HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

Transkript

1 HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007

2

3 RESUMÉ Mega sites er ikke et veldefineret begreb, men dækker over sager, som påkalder sig opmærksomhed p.g.a. meget store omkostninger til undersøgelse og oprensning, kæmpevolumen af forureningen, høj grad af kompleksitet blandinger af mange stoffer og/eller dækker et stort geografisk område. Det kan være formålstjenligt at opdele sagerne efter nogle karakteristika, da de løsningsmæssigt skal håndteres forskelligt. Der argumenteres i artiklen for, at sager med forureninger med kæmpevolumen (Type I) og/eller blandinger af flere stoffer (Type II), prioriteringsmæssigt bør håndteres på lige fod med andre sager. Sager tilknyttet geografisk store områder (Type III) fx havneområder og gamle industriområder bør skilles ud, da management og planlægningsaspekter her spiller en hovedrolle. 1. INDLEDNING I aviser og andre medier har store forureningskilder ofte trukket store overskrifter. De er mediemæssigt interessante, da de ofte er knyttet sammen med store økonomiske omkostninger. Hvem skal nu betale for oprydningen? Kan der placeres et ansvar? Forureningssagerne har også en særlig interesse for fagfolk, fordi de har et stort volumen; så der er mulighed for at arbejde kontinuert længe med en interessant sag. Der er formentlig en del prestige forbundet med at løse disse opgaver, og de giver mulighed for faglig udvikling. I Danmark har vi en række store forureningssager, som de fleste inden for fagområdet kender fx Cheminova/Høfde 42, Grindsted by, Proms Kemiske, Kærgård plantage osv. Der er kommet særlig fokus på disse efter at Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste, som giver karakteristika og også et skøn over omkostningerne /1, 2/. Listen har selvklart affødt en diskussion omkring finansieringen, da de nye regioner umiddelbart ikke kan løfte opgaven inden for en kortere årrække. Samtidig falder nogle af sagerne også administrativt uden for eller på kanten af regionernes ansvarsområde. I dette indlæg vil disse store forureningssager blive diskuteret ud fra en bred faglig synsvinkel. Hvad er en Mega site? Har sådanne sager nogle fælles karakteristika? Hvordan skal de hånd-teres fagligt? Kan de renses op? 2. HVAD ER EN MEGA SITE? I USA opererede man meget tidligt med Super-Fund sites, som var meget store sager med særlige vilkår for finansiering af oprensning. Det er gradvist internationalt blevet overtaget af begrebet Mega site, som har ikke nogen klar definition. Det er et lidt poppet ord, som formentlig er blevet lanceret for at give interesse og udstråle, at her er der tale om meget komplekse forureninger med kæmpevolumen og meget høje omkostninger. I EU regi har der været et projekt (Welcome, i perioden , som brugte ordet flittigt, og det optræder i dag ofte i titler på sessioner og indlæg på internationale konferencer.

4 Der er en række kriterier som kan udløse brugen af ordet Mega sites: Meget store omkostninger til undersøgelse og oprensning Kæmpevolumen af forureningen Høj grad af kompleksitet blandinger af mange stoffer Dækker et stort geografisk område Ofte vil en forurenet lokalitet som betegnes en Mega site opfylde flere af kriterierne. Og det er ofte blevet sagt, at en Mega site er unik. Jeg mener dog, at det kan være hensigtsmæssigt at kategorisere forurenede lokaliteter i nogle hovedtyper. Her vil de økonomiske forhold ikke være så afgørende, men alle typer vil ved en reel oprensning udløse meget store omkostninger. Der vil selvfølgelig være overlap mellem typerne, men det kan alligevel klargøre nogle karakteristika, som også har betydning, når der skal diskuteres løsninger. Type I: Kæmpevolumen af forurening Der er typisk tale om en hovedforurener, der i en årrække har udledt/spildt kemisk affald. Det kan være deponeringer på specialdepoter eller store spild. Militære baser er et godt eksempel, hvor det primære spild ofte består af brændstoffer (benzin og olie) og affedningsmidler (klorerede opløsningsmidler). I nogle tilfælde er der dannet meget betydelige foreningsfaner (flere kilometer) på grund af en uheldig kombination af redoxforhold og forureningsstoffer (klorerede opløsningsmidler i aerobe grundvandsmagasiner). I sådanne tilfælde vil der ofte være vandindvindingsinteresser involveret eller påvirkning af overfladevand. Konkrete danske eksempler er Skrydstrup specialdepot, og en række større sager med klorerede opløsningsmidler, hvor forureningskilderne har været industri eller større renserier. Type II: Komplekse blandinger af forureningsstoffer Stofblandinger med meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber er nøglekarakteristika for denne gruppe mega sites. De er ofte knyttet til en specifik industri, som har haft en kompliceret blanding af kemiske affaldsstoffer. Der er tale om deciderede dump sites med mange leverandører. Det er ofte sket i overensstemmelse med myndighederne på det daværende tidspunkt, hvor man ikke kunne gennemskue problemernes omfang. Deponeringsmæssigt er der her tale om lossepladser eller specialdepoter (ofte på selve fabriksgrunden). Konkrete danske eksempler er Høfde 42 og Kærgård Plantage. Hvis der er tale om dump sites er karakterisering af lokaliteten yderligere kompliceret, og de potentielle stofgrupper kan være meget svære at forudsige ved en indledende vurdering. Type III: Store geografiske områder med forurening Der er her tale om meget store geografiske områder, der er karakteriseret ved mange interessenter i byområder. Forureningen er typisk foregået over en årrække og kan sjældent tilskrives en enkelt hovedforurener. Forureningen behøver ikke at være af særlig alvorlig, men det store areal betyder, at der ofte er behov for at lave indgreb i forhold til byudvikling. I USA har man også brugt udtrykket Brownfields om sådanne områder. Gode eksempler på sådanne sites er havneområder i større byer, som har fået stor fokus i forhold til udvikling af storbyers profil. Det kan også være gamle industriområder/industribyer, hvor det mest kendte er Bitterfeld området i det gamle Østtyskland (

5 3. HVORDAN SKAL MEGA SITES HÅNDTERES? Alle Mega sites kan selvfølgelig ikke håndteres på samme måde, da de, som jeg lige har beskrevet, har så forskellige karakteristika. Hvis man ser på forureninger med kæmpevolumen og/eller blandinger af flere stoffer (Type I og Type II), mener jeg grundlæggende, at de skal håndteres som alle andre forureninger. De skal undersøges, risikovurderes og prioriteres på lige fod med andre forureningskilder. De økonomiske omkostninger er selvfølgelig større samlet set, men regnet pr. m 3 forurenet jord er de typisk billigere på grund af stordriftsfordele. Og ser man på de priser der er foreslået for oprensning af Høfde 42 eller Kærgård Plantage er det faktisk overraskende billigt /3, 4/. Prioriteringen bliver et nøglepunkt for disse Mega sites. En Mega site udgør ikke altid en MEGA risiko. Kan der opnås mere miljø i form af reddet grundvand ved at oprense 5-10 mindre lokaliteter fremfor én mega site? Så problemet ved disse sager er, som jeg ser det to ting: Bliver Mega sites undersøgt, risikovurderet og prioriteret på lige fod med andre sager eller bliver de faktisk opprioriteret i forhold til andre sager på grund af den mediemæssige og faglige interesse, som jeg omtalte i indledningen? Har vi teknisk set oprensningsmetoder som kan anvendes. Det første spørgsmål håber jeg, at præsentationer på dagens møde kan være med til at belyse nærmere. Det er mit indtryk, at det absolut kan diskuteres, og det ville være hensigtsmæssigt, hvis fokus på dette område initieret af Miljøstyrelsens liste /1/ kan føre til enighed om principperne. Det andet spørgsmål er forholdsvist simpelt i forhold til Type I sager med simple stofblandinger. Svaret er ja. I det mindste i lige så høj grad som vi i dag kan oprense andre sager med klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer. Det vil sige, at forekomst af frie faser og forurening i lavpermeable aflejringer giver problemer. Og der kan selvfølgelig arbejdes med optimering. Der skal også anvendes en differentieret angrebsvinkel, hvis der er tale om en forureningskilde med en eller flere hot spot områder, som man også vil gøre ved en almindelig oprensning. I forhold til Type II sager med komplekse stofblandinger er det straks mere kompliceret. Der sker løbende en udvikling af metoder, men der er ved stofblandinger ofte behov for kombination af metoder. Det er der ikke særlig mange erfaringer med, og erfaringerne vil ikke kunne over-føres direkte mellem sager. Der er derfor behov for screeningsmetoder til udvælgelse af poten-tielle teknologier. På dagens møde vil det blive belyst, hvordan det er grebet an på Høfde 42 og Kærgård Plantage, samt amerikanske erfaringer /5, 6, 7/. Hvis der er tale om Type III sager med forureninger over store geografiske områder, er der ofte ikke tale om oprensning. Det bliver management af områderne og planlægningsaspekterne der får meget stor vægt. Der er ofte en stærk økonomisk incitament til at finde løsninger, da områder kan være attraktive for fx byudvikling. Hvordan det håndteres er der givet en række konkrete forslag til på Welcome s hjemmeside, og på dagens møde vil vi høre et eksempel fra Københavns havn /8/.

6 4. KONKLUSION Mega sites påkalder sig stor opmærksomhed i pressen og blandt fagfolk. Det er muligt at skelne mellem tre hovedtyper af lokaliteter karakteriseret ved: Kæmpevolumen af forurening (Type I), Komplekse blandinger af forureningsstoffer (Type II), Store geografiske områder med forurening (Type III). Det er en hensigtsmæssig graduering, som også kan anvendes, når sagerne skal håndteres. I fremtiden er der behov for teknologiudvikling på området, hvis der skal skabes bæredygtige løsninger. 5. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen (2007). Store Forureningssager. /2/ Arne Rokkjær (2007). Hvordan definerer Miljøstyrelsen Mega Sites? Mega sites - oprensning regulering og eksport. ATV Jord og Grundvand, 25, april Schæffergården. /3/ Fagsesionen om Teknologiudviklingsprojekter på ATV Jord og Grundvands vintermøde i Vingsted 6-7 marts /4/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage (2007). Anbefaling til første trin i en oprensningsindsats ved Kærgård Plantage. Miljøstyrelsen og Region Syddanmark. /5/ Mette Christoffersen og Trine Korsgård (2007). Kærgård Plantage Risiko for recipienten. Mega sites - oprensning regulering og eksport. ATV Jord og Grundvand, 25, april Schæffergården. /6/ Ole Kiilerich (2007). Technology Screening Process for Remediation of a Pesticide Contaminated Site. Mega sites oprensning regulering og eksport. ATV Jord og Grundvand, 25, april Schæffergården. /7/ Neal Durant (2007). Management and technology screening at Mega Sites in the US. Mega sites -oprensning regulering og eksport. ATV Jord og Grundvand, 25, april Schæffergården. /8/ Karl Gustav Jensen (2007). Københavns Havn Risiko for arealanvendelsen Mega sites -oprensning regulering og eksport. ATV Jord og Grundvand, 25, april Schæffergården.