Tranegårdskolen December 2013 VINGESUSET. Jul på Tranegård

Transkript

1 Tranegårdskolen December 2013 VINGESUSET Jul på Tranegård

2 INDHOLD Jul på Tranegård 3 Skolebestyrelsen 3 0. klasse på kontoret 4 GFO og Experimentariet 4 Fasthed i form giver frihed i indhold 5 De 7 Samurai er 6 50-års jubilæum 9 Glæden ved Digital takt og tone 12 Elevrådet 13 Folkeskolereform og arbejdstidsaftale 14 Udearealer 14 Skoledistrikt 15 Farvel fra Morten 15 Nyt fra Tranefonden Formanden har ordet VINGESUSET Ansvarshavende redaktør: Torben Lind Layout og opsætning: Jacob Rützou Vingesus logo: Pernille Jakobsen Forsidebilleder: Eleverne i 2.a fremviser deres hjemmelavede julekrybber. LINDS LEDER Det har været et turbulent år for os alle sammen. Lockout, folkeskolereform, arbejdstidsaftale, ny planlægning og implementering har optaget os året igennem. Ikke mindst på det følelsesmæssige plan. De mange nye tiltag gør usikker på fremtiden. Hvad betyder det for den enkelte? Det er ikke så meget folkeskolereformen, som det er arbejdstidsaftalen. Grundlæggende tror jeg, der er en stor villighed og parathed blandt lærere og pædagoger til at arbejde med folkeskolereformen, men usikkerheden omkring arbejdstidsaftalen forstyrrer lykkefølelsen. Vi har brug for klarhed. At mandatet bliver meldt ud, så vi som skole kan begynde at arbejde konkret med implementeringen. Der er ingen tvivl om, at der vil være mange ændrede forståelser fra næste skoleår, men der er heller ingen tvivl om, at vi allerede har en god skole, som vi i fællesskab skal og kan gøre bedre. Vores motto er som bekendt: Sammen er du bedst. Det gælder stadig. Året igennem har vi arbejdet under et stort pres. Både på det arbejdsmæssige og på det personlige plan. Det har været hårdt, og vi er slidte, men vi er også ønskede. Mange mennesker kommer på skolen hver dag i bevidstheden om, at Tranegård er det rigtige stede at være for små som store. Der er en stor tiltro til os og vores evner til at løse opgaven. Og vi både kan og vil. På trods af at det har været op ad bakke, har vi klaret os meget flot til årets eksamener. Det fortæller mig, at vi er dygtige, at vi har engagementet, og at vi har lysten til at lave god skole også når det er hårdt. Ikke på trods af, men fordi det er det, vi vil. Nu er tiden kommet til at se fremtiden i øjnene og beslutte os for at komme videre sammen. Det bliver hårdt, der skal arbejdes med forståelsen, og ender skal mødes, men fra nu af er det fremad i troen på, at vi allerede har en god skole, som vi sammen kan og vil gøre bedre. Vi er stadig Tranegård. Glædelig jul og godt nytår. 2

3 JUL PÅ TRANEGÅRD Julen på Tranegård er fyldt med traditioner igennem hele december måned. Af Torben Lind Vi tænder juletræet udenfor og lader det står og lyse op. Som noget af det første afleverer 0. klasserne juledekorationer til kontoret og pynter juletræet i fællesrummet sammen med deres 5. venner. Der bliver juleklippeklistret i klasserne og til forældrearrangementer. Pebernødderne står fremme på kontoret. Nogle sniger sig ind mere end en gang. Klasserne afholder julearrangementer. Vi afholder vores traditionsrige julebingo, hvor vi lægger ud med bingo via højtaleranlægget, hvorefter vi mødes i fællesrummet, hvor der er optræden af klasser, julenissepiger der fx synger Jeg så julemanden kysse mor eller Til julebal og Tranegårdskolens jule- og mandskor synger Rudolf med den røde tud. Juleafslutningen foregår i Helleruplund Kirke under Flemming Wichmanns ledelse den 21. december. Eleverne møder i klasserne, hvorefter vi går samlet til kirken. Vi vil sørge for at sende en invitation ud via forældreintra. Julekoret vil som altid synge for i kirken under ledelse af Elo. Der er blevet øvet hele december. Det bliver i den kendte model, hvor vi møder lørdag den 21. december kl i klasserne, hvorefter vi går samlet og klassevist til kirken. Eleverne går først ind i kirken. Hvis der er ledige pladser, er forældrene velkomne til snuppe dem. Sidste år var der plads til ca. 75 forældre. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul! VICESKOLELEDER Interessen for viceskolelederstillingen har været meget stor, og af de 22 som har søgt stillingen er mange højt kva-lificerede. SKOLEBESTYRELSEN PÅ TRANEGÅRD Bestyrelsesformanden kan kontaktes på: carsten.hornecker@gmail.com Ansøgerne har vidt forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer. Der er ansøgere fra andre lederstillinger, undervisningsministeriet, bogforlag, tillidsfolk osv. Der er med andre ord tale om et stærkt ansøgerfelt. Carsten Hornecker Formand 6 blev indkaldt til 1. samtalerunde. I skrivende stund er 4 gået videre til personlighedstest og 2. samtalerunde. Eliane Wexøe-Mikkelsen Næstformand Jonas Herman Melchior Anne Sophie Gottlieb Vi har ud over vores lille elektroniske annonce haft en 5 siders annonce og bilag liggende på vores hjemmeside for at være sikre på at have sorteret grundigt i ansøgerfeltet, så opgaver og krav er klart forstået og accepterede. Pia Samuelsen Schütze Ann Irene Juel Jarlgaard Michael C. Jørgensen 3

4 0. KLASSERNE HAR VÆRET PÅ KONTORET Julen på Tranegård starter altid med et besøg på kontoret af 0. klasserne. Af Torben Lind Hvert år i til december kommer 0. klasserne klassevist med juledekoration til os på kontoret. De bliver som regel afleveret med megen alvor og opmærksomhed på reaktionen fra os. På kontoret sætter børnene sig på gulvet. Når vi er færdige med at beundre de flotte kreationer, og bestemme hvor de skal stå, taler vi om at være på Tranegård. 0.a var de første til at aflevere deres juledekoration på kontoret Undervejs bliver der uddelt mandariner og sunget På loftet sidder nissen med sin julegrød. Ved vejs ende samles eleverne i to rækker og bliver forsynet med pebernødder på vej ud af døren. Det er en god tradition, som skaber nærhed og identitet. GFO OG EXPERIMENTARIET Gentofte Kommune vil gerne styrke børnenes kendskab til naturvidenskab. Af Peter Svensson Gennem en målrettet indsats har man fået mange flere skolebørn fra kommunen til at lægge vejen forbi til et besøg i Danmarks største fysiklokale siden sommeren I GFO Tranegård er vi glade for tilbuddet, der inkluderer gratis entre til Experimentariet. Vores besøg har været en succes hos GFO-børnene, og vi har indtil nu besøgt Experimentariet med 180 børn fra Tranegård med ca. 25 ad gangen. Mange af børnene har været der flere gange, og interessen er blevet vakt for dette meget spændende sted. Helt aktuelt er der nu en Dino - udstilling i kælderetagen, og børnene har set og lært om tiden for 65 millioner år siden. Ellers er der jo resten af Experimentariet, der jo også indbyder til leg og læring. Turene til Experimentariet ligger på onsdage. Så ta` med til en sjov eftermiddag med chance for overraskelser og læring. 4

5 FASTHED I FORM GIVER FRIHED I INDHOLD En ny stor undersøgelse lavet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser nogle tydelige sammenhænge mellem lærer, undervisning og elevpræstationer. Set som Tranegård er det lidt af en pudsighed, da den traditionelle lærerrolle, hvor det drejer sig om at skabe klare rammer og spilleregler, er blevet moderne igen. Af Torben Lind Når læreren opstiller tydelige faglige rammer og styrer klassen med fast hånd, gavner det elevernes faglige niveau og karakterer. En lærer opnår bedre faglige resultater, hvis der er: tydelige faglige rammer klare og høje forventninger til eleverne fast klasserumsledelse (Dvs. bl.a. konsekvent sørger for, at aftaler bliver overholdt, sikrer ro i klasseværelset, håndhæver aftaler, sikrer struktur og sætter grænser for, hvad der er i orden og hvad der ikke er i orden. Fx bør læreren, allerede når timen begynder, sætte rammen for undervisningen og klart fortælle, hvad dagsordenen er for lektionen. Det styrker indlæringen, når alle er med på dagens program.) For meget variation, uklart projektarbejde og eftergivenhed over for eleverne spænder ben for læringen. Undersøgelsen peger ikke i retning af behov for særlig social målretning af undervisningen. På de fleste områder skulle det være muligt at indrette undervisningen, så både elever med svagere og stærkere social baggrund har gavn af det. Elevinddragelse med måde Nu har man i mange år prædiket, at en individualiseret pædagogisk tilgang, som tager udgangspunkt i processen og i den enkelte elevs ønsker og behov, var en fordel for eleven, men undersøgelsen fra SFI viser, at det fokus kan gå ud over fagligheden. Lærerne skal derimod holde fokus på faget og målene og ikke bøje af, når eleverne brokker sig over, at det, de skal lærer, er kedeligt og åndssvagt. Projekter På samme måde har det vist sig for projektarbejde. De lærere, der sværger til en høj grad af projektarbejde, opnår dårligere faglige resultater end de lærere, der vægter tavleundervisning. Rammen bliver alt for let uklar. Projektarbejde kan være en god variation af undervisningen, men det kræver mere af læreren at styre rammen. Man skal passe på med det reformpædagogiske perspektiv, hvor der er stort fokus på processen, og det er diffust, hvad man bliver bedømt på. Sanktioner Læreren skal have autoritet, ikke være autoritær. Det er ikke den autoritære lærer, men den konsistente lærer, der opnår de bedste faglige resultater. Eleverne respekter en lærer, der bliver ved med at udstikke klare regler, så de kender grænserne, men mister respekten, hvis sanktioner ikke står mål med forseelsen. Et Tranegårdmotto lyder: Fasthed i form giver frihed i indhold. Man kan opstille 5 punkter, som det er vigtigt at være opmærksom på 1. Eleverne skal kende planen Når timen begynder, skal læreren fortælle eleverne, hvad de skal arbejde med og hvorfor. Alle skal kende dagsordenen. Det giver mere ro i klassen. 2. Alle kender kammertonen Skolens lærere bestemmer i fællesskab kammertonen. Når lærerne er enige om, hvordan man opfører sig i klasserne, ved eleverne, hvordan de skal rette ind. Spilleregler skal være udtalte og tydelige. Når lærerne er enige om spillereglerne, er de lettere at føre ud i praksis. 3. Aftaler er ikke til diskussion Afleveringen kan ikke frit udskydes. Læreren styrer slagets gang. Bliver aftalerne ofte ændret, bliver klassen til en diskussionsklub. 4. Hav målet for øjedfdfdfdfd Eleverne skal vide, hvad der forventes af dem, og hvordan de bliver bedømt. Hvis der lægges for stor vægt på proces og dannelse frem for faglige mål, bremser det elevernes faglige udvikling. 5. Elever skal undervises forskelligt.erererereereeee Læreren må tilpasse sin undervisning for at ramme alle eleverne. 5

6 DE 7 SAMURAIER I GFO en har man i nogen tid kunne observere helt rigtige samuraier bevæge sig rundt - og de har selv lavet deres sværd! Af Peter Svensson Da jeg var dreng var mit bedste legetøj naturgrene. Jeg samlede dem i en stor kurv, som stod bag min dør til mit værelse. Peter, sagde min mor, nu bliver du altså nødt til at sortere lidt ud i alle dine pinde, man kan snart ikke komme ind ad døren mere. Efter mange overvejelser kom jeg som regel frem til at jeg ikke kunne undvære en eneste af dem. Hver af dem havde jo nogle særlige karakteristika, som gjorde den til noget specielt, det var jo derfor jeg havde taget den med hjem! Mange år senere sidder vi i GFO ens træværksted: Hvem har lyst til at lave et Samuraisværd? Hvad er det? Har I ikke hørt om Samurai`erne? Jeg ved godt, hvad det er, siger en lille mand. Det er sådan et Ninja sværd! Ja, for længe siden i 1600-tallet, brugte de japanske herskere nogle professionelle soldater de kaldte for Samurai`er. Samurai betyder Den som tjener. Han havde en herre, og han tilhørte overklassen. En Samurai kan sammenlignes med en ridder. Samurai`erne bar to sværd, kaldet daisho en katana og en wakizashi (kortere sværd end katana). Den japanske filminstruktør Akira Kurosawa har lavet en flot og spændende film, som hedder De Syv Samurai`er. Den handler om en lille japansk landsby, der lå langt ude på landet. Hvert år, når landsbyen havde høstet og fået kornet i hus, kom en farlig røverbande til hest og angreb landsbyen. Bønderne havde ikke en chance overfor de svært bevæbnede røvere. De var i stort overtal, slog folk ihjel og stjal alt deres korn. Kornet de skulle leve af resten af året, vinteren igennem. Et år lykkedes det landsbyens folk at samle en gruppe på syv Samurai`er, som hjalp landsbyen med at give røverne en varm velkomst. På dette tidspunkt står 4-5 drenge som forstenet med åben mund og lytter til historien om Samurai`ernes kamp mod de onde røvere. Følelsen den får frem i alle er klar, alt det vi elsker skal forsvares. De sværd Samurai`erne brugte, ser sådan her ud! Vi går ind på Youtube og ser 6

7 billeder af et ægte Samuraisværd: Jeg har også lavet en træmodel af et Samuraisværd, som I selv kan lave. Alle kan lave sådan et sværd, hvis man har lysten! Vi bruger sort lagen som lærred, pyntebånd, limlak, snittekniv, sandpapir og... tålmodighed, Vi finder også kinesiske/japanske skrifttegn og så får man lektier til næste gang. Man skal nemlig tage i skoven og finde et lille ungtræ i underskoven. Træet skal have den karakteristiske bue, ikke for meget, ikke for lidt. Ikke for tyndt, ikke for tykt. Længden af sværdet er essentiel og skal tilpasses til personens højde og drøjde. Det kan betyde liv og død, at sværdet ikke føles for tungt og langsomt, når man hugger gennem luften. Vi taler om design i verdensklasse! Et ægte Samuraisværd er harmoni, æstetik og styrke, sværdenes haute couture som går op i en højere enhed. Brugskunst, som er blevet forfinet af de dygtigste håndværkere, i tæt samspil med krigere gennem årtusinder. Dette i en grad, som på en eller anden måde kun kan lade sig gøre med afsæt i den helt særlige japanske kultur og arbejdsmoral. Slutproduktet har, hvad angår design, den samme egenskab som en smuk Ferrari eller Porsche. Man kan bare ikke lade være med at betragte den. Et eller andet gør, at man ikke kan blive træt af at se på det samme igen og igen. Man bliver aldrig helt færdig med at betragte det. Selve arbejdsprocessen i fremstillingen af den lille klump Katana stål, som ender med at blive til klingen på sværdet, ligger niveauet for kravet til den videre bearbejdning. Kun nogle få familier i Japan har ført denne tradition med ind i vores moderne civilisation. Arbejderne sover ikke i 3 dage og 3 nætter, men fodrer konstant en håndklinet lerovn med over 18 tons materiale, bestående af jernholdigt sand fra en lokal flod, som blandes med kul og afbrændes i ovnen med en temperatur på ca grader. Ovnen rives herefter ned og større eller mindre forkullede metalrester raves ud. Nogle af disse misformede klumper metal udvælges, (under hensyntagen til farven på lyset klumpen udsendte, da den var aller varmest) og smedes/ bankes med håndkraft sammen i hvidglødende tilstand og foldes ca gange. Herefter gives den lille klump metal videre til en anden familie, som påbegynder arbejdet med at forme den karakteristiske sværdklinge, man kender fra Samuraisværdet. Klingen overgives til en tredje person som monterer skæfte, udsmykning, polering og fremstiller skeden. Hvor langt børnenes tålmodighed og facination af denne fremstillingsproces rækker er naturligvis begrænset. Men når de ser filmklip fra processerne på Youtube er det fantastisk flotte billeder og spændende viden, der formidles. Filmen De Syv Samurai`er er fra Den sort/hvide film varer tre timer og 20 minutter, og 7

8 man nyder hvert eneste sekund af den afsindigt spændende, utroligt smukke, dybt bevægende og visuelt virtuose historie om kampen mellem det gode og det onde. Hvornår man er stor nok til at se filmen er forældrenes afgørelse. Det kan være spændende at tale om de forskellige typer i gruppen af de syv Samurai`er. Kambei er den første Samurai vi bliver introduceret til i filmen og hovedpersonen. Han er erfaren, tålmodig og en naturlig leder. Han er den, der stykker gruppen af Samurai`er sammen, der er nødvendige for at beskytte landsbyen imod røverne, og det er hans dømmekraft og personlighed, der holder den brogede gruppe på rette vej. Katsushiro er en ung, uprøvet Samurai. Han er lidt af en blank tavle, og det er svært at vurdere, hvorvidt han vil blive et godt medlem af teamet. Men nogle gange er det værd at tage en risiko med en person, der måske ikke er den bedste spiller, men er et godt teammedlem. Kyūzō siger næsten ikke et ord. Han er kun interesseret i én ting, og det er at perfektionere sit håndværk. Han er den bedste Samurai på holdet. I filmen har banditterne en klar fordel, fordi de råder over tre geværer, hvilket hverken Samurai erne eller bønderne gør. Kyūzō drager alene afsted om natten til banditlejren for at erobre et af geværerne, og da han vender tilbage flere timer senere, overdrager han roligt geværet, sætter sig derefter op af et træ og får sig en tiltrængt søvn. Teamet har mange dygtige medlemmer, men dem som udfører store bedrifter, uden at gøre et stort nummer ud af sig selv, er de rigtige helte. Gorobei er hjernen bag gruppen. Han er en god Samurai, men en endnu bedre strateg. Han kommer op med planen om at forsvare landsbyen fra banditterne ved at træne landsbybeboerne til at beskytte sig selv. Det er vigtigt at have en person i spidsen, der kan vade gennem al snakken og få alle med på den samme plan. Når han taler lytter folk. Det er hvad du ønsker fra din taktikker. Shichirōji er en gammel ven af Kambei, hans fortrolige, og de to kender hinanden godt nok til, at de kan tale åbent og ærligt. Hvis du leder en gruppe, har du har brug for nogen, som du kan tale åbent med; en, der kan fortælle dig, når du tager fejl, uden at du føler dig personligt forfulgt. Heihachi er morale boosteren. Ligegyldigt hvor dårlig situationen synes at være, er han i stand til at få kampgejsten tilbage i folk, så de igen kan se, at koppen er halvt fyldt, selv om der kun ligger nogle få dråber tilbage. Hver af de syv Samuraier tilfører vigtige kvaliteter, men det er, når de er sammen som en gruppe, de er mest effektive. Synergien som opstår, når deres forskellige personligheder begynder at supplere hinanden. Hvis man ser på succesfulde hold, uanset om det er i sport, business, eller andre steder, kan du spekulerer på, hvordan i alverden så forskellige folk arbejder så godt sammen. Men det er denne vifte af forskellige personligheder som ender med at blive nøglen til det hele. Syv drenge i GFO en meldte sig i efteråret til at lave deres egne Samuraisværd. På billedet i begyndelsen af artiklen ser du dem med deres Samuraisværd. Øverste fra venstre er det: Christian, Andreas, Noah, William, Tobias, Isak og Marcus. Hvis du spørger dem, er jeg sikker på de vil sige, at det har været rigtig sjovt. 8

9 JUBILÆUM FOR ÅRGANG b har holdt deres 50-års jubilæum, og det inkluderede selvfølgelig et besøg på Tranegård. Af Torben Lind Lørdag den 7. september 2013 besøgte 1.b Tranegårdskolen som en del af deres fejring af deres 50-års jubilæum. De havde bedt om et foredrag om Tranegård og en rundvisning, som jeg selvfølgelig gav dem. Snakken gik lystigt i 1.b, der har mødtes hvert år, siden de gik ud af skolen. Når de i sin tid kom i gang med at mødes, skyldes det deres lærer og skolens viceskoleinspektør, Knud Gervil, der inviterede til komsammen og æbleplukning de første 10 år, efter de havde forladt skolen. 1.b har holdt traditionen i hævd lige siden. Deres lærere var selvfølgelig med. På billedet herunder ses Fru Risum til højre. Hun debuterede som lærer i 1957, hvor hun var vikar på Skovshoved Skole de første halvandet år, efter hun var blevet færdig, men kom så til Tranegård og fik fast skema i 1958 (23 år gammel). Hun det første år 1. og 2. kl. i regning, to 6. klasser i tegning og sang og mange gymna-stiktimer. Året efter fik hun sin egen danskklasse. Fru Risum blev så glad for at undervise på Tranegårdskolen, at hun blev her i 43 år. I de 43 år blev hun ved med at have 2 regneklasser og sin egen danskklasse. Til venstre ses med hvidt hår Birgit Heckscher, der siden blev viceskoleinspektør på Søgårdskolen. 9

10 GLÆDEN VED... At læse en bog... Et essay af Nina Lønstrup, 7.b Jeg ligger i min seng og kigger hen på min boghylde. Mange forskellige omslag, genrer, titler, forfattere og handlinger. Bøger, jeg har fået, lånt, købt, måske fundet og så videre. Jeg rejser mig op og hiver en bog ned, som min mor har købt til mig, og som hun synes, jeg skal læse. Nej tak. Jeg hiver flere og flere bøger ned. Bøger, jeg alligevel ikke gider læse eller har læst alt for mange gange. De buldrer ned på mit gulv, og det larmer. Men jeg ænser ikke de høje brag, jeg river bare flere og flere bøger ned. Til sidst står der kun syv bøger i min reol. Jeg lader mine fingre glide hen over bøgerne. Jeg tænker på, at jeg har brugt tre år af mit liv inde i det fantastiske univers, som bøgerne rummer. Jeg tænker på, at jeg har læst denne serie næsten otte gange og alligevel fået noget nyt ud af den hver gang. Jeg tænker på, at det er en masse små sorte krøller på hvidt papir, som har givet mig mange af mit livs største oplevelser, og at det er én kvindes fortjeneste, at jeg lærte, hvor fantastisk det er at læse. Jeg kan aldrig nogensinde takke hende nok. At J. K. Rowling kunne have så meget talent og fantasi, at hun kunne skabe et så fantastisk mesterværk, er et mysterium. Harry Potter. I do not believe in the kind of magic in my books. But I do believe that something very magical can happen when you read a good book. Præcis. Jeg ligger i min seng igen. Jeg holder nu Harry Potter nr.7 i den ene hånd og en kop varm te i den anden. Jeg har tændt for Mads Langer og ligger og nyder livet. You are kicking down my doors, you hit me like a truck, synger han. Første gang, jeg læste Harry Potter, var jeg solgt efter en side. Efter en side havde J. K. Rowling allerede snoet denne læser om sin lillefinger. 7 books, words, 3363 pages, 199 chapters. 8 movies, 17 hours and 14 minutes. 1 story, Harry Potter. I dækning! råbte Harry, da flere forbandelser føg gennem natten. Han og Ron greb fat i... men jeg havde en lommelygte på mit værelse, og hver aften lå jeg og læste i lyset fra min lommelygte... Hermione og fik trukket hende ned på gulvet, men Percy blev liggende over Freds døde krop for at skærme den mod yderligere angreb, og da Harry råbte: Percy, kom nu, vi må videre! rystede han på hovedet. Percy! Harry så Rons tårer lave striber i det sorte lag støv, der dækkede hans ansigt, idet han trak sin storebror i skulderen, men Percy ville ikke give sig. Percy, du kan ikke gøre noget for ham! Vi bliver nødt til at... Hermione skreg, og Harry behøvede ikke spørge om grunden, da han vendte sig. Det store slag på Hogwarts. De gode mod de onde. De kapitler var fantastiske. Harry Potter er det bedste, jeg nogen sinde har læst, men jeg har også læst meget andet. På samme måde, som jeg drømmer mig ind i Harry Potter, er jeg blevet revet med af bøger som Brødrene Løvehjerte, Mio min Mio, Det lille hus på prærien, Dødsspillet, Det gyldne kompas, Vildheks, Skammerens datter, Anne Frank og mange andre. Sleep less, read more. Da jeg var lille, havde jeg tit sorte rander under øjnene og var træt. Mor og far troede, at jeg var nysgerrig og lå og lyttede efter, hvad de andre i huset lavede. Men jeg havde en lommelygte på mit værelse, og hver aften lå jeg og læste bøger i lyset fra min lommelygte. Jeg skulle gå i seng på et bestemt tidspunkt, men jeg gik altid i seng og læste i lang tid. På et tidspunkt skulle jeg slukke lyset. Det gjorde jeg og lukkede døren lidt til. Så tog jeg bogen frem igen og en lille lommelygte og så lå jeg der og læste. Hver gang mor og far kom ovenpå skyndte jeg mig at slukke lommelygten og lade som om jeg sov. Pippi, Emil, Madicken, Brødrene Løvehjerte, Mio min Mio, Lille Virgil, Albert, Gummi Tarzan og alle de andre gode bøger som Astrid Lindgren og Ole lund Kirkegård har skrevet, læste jeg. Så blev jeg ældre, og sengetiden blev senere. Jeg lå og læste i min seng hver aften. Nu var det Det Lille Hus På Prærien, Harry Potter, Det gyldne Kompas, Esma Birdi, Den Gamle Mand og Havet, Dødspillet, Anne Frank og Vildheks. 10

11 Hvorfor kan nogen se det fantastiske i at læse, mens andre vælger iphone, mobil, ipad og tv? Vi har alle sammen meget forskellige meninger, når det kommer til bøger og alt andet her i livet for den sags skyld. Men det er jo præcis det, der er det dejlige ved at læse. Her bestemmer du helt selv! Du læser en bog, der passer til dig! Hvis du vælger bogen på tyve sider om Mads og Mette, fordi det er dit niveau, er det godt og ikke dårligt. Så kan du næste gang læse den på tredive sider og så den på fyrre og så videre. ikke kun tre yngre søskende, jeg har også Vibe, Andreas, Ginny, Percy, Fred, George, Charlie og Bill. Jeg har rejst meget, blandt andet med min mor til London, og med nogen der hedder Tvebak og Jonathan til Nangiala.... det er bedøvende lige meget, om du vælger bogen på tusind sider eller bogen på tyve sider... Gå ned og spørg bibliotekaren efter en god bog... Nej, gør det selv! Gå selv ned og se på bøgerne. Læs bagsideteksten og se på forsiden og slå op i bogen og tjek, om det er noget for dig. Eller gå hjem og se i bogreolen derhjemme. Der er ingen, der bestemmer, hvad du skal læse. Du kan vælge alt muligt! Fagbøger, biografier, selvbiografier, krimier, sjove bøger, noveller, romaner, uhyggelige bøger, fantasy, science fiction, billedbøger, romantiske bøger, børnebøger, bøger til unge, bøger til voksne eller pixibøger. Det er bedøvende lige meget, om du vælger bogen på tusind sider, der handler om 2. verdenskrig eller bogen på tyve sider om Mads og Mette. Ingen skal kalde dig dengse, hvis du klarer den på tusind sider, og ingen skal kalde dig dårlig, hvis du vælger den på tyve sider. Hvis du finder en bog, du godt kan lide er det godt. Og sejt! Måske er der nogen, der tænker dengse, fordi du synes, det er sjovt at læse en god bog, men hvad så? Du må endelig ikke føle dig presset over, at der er en anden, der vælger den på tusind sider. Det er jo ikke særlig sejt, hvis det i virkeligheden er en alt for stor en mundfuld. Her må man også være lidt realistisk. Den, der læser Mads og Mette er sejere end idioten, der vil virke klog og tager den om 2. verdenskrig, hvis han slet ikke er klar til det. Udover at det er sjovt at læse bøger, opnår man faglige pluspoint. Ved at læse bøger får du et større ordforråd, læser hurtigere og staver bedre. A reader lives a thousand lives before he dies. The man who never reads lives only one.... vi har alle sammen meget forskellige meninger, når det kommer til bøger og alt andet her i livet for den sags skyld. Men det er jo præcis det, der er det dejlige ved at læse... Jeg har oplevet meget i mit liv. Jeg har fået tre lillesøstre: Ellen, Carrie og Grace. Jeg har fem bedste venner som hedder Julie, Clara, Ron, Hermione og Harry. Jeg har boet på prærien, i Hellerup, London, Sverige, Amsterdam og på Hogwarts. Mit Navn er Nina Lønstrup Ingalls Potter Løvehjerte. Mine bedsteforældre har oplevet 2. verdenskrig, og jeg har oplevet slaget på Hogwarts. Jeg har Min te er blevet kold, og jeg er nået adskillige kapitler længere i Harry Potter 7. Mads Langer synger den sidste sang. Jeg kigger på bogen. Der er en flot illustration på forsiden og oven over står der med orange bogstaver, der ligner lyn Harry Potter. Jeg klapper bogen i. Jeg stiller den hen til de seks andre Harry Potter bøger. Jeg ser på dem. Så begynder jeg, en efter en, at stille alle de bøger, jeg rev ned, op igen. Da de alle sammen står pænt i reolen, sætter jeg mig på sengen igen og åbner min bærbare. Glæden ved... Glæden ved hvad? Mærkelig titel. Jeg føler glæde ved så mange ting, at det føles helt umuligt at vælge noget at skrive om... Nogen skriver om glæden ved at leve, glæden ved at være forelsket, glæden ved at diskutere... Jeg griner lidt for mig selv. Er vi alle sammen blevet store filosoffer, bare fordi vi skal skrive et essay? Men igen så er der også dem, der skriver om glæden ved at spille fodbold og spise honningsnitter. Og det vil jeg kalde glæde. Det er glæde at spille en god fodboldkamp og have det sjovt og at sætte tænderne i en god honningsnitte. Simple glæder i hverdagen. Jeg vælger at læse. En simpel ting, men en af de ting, som jeg elsker allermest. 11

12 DIGITAL TAKT OG TONE Det er vigtigt at være bevidst om den digitale kommunikationsform. Af Torben Lind Vi har en lang række muligheder at vælge mellem, når vi skal kommunikere digitalt med hinanden, men der er nogle simple regler, man bør følge. Specielt når man formulerer sig skriftligt, og man ikke kan se den andens ansigt, bør man udvise en ekstra omhu. Traditionelt skriftsprog er kendetegnet ved præcision og effektivitet, og derfor kan det godt virke hårdt. Det skyldes, at man ofte udelader høflighedsfraser og småord. Det er derfor en god ide, at følge nogle regler for den skriftlige kommunikation i digitale medier: Stavningen skal være i orden. Ordene skal skrives helt ud. Undgå forkortelser. Skriv i et venligt og imødekommende sprog. Brug gerne ros og høfligheder. Undgå store bogstaver. Benyt nye afsnit efter hver linje, hvis teksten er længere. Sørg for at teksten er velordnet. Skriv ikke mere end højst nødvendigt. Har du valgt det rigtige medie? Måske skulle du hellere ringe eller mødes! Skriftlig kommunikation kan godt virke formelt og distanceskabende. Frustration, vrede og andre stærke følelser hører ikke hjemme i et digitalt medie. Man skændes ikke i et digitalt medie, men mødes. Man kan få sagt utroligt meget sludder på kort tid. Og det kan ikke fjernes igen. FACEBIB SKOLERNES NYE FORMIDLINGSSIDE I elevintra findes en genvej til facebib, som er PUC ens og elevernes nye sted på nettet. Her er det muligt at se udlån, reservere materialer og finde inspiration til den næste frilæsningsbog. Man logger på facebib med UNI-login. Når du er logget på, kan du klikke på skoletaske, hvor der står Mine data. Her kan du se, hvilke bøger du har lånt i PUC en og så har du samtidig fået adgang til EMU, Leksikon og Palles gavebod, hvor du kan finde masser af underholdning, quizzer, anmeldelser og alverdens andre ting. God fornøjelse og velkommen i PUC en! 12

13 NYT FRA ELEVRÅDSFORMANDEN I elevrådet på Tranegård holder vi møde en gang om måneden, hvor en klasserepræsentant og en suppleant fra hver klasse kommer. Af Isabella Benedicte Vad, 9.x Vi er ca. 22 elever og så to lærerrepræsentanter. Her diskuterer vi om hvad vi syntes er godt på skolen og hvad der skal forbedres. Vi er meget åbne for nye forslag. Før hvert møde bliver der lavet en dagsorden med 5 punkter, som vi skal igennem. Jeg blev valgt som formand i starten af skoleåret og i den sammenhæng har jeg også deltaget Årets elevrådsformand er Isabella. Poul, som var formand sidste år, er i år valgt til næstformand. i skolebestyrelsesmøderne, hvilket er meget interessant. Bestyrelsen er også meget imødekommende overfor elev-rådet og tog godt imod nye forslag. Mine forventninger til dette skoleår er, at vi får nogle engagerede repræsentanter og nogle gode og konstruktive snakke/samtaler ved elevrådsmøderne. Som repræsentant for Tranegård går jeg ind for, at skolen skal blive et godt sted for alle at være, og at vi får de beslutninger vi tager op til elevrådsmøderne, helt igennem til bestyrelsen, og forhåbentlig får dem opfyldt Kategori: Svær 13

14 FOLKESKOLEREFORM OG ARBEJDSTIDSAFTALE Vi arbejder intenst med at implementere folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen. Af Torben Lind I sidste nummer af Vingesuset beskrev jeg, hvad reformen betyder for Tranegård, så her vil jeg blot lave en opdatering af status. Vi taler om folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen i alle mødesammenhænge både på medarbejdermøder og ledermøder: Pædagogisk Råd, lærermøder, pædagogmøder, MED, Pædagogisk Udvalg, PSS, tværkommunale ledermøder osv. Det fylder med andre ord meget. Jeg har lovet ikke at melde beslutninger ud før den 1. februar, hvilket betyder, at der er, og siden lockouten i april har været, mulighed for at påvirke beslutningerne. Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes med lærernes følelser, inden vi er på plads. Forløbet har taget meget på lærerne, og der er en stor usikkerhed i lærergruppen. Følelserne går på, at lærerne føler sig dårligt behandlet på nationalt plan ifm. vedtagelsen af arbejdstidsaftalen, mens usikkerheden især går på rammeforståelsen, arbejdstidsaftalen, og i mindre grad på folkeskolereformen, indholdet. De spørgsmål, der fylder mest i lærergruppen er: Er der tilstedeværelsespligt? Hvornår får jeg fri? Hvor mange arbejdsdage er der? Hvad betyder det for lønnen? Vi arbejder på højtryk for at skaffe lærerne de ønskede svar, samtidig med at vi arbejder på at give folkeskolereformen et indhold. Principielt er det den enkelte skole, der sætter rammen, men det er den enkelte kommune, der skal give skolen mandatet, og det er det, vi venter på. Når mandatet er givet, og ledelsen kender omfanget af mandatet, er vi klar til at melde ud, men først efter den 1. februar i respekt for medarbejdernes mulighed for at påvirke processen. Pædagogerne har også i al ubemærkethed fået en ny arbejdstidsaftale, som skal til afstemning. Den minder om lærernes. UDEAREALER Af Torben Lind Kommunalbestyrelsen har bevilliget penge til Lillegård. Det er uklart, hvor mange penge der er tale om. Vi arbejder på at få det afklaret. 0. klasserne har også haft skrevet til kommunalbestyrelsen om vores skolegårde og vedlagt tegninger af Lillegård. De fik et flot brev fra Hans Toft, vores borgmester, som skrev, at der nu er afsat penge til vores skolegård. Søren Brink Schiønning fra Gentofte Ejendomme er koblet til projektet som proceskoordinator fra 1. december. ÅRETS RESULTATER Årets resultatrapport er ved at være klar og med det også en opgørelse af årets resultater. Af Torben Lind Tranegård kommer i år ud som en flot nummer 1 i Gentofte Kommune. Tak for indsatsen. Ikke bare til de lærere, der førte eleverne til afgangsprøverne, men til hele den ubrudte kæde fra klasse, der hvert år gør det til en mulighed. Vi glæder os til at huller i Lillegård bliver erstattet af noget mere spændende. Der er ingen points i papirer, men derimod i nærvær, dygtighed og engagement. Og det er der masser af på Tranegård. Det er værd at huske på, når vi tænker fremtid. 14

15 SKOLEDISTRIKT Gentofte Kommune har som en del af frikommuneforsøget fået lov til at ændre i skoledistrikterne. Af Torben Lind For to år siden havde vi 11 skoledistrikter, i år har vi to skoledistrikter og fra næste skoleår har vi et skoledistrikt. Det betyder, at alle i Gentofte Kommune kan søge på alle skoler. Optagelse på en skole er styret af Styrelsesvedtægten. Ifølge Styrelsesvedtægten gælder følgende kriterier for optagelse på en skole: Ønske om optagelse Søskendekriterie Afstand Det er forvaltningen, der fordeler elever på skolerne. INFORMATIONSAFTEN FOR KOMMENDE 0. KLASSE FORÆLDRE Tranegårdskolen afholder informationsaften for kommende 0. klasse forældre den 15. januar fra kl i vores medarbejderrum. FARVEL FRA MORTEN Siden jeg trådte ind på GFO en første gang, har jeg ikke tvivlet et sekund på, at GFO Tranegård er et dejligt sted at være. Jeg kommer fra Strandvejen Pædagogseminarium og skal være i GFO Tranegård til og med januar Det er første gang, jeg har været ude i en GFO, og første gang jeg har haft med den aldersgruppe at gøre. Så inden jeg startede, var jeg meget spændt på, hvordan det skulle gå. Men den første dag blev jeg mødt med smil og håndtryk fra kollegaer og forældre samt en masse spørgsmål fra nysgerrige børn. Jeg er meget musisk interesseret og har brugt meget tid på at spille og synge med de børn, der har lyst til at være med. Men jeg er heller ikke gået af vejen for en god fodboldkamp, når den har budt sig, selv om jeg har haft det med at løbe tør for energi før børnene. Tranegård er et dejligt sted rent kollegialt. Et team af professionelle lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, der alle gør deres bedste for at hverdagen skal køre på bedste vis, og som har hjulpet mig, når jeg har haft brug for det. Hverdagen kan godt være hård, og jeg er tit træt, når jeg går hjem. Men de oplevelser, jeg har haft med børnene, gør det det hele værd. Hvordan har det været at være praktikant i GFO Tranegård? Løs labyrinten ved at tegne en streg mellem de to mørke felter Det har været fedt! 15

16 At være forældre til skoleelever er oftest - en gave! Man er vidne til en unik udvikling, som, helt firkantet sagt, strækker sig fra Hvem er jeg? til Her er jeg og Det her vil jeg være Af Mikala Betak Faber NÅR JEG BLI R STOR, SÅ VIL JEG VÆRE... enorm ressource, på kryds og tværs af jobs, brancher og funktioner og den store guldgrube af livsvalg og muligheder har vist sig en særdeles værdifuld faktor, både i form af foredrag i timerne, praktikpladser i studieforløb, emneuger etc. Forældrene på Tranegårdskolen både vil og gør en forskel. Lærere, pædagoger og personale bidrager dagligt til, at alle vores unger hver dag kommer slæbende hjem fra skole med viden og indtryk fra nær og fjern. Det afføder både spørgsmål og svar af større og mindre slags i de små hjem. Og når forældrene så tager over efter skoletid er det som om ringen sluttes, og det store lærings- og modningshjul er klar til endnu en omgang næste dag, uge for uge år efter år! Alle har brug for hinanden og supplerer hinanden Far, hvad betyder dét? I Forældreforeningen Tranefonden er der ligeså mange medlemmer som der er forældre på skolen! Hver eneste dag bidrager forældrene med småt og stort til gavn og glæde for vores unger. Den store mangfoldighed af forældre udgør en... måske en fremtidig paramediciner? Et syvårigt uddannelsesforløb med mange muligheder... Far i 4.a, Mads-Peter Schmidt, er uddannet både gymnastiklærer, brandmand og paramediciner, og arbejder i dag som Falckredder. Hvad laver sådan én mon? Det fik 4.a bl.a. svar på, da Mads- Peter over et mini-forløb, fik lejlighed til at sprede sin viden til de nysgerrige og, viste det sig, spørgelystne børn. Her er Mads-Peters egne ord om oplevelsen: Man bliver ikke Falckredder på grund af lønnen, men på grund af følelsen af, at gøre noget så stort, som at hjælpe folk i yderste nød. Følelsen af at være en del af et team, der redder liv, er vores omdrejningspunkt som Falckreddere. For ganske nyligt var jeg med til at gøre en forskel for en tre-årig pige, der var i livsfare. Og da min kollega og jeg afleverede en stabil pige, der var i live, gjorde forældrenes lettelse os både glade og stolte. Der er desværre også de triste ture, hvor vi intet kan gøre. Så dér mindes man de ture, hvor vi har kunnet gøre en forskel. Netop derfor er det en fantastisk følelse at kunne videregive Mads-Peter Schmidt de erfaringer jeg har gjort mig gennem mange år til børn på år. Sidst jeg underviste 4.a mærkede jeg et engagement og en vilje til at lære noget nyt. Noget, der måske vil kunne gøre en forskel for én derude, der har brug for hjælp. At kunne gøre noget, fremfor at være passiv, er en rar følelse. Mads-Peter til DHL med Gentofte Brandvæsen 16

17 Mor, hvad kan jeg blive? Når vores unger drøner op af klassetrinene, med alt for hurtige skridt, melder sig også tanker om tiden efter skolen, og de muligheder og valg der venter dér. Mads-Peter Schmidt skal formentlig også en tur omkring 7. klasserne for at fortælle om sit job: Jeg glæder mig til at kunne give 7. klasserne et indblik i den verden jeg befinder mig i, og samtidig give dem en lyst til og viden om, hvordan de kan være der for mennesker i nød, slutter Mads-Peter, som i sit job i øvrigt også har stor gavn af sin interesse for at holde sig i topform! Ikke kun forældrene øser af deres livserfaringer på Tranegårdskolen. I fordybelsesugen havde 4.a, sammen med deres klasselærer, Ulla Alsly, besluttet at arbejde med børn i andre lande. Ullas voksne datter, Kirstine Alsly, der til daglig bor i London og ofte tager til Indien med sit arbejde som Programme Director for en dansk NGO, LittleBigHelp (LBH) var tilfældigvis i København på tidspunktet for fordybelsesugen, og Ulla fik Der blev lyttet og stillet spørgsmål i 4.a... således enderne til at mødes på skønneste vis. Her fortæller hun om forløbet: I 4.a valgte vi at arbejde med børn i Myanmar, da børnenes U-landskalender netop i år sætter fokus på børns vilkår i dette meget fattige land. Og da min datter Kristine har været i Myanmar, på én af sine utallige rygsækrejser, tænkte jeg, at det kunne være interessant for børnene at få viden om og indblik i hvordan børn lever i den 3. verden. Det blev en meget spændende uge, og børnene var meget optagede af de film og tekster vi beskæftigede os med. Kristine fortalte også om de mange projekter LittleBigHelp driver i Indien. Hvordan man forsøger at sikre de mange gadebørn i de mest udsatte slumområder i byen Kolkata, ved bl.a. at give dem undervisning, et måltid mad, sundhedspleje og beskyttelse fra det hårde liv på gaden. I Kolkata lever efter sigende børn på gaden! Og børnene lever under helt ufattelige dårlige kår som vi i denne verden slet ikke kan forestille os. De er ofte helt alene på gaden, hvor de kæmper for deres overlevelse. Kristine Alsly Man er heldig, hvis man kommer i skole Kristine fik en god dialog i gang med børnene efter sin præsentation og fremvisning af små korte film fra projekterne. Der blev snakket om, at børn helt ned til 5 år samler affald, som de sælger for at få råd til lidt at spise! I skolen er børnene lykkelige for at sidde på gulvet med deres små tavler og skrive engelske ord. Dét at have mulighed for at gå i skole og have et hjem at tage til, blev børnene i 4.a pludselig klar over, ikke er alle børn forundt verden over. Klassen var meget optaget af at høre om de indiske børn, der sniffer lim for at glemme et liv, hvor de enten er forældreløse, er blevet slået og derfor er løbet hjemmefra eller er blevet sendt bort, da familierne ikke har råd til at brødføde dem. Det satte nogle tanker i gang, og der blev på meget fornuftig og moden vis reflekteret over børnenes gode og trygge dagligdag i Danmark. Da Kristine spurgte, hvad 4.a mest havde lagt mærke til, sagde mange, at de indiske børn, trods deres barske liv, så glade og smilende ud. Det gav 17

18 rig mulighed for at tale med børnene om, hvad der er vigtigst for alle børn i hele verden og alle var enige om, at det var at have nogle forældre/voksne, som kan give én kærlighed og tryghed, mad og drikke hver dag, en seng at sove i og at have nogle gode venner. Børnene var også enige om, at de materielle ting faktisk ikke har nogen væsentlig betydning, men at det da var fedt at have den sidste nye iphone! Det var to dejlige timer, hvor 4.a gav udtryk for, hvor heldige og glade de er for at bo i Gentofte Kommune, og jeg har hørt fra mange forældre, at der også har været en god snak hjemme ved middagsbordet 4.a fandt de helt store smil frem efter et par vellykkede timer Både Mads-Peters og Ullas oplevelser med ungerne i klassen, er blot to ud af mange eksempler på forældre og læreres initiativer på skolen. Vi vil fremover bringe en artikelserie i Vingesuset om de mange forskellige jobs forældrene på Tranegård hver dag bestrider DERFOR: Kontakt os endelig og fortæl om jeres job! På den måde kan både små og store få nyttig, og interessant viden om de mange forskellige typer arbejde der findes derude Vi er vel mange, der husker den famøse bog Hvad kan jeg blive? Det her er noget sjovere!! Skriv til Peter Møller-Hansen på pmhsport@gmail.com eller Daniela Sonne på daniela.sonne@gmail.com hvis du vil øse af dine viden og erfaringer her på siderne LittleBigHelp LittleBigHelp arbejder med gadebørn i de mest udsatte slumområder i Kolkata, Indien, for at sikre deres basale rettigheder. De sikrer, at børnene får undervisning, nyder beskyttelse fra det hårde liv på gaden, får sundhedspleje og et måltid mad - hver eneste dag. I Kolkata lever efter sigende børn på gaden! Og man regner med, at tallet når de 12 millioner i hele Indien. Børnene lever under helt ufatteligt dårlige kår, som vi i denne del af verden ikke kan forestille os. De nyder ingen beskyttelse eller adgang til skole eller sundhedspleje, og ofte er de helt alene på gaden, hvor de kæmper for overlevelse. LittleBigHelp har Salimar Skole og Børnehave i et slumområde, hvor 135 børn dagligt kommer i skole, lærer om deres rettigheder og nyder et varmt måltid mad. Her arbejdes der tæt sammen med lokalsamfundet, hovedsageligt børnenes forældre, da det er essentielt for arbejdet, at de forstår og støtter LBHs indsats for at give deres børn en uddannelse. De driver et 24/7 Open Shelter nær Howrah togstation for 25 gadedrenge, som lever på stationen. Deres hårde dagligdag består i at samle flasker og andet gods, der er efterladt i togene, og disse ting sælges, så de derved kan tjene et par Rupees for at overleve. Mange af drengene er afhængige af at sniffe lim, og de forsøger at hjælpe dem væk fra gaden og ud af afhængighed. Drengene tilbydes et trygt alternativ til gaden og stationen, hvor de får beskyttelse, uddannelse, mad, sundhedspleje og et sted, hvor de blot kan være børn og lege. Adult Learning Centre er et uddannelsesprojekt for kvinderne og mødrene til eleverne på Salimar Skole, hvor de dagligt modtager basal undervisning - for mange kvinder er det første gang i deres liv, at de modtager undervisning og lærer at skrive deres eget navn. Kvinderne hjælpes således til større selvstændighed og sikkerhed. LBH støtter Centre for Special Education en skole for 100 børn og unge med særlige behov, som ellers ikke ville have adgang til, og mulighed for, at komme i skole og modtage den rette pleje. Centeret fungerer også som et hjem for 15 af de ældre studerende og tilbyder ligeledes erhvervsfaglig træning og uddannelse i livsfærdigheder. Børnene kommer fra fattige landsbyer omkring byen Bankura et par timer uden for Kolkata. Læs mere på 18

19 Din støtte er afgørende for hvilke aktiviteter Tranegårdskolens forældreforening kan gennemføre... Først en rigtig stor tak til dig der allerede har ydet et bidrag til Tranefonden i skoleåret Vi vil rigtig gerne have de sidste med... Hvis du er en af dem der endnu ikke har indbetalt dit kontingent vil vi opfordre dig til hurtigst muligt at overføre det til: Tranefonden: Danske Bank reg konto I år har de fleste indbetalt 500,- per familie, og nogle har betalt mere, men du kan godt nøjes med ned til 100,- det er op til dig. Tranefondens aktiviteter dækker i det omfang ressourcerne strækker til det: Skolens fødselsdagsfest og andre aktiviteter der samler skolen Skolepatrulje Kolonistøtte Arbejdsdage på skolen Inspirerende foredrag for elever og lærere Fokus på motion og kost og meget andet Læs mere om Tranefonden på Har du en idé eller et initiativ så kontakt Tranefonden: Peter Møller Hansen KLASSERNE BLEV UNDERVIST AF CHRIS For tredje gang på 4 år har Chris Rycroft stillet sin viden, om hvordan man skaber og afholder et godt oplæg, til rådighed for 9. klasserne. Eleverne har alle fået 4 timers undervisning i, hvilke værktøjer de kan anvende, når de skal præsentere noget for andre. Det handler bl.a. om at overveje, hvordan man får tilhørerne hen til Point B, uden at de går i Netto på vejen... Og reelt har man kun 90 sekunder til at fortælle det vigtigste - og nå ja, så skal man også tage hensyn til WIIFY og så lige undgå data dump og word fillers! Forvirret? Ja, så er det bare at spørge en 9. klasse. Nu forstår de forstår nemlig godt, hvordan det hele hænger sammen! Tusind tak til Chris, for endnu engang at tage sig tid til at hjælpe 9. klasse! 19

20 VINGESUSET nyt fra skolebestyrelsen ET BEGIVENHEDSRIGT ÅR GÅR PÅ HÆLD... Af Carsten Hornecker, skolebestyrelsesformand Vi er kun nået halvvejs i skoleåret, men kalenderåret går unægtelig på hæld og hvilket år det har været inden for skoleverden var året, hvor vi oplevede den længste lockout i mands minde, som polariserede gamle samarbejdspartnere og skabte usikkerhed og utryghed hos både lærere, pædagoger, elever, skoleledere og forældre også på Tranegård. Når man ser ud over det ganske land, virker det dog som om, at modsætningerne på vores skole og i Gentofte Kommune generelt har været mindre, end det så ud ved først øjekast, og det kan måske skyldes, at parterne i Gentofte altid er gået ind for konsensus frem for konfrontation. I Gentofte Kommune har mottoet længe været, at vi vil have attraktive arbejdspladser og det kan kun lade sig gøre, hvis man viser respekt for sine medarbejdere og vil dem det godt. 21. december Juleafslutning 22. december - 5. januar Juleferie Og noget tyder i hvert fald på, at Tranegård er en attraktiv arbejdsgiver: til den nyligt opslåede stilling som viceskoleleder har vi modtaget 22 meget kvalificerede ansøgninger. Det er væsentlig flere end på mange andre skoler i kommunen. Men selvom vi således fremstår som super attraktive for dem udenfor, er det vigtigt også at forblive attraktive for dem indenfor : vores lærere, pædagoger og ledelse. Der skal meget til at være en attraktiv arbejdsplads, men én af måderne, du som forældre kan gøre en forskel, er at tænke over din kommunikation og dit kropssprog, når du vil i kontakt med skolens medarbejdere. Det kan ikke udelukkes, at du engang imellem bliver småirriteret eller frustreret over ting på skolen, og du tænker måske, at tingene da må kunne gøres smartere, bedre, billigere, hurtigere eller hvad det nu er. Men inden du skruer op for blusset, så husk på, at de mennesker, du møder på Tranegårdskolen, er der, fordi de brænder for læring og for at begejstre dit barn til at yde det bedste, han/hun kan præstere. Og medarbejderne lykkes med det, de gør: i indeværende år har Tranegårdskolen faktisk opnået VIGTIGE DATOER det højeste karaktergennemsnit i hele Gentofte Kommune. Når vi giver kritik, er det derfor vigtigt, at vi giver den på samme måde, som vi alle selv gerne vil modtage den: med respekt og anerkendelse for alt det gode arbejde, der præsteres i det daglige. Tak til hele lærerkorpset og alle vores pædagoger. I skal vide, at vi ved, I gør en formidabel indsats I gør simpelthen forskellen! I år har vi også haft den udelte fornøjelse at komme på budgettet for Gentofte Kommune 2014 i form af midler til det længe ventede løft af legefaciliteterne i Lille Gård. Om alt går som præsten prædiker, skulle Tranegårdskolen således kunne klippe det røde bånd over til den nye, forbedrede legeplads ved skolestarten i august Det er vi mange, der glæder os til! Til slut skal lyde et stort GLÆDELIG JUL til alle Traner store som små og på gensyn i 2014! P.S. Husk lige det dér med ferielæsningen, ik? januar Terminsprøver 9. klasse januar Terminsprøver 8. klasse 15. januar, kl Informationsmøde for kommende 0. klasser