Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt?

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Anders Lakjer Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt?

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Anders Lakjer Ref.: a. Bilag 08 til STK kursusdirektiv 2009 Specialeproces af 24. juni b. Bilag 10 til STK kursusdirektiv Formalia for skriftlige arbejder af 22. juni Bidrager Kina til at definere spillereglerne for international orden og opnår Kina herigennem status som politisk stormagt? Spørgsmålet søges besvaret med baggrund i følgende: Med udgangspunkt i teorien Engelsk Skole gennemføres en analyse af Kinas ageren. Analysen udføres ved hjælp af udvalgte variable, der har forklaringskraft i forhold til Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd. Antal ord jf. ref. b.: II

3 ABSTRACT This thesis examines the acting of China in the UN Security Council, in order to answer the question: "Does China contribute to define the rules of international order and thereby obtain status as a political great power?". The analysis shows that China often contributes to define the rules of international order and that the Chinese focus is on peaceful solution through diplomacy and negotiation rather than through sanctions and threat of violence. China is characterized by focusing on the classical approach to international law, based on respect of sovereignty and peaceful coexistence. China has formulated a policy of coexistence based on five distinct points. The thesis concludes that China has vision and potential, but still needs further economic and military power to fully be able to act as a great power. In relation to the issue of contributions to the international order, it is concluded that China's program of world order is about coexistence and a new economic world order. But a question rightly be considered further is China's ability to disseminate this policy on the global arena. Without sufficient power to implement it is likely that the order China works towards remains more in rhetoric than in practice. III

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 MOTIVATION, PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING Indledning Motivation og relevans Diskussion af problemfelt Om sameksistens Om magt Om regler Problemformulering Afgrænsninger Forudsætninger KAPITEL 2 TEORI, METODE OG OPERATIONALISERING Valg af teori Den engelske skole Operationalisering af teori Diplomativariabel Diplomatiets kommunikation Diplomatiets forhandling Folkeretsvariabel Folkerettens retskilder Statssuverænitet Stormagt Strukturel magt Kinas militær Kinas økonomi og produktion Delkonklusion: Kinas potentiale som stormagt Kritik af teorien Data/empiri - valg af case Case Iran Case Sudan Case Nordkorea Metode Kronologisk kapitelgennemgang...25 IV

5 2.7. Kilder Repeterbarhed og formalia KAPITEL 3 DIPLOMATI Diplomati i det internationale samfund Case Iran: Anvendelse af diplomati Case Iran/diplomati opsummeret Case Sudan: Anvendelse af diplomati Case Sudan/diplomati opsummeret Case Nordkorea: Anvendelse af diplomati Case Nordkorea/diplomati opsummeret Delkonklusion: Anvendelse af diplomati...38 KAPITEL 4 FOLKERET Folkeret i det internationale samfund Case Iran: Anvendelse af folkeret Case Iran/folkeret opsummeret Case Sudan: Anvendelse af folkeret Case Sudan/folkeret opsummeret Case Nordkorea: Anvendelse af folkeret Case Nordkorea: Anvendelse af folkeret Delkonklusion: Anvendelse af folkeret KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering TILLÆG BIBLIOGRAFI...51 BILAG OPGAVESTRUKTUR...54 V

6 RESUMÉ Dette speciale undersøger Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd med henblik på, at besvare problemstillingen, der lyder: Bidrager Kina til at definere spillereglerne for international orden og opnår Kina herigennem status som politisk stormagt?. Undersøgelsen er opbygget omkring analyse af Kinas handlinger gennem 3 casestudier. Størst mulig forskel mellem de enkelte casestudier er søgt for at afdække om der er generelle og gennemgående kinesiske handlemønstre. De valgte casestudier handler om Iran, Sudan og Nordkorea. Analysen viser, at Kina ofte bidrager til at definere spillereglerne for international orden, og at kinesisk fokus er på fredelig løsning fundet via diplomatiet og via forhandling frem for via sanktioner og trussel om voldsanvendelse. Kina er karakteriseret ved at fokusere på den klassiske tilgang til folkeretten, der er baseret på respekt for suverænitet og på fredelig sameksistens. Kina har formuleret en sameksistenspolicy med afsæt i 5 distinkte punkter. Specialet konkluderer, at Kina har visioner og potentiale til, men Kina mangler fortsat yderligere økonomisk og militær magt til fuldt ud, at kunne agere på stormagtsniveau. I forhold til spørgsmålet om Kinas bidrag til den internationale orden konkluderes det, at Kinas program for verdensorden handler om sameksistens og om en ny økonomisk verdensorden. Men et spørgsmål, der med rette kan behandles yderligere er Kinas muligheder for at udbrede denne orden på den globale arena. Uden tilstrækkelig magt til at implementere er det sandsynligt, at Kinas forslag til international orden forbliver mere i retorikken end i praksis. VI

7 KAPITEL 1 MOTIVATION, PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING 1.1. Indledning. Kineserne betegner også deres land Zhôngguó, der normalt oversættes til Riget i midten. Anvendelsen af betegnelsen har ikke altid været geografisk entydig og tit har det haft politiske og kulturelle sider. Udtrykket har historisk rod i den kejserlige selvforståelse af det kinesiske samfund, som civilisationens arnested. Folkerepublikken Kina har brugt Zhōngguó om alle de områder og folk, som var inden for deres politiske kontrol 1. I det unipolære system efter den kolde krigs ophør, er Kinas mulighed for at præge dagsordenen på den globale scene tilsyneladende øget. Væk er de 2 blokke, der i væsentligt grad bidrog til et statisk verdenssamfund. Det spændende er hvorvidt Kina kan og vil påtage sig rollen med at være riget i midten på den globale scene. Dette speciale beskæftiger sig med dette emne, nemlig spørgsmålet om Kina reelt har mulighed for at brænde igennem på den internationale arena, som en politisk stormagt Motivation og relevans. Formand Mao Zedongs død i 1976 var startskuddet til den igangværende kinesiske reformeringsproces fra en totalitær stat med et centralt styret økonomisk system hen imod en mere liberal markedsøkonomi, med større frihed for den enkelte borger. Kina har igennem de 2 seneste årtier haft den hurtigst voksende økonomi og er i dag den tredjestørste økonomi i verden 2. Set i dette lys er det naturligt, at de traditionelle udenrigspolitiske principper er under forandring, da værdier, principper og internationale relationer ændrer sig i takt med, at staten ændrer sig. Men i hvilken retning går Kinas udenrigspolitik og hvordan påvirker det resten af verdenssamfundet? Dette speciale vil undersøge emnet. Siden den kolde krigs ophør har verdenssamfundet i mindre grad haft et fælles sæt af spilleregler. Dette er blandt andet begrundet i, at USA har ageret uden om spillereglerne. Et eksempel var indledningen af den anden Irak krig i marts USA, støttet at de vestlige stater, ønsker at fastsætte en ny orden med et regelsæt, der accepterer intervention i andre stater legitimeret af humanitære hensyn 4. Den vestlige diskurs taler om fleksibelt suverænitet og Responsibility to protect 5. Konsekvensen af dette er, at FN s Sikkerhedsråd er blevet arena for et spil mellem stormagter, der handler om i hvilket omfang og i hvilken retning koldkrigstidens regelsæt, med absolut suverænitet og effektiv kontrol i centrum, skal ændres. 1 Den store danske encyklopædi om Kina. 2 landefakta. (Hentet ned 01. april 2010). 3 Trods pres fra USA undlod Sikkerhedsrådet i , at vedtage en ny resolution, der ville have givet et nyt kapitel VII-mandat til at gennemføre sanktioner overfor Irak. Koalitionen af villige stater, ledt af USA indledte i marts 2003 den anden Irak krig baseret på FN traktatens artikel 51 om selvforsvar og til dels på Sikkerhedsråds resolution 1441, som koalitionen, i særlig grad Danmark, vurderede som et tilstrækkeligt grundlag. Se DK beslutning: (Hentet ned 01. april 2010). 4 Gray (2004): ss Evans & Sahnoun (2002): ss Dette folkeretslige aspekt behandles mere indgående i kapitel 4. 7

8 Kina er på den ene side drevet af traditionelle principper, som respekt for andre staters suverænitet og ikke-indblanding. Principper, der har været den dominerende orden siden den Westfalske fred i Dette viste sig afgørende i forhold til en FN-styrke til Sudan, som case Sudan viser. Samtidigt ønsker Kina at vise, at de er en ansvarlig voksende stormagt gennem statens deltagelse i et stigende antal multilaterale samarbejder. FN er et eksempel på et sådant samarbejde. I FN er staterne gensidigt afhængige af hinanden og suverænitet er noget man har under ansvar. Specialet undersøger dette spændingsfelt mellem den hidtidige orden, som Kina hidtil har været fortaler for at beholde og den nyere vestligt drevne orden, der i forhold til case Sudan har betydet, at de vestlige stater har ment, at regeringen i Sudan ikke har levet op til deres ansvar for den humanitære katastrofe i Darfur, og at ansvaret derfor er blevet FN s, hvilket kunne legitimere en intervention. Et eksempel på Kinas ageren på den internationale scene er fra december 2009, hvor FN gennemførte et klimatopmøde, COP 15, i København. I løbet af mødet og i særdeleshed i de sidste mødetimer, spillede Kina og få andre lande en væsentlig rolle i forhold til at nå mødets mål. Kina nedlagde veto imod de opsatte mål med at nedbringe de globale udledninger af CO2. Efter mødet reagerede flere vestlige regeringsledere kraftigt imod Kina, og en vestlig deltager i statslederforhandlingerne blev citeret således: Hvis ikke Kina havde været i lokalet, havde vi haft en aftale Men dette var det første tegn på, at Kina er ved at træde frem som en supermagt, der ikke er interesseret i global regeringsførelse og ikke er interesseret i multilateralt samarbejde, som forstyrrer dets suverænitet eller vækst 6. Kinas potentielle rolle som stormagt behandles mere indgående senere i specialet. Kinas valg, uanset om det medfører en status quo-tilgang eller en gradvis ændring af hidtidig praksis, vil med stor sandsynlighed påvirke resten af verdenssamfundet. Dette vil være indenfor politik, økonomi, militær og andre samfundsmæssige forhold. At verdenssamfundet er et system af forbundne kar og dermed gensidigt afhængige, er i særlig grad blevet tydeligt i forbindelse med den globale finans-/økonomiske krise. Af flere iagttagere fremgår det at trigger-eventen for krisens udbrud var tabene på huslån i USA, som følge af drastisk faldende huspriser i USA 7. Fejlslagne økonomiske dispositioner internt i verdens største økonomi, har således gennem de sidste 2-3 år, mere end noget andet, præget den politiske diskurs i mange af verdens stater, og har haft store samfundsmæssige konsekvenser, som for eksempel øget arbejdsløshed og faldende levestandard Diskussion af problemfelt. Specialet handler om regler, international orden for sameksistens og magt. Jeg vil undersøge Kinas mulige indflydelse på den internationale ordens praktiske udformning. Er 6 Dagbladet Information, 22. december 2009: s Dagbladet Politikens netudgave, 11. marts 2009: ( (Hentet ned 01. april 2010). 8

9 Kina med til at fastsætte spillereglerne for interaktion i det internationale samfund? I givet fald hvordan gør Kina dette og gør det Kina til en politisk stormagt? Disse spørgsmål søges besvaret ved, at jeg undersøger Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd i forhold til Sudan, Iran og Nordkorea og ikke de bilaterale forhold. Ved at undersøge Kinas ageren i dette multilaterale forum bliver kompleksiteten i kinesisk udenrigspolitik tydeligere, da Kina både skal spille rollen som udviklingslandenes allierede og som en ansvarlig voksende stormagt. Datagrundlaget er Sikkerhedsrådsresolutioner og stemmeafgivning. Sikkerhedsrådet er i de fleste spørgsmål delt mellem autokratier og demokratier de sidstnævnte presser på for at få gennemført sanktioner eller straffeaktioner mod Iran, Nordkorea, Sudan og andre diktaturer, mens de førstnævnte lige så systematisk blokerer og svækker virkningen af alle den slags bestræbelser Om sameksistens. Kina har tidligere betegnet sin strategi som værende fredelig og præget af ønsket om sameksistens. Kina kan betegnes som en opstigende magt, der fører sameksistenspolitik på betingelse af indenrigspolitisk stabilitet, på russisk støtte og i lyset af relativt svage kapabiliteter. De indenrigspolitiske forhold anerkendes som en faktor for Kinas internationale ageren, men behandles ikke yderligere i dette speciale. Tyngden er lagt på at finde besvarelse af problemfeltet i forbindelse med Kinas udenrigspolitiske ageren i FN ramme. Den adfærd der karakteriserer fredelig sameksistens, søges afdækket i de valgte cases. Da kineserne i starten af 1950 erne begyndte at udvise interesse for Afrika, udviklede de en række principper for deres forhold til Afrika. Disse principper er fortsat gældende indenfor en stor del af den kinesiske udenrigspolitik og udvidet til at gælde andre relationer end udelukkende forholdet til Afrika 8. De 5 grundprincipper, der udgør fundament for sameksistens, er formuleret således: Gensidig respekt for hinandens territoriale integritet og suverænitet. Gensidig ikke-aggression. Ikke-indblanding i hinandens interne anliggender. Lighed og gensidigt udbytte. Fredelig sameksistens 9. Det nye i forhold til den kolde krig er multilateralisme. Måske anvender Kina en multilateral tilgang, gennem sin indflydelse i diverse FN-institutioner, til at udbrede en sameksistenspolicy. Kinas motiv kunne være at sætte en ny international orden. I forbindelse med casestudierne senere i specialet analyseres kinesisk sameksistenspolicy, som et fænomen i kinesisk udenrigspolitik, der sigter mod fortsat at sætte retfærdighed mellem stater over for retfærdighed mellem individer Om magt. Fakta om Kina 10 : Mere end hver femte verdensborger er kineser. 8 Taylor (2006): s.18 9 Delman & Kragelund (2006): s Janes sentinel country risk assesments, China, opdateret 12. februar

10 Kina har verdens tredje største økonomi. Verdens største stående hærstyrke er kinesisk. Disse fakta om Kina fortæller om kapaciteter, der tit forbindes med stormagt. Omfanget af kapaciteterne er fremstillet relativt i forhold til resten af verdenen. Neorealisterne indenfor international politik ser staten Kinas strukturelle placering i forhold til andre stater, målt blandt andet på omfanget og viljen til at anvende dets kapaciteter, som et udtryk for statens magt. En stats rolle i det internationale system bestemmes primært af statens geostrategiske placering samt relative kapabiliteter. Dette er et spørgsmål om størrelsen af befolkning og territorium, økonomisk og militær styrke samt politisk stabilitet 11. Den engelske skole ser magtbalancering, som et middel til at begrænse fordelene ved krig. Men siger samtidigt, at krig er en anvendelig institution, der er underlagt moralske restriktioner 12. Nogle liberalister siger, at militær magt gøres ubrugelig gennem blandt andet interdependens, idet territorium ikke længere betyder noget for velfærden, og at krig er alt for ødelæggende 13. Kriterier for at blive en politisk stormagt analyseres i kapitel Om regler. Den europæiske koncert er et berømt eksempel fra den internationale historie på, at stater har indgået i en slags klub. Koncerten er ofte angivet som årsag til, at der ikke var større krige i Europa i perioden 1815 til Koncerten blev til i efterdønningerne fra Napoleons krigene og deltagerne var Europas mest magtfulde stater. Formålet var at fastholde magtbalancen gennem bevarelse af territorial og politisk status quo. Midlet blev fastsættelse af spilleregler, der indebar at stormagterne skulle konsultere hinanden vedrørende territoriale ændringer 14. I mellemkrigsårene forsøgte USA at gøre Folkeforbundet til et interstatsligt forum. På sit højeste var der 58 medlemmer. USA nåede dog aldrig at blive medlem, hvilket kan have skadet mulighederne for forbundets succes. Ideen til FN er amerikansk og blev fostret under den anden verdenskrig. FN s traktat tilgodeser måske i større grad, til forskel fra Folkeforbundet, stormagternes fælles interesser. I særlig grad er Sikkerhedsrådets sammensætning et udtryk for dette. Sikkerhedsrådet består af 15 medlemmer, hvoraf de 5 er permanente medlemmer med vetoret 15. For de 5 medlemmer betyder dette, at de selv kan undgå at blive bragt i en situation, hvor Sikkerhedsrådet vedtager en resolution, der strider mod statens egne interesser. Sikkerhedsrådets primære ansvar, er jf. FN s traktat, at opretholde international fred og sikkerhed. Rammerne for Sikkerhedsrådets arbejde er fastholdt i FN traktaten, der således udgør en væsentlig del af reglerne for staters sameksistens. 11 Den neorealistiske skole Waltz (2000). Kapaciteter kaldes kapabiliteter når staten også viser vilje til at anvende disse. 12 Odgaard (2007): ss Ikenberry (2002): ss Wight (1978): ss De permanente medlemmer er Rusland, Kina, USA, Storbritannien og Frankrig. 10

11 1.4. Problemformulering. Det foranstående leder frem til følgende problemformulering: Bidrager Kina til at definere spillereglerne for international orden og opnår Kina herigennem status som politisk stormagt? Arbejdsspørgsmål: Hvordan ser Kinas bud på en international orden ud? 1.5. Afgrænsninger. Eftersom specialet undersøger det moderne Kina efter den kolde krigs afslutning, er specialets empiri afgrænset til perioden juni 2004 marts Forudsætninger. Følgende forudsætninger er gjort i specialet: At den valgte teori kan anvendes på de 3 cases herunder at alle stater er rationelle aktører. At hver af teoriens 5 institutioner har forklaringskraft, der uafhængigt kan bringes i spil. 11

12 KAPITEL 2 TEORI, METODE OG OPERATIONALISERING 2.1. Valg af teori. Ethvert valg er samtidigt et fravalg. Valget af den teoretiske indgangsvinkel er afgørende for hvad analysen afdækker. Valget er også afgørende for specialets forklaringskraft i relation til besvarelse af problemformuleringen. Den realistiske, den liberalistiske og den engelske skole indgik i de præliminære overvejelser. Kenneth Waltz siger om realismen, at det internationale system er et anarki af uafhængige enheder, der konkurrerer om at opnå fordelagtige magtpositioner, da der ikke eksisterer en overnational regering. Det internationale samarbejde, der måtte foregå, er ikke intentionelt, men nærmere opstået spontant, som en reaktion på staternes sameksistens, hvor de hver især overlever ved hjælp af selvhjælp. Dette betyder, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken føres på et grundlag, hvor stater som sådan kun kan stole på sig selv og arbejder ud fra det nationale og territoriale. Stater kan altså ikke integreres, da usikkerheden om hinandens intentioner og ageren vil hæmme dette samarbejde 16. Det, der indenfor liberalismen står i størst kontrast til realismen, er den positive og optimistiske holdning til internationale relationer. Hvor realismen fokuserer på konflikt, magt og det nationale, bliver der i liberalismen lagt vægt på den moderne, liberale stat og på internationalt samarbejde mellem staterne. Ved at holde fokus på gensidige interesser kan stater opnå større fordele, der kommer alle til gode 17. Liberalismen siger at verdens stater kan forebygge krig og konflikter gennem politisk integration. Liberalismen lægger vægt på multilateralisme og institutionalisering, da sidstnævnte anses, som en vigtig faktor i forhold til effektivt og konstruktivt udbytte af internationalt samarbejde 18. Den engelske skole kan på visse områder opfattes, som at ligge et sted mellem realisme og liberalisme. Dette skal forstås således, at teorien anerkender elementer fra begge tilgange. I forhold til både realismen og liberalismen søger denne teori ikke at opstille videnskabelige love omkring internationale relationer, der kan testes på virkeligheden. Tværtimod er formålet med teorien at undersøge forholdene for at kunne forstå dem. Teorien inddrager til dette formål elementer fra både realismen og liberalismen, hvilket betyder, at der er flere aspekter, der kan tages i betragtning til en analyse. Konflikt, samarbejde, stater og individer er alle faktorer, der spiller en rolle i forhold til det udenrigspolitiske 19. Den engelske skole er valgt, som specialets teoretiske tilgang. Den engelske skole vurderes bedst til opstilling af analyserammen omkring undersøgelsen af Kinas ageren og 16 Waltz (1979): s. 88, 105. Specialet skelner ikke mellem klassisk realisme og neorealisme til trods for erkendelsen af de store forskelle mellem de 2 tilgange. 17 Jackson & Sørensen (2007): ss Keohane & Nye (2001): ss Specialet skelner ikke mellem de mange underretninger indenfor liberalismen. 19 Jackson & Sørensen (2007): ss

13 dermed i sidste ende til besvarelse af problemformuleringen. Yderligere argumentation for dette valg indeholdes i de kommende afsnit Den engelske skole. Den engelske skoles (ES) tilgang til internationale relationer anvendes som arbejdsredskab til opstilling af den analytiske ramme. Herved medvirker teorien til at gøre behandlingen af empirien gennemført, konsekvent og analytisk forsvarlig. Som tidligere beskrevet anerkender ES flere elementer fra realismens og liberalismens tilgange. For eksempel er magt en vigtig faktor indenfor den engelske skole, ligesom der også fokuseres på staten. Samtidigt bygger opfattelsen af staten på både staten som magtstat og som retsstat, hvilket betyder at teorien anser love som værende mindst ligeså vigtige som magt i det internationale samfund. ES anerkender den realistiske tilgang til det internationale system (anarkiet er til stede). Men der er bygget en orden/samfundslogik ovenpå. For ES er international politik (IP) et humanistisk arbejdsfelt med afsæt i historie, filosofi og jura. Den Westfalske fred (1648) fremhæves af ES som en vigtig begivenhed hvor der blev besluttet en ny europæisk orden. Statens absolutte suverænitet og reglen om ikke intervention i staters interne anliggende har været vigtige principper helt op til afslutningen på den kolde krig. ES lægger vægt på, at de suveræne stater udgør et internationalt samfund og ikke kun et system. I dette speciale forstås internationalt samfund, som en gruppering af stater, der er enige om konkrete fælles interesser og fælles værdier. Staterne forpligter sig til samfundets fælles sæt af regler for de gensidige relationer. Det er statsmænd (på baggrund af ideer, moral og forståelse), som fastsætter retningen. Dette opnås ved at staterne gensidigt har anerkendt hinanden og har udviklet nogle fælles regler for deres omgang med hinanden (diplomati, internationale aftaler, folkeret mv.) 20. Figur 1 fremstiller den engelske skoles model for IP. De 5 søjler repræsenterer hver sin institution på et fundament bygget på retfærdighed og hvor de løfter det internationale system til et ordnet internationalt samfund. Et ordnet anarki. Det internationale samfund kan kun skabes i rammen af en orden. Herved er orden vigtigere end retfærdighed 21. Institutionerne sikrer staternes fælles interessevaretagelse og er ofte gensidigt påvirkelige 22. De enkelte institutioner forstås således indenfor ES: 20 Bull (2002): s Ibid: ss Ibid: ss

14 Magtbalancen begrænser muligheden for at krig skaber systemet, ved at den største magt kontinuerligt kan skifte systemet ud med et nyt, der passer en enkelt stor magt/stat. Magtbalancen er yderst vigtig, da internationale regler og normer i sig selv ikke kan sikre fredeligt samarbejde i det internationale samfund 23. Stormagter er garanter for at magtbalancen holdes. Det er stormagterne der tegner/sikrer det internationale system. Dette kan være på bekostning af småstaterne, der må tilpasse sig. Folkeretten er gældende under alle forhold i fred såvel som i krig. Det er vigtigt at pointere, at folkeretten både afgrænser, altså fortæller hvad man ikke må, men også at folkeretten fortæller hvad man skal. Man i denne sammenhæng betyder i alt væsentlighed nationalstat. Den klassiske folkerets aktører er nationalstater og internationale organisationer såsom FN. Diplomati er en central del af ES, der siger at det skal være muligt for stater at tale sammen med henblik på at kunne begrænse krige og konflikter. Krig bundet af regler kan have en funktion og skal ses i sammenhæng med stormagten. Orden former institutionerne og sammenspillet, der tilsikrer den måde som stater interagerer på. ES siger, at staterne i det internationale system altid har fælles interesser, som kun kan realiseres hvis der eksisterer et sæt af fælles regler, der gør andres handlinger forudsigelige. En delmængde af de fælles interesser skaber orden 24. Netop FN s Sikkerhedsråd, som anvendes som platform for analysen, er en god illustration af ES tilgang til internationale relationer. Dette forum afspejler, modsat Generalforsamlingen, at der eksisterer ulige magtforhold i det internationale samfund 25. Samtidigt er FN et billede på international institutionalisering af love og normer, hvilket viser, at denne organisation indeholder elementer af både realismen (Sikkerhedsrådet) og liberalismen (Generalforsamlingen). Vægtningen af individets rettigheder institutionaliseret gennem FN s universelle menneskerettigheder, er ligeledes i god tråd med ES syn på det individuelle Operationalisering af teori. Dette afsnit skal forklare hvilke elementer af ES, der anvendes på den valgte empiri. Herigennem sikres analysens stringens og mulighed for besvarelse af problemformuleringen. Institutionerne i ES er hver især monokausale. Dette betyder, at det ikke er muligt, at analysere det internationale samfund fuldkomment ud fra blot en enkelt institution, som for eksempel magtbalance eller folkeret. Årsagen hertil er, at teorien anlægger en mere humanistisk vinkel, der anerkender systemets kompleksitet bestående af adskillige og forskelligartede drivkræfter. Som forudsat tidligere, ses teoriens 5 institutioner/variable samtidigt, at have forklaringskraft, der er uafhængig af hinanden. Dette udelukker ikke gensidig påvirkning, som kan forventes mellem flere af søjlerne. Specialets mulige omfang rummer ikke mulighed for at gennemføre analyse ved anvendelse af alle 5 variable, hvilket medførte en grundig udvælgelsesproces, der skulle 23 Bull (2002): ss Bull (2002): ss Tilstedeværelsen af 5 faste medlemmer med vetoret underbygger ulighedsopfattelsen. 14

15 sikre, at de udvalgte variable var dem med størst forklaringskraft, og som bedst vil sikre besvarelse af problemformuleringen. Diplomati og folkeret er udvalgt, som de variable, der bedst vil sikre dette. Magtbalance, krig og stormagt anvendes således ikke direkte, som elementer til opstilling af analyserammen. Samtidigt er stormagtsbegrebet nødvendigt at få forklaret, idet det indgår, som en del af problemformuleringen. Undersøgelse af stormagtsbegrebet gennemføres nedenfor. Detaljeret operationalisering af folkerets- og diplomati variablerne er begrundet i nødvendigheden af identificering af de særlige kriterier, der indikerer Kinas anvendelse af diplomati og folkeret Diplomativariabel. Ifølge Martin Wight er diplomati et system til udøvelse af kommunikationens kunst imellem stater (powers). Overordnet udøves diplomati med henblik på, at kunne begrænse krige og konflikter siger ES. Hertil kommer at diplomati anvendes til formidling af politisk stillingtagen, i forhandlingssituationer og til informationsindhentning. Tidligere blev diplomatiske forbindelser ofte etableret ad hoc når behovet opstod. Samtidens diplomati er i høj grad institutionaliseret. Diplomatiske forbindelser er enten bilaterale, typisk gennem tilstedeværelsen af gensidige repræsentationer i staterne, eller multilaterale, som f.eks. FN s Generalforsamling. Wienerkongressen (1815) fastsatte 4 gradsklasser for de diplomatiske repræsentanter (DR) (faldende rækkefølge): Ambassadør, befuldmægtiget minister, residerende minister samt chargés d affares. Flere stater har bevidst anvendt gradssystemet, som et signaleringsmiddel. Blandt andet var USA frem til begyndelsen af 1900-tallet, modvillig overfor hele det diplomatiske system, og gjorde det til en regel ikke at udnævne diplomater med højere grad end minister. Kina har tillige bevaret sin modvilje mod diplomatiets doktrin eksempelviseret ved, at kinesiske repræsentationer i Vesten har bevaret lavere status end resten af verden. DR har 3 hovedopgaver: Kommunikation, forhandling og information. DR repræsenterer sin egen regering, som via DR udveksler meddelelser med værtslandets regering. Information, her informationsindhentning, er den eneste af de 3 opgaver, der ikke nødvendigvis forudsætter interaktion med værtslandet. Informationsindhentningen kan f.eks. komme ved hjælp af kanaler, der kan karakteriseres som spionage. Specialet undersøger primært de to andre hovedopgaver, kommunikation og forhandling 26. Den diplomatifokuserede analyse (kap. 3) af Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd tager afsæt i 3 hovedpunkter: Antallet af afgivne stemmer i FN s Sikkerhedsråd. o Antal stemmer afgivet til fordel for Kinas diskurs for et givent sæt af regler, og antallet af tilfælde hvor der har været en majoritet til fordel for Kinas policy. Disse ting indikerer om Kinas regler er bredt accepteret principper for sameksistens. Eller udgør Kinas regelsæt alene et forsigtigt alternativ til det dominerende regelsæt. Identiteten af staterne med det samme afstemningsmønster. 26 Wight (1978): ss

16 o Er det Kinas strategiske samarbejdspartnere, der støtter reglerne, som Kina foreslår. o Er der stater udenfor Kinas primære indercirkel, der støtter Kinas forslag til international orden. Årsager, hvis angivet, for den afgivne stemme. o Årsagen til afstemningen kan vidne om hvorvidt staten støtter Kinas regelforslag, eller om motivet kan være begrundet i loyalitetsbånd mellem de aktuelle stater Diplomatiets kommunikation. Her defineres og afgrænses kommunikation, som udveksling af information mellem stater og internationale organisationer. En regerings evne til kommunikation og forklaring af foretagne beslutninger og stillingtagen til eksterne forhold, er ofte en forudsætning for at kunne agere i det internationale samfund. Forud for en regeringsbeslutning har diplomatiets kommunikation ofte bidraget til at skabe et solidt beslutningsgrundlag, gennem forudgående indhentning af information og analyse af det aktuelle internationale miljø. Kommunikation mellem de politiske ledere finder løbende sted udenom professionelle diplomater. Dette sker direkte under møder mellem politiske ledere fra forskellige stater. Kommunikation gennemføres også i stort omfang uden sammenfaldende fysisk tilstedeværelse. Almindelig skriftlig korrespondance og ikke mindst gennem anvendelse af det voksende udbud af elektronisk kommunikation. Udover selve udvekslingen af information, handler kommunikation også om forståelse og fortolkning af informationen. Det handler ligeså meget om gengivelse af ånden og intentionerne, der ligger til grund for informationen. Dette taler for et helhedsperspektiv, der medinddrager konteksten, hvem sendte og modtog informationen, og omstændighederne omkring afsendelsen herunder det forudgående historiske forløb. Tit ligger der ligeså meget information i det, der er udeladt, som i det der er medtaget. Diplomater er specialister i præcis og omhyggelig kommunikation. Udover selve sproget er diplomaterne hjulpet af en række uskrevne forretningsgange, der minimerer kilderne til misforståelse Diplomatiets forhandling. Forhandling er basalt en situation, hvor to eller flere parter forsøger at nå til enighed. En ambassadør har ofte behov for at koordinere sine forretninger med andre ambassadører i den samme hovedstad eller i rammen af FN s diplomatiske system. Retningslinjerne hjemmefra kan være, at ambassadøren skal samordne sine handlinger med bestemte kollegaer, der sædvanligvis repræsenterer venligtsindede eller allierede stater. Opgaven med at overtale en anden regering til at give accept eller måske ligefrem til at arbejde for en given sag, er fortsat en hovedopgave for ambassadøren og dennes stab Bull (2002): ss Watson (1982): ss

17 Ligesom tilfældet er ved kommunikation, gennemføres forhandlinger med og uden deltagelse af professionelle diplomater. Aftaler og konklusioner vedrørende interstatslige anliggender præsenteres ofte af staternes ledende politikere, statslederne og eventuelt udenrigsministrene. Det er ofte klimaks på en lang forhandlingsproces, der har testet diverse løsningsforslag og dermed skabt grundlaget for en succesfuld afslutning. Dette arbejde udføres, blandt andre, af professionelle diplomater. Selve forhandlingen begynder ofte hvor to eller flere stater har opfattelsen af, at have forskellige interesser, men hvor samme parter anerkender muligheden for, at have delvist overlappende interesser. Her kommer forhandlingen ind, idet det herfra handler om at identificere området med fælles interesser. Gennem fornuftsbetonet og overtalende kommunikation gøres parterne bevidste om disse fælles interesser Folkeretsvariabel. Specialet anerkender, at aktørbegrebet indenfor folkeretten formentligt vil udvides over tid. Fra den klassiske opfattelse med nationalstater og internationale organisationer som eneste anerkendte aktører, til i højere grad tillige at inkludere individer og multinationale virksomheder. Besvarelse af problemformuleringen tilsiger en klassisk tilgang til folkeretten gennem undersøgelse af nationalstaten Kinas ageren i en del af den internationale organisation, FN. Det er folkerettens eksterne virke mellem stater, der er i fokus i dette speciale og Kinas eventuelle anvendelse af folkeretslige argumenter med henblik på definering af reglerne for international orden. Den folkeretsfokuserede analyse (kap. 4) af Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd tager afsæt i: Antallet af resolutioner, hvor Kina har argumenteret for en status quo tilgang. o Hvilket betyder, at verdenssamfundet skal fastholde de klassiske spilleregler omkring statssuverænitet og ikke indblanding i staters interne anliggende, med mindre pågældende stats samtykke foreligger. Antallet af resolutioner, hvor Kina har argumenteret ud fra andre dele af folkeretten, som for eksempel reglerne vedrørende retten til selvforsvar. o Dette undersøges for at efterprøve om Kinas tilgang, til den internationale orden, er i forandring Folkerettens retskilder. Der ses 3 primære kilder til folkeretten: De klassiske kilder er traktater og sædvaneret. FN resolutioner bidrager i stigende omfang til feltet. Traktater FN s traktat fra 1945 er et eksempel på en traktat, som langt de fleste af verdens stater har underskrevet og ratificeret. Sædvaneretten er en samling af uskrevne regler baseret på 2 hovedelementer: Statspraksis, hvad gør stater (objektivt). Hvorfor handler stater, som de gør? (subjektivt). Regler med afsæt sædvaneretten er ligeså bindende, som traktatbaseret regler. 29 Bull (2002): ss

18 FN resolutioner er ikke en del af de klassiske retskilder, men både FN s Generalforsamling og FN s Sikkerhedsråd kan udstede resolutioner, der indgår som en retskilde. Sikkerhedsrådets resolutioner kan enten være bindende eller ikke bindende. De sidste er de langt hyppigst forekommende, og et eksempel er de såkaldte Presidential statements. Kapitel VII resolutioner er bindende for medlemsstaterne jf. artikel 24/25. Kap VII resolutioner kan give mandat til fredsbevarende / fredsskabende styrker, autorisere sanktioner og afkræve rapporter mv Statssuverænitet. Suverænitet, her statssuverænitet, er et helt afgørende grundprincip indenfor folkeretten. Det er skrevet ind i FN pagtens artikel 2. Suverænitet indgår, som et stærkt argument i mange diskussioner mellem verdens stater. Figur 2 kan opfattes, som en illustration af FN s magtesløshed i forbindelse med voldshandlingerne i Sudan. Dikotomien statssuverænitet modstillet humanitære hensyn er en del af case Sudan, som specialet behandler senere. Samtidig afslutter suverænitet ikke diskussionerne mellem staterne, idet der i stigende omfang kommer undtagelser eller begrænsninger til reglen om statssuverænitet og ikke indblanding i staters interne anliggende 30. Den første og største undtagelse til FN pagtens artikel 2, er samme pagts artikel 24 og 25. FN s Sikkerhedsråd kan, med hjemmel i artikel 24 og 25, vedtage resolutioner, der er bindende for medlemsstaterne. Ofte fremgår det, af Sikkerhedsrådets resolution, hvilke konsekvenser det kan få hvis den pågældende stat ikke efterlever resolutionens ordlyd. Et andet eksempel på den stadige udvikling af suverænitetsbegrebet er Responsibility to protect et nyt koncept vedtaget af FN i Heri er den gennemgående aktør FN s Sikkerhedsråd, der via konceptet skal gives bedre mulighed for at legitimere humanitær intervention. Det er et koncept, der bekræfter staternes suverænitet. Med dette følger et ansvar om at beskytte befolkningernes humanitære rettigheder. Overholder staten ikke denne forpligtelse rykker ansvaret op til det internationale samfund Den Westfalske fred i 1648 fastlagde de grundlæggende principper om nationalstatens territoriale integritet. 31 World Summit Outcome en FN resolution fra Et juridisk ikke-bindende dokument. Det er et politisk statement, der handler om krigsforbrydelser, etnisk udrensning/folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Det inkluderer ikke naturkatastrofer og lignende: ( (Hentet ned 01. april 2010). 18

19 Sædvaneretten kan anvendes når det afgøres hvorvidt, der er legitimitet bag en humanitær betinget intervention og dermed en udfordring af statssuveræniteten. Dette kan gennemføres ved, at det internationale samfund spørger: Er dette noget stater tidligere har gjort og hvorfor gjorde stater det hvad var motivet? Stormagt. I dette afsnit analyseres begrebet stormagt. Hvilke forudsætninger ses forud for, at en stat kaldes en stormagt? Det er nødvendigt, at have klarlagt dette med henblik på besvarelse af specialets problemformulering, der netop sammenholder stormagt med evnen til at forme den internationale orden. Hedley Bull siger, at stormagternes bidrag til den internationale orden rent og skært udledes af magtuligheden mellem staterne i det internationale samfund. Hvis alle stater var lige rent magtmæssigt, som tilfældet er i forhold til folkeretten, ville incitamentet for en ordensændring være mindre eller ikke eksisterende 32. Martin Wight skelner mellem dominante magter og stormagter. Dominante magter er stater, der aspirerer til at besidde herredømmet over hele det internationale samfund. Wight siger om stormagter, at et karakteristisk træk er deres tilbøjelighed til at monopolisere retten til at skabe internationale konflikter. Endvidere er stormagter i besiddelse af generelle interesser, der ofte danner modpol til andre staters interesser. Endelig er stormagterne ansvarlige for vedligeholdelse af international fred og stabilitet. Den Europæiske koncert (se pkt ) og FN s Sikkerhedsråd fremhæves af Wight, som eksempler på at stormagternes efterlevelse af ansvaret 33. Jf. Wight består en stats magt af flere elementer. De fundamentale dele udgøres af: Befolkningens størrelse, strategiske placering, geografisk størrelse, økonomiske ressourcer, industriel produktion, teknologisk kunnen, moralsk sammenhørighed, administrativ og finansiel effektivitet samt uddannelse 34. Wights distinktion mellem dominante magter og stormagter er vanskelig, at anvende i dette speciale, idet der ikke afdækkes målbare variable. Susan Stranges definition på strukturel magt anvendes til at konkretisere Wights definitioner Strukturel magt. Jf. Strange drejer strukturel magt sig om evnen/magten til at forme og fastsætte rammerne for det internationale samfund og herigennem beslutte hvordan ting udføres og hvordan staterne relaterer til hinanden. Strange ser strukturel magt bestående af 4 distinkte, men også gensidigt relaterede elementer: Sikkerhed. Produktion. Finansiering. Viden/kundskab. Om sikkerhed siger Strange, at så længe krig og konflikter fortsat truer verdens stater vil den stat, der er i stand til at yde sikkerhed, herved opnå mulighed for magtudøvelse 32 Bull (2002): s Wight (1978): ss Wight (1978): s

20 indenfor ikke sikkerhedsrelaterede områder, som fordeling af madforsyninger, statsadministration og på individets oplevelse af retfærdighed. Produktion handler om hvem, der beslutter hvad der skal produceres, hvordan det skal produceres og til hvem. Også om hvordan produktionen kombinerer jordbesiddelse, arbejdskraft, kapital og teknologi. Finansiering drejer sig om, at en stat opnår strukturel magt, dersom staten er i stand til at få andre til at yde sig kredit, blandt andet ved at statens politiske og økonomiske forhold er rimelige stabile. Viden er magt og den stat, der er i stand til at udvikle, tilegne eller nægte andre staters adgang til viden, opnår strukturel magt jf. Strange. Besiddelse af viden er en forudsætning for at bevare teten inden for teknologi-, forsknings-, udviklings- og uddannelsessektorer 35. Alle 4 elementer besidder uafhængig forklaringskraft, hvorfor 3 elementer er udvalgt med henblik på undersøgelse af Kinas strukturelle magt i relation til sikkerhed/militær, finansiering/økonomi og produktion Kinas militær. Med afsæt i Stranges sikkerhedsvariabel beskæftiger dette afsnit sig med Kinas militære kapabiliteter. Ambitionen er at opbygge viden for senere, at kunne vurdere Kinas potentiale, som politisk stormagt. Kinas forsvarsbudget var i 2007 på ca. 128 mia. dollars. Dette blev kun overgået af USA s, der til gengæld havde et forsvarsbudget uden sidestykke, der androg ca. 538 mia. dollars 36. Siden 1999 er Kinas forsvarsbudget øget med i gennemsnit 15,9% pr. år, hvilket har muliggjort en omfattende modernisering af People s Liberation Army (PLA). Denne omfattende modernisering over en relativ kort periode har været en kilde til bekymring hos andre stater i regionen, og også hos USA, der er blevet sikkerhedsgarant for Taiwan og adskillelige andre stater i regionen, såsom Japan og Sydkorea. PLA råder over verdens største stående hærstyrke og med den igangværende modernisering udgør PLA en anseelig konventionel styrke/trussel. Kinas globale strategiske nukleare kapabilitet halter et godt stykke bagefter USA og Rusland. Samtidig har Kina en vision for hvorledes landets militære kapabiliteter skal udvikles gennem de kommende 40 år. Visionen medfører en omfattende transformation fra den traditionelle kinesiske filosofi omkring territorialt forsvar, til i langt højere grad at råde over teknologisk højt udviklede mobile kapaciteter. Med disse bliver Kina i højere grad i stand til selv, at forsvare nationale interesser globalt. Kina har den politiske vilje til både at finansiere og til at benytte landets ressourcer for at nå dette strategiske mål. Strategisk, fordi at dette vil placere Kina blandt de største magter i den moderne verden, og med dette kan Kina være i stand til opnå den politiske indflydelse, der følger i kølvandet på det at være en militær magt Strange (1994): ss Nødskov (2010): ss Nødskov: ss

21 Kinas økonomi og produktion. Stranges finansierings og produktionsvariable danner grundlag for dette afsnit, der behandler Kinas økonomi og produktion. Ambitionen er at opbygge viden for senere, at kunne vurdere Kinas potentiale, som politisk stormagt. Kina har verdens tredje største økonomi 38. 2/3 af Kinas økonomi var i 2008 overgået fra planøkonomi til markedsstyret økonomi. Kina regeres af et teknokrati, der kalder sig kommunistisk. Det er muligt, at det er kommunisme med et kapitalistisk ansigt. Dette underbygges af den stigende ulighed i Kina, der ledsager den økonomiske vækst. Overgangen til markedsøkonomi frigjorde kolossale kræfter trods det manglende demokrati. Den økonomiske vækst i Kina har været meget stor, og det samme gælder den kinesiske udenrigshandel. Eksporten er vokset fra 14 mia. dollars i 1979 til 762 mia. dollars i 2005, mens importen i samme periode steg fra 16 mia. dollars til 660 mia. dollars. Kina overhalede Japan i 2004, som landet med den tredjestørste udenrigshandel efter USA og Tyskland 39. Med Kinas hastigt voksende økonomi følger en glubende appetit på de globale ressourcer. Det gælder råstoffer til landets store industriproduktion, der i 2007 udgjorde ca. 15% af den globale industriproduktion. Dette skal sammenlignes med en andel på 3% i Der er mange forretningsområder, hvor Kina er størst indenfor den globale produktion. For eksempel producerede Kina 42% af verdens computere og kontorudstyr i løbet af Legetøj, tekstiler og tøj er andre eksempler på områder hvor Kina er massivt repræsenteret. Kina råder selv over store kulreserver, men i takt med det stærkt stigende antal biler og den voksende flytrafik vokser efterspørgslen efter olie. Siden 1993 har Kina været nettoimportør af olie, og importen har været hastigt stigende. Det stigende forbrug af olie og andre råstoffer har fået Kina til at søge samarbejde med lande i Afrika og Latinamerika Delkonklusion: Kinas potentiale som stormagt. Kinas vision, der strækker sig 40 år frem i tiden er unik, og den giver de væbnede styrker i Kina en stor fordel. Herved opnås mulighed for langsigtet planlægning og udvikling. Mange vestlige staters væbnede styrker er, qua de ofte skiftende politiske grupperinger, underlagt langt kortere kontinuere udviklingsperioder. Kinas militære magt er stigende og Kina vurderes til at have vilje og potentiale til at blive en betydende global militær. I rollen som global militær magt overgås Kina dog væsentligt af USA og EU i rammen af NATO. Ligesom Kina for nuværende ikke er i besiddelse af globale strategiske nukleare kapaciteter, der kan matche Rusland og USA. Det økonomiske fundament i Kina forbedres til stadighed gennem en enestående økonomisk vækst og produktion. Den stigende ulighed og meget store forskel mellem land- og bybefolknings levestandard udgør samtidigt en iboende problematik og udfordring for den kinesiske økonomi. 38 CIA - The World Factbook. Kina er kun overgået af EU og USA. (Hentet ned 01. april 2010). 39 Vestergaard (2008): ss Ibid: ss

22 Konklusionen er, at Kina har militært og økonomisk potentiale til at udgøre en politisk stormagt, men der er fortsat et stykke vej til reel stormagtsstatus Kritik af teorien. Den engelske skole er valgt, som den teoretiske indgangsvinkel inden for internationale relationer til at forklare Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd. Teorien er vestligt funderet og bygger på en opfattelse og forståelse af relationer mellem stater. Teorien betegnes som vestligt universel, hvilket medfører, at den ikke nødvendigvis tager højde for eksempelvis kinesiske kulturelle og historiske karakteristika. Det er også vigtigt at påpege, at analyserammen, der er opstillet ved hjælp af ES, ser den kinesiske udenrigspolitik udefra i et perspektiv fra det internationale samfund. Dette fravælger muligheden for at se på den kinesiske udenrigspolitik indefra og med et kinesisk selvforståelsesperspektiv. Samtidigt er det interessant, at analysere de kinesiske handlinger med afsæt i en vestlig teori, for herved at eftervise muligheden for at se nuanceret på Kinas ageren i FN s Sikkerhedsråd ud fra en vestlig forståelse. ES ignorerer i et vist omfang økonomi og den manglende forklaringskraft indenfor teoriretningen har derfor været nødvendig at finde andre steder, f.eks. ved Strange, som vurderes at være agitator for realismen Data/empiri - valg af case. Valg af case har været styret af, at specialet undersøger Kinas generelle påvirkning af verdenssamfundet. En modstilling ville være, at specialet grundigt undersøgte et specifikt bilateralt forhold. Hvordan har Kina ageret i rammen af FN s Sikkerhedsråd, og har det været på samme måde uagtet konteksten/casen? For at undersøge dette er der udvalgt 3 cases, der er ulig hinanden på en række punkter. De valgte casestudier kan afdække om der er generelle gennemgående kinesiske handlemønstre, der kan medvirke til besvarelse af problemformuleringen. De valgte casestudier handler om Iran, Sudan og Nordkorea. Kina har i alle 3 tilfælde gjort landets indflydelse gældende. Karakteristika ved de 3 cases: Geografisk forskellige: Mellemøsten, Afrika og Østasien. Kulturelt og historisk forskellige. Iran handler blandt andet om ikke-spredningsaftalen og om at det internationale samfund skal sikres adgang til at kontrollere Irans atomprogram. Og måske også om fortsat adgang til Irans naturressourcer. Iran er et præstestyre med demokratiske træk, hvor Islam danner grundlag for de politiske, økonomiske og sociale relationer. Sudan handler om en humanitær katastrofe i Darfur, der ikke nyder tilstrækkelig opmærksomhed fra den sudanesiske regering. Og måske også om fortsat adgang til Sudans naturressourcer. 22