A V J i n f o. leder. indhold. 2 Sinkbidrag til forurening af indeklima. 4 Barrierer for genanvendelse af jord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. 2 Sinkbidrag til forurening af indeklima. 4 Barrierer for genanvendelse af jord"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Sinkbidrag til forurening af indeklima 4 Barrierer for genanvendelse af jord 8 4 spørgsmål til Frederiksborg Amt om data på nettet 9 Artikelovervågning Kompetenceudvikling og vidensdeling er temaerne for et møde i ATV Jord og Grundvand den 17. april Temaerne sættes til debat, og det sker ikke på den sædvanlige ATV-facon, hvor en række eksperter fylder dagen ud med deres indlæg. Nej, det sker naturligvis på den måde, viden bedst deles på - nemlig ved samarbejde og diskussion i små grupper, som sammensættes på tværs af organisatoriske og faglige skel. Med deltagelse fra både rådgivere, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og tre eksperter er der lagt op til udveksling af meninger og erfaringer mellem mennesker, der alt for sjældent hører på hinanden. Jeg er sikker på, at det bliver spændende, og at vi i de kommende år vil se flere af den slags workshop-møder om tværfaglige emner. Når jeg tror på workshops som en metode til organisering af vidensdeling og kompetenceudvikling, er det fordi vores arbejdsområder udvikler sig i retning af mere komplekse og hele områder. Den stigende kompleksitet stiller krav til opdatering af medarbejdernes og organisationernes specifikke faglige viden, samtidig med at der stilles krav til viden om tilgrænsende områder. Vi ser for tiden en fornuftig kobling mellem miljø og sundhed og mellem økonomi og miljø. Det er, set med mine øjne, en god udvikling, som gør det muligt at træffe beslutninger, som skaber sammenhæng i de mange initiativer, der har til formål at skabe et bedre og sundere liv for flere. Det stiller imidlertid store krav til vedligeholdelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Hvis vi ikke alle sammen skal have to uddannelser som f.eks. geolog/læge, økonom/ biolog eller jurist/kommunikation, må vi snart tage nogle afgørende skridt til at få blandet de forskellige 3fagdiscipliner på en sådan måde, at de faglige eksperter fra at tale til hinanden nu også begynder at tale med og lære af hinanden. Vi ser dagligt, at områderne industrimiljø, grundvandsbeskyttelse og jordforurening hver for sig behandler sager, der griber afgørende ind i de andres arbejdsområder, og det kræver en stigende indsats at koordinere afgørelserne. Den faglige opdeling af den traditionelle forvaltning er under pres, og det er nærliggende at spørge, om enhedsforvaltning er en organisationsform, der kunne nedbryde nogle af de barrierer, der er mellem faggrupperne og sagsområderne i dag. Enhedsforvaltning har måske en dårlig klang af kaos og uoverskueligt store enheder - men så lad os kalde det noget andet, f.eks. kompetenceforvaltning, som et signal om, at vi bruger alle vores kompetencer på at løse opgaverne. Det centrale er, at organisationsformen skal afspejle og imødekomme de behov, der er hos brugerne og medarbejderne - og vidensdeling og kompetenceudvikling er behov, som trænger sig på lige nu! indhold

2 Sinkbidrag og andre bidrag til forurening af indeklimaet Af Dorte Glensvig, Kampsax A/S Det er velkendt, at der kan være mange interne og eksterne kilder til forurening af indeklimaet, såsom uundgåelige baggrundsbidrag, bidrag fra nærliggende virksomheder, bidrag fra jord- og grundvandsforurening, arbejdsbetingede bidrag, bidrag fra rengøringsmidler og hobbyartikler m.m. Størrelsen af og samspillet mellem aktuelle kildebidrag er kun sparsomt belyst, og manglende fokus herpå kan i værste fald give anledning til fejlvurdering og uhensigtsmæssig allokering af ressourcer, f.eks. i forbindelse med undersøgelser og afværge. Kilder til forurening med rensevæskelignende stoffer Miljøstyrelsen har gennemført en række projekter, der omhandler renserier og de bidrag som renseridriften herunder hjembringelse af renset tekstil kan påvirke indeklimaet i boliger med. Undersøgelserne omfatter primært tetrachlorethylen (Miljøprojekt nr. 651/2001 og 673/2002), men også kilder til forurening med terpentinlignende kulbrinteblandinger og glycolethere, som man kender fra de alternative rensevæsker er blevet belyst (Miljøprojekt nr. 686/2002, der publiceres umiddelbart efter påske). Der er for overskuelighedens skyld opstillet en kildemodel, der viser samspillet mellem bidrag fra forskellige forureningskilder, herunder bidrag fra sink. Sinks er i denne sammenhæng materialer, der adsorberer luftformige forureningskomponenter for senere at desorbere komponenterne. Kildemodellen fremgår af figur 1. Modellen er angivet for tetrachlorethylen, men kan principielt anvendes for alle typer af miljøfremmede stoffer. Ved stoffer, som kan dannes eller omsættes i boligmiljøet, skal modellen suppleres med disse bidrag. Størrelsesordener af bidrag Miljøstyrelsens projekter viser, at man ved planlægning af undersøgelser og tolkning af resultater skal holde sig for øje, at mange af bidragene er i samme størrelsesorden, og at flere bidrag kan influere på hinanden. Bidraget fra renserier i drift til nærliggende boligers indeklima kan, ud fra en lang række undersøgelser 2

3 Figur 1 Kildemodel - kilder til forurening med tetrachlorethylen, der kan påvirke et måleresultat. Bidrag fra nærliggende renserier i drift Bidrag fra andre tetrachlorethylen-forbrugende virksomheder via luft Øvrige bidrag via udeluften Bidrag via udåndingsluft eller tøj fra personer, som arbejder med tetrachlorethylen Adsorption/desorption til/fra sinkmaterialer Bygningsdele Møbler, interiør m.m. Madvarer, der virker som sinks Øvrige sinks Bidrag fra jord-, poreluft- og/eller grundvandsforurening Bidrag fra renset tøj i lokalerne Bidrag fra rengøringsartikler, vedligeholdelses- og hobbyaktiviteter m.m. foretaget af kommunerne, skønnes til mellem få hundrede µg/m 3 til flere mg/m 3. Påvirkningszonen omfatter ikke kun den nærmeste bolig, idet også andre opgange og boligblokke kan være påvirket. Erfaringerne fra jord- og grundvandsundersøgelser viser, at bidrag til indeklimaet fra jord- og grundvandsforureninger på renseriejendomme potentielt er i samme størrelsesorden som bidraget fra renseriernes drift. Yderligere kompliceres situationen af det såkaldte sinkbidrag. Undersøgelserne omtalt i Miljøprojekt nr. 673/2002 viser, at bidraget fra sinks i boliger som følge af eksponering af gasformig forurening fra nærtliggende renserier kan udgøre flere hundrede µg/m 3 i flere måneder/år efter lukning af renseriet. På tilsvarende vis kan man forvente sinkbidrag i bygninger som følge af længerevarende eksponering af boliger med forurening fra en jord- og grundvandsforurening. Sådanne bidrag, som potentielt er i samme størrelsesorden, stiller store krav til undersøgelser, vurderinger og afværge. Ofte anskues risici i forbind- else med en jord- og grundvandsforurening isoleret uden hensyntagen til andre interne og eksterne kilder til forurening i omkringliggende bygninger. Brugerne og beboere er principielt ligeglade med, hvor forureningen kommer fra og manglende medtagning af de øvrige bidrag kan i værste fald føre til uhensigtsmæssig brug af ressourcer, og/eller at problemet ikke bliver løst. Gennemføres eksempelvis en jord- og grundvandsafværge alene af hensyn til indeklimarisici, kan det diskuteres, hvorvidt det er mest økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at sætte ind med oprensning af en jord- og grundvandsforurening alene, eller om der også skal sættes ind over for sinkbidrag, såvel internt i bygningen som i terrændækket. Introduktion af renset tekstil i boligen er en intern kilde til forurening, som kan give væsentlige forureningsbidrag i indeklimaet. I Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 651 og 686 er restindholdet af rensevæskerne tetrachlorethylen, kulbrinter- og Rynex-rensevæske bestemt for forskellige tekstiler. Eksempelvis viste beregningerne, at introduktion af en tetrachlorethylen-renset vinterfrakke og en habit i en dårligt ventileret lejlighed (luftskifte = 0,4 h -1 ) giver et gennemsnitligt bidrag til rumkoncentrationen i den første 14-dages periode på 100 og 30 µg/m 3 i hhv. et enkelt rum og hele boligen. Det er således ikke hensigtsmæssigt at lave direkte indeklima-målinger for tetrachlorethylen umiddelbart efter, at beboeren har hjemtaget renset tekstil. Ej heller som måletekniker at lave korttidsmålinger i boligers indeklima iført nyrenset frakke eller at komme direkte fra målinger i et renseri. I ATV s kompendium fra Vintermødet på Vingstedcenteret er de øvrige bidrag anført og gennemgået i kildemodellen i figur 1. I øvrigt henvises til de omtalte miljøprojekter. 3

4 Kortlægning af barrierer for genanvendelse af jord Genanvendelse skal prioriteres frem for bortskaffelse. Det er en af de overordnede målsætninger i den nationale affaldsplan (Affald 21). Blandt andet på denne baggrund blev Miljøstyrelsens projekt Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord sat i gang for at afdække, hvilke barrierer der er for, at jorden genanvendes og for at belyse, hvordan barriererne evt. kan overvindes Af Ole Lützen og Dorte Nejrup, Carl Bro as Der er ikke fastsat noget officielt mål for, hvor stor en del af den forurenede, rensede eller rene jord der bør genanvendes. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes noget særlig præcist datagrundlag for at sætte et sådant mål. Derfor har udgangspunktet for projektet været, at der ikke genanvendes tilstrækkeligt store mængder jord. Aktørerne inddraget i afklaring af barrierer og handlemuligheder En følgegruppe på 23 deltagere, der repræsenterede væsentlige aktører på området, deltog i projektet. Medlemmerne af gruppen kom fra Miljøstyrelsen, Skatteministeriet, Aalborg, Århus og Københavns Kommuner, Vestsjællands Amt, Vejdirektoratet, KL, RGS 90, DSV, Dansk Jordrens, DTL samt Højgaard og Schultz. Følgegruppens opgave var at identificere barrierer for genanvendelse af jord og pege på handlemuligheder. Barrierne Som en del af de udpegede barrierer kan nævnes: at der ingen belønning er for at genanvende forurenet eller renset jord, at afgifter på primære råstoffer er små, hvilket kan betyde, at der hellere anvendes kendte og traditionelle materialer frem for at genanvende jord. Desuden er der ingen afgift på deponering af forurenet jord, hvilket betyder, at deponeringsomkostningerne ikke er overvældende høje, at der fra myndighedernes side ikke bliver stillet krav om genanvendelse - hverken i lovgivningen eller i udbud, at der hersker en vis usikkerhed med hensyn til kvaliteten af forurenet eller renset jord. Der er f.eks. mulighed for fejl og mangler, når der tages prøver og analyseres, og der er usikkerhed om, hvorvidt jordens tekniske egenskaber stadig er intakte og veldefinerede efter en renseproces eller efter en mindre hensigtsmæssig opbevaring, at der sker en værdiforringelse af ejendomme, hvis der anvendes forurenet jord på grunden, at en lang sagsbehandling kan besværliggøre genanvendelse, fordi den ikke altid harmonerer med tidsplanerne i et bygge- eller anlægsarbejde. Desuden administreres de gældende regler ikke altid ens fra amt til amt og fra kommune til kommune. Det kan gøre proceduren mindre overskuelig for entreprenører, der arbejder over amts- og kommunegrænser. Entreprenøren eller bygherren kan desuden selv være årsag til, at sagsbehandlingen trækker ud, på grund af utilstrækkelig forberedelse af sagerne, at det ikke altid er muligt for entreprenører at skaffe den genanvendelige jord på det rigtige tidspunkt, blandt andet fordi de mangler overblik over de tilgængelige jordstrømme på markedet. 4

5 Hvordan kan der genanvendes mere jord? Følgegruppen har på baggrund af de identificerede barrierer foreslået en række handlemuligheder og initiativer. Det blev foreslået, at kommunerne eller KL i samarbejde med Amtsrådsforeningen kunne udarbejde en vejledning om, hvordan jord kan håndteres i bygge- og anlægsprojekter, så en så stor del af den opgravede jord som muligt kan genanvendes. Vejledningen kunne blandt andet indeholde retningslinier for, hvordan jord kan sorteres ved gravearbejder, så det sikres, at forurenede partier holdes adskilt fra ren jord. Desuden kunne vejledningen indeholde retningslinier for, hvordan jorden kan håndteres ved konkrete opgaver som ledningsarbejde, udgravning til fundamenter m.m. Samtidig blev det foreslået, at Vejdirektoratet, evt. i samarbejde med en større entreprenør og Amternes Videncenter for Jordforurening, kunne udarbejde en informationsfolder om genanvendelse af jord samt en folder med eksempler på, hvordan jord i konkrete tilfælde er blevet genanvendt. Målgrupperne for folderne skulle være projekterende og udførende i bygge- og anlægsbranchen samt myndigheder. Endelig foreslog følgegruppen, at en myndighed eller en organisation kunne udarbejde et internetbaseret projektkatalog, der oplyser om kommende større bygge- og anlægsarbejder. Behandlingen af sager om genanvendelse af jord ville evt. kunne lettes, hvis de implicerede ministerier og styrelser udarbejder vejledninger for entreprenører og myndigheder. Vejledningerne kunne blandt andet beskrive, hvordan en sag om genanvendelse af jord kan forløbe, så entreprenører kan blive bedre til at forberede sager, og sagsbehandleren kan få et hurtigt overblik over, hvordan en sag kan gennemføres så hurtigt som muligt. Følgegruppen vurderede, at større mængder jord ville kunne genanvendes, hvis antallet og placeringen af karterings- og oplagspladser bliver tilpasset behovet. Det blev foreslået at løse problemerne med manglende oversigt over udbud og efterspørgsel af jord ved at etablere en jordbørs. Gruppen betragtede det som en væsentlig forudsætning, at alle aktører ville få fri adgang til børsen. Følgegruppen diskuterede, hvorvidt en afgift på deponering af forurenet jord ville kunne fremme genanvendelsen. En afgift ville dog, ud over at kunne anspore til genanvendelse, også kunne have den virkning, at der bliver færre penge til oprydning af forurenede lokaliteter, da det er det offentlige, der står for langt de fleste oprydninger. Også afgifter på primære råstoffer blev diskuteret, da en sådan afgift evt. kunne gøre det mere attraktivt at anvende forurenet og renset jord. En generel afgiftsforhøjelse på primære råstoffer vil dog også ramme byggeri og anlæg, hvor ny jord ikke kan erstattes af forurenet eller renset jord. Følgegruppen vurderede, at en differentiering af afgifter med hensyn til anvendelsen af råstofferne vil være administrativ vanskelig at gennemføre. Dorte Nejrup, Birgitte Mortensen, Ole Lützen og Niels Konge Nielsen Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord. Rapporten er udgivet som Miljøprojekt nr. 666, Projektet findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under Udgivelser. Grundvandet som drikkevandsressource Fra 1987 til 1999 blev mere end 500 vandboringer lukket på grund af forurening. Der er mange kilder til disse forureninger, og de kan ikke altid spores tilbage til et bestemt sted, fordi regndråber har en lang og uforudsigelig vej til de områder i undergrunden, hvorfra vandet indvindes. Disse områder har amterne i de seneste år forsøgt at kortlægge. Spørgsmålet melder sig: Hvordan kan vi beskytte vores grundvand, så det også fremover kan bruges som vores allervigtigste levnedsmiddel - som drikkevand? For at give en bedre forståelse af de grundlæggende forhold ved dannelse af grundvand, kemi, magasinforhold, vandindvinding og forurening har Amtsrådsforeningen udgivet publikationen Grundvandet som drikkevandsressource. Den henvender sig til regionale og lokale beslutningstagere, som må handle på baggrund af den viden vi har og det er ikke så lidt endda. Men den henvender sig også til elever og lærere i folkeskoler, gymnasier og på højere niveau. Fremtidens beskyttelse af grundvand vil påvirke os alle og vores fælles omgivelser. Nogle steder vil der blive plantet skov og ske ændringer i landbrugsdriften. Andre steder vil indretningen af vores bolig- og industriområder også ændre sig. Publikationen kan bestilles ved henvendelse til Tine Rasmussen, Amtsrådsforeningen på tlf , eller den kan downloades fra Amtsrådsforeningens hjemmeside på grundvand.pdf. 5

6 kort info Besøg Teknologirådets hjemmeside og læs mere om samfund og teknologi Er en teknologipolitik mulig? - Ja, men det kræver politisk indsats, viste konference om teknologi og globalisering... Kritikere peger ofte på, at der er problematiske sider ved globaliseringen f.eks. at mange beslutningsprocesser omkring teknologi i højere og højere grad foregår i overnationale organer eller hos multinationale selskaber. Det er uheldigt, da det kan bringe Danmarks muligheder for at føre en selvstændig national teknologipolitik i fare. En teknologipolitik, som vi her til lands har en lang tradition for at føre på et bredt, folkeligt og demokratisk grundlag. For at kunne udnytte de positive muligheder ved globaliseringen er det vigtigt at være bevidst om, hvad der skal til for, at vi i Danmark selv kan bestemme vores teknologipolitik i en fremtidig globaliseret verden. Det er konklusionen på en række ekspertudsagn fra Teknologirådets konference om Teknologi og Globalisering. Hvordan sætter vi pris på miljøet? Hvordan kan vi prissætte miljøgoder og forurening så det indgår i en økonomisk analyse på en acceptabel måde? Spørgsmålet om, hvordan vi sætter pris på miljøet er blevet meget aktuelt efter Finansministeriets rapport om miljøpolitikkens fordele og omkostninger. Senest har vi set det i cost-benefit-analysen af partikel-emissionerne fra tunge køretøjer. Der er imidlertid store metodiske problemer med, hvordan vi kan sætte pris på miljøet. Uenighed om informationssamfundets lyksaligheder - to bøger om informationssamfundet fortalt fra hver sin side To svenske IT-folk, Christer Sturmark & Ulrik Brandén, udgav for nylig bogen Digital Kommunikation i nätverkssamhället med undertitlen en guide til at kunne konkurrere og overleve. Det er den tredje bog fra den svenske it-guru Sturmark, der i sin tid grundlagde e-business virksomheden Cell Networks. Bogen kan læses som ét langt forslag til, hvordan vi vha. it og ved at indgå i ikke-hierarkiske netværk kan kommunikere os til en bedre verden. Forfatterne er grundlæggende meget positive i deres tro på, hvad teknologien kan gøre for os generelt, og hvad it og især internettet og kan gøre for erhvervslivet i særdeleshed. Danske Ole Grünbaums Tekno-fetichismen kan derimod læses som én lang kritik af stort set samtlige af de antagelser, forestillinger og holdninger, der ridses op i Sturmark & Brandéns bog. Grünbaum er stærkt kritisk overfor, hvad han mener er en gængs opfattelse, nemlig at informationsteknologi i sig selv har skabt eller kan skabe en samfundsmæssig forandring til det bedre. 6

7 The 5th International Symposium on Subsurface Microbiology 8-13 September 2002 in Copenhagen I N V I T A T I O N On behalf of the Organizing Committee we are pleased to invite microbiologists from all over the world to Copenhagen for the 2002 International Symposium on Subsurface Microbiology. This is the fifth Subsurface Microbiology Symposium. Subsurface microbiology has become a well-established research area since the first symposium in 1990, in Orlando, Florida. It is now an important aspect in many remediation strategies, although much is still to be learned. In addition, new and unexplored environments are emerging, including distant environments like extraterrestrial subsurfaces and the subseafloor. We would also like to draw your attention to the fact that the symposium takes place in the capital of Denmark - the City of Copenhagen - with its many attractions. The symposium is located at the harbour front in the heart of the city, giving an excellent opportunity to experience this part of Denmark - or to cross the Øresund to visit Sweden. Full conference information and online registration can be found at Natur- og Miljøforskningskonference august 2002 Mål med konferencen DMU og amterne arrangerer konference på H.C. ørsted Instituttet i København den august Konferencens formål er at udveksle viden og erfaringer mellem forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Kommunikation mellem aktørerne på natur- og miljøområdet bliver et nøglebegreb for konferencen: Hvordan sikrer vi et solidt fagligt grundlag for politikernes beslutninger på miljøområdet? Er der mulighed for øget synergi og et bedre vidensflow mellem forskning, rådgivning, overvågning og formidling? Målgrupper Konferencen er målrettet til forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Det vil sige forskere fra universiteter og sektorforskning, administratorer i stat, amter og kommuner samt rådgivere og konsulenter i private virksomheder. Arrangørerne forventer op til 400 deltagere. Yderligere oplysninger samt tilmelding på DMU s hjemmeside ww.dmu.dk. 7

8 Fire spørgsmål til? Frederiksborg Amt om erfaringer med Data om jordforurening på nettet Af AVJ Frederiksborg Amt har siden januar 2002 stillet data om jordforurening til rådighed på nettet. 1. Opfylder det brugernes forventninger? 2. Er det arbejdstidsbesparende? 3. Er det besværligt/tidskrævende at holde systemet i gang? 4. Hvor mange besøgende har I på siden? Frederiksborg Amt offentliggjorde i januar 2002 data om jordforurening på nettet og lever dermed op til lovens krav om, at amterne skal have styr på og overblik over jordforureningen, jordstrømme etc. I følge Vibeke Meno fra Frederiksborg Amt var amtet fra starten meget opmærksom på, at de mange forespørgsler/ rutinehenvendelser gerne skulle vise sig at falde mærkbart (jf. erfaringer fra Fyns Amt), når databasen først var i gang. Dette skete imidlertid ikke, og amtet henvendte sig derfor direkte til de professionelle brugere, som primært er ejendomsmæglere og advokater for at få en konstruktiv tilbagemelding. Brugerne gav udtryk for, at det er godt, at de nu kan gå ind på nettet og se om en grund er kortlagt men hvad med de grunde, der ikke er kortlagte? De ikke kortlagte grunde gav anledning til mange opringninger og spørgsmål til amtet. Der kom derfor forslag frem om, at brugerne får en kvittering, når de har søgt på en grund, der ikke er kortlagt. Dette ønske forsøger Frederiksborg Amt nu at efterkomme, og håber dermed at opnå en endnu mere effektiv arbejdsgang fremover. Systemet er i sig selv ikke tidskrævende at styre og holde i gang. Databasen er online på sagsbehandlerdatabasen og bliver opdateret direkte, når en sagsbehandler har været inde og indberette en ny kortlagt grund. Frederiksborg Amt har ca opslag på siden om dagen. 8

9 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Jura og politik Hvad er årsagen til, at miljøministeren alene vil forbyde fremtidige renserier i boligområder? Dette spørgsmål er stillet i Folketinget. Miljøministeren har svaret, at det har været overvejet at afvikle eksisterende renserier i boligejendommen, men at det i stedet er besluttet at stille en række krav via en ny bekendtgørelse. Baggrunden har været, at undersøgelser har vist, at det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk muligt at bringe reseriernes bidrag til koncentrationen af PCE ned på et niveau, hvor beboerne sikres et indeklima der svarer til det indeklima, der er i beboelser, hvor der ikke er etableret et renseri. Sådant et krav vil imidlertid medføre, at en række eksisterende renserier må lukke. Miljøstyrelsen forventes meget snart at sende en bekendtgørelse i høring, der stiller konkrete krav til indretning og drift af eksisterende renserier, så de fremover kan overholde en værdi for bidraget af PCE til nabolejligheder på 0,1 mg/ m 3. Denne værdi er også gældende i Tyskland og ligger under WHO s anbefalede grænseværdi. Samtidig vil det blive forbudt at etablere nye renserier i beboelsesejendomme. Miljøministeren slutter sit svar med at sige, at det alt andet lige er lettere at forebygge fremtidige indeklimaproblemer end at løse de eksisterende problemer. Spørgsmål S 1295 stillet af Morten Homan, SF og besvaret af Miljøministeren den 19. marts Spørgsmål og svar kan ses på 2Kortlægning og undersøgelser Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1 Rapporten omfatter en opsummering af den eksisterende erfaring og brugbar viden vedrørende forureningskilder og undersøgelser af diffus jordforurening i byer. I rapporten er diffus jordforurening desuden klassificeret efter potentielle kilder, typiske forureningsniveauer, indikator- og analyseparametre. Jacqueline Anne Falkenberg og Charlotte Riis. Miljøprojekt nr. 663 Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 1 Erfaringsopsamling og afklaring af kilder til diffus jordforurening i byområder ISBN Publikationen kan hentes på Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 2 Rapporten beskriver afprøvning af to feltmetoder, EDXRF (Energidispersiv røntgenfluorescens) og immunoassay, som anvendes til måling af henholdsvis tungmetaller samt PAH og PCB. Afprøvningen er foretaget på to diffust forurenede arealer i Københavns Kommune med det formål at afklare, om feltmålemetoder kan benyttes ved undersøgelser af diffus t 9

10 t jordforurening i forbindelse med kortlægning på vidensniveau 2. Jacqueline Anne Falkenberg. Miljøprojekt nr. 664 Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 2 Afprøvning af feltmetoder ved undersøgelse af diffust forurenet jord ISBN Publikationen kan hentes på Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 3 Rapporten beskriver forslag til undersøgelsesstrategier for diffust forurenede arealer i byområder. En række systematiske trin indgår i disse strategier og udgangspunktet er, at den diffuse jordforurening skal beskrives ved hjælp af statistiske værktøjer. Blandt andet skal der, ud fra den historiske redegørelse, opstilles en sandsynlig forureningsmodel for forureningens oprindelse, som kan bekræftes ved de fysiske undersøgelser. Jacqueline Anne Falkenberg. Miljøprojekt nr. 665 Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 3 Indledende forslag til undersøgelsesstrategier for kortlægning af diffust forurenede arealer i byområder ISBN Publikationen kan hentes på Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen Projektet belyser en række indeklimamæssige problematikker ved kemisk tekstilrensning med kulbrinte- og Rynex-rensevæske: Baggrundsniveauerne i indeklimaet i upåvirkede boliger for udvalgte aktivstoffer i de anførte rensevæsker, indeklimapåvirkningen i boliger beliggende over tekstilrenserier, som anvender kulbrinte- og/eller Rynex rensevæsker, residualindholdet af rensevæske i kulbrinte- og/eller Rynex renset tekstil samt betydningen af introduktion af renset tekstil i boliger for kvaliteten af indeluften. Undersøgelsens resultater gav anledning til at vurdere, om der kan være samme typer af problemer i relation til indeklimaet ved brug af de alternative rensevæsker som ved brug af tetrachlorethylen. Dorte Glensvig og Peter Mortensen, Miljøprojekt nr. 686 Indeklimapåvirkning af alternative rensevæsker i renseribranchen ISBN Publikationen kan hentes på Kemikalier forbrug og forekomst Artiklen gennemgår overordnet forbrug af kemiske stoffer i Danmark. Ligesom artiklen omtaler Miljøstyrelsens Effektliste og Listen over uønskede stoffer. Et par gode figurer viser antal kemiske produkter fordelt på anvendelsesområde og brancher. Den største del af industriens køb af uønskede stoffer udgøres af metaller, hvor kobber er det metal, som bruges i størst mængde. Hypochloriter, chloriter og hypobromiter er den gruppe ikke-metaller, som udgør den største mængde efterfulgt af formaldehyd og phenol. Forbruget af uønskede stoffer er størst i jern og metalindustrien. Her er det maskinog elektronikbrancherne, der står for den største del af indkøbene af uønskede stoffer, hvilket afspejler, at disse brancher bruger store mængder af kobber. Trine Susanne Jensen og Hanne Bach, DMU, Dansk Kemi nr. 3, marts 2002, side ISSN Vurdering af risiko for gaseksplosioner på lossepladser Via Miljøstyrelsens teknologiprogram er der udviklet en metode til vurdering af eksplosionsrisikoen på nedlagte lossepladser og lossepladser i drift. Formålet med projektet har været at udarbejde en praktisk anvendelig metode til risikovurdering baseret på sandsynligheden for eksplosioner eller andre uheld i huse, der ligger på eller tæt ved gasproducerende lossepladser. Den valgte metode kaldes barrierediagrammetoden og bygger på et pointsystem. Projektet indeholder tillige retningslinier for, hvilke undersøgelser der er nødvendige som grundlag for risikovurderingen samt en status over den viden, som findes om gasindtrængning i bygninger. Ny Viden fra Miljøstyrelsen nr. 2, april 2002, side ISSN Artiklen omhandler Miljøprojekt nr. 648 Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser Publikationen kan hentes på Indtrængning af giftige dampe kan nu måles Til vurdering af jordforureningens bidrag til indeluften har Miljøstyrelsen udviklet en ny metode, som kaldes foliemetoden. Metoden kan anvendes til at vurdere indtrængning af f.eks. PCE gennem gulve, sprækker i gulve og utætheder langs rørføringer m.m. Metoden bygger på, at et veldefineret areal afdækkes med en folie. Der føres ren luft ind under folien, som opblandes med den forurenede luft, som trænger op gennem gulvet. Mængden af forurening måles i den luft, som blæser ud af folien. Metodens anvendelighed er først vurderet i laboratoriet og derefter evalueret ved en felttest. Forsøgene har vist, at metoden egner sig godt til at bestemme bidraget, især når der er tale om vurdering af bidrag fra sprækker og rørgennemføringer m.m. Ny Viden fra Miljøstyrelsen nr. 2, april 2002, side ISSN Artiklen omhandler Miljøprojekt nr. 646 Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden - Del 1 Laboratorieundersøgelse og Miljøprojekt nr. 647 Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 2, Felttest. Publikationen kan hentes på 10

11 t Ajour med referater m.m. Her er en oversigt over de NYESTE referater, statusnotater, årsberetninger m.m.. Depotrådet, referat Møde den 27. september 2001 Depotrådet, redegørelse Redegørelse for 2000, udgivet i 2002 Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 15. januar 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 30. oktober 2001 OM, årsberetning 2000 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 t Nyt referat m.m. siden sidste nummer af AVJinfo Materialet kan hentes fra 3Afværgeteknik og monitering Vintermøde om jord- og grundvand Publikationen fra dette års vintermøde indeholder en række artikler om undersøgelser og afværge i forhold til forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Derudover beskriver tre indlæg naturlig nedbrydning af olie og benzin. Artiklerne bygger bl.a. på feltforsøg udført på Værløse Flystation. I et helt afsnit præsenteres artikler om spredning, risikovurdering og afværge i forhold til grundvandsforurening med MTBE. Endelig bringes der artikler om kortlægning af nyere forurening og diffus forurening. Sidst i kompendiet findes en samling af syv speciale- og ph.d.-projekter, der bl.a. omhandler omsætning, sorption og diffusion af pesticider. Vintermøde om jord- og grundvandsforurening, marts 2002, udgivet af ATV Jord og Grundvand. ISBN Resumé af alle artikler i publikationen kan ses på i databasen LIX. 4Hardware og metodebeskrivelser Membran inlet massespektrometri (MIMS) Teknologisk Institut er langt fremme med udviklingen af et transportabelt MIMS-instrument til on-line målinger af vandprøver, poreluft og luftprøver. Metoden er baseret på en polymermembran, der er eneste adskillelse mellem prøve og massespektrometeret, derfor kræves der ingen prøveoprensning. Analysen kan f.eks. anvendes til BTEX, MTBE samt udvalgte chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Metoden er testet på en tidligere drikkevandsboring forurenet med TCE. MIMS-instrumentet målte kontinuert i tre uger. Målingerne kunne bl.a. afsløre, at koncentrationen over tid var ret stabil, men der kunne påvises en tendens til stigende indhold fluktuerende med størrelsen af indvindingen i området. Metoden har også været afprøvet i forbindelse med kortlægning af forurening på renserier. Her er der udført målinger på poreluft. Afprøvningerne viser, at metoden vil kunne anvendes i felten. Jan Rose, Kemiteknik, Teknologisk Institut, Dansk Kemi nr. 3, marts 2002, side ISSN

12 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger Workshop: Videnspleje ATV Jord og Grundvand Shæffergården, Jærgersborg Allé 166, Gentofte Danmarks øvre jordlag Ferskvandscentret Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Jordforurening - risikovurdering og undersøgelser j 2002 Forvaltning og håndtering af forurenet jord Ferskvandscentret Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Ferskvandscentret Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Sundhed og risikoopfattelse ATV Jord og Grundvand Radisson SAS H.C. Andersens Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense Prøvetagning af vand fra boringer Vitus Bering, CVU Forskerparken, Gustav Wieds Vej 10, Århus C rd. Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds ww.atv-jord-grundvand.dk eller tlf.: eller tlf.: eller tlf.: Institut for Kompetenceudvikling tlf.: Battelle Monterey, USA Prøvetagning af poreluft Vitus Bering, CVU Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Diffus forurening ATV Jord og Grundvand Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte Microbiology of hydrocarbons: state of the art and perspectives IFP l Institut Francais du Pétrole, 1 & 4 avenue de Bois Préau, Rueil- Malmaison, Frankrig Feltmålinger af jord og grundvand Vitus Bering, CVU Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Natur- og Miljøforskningskonference DMU og amterne H.C. ørsted Instituttet, København International Symposium on Subsurface Microbiology European Conference on Natural Attenuation 6. og Vitus Bering, tlf.: eller Vitus Bering tlf.: ISSM02 København, Danmark Dechema Heidelberg, Tyskland Risikovurdering af forurenede grunde Vitus Bering, CVU Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Vitus Bering tlf.: Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen - send dem til

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser A V J i n f o Nr. 2-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Lovgivning indeklima i boliger

Lovgivning indeklima i boliger Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

PARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEMI

PARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEMI Nyhedsbrev nr. 4 5. juli 2016 PARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEMI Nyhedsbrev Hermed udsendes det tredje nyhedsbrev fra Kemi i Kredsløb. Partnerskabet blev lanceret af daværende miljøminister, Kirsten

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om jordflytning:

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen (hva@sbi.aau.dk) Tak til alle bidragsydere Anvisning 1 Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Anvisning 2 Renovering af bygninger

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Nuancering af kortlagte boligejendomme

Nuancering af kortlagte boligejendomme Nuancering af kortlagte boligejendomme Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2007 Indhold 1 BAGGRUND 5 1.1 JORDFORURENINGSLOVEN 5 1.2 KORTLÆGNING 5 1.3 BOLIGERKLÆRINGER 5 1.4 LOVÆNDRINGEN 6 1.5 NUANCERING

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave. Nøgletal for / Nøgletal for 2013

Jordforurening. en regional opgave. Nøgletal for / Nøgletal for 2013 Jordforurening en regional opgave Nøgletal for 2013 1 / Nøgletal for 2013 1 / Nøgletal for 2013 Indhold 3 5 9 12 15 17 20 22 25 Forord ernes opgaver med jordforurening Kortlægning af jordforurening Indsatsen

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL Advokat (L) Anne Sophie Vilsbøll Bech Bruun Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 JORDFORURENINGSLOVEN

Læs mere

Indsatsplan for Jordforurening

Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger i 2007 Forside_februar2007.indd 2 25-05-2007 08:50:37 Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Hvorfor interessere sig for hvad udlandet gør? Tekniske muligheder Konkurrencehensyn EU-lovgivning

Læs mere

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning

Læs mere

Risikovurdering. Definition

Risikovurdering. Definition Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 December 2014 Forord Rent og naturligt drikkevand betragtes af de

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler En overset forureningsrisiko?

Tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler En overset forureningsrisiko? Tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler En overset forureningsrisiko? Katerina Tsitonaki, Signe Nielsen, Claus Westergaard, Nina Tuxen Orbicon Jan Petersen, Ida H. Olesen, Jørn K. Pedersen Region

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER

Læs mere

som midlertidig afværgeforanstaltning.

som midlertidig afværgeforanstaltning. A V J i n f o Nr. 4-2006 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Leo Ellgaard Tlf.:

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

A V J i n f o. Velfærdssystemet, terror, de fremmede. der er til diskussion. Ude er arbejdsmarkedet, sidste mange års helt store emner -

A V J i n f o. Velfærdssystemet, terror, de fremmede. der er til diskussion. Ude er arbejdsmarkedet, sidste mange års helt store emner - A V J i n f o Nr. 9-2001 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Dato: 22. april 2014 Brevid 2280173 Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Baggrund På ejendommen Tujavej 15 i Køge, har der i en periode fra før 1960 til midt 80érne ligget

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

VALG AF DRIKKEVANDSRØR I FORURENEDE OMRÅDER

VALG AF DRIKKEVANDSRØR I FORURENEDE OMRÅDER VALG AF DRIKKEVANDSRØR I FORURENEDE OMRÅDER Dansk Vand Konference, november 2016 Rikke Linding Berg, HOFORs Miljøsektion PROBLEMSTILLING Drikkevandsrør findes i forskellige materialer hvilke rør skal anvendes,

Læs mere

HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR?

HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard Forurenede Grunde, Natur og Miljø Vestsjællands Amt ATV MØDE

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere