Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion problemfelt og metode Kapitel 2: Kinas udenrigspolitiske drivkræfter Overordnede teorier

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion problemfelt og metode... 1 Problemfelt... 1 Valg af teorier... 3 Valg af case... 5 Valg af empiri... 7 Kronologisk kapitelgennemgang... 7 Afgrænsning Teoretiske refleksioner Kapitel 2: Kinas udenrigspolitiske drivkræfter Overordnede teorier Realismen Liberalismen Den engelske skole Den vestlige diskurs versus Kinas officielle udenrigspolitik OL(ie) den vestlige diskurs Sikkerhedsrådet Genocide Olympics Kina kan stoppe konflikten Kinas officielle udenrigspolitiske principper Analyserammen og drivkræfterne bag Kinas udenrigspolitik Interne realistiske drivkræfter i Kinas udenrigspolitik National bevidsthed Økonomisk politik sikring af ressourcer Eksterne realistiske drivkræfter bag Kinas udenrigspolitik Kina i Afrika fra politiske motiver til økonomiske De Fem Traditionelle Principper Geo-strategisk placering Olie og naturressourcer Interne liberalistiske drivkræfter i Kinas udenrigspolitik Globaliseringens indflydelse på interne drivkræfter Eksterne liberalistiske drivkræfter i Kinas udenrigspolitik Antihegemoni Kinesisk antihegemoni Soft Power Interdependens Politisk integration Sammenfatning Kapitel 3: Georg Sørensens teori om moderne og postmoderne stater Den moderne stat: Regeringen Nationalskab... 58

3 Økonomi Kinas lighedspunkter med den postmoderne stat Sikkerhed og suverænitet Sikkerhedsbegrebet Suverænitetsbegrebet Kinas nye sikkerhedsbegreb Udvikling i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik Det kinesiske suverænitetsbegreb Diskursive og kontekstuelle forandringer i forhold til suverænitet og intervention Sammenfatning Kapitel 4: Casen konflikten i Darfur Borgerkrigen i Sudan Darfur-konflikten Etnicitet i Sudan Land, olie og borgerkrigen i Sudan Aktørerne Musa Hilal og Janjaweed Khartoums agenda Folkedrab i Darfur? Løsning af konflikten Appel til FN Kina i Sudan det bilaterale forhold Udviklingsbistand Olie Handel/investeringer Våben Kapitel 5: Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd UNAMIS, UNMIS & UNAMID Analyse af resolutionerne Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Resolutionsboks Kinesisk lobbyarbejde i Khartoum Diskussion af den teoretiske tilgang og den valgte empiri Kapitel 6: Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering English Résumé Forkortelser Litteratur

4 Kapitel 1: Introduktion problemfelt og metode Problemfelt Den 31. juli 2007 vedtog FN s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 1769, der gav mandat til den største fredsbevarende operation nogensinde. En hybridstyrke udgjort af næsten soldater og 4000 politifolk fra henholdsvis FN og den Afrikanske Union (AU) skal sikre den skrøbelige fredsaftale mellem den darfurianske oprørsgruppe Sudan Liberation Army (SLA) og den sudanske regering. Siden SLA begyndte sit oprør mod regeringen i februar 2003, har situationen i Sudans vestlige Darfur-provins udviklet sig til en af de værste humanitære kriser i dag. I takt med at antallet af fordrevne darfurianere i nabolandet Tchad steg til flere millioner, rettede FN og ikke mindst det globale samfund i stigende grad sin opmærksom mod konflikten i Darfur. Mens antallet af dræbte voksede til flere hundrede tusinder, begyndte flere medier, politikere og endda stater at betegne situationen som folkedrab. At der gik næsten fire et halvt år, før FN s Sikkerhedsråd gav mandat til en større militær styrke, er af både medierne og mange politikere blevet forklaret med Kinas ageren i Sikkerhedsrådet. Avisartikler, karikaturtegninger samt udtalelser fra flere vestlige politikere vidner om det billede, der er blevet portrætteret af kinesisk udenrigspolitik: grundet kinesernes interesse i Sudans olie har de været villige til at se bort fra de humanitære overgreb på befolkningen i Darfur og har undladt at stemme ved flere resolutioner vedrørende blandt andet intervention. Derudover har de truet med at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet i det tilfælde, at en resolution gav mandat til militær intervention i Sudan. Den vestlige debat peger derfor på, at Kinas udenrigspolitik i forhold til Sudan er drevet af ønsket om adgangen til olie, frem for at den udviser det ansvar, en voksende stormagt burde tage. Kineserne har forsvaret denne kritik ved at henvise til Sudans suverænitet samt kinesiske udenrigspolitiske principper som ikke-indblanding i interne anliggender og ikkeintervention. I denne sammenhæng skal motivationen for nærværende speciale findes. Der vil blive argumenteret for et mere nuanceret billede af de drivkræfter, der ligger til grund for den kinesiske udenrigspolitik, og Darfur vil blive brugt som case til at eksemplificere vores 1

5 argumenter. Specialet bygger på en teoretisk undersøgelse af de drivkræfter, der har ligget til grund for den kinesiske udenrigspolitik, da disse er af en anden type end den gængse vestlige stats. Vi vil undersøge Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd i forhold til Darfur og ikke det bilaterale forhold mellem Kina og Sudan. Ved at undersøge Kinas ageren i dette multilaterale forum kommer kompleksiteten i kinesisk udenrigspolitik til udtryk, da Kina både skal spille rollen som udviklingslandenes allierede og som en ansvarlig voksende stormagt. Med baggrund i dette forum kan vi påpege en eventuel forandring i den kinesiske udenrigspolitik. Begyndelsesvist undlod Kina at stemme ved vedtagelsen af flere resolutioner, der omhandlede Darfur, og truede desuden med nedlæggelse af veto. Til gengæld stemte Kina for mandatet til hybridstyrken i resolution 1769 efter at have presset regeringen i Sudan til at acceptere denne, hvilket kan tyde på, at der er sket et skift i den kinesiske udenrigspolitik. Samtidig er dette også et udtryk for, at drivkræfterne bag den kinesiske udenrigspolitik er en proces i udvikling, hvilket er ganske naturligt taget i betragtning af den enorme udvikling, Kina har gennemgået de sidste 30 år. Landet er gået fra at være delvist stagneret under Mao Zedong til i dag at være den hurtigst voksende økonomi i verden. Set i dette lys er det naturligt, at de traditionelle udenrigspolitiske principper er under forandring, da værdier, principper og internationale relationer ændrer sig i takt med, at staten ændrer sig. De bagvedliggende drivkræfter for udenrigspolitikken er et udtryk for, hvilken type stat landet er. Det er på denne baggrund vi vil lave en teoretisk undersøgelse af, hvilke drivkræfter der ligger til grund for den kinesiske udenrigspolitik, eksemplificeret i forhold til konflikten i Darfur. Vores tese er, at den vestlige diskurs omkring Kina og Darfur er simplificeret omkring olie- og ressourcebehovet, og vores argument imod dette er, at der er en bredere vifte af drivkræfter, der har været med til at forme Kinas ageren i Sikkerhedsrådet. 2

6 Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke drivkræfter ligger til grund for den kinesiske udenrigspolitik, eksemplificeret gennem Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd i forhold til konflikten i Darfur fra februar 2003 til august 2007? Arbejdsspørgsmål: Hvilke kinesiske drivkræfter kan kategoriseres som henholdsvis liberalistiske og realistiske? Hvilken type stat kan Kina karakteriseres som, ud fra Georg Sørensen teori om de tre typer af idealstater? Hvordan har Kina forholdt sig til de resolutioner, der er blevet vedtaget af FN s Sikkerhedsråd vedrørende Darfur i perioden februar 2003 til august 2007? Valg af teorier For at vise at der ligger andre drivkræfter til grund for Kinas ageren i forhold til Sudan end interessen i olie, vil de generelle udenrigspolitiske drivkræfter blive lokaliseret og kategoriseret. En nærmere undersøgelse af disse vil vise, at der er forskellige og modsatrettede drivkræfter. For eksempel er Kina på den ene side drevet af traditionelle principper som respekt for andre staters suverænitet og ikke-indblanding, hvilket har vist sig afgørende i forhold til en FN-styrke i Sudan. Kina har stået fast på, at så længe Sudan ikke accepterer en sådan styrke, vil det være et brud på Sudans suverænitet at give mandat til en. På den anden side ønsker Kina at vise, at de er en ansvarlig voksende stormagt gennem deres deltagelse i et stigende antal multilaterale samarbejder. FN er et eksempel på et sådant samarbejde, hvor stater er gensidigt afhængige af hinanden, og suverænitet er noget, man har under ansvar. I forhold til Sudan har det betydet, at de vestlige stater har ment, at regeringen i Sudan ikke har levet op til deres ansvar for den humanitære katastrofe i Darfur, og at ansvaret derfor er blevet FN s, hvilket kan legitimere en intervention. Kina er i udvikling fra at være et udviklingsland til på mange områder at være en voksende stormagt. Det medfører, at der er mange forskellige drivkræfter, der ligger bag 3

7 den kinesiske udenrigspolitik. Vi har valgt at bruge henholdsvis liberalismen og realismen til at kategorisere de forskellige drivkræfter. Dette gøres af flere årsager. For det første er liberalismen og realismen udtryk for to forskellige måder at anskue internationale relationer på. Et indblik i de kinesiske udenrigspolitiske drivkræfter viser, at der netop også er forskellige og modsatrettede måder at anskue internationale relationer på. Disse forskellige drivkræfter kan, som det senere i specialet vil blive vist, kategoriseres som henholdsvis liberalistiske og realistiske drivkræfter. For det andet kan de to teorier bruges til at vise udviklingen i de kinesiske drivkræfter. Det vil blive vist, at de realistiske drivkræfter er udryk for den traditionelle kinesiske stat, der står sig selv og sin egen udvikling nærmest. De liberalistiske drivkræfter viser derimod, at Kina har en stormagts drivkræfter, herunder ønsket om øget internationalt samarbejde og gensidig afhængighed. Ved hjælp af liberalismen og realismen vil vi påvise de modsatrettede drivkræfter. Vores teoretiske ståsted bunder i den engelske skole, der kan kategoriseres som værende et sted midt imellem liberalismen og realismen. Den engelske skole kan forklare, hvordan Kina kan indeholde både liberalistiske og realistiske drivkræfter, og skal derfor forstås som en brobygning mellem de to ekstremer for at give et nuanceret billede af den kinesiske udenrigspolitik i forhold til Darfur-konflikten. Vi ønsker i nærværende speciale at vise, at kombinationen af de liberalistiske og realistiske drivkræfter er udtryk for, at den kinesiske stat er i udvikling. Ud fra vores teoretiske tilgang bruges Georg Sørensen 1 som repræsentant for den engelske skole, og hans teori om de tre typer af stater i det internationale system: den moderne, den postmoderne og den postkoloniale. Liberalistiske og realistiske drivkræfter er udtryk for, hvilken af statstyperne et land er. Ved at analysere de kinesiske drivkræfter ud fra Georg Sørensens teori kan den kinesiske stat klassificeres som en moderne stat med postmoderne tendenser. De realistiske drivkræfter er udtryk for den moderne stat, hvor de liberalistiske er udtryk for den postmoderne. Ud fra en teoretisk tilgang vil det blive påvist, at Kina er en anden type stat end den vestlige, med andre drivkræfter og derfor agerer anderledes end de vestlige stater i FN. Dette kommer til at være en del af argumentationen for at give et mere nuanceret og teoretisk funderet billede af Kinas ageren i forhold til konflikten i Darfur. 1 Georg Sørensen er professor ved Institut for Statskundskab på Århus Universitet og har skrevet flere omfattende værker om internationale relationer. 4

8 Valg af case Vi har i dette speciale valgt at fokusere på Kinas ageren i Sikkerhedsrådet i forbindelse med de resolutioner, der vedrører konflikten i Darfur. De seneste år har der i de vestlige medier og forskerkredse været en stigende interesse for Kinas tilstedeværelse i Afrika. Især har de bagvedliggende drivkræfter for denne tilstedeværelse været til debat; for eksempel om det var af interesse i naturressourcer, nye markeder, alliancepartnere eller indflydelse i det internationale samfund generelt. Disse synspunkter gør sig på samme måde gældende for Kinas tilstedeværelse i Sudan. En undersøgelse af de kinesiske drivkræfter i forhold til Darfur-konflikten kaster derfor også lys over, hvilke drivkræfter der kan være generelt for Kinas tilstedeværelse i Afrika. Da der har været megen kritik af Kinas interesser i Afrika og i Sudan i særdeleshed, er det vedkommende at analysere mere præcist, hvad der ligger bag ved disse. Darfur-casen har derudover et andet perspektiv. Kinas ageren i Sikkerhedsrådet er et eksempel på, hvordan Kina agerer i et internationalt multilateralt forum. Casen bliver dermed løftet fra at omhandle Kina i Sudan til Kinas ageren i det internationale samfund, og hvilke problemer dette fører med sig. Da FN blev grundlagt i 1948, var et af grundprincipperne, at folkedrab som Holocaust ikke måtte ske igen, og FN skulle være en forsikring for dette. I forbindelse med konflikten i Darfur, har der været diskussion om hvorvidt overgrebene kunne klassificeres som folkedrab. Desuden har det vist sig svært for FN at reagere, da der ikke har været enighed om, hvordan man skulle gøre netop dette. Det skal dog påpeges, at denne konflikt på ingen måde er enestående i forhold til en manglende hurtig og effektiv FN-indsats. Men Darfur-casen er et eksempel på problemstillingen om, at der i internationale institutioner som FN er forskellige typer af stater, der har forskellige synspunkter på for eksempel menneskerettigheder, intervention og suverænitet dermed forskellige udenrigspolitiske drivkræfter. Dette problem kan have været med til at trække konflikten i Darfur i langdrag og have medført lidelser for tusinder af civile darfurianere. Slutteligt er Darfur som case også interessant, da den kan demonstrere en udviklingsproces i den kinesiske udenrigspolitik og det kinesiske diplomati. I efteråret 2006 undlod Kina for sidste gang at stemme om en resolution, der skulle sende en større militærstyrke til Darfur. I perioden frem til den enstemmige vedtagelse af hybridstyrken i august 2007 kan der være sket et skift i den kinesiske udenrigspolitik. Kina stemte for resolutionen, der gav mandat til hybridstyrken, men kun fordi Sudans regering accepterede indholdet af denne resolution i modsætning til de tidligere resolutioner. Mange Sudan- 5

9 eksperter mener, at Kina har lagt pres på regeringen i Sudan for at acceptere denne styrke, hvormed Kina har deltaget aktivt i en løsning af konflikten. Dette aspekt vil også blive undersøgt i casen. Sammenfattet mener vi, at valget af Darfur som case giver mulighed for at diskutere og analysere de bagvedliggende drivkræfter af Kinas udenrigspolitik på flere niveauer. Både drivkræfter i forhold til Kinas relation til Sudan, men også i forhold til Kinas ageren i det internationale samfund, eksemplificeret gennem Sikkerhedsrådet. Sidstnævnte giver mulighed for at se, hvordan den kinesiske statstype med dens interesser, værdier, normer og principper støder sammen med den vestlige statstype. Målet er at vise, at den kinesiske stat er af en anden type end den vestlige, hvilket har indflydelse på dens ageren. I forhold til netop dette illustrerer nedenstående citat fra Gitte Seeberg, folketingsmedlem for Ny Alliance og tidligere medlem af Europaparlamentet, manglen på en dybere forståelse fra vestlige politikere for de kinesiske drivkræfter, hvilket resulterer i et ensformigt syn på Kinas ageren i forhold til Darfur. Som nævnt er målet for nærværende speciale er at nuancere dette billede. Der er blevet skrevet og sagt meget om reformer af FN, som jeg ikke her skal komme ind på. Men det er klart, at det er utilfredsstillende, at det internationale samfund ikke kan bremse et folkedrab, fordi en gruppe despoter i Khartoum [Sudans hovedstad] og kinesiske handelsinteresser i Afrika vil det modsatte

10 Valg af empiri For at besvare problemformuleringen består empirien i dette speciale af de resolutioner, der er blevet vedtaget i FN s Sikkerhedsråd i forbindelse med Darfur-konflikten i Sudan. SLA begyndte deres oprør i februar 2003, og der gik fire et halvt år, før indsættelsen af en større fredsbevarende FN-styrke blev enstemmigt vedtaget i slutningen af juli I nærværende speciale vil alle resolutioner, fra begyndelsen af oprøret til og med vedtagelsen af hybridstyrken, være den empiri, som Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd vil blive undersøgt ud fra. Derudover danner referaterne af Sikkerhedsrådsmøderne i forbindelse med de enkelte resolutioner også grundlag for analysen. I det nedenstående følger en kronologisk gennemgang af specialet. Formålet er at give et overblik over specialet fra problemformulering til konklusion. Det tydeliggøres, hvordan vi teoretisk vil forklare drivkræfterne bag den kinesiske udenrigspolitik eksemplificeret i deres ageren i FN s Sikkerhedsråd. Den analytiske ramme, i hvilken de kinesiske drivkræfter bliver kategoriseret, vil blive opstillet, da det blandt andet er den, som problemformuleringen bliver besvaret ud fra. Kronologisk kapitelgennemgang I Kapitel 1 introduceres specialets problemfelt, og den valgte teori samt empiri præsenteres. Derudover bliver der, som ovenfor beskrevet, givet et overblik over specialet ved en gennemgang af de forskellige kapitler. Kapitel 2: Kinas udenrigspolitiske drivkræfter Formålet med dette kapitel er at opstille den teoretiske, analytiske ramme, der indeholder de forskellige drivkræfter i Kinas udenrigspolitik, som vi har identificeret med henblik på vores case. Kapitlet præsenterer de klassiske teorier inden for Internationale Relationer, realisme, liberalisme for derved at kunne lokalisere de overordnede kategorier for den analytiske ramme. Den engelske skole vil blive præsenteret, da det er ud fra dette teoretiske ståsted, de kinesiske udenrigspolitiske drivkræfter vil blive analyseret med henblik på at vise, hvilken type stat Kina er. 7

11 Den analytiske ramme bliver bygget op omkring de to klassiske teorier, hvor vi har valgt at undersøge henholdsvis interne (indenrigsrelaterede) og eksterne (udenrigsrelaterede) faktorer, der er med til at forme den kinesiske udenrigspolitik. Med de lokaliserede drivkræfter ser rammen således ud: Eksterne forhold Interne forhold Liberalisme Interdependens Integration/tilpasning til multilaterale organisationer Antihegemoni Decentralisering Professionalisering Virksomheds pluralisme Realisme De 5 Principper Olie Alliancer Geo-strategisk placering Riget i Midten 100 års ydmygelser Økonomisk, politisk og social stabilitet Den analytiske ramme skal give et overblik over den debat af drivkræfter, vi skriver os ind i. Kapitlet skal give en forståelse af og underbygge vores argument om, at der er stor diversitet i drivkræfterne i den kinesiske udenrigspolitik, og at disse vægtes forskelligt af den kinesiske regering alt afhængig af, hvilken situation de skal tage stilling til. Dette argument bliver testet på vores case i et efterfølgende kapitel ved at undersøge, hvilke drivkræfter der har gjort sig gældende i forhold til konflikten i Darfur. Dermed vil vi give et mere nuanceret billede, end det der ofte er blevet fremstillet i vestlige medier og af vestlige politikere, der har peget på Kinas jagt efter olie, der er en ekstern realistisk drivkræft. For at kunne gøre dette vil der i dette kapitel kort blive redegjort for den kritiske vestlige diskurs, som derefter holdes op mod den officielle kinesiske udenrigspolitik. Dette betyder at begge parter i diskussionen inkluderes, hvilket danner grundlag for den videre analyse og argumentation. 8

12 Kapitel 3: Georg Sørensens teori om moderne og postmoderne stater Vi bruger Georg Sørensens teori om de tre typer af stater som en repræsentant for den engelske skole. Denne teori er nyttig i forhold til problemstillingen, da den forklarer udenrigspolitisk handling ud fra forskellige statstyper. Ved at undersøge hvilken type stat Kina i denne tilgang kunne kategoriseres som, bliver det muligt at identificere de oplagte udenrigspolitiske drivkræfter. Teorien skal altså forstås som en forklaringsmodel og ikke et regelsæt. Vi undersøger ud over den kinesiske statstype ligeledes, om der, som Georg Sørensen mener, er sket en forandring i henholdsvis sikkerheds- og suverænitetsbegrebet. Ved at bruge Georg Sørensen kan vi diskutere de realistiske og liberalistiske interne og eksterne drivkræfter. Da hans teori udspringer af den engelske skole, kan vi på kritisk vis forholde os til analyserammen uden at fastlåse os i enten den realistiske eller liberalistiske anskuelse. Dermed kan vi teoretisk understøtte vores argument om, at flere, både realistiske og liberalistiske drivkræfter spiller ind i forhold til Kinas udenrigspolitiske kurs. Kapitel 4: Casen konflikten i Darfur Kapitlet giver et overblik over konflikten i Darfur, for at give den fornødne viden omkring den baggrund, på hvilken Sikkerhedsrådet har diskuteret deres resolutioner. De forskellige faktorer der kan have indflydelse på konflikten vil blive fremhævet og det vil ligeledes kort blive diskuteret hvor vidt overgrebene i provinsen kan betegnes som folkedrab, da dette har betydning i forhold til suverænitet og intervention. Vi vil derudover kort redegøre for Kinas bilaterale forhold til Sudan, da det netop er dette forhold, der ofte ligger til grund for den vestlige kritik. Kapitel 5: Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd I dette kapitel tager vi fat på vores analyse af Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd i forhold til Darfur-konflikten. Den grundlæggende tanke er at teste det argument, vi har opstillet i de foregående kapitler på en konkret case at der er en bred vifte af udenrigspolitiske drivkræfter, og at disse bliver vægtet forskelligt alt afhængig af situationen. Resolutionerne, der blev vedtaget af Sikkerhedsrådet i forbindelse med konflikten, tjener i dette speciale som empiri. Kina undlod at stemme ved flere af resolutionerne, og den analytiske ramme vil derfor blive anvendt til at analysere og lokalisere, hvilke drivkræfter der har ligget til grund for Kinas ageren i forbindelse med de forskellige resolutioner. Det er interessant, at Kina i sidste ende stemmer for indsættelsen af FN/AU hybridstyrken, og i 9

13 denne sammenhæng vil vi undersøge, om der er sket et skift i vægtningen af drivkræfterne bag den kinesiske udenrigspolitik. Kapitel 6: Konklusion og perspektivering Kapitlet indeholder en sammenfatning af de resultater, vi er nået frem til i vores undersøgelse af drivkræfterne i den kinesiske udenrigspolitik i forhold til vores case. Efterfølgende vil vi i perspektiveringen reflektere over konklusionen af vores undersøgelse i en bredere forstand. Afgrænsning I dette speciale har vi afgrænset os til kun at beskæftige os med den ovenstående case, Darfur-konflikten, i forhold til Kinas ageren i det internationale samfund. Med henblik på Sudan bliver der gået i dybden med de resolutioner, der direkte omhandler Sudans vestlige Darfur-provins, men ikke de resolutioner der omhandler fredsaftalen mellem oprørerne i Sydsudan og regeringen i nord, da dette er en anden konflikt. Situationen mellem Nord- og Sydsudan vil dog blive inddraget i visse sammenhænge, når det tjener forståelsesmæssige formål. Med Darfur som case afgrænser vi os selv tidsmæssigt til perioden februar 2003 til august Oprøret i Darfur begyndte i februar 2003, og det er derfor naturligt, at dette er starten på den periode, vi vil beskæftige os med. Den 31. juli 2007 blev resolution 1769 om hybridstyrken vedtaget af et enstemmigt Sikkerhedsråd. Perioden afsluttes her ikke fordi vi mener at resolution 1769 er løsningen på Darfur-konflikten, da først tiden vil vise dette. For vores argument ligger det interessante i, at Kina valgte at stemme for denne resolution og dermed gå ind for en international intervention. Da det er de bagvedliggende drivkræfter af den kinesiske udenrigspolitik, der bliver undersøgt, tjener perioden fra februar 2003 til slutningen af juli 2007 som et udmærket grundlag for at analysere netop disse. Med andre ord er det en proces, der bliver undersøgt, et klip i en tidsperiode for at se om der eventuelt er indikatorer på en udenrigspolitisk ændring. 10

14 Teoretiske refleksioner Vi har valgt at bruge teorierne liberalisme, realisme samt den engelske skole inden for Internationale Relationer til at forklare drivkræfterne bag den kinesiske udenrigspolitik. Disse teorier er vestligt funderede og bygger på en vestlig opfattelse og forståelse af relationer mellem stater. Teorierne betegnes som vestligt universelle, hvilket medfører, at de ikke nødvendigvis tager højde for eksempelvis kinesiske kulturelle og historiske karakteristika. Vi er opmærksomme på dette og ønsker netop også at diskutere teorierne frem for at finde frem til en fastlåst kategorisering af kinesisk udenrigspolitisk ageren. Vi bruger blandt andet realisme og liberalisme til at undersøge den kinesiske udenrigspolitik, og dette kan naturligvis virke kontroversielt, da den kinesiske stat er bygget på kommunistiske værdier. Der er dog de sidste år foregået en transformation i det kinesiske politiske system, hvilket har medført en liberalisering af forskellige sektorer. Især indførelsen af markedsøkonomiske tendenser, lokale demokratiske valg, specielle økonomiske frizoner og andre nyere tiltag og tendenser kan underbygge, at der foregår en liberal udvikling dog med kinesiske særtræk. Som Deng Xiaoping i sin tid udtalte i forbindelse med de økonomiske reformer: Det er ligegyldigt hvilken farve katten har, bare den fanger mus. Kinas Kommunistiske Parti (KKP) arbejder officielt stadig ud fra en socialistisk politisk agenda, men den er ikke af altafgørende betydning for deres udenrigspolitiske strategi, hvilket vises senere. Kinas officielle udenrigspolitik understreger netop, at de ikke ønsker at udbrede ideologi eller bestemte tankesæt. Det er vigtigt at påpege, at vi med vores analyse ser den kinesiske udenrigspolitik udefra i et perspektiv fra det internationale samfund og afgrænser os fra at se på udenrigspolitikken indefra og med et kinesisk selvforståelses-perspektiv. Hvis vi havde haft fokus på det indenrigspolitiske, er det klart, at vi skulle have forholdt os mere indgående til kinesisk kultur, historie, national identitet og lignende, men da vi primært undersøger deres forhold udadtil og med andre stater, er det relevant at nedtone disse forhold. Samtidig er det interessant at analysere de kinesiske drivkæfter og den kinesiske stat ud fra vestlige teorier, da vi hermed kan vise, at det er muligt rent ud fra en vestlig forståelse at se nuanceret på Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd. 11

15 Kapitel 2: Kinas udenrigspolitiske drivkræfter Overordnede teorier For at kunne forstå Kinas ageren i forhold til Darfur-konflikten gennem Sikkerhedsrådet, er det vigtigt at få en forståelse af, hvilke forestillinger forskellige teoretikere inden for Internationale Relationer fremstiller med henblik på dynamikker og drivkræfter i udenrigspolitik på et generelt niveau. Dette giver mulighed for i næste kapitel at konstruere den analytiske ramme i hvilken, vi vil sætte de forskellige forfattere og teoretikeres standpunkter om kinesiske drivkræfter ind i. Dette gøres for at kunne diskutere og analysere Kinas udenrigspolitiske kurs specifikt i forhold til vores case. Vi har valgt at tage vores teoretiske udgangspunkt i Internationale Relationer, da vi mener, at teorierne inden for denne disciplin bedst muligt kan diskutere vores argument og analyse. Ved dette skal forstås, at denne disciplin kan belyse og undersøge problemformuleringen og problemstillingerne på givtig vis, samtidig med at den kan udfordre argumentet, således at vi kan reflektere kritisk og nuanceret over dette. Teorierne inden for Internationale Relationer beskæftiger sig netop med stater, deres interne forhold og relationerne mellem stater, altså deres eksterne forhold. Det er disse områder, vi ønsker at undersøge med henblik på de bagvedliggende drivkræfter i den kinesiske udenrigspolitik. Ved at give et overblik over de forskellige teoretiske grene inde for disciplinen, kan vi skrive os ind i den teoretiske debat angående Kinas udenrigspolitiske ageren, eksemplificeret gennem Sikkerhedsrådet og Darfur-konflikten. Den teoretiske tradition inden for Internationale Relationer kan ifølge Georg Sørensen overordnet inddeles i fem større kategorier. 3 Disse har flere underkategorier, men vi vil her udelukkende se på de tre største, nemlig realisme, liberalisme og den engelske skole, da det er disse vi vil bruge i diskussionen og analysen. 3 G. Sørensen 2001, s De fem teorier er: realisme, liberalisme, Den Engelske Skole, neomarxistisk international politisk økonomi og konstruktivisme. Andre forfattere vil muligvis mene at der er flere/færre større kategorier, men vi vælger i dette speciale at læne os op ad Georg Sørensens inddeling. 12

16 Realismen Da der blot skal gives en kort introduktion til denne teori, vil der som sådan ikke blives skelnet mellem realisme og neorealisme. Vi er opmærksomme på, at der er store forskelle mellem disse to tilgange, da den klassiske form for realisme er normativt baseret, hvor neorealismen er mere videnskabelig funderet med blandt andet fokus på det internationale system og strukturer. Dog er det i dette speciale de grundlæggende fællestræk, der er relevante. Disse vil blive opridset i det følgende. De almengyldige træk ved realisme, der ofte bliver fremhævet, er kendetegnet ved en pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur. Mennesket er til dels selvoptaget, forstået ved at det altid vil tænke på dets eget forgodtbefindende og konkurrere med andre for at indtage gunstige magtpositioner. 4 Denne opfattelse kan endvidere overføres til relationerne mellem stater. Forholdet mellem disse er således karakteriseret ved en evig kamp: Among states, the state of nature is a state of war. 5 Dét, som staterne kæmper om, er først og fremmest deres overlevelse i det internationale system. Systemet er anarkisk og alle stater er overordnet set ens det som en af realismens store teoretikere Kenneth Waltz kalder like units. 6 Alle stater har som ovennævnt den samme udfordring at overleve og adskiller sig derfor ved deres evne til at påtage sig og håndtere denne samt andre udfordringer og opgaver. 7 Det betyder, at hovedvægten i udenrigspolitik bliver lagt på statens egne interesser, sikkerhed og dermed overlevelse. 8 Det er dog vigtigt at påpege, at stater, selvom de er ens, ikke er jævnbyrdige. Dette bunder i de magtforhold, der eksisterer i det internationale system, hvor stormagter kæmper om dominans. 9 Staten fungerer som beskytter af sine borgere, territorium og værdier, og det er de nationale interesser, der styrer den udenrigspolitiske kurs og strategi. 10 Forholdet til andre stater er præget af en vis grad af mistillid, da alle stater vil arbejde ud fra deres respektive nationale agendaer og derfor ikke nødvendigvis være samarbejdsvillige og fungere som gensidige støtter i det 4 Jackson & Sørensen 2003, s Waltz 1979, s Waltz 1979, ss og s Waltz 1979, s Jackson & Sørensen 2003, s Waltz 1979, s Jackson & Sørensen 2003, s

17 internationale system. 11 Dette medfører, at selvom stater har ratificeret eller underskrevet internationale aftaler, love, konventioner og lignende, så er disse kun bindende indtil en vis grænse hvis de kommer i strid med statens overlevelse eller betydningsfulde interesser, må de nødvendigvis tilsidesættes og negligeres til fordel for dette. 12 Det kan altså siges, at drivkræfterne, der ligger til grund for en realistisk udenrigspolitik, for en stor del er baseret på det nationale. Nationens overlevelse og velbefindende er det mål, der føres udenrigspolitik ud fra. Det internationale system er et anarki af uafhængige enheder, der konkurrerer om at opnå fordelagtige magtpositioner, da der ikke eksisterer en overnational regering. 13 Det internationale samarbejde, der måtte foregå, er ikke intentionelt, men nærmere opstået spontant som en reaktion på staternes sameksistens, hvor de hver især overlever ved hjælp af selvhjælp. Dette betyder, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken føres på et grundlag, hvor stater som sådan kun kan stole på sig selv og arbejder ud fra det nationale og territoriale. Stater kan altså ikke integreres, da usikkerheden om hinandens intentioner og ageren vil hæmme dette samarbejde. 14 Liberalismen Som ved realismen er der i den liberalistiske tilgang mange undergrene af teorien. Her skal blot de overordnede fællestræk gældende for både liberalismen og neoliberalismen introduceres. Det, der i liberalismen står i størst kontrast til realismen, er den positive og optimistiske holdning til internationale relationer. Hvor der i realismen bliver fokuseret på konflikt, magt og det nationale, bliver der i liberalismen lagt vægt på den moderne, liberale stat og internationalt samarbejde mellem sådanne. 15 En anden vigtig pointe er ligeledes modsat realismen det positive syn på den menneskelige natur, hvor rationalet bag de samvirkende og samarbejdende elementer vil overskygge selvoptagede interesser og konkurrenceelementet. Ved at holde fokus på gensidige interesser kan stater opnå større fordele, der kommer alle til gode. Fremskridt og udvikling er således en hjørnesten i den liberalistiske tankegang. Dette skal forstås i en positiv forstand både på det individuelle 11 Jackson & Sørensen 2003, ss Jackson & Sørensen 2003, s Waltz 1979, s Waltz 1979, s Jackson & Sørensen 2003, ss

18 plan, men også for stater og verden som sådan. Staten fungerer som en retsstat, der under rule of law 16 sørger for, at dens borgere kan nyde størst mulig frihed gennem forskellige rettigheder. Den gensidige tolerance, der ligger i liberalismen, kan også overføres til det internationale niveau, hvor tanken bag international lovgivning på samme måde skal findes. 17 Man kan sige, at med rule of law -tankegangen bygges der på en konstitutiv idé om det internationale system. Moderniseringsprocessen betyder fremgang og udvikling af stater, men også udvikling af samarbejdet stater imellem. Denne processuelle udvikling er generelt positiv og vil komme flertallet til gode. Det er tydeligt, at udenrigspolitik ud fra en liberalistisk tilgang vil adskille sig betydeligt på mange vigtige områder fra den realistiske. Vægten på det nationale er stadig eksisterende, men liberalister mener, at internationalt samarbejde er vigtigere og ikke mindst mere udbytterigt både fremgangsmæssigt og med henblik på fred, netop fordi det er gennem politisk integration, at verdens stater kan forebygge krig og konflikter. 18 Dette er ikke ensbetydende med, at stater ikke kan agere i det internationale samfund ud fra en national agenda, men den interdependens, der eksisterer i det internationale system, medfører automatisk, at staterne vil prøve at samarbejde frem for at modarbejde hinanden. Derfor bliver der naturligvis lagt vægt på multilateralisme og institutionalisering, da sidstnævnte anses som en vigtig faktor i forhold til effektivitet og konstruktivt udbytte af internationalt samarbejde. Dette skyldes blandt andet, igen modsat realismen, at ikkestatslige aktører såsom NGO er, multinationale virksomheder eller transnationale grupper ifølge liberalismen har indflydelse på de internationale relationer Rule of law er princippet om at loven skal regere, forstået på den måde, at loven danner ramme omkring al handlemåde og opførsel, og at denne er gældende ligeligt for private borgere som for tjenestemænd. Heywood 2002, s Jackson & Sørensen 2003, s Keohane & Nye 1975, s Keohane & Nye 1975, ss

19 Den engelske skole Denne teoretiske tilgang kan på visse områder siges at ligge et sted mellem realisme og liberalisme. Dette skal forstås på den måde, at teorien anerkender elementer fra begge tilgange. For eksempel er magt en vigtig faktor i den engelske skole, ligesom der også fokuseres på staten. Men opfattelsen af staten bygger både på staten som magtstat og retsstat, hvilket betyder at teorien anser love som værende mindst ligeså vigtige som magt også i det internationale system. 20 Dette system er som i den realistiske tilgang anarkisk, men i form af et socialt anarkisk samfund, hvilket antyder, at der ikke nødvendigvis af natur er konfliktmæssige og krigeriske tendenser i systemet, men snarere en form for samhørighed eller vilje til samarbejde. 21 Dog skal det ikke forstås således, at staterne ikke fører magtpolitik; magtbalancen er yderst vigtig, da internationale regler og normer i sig selv ikke kan sikre fredeligt samarbejde i det internationale samfund. I forhold til liberalisternes betoning af NGO er og transnationalt samarbejde lægges der her mere vægt på relationer stater imellem. 22 Netop FN s Sikkerhedsråd, som vi vil bruge som platform for vores analyse, er en glimrende illustration af den engelske skoles teori angående internationale relationer. Dette forum afspejler, modsat Generalforsamlingen, at der eksisterer ulige magtforhold i det internationale system, da det kun er de fem største magter (USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig), der har permanent medlemskab og vetoret. Samtidig er FN et billede på international institutionalisering af love og normer, hvilket viser, at denne institution indeholder elementer af både realismen (Sikkerhedsrådet) og liberalismen (Generalforsamlingen). Vægtningen af individets rettigheder institutionaliseret gennem FN s universelle menneskerettigheder står ligeledes i god tråd med den engelske skoles syn på det individuelle. I forhold til både realismen og liberalismen søger denne teori ikke at opstille videnskabelige love omkring internationale relationer, der kan testes på virkeligheden. Tværtimod er formålet med teorien at undersøge forholdene for at kunne forstå dem. Teorien inddrager til dette formål elementer fra både realismen og liberalismen, hvilket betyder, at der er flere aspekter, der kan tages i betragtning til en analyse. Konflikt, samarbejde, stater og individer er alle faktorer, der spiller ind også i forhold til det udenrigspolitiske. Det er ikke muligt at analysere det internationale system ud fra blot en 20 Jackson & Sørensen 2003, ss Jackson & Sørensen 2003, s Jackson & Sørensen 2003, s

20 enkelt faktor for eksempel magt eller lov, da teorien anlægger en mere humanistisk vinkel, der anerkender systemets kompleksitet bestående af adskillige og forskelligartede drivkræfter. Vi har nu kort opridset de overordnede træk inden for nogle af de største teorier inden for Internationale Relationer. Formålet med dette er, i næste afsnit at analysere og diskutere Kinas udenrigspolitik i forhold til disse og undersøge, hvilke positioner forskellige forfattere indtager, med andre ord se hvilke elementer, der vejer tungt i forhold til drivkræfterne bag den kinesiske udenrigspolitik. Vi har i dette afsnit ikke valgt at dele teorierne op i de faktorer, der henholdsvis lægges vægt på, men vil i forhold til Kina prøve at arbejde ud fra nedenstående model, hvor der i de fire nu tomme felter vil blive placeret faktorer, der kan forstås som drivkræfter i kinesisk udenrigspolitik. Eksterne forhold Interne forhold Liberalisme Realisme Som det fremgår af modellen, er den engelske skole ikke repræsenteret, men dette skyldes, at det netop er via denne teori, at ovenstående abstrakte teoretiske ramme vil blive diskuteret. Dermed ikke sagt at vi mener, at realismen og liberalismen ikke kan bidrage til forståelsen af de udenrigspolitiske drivkræfter, men ved at placere vores teoretiske tilgang inden for den engelske skole har vi mulighed for at undersøge vores problemstilling ud fra en mere nuanceret tilgang. 17

21 Den vestlige diskurs versus Kinas officielle udenrigspolitik I det ovenstående er der blevet redegjort for de større teorier inden for internationale relationer for at se, hvilke faktorer, der lægges vægt på i forhold til drivkræfterne bag udenrigspolitik generelt. I dette afsnit undersøges og diskuteres drivkræfterne i den kinesiske udenrigspolitik, på baggrund af dette. Disse har i de seneste år været til livlig debat, og det er denne debat, vi ønsker at skrive os ind i. At den kinesiske udenrigspolitik har vakt stor interesse både i akademiske kredse og i al almindelighed, skyldes naturligvis deres eksplosive økonomiske vækst og genindtog som stormagt i det internationale samfund. Debatten har været mangfoldig, men på det overordnede plan kan debattørerne dog deles op i to større lejre; dem der opfatter Kinas vækst som 1) en trussel mod international stabilitet og fred, og 2) dem der ser Kinas fremmarch som en mulighed for samarbejde og udvikling. 23 Disse to synspunkter gør sig ligeledes gældende med henblik på Kina i Afrika, men hvis der ses specifikt på Kina i Sudan og deres rolle i forhold til løsningen af Darfur-konflikten, så tegner der sig et mere ensidigt billede af debatten. Før analyserammen for drivkræfterne bag de kinesiske udenrigspolitik introduceres, ønsker vi derfor at illustrere den vestlige diskurs omkring Kina og Darfur-konflikten. OL(ie) den vestlige diskurs En af grundene til at vi ønsker at undersøge Kinas rolle i Darfur-konflikten, er som nævnt, at der har været en forholdsvis snæversynet vestlig diskurs, hvor Kina er blevet italesat, som den overvejende hindring i en løsning af konflikten. Formålet er ikke at modbevise dette som sådan, men blot nuancere sådanne holdninger da problemstillingen er mere kompleks end som så. Dette afsnit skal således blot opridse den vestlige diskurs, da den senere vil blive diskuteret og kommenteret. 23 C. Sørensen 2006, s. 2 18

22 Sikkerhedsrådet Kina bliver ofte beskyldt for, at specielt deres ageren i Sikkerhedsrådet har været en hindring for en løsning af konflikten i Darfur. 24 Billedet ovenfor illustrerer fint denne diskurs, hvoraf det fremgår, at Kina med deres vetoret kan blive, og har været tungen på vægtskålen i forhold til vedtagelse af resolutioner med henblik på intervention. 25 Det bliver således Kina og ikke FN som sådan, der bliver kritiseret i forhold til manglende aktion for en løsning af konflikten. Der bliver i diskursen lagt stor vægt på Kinas olieinteresser i Sudan, hvor Beijing burde udnytte deres unikke bilaterale relation til Khartoum, hvor den sudanske regering er placeret, og presse for en accept af indsættelsen af en international styrke. Kina har ikke valgt at boykotte oliehandlen med Sudan på grund af konflikten, som Vesten har gjort det. 26 Derfor bliver Beijing ofte opfattet som den eneste mulighed for diplomatisk lobby-arbejde i Sudans regering. Det er vigtigt at påpege her, at billedet tydeligvis er til brug i en intern vestlig diskurs om Kina. Portrætteringen af kineseren er dybt stereotyp med det flade runde måne-ansigt og den Mao-lignende kommunistiske beklædning. Billedet er udtryk for en konservativ repræsentation af den vestlige diskurs af 24 Downs 2007, s Tull 2006, s Patey 2006, s

23 problemstillingen. Det kunne på den anden side ligeledes tolkes som et dække over FN s ineffektivitet og manglende handling, samt den uenighed der findes i Sikkerhedsrådet. Genocide Olympics Specielt er der i den seneste tid i forbindelse med afholdelsen af OL i Beijing i 2008 foregået en radikalisering af sammenkædningen mellem denne enorme globale sportsbegivenhed og Kinas rolle i Sudan. 27 Flere politikere fra forskellige vestlige lande og diverse Ngo er har således argumenteret for et boykot af OL blandt andet på grund af Kinas, ifølge diskursen, manglende aktive indsats i Sudan. Eric Reeves, der er professor på Columbia University i USA, og som har specialiseret sig i Sudan og Darfur-konflikten, skriver i et åbent brev til Darfur-aktivister og støttegrupper, at det er nødvendigt med en international og verdensomspændende smædekampagne mod Beijing i forbindelse med OL for at lægge pres på den kinesiske regering til en løsning af Darfur-konflikten. 28 Reeves argumenterer for, at der skal bringes skam over Kina, da dette vil presse Beijing til at øge deres indflydelse i Khartoum, med henblik på en accept af indsættelsen af en FN-styrke. 27 Gill, Huang & Morrison 2007, s Reeves Bragt i Information den , s

24 Den kinesiske ledelse må forstå, at dersom den nægter at bruge sin unikke politiske, økonomiske og diplomatiske indflydelse i Khartoum [ ], så vil den blive mødt af en intensiv, målrettet og allestedsnærværende kampagne, der vil vanære den i verdensopinionens øjne. 29 Midlet er at bruge vanære og skam for at få Kina til at agere. Reeves mener ligeledes heller ikke, at det ville være forkert at sammenligne OL i Beijing med OL i Tyskland under nazisterne og opfordrer direkte til at bruge denne sammenligning i den omtalte smædekampagne: Det vil ikke være malplaceret at krydsklippe til materiale fra De Olympiske Lege i 1936 i Nazityskland. 30 Den danske akademiker Hans Bonde er enig i denne sammenligning og skriver i en artikel i Politiken, at Danmark skal overveje kraftigt, om den danske stat vil bruge Kronprins Frederik som repræsentant ved den Internationale Olympiske Komité (IOC), da dette vil sende et politisk budskab om accept af den kinesiske indenrigsmæssige menneskerettighedssituation: Ligesom det nu er et totalitært regime den kinesiske étpartistat der med OL næste år spøger i kulissen for prins Frederik var det for prins Axel de nazistiske lege i 1936, der dannede baggrunden for hans sportspolitiske ilddåb. 31 Der hersker altså en vis konsensus om, at sportsbegivenheder kan bruges politisk. Fra Beijings side forstået på den made, at Beijing bruger OL til at promovere sig som nation på den internationale scene, men så sandelig også fra det internationale samfunds side. Det skal dog her blot påpeges, at det er en del af diskursen i debatten omkring OL og menneskerettigheder generelt både internt i Kina og i forhold til Sudan. Også mere prominente personer har i bedste Hollywood-stil været ude med riven efter Kina. Af en mere politisk karakter kan der af proboykot personer nævnes den franske udenrigsminister Bernard Kouchner, 32 den amerikanske demokratiske guvernør Bill Richardson 33 og herhjemme har både Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti røstet stemmer om, at Kronprinsen som tidligere nævnt ikke skulle repræsentere Danmark i 29 Reeves Bragt i Information den , s Reeves Bragt i Information den , s Bonde, Politiken den Bredal, Politiken den Berlingske Tidende den

25 IOC. 34 Steven Spielberg, der er kunstnerisk rådgiver for OL, har ligeledes truet med at opsige sin position, hvis ikke Kina tager større ansvar i forhold til Darfur-konflikten og nøje overvejer deres olie-samarbejde med Khartoum. Spielberg er dog selv kommet under pres, da blandt andre UNICEF-ambassadør skuespiller Mia Farrow meget tydeligt og kraftigt har kritiseret hans samarbejde med OL-værtsnationen. 35 Når dette er sagt, er det klart, at Vesten ikke kan skæres over én kam angående denne holdning. Men det er relevant at opridse den debat, der er foregået, til dels fordi de vestlige reaktioner har været meget kraftige og dermed muligvis også kan have haft indflydelse på Beijings handlinger. Blot for at påpege andre stemmer kan det nævnes, at for eksempel den engelske udenrigsminister samt den amerikanske særlige udsending for Sudan har omtalt Kinas diplomatiske indsats i positive vendinger specielt med henblik på forhandlinger af Darfur-fredsaftalen, og det pres som Beijing har kunnet lægge på Khartoum med hensyn til dette. 36 Det er dog vigtigt at påpege, at dette er foregået inden for de seneste par måneder og ikke dækker hele specialets periode fra Artiklen, hvori disse to fremtrædende politikere er nævnt, er skrevet af Clemens Stubbe Østergaard, der ligeledes personligt giver udtryk for en positiv holdning over for Beijings indsats i forhold til Darfur-konflikten. Han mener ligefrem, at Kinas tilstedeværelse og samhandel med Sudan kan være vejen frem til en løsning af konflikten. 37 Yderligere kan Kjeld Erik Brødsgaard fra Copenhagen Business School og forskeren Hatla Thelle fra Institut for Menneskerettigheder nævnes i forbindelse med dialog frem for boykot. 38 Dialog skal forstås på den måde, at Beijing bør bruge sin indflydelse i Khartoum, til promovering af en løsning af konflikten. Kina kan stoppe konflikten Kina bliver beskyldt for at underminere en intervention i Sudan på grund af deres olieinteresser i landet. 39 Carol K. Wang fra New York University School of Law argumenterer således i artiklen Fueling Ethnic Cleansing in Darfur for, hvordan Kina kan ses som værende skyldig i den humanitære katastrofe i regionen: China s support has 34 Jp.dk den Jyllands Posten den Østergaard, Politiken den Østergaard, Politiken den Østergaard, Politiken den Gill, Huang og Morrison 2007, s

26 emboldened Sudan and undermined international efforts to stop the continuing atrocities in Darfur. 40 Wang mener, at Kina underminerer Vestens arbejde i Sudan ved ikke at have politiske konditionaliteter forbundet med deres bilaterale samarbejde: Rather than holding Sudan to standards of transparency, good governance or human rights, China merely requires that it adhere to the one-china policy by refusing diplomatic recognition to Taiwan. 41 At Kina direkte ikke er interesseret i at opbygge fred skyldes, at dette vil kunne skade deres konkurrence frie oliehandel med Khartoum: China s intransigence is based on a well-founded assumption that peace in Sudan would directly harm Chinese oil interests. 42 Disse udsagn viser klart, at Wang mener, at vejen frem til fred og stabilitet bygger på politisk demokratisering og boykot af oliesamarbejde, hvilket også stemmer overens med USA s officielle politik angående Sudan: The CPA [Comprehensive Peace Agreement], which ended a 21-year civil war between the North and the South, calls for democratic elections at every level before July Implementation of these agreements will help end the crisis in Darfur and provide a framework for development of a peaceful, unified, and democratic Sudan. 43 Dette er interessant i forhold til, at Beijings specielle udsending til Darfur Liu Guijin mener, at konflikten bunder i fattigdom, og at bekæmpelse af dette kan hjælpe til en løsning af konflikten: Such help targets the right cause of the conflict poverty. 44 Dette understreger blot, at Kina og her USA har to forskellige tilgange til konflikten, hvilket ikke nødvendigvis kan siges at være fordrende for en løsning. Det ville umiddelbart også virke underligt, at Kina skulle ønske at demokratisere andre lande herunder Sudan, når de ikke selv har denne styreform. Ifølge Zweig og Jianhai 45 øger dette forhold ligeledes spændingerne mellem de to lande: 40 Wang 2005, s Wang 2005, s Wang 2005, s Forskere ved Center on China s Transnational Relations ved Hong Kong University of Science and Technology 23