at vi valgte, at alle eleverne fra dette skoleår skulle have ipaden som dagligt IT-værktøj. Vi vil gerne give eleverne mulighed for at arbejde kreativt, innovativt og producerende og lære dem at føre et projekt til dørs. Denne arbejdsform ruster eleverne bedst mulig til fremtidens Danmark. Vi ved ikke hvilke jobs der findes om 10 år i Danmark. Til gengæld ved vi, at der er brug for unge der kan samarbejde og tør kaste sig ud i at løse opgaver på en entreprenant og kreativ måde. Det handler om at finde løsninger. Ipaden kaldes også for en digital skoletaske. Det er elevernes arbejdsredskab. Det har været vigtigt for os at understrege, at ipaden ikke er målet i sig selv, men et middel til at gøre eleverne kreative og klar til at favne hele verden omkring os. Vi tror på, at ipaden kan være med til at motivere eleverne i højere grad end tidligere. Ved at lade eleverne producere, reflektere og evaluere arbejdet med problemløsende opgaver ser vi en højere grad af ejerskab til og udvikling af personlige kompetencer end tidligere. Allerede i første skoleuge fik alle udleveret ipaden, hvis man ikke havde medbragt en hjemmefra. I løbet af 3 timer havde 210 elever i samarbejde med IT-vejlederne installeret 15 APPs, lavet konto og apple-id. Udgangspunktet har været og er fortsat at ipaden er et arbejdsredskab. Derfor må personlig musik og film af og til vige pladsen. Tidligere år kunne vi ofte bruge minutter af en lektion før alle var klar med deres forskellige PC er eller MAC er. Mange forskellige versioner af Microsoft Office eller Open Office var ligeledes en udfordring for lærerne. Nu klikker vi bare på hjemmeknappen og på 10 sekunder kan alle være klar. Det er fedt. Teknisk har der været en del udfordringer. Vores netværk er løbende blevet trimmet. Vi har opsat ekstra Access Point og 5-doblet vores hastighed på nettrafikken. Vi har Apple-TV i alle klasseværelser, så eleverne fra deres stol kan vise hvad de har produceret. I øjeblikket er udfordringen, at elever og lærere en gang imellem bliver smidt af nettet. Det arbejder vi på at have løst inden juleferien. Vi har oplevet, at eleverne er fantastisk hurtige til at tilegne sig færdigheder og kompetencer på ipaden. Der er en enorm vidensdeling i, at så mange er sammen 24/7. Hvor voksne ofte er mere tøvende og bange for at gøre noget forkert, klør de unge bare på og prøver mulighederne af. Det kommer der tit gode løsninger ud af. Men er det så lutter lagkage det hele? Et entydigt svar kan ikke gives. I arbejdet med ipaden som redskab kan man tit blive forstyrret. Facebook-opdateringer melder sig på skærmen og skal lige tjekkes. Trendsales sidste tilbud undersøges og spillet Candy Crush Saga, der blev afbrudt på værelset, er kun lige et klik væk. Eleverne skal være disciplinerede, hvis de skal fastholde koncentrationen. Som lærere er det derfor en endnu større udfordring at være underviser i dag, da vi gerne skal fange eleverne med spændende og projektorienterede opgaver. Side 4 SINE NEWS SINE NEWS Side 5

4 Håndbold med ipad Af Kasper Heilmann De sidste to år har alle elever haft en ipad, enten deres egen eller skolens. IPaden skal ikke ses som et legetøj, men derimod som et værktøj, der skal hjælpe til bedre læring. Man forbinder ikke umiddelbart en håndboldtræning med tablet eller smartphone, men den tankegang skal vi væk fra. Når vi implementerer en ipad i træningen betyder det, at spillerne kan arbejde mere med deres individuelle spil på egen hånd. De kan via ipaden se sig selv i aktion og i langt de fleste tilfælde også se hvad de gør forkert, og ikke mindst hvad de gør rigtigt. Ofte får man en anden opfattelse af hvad man gør, når man ser det på video. Jeg tror alle ved hvordan det er at høre sin egen stemme. Det er lidt den samme reaktion vi får de første gange, når spillerne ser sig selv. Ud over at vi arbejder med ipads, så er vi begyndt at bruge GoPro til analyse af målmændene. Det betyder, at f.eks. fløjspillerne afslutter med GoPro spændt fast på hovedet. Efterfølgende kan vi på computeren kan se hvordan målmændenes udfald er på fløjskud. Den helt store gevinst ved at bruge video i træningen er, at spillere arbejder sammen i grupper og giver hinanden feedback. Man lærer ikke kun noget af at se sig selv, men også af at skulle reflektere og vejlede andre. En anden god ting ved hele tiden at have en ipad til rådighed er, at spillere hurtigt kan søge viden på internettet. Når de har min. til individuel udvikling, kan de bruge youtube eller andre videotjenester. De kan lynhurtigt se et videoklip med verdens bedste spillere, analysere hvordan de gør og selv prøve at udføre en enkelte øvelse. Vi bruger to APP UBERSENSE - er en APP, hvor man kan optage video og derefter afspille det i det tempo man ønsker at arbejde med. Desuden kan man tegne og redigere i det, mens klippet kører. Man kan også sætte to videoer op mod hinanden og sammenligne to aktioner. LIVE VIDEO DELAY - er en APP, hvor man i vores tilfælde, har ipaden på et stativ. I APPen kan man indstille en tidsforsinkelse (1 sek. - 5 min.). Det betyder, at ipaden hele tiden optager, og at spillerne efter en aktion kan gå forbi skærmen og se hvordan det gik og om de fik det optimale ud af det. IPaden kan også tilsluttes en projektor, så man kan skyde det op på væggen i hallen, således skal spillere ikke over til ipaden, men kan følge med på den store skærm. Så IPaden har givet håndboldtræningen et løft og nye muligheder. Man lærer ikke kun noget af at se sig selv, men også af at skulle reflektere og vejlede andre ipad i undervisningen Eleverne beretter: Af Clara Bonde Povlsen og Mathilde Simonsen (10.klasse) Alle elever på SINE har fået uddelt en ipad til brug i undervisningen. Der bliver brugt meget få bøger, da ipaden indeholder alt materiale. Den er i brug i alle fag, og alle lærere har undersøgt, hvilke app s der er aktuelle til de forskellige fag. I alle lokaler er der smartbords og Apple-TV. Det betyder, at man fra ipaden kan benytte airplay altså sende vores skærmbillede op på tavlen, og alle kan følge med, en lille smule sammenlignet med en projektor. Det er meget nemmere, at holde styr på tingene, alle vores ting ligger derpå, eller vores computer, og så er det langt Den er rigtig praktisk, fordi den er lille, hurtig, og nem at bruge Af Maja Johannsen (10.klasse) Jeg har fået en ipad med herud på SINE, som jeg bruger i næsten alle mine undervisningstimer. Jeg er blevet rigtig glad for den, fordi man har så mange muligheder med en ipad. Den er rigtig praktisk, fordi den er lille, hurtig, og nem at bruge. Jeg bruger den fx i dansk til enten at skrive stile, eller til at læse bøger. Derudover kan man bruge den i matematik til at lave udregninger på, eller til at løse opgaver på. Men generelt kan ipad en bruges til mange ting: Jeg bruger den faktisk i alle mine fag, jeg bruger den endda også til linjesport nogen gange. Man kan både tage billeder, videoer, og lave film med en ipad. En rigtig stor fordel ved ipad en er, at vi ikke har brug for at få udleveret en masse bøger og hæfter, fordi alt det er nemmere, at fragte den ene ting med til timerne. Det kommer lidt som et chok, at den har så mange funktioner, hvilket er en kæmpe fordel, fordi det er lang sjovere og nemmere at arbejde på den, i stedet for på papir. Hvis der skulle være nogle ulemper ved, at arbejde med en ipad, så er det, at de fleste programmer man skal arbejde med, de kræver Internet. Det betyder, at hvis nettet en dag ikke virker, så kan der være nogle ting, som ikke kan lykkes. på en ipad. Andre fordele ved denne her ipad er, at man ikke altid skal have sin store computer med over alt, udover det er den også hurtig om at starte op. En ulempe ved en ipad er, at den er meget skrøbelig og nemt kan gå i stykker. Derfor er det godt at vi alle har fået et cover til beskyttelse. Nogen synes også, at det er en ulempe at en ipad kun har touch-tastatur, men man kan altid købe sig et normalt tastatur til sin ipad. Men overordnet er det et rigtig godt redskab, som jeg er blevet glad for og har stor gavn af. Side 6 SINE NEWS SINE NEWS Side 7

5 DANS på SINE Charlotte Slot Thomas og Stine Beck Jensen Danselinien på SINE kører i 2013/2014 på sit 13 skoleår. Den er med nye ansigter på linjen i skarp forandring med henblik på at imødekomme nutidens dansere samt højne niveauet på SINE. Af Charlotte Slot Thomas og Stine Beck Jensen DANSEFORESTILLINGER, DANMARKSTURNE, ELITEHOLD, SAMMENHOLD, KONKURRENCE OG HÅRD TRÆNING I DANSESALEN! Da musikken spillede og de mange smil på deres ansigter udstrålede glæde, energi og den samme sultne iver efter at lære som jeg selv har, vidste jeg det ville blive rigtig godt. Side 8 SINE NEWS SINE NEWS Side 9

6 Danselinjen 2013/14 Af Stine Beck Jensen og Charlotte Thomas Mit første indtryk af danserne på SINE Af Charlotte Slot Thomas Jeg var som ny træner meget spændt på at se, hvad det var for en gruppe dansere der var optaget på SINE dette skoleår. Ville de være åbne for en ny træner med høje forventninger og en stærk disciplin samt med fokus på at revolutionere danselinjen med en masse nye stilarter og ikke mindst oplevelser på studier i Danmark samt udlandet? Ville de være klar til 5 ugentlige træninger, masser af ekstratræning, nye krav om at bære dresscode og det kæmpe store arbejde, der ligger i at lave den første store danseforestilling på SINE? Ville de være klar til at få nye fag som dansehistorie, for at lære om stilarternes oprindelse og derved også blive klogere på danseteori? Jeg var meget spændt på at se deres niveau, vilje til at træne og høre om deres målsætninger med dansen. Desuden var jeg meget spændt på, hvordan de ville fungere som gruppe ville de hjælpe hinanden trods niveauforskel og hjælpe hinanden igennem svære tider som fx en skadet holdkammeret. Da jeg skulle møde dem første gang, var jeg meget nervøs, men mest spændt og glad og stod med åbne arme overfor den nye gruppe dansere, som jeg vidste, jeg ville få et rigtig tæt forhold til. Da musikken spillede og de mange smil på deres ansigter udstrålede glæde, energi og den samme sultne iver efter at lære som jeg selv har, vidste jeg det ville blive rigtig godt. Gruppen af dansere på SINE s nye danselinje var klar og de gav den fuld gas fra første dag. Det nye trænerteam Sportsefterskolen SINE stod overfor en ny udfordring med den nye træner skulle et gensidigt ønske om at forandre danselinjen være i stor fokus. Heldigvis var forstander René meget åben for en masse nye ideer, forandringer og målsætninger, som har gjort mit arbejde som danselærer meget lettere. Med Stine som også er forholdsvis ny på SINE, er vi ved at skabe noget unikt. Stine er en fantastisk kollega, dygtig i sit fag og vi supplerer hinanden godt i de stilarter vi tilbyder danserne, samt det store fokus på dygtiggørelse alt imens det skal være sjovt og oplevelsesrigt at danse. Stine har været super åben for mine ideer med linjen og med god sparring udvikler vi sammen endnu flere. Vi vil til sommer holde audition for SINE s første elitehold indenfor dans et hold som skal repræsentere SINE udadtil og som kun består af tidligere danseelever fra SINE. Vores ambitioner med eleverne i år er, at præsentere dem for dansens farvestrålende univers, ved at udfordre dem gennem en bred vifte af forskellige dansestilarter. Vi vil udvide dansernes forståelse for faget, udvikle deres kropsbevidsthed og dansemæssige formåen. Dette gøres gennem en grundteknisk og alsidig danseundervisning i hverdagen og i løbet af året gennem de gæstelærere, som enten vi tager ud og besøger eller som kommer ned til os. Eleverne skal igennem et UVØ forløb opleve at stå på den anden side af undervisningen, hvor de i grupper skal undervise resten af holdet. De skal lære at sammensætte og gennemføre en danseundervisning, hvorved de gerne skal opnå en forståelse for, hvad en god undervisning bør indeholde og hvordan dans formidles. Vi vil lære danserne at klæde sig, agere og tænke som dansere. Dette betyder, at eleverne skal møde velforberedte op til træningerne, være veloplagte og nysgerrige på at udfordre sig selv i nye stilarter og ankomme i den dresscode, som hører til de forskellige stilarter. Det er vores ambition at oplyse danserne om, hvilke muligheder de har indenfor danseverdenen efter deres ophold på SINE. Derfor tager vi linjen med på ture, hvor vi besøger og modtager workshops på dansestudier i både indland og udland. Vi vil også besøge danseuddannelsessteder, som kan blive relevant for vores elever på et senere tidpunkt i deres liv. I den daglige undervisning arbejder vi frem mod en flot, alsidig danseforestilling af en varighed på ca. 30 minutter. Forestillingen bygges op af de koreografier vi arbejder med til daglig og sammenholdes af et tema. Forestillingen skal fremføres på et nyindkøbt scenegulv og med lækker belysning, som understøtter koreografien og stemningen i forestillingen. Forestillingen vil blive fremført i hele landet, til sportslige arrangementer, opvisninger, konkurrencer, på vores danmarksturné og ved hjemlige arrangementer. Oplevelser på danselinien fra skolestart til nu Siden eleverne startede på SINE s danselinje i august, har de oplevet en hverdag med ambitiøs og målrettet træning. De har på nuværende tidspunkt allerede arbejdet med stilarterne; moderne dans, floorwork, house, hip hop, contemporary hip hop, waacking og jazz. Vi har haft besøg af gæstelærer Johanne Bro, som arbejder med floorwork, moderne dans og improvisation. Vi har været i Odense og besøge Street Style Studio, hvor pigerne blev undervist af os. Pigerne har været igennem et fotoshoot på Odense Havn, som bruges på skolens hjemmeside. Vi har været i Århus og besøge John Nini på Planum Dance House, hvor pigerne blev undervist i girly hip hop. Samme eftermiddag var vi inde og se en spændende moderne ballet forestilling på Århus Musikteater, ved navn Two Centuries. Danselinjen har indtil nu optrådt til håndboldkampe på SINE, til uddannelsesmesse i Esbjerg, til forældredag og dag for kommende elever. For nyligt havde vi besøg af den nyuddannede contemporary danser, Cathrin Jensen, som kunne præsentere de nye tendenser indenfor hendes fagområde. I december skal danselinjen på tur til Haderslev aktivitetshus, hvor vi skal i gang med at sy kostumer til den kommende danseforestilling. Fremtidige oplevelser med danselinjen Den sidste halvdel af skoleåret på danselinjen kommer bl.a. til at byde på et stort arbejde i at få en flot forestilling stablet på benene, flere besøg af spændende gæstelærere, en uforglemmelig kulturrejse til New York, en masse forestillinger rundt om i landet, et lærerigt UVØ forløb, en spændende Danmarksturné, et åbent danceevent, hvor danselinjen er værter, Rock Challenge konkurrence og et afslutningsprojekt, hvor pigerne selv skal i gang med at koreografere. Som endnu et nyt tiltag starter vi til det kommende skoleår et SINE elitehold op for tidligere elever fra danselinjen. Eliteholdet kommer til at træne én gang i måneden. Træningerne vil bestå af ca. 4 timers intens undervisning, hvor vi vil videreføre konceptet fra den daglige træning på efterskolen om en alsidig danseundervisning. Målet med eliteholdet er at skabe en unik danseforestilling, som også kommer til at repræsentere SINE rundt om i landet. Hvad skal der til for at blive professionel danser? Vi vil på SINE gerne give danserne et indblik i, hvad det kræver at blive professionel danser. Det er et hårdt liv, men også et spændende liv med mange udfordringer og oplevelser. Vi har derfor fokus på høj træningsmoral, disciplin omkring mødetidspunkter, fravær, samt dresscode. Vi hjælper danserne igennem hårde perioder med skader og lærer dem også at håndtere disse. Vi har fokus på dansens forskelligheder og muligheder, lærer dem om stilarterne i den praktiske træning men også gennem danseteori og lektioner i dansehistorie. Vi tager dem med på ture, hvor vi blandt andet besøger dansestudier i DK og møder professionelle undervisere. Vi besøger nu også danseuddannelser, hvor dansere fortæller om hvordan det er at gå på uddannelser, så vores elever kan få det bedst mulige indblik i, hvad det vil sige at gå på en danseuddannelse. Charlotte og Stine som begge har arbejdet med dans professionelt og danset hele deres liv, vil også med deres erfaring give danserne ny viden og oplevelser med i deres videre danseliv. Med det nye initiativ om en danseturné, vil danserne også selv opleve hvordan det er at skabe en forestilling og derefter tage rundt i Danmark og sætte den op, med lys og lyd som på et rigtigt teater. Vi rejser her rundt med egen bus, hvor danserne selv har roller i forhold til nedpakning, udpakning af grej, strukturere dagen så der spises korrekt samt opvarmes til tiden, så de er klar til at gå på scenen og imponere publikum. Hvad vi ellers oplever kan I blandt andet se i kalenderen på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer events og mere om årets forestilling. Side 10 SINE NEWS SINE NEWS Side 11

7 Trænerprofiler Dans på SINE Af Rasmine og Anne Kathrine Inden vi begge kom på SINE havde vi kun hørt gode ting om danselinjen, og vi er bestemt ikke blevet skuffet. Niveauet er rigtig højt, men alligevel på det plan hvor dem som ikke har danset så meget, stadig kan være med. Humøret er også i top, og man må sige at vi sjældent går fra en dansetime i dårligt humør. I starten gjorde vores trænere meget ud af at vi kom godt ind på hinanden, så vi fik et stærkt sammenhold og det må man bestemt sige at vi har i dag! Det er enormt spændende at danse på SINE, da vi kommer omkring mange forskellige stilarter, også mange flere end vi havde regnet med. Vi udvikler os rigtig meget dansemæssigt ved at gå på SINEs danselinje, blandt andet fordi vi kommer gennem mange stilarter, men også fordi vi bliver presset til det yderste. Vi udvikler os personligt, da vi en gang imellem kommer ud for nogle situationer, som vi ikke er vant til, og som er meget grænseoverskridende for nogen. Vores trænere, Stine og Charlotte, er rigtig dygtige til at lave nogle spændende og udfordrerne koreografier, som vi blandt andet skal bruge i den forestilling vi skal lave i år. Vi kommer også vidt omkring som dansere på SINE. Vi oplever ting som gør at vi kan udvikle os meget mere. Vi får besøg af gæstetrænere, og vi besøger også dem. Vi tager til forestillinger og tager ud og besøger danseskoler. Vi har god mulighed for at træne. Vores hal er altid åben, og når vores dansetrænere er på arbejde, står de altid til rådighed og hjælper os gerne med et trin eller to. Vi havde regnet med at dansen blev taget seriøst, men vi blev alligevel overraskede, da vi opdagede hvor seriøs sporten blev taget. Vi fik hurtig respekt for dansen i sig selv og træner og øver os for at vise til vores træning at vi gerne vil det. Vi blev også begge overraskede, da vi opdagede, hvor meget opbakning vi fik fra resten af skolen når vi danser og performer. I starten var vi lidt tvivlsomme, fordi dans blev taget som den der sport, som ikke rigtig var en sport, men da vi havde opvist første gang for de andre elever var deres opbakning vildt fed, og de viste os, at de var med på at dans var en sport og at det er hårdt at være dansepige. Mindst ligeså hårdt som at være håndboldpige, fodboldpige eller badmintonpige. For Charlotte og Stine sætter ikke kun fokus på dansen, men også på vores kondition at vi kan løbe, og at vi er stærke. Vi havde regnet med at dansen blev taget seriøst, men vi blev alligevel overraskede, da vi opdagede hvor seriøs sporten blev taget Charlotte Thomas Jeg er uddannet danser fra danseuddannelsen.dk I KBH og har efterfølgende boet og danset i New York. Jeg har været elev på Broadway Dance Center i New York i 6mdr, hvor jeg modtog diplomet Student og excellence. Jeg har danset i Holland, London, USA, Paris og tager stadig timer i ind- og udland for at opdatere mig på dansens udvikling og for at udvikle mig selv og mine elever. Jeg har en stærk baggrund som underviser. Jeg har en 1 årig instruktør uddannelse i dans fra Skolerne i Oure sport & performance og underviser på Oure i dans om sommeren. Senest har jeg været ansvarlig og underviser på en ny 1 årig danseuddannelse på Fyn, været fast ansvarlig og underviser på Efterskolen for Scenekunst og nu fast danselærer på SINE og fast underviser på Street Style Studio i Odense. Jeg giver workshops i både ind og udland - heriblandt Brasilien, hvor det er blevet til 23 workshops i både gymnastik og dans. Jeg har desuden en baggrund som gymnast og har blandt vundet guld til DM for hold i grandprix gymnastik og været gymnast på Svendborgs Rephold i 4 år. Stine Beck Jensen Jeg har danset hele mit liv, hvor jeg har beskæftiget mig med forskellige stilarter. Jeg startede som standard/latin danser på højeste niveau, hvor jeg blandt andet blev undervist af Peter Dan Ringgaard og turnerede i både indland og udland, hvor jeg dansede med på det danske landshold. Senere hen har jeg afprøvet stilarterne hip hop, disco, jazz, showdance og modern dance. I 2007 tog jeg en halv-årlig danseuddannelse fra Skolerne i Oure sport & performance. Siden 2007 har jeg taget kurser i Århus, København og London, hvor jeg primært har beskæftiget mig med floor work, jazz, modern dance og contemporary dance. Jeg har en stærk baggrund som underviser, da jeg har undervist på flere danseskoler, i gymnastikforeninger og arbejdet som koreograf på små musicals og revyer. Senest har jeg arbejdet hos La Cucaracha Dans i Haderslev, hvor jeg underviste skolens 2 elitehold. Ved siden af SINE underviser jeg i dag på Haderslev Seminarium, hvor jeg underviser 4. årgang i idrætsundervisningens dansedel. Desuden underviser jeg på Sønderjyllands Rephold og på flere øvede pigehold i HG. Som danser har jeg været med i utallige shows og forestillinger heriblandt et show i New York til minde om for Michael Jackson og her hjemme blandt andet været danser i forestillingen Beauty på Østre gasværk og senest Snehvide. Jeg er danser i musikvideoen Nattergal med Spitzenklasse. Mine timer er især kendt for min helt enorme energi og meget høje træningsmoral. Jeg er altid velforberedt og forventer at mine elever når meget langt bare på et enkelt år. Jeg forventer, at eleverne kommer friske og velforberedte til timerne og bærer den rigtige dresscode. For mig er det helt altafgørende, at eleverne kommer for at lære og er klar til at få individuel feedback, så de kan rykke sig mest muligt. Samtidig er der altid smil på læben og jeg elsker at lave sjov og ballede, så det er sjovt at komme til træning. Jeg har desuden en BA i Idræt, hvilket gør at jeg har stor indsigt i at træne korrekt. Mine favoritdicipliner er Hip Hop, House og Contemporary Dance. Som underviser er jeg utrolig positiv, smilende og altid velforberedt. Jeg lægger meget vægt på at nå den enkelte elev og forventer også, at alle mine elever rykker sig så meget som muligt fra deres udgangspunkt. I undervisningen forventer jeg, at mine elever er energiske og klar til at udfordre sig selv. For mig er det afgørende, at mine elever tager den individuelle feedback til sig, og har disciplin til at selvtræne og hjælpe sine meddansere. Det er vigtigt for mig at alle kommer til at føle sig som en del af et trygt og engageret dansehold, hvor der er plads til alle. Derfor gør jeg meget ud af, at eleverne også lærer at give hinanden konstruktiv feedback. Som tidligere standard/latin danser ynder jeg at arbejde med partnering, hvor danserne bruger hinanden. Dette skaber sjov, hygge og fællesskab på linjen. Jeg går meget op i at træningen af fyldt med positiv energi, så det er skønt at komme til træning hver gang! Mine favoritdicipliner er Modern Dance, Jazz Dance og Show Dance. Side 12 SINE NEWS SINE NEWS Side 13

8 Sådan bor vi på sine På SINE bor eleverne i tolv huse, der er placeret mellem skolens forskellige bygninger. Nogle huse ligger tæt på hinanden, mens andre har større afstand til nabohusene. Husene er indrettet med tre til seks værelser - drenge og piger bor dør om dør. e I hvert hus er der et lille tekøkken, hvor der flittigt bliver lavet Cup-nudler eller varm kakao. Desuden har alle huse et fællesrum, der bliver brugt til hyggeligt samvær med kammeraterne. I husene er der mindst to badeværelser, som dagligt skal rengøres. Alle husene har faste rengørinsplaner, så alle ved, hvornår og hvem, der skal rengøre hvad. Til hvert hus er der tilknyttet en eller flere kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den daglige kontakt med eleverne og som følger op på store og små ting i hverdagen. I denne udgave har vi fokus på hus D E og F D Af Katrine Vindelev Så er vi nået til hus E det absolutte bedste hus, hvor der altid er gang i den. Vi er 2 pige- værelser og 2 drengeværelser i hus E, så vi er 16 sportsglade personer i alt. I vores hus har vi et fantastisk sammenhold, og vi har det rigtig godt sammen. Vi har mange forskellige sportsgrene, og vi er rigtig gode til at bakke hinanden op. Når det gælder skolen, er det også rigtig fedt, at vi kan hjælpe hinanden. Ellers har vi det faktisk bare fantastisk, det kørte bare fra starten af. Nu har vi jo boet sammen i ca. 5 måneder, og det gør, at man virkelig kommer tæt ind på hinanden. Vi vil ikke kunne undvære en eneste i vores hus. Vi er gode til at bakke hinanden op i modgang og nyder medgangen med hinanden. I vores hus er der ofte musik på værelserne, og der bliver danset og grint en del. I huset er vi alle sammen, det er på ingen måde opdelt, vi er sammen på kryds og tværs af køn, alder, sportsgrene og værelser. Vi driller tit hinanden og har vores kampe, men det er på en måde søskendekærlighed. Ens hus er ens lille familie, det er som en hel flok søskende. Vi gør nærmest alt sammen. Om aftenen sidder vi også på række på vores gang og børster tænder sammen, det er rigtig hyggeligt. Ellers laver vi også rigtig mange andre sjove ting, vi har altid nogen gode og sindssyge idéer i hus E. Men vi har jo ikke vores helt eget hus, vores hus hænger sammen med hus F, og det er bestemt ikke dårligt. I alt i hus E og F er vi 40 personer, huset ligger meget centralt, og det betyder, at der altid sker noget i E og F. Vi elsker F, men vi må dog lige sige, at hus E er husets bedre halvdel. Ja, hvad kan vi sige om hus D? Der sker en masse ting, der bliver taget pis på folk hele tiden. Og folk er altid klar på noget nyt. Der er altid fuld fart på. Om det er på værelserne eller på gangen, ja det vides ikke. Men man kommer sjældent over i hus D, uden der sker et eller andet, og hvis der ikke er gang i folk, ja så bliver der bare fyret op for noget musik ude i gangen. Vi har været så heldige at få en amerikaner i huset i år. Og det er i hvert fald mega fedt, for vi får sat vores engelsk lidt på en prøve, men det er ikke noget, som vi ikke kan klare. Så hvad kan man høre ud fra det? Ikke andet end, at vi har et mega fedt hus, vi har det alle sammen mega fedt sammen! Alle snakker med alle, og der er ingen som føler at de ikke kan være med. Så selvom vi kommer fra hele landet, og ikke lige går til den samme sport. ja så må vi sige, at det gøre det bare meget bedre. For vi har lært og forstå hindanden på den helt rigtige måde. Og der bliver ikke gjort forskel på nogen, det er helt lige meget om, man er danser, fodboldspiller, håndboldspiller, badmintonspiller eller basketballspiller. Så det eneste vi kan sige er, at vi bare er super heldige, at vi er kommet i samme hus, og har fået de huslærer som vi har! For de er virkelig gode. Og der er vi også præsenteret lidt internationalt, vi har Pete, basketballtræner, som kommer fra USA, men nu træner SINE drengene og så har vi Iris, dansk og tysklærer, hun har ikke noget hold på skolen, men det er lige meget. På mange måder minder de om hinanden og på mange måder ikke. Men de er i hvert fald ikke bange for at hjælpe eller komme med en smart bemærkning i ny og næ. Lidt om værelserne: D1, Joachim Krüger, Rasmus Rye og Thomas Babiel. D1 fungerer rigtig godt sammen, vi har den fedeste humor og vi er ikke bange for at lave sjov med hinanden. D2, Christian Hamann, Mikkel Madsen, Mikey Levene og Alexander Hansen. I værelse D2 kan man få sproglig hjælp da Mikey er fra USA og Alexander er halvtysker og kan sproget flyende. Christian går på håndboldlinjen, han er en rar og imødekommende person, som er nem at snakke med, hvis man skal have hjælp med noget. Alexander går på basketball- linjen, han er en meget betænksom person, men er også værelsets computernørd. Mikey går på fodboldlinjen, han er også en meget imødekommende person og det gjorde også, at vi som værelse nemt kunne snakke med ham, selvom han ikke kunne snakke dansk. Mikkel er en rigtig sød og rar dreng, som overhovedet ikke er genert. Mikkel spiller fodbold på SINE, som han er rigtig god til. Vi er et rigtig godt værelse, som snakker godt og har det godt sammen. D3, Solvej Nissen, Michala Nielsen, Emilie Moesgaard og Emma Mikkelsen. Emilie kaster op, Mich er tosset, Emma er sød og Solvej er en mega awsome person. D4, Clara Povlsen, Maria Bloch, Trine Villadsen og Anne-Mette Breinholt. På D4 kan vi snakke om alt sammen, vi fungerer rigtig godt sammen på alle punkter. Og ja, der bliver taget rigtig meget pis på hinanden, hele tiden. Af Mikkel Mølbak & Jesper Stab På SINE er lærerne gode til at arrangere fællesarrangementer, men Hus F er endnu bedre til at vinde dem. Det hele startede med en simpel ryste-sammen øvelse i hallen - siden har vi ikke set os tilbage. Basketballturnering og selvfølgelig den prestigefyldte sangaften. Hus F, tja.. Vi er nok egentligt mere end bare et standard efterskolehus. Vi er en familie. En meget stor og velfungerende en af slagsen. En stor familie med en skide irriterende lillebror i Hus E, men som med alle andre lillebrødre, elsker vi dem selvfølgelig. Man kan nærmest sige at Hus E ser op til os, som vi var deres idoler. Vi står bare rigtig godt sammen. Vi støtter hinanden, og det har vi et rigtig godt eksempel på. Væggelus. Der er ingen tvivl om, at vi synes væggelus er sygt ulækkert, men vi tager det, som det kommer, og vi står sammen om at få dem udryddet. Fødselsdage. Et andet godt eksempel det fejrer vi nemlig med manér. Ved hver fødselsdag står hele huset op klokken 6:30 for at synge fødselsdagssang. På den måde føler vi os mere hjemme, for der er ingen tvivl om, at man jo er vant til at fejre det sin familie. Vi er også et meget eftertragtet hus. Mange andre SINE beboere tager tit et smut forbi Hus F. Fakta har et slogan: Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne have, I bliver lidt længere. Vi har det lidt på samme måde, men vi har bare ikke plads til jer alle. Hvis vi havde plads, ville I være meget velkomne, da vi er et meget åbent hus. Vi kan ikke ligefrem påstå, at alle er lige glade for at besøge Hus F. Aftenlærerne er et godt eksempel - det er ikke altid, at vi kan holde vores kæft. I hus F er det ligegyldigt hvilken sport, du dyrker (inklusiv dans), dit niveau og hvilket område i landet, du kommer fra (eksklusiv djævleøen). Vi er alle lige meget værd, så det betyder ingenting. Vi vil slutte af med at sige, at vores huslærere er fortrinlige. f Side 14 SINE NEWS SINE NEWS Side 15

9 Brobygning Mad til mennesker Af Signe og Nanna For et par uger siden var hele SINEs 10. årgang på brobygning. HTX i Tønder Af Jakob Nymann og Christian Valbirk Vi startede mandag morgen klokken 8.00, hvor vi blev vist ind i det lokale, som vi skulle være i både mandag og tirsdag. Den første times tid hørte vi lidt omkring HTX - hvilke fag, der var obligatoriske og hvilke de ellers tilbød som ekstra fag. Vi fik også meget at vide, om alt det, det tekniske gymnasium kunne føre frem til i forhold til de andre gymnasier. Efter præsentationen og informationen om HTX fik vi et overordnet emne, som vi ville komme til at arbejde med begge dage, nemlig trafiksikkerhed. I starten skulle vi gætte os frem til noget fakta omkring trafiksikkerheden, som fx: Hvilken aldersgruppe og køn, der var involveret i flest uheld Hvor mange, der døde i trafikken i Danmark om året Osv. Senere havde vi en lidt for sjov time, da vi bare skulle bygge biler af LEGO i firemandsgrupper og derefter køre race mod hinanden. Jeg fik aldrig fat i, hvad meningen med galskaben var, men det var da hyggeligt nok. Tirsdag havde vi noget mere naturfagligt, da det meste af dagen gik med fysikforsøg og teori. Man skulle lave en plakat, der får en til at tænke over ens kørsel og måske lige letter højre fod en smule. SUPER time! Tre af skolens 3.g s elever var på et tidspunkt inde og vise et projekt de havde bygget. Det var en form for motor, som skulle bevæge sig ved hjælp af afbrænding af træ. De satte meget fokus på, at det hele handlede om at være kreativ og at tænke ud af boksen. Noget, som faktisk tiltalte mig en del. Men det var bare lidt ærgerligt, at vi ikke rigtig kom til at være så kreative selv. I frikvarterene kunne vi benytte kantinen, som faktisk havde et fint udvalg af mad og havde nye retter hver dag. Men da vi alle havde madpakker med, gik vi bare rundt på skolen og spiste. Det hold vi var på, var noget, der hed Mad til mennesker. Det var i vores ører, det der lød mest spændene. Det lød som håndværksmæssigt arbejde og knap så meget skole. Mad til mennesker foregik i Tønder på EUC. Den første dag vi mødte op på skolen, blev vi vist ind i en kantine, hvor vi skulle vente på vores lærer. Han mødte op med et stort smil og fortalte om sig selv og sit liv som kok. Lars hed han. Efter en lang snak blev vi vist ind i køkkenet, hvor vi fik at vide, at det var der, vi skulle være de resterende dage. Vi blev delt i grupper og blev så sat i gang med at lave pizza og brød. En meget nem start. Derefter spiste vi maden i fællesskab. Lars var, som fra start af, stadig smilende, åben og sød - en dejlig mand! Efter en hyggelig dag var vi klar til at vende snuden hjemad. Vi glædede os meget til næste dag, mest til at se Lars, faktisk. Dagen efter mødte vi igen op samme sted, og Lars mødte op endnu mere glad end dagen før. Han fortalte, hvor glad han var for at skulle undervise os og fortalte, at han var meget positivt overrasket over vores adfærd. Denne dag skulle vi lave en lidt sværere ret Kylling med ris og en lækker sovs, og til dessert lavede vi crème brûlée. Lars var god til at lære os, hvordan vi skulle gøre og sørge for, at vi fik lavet noget, men samtidig var han meget forstående og var bestemt også sjov! Sidste dag skulle vi bage en masse lækre kager. Kanelkage, forskellige slags muffins og chokoladeboller. Det var super lækkert og meget kreativt! Vi gjorde rent efter os og kunne så nyde maden. Alt i alt, var det en rigtig fed oplevelse for os alle sammen. Lars var en super lærerig mand og bestemt også fuld af krudt, fis og ballade! Vi snakker stadig om ham idag :) HHX i Tønder Af Mads Emil Marker Jungersen og Christian Valbirk Vi blev hentet af en lærer og så gik vi ellers en ualmindelig lang tur over til fysiklokalet, hvor vi skulle høre et 45 minutters langt foredrag, der handlede om alkohol i blodet, som sagtens kunne have været klaret på 15 minutter. Det meste blev gentaget flere gange, og det hele blev fortalt meget langsomt. Læreren virkede ikke specielt engageret, så vores interesse forsvandt mere eller mindre allerede efter de første 10 minutter. I slutningen af hans lange tale fik vi nogle opgaver, som skulle lære os, hvordan man regnede ens promille ud. Ganske fine opgaver, men det virkede endnu en gang lidt som en nødplan, da vi ikke rigtige snakkede om opgaverne. Vi fik dem bare stukket i hånden og så skulle vi ellers bare løse dem. Skolen var ikke ligefrem det sted, hvor jeg ville have det bedst ved at gå rundt hver eneste dag! Kedelige gange og lokaler og ikke specielt mange steder, hvor man kunne slappe af, så man var klar i hovedet til næste time. Det hjælper heller ikke meget, at skolen ligner et gammelt sygehus. Ikke lige det sted, jeg vil have det bedst med at bruge 3 år på at studere. Vi har besøgt Tønder Handelsgymnasium i to dage. Vores førstehåndsindtryk af stedet var, at det lignede en gammel og slidt folkeskole og at lokalerne var i ringe stand. Da vi valgte at tage brobygning på HHX, forventede vi engagerede lærere med lyst til at undervise os om livet som handelsstuderende, men vi blev mødt af det modsatte. Lærerne solgte stedet rigtig dårligt og lagde ud med at sige, at der intet formål ville være ved at snakke godt om stedet, da vi alligevel med stor sandsynlighed ville vælge et andet handelsgymnasium. Lærerne var ligeglade med, om vi hørte efter, da de stod og underviste os monologisk. Efter opgaverne gik vi i gang med at finde vores egen blodtype ved at putte vores blod på nogle felter på et specielt stykke papir. En sjov lille test. Men det faglige ved testen manglede lidt, da testen ikke var speciel præcis og vi derfor aldrig rigtig fandt ud af, hvad vores blodtype var. Senere havde vi en super flink og meget engageret lære, Finn. I hans time havde vi lidt omkring de forskellige sikkertrafik kampagner, som der nu sendes i fjernsynet eller står langs vejene. Det var en rigtig god time, da vi fik sat en diskussion i gang, omkring hvilke trafikkampagner, der får bilister til at sænke farten og hvorfor de virker. Til sidst fik vi en mere kreativ opgave. Den gik ud på, at vi skulle lave en plakat, som en del af en kampagne for sikker trafik. I denne opgave fik vi netop brug for den viden, som vi fik i diskussionen kort tid inden. Man skulle lave en plakat, der får en til at tænke over ens kørsel og måske lige letter højre fod en smule. SUPER time! Lærerne var ligeglade med, om vi hørte efter, da de stod og underviste os monologisk. Vores spansklærer lagde ud med at læse op fra en kedelig powerpoint, mens resten af klassen sad umotiveret og lyttede efter. Efter en dårlig start, begyndte hun at lære os en masse spanske ord, som vi ingen fik gavn af. Dette toppede hun med, at vi skulle lære hver eneste bogstav og deres lyde i det spanske alfabet. Dette var en forfærdelig umotiverende og kedelig time, og dagen så ud til at fortsætte sådan. Men om alting er, skal skolen stadig have lidt ros med på vejen. Sidst på dagen mandag havde vi en lærer, som skilte sig ud fra de andre. Det var læreren Nima Steensen, som underviste i erhvervsret og international økonomi. Han var et frisk pust på en ellers kedelig dag. Da han underviste, fortalte han en masse om sig selv og hans uddannelsesveje. Derudover prøvede han ikke kun at sælge handelsuddannelsen, men informerede os om de andre uddannelser og deres fordele. Han blev hurtig interessant at høre på, og vi lærte mere i hans to timer, end vi gjorde resten af de to dage tilsammen. Ros til Nima, som gav os en positive oplevelse på Tønder Handelsgymnasium. Side 16 SINE NEWS SINE NEWS Side 17

10 OSO oso Kennet Krogsgaard Jensen Selvom vi går på en elitesportsefterskole, og dyrker vores sport på højt plan, så er det faglige stærkt prioriteret. Vi skal, ligesom så mange andre 10. klasser arbejde med OSO Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Formålet med OSO er, at den enkelte elev med udgangspunkt i sin uddannelsesplan, arbejder selvstændigt med et givent emne. Arbejdet med emnet skal ud over at give os faktuelle oplysninger om en uddannelse og et erhverv også give os et indblik i livsvilkår samt erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. Vores forløb foregik således, at vi en måned inden fremlæggelsen, havde et informationsmøde med vores OSO-kontaktgruppe. Det var en gruppe bestående af 8-12 elever. Til mødet fik vi forklaret, hvordan det hele skulle foregå, og hvad de forventede at se i vores fremlæggelse. En tilføjelse til dette års OSO-opgave var, at arbejdsforløbet ikke længere varede en uge, men derimod en måned. På grund af udvidelsen af arbejdsforløbet, blev der ikke afsat timer til opgaven. Alt skulle laves i fritiden. Projektuge Jeg synes personligt ikke om udvidelsen af arbejdsforløbet, da jeg synes, det var en stressende og svær periode. Ikke nok med, at man skulle arbejde med en opgave, som var afgørende for, at man kunne tage eksamen, så var der oveni købet mange lektier ved siden af. Når det så er sagt, så synes jeg, lærerne har været helt igennem fantastiske til at hjælpe os elever. Der var ikke afsat timer til opgaven. Alt skulle laves i fritiden. på SINE Af Sofie Schønwandt & Karl Ulbæk Efterårsferien var fulgt af to alternative uger. Først den var der en tværfaglig uge, hvor folk arbejdede sammen på kryds og tværs af årgange. Efter den tværfaglige uge var det tid til brobygning for 10. klasserne og projektopgave for 9. klasserne. Vi startede mandag morgen med at gennemgå, hvilke krav der var til projektopgaven og hvad en projektopgave er. Derefter skulle vi finde ud af hvilke emner, vi ville skrive om. Da vi havde fundet vores emner: Ting, der forandrer verden & Tabu, skulle vi til at lave en problemformulering. Vi blev delt ud i to grupper med to vejledere til hver hold. Hele mandagen blev brugt på at lave vores problemformulering. Tirsdag begyndte vores projektopgaven for alvor. Det var fedt, at vi fik så meget frihed. Det var betryggende, at man selv skulle tage ansvar og sørge for, at man fik lavet noget, hvilket også har afspejlet sig i nogle af fremlæggelserne. Tiden løb af sted. For nogle grupper hurtigere end i andre. Efterhånden som ugen skred frem og det blev torsdag og fredag, var der pludselig nogen, der fik rigtigt travlt. Det fede ved at have projektugen på SINE var helt klart, at lærerne lod os administrere tiden, som det passede os. Hvis man følte for at slappe af om morgenen, så var det det man gjorde, fordi at vi jo alligevel bare kunne lave det om aftenen. Fordelen er, at vi ikke skiltes fra vores projektmakker klokken 14:30, når klokken ringede ud, som vi ville have gjort i en normal folkeskole. Det gav også en vis frihed og vi kom også til at føle, at der blev lagt noget ansvar på os. Et ansvar vi også følte, vi skulle leve op til, hvilket også kan ses på de mange flotte karakterer, der blev givet. Den tværfaglige uge og projektugen mindede egenligt meget om hinanden med enkelte undtagelser. Den eneste store forskel var, at der også skulle laves et produkt i projektugen. Til gengæld havde vi også en ekstra dag til at lave vores opgave. Det fede ved at have projektugen på SINE var helt klart, at lærerne lod os administrere tiden, som det passede os Jul på Sine Af Frederik HP Onsdag den 4. december var den årlige juledag på Sine. I år havde vi meldt os til et værksted, vi gerne ville arbejde med. Vi kunne vælge mellem konfekt, fodbold, klippeklister, julebag eller sløjd. Vi blev delt ud på vores værksteder. Personligt var jeg på fodbold. Fodbold foregik selvfølgelig i hallen, vi blev delt ud på 5 hold og lavede en fed juleturnering med masser af høj julemusik og godt humør. I skolens køkken holdt julebage- og konfektværkstedet til. Bageholdet bagte masser af kager og pebernødder, imens konfektholdet lavede konfekt i lange baner. Klippe- og klisterholdet var i skolens spisesal, hvor bordene var sat sammen og der var glimmer, lim og pap i massevis. I halvanden time lavede eleverne julepynt og pyntede skolen op. Nu hænger der julemænd, stjerner og guirlander over hele skolen, og det giver en rigtig hyggelig julestemning. Sidst men ikke mindst var der sløjdholdet. De lavede også en masse forskellige dekorationer og julepynt. Desuden fandt de et fint juletræ, som nu står ude foran spisesalen. Da vi alle var færdige i de forskellige værksteder, skulle vi mødes i spisesalen til en gang bingo. Der var sørget for gamle julehits og en masse glade elever med nissehuer. Skolen havde købt en række præmier, og der var mulighed for at vinde, både på en række, to rækker og på fuld plade. Vi spillede i alt fire plader og det tog cirka en time. Sådan en formiddag skal sluttes rigtig af. Så da vi kom til frokost og kunne se at der var risengrød på menuen blev alle rigtig glade - det var lige prikken over i et på en vellykket juledag. Da vi kom til frokost og kunne se at der var risengrød på menuen blev alle rigtig glade. Side 18 SINE NEWS SINE NEWS Side 19

11 Nadia Maria Hall, I5, Badminton Alexander Æbeløe Christensen, K3, Badminton Karoline Dahl Schnohr, I5, Dans Livet på SINE Af Nadia Maria Hall, I5, Badminton Karoline Dahl Schnohr, I5, Dans Alexander Æbeløe Christensen, K3, Badminton Man kan dog godt være træt engang imellem, da man skal nå så meget hver dag Hvorfor valgte jeg Sine? Nadia: Jeg valgte SINE fordi det var den efterskole med badminton, som virkede til at have det bedste sociale liv, samtidig fandt jeg Cambridge meget spændende. Karoline: Jeg valgte det fordi jeg gerne ville møde nye mennesker, og jeg synes at det kunne være spændende at prøve noget nyt. Alexander: Fordi det er en god efterskole, og alle dem jeg kender, der har gået derude har været meget positive omkring deres ophold. Det bånd man får er ubeskriveligt og noknoget af det vigtigste jeg tager med mig herfra Hvad var mine forventninger inden starten på opholdet? Nadia: Primært at få mulighed for at udvikle mig socialt og sportsligt, derudover var det også vigtigt for mig at kunne få en ny start. Karoline: At jeg ville få mulighed for at prøve nye forskellige ting. Alexander: Jeg håbede på, at jeg ville få det godt socialt og samtidigt få spillet en masse badminton. Sådan oplever jeg livet i huset og på værelset! Nadia: Selvfølgelig er det udfordrende at bo fire vidt forskellige piger på et værelse, men det er samtidig noget jeg ikke ville være foruden. Det bånd man får er ubeskriveligt, og nok noget af det vigtigste jeg tager med mig herfra. Karoline: Det er noget man skal vænne sig til i starten. Man skal lære og leve med hinandens forskelligheder, men når man har lært hinanden godt at kende, er det alligevel et rigtig trygt sted for mig at være. Alexander: Vi har en rigtig god stemning på værelset og i huset, fordi vi er blevet meget gode til at respektere hinanden. Sådan oplever jeg undervisningen! Nadia: Som Cambridgeelev føler jeg, at der kræves noget af mig i hver eneste time. I forhold til timerne i folkeskolen er der mere at lave, og man har siden den første dag mærket, at der skal arbejdes meget både i og udenfor timerne for at nå igennem pensum. Karoline: Jeg synes, at lærerene er utroligt gode og jeg synes klart at det er en varieret undervisning, hvilket gør timerne bedre. Man kan dog godt være træt engang imellem, da man skal nå så meget hver dag. Alexander: Undervisningen her på stedet er rigtig god. Man lærer mange ting, og lærerne er gode til at gøre undervisningen spændende. Sådan oplever jeg linjesporten! Karoline: Jeg synes at linjesporten er rigtig god, trænerne er gode og de andre på linjen tager sporten meget seriøst. Det er det jeg glæder mig mest til på dagen, fordi jeg går derfra med ny energi. Alexander: Vi har nogle rigtigt gode trænere her på SINE. Niveauet er meget højt. Træningerne er gode, og man kan mærke, at man flytter sig. Har opholdet på SINE levet op til forventningerne indtil videre? Nadia: Jeg var ikke bevidst om, at det ville være så hårdt at være på efterskole. Man får mindre søvn end normalt, er altid på og lever med en del stress. Men dette er ikke altid negativt, for det gør at de små ting i hverdagen gør mig positiv. Jeg havde hørt om, at man efter et år på efterskoler ville blive mange år ældre og meget mere selvstændig, men jeg havde dog ikke forventet at udvikle mig som jeg har gjort. Jeg føler kun det er gået i en positiv retning, og nu hvor jeg allerede har været igennem mange forskellige udfordringer, skal der uden tvivl mere til at vælte mig end før jeg startede. Nadia: Linjesporten var virkelig noget jeg skulle vænne mig til. Jeg var vant til mange timers træning før, men ikke spredt ud så det var hver eneste dag. Det er for mig ekstremt fedt at have mødt nogle nye og rigtig dygtige trænere, der har et lidt andet syn på badminton end den klub jeg kommer fra. Det har gjort, Karoline: Jeg havde forventet at man ville være stresset og træt at jeg har udviklet mig utroligt meget på nogle punkter jeg ikke ofte, fordi man hele tiden skulle lave noget forskelligt. Nu har jeg havde forestillet mig. Samtidig er sammenholdet på vores linje meget mere overskud derhjemme og føler mig næsten rastløs, det bedste jeg kunne drømme om. Det at vide, at man hver dag hvis ikke der er noget jeg skal derhjemme, fordi jeg er vant til en og mange weekenden tager af sted for at dyrke sporten man stram tidsplan på efterskolen brænder for med sådan et hold er vigtigt for mig, og det holder min gejst oppe selv når det bliver svært. Jeg vil sige, at selvom Alexander: Ja, det har det helt bestemt. badminton er en individuel sport, er vi så tæt på at være et hold som jeg kan forestille mig er muligt. Side 20 SINE NEWS SINE NEWS Side 21

12 Bente Brodersen Ein Mädchen aus Deutschland, erzählt über ihren Aufenthalt auf der Sportsefterskole SINE. Sie hat sich selbst einige Fragen gestellt, die sie für wichtig hält um einen Gesamteindruck zu bekommen. Wie waren die ersten Tage? Die Schule hat eine Schnitzeljagd, einen Rap-Abend und andere lustige Sachen mit uns gemacht, wo wir mit dem ganzen Haus in einem Team waren damit wir uns kennenlernen, gleich an den ersten Tagen haben wir mit einander gesprochen, als würden wir uns schon Monate lang kennen. Die Woche drauf ist die Schule dann richtig angefangen und wir haben endlich unsere Klassenkameraden kennengelernt. Wie geht es mir als einzige Deutsche auf einer dänischen Schule? Es ist komisch denn es hat sich sehr schnell rumgesprochen das ich aus Deutschland komme. Viele kannten meinen Namen schon bevor ich überhaupt ein Wort mit ihnen gewechselt hatte. Am Anfang habe ich oft gehört wie die Leute sagten: Das ist die Deutsche! Das war gewöhnungsbedürftig, aber sie haben mich schnell akzeptiert, auch wenn ich mir öfter mal ein paar Witze über Deutsche anhören darf. Nach ein wenig Zeit ist mir aufgefallen, dass Dänen ganz anders denken und handeln als wir Deutschen. Sie handeln einfach ohne vorher lange darüber nachgedacht zu haben und wenn es nicht geklappt hat, probieren sie einfach was anderes, während sie ihr Ziel schon erreicht haben, haben wir Deutschen Plan A,B,C und D fertig und dann sind wir bereit zu handeln. Ich hoffe, dass ich nach dem Jahr wie ein Däne handeln werde. Dänen finden auch ganz andere Dinge lustig als wir Deutschen, deshalb ist es manchmal sehr schwer für mich den richtigen Moment zum Lachen zu finden. Auf dieser Schule wird der Müll nicht sortiert, was ich ziemlich merkwürdig finde, da wir in Deutschland den Müll sortieren. Sind da auch andere, die Deutsch sprechen? Ich habe das Glück mit einem Mädchen, die zweisprachig, auf Deutsch und Dänisch, aufgewachsen ist, zusammen in einem Zimmer zu wohnen. Es gibt hier viele Mitschüler, die fließend Deutsch sprechen können also habe ich immer die Möglichkeit Deutsch zu sprechen, wenn ich es brauche. Manche Schüler haben zu mir gesagt, dass ich gerne Deutsch mit ihnen sprechen kann, weil sie ihr Deutsch verbessern wollen, andere wiederum sagen, ich soll nur Dänisch mit ihnen sprechen, was völlig in Ordnung für mich ist. Wie lebt es sich auf einer Efterskole? Es ist sehr schön aber auch anstrengend, weil man immer von vielen Menschen umgeben ist, ich habe mir draußen einen Platz gesucht, wo ich nur für mich bin, wenn ich mal eine Freistunde habe. Es hat aber auch sein Gutes von so vielen Menschen umgeben zu sein, denn es gibt hier so viele verschiedene wunderbare Menschen, man lernt so viele neue Charakter kennen. Man kennt hier auf jeden Fall noch nicht jeden so richtig persönlich und das ist gut, denn jeden Tag hat man die Möglichkeit jemand Neues kennenzulernen. Hier lernt man eine Grenze kennen und erweitert sie. Wie sind die Häuser und Zimmer aufgeteilt? Es gibt Doppelhäuser und einzelne Häuser, die von A-L aufgeteilt sind. Mädchen und Jungs wohnen zusammen in den Häusern aber nicht in den Zimmern. Jedes Haus hat 5 Zimmer. Haus K (dort wo ich wohne) hat insgesamt 5 Zimmer, 2 Mädchen- und 3 Jungszimmer, in jedem Zimmer wohnen 4 Personen. Ein Doppelhaus ist ein Haus, wo z.b. A und B zusammen wohnen. In A wohnen ca. 20 Schüler und in B auch, das sind dann insgesamt ca. 40 Schüler, die sich einen Gemeinschaftsraum teilen. Ein einzelnes Haus ist z.b das Haus K. Dort wohne ich. Wir sind 20 Schüler, die sich einen Gemeinschaftsraum teilen. Musst du Dänisch sprechen können um auf diese Schule gehen zu können? Naja, das ist eine Internationale Schule, die Cambridge Klassen hat. Hier geht ein Amerikaner zur Schule, der am Anfang nur ein paar dänische Wörter konnte, jetzt kann er schon richtige Sätze und er versteht das meiste, was man zu ihm sagt, wenn man auf Dänisch mit ihm spricht spricht. Du müsstest also entweder Englisch oder Dänisch verstehen können. Es kommt schon mit der Zeit, denn das Dänisch verstehen ist wirklich nicht schwer zu erlernen. Wann darf man nach Hause fahren? Man darf so gut wie jedes Wochenende nach Hause fahren, es gibt aber auch ein paar Wochenenden, die sich bei uns Schulwochenende nennen, da müssen dann alle Schüler auf der Schule bleiben, weil die Schule dann vielleicht eine Veranstaltung hat oder einfach nur möchte, dass wir uns besser kennenlernen. Schulwochenenden sind schon vor Schulbeginn festgelegt. Es ist sehr wichtig, dass man auch mal am Wochenende auf der Schule bleibt, weil man da die Leute am besten kennenlernen kann. Hat man einen bestimmten Lehrer mit den man reden kann? Ja wir haben Kontaktlehrer, jedes Haus hat 2-3 und jeden Mittwoch haben wir ein Haus- treffen, wo wir in einer Gemeinschaft über Probleme im Haus reden, dann ist das Haus in 2 bis 3 Gruppen aufgeteilt, je nach dem wieviele Kontaktlehrer in einem Haus sind. Nachdem wir in der Gemeinschaft geredet haben, gehen wir mit der Gruppe in ein Zimmer und reden dann über andere verschiedene Sachen um unseren Kontaktlehrer auch besser kennenzulernen. Wir können mit unserem Kontaktlehrer über alles reden, was uns auf dem Herzen liegt, man kann aber auch mit einem anderen Kontaktlehrer darüber reden, wenn es einem lieber ist. Das ich Sportsefterskolen SINE gewählt habe, war einer der besten Wahlen, die ich bisher getroffen habe. Side 22 SINE NEWS SINE NEWS Side 23

13 Januar Forældredag skitur Februar Uge 6 Temauge Uge 7 Vinterferie 2014 marts Linjerejser Forlænget weekend April Galla VIDEN, SPORT og nye VENNER Idrætsvej Løgumkloster I