Brugerınddragelse i praksis. De gode eksempler. Et inspirationshæfte. Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerınddragelse i praksis. De gode eksempler. Et inspirationshæfte. Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004"

Transkript

1 Brugerınddragelse i praksis De gode eksempler Et inspirationshæfte Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004

2 Kapitel Side Forord At fremme brugerinddragelse En politik for brugerinddragelse Faglige, pædagogiske anvisninger Den hele arbejdsproces Neuropædagogik i praksis Det fælles tredje Individuel brugerinddragelse Valg af aktiviteter ved hjælp af fotos Det visuelle rum Brugerinddragelse ved hjælp af video Valg og afprøvning af aktiviteter Udviklingssamtaler Interviewundersøgelse af brugerne Kollektiv brugerinddragelse Brugerråd Talspersonordning Morgenmøde i de enkelte grupper Husmøde Kursus i deltagelse i brugerråd Brugerinddragelse i udvikling af arbejdsmiljø Det almindelige arbejdsmarked som model Formulering af værdigrundlag Brugerinddragelse ved ansættelse af personale Skema til APV-arbejdspladsvurdering Litteraturliste

3 Gode eksempler Forord Publikationen præsenterer eksempler på brugerinddragelse i praksis, sådan som de er udviklet i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Eksemplerne er indsamlet gennem projekt Udvikling-i-dagtilbud, som gennemføres for Socialministeriet. Indsamlingen er hovedsageligt sket i efteråret 2003, hvor der blev sendt elektroniske spørgeskemaer ud til personale i alle dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Personalet blev bedt om at beskrive en af de metoder, de anvender til brugerinddragelse, og deres konkrete erfaringer med metoden. Andre eksempler er indsamlet på netværksmøder i projektets seks netværksgrupper, hvor deltagerne er blevet bedt om at beskrive metoder fra deres praksis. Publikationens afsnit er bygget op omkring temaer, som ofte har været til diskussion i projektet. Teksterne indeholder medarbejderes redigerede beskrivelser af konkrete metoder samt erfaringer med at anvende metoderne i praksis. Fælles for metoderne er, at de repræsenterer ny praksis i arbejdsfeltet. De spørgeskemabesvarelser, som ligger til grund for beskrivelserne, kan findes på projektets hjemmeside: Her står desuden navnet på den kontaktperson, som har indsendt eksemplet, ligesom der er beskrivelse af det pågældende dagtilbuds brugergrupper og aktiviteter. I nogle dagtilbud omtales mennesker med udviklingshæmning som brugere, i andre som medarbejdere. Det er forskelligt, hvad der ligger til grund for, hvilken betegnelse der benyttes, og der er mange meninger om, hvad der er korrekt. Diskussionen er spændende og vigtig, da den betegnelse, der benyttes, både er med til at skabe et billede af de mennesker, der benytter dagtilbuddene, og give et signal til omverdenen. I denne publikation bliver diskussionen ikke taget op, men for at undgå forvekslinger bliver mennesker med udviklingshæmning i hele publikationen omtalt som brugere, og de professionelt ansatte som medarbejdere eller personale. Publikationen henvender sig til medarbejdere og ledere i tilbud for mennesker med udviklingshæmning. Vi håber, den kan give inspiration til udvikling af praksis på området. September 2004 Socialt Udviklingscenter SUS 3

4 Kapitel 1 At fremme brugerinddragelse Brugerinddragelse handler om ligeværdighed, respekt og lige muligheder og om at blive set, hørt og forstået. Erfaringer viser, at brugerinddragelse kan være med til at åbne medarbejdernes blik for værdien af, at brugeren har medbestemmelse over sit eget liv. Brugerinddragelse kan også være med til at øge brugernes engagement og deres indbyrdes støtte til hinanden. Derfor er brugerinddragelse også en metode til empowerment, til at øge brugerens muligheder for indsigt, viden og handling. Med baggrund i en række interview med brugere, pårørende og medarbejdere i dagtilbud er der i projekt Udvikling-i-dagtilbud tidligere udarbejdet en publikation, der blandt andet forsøger at afgrænse begrebet brugerinddragelse*). Der bliver brugt forskellige begreber i den sammenhæng, og ordene forstås forskelligt. Derfor gentages afgrænsningen her: At arbejde med brugerinddragelse stiller krav til såvel brugere som til medarbejdere og ledere. Det er en grundlæggende betingelse for at udvikle, implementere og fastholde nye arbejdsmetoder, at alle er engageret i opgaven. En politik for brugerinddragelse En politik for brugerinddragelse kan være et redskab til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at inddrage brugerne. Derfor kan en politik på området være en af de grundpiller, som den videre udvikling bygger på. En politik kan indeholde dagtilbuddets definition på brugerinddragelse. Den kan også indeholde beskrivelse af, hvordan man inddrager brugere med forskellige behov for støtte. En politik kan: Brugerdeltagelse. Brugerne bliver hørt, og deres ønsker indgår som et af elementerne, når der tages beslutninger. Brugerinddragelse. Brugerne bliver involveret og er eksempelvis med til at pege på problemer, udvikle ideer og finde løsninger. Brugerindflydelse. Brugerne har medbestemmelse og medindflydelse. Brugerstyring. Brugerne er de ledende personer og udstikker selv rammerne for en indsats. - sende et signal om, at dagtilbuddet i fællesskab arbejder på at fremme brugerinddragelse - indeholde dagtilbuddets fælles mål for brugerinddragelse - gøre de eksisterende rutiner tydelige og medvirke til at vise, hvordan de kan justeres - være med til at skabe en kultur, hvor metoder registreres - synliggøre behov for udvikling af nye metoder 4 *) Brugerinddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Socialt Udviklingscenter SUS, 2003.

5 Gode eksempler - synliggøre, hvilke opgaver ledelsen har i udviklingen, og hvilke opgaver der er medarbejdernes ansvar. Det kan være en langvarig proces at udarbejde en politik på et område. Det kan ske gennem en fælles proces, hvor man starter med at formulere grundlaget, værdierne, som brugerinddragelsen bygger på. Dernæst definerer man, hvad brugerinddragelse er, opstiller mål og beslutter, hvornår og hvordan politikken løbende kan justeres, så den tilpasses til dagligdagen. 5

6 Kapitel 2 Faglige, pædagogiske anvisninger I arbejdet med brugerinddragelse kan personalet anvende mange forskellige metoder. Fælles for metoderne er, at de er medarbejdernes daglige redskaber til at øge brugernes indflydelse og medbestemmelse. I dette afsnit beskrives tre faglige, pædagogiske metoder, som personalet i dagtilbuddene fremhæver som særligt interessante. rne beskriver hver for sig en helhedsorienteret indsats, der vedrører og involverer alle brugerne i dagtilbuddet. rne sikrer, at brugerne får indflydelse og inddrages i hverdagen. Den hele arbejdsproces Aktivitetshuset i Fredericia arbejder med en metode, der hedder Den hele arbejdsproces. n går ud på, at en hvilken som helst arbejdsproces indeholder fire elementer: beslutning, planlægning, udførelse og værdsættelse af resultatet. Arbejdsprocessen kan være både små og store opgaver det kan være at arrangere en tur eller at slå søm i et bræt men processen vil altid indeholde forløbet med de fire elementer. Medarbejdere ved Aktivitetshuset i Fredericia har beskrevet Den hele arbejdsproces i et af projektets nyhedsbreve*). Den hele arbejdsproces består af Beslutningen. Her tager ideen form, og det besluttes, at et arbejde skal udføres, eller en opgave løses. Planlægningen. Det besluttes, hvordan udførelse eller opgaveløsning skal ske. Udførelse. Der arbejdes hen mod målet. Værdsættelse af resultatet. Der sker en evaluering, hvor man tager stilling til, om resultatet er tilfredsstillende og arbejdet ordentligt udført. Den største pædagogiske opgave ligger i den første fase: beslutningen. Beslutningsfasen skal struktureres for brugerne, og den skal være en fælles proces mellem personale og bruger. I centrum for fasen står beslutningen som det fælles tredje, at personale og bruger har et fælles mål en fælles aktivitet, de arbejder med. Når den hele arbejdsproces anvendes i grupper, kan der opstå uenighed om, hvad der er vigtigst at gøre. Tidligere blev brugerne oftest først inddraget i den tredje fase, når en opgave skulle udføres. Men erfaringerne viser, at brugerne er mere motiverede for at indgå i opgaver, når de inddrages fra starten. De sætter pris på, at deres mening har indflydelse på processen. 6 *) Nyhedsbrev: Udvikling-i-dagtilbud, nr. 4, 2004.

7 Gode eksempler n er også motiverende for personalet, som oplever større arbejdsglæde. Personalet fortæller, at brugerne med tiden bliver bedre til at deltage i drøftelser, til at lytte og til at respektere andres holdninger. Observationer i dagligdagen. Udviklingsbeskrivelser. Neuro-screening, hvor personalet pejler sig ind på, hvor hjerneskaden eller -skaderne er. I screeningen finder personalet ud af, hvad brugeren kan og ikke kan. Det bliver blandt andet vurderet, hvordan energitilførslen til hjernen er. Beskrivelse af brugerens problemer og ressourcer. Opstilling af overordnede mål og valg af, hvilke mål der skal arbejdes med. Udarbejdelse af handleplan. Neuropædagogik i praksis På Dagcentret Gnisten i Frederikssund tages der udgangspunkt i neuropædagogik, når der skal udarbejdes handleplaner. Personalet udfylder kronobeller (skemaer), der definerer brugerens udviklingsalder. Når udviklingsalderen er fastlagt, kan personalet se, hvad brugeren er i stand til at udføre, og tegne en kurve for brugerens udviklingsniveau. Kronobellerne bruges som oplæg, når der skal diskuteres handleplaner. Neuropædagogikken er derfor en hjælp, så personalet i det daglige arbejde kan kompensere for brugerens svage sider og dermed styrke de stærke sider. Personalets vurdering af brugeren bygger på observation og kommunikation. n indeholder seks trin: Når personalet kender brugerens svage og stærke sider, kan de i mødet med brugeren tage hensyn til, hvordan kommunikationen skal tilrettelægges, og hvilke kommunikationsformer og -midler der skal tages i brug. At blive forstået giver gevinst til både brugere og personale. Personalet på Dagcentret Gnisten mener, at neuropædagogikken giver dem mulighed for at forstå, hvor i hjernen forskellige aktiviteter foregår. Dermed skabes forståelse for, hvorfor den enkelte bruger agerer, som han eller hun gør. Årsagen til en bestemt adfærd bliver lettere at få øje på og forstå. Det er yderligere en fordel, at metoden med den nye faglighed, den giver øger de enkelte medarbejderes selvtillid og selvværd. Det fælles tredje I Landsbyhuset i Glumsø arbejder personalet målrettet med Det fælles tredje. n er en form for erfaringspædagogik, hvor brugerens egne erfaringer og læring er i centrum. Erfaringerne udvikles, 7

8 mens bruger og medarbejder samarbejder i processer mod et fælles mål. Målet kan opnås i arbejdet med en fælles aktivitet. Den pædagogiske indsats sker således i et treleddet forhold mellem pædagog, bruger og den genstand eller aktivitet, de er fælles om at handle i og med. I Landsbyhuset starter dagen med et morgenmøde. En bruger leder selv mødet, og brugerne skiftes til at have opgaven som mødeleder. Mødelederen spørger de andre brugere om, hvilke aktiviteter de vil vælge sig ind på. Alle aktiviteter er foreslået af brugerne selv. Ud over det daglige møde holdes der to gange om året en temadag, hvor aktiviteterne gennem det forløbne halvår evalueres, og næste halvår planlægges. Her drøftes emner, temaer, nye projekter, produktioner, ture ud af huset, indkøb og prioriteringer i forhold til det opstillede budget. Der arbejdes med hele arbejdsprocesser, hvor brugere inddrages i både beslutning, planlægning, udførelse og resultat. Ansvar og medansvar er centrale begreber, ligesom etik og respekt for forskellighed er vigtige omdrejningspunkter. Alle brugere i Landsbyhuset har en individuel handleplan med egne mål og ønsker om læring. Planen evalueres en gang om året. På baggrund af metoden Det fælles tredje sker evalueringen i forhold til, hvordan de fælles aktiviteter har bidraget til at udvide både brugeres og medarbejderes viden, erkendelse, kompetence og ansvar. Det kan tage lang tid, før der ses resultater af indsatserne. For brugerne kan det være vanskeligt at forstå, at ansvar og kompetence medfører forpligtelse. Når en bruger har påtaget sig et ansvar, kan den pågældende have svært ved at forstå, at andre brugere kan være afhængige af, om han eller hun lever op til ansvaret. Brugerne finder det positivt at have indflydelse på tilrettelæggelse af dagligdagen og aktiviteter, og de er glade for det fælles ansvar for trivsel på arbejdspladsen. Brugerne udvikler efterhånden accept af hinandens stærke og svage sider, de bliver bedre til at have overblik over en situation, til at samarbejde og til at give og modtage respons. I Landsbyhuset kommer brugerne ikke hver dag. Når en bruger har været fraværende, kan det være svært for vedkommende at følge med i morgenmødet. Derfor er det blevet indført, at mødelederen opsummerer, hvad der er sket den foregående dag, så alle kan være ajourført. 8

9 Gode eksempler Individuel brugerinddragelse Kapitel 3 Dette afsnit indeholder beskrivelser af metoder, som retter sig mod at inddrage den enkelte bruger. I beskrivelserne fra dagtilbuddene er det et gennemgående træk, at brugerne ikke alene skal have en aktivitet forklaret, den skal også prøves, for at brugeren kan tage stilling til, om han eller hun ønsker at beskæftige sig med den. I mange dagtilbud siger personalet, at kommunikation er et af de vigtigste redskaber til at fremme brugerinddragelse. Kommunikation kan være både verbal og nonverbal og for at lette kommunikationen kan der benyttes forskellige hjælpemidler som eksempelvis billeder og piktogrammer. Valg af aktiviteter ved hjælp af fotos På Daghjemmet Hesselager i Brøndby arbejder personalet med fotos som kommunikationsmiddel. Personalet har arbejdet med og afprøvet metoden gennem de sidste to år for at få klargjort, hvor mange af brugerne der med fordel kan anvende fotos som kommunikationsmiddel. På Hesselager har hver af de tre brugergrupper ca. 40 laminerede fotos af ting, aktiviteter og personer fra brugernes hverdag. Det er billeder af for eksempel komfur, køleskab, borddækning, rullebord, saft, sodavand, kaffe, bil, bus, klippekort, Brugsen, Føtex, trehjulet cykel, skov, strand, restaurant, have, bagning og svømmehal. Billederne har en magnet på bagsiden, og de opbevares i en kasse på væggen. Ideen med metoden er, at personalet hver morgen tager fotos frem med billede af de aktiviteter, som den enkelte bruger har mulighed for at vælge den pågældende dag. Hvis brugeren sidder i kørestol lægges billederne på bordet, ellers hænges de på en ståltavle på væggen. Når brugeren har set billeder af aktiviteterne, kan vedkommende vælge, hvilken aktivitet han eller hun vil beskæftige sig med. n kræver ro og god tid, og der skal kun være én bruger og én medarbejder involveret i processen. Flertallet af brugerne kan genkende tingene på fotoene. Det er en fordel at benytte fotos i modsætning til piktogrammer eller symboler, fordi billederne viser ting fra brugernes hverdag. Nogle brugere har været vrede over at kigge på billederne. En af brugerne smed konsekvent billederne på gulvet de første mange, mange gange, han blev præsenteret for dem. Det kan også være vanskeligt for brugerne at forstå, at der er en kobling mellem de aktuelle fotos og den aktivitet, de kan vælge. Men brugernes forståelse for dette øges i takt med, at de oplever sammenhængen. 9

10 10 n kræver ressourcer, tid, tålmodighed, vedholdenhed og selvdisciplin. Personalet mener imidlertid, at det er vigtigt at fortsætte og ikke give op, selvom der ofte er travlt. Målet er at videreudvikle metoden, så den dels bliver fuldt implementeret i dagligdagen, dels også kan indgå som metode i samarbejdet med de botilbud, brugerne kommer fra. Eller når der skal laves oplæg til handleplaner for brugerne. Det visuelle rum På Døves Aktivitetscenter i Herlev er brugerne døve. Derfor er der brug for et kommunikationsmiljø, som tilgodeser behovet for et bredt spektrum af kommunikationsformer. Personalet har valgt at sætte fokus på tegnsprog og det visuelle rum. I arbejdet med det visuelle rum benyttes tavler med eksempelvis digitale billeder og tekst, som kommunikerer, hvilke aktiviteter brugerne kan vælge imellem. For at styrke det visuelle rum bruger personalet tavler opdelt i ugedage. På tavlerne bliver de kendte aktiviteter sat på med digitale billeder, tekst, piktogrammer og symboler. Aktiviteterne kan være både kreative aktiviteter, vævning, montagearbejde og avislæsning. Den enkelte bruger skal, når han eller hun har valgt en aktivitet, selv tage billedet og anbringe det ved den ønskede aktivitet. Tavlerne fortæller også, hvem der er på arbejde, hvem der er syge, hvem der er på ferie, og hvem der har fri det gælder for både brugere og personale. Hver eftermiddag bliver tavlen justeret, så den er klar til næste dag. En af brugerne har den opgave. Tavlernes indhold drøftes en gang om ugen ved et gruppemøde. Her kan alle komme med ideer til aktiviteter, man gennemgår nyt montagearbejde, vælger repræsentanter til forskellige opgaver i huset, gennemgår ugens aktiviteter og den enkelte brugers valg af aktiviteter, brugerne fortæller om oplevelser, og der er orientering om andre brugere eller personale. Nogle brugere må have en individuel tolkning af det sagte, andre brugere er døvblinde, og skal derfor have taktil-tolkning. Ud over tavler med daglige aktiviteter er der en række andre tavler, som ikke alene vedrører den enkelte bruger, men hele huset. Da brugerne ikke kan høre, bruges tavler til at orientere om: hvem af medarbejderne brugerne kan hente hjælp hos, hvem der er fast chauffør, hvem af personalet der har ansvar for at spise sammen med den enkelte bruger hver dag, hvem der har fødselsdag, hvem der er leder, hvem der sidder i brugerrådet, hvem der er på tur i dag, samt hvad der sker uden for Døves Aktivitetscenter. Ved at tavlerne er varierede i deres måder at give informationer på, er der tilbud til brugere med forskellige sprogkompetencer. Brugerne studerer tavlerne meget nøje, for

11 Gode eksempler eksempel rører de fysisk ved billederne af de medarbejdere, som de skal spise frokost med i kantinen. Trin 1: En udvalgt situation eller oplevelse optages på video (en bruger i samspil med en medarbejder). Brugerne er begyndt at hjælpe hinanden ved tavlerne. For eksempel sker det, at svagtseende brugere får læst højt fra tavlen af brugere med bedre syn. Forholdet mellem personale og brugere bliver lidt mere ligeværdigt, når alle får de samme informationer. n gør det muligt for brugerne at påtage sig at lede møder og justere tavler. Hver tavle skal have en overskrift, så det tydeligt fremgår, hvad indholdet drejer sig om. Trin 2: En personalegruppe ser videoen, som bliver udgangspunkt for en faglig refleksion over eksempelvis kommunikationen mellem deltagerne på videoen, medarbejderens rolle og brugerinddragelsen. Trin 3: Deltagerne i den første video både bruger og medarbejder ser videoen sammen. Episoden optages også på video (video 2 viser brugeren, der genoplever og kommenterer video 1. Ved optagelsen er det vigtigt, at både video 1 og brugeren i samspil med medarbejderen er synlig). Brugerinddragelse ved hjælp af video Personalet på Værkstedet Vongshøj i Løgumkloster arbejder med at inddrage brugerne, når der skal udarbejdes handleplaner. Her benyttes video som metode. n er udviklet til at evaluere oplevelser og aktiviteter sammen med brugeren. Evalueringen skal opkvalificere medarbejderen, og give brugeren mulighed for at vurdere en konkret proces detaljeret. Trin 4: Videoen gennemses af en personalegruppe, som udarbejder beskrivelse af brugerens reaktioner og de udtrykte synspunkter. Trin 5: Brugerens handleplan justeres med de nye erfaringer. n udvikler kommunikationen og giver brugerne mulighed for at være i centrum og sætte dagsorden for, hvad der skal kommenteres og samtales om. n er udviklet til brugere, der kommunikerer nonverbalt, men kan også bruges til andre. n er inddelt i fem trin: Videoen giver brugeren og medarbejderen mulighed for at genopleve en situation og reflektere over den. 11

12 n er konkret, og mange brugere, der ellers har svært ved at udtale sig om, hvad de har oplevet, får muligheden med videoen. Personalet får mulighed for at vurdere og revurdere egen rolle i samspillet med brugeren. Gennem fælles faglig refleksion kan personalet opnå ny værdifuld viden. Valg og afprøvning af aktiviteter På Skovgården i Odense er brugernes afprøvning af aktiviteter sat i system. To gange om året holdes der en temadag, hvor medarbejderne med ord, plancher, billeder og konkret fremstillede ting præsenterer de aktiviteter, som kan vælges for det kommende halvår. På temadagen vælger brugerne, hvilke aktiviteter de kan tænke sig at arbejde med det næste halve år. Efter temadagen har brugerne en 14 dages periode, hvor de kan deltage i de enkelte aktiviteter og afprøve dem. Derefter vælger de i prioriteret rækkefølge tre ønskede aktiviteter for det næste halve år. Brugerne udvikler forståelse for indflydelse og giver tydeligt udtryk for, at de er glade for valgmulighederne. Der er sket ændringer i forhold til, hvilke aktiviteter der giver mest prestige. Tidligere var det aktiviteter, som gav høj løn, der havde stor søgning. Nu er mediearbejde mere efterspurgt. 12

13 Gode eksempler Udviklingssamtaler Kapitel 4 Mange dagtilbud gennemfører udviklingssamtaler med brugerne en gang om året eller hyppigere. Formålet med samtalerne er at få brugerne til at fortælle om, hvilke aktiviteter de gerne vil deltage i. Flere dagtilbud har indsendt beskrivelser af, hvordan de gennemfører brugerudviklingssamtaler. og erfaringer er derfor beskrevet samlet. De fleste steder indbydes brugeren sammen med en nærtstående person efter brugerens eget valg. Det kan være en pårørende, en person fra bofællesskabet eller en hjemmevejleder. Den skriftlige invitation til brugeren kan indeholde et skema med spørgsmål i ord eller billeder, der beskriver, hvad samtalen skal dreje sig om. Brugeren får tilbud om at tage skemaet med hjem, så han eller hun i forvejen kan drøfte det med kontaktpersonen i botilbuddet eller forældrene derhjemme. Der lægges vægt på, at skemaet udfyldes sammen med en person uden for dagtilbuddet. mål, der sættes efter en samtale, skal være opnåelige for brugeren. Brugere, som ikke tidligere har haft tilbud om udviklingssamtale, kan de første gange være nervøse for, hvad der skal foregå. Efterhånden som rutinen indarbejdes, glæder de fleste sig. Brugerne forbereder sig godt, og det bliver efterhånden lettere for dem at tale om, hvilke ændringer de ønsker indført i dagtilbuddet. Samtalen kan være med til at hjælpe brugeren til at justere sine drømme til et realistisk niveau. Rammerne for samtalen er vigtige. Der skal sættes tilstrækkelig tid af, og der må være ro i lokalet. Personalet må sikre, at der ikke sker afbrydelser. For det meste bliver der serveret kaffe eller te. Det er vigtigt at gennemføre samtalen om morgenen, når alle er friske. Personalet kan føle sig forlegne, når de skal give en bruger anvisninger på at bedre personlig hygiejne eller at bede vedkommende vænne sig af med at tale grimt sprog. Interviewguide Aktivitetscentret Koloritten har udarbejdet en interviewguide til brugerudviklingssamtaler. Interviewguiden er et pædagogisk redskab, der anvendes ved udviklingssamtaler med brugere uden ekspressivt verbalt sprog. Interviewguiden skal skabe mulighed for, at brugeren bliver hørt og forstået og får mulighed for at udtrykke sine ønsker og drømme. Guiden indeholder en række overskrifter med tilhørende underspørgsmål og billeder. Interviewguiden kan rekvireres hos: Aktivitetscentret Koloritten Nyrnberggade 23, København S Tlf.: Nogle dagtilbud gemmer skemaet efter samtalen, så resultatet kan gennemgås ved næste møde. Andre tilbud udformer nye skemaer hvert år, efterhånden som de daglige aktiviteter ændres. Nogle dagtilbud lader en kollega være med som bisidder, så den person, der interviewer, kan få feedback efter interviewet. De 13

14 Kapitel 5 Interviewundersøgelse af brugerne Interviewguide Interviewguiden er illustreret og kan rekvireres hos: Camillagården Peder Skrams Vej Odense SØ Tlf.: Camillagården i Odense har gennemført interview med alle brugerne for at foretage en samlet vurdering af deres ønsker og forventninger. Det blev besluttet, at alle brugere skulle interviewes, selvom der kunne være problemer med kommunikationen. Resultater fra undersøgelsen er beskrevet i Nyhedsbrev fra projekt Udvikling-i-dagtilbud nr.4, Forberedelsen foregik over en periode, hvor brugerne dels blev orienteret i grupperne, dels ved brugermøder og ved hjælp af skriftligt materiale. På baggrund af tidligere erfaringer med brugersamtaler blev der udviklet en interviewguide, hvor der ud over skriftsprog også blev benyttet symboler og piktogrammer. I interviewguiden blev der anvendt billeder af forskellige situationer, lokaler og medarbejdere. For ikke at sætte rammer op for drømme og ønsker blev der derimod ikke brugt billedmateriale ved spørgsmål om drømme og ønsker for fremtiden. Alle brugere fik udleveret et eksemplar af interviewguiden, som var forsynet med den pågældende brugers navn og billede samt angivelse af tidspunkt og sted for interviewet. Kontaktpersonerne aftalte med hver enkelt bruger, hvor interviewet skulle foregå, og hvem brugeren ønskede skulle gennemføre det. Hvis det kunne øge trygheden, kunne brugeren vælge at have en pårørende eller eventuelt en medarbejder fra bostedet med til interviewet. Ud over brugeren selv deltog ved hvert interview to personer, hvoraf den ene var fra dagtilbuddet. Alle medarbejdere kunne vælges som interviewere, eventuelt kunne man vælge en hjemmevejleder eller en af forældrene. Brugeren valgte selv den person, der skulle gennemføre interviewet. Der blev interviewet i alt 130 brugere. Interviewene var af forskellig længde. Nogle varede i tre kvarter, enkelte helt op til tre timer. Hele undersøgelsen varede et halvt år. Brugerundersøgelsen har betydet, at personalets opfattelse af dagtilbuddet er ændret. Tidligere betragtede personalet stedet som et aktivitetshus, nu opfattes det i højere grad som en arbejdsplads for både brugere og personale. Personalet er blevet bedre til at lytte og til og forstå, hvad brugerne ønsker. Nogle af brugerne havde svært ved at abstrahere og se ud over de givne rammer. Men det var et klart resultat, at brugerne ønskede at få mere indflydelse. 14

15 Gode eksempler Kollektiv brugerinddragelse Kapitel 6 Brugerråd, morgenmøder, talsmandsordninger, samarbejds- og sikkerhedsudvalg er eksempler på metoder til kollektiv brugerinddragelse. Det kræver en speciel indsats at inddrage brugerne kollektivt. For det meste går det let nok med at få brugere til at melde sig til råd og udvalg. Derimod oplever medarbejderne det vanskeligt at formidle til brugerne, hvad det betyder, at de nu også repræsenterer andre end sig selv. Til gengæld kan den kollektive inddragelse støtte brugerne til at udvikle forståelse for demokrati. Brugerråd På Værkstedet Lundgården i Ikast arbejder brugere og medarbejdere med brugerråd. Brugerne vælger ved afstemning, hvem der skal sidde i brugerrådet. Alle brugere, der ønsker at stille op, har mulighed for det, og personalet deltager ikke. Brugerne vælger en repræsentant fra hver af de tre grupper, der er på værkstedet. Valget foregår med stemmeseddel med billede af alle kandidater. Institutionslederen er sekretær for brugerrådet. Brugerrådet samles efter aftale fem-seks gange årligt. På møderne er der faste dagsordenpunkter: Referat fra sidst Tilbagemelding fra grupperne Tilbagemelding fra personalet Arrangementer/ture Evt. Inden mødet holdes der formøde i hver af de tre grupper. Her aftales det, hvad brugerne i gruppen ønsker diskuteret. Brugerrådet har ikke indflydelse på institutionens budget, personaleansættelser og personalerokeringer. Ikke alle brugere har verbalt ekspressivt sprog, og ønskerne fra de tre grupper bliver derfor skrevet eller tegnet på sedler, som de pågældende brugerrådsrepræsentanter tager med til mødet i brugerrådet. Sekretæren beder repræsentanterne fortælle, hvad hver gruppe har besluttet. Herefter drøftes punkterne. Brugerrådet er meget aktivt. Brugerne har stor indflydelse på for eksempel: ture, udflugter, arrangementer, højtider, idrætsaktiviteter og festivaler. Brugerrådet tager selv kontakt til eksempelvis museer for at aftale besøg. 15

16 Vedtægter Der er udarbejdet vedtægter for brugermødet. Vedtægterne kan rekvireres ved henvendelse til Sandemandsgården Sandemandsvej 4 B 3700 Rønne Tlf.: Talspersonordning På Sandemandsgården i Rønne arbejder brugere og medarbejdere sammen i basisgrupper. Hver basisgruppe vælger en talsmand og en suppleant, som sammen forbereder dagsordnen til det månedlige brugermøde sammen med lederen og en medarbejder. Forberedelsen foregår over tre dage. På førstedagen udformes dagsorden med de punkter, brugere og personale har ønsket. Anden dag fremlægger talspersonerne dagsordenen i basisgrupperne. På tredjedagen mødes talsmand, suppleant, medarbejder og leder for at gøre dagsordenen helt færdig. Fjerde dag holdes fælles brugermøde, der varer en time. Opgaven med at være ordstyrer går på skift mellem talspersonerne. På brugermødet har brugerne 10 minutter, som er brugernes eget møde. Her tages et udvalgt tema op. Der er gode erfaringer med metoden, som har øget brugerdeltagelsen i forhold til at sætte punkter på dagsordenen. Talspersonerne sætter pris på deres tillidspost, som også motiverer til uddannelse i forhold til de rettigheder, brugerne har. Morgenmøde i de enkelte grupper Samværs- og aktivitetstilbuddet Regnbuen i Fredensborg inddrager brugerne ved at holde morgenmøder i de enkelte brugergrupper. Morgenmødet starter, når er alle samlet, og der er valgt en ordstyrer. På mødet bruges der hjælpemidler som for eksempel magnettavle, tegn til tale-tolkning og fotomateriale. Først tales der om: Hvem er her i dag? Hvem er her ikke i dag? Hvorfor er han eller hun fraværende? Hvilken dag er det? Hvordan er vejret? Derefter taler brugerne og medarbejderne om: Hvad skal vi gøre i dag? Skal aktiviteten være for alle, for nogle eller for den enkelte bruger? Hvad kan der vælges imellem? Magnettavlen udfyldes efterhånden, som alle brugerne i gruppen vælger aktiviteter. Efter mødet kan alle se en plan over dagen og se, hvilke aktiviteter de skal deltage i, og med hvem de skal udføre dem. n tager udgangspunkt i den aktuelle brugergruppe. n kan tilpasses til mange forskellige målgrupper. Brugerne træner i at lede morgenmødet, efterhånden kan de selv påtage sig opgaven.

17 Gode eksempler Det kræver lidt tid og øvelse at få samlet alle brugernes opmærksomhed. Husmøde Aktiviteterne på Holstebro Montageværksted tilrettelægges i dialog med brugere og deres netværk og afstemmes med amtsrådets mål og ressourcer. På værkstedet er der løbende dialog med den enkelte bruger, og der holdes gruppemøder og et ugentligt fælles husmøde, som beskrives her. n På husmøderne deltager brugere, og mødet ledes af to ordstyrere, som brugerne har valgt. Alle, der har lyst, kan få ordet og komme med ideer eller oplysninger. Kurset indeholder undervisning i - formulering af vedtægter - relevante love - udformning af dagsorden - start af et brugerråd. To medarbejdere fra værkstedet har været tilknyttet som støtte for de brugere, der var på kursus. Medarbejderne fungerer fortsat som tovholdere for brugerrådet. Undervisningen har været god, og den har hjulpet brugerne. Efterhånden påtager brugerrådet sig flere og større opgaver. Medarbejderne støtter og vejleder, når der er brug for det. Brugerinddragelsen øger brugernes motivation, og de viser stor ansvarsfølelse for, at et projekt lykkes, eller en opgave bliver gjort færdig. Personalet fungerer som sikkerhedsnet, hvis ikke alt går, som brugerne havde forventet det. Kursus i deltagelse i brugerråd Beskyttet Værksted, Løgstør har fået Voksenskolen til at tilrettelægge et kursus for brugerne med henblik på at deltage i et brugerråd. 17

18 Kapitel 7 Brugerinddragelse i udvikling af arbejdsmiljø Nogle dagtilbud søger at tilnærme dagtilbuddet til det almindelige arbejdsmarked. Det almindelige arbejdsmarked som model På Værkstedscentret Sandtoften i Gentofte forsøger personalet at inddrage brugerne, som det ville ske på alle andre offentlige virksomheder. heraf kan det være svært for brugerne at udtale sig og dermed påvirke udfaldet af diskussionen. Det er også svært at vurdere, om alle brugerne forstår, at de har indflydelse via valgte repræsentanter. Formulering af værdigrundlag 18 Værkstedscentret inddrager brugere i samarbejds- og sikkerhedsudvalg, og de er sikkerhedsrepræsentanter. Der gennemføres udviklingssamtaler med brugere, der er stor mødevirksomhed, og brugerne deltager i arbejdsgrupper, samråds- og bestyrelsesarbejde. Denne form for inddragelse sikrer, at brugerne har indflydelse via de formelle organer. For at støtte brugerne arrangeres kurser, både for arbejdet i samarbejdsudvalget og 9-kurser (arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter). Brugerne inviteres også med, når personalet deltager i temadage og konferencer. Personalet finder det er ikke særlig tidkrævende at få den formelle brugerindflydelse på plads, det går let nok at nedsætte udvalg, få valgt repræsentanter og holde møder. Derimod er det svært at formidle informationer på et niveau, så alle brugere forstår, hvad der diskuteres. Som følge Kulturhuset i Odense, som rummer café, kreative værksteder og et tilbud til unge, har udarbejdet et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget omhandler brugerinddragelse, kontakt til omverdenen, støtte, personlig udvikling og fællesskab samt livskvalitet. Med det formål at sikre brugernes indflydelse blev der gennem en periode holdt kursusdage for brugere og for medarbejdere. Alle deltagerne formulerede deres ønsker til Kulturhuset, og ønskerne blev bearbejdet og samlet til en række værdier, som nu er overordnede for Kulturhuset. Under processen havde Kulturhuset tilknyttet en konsulent, der havde til opgave at støtte procesforløbet. Under forløbet deltog brugernes fællesråd i kurser, nogle uden og nogle med deltagelse af personalet. Midtvejs i processen blev der holdt en debatdag, hvor alle brugere havde mulighed for at give kommentarer til udviklingen.

19 Gode eksempler Efter formulering af de fælles værdier forpligtede de tre tilbud sig til at beskrive deres særlige arbejdsform i form af kulturfortællinger med eksempler fra hverdagen. Processen varede et år og efterfølgende blev studerende fra Odense Socialpædagogiske Seminarium indbudt til at foretage observationer i Kulturhuset med det formål at opfange kulturhistorier og dermed afdække, om værdigrundlaget kunne spores i det daglige arbejde. Observationerne blev samlet i en rapport, som blev læst op for alle i huset. Brugerne var glade for at høre beretningerne fra deres dagligdag. Rapporten indeholder observationer, citater og handlingsbeskrivelser fra hverdagen i Kulturhuset. Materialet blev senere brugt som oplæg til drøftelser i grupperne. Hele processen bidrog til en øget forståelse for hinandens arbejdsfelter, både blandt brugere og medarbejdere. Der er planlagt en opfølgningsdag i efteråret 2004, hvor værdigrundlaget skal drøftes igen. slut. Brugerne inddrages fra starten, hvor de på et åbent hus-arrangement kan se ansøgerne an. Senere kan de på baggrund af deres indtryk være med til at udvælge de ansøgere, der skal til samtale. Skema til APV-arbejdspladsvurdering Værkstedet Åvænget har udviklet et skema til arbejdspladsvurderinger. Spørgeskemaet handler om det fysiske arbejdsmiljø og indeholder emner som: lokalefaciliteter, arbejdsredskaber, støj, indeklima og fysisk krævende arbejde. Skemaet er illustreret med tekst og tegninger. Der er tre svarkategorier: Meget godt, Ved ikke og Mindre godt. Værdigrundlag Værdigrundlaget kan rekvireres hos: Café Klare Rytterkasernen Odense C Tlf.: Ansættelsesprocedure Beskrivelsen af ansættelsesproceduren kan rekvireres hos: Café Klare Rytterkasernen Odense C Tlf.: APV-arbejdspladsvurdering Skemaet kan rekvireres hos: Værkstedet Åvænget Bays Vej Maribo Tlf.: Brugerinddragelse ved ansættelse af personale I Kulturhuset i Odense tages brugerne med på råd, når der skal ansættes nyt personale. Personalet har udarbejdet en ansættelsesprocedure, der indeholder fem trin. Café Klare har nedskrevet et forløb fra start til 19

20 Socialt Udviklingscenter SUS Brugerinddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning Tekst: Else Stenbak & Maria Trangbæk Petersen Socialt Udviklingscenter SUS 2004 Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Fax: E-post: Kontakt: John Nyberg (projektleder) Else Stenbak Stig Sørensen Maria Trangbæk Petersen Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Christian Schmidt Tryk: SL Møller Oplag: ex. ISBN nr.: Litteratur Bengtsson, S. (2003): Er aktionsforskning vejen til kvalitet? I: Bengtsson, S. m.fl. (red.): Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF, s Holm, P. m.fl. (1994): Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik. Forlaget Systime. Lorentzen, P. (2003): Fra tilskuer til deltaker. Samhandling og kommunikasjon med voksne utviklingshemmede. Universitetsforlaget, Oslo. Westergaard Sørensen, P. (2003): Jeg er OK som jeg er. Forlaget Udvikling. Brugerinddragelse i dagtilbud (2003). Socialt Udviklingscenter SUS. Webhåndbog om brugerinddragelse. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Socialministeriet og Finansministeriet. Hjemmesider

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme... Brugerınddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning Et inspirationshæfte Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud August 2003 I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet

Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet Samarbejdet med borgere og pårørende har til formål at sikre borgernes medbestemmelse

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet 1 Oplysninger om tilbuddet: Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet Tilbuddets navn: Vækststedet og Savværket Tilbudstype: Aktivitets og samværstilbud jf. SEL. 104. Åbent i dagtimerne og

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Skaboeshus, 5800 Nyborg

Skaboeshus, 5800 Nyborg Ydelsesbeskrivelser for Center for døve Pædagogisk og Sundhedsfagligt Område. Skaboeshus, 5800 Nyborg FAKTUELLE OPLYSNINGER Tilbuddets ydelser efter lov og Kontaktoplysninger Lov om Social Service 108

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Beskrivelse af Aalborg for Døve: Aalborg for Døve er en del af Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan 1. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen for Social- og specialpædagogik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Lov om Social Service 107/108 og døgnstøttet 85. Skaboeshusevej 105 og 107 5800 Nyborg

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Lov om Social Service 107/108 og døgnstøttet 85. Skaboeshusevej 105 og 107 5800 Nyborg FAKTUELLE OPLYSNINGER Tilbuddets ydelser efter lov og Kontaktoplysninger Lov om Social Service 107/108 og døgnstøttet 85 Skaboeshus Skaboeshusevej 105 og 107 5800 Nyborg Tlf.: 44391330/27282519 e-mail:nyborg@cfd.dk

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Børneinstitutionen Kildevænget Pjece om overgang fra børnehave til skole juli 2009. Om overgangen fra børnehave Til skole

Børneinstitutionen Kildevænget Pjece om overgang fra børnehave til skole juli 2009. Om overgangen fra børnehave Til skole Om overgangen fra børnehave Til skole 1 Kære forældre Nu er jeres barn ved at blive så stort, at I skal tage stilling til, om jeres barn skal begynde i skole. Det er en stor omvæltning for jeres barn og

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Vedtægter for brugerråd i Socialpsykiatrisk Center Syd, Ikast-Brande Kommune.

Vedtægter for brugerråd i Socialpsykiatrisk Center Syd, Ikast-Brande Kommune. Vedtægter for brugerråd i Socialpsykiatrisk Center Syd, Ikast-Brande Kommune. Overordnet formål: Socialpsykiatrisk Center Syd ønsker at leve op til intentionerne i Servicelovens 16 stk. 2. Formål: At brugerrådet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere