Kvalitetsrapport 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012/13"

Transkript

1 Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Kvalitetsrapport 2012/13 Dagtilbud Familie- og Kultursekretariatet Lemvig Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Sammenfattende Vurdering Udfordringer for alle Sammenfattende Vurdering Faglighed De pædagogiske læreplaner Sammenfattende vurdering Sproglig udvikling Vurdering Udviklings- og læremiljøer Sammenfattende Vurdering Overgange Sammenfattende Vurdering Forældresamarbejde Sammenfattende Vurdering Organisation og ledelse Sammenfattende Efter- og videreuddannelse Vurderinger Efter- og videreuddannelse af lederne Arbejdspladsvurdering (APV) Ressourcer Sammenfattende Vurdering Litteraturliste Side 1 af 35

3 Forord Kommunerne er ikke længere forpligtet af kommuneaftalen fra 2010 til at aflevere faglige kvalitetsoplysninger hvert andet år. Lemvig Kommune har dog valgt fortsat at have fokus på kvaliteten i dagtilbuddene og kvalitetsrapporten skal i den sammenhæng anvendes til at opsamle resultater og udstikke retningen for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Rapporten vil således fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem forældre, dagtilbud, fagsekretariat og det politiske niveau, til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Denne kvalitetsrapport er den syvende i rækken af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet i Lemvig Kommune. Det er af flere grunde vigtigt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Derudover er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne, på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Billedet er faktisk ret klart: hver krone investeret i dagtilbud af høj kvalitet giver et langt større afkast end investeringer senere i livsforløbet. Stort set alle børn i Lemvig Kommune fra 1 til 5 år går i dagtilbud. Vi har derfor en enestående mulighed for at understøtte, at børn trives, udvikler sig og lærer gennem dagtilbuddene. Siden kvalitetsrapporten i 2010/11 er der sket en ændring af strukturen på dagtilbudsområdet. Nørlem Børnehave lukkede den 1. januar 2013 og Lemvig Menighedsvuggestue og -børnehave blev lagt sammen til en institution pr. 1. februar Den 1. august 2013 blev Fristedet i Møborg lagt sammen med Tangsø Børnehus, og de er sammen flyttet i nye lokaler i Bækmarksbro. Med sammenlægningerne er håbet, at der er skabt bæredygtige institutioner i Sydområdet og i Lemvig By. Lemvig Menighedsbørnehave er sammen med Christinelystskolen og Lemvig Gymnasium indgået i samarbejdet omkring Ny Nordisk Skole. De vil sammen skabe forandringsprocesser, hvor målet er, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, uanset social baggrund, specielle behov og etnisk oprindelse. Forandringsprocessen tager udspring i den pædagogiske viden og praktiske erfaringer. Dokumentationen i kvalitetsrapporten er et udtryk for, hvad vi i Lemvig Kommune anser for tegn på kvalitet. Det betyder, at der i kvalitetsrapporten er en række indikatorer - eller tegn, der danner grundlag for en vurdering. Disse indikatorer er udarbejdet af en følgegruppe bestående af ledere af dagtilbud og fagsekretariatet. I forhold til nogle indikatorer, sker der en antalsmæssig opgørelse - for andre laver dagtilbuddene en selvevaluering i forhold til, hvor langt dagtilbuddet er med at implementere den pågældende indikator. I disse tilfælde anvendes en trappe med trin 0 til 5. Side 2 af 35

4 Betydningen af trinnene kan variere lidt, men dækker som hovedregel over: Trin 5: Der evalueres, vurderes og følges op. Trin 4: Udviklingen på indikatoren dokumenteres. Trin 3: Der handles i forhold til indikatoren. Trin 2: Indikatoren er beskrevet, og relevante parter er involveret. Trin 1: Der er truffet overordnet beslutning om, at en indikator er et tegn på en ønsket udvikling. Trin 0: Der er ikke taget initiativer i forhold til den aktuelle indikator Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven, der sammen med Den sammenhængende børneog ungepolitik udgør den overordnede ramme for dagtilbudsområdet i Lemvig Kommune. Kvalitetsrapporten skal sammen med brugertilfredshedsundersøgelsen og afrapporteringen fra det pædagogiske tilsyn give et samlet billede af kvaliteten på dagtilbudsområdet ud fra tre kvalitetsdimensioner: faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Kvalitetsrapporten bør være et indspark til de kvalitetsdrøftelser og prioriteringer af konkrete initiativer, der foregår mellem forældrebestyrelse og dagtilbud og dagtilbud og kommune. Kvalitetsrapporten skal behandles i Kommunalbestyrelsen. Henrik Thygesen, fmd. for Familie- og Kulturudvalget, august 2013 Side 3 af 35

5 Formål Kvalitetsrapportens formål er at skabe dialog om dagtilbuddene og tydeliggøre dagtilbuddenes arbejde med kvalitet i forhold til det overordnede mål inden for politikområdet: i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud Kvalitetsrapporten for dagtilbud skal dels dokumentere en række kvantitative, direkte målbare indikatorer, dels give et billede af, hvordan kvaliteten er i det pædagogiske arbejde i Lemvig Kommunes dagtilbud og dels give et indtryk af, hvor langt det enkelte dagtilbud er i forhold til implementering af indsatsområder. Resultater og konklusioner er retningsanvisende for de indsatser og tiltag der vil være på dagtilbudsområdet i de kommende år. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har følgende delmål her hæftet op på forskellige målgrupper, nævnt i parentes: Kontrol og kvalitetssikring (tilsyn / fagsekretariatet, politikere og forældre) Kvalitetsudvikling (fagsekretariatet og dagtilbud) Overblik og indsigt (fagsekretariatet, politikere og dagtilbud) Information og åbenhed om kommunens tilbud ( fra kommunen til borgere ) Kvalitetsrapporten skal samle store dele af den dokumentation, der i henhold til Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser, skal tilgå Kommunalbestyrelsen, herunder evaluering af de pædagogiske læreplaner. Derved vil kvalitetsrapporten udgøre en grundbestanddel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem fagsekretariatet og ledelsen i dagtilbuddene ved det pædagogiske tilsyn. Det er vanskeligt at tilvejebringe meningsfuld dokumentation uden at bruge alt for mange ressourcer på det. Et første skridt i retning af en evalueringskultur er at blive bevidst om, hvilken form for dokumentation der skal bruges til hvad. Hvilken dokumentation har forskellige interessenter behov for børnene, fagsekretariatet, politikerne og forældrene? Og hvilken form for dokumentation har personalet brug for, for at udvikle den pædagogiske praksis? En hensigtsmæssig og intelligent dokumentationspraksis kræver et tæt samarbejde mellem det kommunale niveau og dagtilbuddene. Dokumentation skal kunne bruges på det kommunale niveau som beslutningsgrundlag. Samtidig skal det være meningsfuldt for det pædagogiske personale at producere. Der er behov for nøje at overveje, hvordan dokumentationen bliver et grundlag for en frugtbar dialog mellem fagsekretariat, politikere, personale og forældre. Det skal ske med et klart mål, nemlig at det skal gavne børnene. Side 4 af 35

6 Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren 1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Sammenfattende I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at kvalitetsrapportens indhold og opbygning revurderes og nytænkes, så den lever op til kravene om afbureaukratisering, inden næste kvalitetsrapport. Som det fremgår af denne kvalitetsrapport, er der endnu ikke sket det store i forhold til kvalitetsrapportens opbygning og kun meget lidt på indholdssiden. Der arbejdes dog på at gøre det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten nemmere for både dagtilbud og fagsekretariat, så der til næste kvalitetsrapport i 2014/15 er sket en udvikling i retning mod en mere effektiv måde at udarbejde kvalitetsrapporten på. I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev der lagt op til, at fagrådet skulle drøfte om de syv redskaber til dokumentation af kvalitet i dagtilbud skal bringes i anvendelse i Lemvig Kommune. Det er siden den sidste kvalitetsrapport blevet besluttet, at det kun er redskaberne temperaturmåling og sprogvurdering der er blevet realiseret. De øvrige redskaber vil ikke blive IT-understøttet, men kan stadigvæk tilgås fra KL s hjemmeside. Udviklingen på området betyder, at der ikke har været behov for at se nærmere på redskaberne og anvendelsen af dem i forbindelse med at fremskaffe faglige kvalitetsoplysninger. For at kunne vurdere kvaliteten af et dagtilbud, skal der være noget at vurdere den op imod. I Lemvig Kommune er det i forbindelse med vedtagelsen af Den sammenhængende børne- og ungepolitik for besluttet, at dagtilbuddene inden udgangen af 2013 skal have udarbejdet værdigrundlag, vision og mission for dagtilbuddet. Målsætningen har desuden været en anbefaling i kvalitetsrapporten siden 2007/08. Bilag 1.1: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Værdi, vision og mission Institutionen har skr. formulerede værdier (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har en skr. formuleret vision (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har en skr. formuleret mission (1= Ja og 0 = Nej) ud af 15 dagtilbud i Lemvig Kommune har skriftlige formulerede værdier, 10 har en skriftlig formuleret vision og 11 har en skriftlig formuleret mission. Side 5 af 35

7 Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Gns. Med iværksættelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004, er der for alvor kommet fokus på dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Det er et krav, at der i læreplanen skal sættes mål for det pædagogiske arbejde, og at arbejdet løbende skal dokumenteres og evalueres i forhold til målene. I Lemvig Kommune er det besluttet at anvende programteorien Tegn på læring til at fastsætte læringsmål, tegn på læring, metoder og aktiviteter, evalueringsspørgsmål, metode for dokumentation, indsamling af dokumentation og vurdering og opfølgning på indsatsområdet. Bilag 1.2: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Hyppighed af anvendelse af programteori Angiv hvor mange gange Programteorien / Tegn på læring er brugt Der er 5 dagtilbud, der endnu ikke har anvendt programteorien til at evaluere indsatser i dagtilbuddet. De dagtilbud, der ikke har anvendt programteorien har arbejdet med at reflekterer over de særlige indsatser der bliver sat i gang. Enkelte institutioner har i stedet for programteorien Tegn på læring anvendt SMTTE modellen til at systematisere indsatsen. Rådet for inklusion arbejder i efteråret 2013 med at få et forslag til en strategi for, hvordan den enkelte enhed på 0-18 års området kan medvirke til at udvikle og implementere en Lemvig Model, der omfatter et fælles sprog og børnesyn i perioden Modellen består indtil videre af fire elementer, den Ønskede Situation, den Faktiske Situation, Tegn og Tiltag. Den Ønskede Situation er formuleret i dagtilbuddets egne værdier, vision og mission samt i love, bekendtgørelser og vejledninger og bør komme til udtryk i dagtilbuddets egen beskrivelse af læreplanstemaer. Til at vurdere den Faktiske Situation kan personalet i dagtilbud få støtte ved at anvende resultater fra forskning på dagtilbudsområdet til kategorisering af, hvordan man kan se på de opretholdende faktorer de faktorer i barnets omgivelser, der står i vejen for læring, udvikling og trivsel. At tydeliggøre den faktiske situation sker ved at fremhæve de Tegn, som barnet stræbe efter. I praksis vil den udfordring det pædagogiske personale stiller barnet overfor være, at opfylde de opstillede Tegn fra den Ønskede Situation ud fra den status, som det pædagogiske personale sammen med barnet kan komme frem til. Tiltag eller indsats beror så på kløften mellem ØS-Tegn og FS-Tegn. Indsatsen kan være meget understøttende mindre understøttende eller næsten ikke understøttende. Side 6 af 35

8 Modellens opbygning minder i sin nuværende version meget om indholdet i Tegn på læring og SMTTEmodellen Vurdering Kvalitet i dagtilbud har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer det gælder især for børn i udsatte positioner. Kvalitet vil i denne sammenhæng sige en faglig kvalificeret pædagogisk indsats i dagtilbud med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og emotionelle kompetencer. Undersøgelser viser, at børns betingelser og muligheder for læring afhænger af dagtilbuddets kvalitet. Dagtilbud af lav kvalitet er bl.a. kendetegnet ved at have begrænset plads og begrænsede materialer, ved at børn og voksne sjældent kommunikerer og interagerer og ved, at møder om børnene mellem forældre og personale er få. Børn og voksne ser i stedet ud til at parallel eksistere i dagtilbuddet, og det pædagogiske personales fokus ser ud til at være på at opretholde kontrol og orden. Dagtilbud af høj kvalitet er i stedet kendetegnet ved, at tilbyde børnene et læringsmiljø, der er fuldt af udfordringer og læringsmuligheder, ved at børn deltager i igangværende aktiviteter og ved, at det pædagogiske personale tager udgangspunkt i børnenes interesser, erfaringer og vidensdannelse i relation til de overordnede mål for dagtilbuddet. Dagtilbud af høj kvalitet er desuden kendetegnet ved, at det pædagogiske personale interagerer med børnene ud fra et her-og-nu -perspektiv, at børn og voksne kommunikerer, og at de har fokus på fælles læringsobjekter. 1 Læreplanerne er blevet en del af hverdagen i dagtilbuddene og opleves ikke længere som noget særligt, der skal bruges ekstra kræfter på. Læreplanerne er dermed blevet det redskab og har fået den rolle, som var tiltænkt fra starten. Et redskab til at skabe læring og refleksion i hverdagen. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har altså skærpet brugen af mål, dokumentation og evaluering i dagtilbuddene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dokumentation og evaluering ikke er det samme. Evaluering handler om refleksion over egen praksis. Dokumentation er en måde at vise praksis og er dermed et vigtigt element i evalueringen. Ideelt set er en stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor man kontinuerligt arbejder med 1) at sætte mål og planlægge aktiviteter, 2) at gennemføre aktiviteterne, 3) systematisk at indsamle dokumentation for om målene nås, 4) at vurdere, hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt. På den baggrund sætter man nye mål og justerer planlægningen af nye aktiviteter ud fra den erfaring, man har opnået. Dagtilbuddene arbejder rigtig meget med dokumentation, som handler om at understøtte dialogen med forældre. Der arbejdes med billeddokumentation, barnets bog, BørneIntra og andre redskaber, som kan give forældrene et billede af, hvordan barnet trives, udvikler sig og lærer. Dokumentation bliver dermed primært til små snapshots fra hverdagen en fortælling om den gode praksis. 1 Sheridan, Samuelsson og Johansson(red.)(2009) Side 7 af 35

9 2 Udfordringer for alle Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? Sammenfattende Den sammenhængende børne- og ungepolitik I 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny sammenhængende børne- og ungepolitik for Lemvig Kommune. Politikken er gældende frem til Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal sikre helhed og sammenhæng i tilbuddene for børn og unge i Lemvig Kommune. Politikken har fokus på barnets, den unges og forældrenes ressourcer og det der fremmer børn og unges trivsel. Den sammenhængende børne- og ungepolitik tager udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. Dét er det bedste grundlag for, at børn lærer af de pædagogiske aktiviteter, som gør dem i stand til at møde de udfordringer, der får betydning for deres fremtid som voksne, for eksempel valg af uddannelse, job, interesser, fællesskaber med mere. I tilknytning til Den sammenhængende børne- og ungepolitik er der udarbejdet og vedtaget 14 anbefalinger for 0-18 års området i Lemvig Kommune, som skal sikre at børn og unge i Lemvig Kommune får den bedst mulige opvækst og uddannelse. De 14 anbefalinger er udarbejdet af Rådet for inklusion og efterfølgende godkendt politisk. Anbefalingerne lyder: Anbefaling 1: Anbefaler at Den sammenhængende børne- og ungepolitik besluttes af Kommunalbestyrelsen. Anbefaling 2: Ud fra kommunale værdier, vision og mission formulerer den enkelte enhed værdier, vision og mission for enheden, og arbejder kontinuerligt med implementering heraf. Enheder, der samarbejder om børn og familier, forventes at afstemme værdier og visioner. Anbefaling 3: Rådet for inklusion udarbejder forslag til en strategi for, hvordan den enkelte enhed kan medvirke til at udvikle og implementere en Lemvig Model, der omfatter et fælles sprog og børnesyn, i perioden Anbefaling 4: Organiseringen af den faglige sparring og udvikling organiseres i FagTeam. Organiseringen er som i et edderkoppespind, hvor der etableres fagteam på den enkelte enhed, suppleret med et fælles kommunalt fagteam og en koordinator/ konsulent. Anbefaling 5: TværTeam revurderes, så det giver mening for brugerne som et tværfagligt forum, der understøtter almenområdets arbejde med inklusion og tidlig indsats. Anbefaling 6: Børne- og Familiecentret uddanner i de kommende år medarbejdere, der understøtter en fælles anvendelse af de evidensbaserede metoder, bl.a. De Utrolige År (DUÅ), PALS og PMTO. Side 8 af 35

10 Aftaleenhederne afklarer, hvilke metode(r) de vil udvikle deres inklusionsindsats på. Det anbefales, at metoderne er evidensbaserede og i synergi med de øvrige anbefalinger. Anbefaling 7: Inden 2015 afklares om der i Lemvig Kommune skal være en fælles strategi for indskoling og forlænget skoledag. Anbefaling 8: Arbejdsgruppen om overgange kan afslutte deres arbejde i form af udarbejdelse af forslag til en rammesætning for overgange med baggrund i beslutning af anbefalingerne i dette oplæg. Anbefaling 9: Der udarbejdes forslag til inkluderende incitamentsstrukturer gennem målrettede ressourcemodeller med mulighed for udviklingspuljer inden for områderne: Dagtilbud, skole, klub og Børne- og Familiecentret. Anbefaling 10: Fra skoleåret 2013/14 indfases en lokal visitation til særlige ydelser og tilbud efter princippet om, at pengene følger barnet. Anbefaling 11: Digitaliseringsstrategien for Børne- og ungeområdet er sendt videre til politisk behandling med anbefaling. Anbefaling 12: Der udarbejdes et forslag til ordninger, der styrker lektiehjælp. For indskolingen sker det i et samarbejde mellem skole og sfo/klubber. Anbefaling 13: Der udarbejdes et ydelseskatalog med en tilbudsvifte inden for de visiterede indsatser inden 2013 og inden for de ikke-visiterede indsatser inden udgangen af Ydelseskataloget for visiterede indsatser danner grundlag for at politikerne kan beslutte et serviceniveau i Inden 2015 suppleres ydelseskataloget med en beskrivelse af, hvilke målgrupper, der kan få del i hvilke tilbud. Anbefaling 14: Der udarbejdes et forslag til en kommunal ordning, der åbner mulighed for at enheder kan udstede foreningspas. Fokusbørn 1. juli 2013 var der i alt børn i alderen 0-6 år i de forskellige dagtilbud i Lemvig Kommune. Antallet af fokusbørn i perioden 1. juli juli 2013 udgør 155 børn. Det svarer til 14,9 % af børnene i dagtilbuddene i Lemvig Kommune. Det betyder, at der siden kvalitetsrapporten i 2010/11 er sket en stigning på 2,9 procentpoint i antallet af fokusbørn. Fokusbørnene pr. 1. juli 2013 har forskelligt dominerende fokus. Det dominerende fokus kan enten være et udviklingsmæssigt fokus, et adfærdsmæssigt fokus eller et netværksmæssigt fokus. I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at udviklingen i antallet af fokusbørn med et netværksmæssigt fokus følges i forhold til de oplysninger, der genereres i faktaboks 2.1. I 2011 var der 44 børn med et netværksmæssigt fokus. I 2013 er antallet af børn med et netværksmæssigt fokus steget til 47 børn. Stigningen fra 2011 til 2013 er ikke så kraftig som i de foregående år, hvor antallet steg fra 27 til 44 børn. Side 9 af 35

11 De resterende 108 fokusbørn fordeler sig med 67 fokusbørn med et udviklingsmæssigt fokus og 41 børn med et adfærdsmæssigt fokus. Stigningen i antallet af fokusbørn er altså primært sket inden for børn med et adfærdsmæssigt fokus, hvor stigningen er på 18 børn siden I forhold til om indsatsen er kortvarig eller langvarig er der for 27 børn tale om et kortvarig fokus, som forventes at være afsluttet inden overgangen til skole og fritid, og for 128 børn om et langvarigt fokus. Det bør bemærkes, at opgørelsen baserer sig på, at der udvælges ét dominerende fokus også selv om der for nogle børn kan være to eller flere. Når et barn er blevet til et fokusbarn, skal der foreligge en skriftlig handleplan i institutionen, indholdet af handleplanen fremgår af svarerne her: For 114 børn beskriver handleplanen, hvad institutionen gør. For 74 børn beskriver handleplanen, hvad det øvrige netværk gør (bl.a. Børne- og Familiecentret). For 32 børn beskriver handleplanen, hvad det faglige netværk gør. For 110 børn beskriver handleplanen, hvordan forældrene inddrages. For 7 børn beskriver handleplanen, at der hentes faglig sparring fra Børneteam. Side 10 af 35

12 Dagplejen Lemvig Børnegården Børnehuset Harboøre Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Sammentælling Faktaboks 2.1 Fokusbørn Brug tal Sct. Georgsgården Menighedsvuggestue n Menighedsbørnehave n Thyborøn Børencenter Antallet af fokusbørn den Antal børn, der kan beskrives som fokusbørn mellem den og 12 måneder tilbage (RESTEN herunder udfyldes på baggrund af oplysninger her!) Hvilket dominerende fokus? Udviklingsmæssigt fokus Adfærdsmæssigt fokus Netværksmæssigt fokus Tidsperspektiv: (Kortvarigt er når indsatsen forventes at være afsluttet inden næste overgang) Kortvarigt fokus Langvarigt fokus Handleplanen, udarbejdet i institutionen, indeholder: Beskriver, hvad institutionen gør Beskriver, hvad det øvrige netværk gør(børne og Familiecentret) Beskriver, hvad det faglige netværk gør (Helt ude i skoven) Beskriver, hvordan forældrene inddrages Faglig sparring fra TværTeamet Side 11 af 35

13 Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Sammentælling Støttebørn Antal af støttetimer og støttebørn August Februar 2013 Antallet af støttebørn Antallet af Støttetimer Marts August 2013 Antallet af støttebørn Antallet af Støttetimer 0?? 0?? ? I perioden fra august 2012 til februar 2013 har der været 18 støttebørn som samlet har modtaget 185 timer. I perioden fra marts 2013 august 2013 har der været 23 støttebørn. De 23 støttebørn i den sidste periode har ikke været visiteret til et bestemt antal timer, men til en støttepædagog, som så har haft til opgave at fordele sine timer ud fra en vurdering af børnenes behov. De institutioner, der har opgjort timer for perioden har derfor gjort det ud fra et skøn af, hvor mange timer støttepædagogen har været i institutionen Vurdering At blive inkluderet i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Børn, der i en tidlig alder oplever det modsatte at blive ekskluderet af andre børn eller af voksne har øget risiko for senere i livet at forblive ekskluderet. De risikerer at forblive uden for fællesskabet, og de kan få svært ved på sigt at indgå i skolesystemet på lige fod med andre børn. Jo længere væk børn kommer fra det almene område, jo færre af dem kommer ind på det ordinære arbejdsmarked og får job. Inklusion i dagtilbud betyder, at børn er en del af de fællesskaber, som er i dagtilbuddet. Fællesskaberne giver børnene mulighed for at deltage på egne og forskellige præmisser. Det er ikke barnet, der er årsagen til en eventuel eksklusion. Hvis et barn er ekskluderet, er det personalets opgave at være opmærksom på, at det er konteksten for eksempel dagtilbuddet, institutionskulturen eller pædagogikken der må ændres. Det giver dagtilbuddet den udfordring, at personalet skal tilrettelægge pædagogikken ud fra det enkelte barn og den lokale børnegruppe. Børn lærer fra de fællesskaber, de har mulighed for at deltage i. Konteksten har betydning for, hvilke muligheder barnet har for at deltage i fællesskaberne og dermed barnets muligheder for udvikling, læring og trivsel. Det, der her er væsentligt er, at barnet gives ret til at deltage i de samfundsmæssige, betydningsfulde fællesskaber. Det er vigtigt, at dagtilbuddet ikke alene rummer forskellige børn, men reelt giver alle børn mulighed for at være inkluderet. Dagtilbuddene i Lemvig Kommune er nået langt i forhold til at inkludere børn med særlig behov i de almindelige dagtilbud. Der er endnu engang sket en stigning i antallet af fokusbørn selvom det samlede børnetal i Lemvig Kommune fortsat falder, men det er et udtryk for, at det pædagogiske personale er Side 12 af 35

14 opmærksomme på, at enkelte børn har brug for en ekstra indsats for at kunne udvikle sig og trives i dagtilbuddet. De institutioner, der har den samme støttepædagog til alle deres støttebørn, er glade for den kontinuitet det giver i huset, at det er et kendt ansigt, som kender kulturen i institutionen og som dermed nemt kan hjælpe børnene til at blive inkluderet i institutionen. Institutionerne oplever dog stadigvæk, at der går meget tid fra børnene til kørsel, møder og sygdom. Tid som tages fra den tid børnene er visiteret til, og som de ikke bliver kompenseret for. Side 13 af 35

15 3 Faglighed Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med sproglige kompetencer. 3.1 De pædagogiske læreplaner Siden 2004 har dagtilbuddene været forpligtede til at udarbejde en pædagogisk læreplan og evaluere det pædagogiske arbejde, som læreplanen lægger op til. I lovgivningen og vejledningerne hertil ligger en forventning om, at læreplanerne vil kunne understøtte dagtilbudslovens mål om at give børnene omsorg og støtte i at tilegne sig og udvikle blandt andet sociale og almene kompetencer, og sikre udviklingen af de vigtigste kompetencer hos børn med særlige behov. I forhold til læring viser undersøgelser, at det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Det er her, barnet tilegner sig de grundlæggende kompetencer og den viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. At lære forbindes af mange med noget der foregår i skolen. Men læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, på arbejdspladsen, i vuggestuen, dagplejen og børnehaven. Det er blandt andet i dagtilbuddet, at barnet lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at man bliver inviteret ind i fællesskaberne. Og det er her barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver anerkendt for. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: Kognitive kompetencer som for eksempel sprog og logik. Sociale og personlige kompetencer - som for eksempel koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed. Kompetencer kan mere tværgående beskrives som: Det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder), det barnet vil (holdninger), det barnet er (selvværd) og det barnet gør (mestring). Derudover er det vigtigt, at børn understøttes i og introduceres til andre kompetenceområder, herunder de øvrige læreplanstemaer natur, kultur og krop og bevægelse, ligesom det også fremgår af formålsbestemmelsen for dagtilbud, at børn skal gives medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber Sammenfattende vurdering Dagtilbuddene har arbejdet med de forskellige læreplansområder som kommunale indsatsområder siden 2005 ud fra følgende tidsplan. År Læreplansområde Natur og naturfænomener Sproglig udvikling Krop og bevægelse Sociale Kompetencer Alsidig personlig udvikling Kulturelle udtryksformer Side 14 af 35

16 Siden kvalitetsrapporten i 2010/11 har dagtilbuddene afsluttet læreplanstemaet Sociale Kompetencer og er nu i gang med læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling, som bliver afsluttet den 1. august Indsatsområdet Sociale Kompetencer blev i oktober 2012 markeret med udstillingen En god dag, hvor dagtilbuddene havde inviteret forældrene til fernisering af udstillingen. Ferniseringerne blev holdt i dagtilbuddenes nærområder, og blev for de flestes vedkommende åbnet af repræsentanter fra Familie- og Kulturudvalget. Den 6. april 2013 var det pædagogiske personale i Lemvig Kommunes dagtilbud inviteret til fælles pædagogisk dag med læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling som tema. Oplægsholderne på dagen var Stig Broström, Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og Jacob Freil, Psykolog. Den pædagogiske dag markerede opstarten på indsatsområdet Alsidig personlig udvikling. Dagtilbuddene har vurderet implementeringen på en skala fra 1 til 5. Skalaen er beskrevet i forordet. 1. Alsidig personlig udvikling MÅL Trin 1 3. Sproglig udvikling MÅL Trin 1 2. Sociale kompetencer MÅL Trin 1 4. Krop og bevægelse MÅL Trin 1 5. Naturen og naturfænomener MÅL Trin 1 6. Kulturelle udtryksformer og værdier MÅL Trin 1 Tallet over MÅL er et udtryk for, hvor mange dagtilbud, der i alt er i gang med læreplansområdet på ét af de 5 trin. Det ses tydeligt, at de læreplanstemaer, der har været kommunale indsatsområder også er dem, hvor der er flest institutioner, der har fuldt implementeret dem. Der er dog generelt sket en stigning i antallet af dagtilbud, der har fuldt implementeret det enkelte læreplansområde. Flere af dagtilbuddene nævner i deres egne kvalitetsrapporter, at anvendelsen af Tegn på læring har været med til at sikre, at personalet får aftalt, hvem der gør hvad. Evalueringsspørgsmålene er vigtige og kan give anledning til refleksion over fremtidige projekter. Dokumentationsdelen er med til at skærpe Side 15 af 35

17 mulighederne for at udvikle områder, fordi der bliver noget at drøfte indsatsen på baggrund af. Dokumentationen er blevet den vigtigste del i institutionerne fordi dokumentation skaber et øget fokus på indsatsområderne. Dokumentationen får dermed to formål, dels at informere forældrene om børnenes hverdag i institutionen, og dels i forhold til udviklingen af den pædagogiske praksis og kvalitet. 3.2 Sproglig udvikling Sproglig udvikling omfatter i Lemvig Kommune en sprogvurdering af alle treårige, som er et tilbud til forældrene og gives i de enkelte dagtilbud. Dagplejebørn og vuggestuebørn sprogvurderes i det dagtilbud de starter i som 2,10 årige. Desuden omfatter området en sprogscreening af treårige børn med en tosproget baggrund. Sprogscreeningen foretages af specialuddannede fagpersoner fra Den Internationale Førskole på Christinelystskolen og i henhold til Dagtilbudslovens 11. I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at der i henhold til Dagtilbudslovens 11 stk. 7, udarbejdes en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af de særlige ressourcepersoner på sprogområdet i Lemvig Kommune. Mål og rammer blev vedtaget af Familie- og Kulturudvalget den 13. august Det blev ligeledes anbefalet, at de pædagoger i Lemvig Kommunes dagtilbud, der arbejder med sprogvurdering og sprogstimulering deltager i Servicestyrelsens sprogpakke. Samtlige dagtilbud havde pædagogisk personale med på Servicestyrelsens sprogpakke kursus, da det blev holdt på Lemtorpskolen. Derudover var de 2 tale- og hørekonsulenter, lederen af Den Internationale Førskole og sprogvejlederen i Lomborg Børnehave af sted på et 6 dages kursus. Den tredje anbefaling fra kvalitetsrapporten 2010/11 drejede sig om udviklingen i antallet af to-sprogede børn med behov for sprogstimulering, i henhold til de tal der fremstilles i faktaboks 3.2. I 2011 var der 25 to-sprogede børn, der blev sprogscreenet, i 2013 er det 9 børn, der er blevet sprogscreenet og 19 børn der har modtaget et tilbud fra Den Internationale Førskole. De to-sprogede børn kan starte i Den Internationale Førskole, før de er blevet sprogscreenet. Det sikrer en tidlig indsats i forhold til udviklingen af det danske sprog, og øger dermed deres mulighed for at blive inkluderet i deres lokale dagtilbud. Side 16 af 35

18 Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren I alt Sprogvurdering af 3- årige i perioden til Antal børn, der har fået tilbud om sprogvurdering Antal børn, der har taget imod tilbud om sprogvurdering Antal børn, der har afslået Antal børn, der er sprogvurderet Heraf, antal børn, der ikke har behov for opfølgning Heraf, antal børn, der har behov for opfølgning (interne sprogunderstøttende aktiviteter) Antal børn, der har behov for særlig talepædagogisk bistand (PPR) Antal børn, der er sprogscrenede (To- Sprogede) Dagtilbudslovens 11 Antal børn, der har modtaget tilbud fra Den Internationale Førskole % af forældrene til treårige børn i dagtilbud har takket ja til tilbuddet om en sprogvurdering i deres dagtilbud. I alt er 189 børn blevet sprogvurderet, hvoraf 151 ikke har behov for yderligere opfølgning. 25 børn har brug for opfølgning i form af sprogunderstøttende aktiviteter internt i institutionen, og 21 børn har brug for særlig talepædagogisk bistand fra PPR. De børn der har haft behov for en ekstra indsats i forhold til sproget, kan institutionen vælge at sprogvurdere igen i femårsalderen, så status på barnets sproglige udvikling er kortlagt inden skolestart Vurdering Der er sket en stigning i andelen af forældre, der har takket ja til tilbuddet om en sprogvurdering. De forældre, der har takket nej til tilbuddet er alle forældre, hvor børnene heller ikke har haft sproglige udfordringer. Forældrene begrunder som oftest deres fravælg ud fra de ressourcer, der bliver brugt på at sprogvurdere barnet, som ligeså godt kunne bruges på noget andet. Side 17 af 35

19 Med vedtagelsen af Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering har Lemvig Kommune slået fast, at sprogvurderingen er en vigtig del af en tidlig opsporing og indsats. Derfor er det også besluttet, at der også tilbydes en sprogvurdering til femårige børn med sproglige vanskeligheder. Institutionerne er glade for samarbejdet med Den Internationale Førskole om sprogstimuleringen af de tosprogede børn. Lomborg Børnehave har i kraft af deres store andel af to-sprogede børn, valgt at ansøge Den Internationale Førskole om selv at afholde sprogstimulering, da børnehaven har en medarbejder med en Pædagogisk Diplomuddannelse som sprogvejleder. Den Internationale Førskole fører tilsyn med indsatsen og er dermed med til at sikre kvaliteten i tilbuddet. I 2012 blev det analoge redskab til sprogvurderingen skiftet ud med et digitalt redskab. Enkelte af institutionerne bemærker i deres egne kvalitetsrapporter, at det har betydet, at forældrene ikke på samme måde som før, automatisk deltager i vurderingen af barnets sproglige kompetencer. Institutionerne skal nu opfordre forældrene til at udfylde skemaet. Enkelte forældrerepræsentanter har dog på tilsynsbesøgene givet udtryk for, at de er glade for det elektroniske værktøj. Side 18 af 35

20 Vurdere løbende Afventer besøg Delvis i Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu en Menighedsbørnehav en Thyborøn Børencenter Børnehuset Harboøre Fristedet Nyetableret certificeret legeplads ? Afventer besøg Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren 4 Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? Sammenfattende I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at alle dagtilbud fik gennemført en legepladsvurdering inden denne kvalitetsrapport. På tilsynsbesøgene i efteråret 2012 tilkendegav flere institutioner, at det har været svært at få en tid til gennemførelse af legepladsvurderingen. Skriv dato for seneste legepladsvurdering: f.eks Dato for seneste legepladsvurdering Der er tre institutioner, der afventer at få foretaget en legepladsvurdering. De øvrige institutioner har fået foretaget deres legepladsvurderinger i enten 2011 eller i For at sikkerheden på institutionernes legepladser er i orden og diverse sikkerhedskrav opfyldes, er det nødvendigt at der foretages en legepladsvurdering jævnligt. I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at gennemføre en forældreundersøgelse af madordningen i marts I efteråret 2012 blev der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i Lemvig Kommunes dagtilbud. I den forbindelse blev der også spurgt ind til frokostmåltidet. Resultatet af undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med frokostmåltidet, men også at frokosten har stor betydning for den samlede tilfredshed med dagtilbuddet Vurdering Selvom der ikke længere skal laves en særskilt børnemiljøvurdering er det væsentligt, at institutionerne i deres tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis bevidst forholder sig til anvendelsen af inde- og udemiljøer i forhold til børnenes læring og inklusion. Det er også relevant at overveje, at indrette rum og udenoms arealer fleksibelt, så rum kan ændre form. Det giver mulighed for at lave små overskuelige miljøer i forhold til konkrete læringsaktiviteter eller understøtte børns relationer i mindre børnegrupper. Institutionerne beskriver selv i deres kvalitetsrapporter, hvordan de tænker rummenes fysiske og æstetiske indretning ind i læreplanstemaerne, så rummet kan fungerer som et læringsrum og give mulighed for inklusion. Flere af institutionerne anvender også aktivt uderummet i inklusionen af fokusbørn. Side 19 af 35

21 110kr i 12 Daplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren I efteråret 2012 besluttede forældrebestyrelserne i Lemvig Kommunes dagtilbud, at fortsætte med frokostordningen. Det betyder, at samtlige af Lemvig Kommunes dagtilbud samt to af de private dagtilbud fortsat tilbyder et frokostmåltid. Dagtilbuddene har fortsat forskellige frokostordninger vekslende fra fuld produktion i eget køkken til ekstern leverandør. Således har 11 dagtilbud fuld produktion i eget køkken, og 3 dagtilbud får leveret maden fra en ekstern leverandør. Valg af frokostordning Sæt 1-taller Fuld produktion i eget køkken Ekstern leverandør "Smør selv" i eget køkken Betaling for mad udover frokostordning kr. pr. barn Institutionerne er glade for den pædagogiske gevinst, der er i den kommunale frokostordning. Børnene deltager aktivt i borddækningen og følger med i produktionen af maden. Aktiviteten omkring frokostmåltidet betyder, at børnene har fået et nyt læringsmiljø i institutionen, hvor der kan arbejdes med den alsidige personlige udvikling og de sociale kompetencer. Inden udgangen af 2013 forventes der at blive vedtaget en ny kostpolitik for 0-2 års området og for 3-16 års området. Side 20 af 35

22 5 Overgange - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen/vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven, mellem børnehaven og SFO og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? Sammenfattende Lemvig Kommune vil gerne kunne sikre, at alle børn og forældre oplever en tryg overgang fra hjemmet til Sundhedsplejen, videre til dagplejen eller vuggestuen, over børnehaven til skole, SFO og klub. Børn fødes med et væld af ressourcer og med en medfødt nysgerrighed og lyst til at møde nye udfordringer. Udfordringerne begynder fra første dag og er overalt i børnenes miljø i familien, blandt venner og sammen med voksne og børn i dagtilbud og skole. Hver eneste overgang markerer et nyt kapitel i barnets liv, fordi barnet træder ind i et nyt miljø og et nyt fællesskab med andre krav og forventninger. Hvor godt overgangen fra en institution til en anden er planlagt, har stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig. En god start i en institution er med til at give børnene de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Det pædagogiske personale i dagtilbud og skole spiller en vigtig rolle i at skabe en tryg atmosfære for både børn og forældre i overgangene. Det er derfor vigtigt, at der er et fælles sprog i kommunikationen om barnets overgange fra én institution til en anden. Anbefalingerne til Den sammenhængende børne- og ungepolitik, som blev præsenteret i kapitel 2, beskriver netop nødvendigheden af at have et fælles sprog og et værdisæt, vision og mission som de samarbejdende institutioner er enige om. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5, hvor langt de er i udarbejdelsen og implementeringen af deres egne aftaler i forhold til overgangene. Overgange - Hjem - Dagtilbud MÅL Trin 0 Overgange - Dagtilbud - Dagtilbud MÅL Trin 0 Side 21 af 35

23 Overgange - Dagtilbud - Skole MÅL Trin 0 Overgange - Evt. overgange internt i institutionen MÅL Trin 0 Overgange - Vi anvender "Barnets Bog" - eller en lignende portfoliomodel MÅL Trin 0 Dagtilbuddene har trods de manglende overordnede retningslinjer for overgangsarbejdet, udarbejdet deres egne procedurer for samarbejdet mellem hjem/sundhedsplejen og dagpleje/vuggestue, mellem dagtilbud og skole og procedurer for overgange internt i institutionen. Der er kun 1 institution, der er nået i mål i forhold til overgangene mellem dagtilbud, som blandt andet dækker overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Det er ikke et udtryk for, at der ikke findes et samarbejde mellem dagpleje/vuggestue og de modtagende institutioner men blot et udtryk for, at samarbejdet ikke er beskrevet skriftligt. En enkelt institution giver i sin kvalitetsrapport udtryk for, at et mere formelt samarbejde med dagplejen om overgangen kunne være ønskeligt. Udfordringen for dagplejen er den store geografiske spredning, der er i nogle områder, og derfor er det ikke muligt for alle dagplejere at besøge samtlige institutioner, som der overleveres børn til Vurdering I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det anbefalet, at den arbejdsgruppe der var nedsat til at arbejde med overgangene i Lemvig Kommune, skulle færdiggøre deres projekt og begynde implementeringen inden udgangen af I stedet for at færdiggøre arbejdet med overgangene blev gruppen i stedet sat på standby, imens der blev udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik. Gruppens arbejde blev stoppet, fordi en stor del af de drøftelser der var i gruppen, var afhængige af, at der blev lagt nogle fælles retningslinjer for hele 0-18 års området, før arbejdet kunne gøres færdigt. Overgangsprojektet bliver genoptaget i efteråret 2013 og forventes færdigt inden udgangen af 2014, så nye overordnede retningslinjer for samarbejdet omkring overgangene fra hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til dagtilbud og fra dagtilbud til skole/sfo og videre til klub kan implementeres inden skoleåret 2014/15. Side 22 af 35

24 Dagplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren 6 Forældresamarbejde - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen Sammenfattende Forældresamarbejdet i Lemvig Kommune har næsten sammen omfang, som det har haft i de foregående år. Forældresamarbejde Sæt 1-taller mdrs-samtaler Derefter samtaler efter behov Årlig forældresamtale To eller flere årlige forældresamtaler Daglig information via opslagstavle Skriftlige forældrebreve / institutionsblad Årligt forældrearrangement To eller flere årlige forældrearrangementer Forældrene involveres i evalueringer gennem.. Information via bestyrelsesmøder Information via breve, mail el. lign. Dialoger på forældremøder Tilfredshedsundersøgelse(r ) ?? Alle dagtilbuddene, på nær Menighedsvuggestuen, tilbyder 3 måneders samtaler og herefter samtaler efter behov. Behovet kan være både det pædagogiske personales behov og forældrenes behov for en samtale om barnet. Menighedsvuggestuen har ikke 3 måneders samtaler med forældrene, men forældrene kan til enhver tid bede om en samtale med personalet. Stort set alle dagtilbuddene har to eller flere årlige forældrearrangementer. Deltagelsen i arrangementerne er i flere af dagtilbuddene ikke ret stor. Nogle af institutionerne har forsøgt at lokke forældrene til forældremøderne, ved at tilbyde pasning af børnene eller Side 23 af 35

25 Daplejen Lemvig Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestu Menighedsbørnehav Thyborøn Børnehuset Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren aktiviteter til børnene, imens forældrene er til møde. Det har hjulpet på fremmødet, men er også meget ressourcekrævende for institutionerne. Fremmødet til arbejdsdage, sommerfest og julefest er i samtlige dagtilbud pænt. I kvalitetsrapporten for 2010/11 lød en af anbefalingerne, at der fortsat skal fokuseres på involvering af forældregrupper i evalueringer af det pædagogiske tilbud i dagtilbuddene. Forældreinddragelse i f.eks. evalueringer, sker som oftest gennem bestyrelsen, breve og på dialogmøder i samtlige dagtilbud. BørneIntra Institutionen bruger hjemmesiden (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har implementeret ForældreIntra (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har implementeret PersonaleIntra (1= Ja og 0 = Nej) Flere og flere institutioner er gået over til at informere forældrene via BørneIntra. Det betyder, at der ikke længere uddeles papirsedler til forældrene, men at der i stedet er en forventning om, at forældrene selv går ind og ser beskeder fra personalet på ForældreIntra. Forældrene kan også følge med i børnenes hverdag i institutionen via BørneIntra. BørneIntra har siden starten i 2009 haft en langsom og hård opstart. Alle institutioner er nu kommet i gang med at anvende hjemmesidedelen i BørneIntra og enkelte institutioner har oplevet at hjemmesiden er brugt af kommende forældre til at vælge institution ud fra. Der er fortsat tre kommunale institutioner, der ikke har implementeret ForældreIntra, hvilket betyder, at forældrene ikke har fået tildelt koder til den lukkede del af Børneintra, men at de er informeret om, at de kan se, hvad der sker på institutionens hjemmeside. I kvalitetsrapporten for 2010/11 blev det som en konsekvens af dagtilbuddenes eget ønske anbefalet, at der skulle udarbejdes et internt kursuskatalog med kurser i de forskellige elementer i BørneIntra. Der er ikke blevet udarbejdet et kursuskatalog. I stedet har institutionerne haft mulighed for at få et internt kursus i institutionen, hvor en medarbejder fra fagsekretariatet enten bruger en dag i institutionen eller deltager på et personalemøde. De interne kurser stiller krav til at institutionerne har gjort sig klart, hvilke dele af Side 24 af 35

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2008/09. Dagtilbud

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2008/09. Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2008/09 Dagtilbud Vi skal sige og beskrive det, vi gør. Så kan vi gå i dialog med dagtilbudets samarbejdsparter og drøfte, om vi også gør, det vi siger vi gør - og om vi

Læs mere

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2010/11. Dagtilbud

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2010/11. Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2010/11 Dagtilbud Fagligheden er blevet højnet, fedt at føle! Vi har fået sat ord på den tavse viden, vi har fået øje for, at vi er gode til noget, og vi har lært nyt og

Læs mere

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2009/10. Dagtilbud

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2009/10. Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2009/10 Dagtilbud Fagligheden er blevet højnet, fedt at føle! Vi har fået sat ord på den tavse viden, vi har fået øje for, at vi er gode til noget, og vi har lært nyt og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lemvig Kommune for 2007/08

Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lemvig Kommune for 2007/08 Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lemvig Kommune for 2007/08 Side 1 af 23 sider Forord På dagtilbudsområdet er der ikke noget lovkrav om kvalitetsrapporter, men fokus er fra politisk side (Regering, KL

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2012/13. Dagtilbud

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2012/13. Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2012/13 Dagtilbud Dagplejen Lemvig, Børnegården Lemtorp, Sct. Georgsgården, Menighedsvuggestuen, Menighedsbørnehaven, Thyborøn Børnecenter, Børnehuset Harboøre, Fristedet,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger

Læs mere

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 er og opfølgning... 3 1.3 på kvalitetsrapporten... 6 2. Resultater for

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at

Læs mere

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2009/10. Dagtilbud

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2009/10. Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2009/10 Dagtilbud Dagplejen Lemvig, Nørlem Børnehave, Børnegården, Sct. Georgsgården, Menighedsvuggestuen, Menighedsbørnehaven, Thyborøn Børnecenter, Børnehuset Harboøre,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport Kvalitetsrapport Hadsten By 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 er og opfølgning... 3 1.3 på kvalitetsrapporten... 6 2. Resultater for Hadsten

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave For perioden 2014-2017 Dette er Højbohus vuggestue og børnehaves virksomhedsplan gældende for 2014-2017. Vores virksomhedsplan skal ses som: Et arbejdsredskab

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tilsynsrapport den private institution Livstræet 2017

Tilsynsrapport den private institution Livstræet 2017 Tilsynsrapport den private institution Livstræet 2017 1 Indhold 1. Afrapportering af det pædagogiske tilsyn i den private institution Livstræet... 3 1.1 Systematik omkring planlægning og evaluering af

Læs mere

Dagsorden. Introduktion v. Ole Pedersen Dagtilbudsstruktur v. Jacob Nørmølle Fagligt grundlag v. Michael Laursen Økonomi v.

Dagsorden. Introduktion v. Ole Pedersen Dagtilbudsstruktur v. Jacob Nørmølle Fagligt grundlag v. Michael Laursen Økonomi v. Dagtilbudsområdet Dagsorden Introduktion v. Ole Pedersen Dagtilbudsstruktur v. Jacob Nørmølle Fagligt grundlag v. Michael Laursen Økonomi v. Ole Pedersen Klub-området v. Ole Pedersen Dagtilbudsstruktur

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Pædagogisk leder, mail. Tlf. Antal fastansatte medarbejder Antal børn (enheder) Idrætsbørnehuset Troldhøjen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner

Styrkede pædagogiske læreplaner 1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde

Læs mere

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i

Læs mere

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)

Læs mere

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.

Læs mere

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge Tilsyn foretaget 23.10.2015 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf: 72369949

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke

Læs mere