Brugerınddragelse i praksis. De gode eksempler. Et inspirationshæfte. Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerınddragelse i praksis. De gode eksempler. Et inspirationshæfte. Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004"

Transkript

1 Brugerınddragelse i praksis De gode eksempler Et inspirationshæfte Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud September 2004

2 Kapitel Side Forord At fremme brugerinddragelse En politik for brugerinddragelse Faglige, pædagogiske anvisninger Den hele arbejdsproces Neuropædagogik i praksis Det fælles tredje Individuel brugerinddragelse Valg af aktiviteter ved hjælp af fotos Det visuelle rum Brugerinddragelse ved hjælp af video Valg og afprøvning af aktiviteter Udviklingssamtaler Interviewundersøgelse af brugerne Kollektiv brugerinddragelse Brugerråd Talspersonordning Morgenmøde i de enkelte grupper Husmøde Kursus i deltagelse i brugerråd Brugerinddragelse i udvikling af arbejdsmiljø Det almindelige arbejdsmarked som model Formulering af værdigrundlag Brugerinddragelse ved ansættelse af personale Skema til APV-arbejdspladsvurdering Litteraturliste

3 Gode eksempler Forord Publikationen præsenterer eksempler på brugerinddragelse i praksis, sådan som de er udviklet i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Eksemplerne er indsamlet gennem projekt Udvikling-i-dagtilbud, som gennemføres for Socialministeriet. Indsamlingen er hovedsageligt sket i efteråret 2003, hvor der blev sendt elektroniske spørgeskemaer ud til personale i alle dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Personalet blev bedt om at beskrive en af de metoder, de anvender til brugerinddragelse, og deres konkrete erfaringer med metoden. Andre eksempler er indsamlet på netværksmøder i projektets seks netværksgrupper, hvor deltagerne er blevet bedt om at beskrive metoder fra deres praksis. Publikationens afsnit er bygget op omkring temaer, som ofte har været til diskussion i projektet. Teksterne indeholder medarbejderes redigerede beskrivelser af konkrete metoder samt erfaringer med at anvende metoderne i praksis. Fælles for metoderne er, at de repræsenterer ny praksis i arbejdsfeltet. De spørgeskemabesvarelser, som ligger til grund for beskrivelserne, kan findes på projektets hjemmeside: Her står desuden navnet på den kontaktperson, som har indsendt eksemplet, ligesom der er beskrivelse af det pågældende dagtilbuds brugergrupper og aktiviteter. I nogle dagtilbud omtales mennesker med udviklingshæmning som brugere, i andre som medarbejdere. Det er forskelligt, hvad der ligger til grund for, hvilken betegnelse der benyttes, og der er mange meninger om, hvad der er korrekt. Diskussionen er spændende og vigtig, da den betegnelse, der benyttes, både er med til at skabe et billede af de mennesker, der benytter dagtilbuddene, og give et signal til omverdenen. I denne publikation bliver diskussionen ikke taget op, men for at undgå forvekslinger bliver mennesker med udviklingshæmning i hele publikationen omtalt som brugere, og de professionelt ansatte som medarbejdere eller personale. Publikationen henvender sig til medarbejdere og ledere i tilbud for mennesker med udviklingshæmning. Vi håber, den kan give inspiration til udvikling af praksis på området. September 2004 Socialt Udviklingscenter SUS 3

4 Kapitel 1 At fremme brugerinddragelse Brugerinddragelse handler om ligeværdighed, respekt og lige muligheder og om at blive set, hørt og forstået. Erfaringer viser, at brugerinddragelse kan være med til at åbne medarbejdernes blik for værdien af, at brugeren har medbestemmelse over sit eget liv. Brugerinddragelse kan også være med til at øge brugernes engagement og deres indbyrdes støtte til hinanden. Derfor er brugerinddragelse også en metode til empowerment, til at øge brugerens muligheder for indsigt, viden og handling. Med baggrund i en række interview med brugere, pårørende og medarbejdere i dagtilbud er der i projekt Udvikling-i-dagtilbud tidligere udarbejdet en publikation, der blandt andet forsøger at afgrænse begrebet brugerinddragelse*). Der bliver brugt forskellige begreber i den sammenhæng, og ordene forstås forskelligt. Derfor gentages afgrænsningen her: At arbejde med brugerinddragelse stiller krav til såvel brugere som til medarbejdere og ledere. Det er en grundlæggende betingelse for at udvikle, implementere og fastholde nye arbejdsmetoder, at alle er engageret i opgaven. En politik for brugerinddragelse En politik for brugerinddragelse kan være et redskab til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at inddrage brugerne. Derfor kan en politik på området være en af de grundpiller, som den videre udvikling bygger på. En politik kan indeholde dagtilbuddets definition på brugerinddragelse. Den kan også indeholde beskrivelse af, hvordan man inddrager brugere med forskellige behov for støtte. En politik kan: Brugerdeltagelse. Brugerne bliver hørt, og deres ønsker indgår som et af elementerne, når der tages beslutninger. Brugerinddragelse. Brugerne bliver involveret og er eksempelvis med til at pege på problemer, udvikle ideer og finde løsninger. Brugerindflydelse. Brugerne har medbestemmelse og medindflydelse. Brugerstyring. Brugerne er de ledende personer og udstikker selv rammerne for en indsats. - sende et signal om, at dagtilbuddet i fællesskab arbejder på at fremme brugerinddragelse - indeholde dagtilbuddets fælles mål for brugerinddragelse - gøre de eksisterende rutiner tydelige og medvirke til at vise, hvordan de kan justeres - være med til at skabe en kultur, hvor metoder registreres - synliggøre behov for udvikling af nye metoder 4 *) Brugerinddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. Socialt Udviklingscenter SUS, 2003.

5 Gode eksempler - synliggøre, hvilke opgaver ledelsen har i udviklingen, og hvilke opgaver der er medarbejdernes ansvar. Det kan være en langvarig proces at udarbejde en politik på et område. Det kan ske gennem en fælles proces, hvor man starter med at formulere grundlaget, værdierne, som brugerinddragelsen bygger på. Dernæst definerer man, hvad brugerinddragelse er, opstiller mål og beslutter, hvornår og hvordan politikken løbende kan justeres, så den tilpasses til dagligdagen. 5

6 Kapitel 2 Faglige, pædagogiske anvisninger I arbejdet med brugerinddragelse kan personalet anvende mange forskellige metoder. Fælles for metoderne er, at de er medarbejdernes daglige redskaber til at øge brugernes indflydelse og medbestemmelse. I dette afsnit beskrives tre faglige, pædagogiske metoder, som personalet i dagtilbuddene fremhæver som særligt interessante. rne beskriver hver for sig en helhedsorienteret indsats, der vedrører og involverer alle brugerne i dagtilbuddet. rne sikrer, at brugerne får indflydelse og inddrages i hverdagen. Den hele arbejdsproces Aktivitetshuset i Fredericia arbejder med en metode, der hedder Den hele arbejdsproces. n går ud på, at en hvilken som helst arbejdsproces indeholder fire elementer: beslutning, planlægning, udførelse og værdsættelse af resultatet. Arbejdsprocessen kan være både små og store opgaver det kan være at arrangere en tur eller at slå søm i et bræt men processen vil altid indeholde forløbet med de fire elementer. Medarbejdere ved Aktivitetshuset i Fredericia har beskrevet Den hele arbejdsproces i et af projektets nyhedsbreve*). Den hele arbejdsproces består af Beslutningen. Her tager ideen form, og det besluttes, at et arbejde skal udføres, eller en opgave løses. Planlægningen. Det besluttes, hvordan udførelse eller opgaveløsning skal ske. Udførelse. Der arbejdes hen mod målet. Værdsættelse af resultatet. Der sker en evaluering, hvor man tager stilling til, om resultatet er tilfredsstillende og arbejdet ordentligt udført. Den største pædagogiske opgave ligger i den første fase: beslutningen. Beslutningsfasen skal struktureres for brugerne, og den skal være en fælles proces mellem personale og bruger. I centrum for fasen står beslutningen som det fælles tredje, at personale og bruger har et fælles mål en fælles aktivitet, de arbejder med. Når den hele arbejdsproces anvendes i grupper, kan der opstå uenighed om, hvad der er vigtigst at gøre. Tidligere blev brugerne oftest først inddraget i den tredje fase, når en opgave skulle udføres. Men erfaringerne viser, at brugerne er mere motiverede for at indgå i opgaver, når de inddrages fra starten. De sætter pris på, at deres mening har indflydelse på processen. 6 *) Nyhedsbrev: Udvikling-i-dagtilbud, nr. 4, 2004.

7 Gode eksempler n er også motiverende for personalet, som oplever større arbejdsglæde. Personalet fortæller, at brugerne med tiden bliver bedre til at deltage i drøftelser, til at lytte og til at respektere andres holdninger. Observationer i dagligdagen. Udviklingsbeskrivelser. Neuro-screening, hvor personalet pejler sig ind på, hvor hjerneskaden eller -skaderne er. I screeningen finder personalet ud af, hvad brugeren kan og ikke kan. Det bliver blandt andet vurderet, hvordan energitilførslen til hjernen er. Beskrivelse af brugerens problemer og ressourcer. Opstilling af overordnede mål og valg af, hvilke mål der skal arbejdes med. Udarbejdelse af handleplan. Neuropædagogik i praksis På Dagcentret Gnisten i Frederikssund tages der udgangspunkt i neuropædagogik, når der skal udarbejdes handleplaner. Personalet udfylder kronobeller (skemaer), der definerer brugerens udviklingsalder. Når udviklingsalderen er fastlagt, kan personalet se, hvad brugeren er i stand til at udføre, og tegne en kurve for brugerens udviklingsniveau. Kronobellerne bruges som oplæg, når der skal diskuteres handleplaner. Neuropædagogikken er derfor en hjælp, så personalet i det daglige arbejde kan kompensere for brugerens svage sider og dermed styrke de stærke sider. Personalets vurdering af brugeren bygger på observation og kommunikation. n indeholder seks trin: Når personalet kender brugerens svage og stærke sider, kan de i mødet med brugeren tage hensyn til, hvordan kommunikationen skal tilrettelægges, og hvilke kommunikationsformer og -midler der skal tages i brug. At blive forstået giver gevinst til både brugere og personale. Personalet på Dagcentret Gnisten mener, at neuropædagogikken giver dem mulighed for at forstå, hvor i hjernen forskellige aktiviteter foregår. Dermed skabes forståelse for, hvorfor den enkelte bruger agerer, som han eller hun gør. Årsagen til en bestemt adfærd bliver lettere at få øje på og forstå. Det er yderligere en fordel, at metoden med den nye faglighed, den giver øger de enkelte medarbejderes selvtillid og selvværd. Det fælles tredje I Landsbyhuset i Glumsø arbejder personalet målrettet med Det fælles tredje. n er en form for erfaringspædagogik, hvor brugerens egne erfaringer og læring er i centrum. Erfaringerne udvikles, 7

8 mens bruger og medarbejder samarbejder i processer mod et fælles mål. Målet kan opnås i arbejdet med en fælles aktivitet. Den pædagogiske indsats sker således i et treleddet forhold mellem pædagog, bruger og den genstand eller aktivitet, de er fælles om at handle i og med. I Landsbyhuset starter dagen med et morgenmøde. En bruger leder selv mødet, og brugerne skiftes til at have opgaven som mødeleder. Mødelederen spørger de andre brugere om, hvilke aktiviteter de vil vælge sig ind på. Alle aktiviteter er foreslået af brugerne selv. Ud over det daglige møde holdes der to gange om året en temadag, hvor aktiviteterne gennem det forløbne halvår evalueres, og næste halvår planlægges. Her drøftes emner, temaer, nye projekter, produktioner, ture ud af huset, indkøb og prioriteringer i forhold til det opstillede budget. Der arbejdes med hele arbejdsprocesser, hvor brugere inddrages i både beslutning, planlægning, udførelse og resultat. Ansvar og medansvar er centrale begreber, ligesom etik og respekt for forskellighed er vigtige omdrejningspunkter. Alle brugere i Landsbyhuset har en individuel handleplan med egne mål og ønsker om læring. Planen evalueres en gang om året. På baggrund af metoden Det fælles tredje sker evalueringen i forhold til, hvordan de fælles aktiviteter har bidraget til at udvide både brugeres og medarbejderes viden, erkendelse, kompetence og ansvar. Det kan tage lang tid, før der ses resultater af indsatserne. For brugerne kan det være vanskeligt at forstå, at ansvar og kompetence medfører forpligtelse. Når en bruger har påtaget sig et ansvar, kan den pågældende have svært ved at forstå, at andre brugere kan være afhængige af, om han eller hun lever op til ansvaret. Brugerne finder det positivt at have indflydelse på tilrettelæggelse af dagligdagen og aktiviteter, og de er glade for det fælles ansvar for trivsel på arbejdspladsen. Brugerne udvikler efterhånden accept af hinandens stærke og svage sider, de bliver bedre til at have overblik over en situation, til at samarbejde og til at give og modtage respons. I Landsbyhuset kommer brugerne ikke hver dag. Når en bruger har været fraværende, kan det være svært for vedkommende at følge med i morgenmødet. Derfor er det blevet indført, at mødelederen opsummerer, hvad der er sket den foregående dag, så alle kan være ajourført. 8

9 Gode eksempler Individuel brugerinddragelse Kapitel 3 Dette afsnit indeholder beskrivelser af metoder, som retter sig mod at inddrage den enkelte bruger. I beskrivelserne fra dagtilbuddene er det et gennemgående træk, at brugerne ikke alene skal have en aktivitet forklaret, den skal også prøves, for at brugeren kan tage stilling til, om han eller hun ønsker at beskæftige sig med den. I mange dagtilbud siger personalet, at kommunikation er et af de vigtigste redskaber til at fremme brugerinddragelse. Kommunikation kan være både verbal og nonverbal og for at lette kommunikationen kan der benyttes forskellige hjælpemidler som eksempelvis billeder og piktogrammer. Valg af aktiviteter ved hjælp af fotos På Daghjemmet Hesselager i Brøndby arbejder personalet med fotos som kommunikationsmiddel. Personalet har arbejdet med og afprøvet metoden gennem de sidste to år for at få klargjort, hvor mange af brugerne der med fordel kan anvende fotos som kommunikationsmiddel. På Hesselager har hver af de tre brugergrupper ca. 40 laminerede fotos af ting, aktiviteter og personer fra brugernes hverdag. Det er billeder af for eksempel komfur, køleskab, borddækning, rullebord, saft, sodavand, kaffe, bil, bus, klippekort, Brugsen, Føtex, trehjulet cykel, skov, strand, restaurant, have, bagning og svømmehal. Billederne har en magnet på bagsiden, og de opbevares i en kasse på væggen. Ideen med metoden er, at personalet hver morgen tager fotos frem med billede af de aktiviteter, som den enkelte bruger har mulighed for at vælge den pågældende dag. Hvis brugeren sidder i kørestol lægges billederne på bordet, ellers hænges de på en ståltavle på væggen. Når brugeren har set billeder af aktiviteterne, kan vedkommende vælge, hvilken aktivitet han eller hun vil beskæftige sig med. n kræver ro og god tid, og der skal kun være én bruger og én medarbejder involveret i processen. Flertallet af brugerne kan genkende tingene på fotoene. Det er en fordel at benytte fotos i modsætning til piktogrammer eller symboler, fordi billederne viser ting fra brugernes hverdag. Nogle brugere har været vrede over at kigge på billederne. En af brugerne smed konsekvent billederne på gulvet de første mange, mange gange, han blev præsenteret for dem. Det kan også være vanskeligt for brugerne at forstå, at der er en kobling mellem de aktuelle fotos og den aktivitet, de kan vælge. Men brugernes forståelse for dette øges i takt med, at de oplever sammenhængen. 9

10 10 n kræver ressourcer, tid, tålmodighed, vedholdenhed og selvdisciplin. Personalet mener imidlertid, at det er vigtigt at fortsætte og ikke give op, selvom der ofte er travlt. Målet er at videreudvikle metoden, så den dels bliver fuldt implementeret i dagligdagen, dels også kan indgå som metode i samarbejdet med de botilbud, brugerne kommer fra. Eller når der skal laves oplæg til handleplaner for brugerne. Det visuelle rum På Døves Aktivitetscenter i Herlev er brugerne døve. Derfor er der brug for et kommunikationsmiljø, som tilgodeser behovet for et bredt spektrum af kommunikationsformer. Personalet har valgt at sætte fokus på tegnsprog og det visuelle rum. I arbejdet med det visuelle rum benyttes tavler med eksempelvis digitale billeder og tekst, som kommunikerer, hvilke aktiviteter brugerne kan vælge imellem. For at styrke det visuelle rum bruger personalet tavler opdelt i ugedage. På tavlerne bliver de kendte aktiviteter sat på med digitale billeder, tekst, piktogrammer og symboler. Aktiviteterne kan være både kreative aktiviteter, vævning, montagearbejde og avislæsning. Den enkelte bruger skal, når han eller hun har valgt en aktivitet, selv tage billedet og anbringe det ved den ønskede aktivitet. Tavlerne fortæller også, hvem der er på arbejde, hvem der er syge, hvem der er på ferie, og hvem der har fri det gælder for både brugere og personale. Hver eftermiddag bliver tavlen justeret, så den er klar til næste dag. En af brugerne har den opgave. Tavlernes indhold drøftes en gang om ugen ved et gruppemøde. Her kan alle komme med ideer til aktiviteter, man gennemgår nyt montagearbejde, vælger repræsentanter til forskellige opgaver i huset, gennemgår ugens aktiviteter og den enkelte brugers valg af aktiviteter, brugerne fortæller om oplevelser, og der er orientering om andre brugere eller personale. Nogle brugere må have en individuel tolkning af det sagte, andre brugere er døvblinde, og skal derfor have taktil-tolkning. Ud over tavler med daglige aktiviteter er der en række andre tavler, som ikke alene vedrører den enkelte bruger, men hele huset. Da brugerne ikke kan høre, bruges tavler til at orientere om: hvem af medarbejderne brugerne kan hente hjælp hos, hvem der er fast chauffør, hvem af personalet der har ansvar for at spise sammen med den enkelte bruger hver dag, hvem der har fødselsdag, hvem der er leder, hvem der sidder i brugerrådet, hvem der er på tur i dag, samt hvad der sker uden for Døves Aktivitetscenter. Ved at tavlerne er varierede i deres måder at give informationer på, er der tilbud til brugere med forskellige sprogkompetencer. Brugerne studerer tavlerne meget nøje, for

11 Gode eksempler eksempel rører de fysisk ved billederne af de medarbejdere, som de skal spise frokost med i kantinen. Trin 1: En udvalgt situation eller oplevelse optages på video (en bruger i samspil med en medarbejder). Brugerne er begyndt at hjælpe hinanden ved tavlerne. For eksempel sker det, at svagtseende brugere får læst højt fra tavlen af brugere med bedre syn. Forholdet mellem personale og brugere bliver lidt mere ligeværdigt, når alle får de samme informationer. n gør det muligt for brugerne at påtage sig at lede møder og justere tavler. Hver tavle skal have en overskrift, så det tydeligt fremgår, hvad indholdet drejer sig om. Trin 2: En personalegruppe ser videoen, som bliver udgangspunkt for en faglig refleksion over eksempelvis kommunikationen mellem deltagerne på videoen, medarbejderens rolle og brugerinddragelsen. Trin 3: Deltagerne i den første video både bruger og medarbejder ser videoen sammen. Episoden optages også på video (video 2 viser brugeren, der genoplever og kommenterer video 1. Ved optagelsen er det vigtigt, at både video 1 og brugeren i samspil med medarbejderen er synlig). Brugerinddragelse ved hjælp af video Personalet på Værkstedet Vongshøj i Løgumkloster arbejder med at inddrage brugerne, når der skal udarbejdes handleplaner. Her benyttes video som metode. n er udviklet til at evaluere oplevelser og aktiviteter sammen med brugeren. Evalueringen skal opkvalificere medarbejderen, og give brugeren mulighed for at vurdere en konkret proces detaljeret. Trin 4: Videoen gennemses af en personalegruppe, som udarbejder beskrivelse af brugerens reaktioner og de udtrykte synspunkter. Trin 5: Brugerens handleplan justeres med de nye erfaringer. n udvikler kommunikationen og giver brugerne mulighed for at være i centrum og sætte dagsorden for, hvad der skal kommenteres og samtales om. n er udviklet til brugere, der kommunikerer nonverbalt, men kan også bruges til andre. n er inddelt i fem trin: Videoen giver brugeren og medarbejderen mulighed for at genopleve en situation og reflektere over den. 11

12 n er konkret, og mange brugere, der ellers har svært ved at udtale sig om, hvad de har oplevet, får muligheden med videoen. Personalet får mulighed for at vurdere og revurdere egen rolle i samspillet med brugeren. Gennem fælles faglig refleksion kan personalet opnå ny værdifuld viden. Valg og afprøvning af aktiviteter På Skovgården i Odense er brugernes afprøvning af aktiviteter sat i system. To gange om året holdes der en temadag, hvor medarbejderne med ord, plancher, billeder og konkret fremstillede ting præsenterer de aktiviteter, som kan vælges for det kommende halvår. På temadagen vælger brugerne, hvilke aktiviteter de kan tænke sig at arbejde med det næste halve år. Efter temadagen har brugerne en 14 dages periode, hvor de kan deltage i de enkelte aktiviteter og afprøve dem. Derefter vælger de i prioriteret rækkefølge tre ønskede aktiviteter for det næste halve år. Brugerne udvikler forståelse for indflydelse og giver tydeligt udtryk for, at de er glade for valgmulighederne. Der er sket ændringer i forhold til, hvilke aktiviteter der giver mest prestige. Tidligere var det aktiviteter, som gav høj løn, der havde stor søgning. Nu er mediearbejde mere efterspurgt. 12

13 Gode eksempler Udviklingssamtaler Kapitel 4 Mange dagtilbud gennemfører udviklingssamtaler med brugerne en gang om året eller hyppigere. Formålet med samtalerne er at få brugerne til at fortælle om, hvilke aktiviteter de gerne vil deltage i. Flere dagtilbud har indsendt beskrivelser af, hvordan de gennemfører brugerudviklingssamtaler. og erfaringer er derfor beskrevet samlet. De fleste steder indbydes brugeren sammen med en nærtstående person efter brugerens eget valg. Det kan være en pårørende, en person fra bofællesskabet eller en hjemmevejleder. Den skriftlige invitation til brugeren kan indeholde et skema med spørgsmål i ord eller billeder, der beskriver, hvad samtalen skal dreje sig om. Brugeren får tilbud om at tage skemaet med hjem, så han eller hun i forvejen kan drøfte det med kontaktpersonen i botilbuddet eller forældrene derhjemme. Der lægges vægt på, at skemaet udfyldes sammen med en person uden for dagtilbuddet. mål, der sættes efter en samtale, skal være opnåelige for brugeren. Brugere, som ikke tidligere har haft tilbud om udviklingssamtale, kan de første gange være nervøse for, hvad der skal foregå. Efterhånden som rutinen indarbejdes, glæder de fleste sig. Brugerne forbereder sig godt, og det bliver efterhånden lettere for dem at tale om, hvilke ændringer de ønsker indført i dagtilbuddet. Samtalen kan være med til at hjælpe brugeren til at justere sine drømme til et realistisk niveau. Rammerne for samtalen er vigtige. Der skal sættes tilstrækkelig tid af, og der må være ro i lokalet. Personalet må sikre, at der ikke sker afbrydelser. For det meste bliver der serveret kaffe eller te. Det er vigtigt at gennemføre samtalen om morgenen, når alle er friske. Personalet kan føle sig forlegne, når de skal give en bruger anvisninger på at bedre personlig hygiejne eller at bede vedkommende vænne sig af med at tale grimt sprog. Interviewguide Aktivitetscentret Koloritten har udarbejdet en interviewguide til brugerudviklingssamtaler. Interviewguiden er et pædagogisk redskab, der anvendes ved udviklingssamtaler med brugere uden ekspressivt verbalt sprog. Interviewguiden skal skabe mulighed for, at brugeren bliver hørt og forstået og får mulighed for at udtrykke sine ønsker og drømme. Guiden indeholder en række overskrifter med tilhørende underspørgsmål og billeder. Interviewguiden kan rekvireres hos: Aktivitetscentret Koloritten Nyrnberggade 23, København S Tlf.: Nogle dagtilbud gemmer skemaet efter samtalen, så resultatet kan gennemgås ved næste møde. Andre tilbud udformer nye skemaer hvert år, efterhånden som de daglige aktiviteter ændres. Nogle dagtilbud lader en kollega være med som bisidder, så den person, der interviewer, kan få feedback efter interviewet. De 13

14 Kapitel 5 Interviewundersøgelse af brugerne Interviewguide Interviewguiden er illustreret og kan rekvireres hos: Camillagården Peder Skrams Vej Odense SØ Tlf.: Camillagården i Odense har gennemført interview med alle brugerne for at foretage en samlet vurdering af deres ønsker og forventninger. Det blev besluttet, at alle brugere skulle interviewes, selvom der kunne være problemer med kommunikationen. Resultater fra undersøgelsen er beskrevet i Nyhedsbrev fra projekt Udvikling-i-dagtilbud nr.4, Forberedelsen foregik over en periode, hvor brugerne dels blev orienteret i grupperne, dels ved brugermøder og ved hjælp af skriftligt materiale. På baggrund af tidligere erfaringer med brugersamtaler blev der udviklet en interviewguide, hvor der ud over skriftsprog også blev benyttet symboler og piktogrammer. I interviewguiden blev der anvendt billeder af forskellige situationer, lokaler og medarbejdere. For ikke at sætte rammer op for drømme og ønsker blev der derimod ikke brugt billedmateriale ved spørgsmål om drømme og ønsker for fremtiden. Alle brugere fik udleveret et eksemplar af interviewguiden, som var forsynet med den pågældende brugers navn og billede samt angivelse af tidspunkt og sted for interviewet. Kontaktpersonerne aftalte med hver enkelt bruger, hvor interviewet skulle foregå, og hvem brugeren ønskede skulle gennemføre det. Hvis det kunne øge trygheden, kunne brugeren vælge at have en pårørende eller eventuelt en medarbejder fra bostedet med til interviewet. Ud over brugeren selv deltog ved hvert interview to personer, hvoraf den ene var fra dagtilbuddet. Alle medarbejdere kunne vælges som interviewere, eventuelt kunne man vælge en hjemmevejleder eller en af forældrene. Brugeren valgte selv den person, der skulle gennemføre interviewet. Der blev interviewet i alt 130 brugere. Interviewene var af forskellig længde. Nogle varede i tre kvarter, enkelte helt op til tre timer. Hele undersøgelsen varede et halvt år. Brugerundersøgelsen har betydet, at personalets opfattelse af dagtilbuddet er ændret. Tidligere betragtede personalet stedet som et aktivitetshus, nu opfattes det i højere grad som en arbejdsplads for både brugere og personale. Personalet er blevet bedre til at lytte og til og forstå, hvad brugerne ønsker. Nogle af brugerne havde svært ved at abstrahere og se ud over de givne rammer. Men det var et klart resultat, at brugerne ønskede at få mere indflydelse. 14

15 Gode eksempler Kollektiv brugerinddragelse Kapitel 6 Brugerråd, morgenmøder, talsmandsordninger, samarbejds- og sikkerhedsudvalg er eksempler på metoder til kollektiv brugerinddragelse. Det kræver en speciel indsats at inddrage brugerne kollektivt. For det meste går det let nok med at få brugere til at melde sig til råd og udvalg. Derimod oplever medarbejderne det vanskeligt at formidle til brugerne, hvad det betyder, at de nu også repræsenterer andre end sig selv. Til gengæld kan den kollektive inddragelse støtte brugerne til at udvikle forståelse for demokrati. Brugerråd På Værkstedet Lundgården i Ikast arbejder brugere og medarbejdere med brugerråd. Brugerne vælger ved afstemning, hvem der skal sidde i brugerrådet. Alle brugere, der ønsker at stille op, har mulighed for det, og personalet deltager ikke. Brugerne vælger en repræsentant fra hver af de tre grupper, der er på værkstedet. Valget foregår med stemmeseddel med billede af alle kandidater. Institutionslederen er sekretær for brugerrådet. Brugerrådet samles efter aftale fem-seks gange årligt. På møderne er der faste dagsordenpunkter: Referat fra sidst Tilbagemelding fra grupperne Tilbagemelding fra personalet Arrangementer/ture Evt. Inden mødet holdes der formøde i hver af de tre grupper. Her aftales det, hvad brugerne i gruppen ønsker diskuteret. Brugerrådet har ikke indflydelse på institutionens budget, personaleansættelser og personalerokeringer. Ikke alle brugere har verbalt ekspressivt sprog, og ønskerne fra de tre grupper bliver derfor skrevet eller tegnet på sedler, som de pågældende brugerrådsrepræsentanter tager med til mødet i brugerrådet. Sekretæren beder repræsentanterne fortælle, hvad hver gruppe har besluttet. Herefter drøftes punkterne. Brugerrådet er meget aktivt. Brugerne har stor indflydelse på for eksempel: ture, udflugter, arrangementer, højtider, idrætsaktiviteter og festivaler. Brugerrådet tager selv kontakt til eksempelvis museer for at aftale besøg. 15

16 Vedtægter Der er udarbejdet vedtægter for brugermødet. Vedtægterne kan rekvireres ved henvendelse til Sandemandsgården Sandemandsvej 4 B 3700 Rønne Tlf.: Talspersonordning På Sandemandsgården i Rønne arbejder brugere og medarbejdere sammen i basisgrupper. Hver basisgruppe vælger en talsmand og en suppleant, som sammen forbereder dagsordnen til det månedlige brugermøde sammen med lederen og en medarbejder. Forberedelsen foregår over tre dage. På førstedagen udformes dagsorden med de punkter, brugere og personale har ønsket. Anden dag fremlægger talspersonerne dagsordenen i basisgrupperne. På tredjedagen mødes talsmand, suppleant, medarbejder og leder for at gøre dagsordenen helt færdig. Fjerde dag holdes fælles brugermøde, der varer en time. Opgaven med at være ordstyrer går på skift mellem talspersonerne. På brugermødet har brugerne 10 minutter, som er brugernes eget møde. Her tages et udvalgt tema op. Der er gode erfaringer med metoden, som har øget brugerdeltagelsen i forhold til at sætte punkter på dagsordenen. Talspersonerne sætter pris på deres tillidspost, som også motiverer til uddannelse i forhold til de rettigheder, brugerne har. Morgenmøde i de enkelte grupper Samværs- og aktivitetstilbuddet Regnbuen i Fredensborg inddrager brugerne ved at holde morgenmøder i de enkelte brugergrupper. Morgenmødet starter, når er alle samlet, og der er valgt en ordstyrer. På mødet bruges der hjælpemidler som for eksempel magnettavle, tegn til tale-tolkning og fotomateriale. Først tales der om: Hvem er her i dag? Hvem er her ikke i dag? Hvorfor er han eller hun fraværende? Hvilken dag er det? Hvordan er vejret? Derefter taler brugerne og medarbejderne om: Hvad skal vi gøre i dag? Skal aktiviteten være for alle, for nogle eller for den enkelte bruger? Hvad kan der vælges imellem? Magnettavlen udfyldes efterhånden, som alle brugerne i gruppen vælger aktiviteter. Efter mødet kan alle se en plan over dagen og se, hvilke aktiviteter de skal deltage i, og med hvem de skal udføre dem. n tager udgangspunkt i den aktuelle brugergruppe. n kan tilpasses til mange forskellige målgrupper. Brugerne træner i at lede morgenmødet, efterhånden kan de selv påtage sig opgaven.

17 Gode eksempler Det kræver lidt tid og øvelse at få samlet alle brugernes opmærksomhed. Husmøde Aktiviteterne på Holstebro Montageværksted tilrettelægges i dialog med brugere og deres netværk og afstemmes med amtsrådets mål og ressourcer. På værkstedet er der løbende dialog med den enkelte bruger, og der holdes gruppemøder og et ugentligt fælles husmøde, som beskrives her. n På husmøderne deltager brugere, og mødet ledes af to ordstyrere, som brugerne har valgt. Alle, der har lyst, kan få ordet og komme med ideer eller oplysninger. Kurset indeholder undervisning i - formulering af vedtægter - relevante love - udformning af dagsorden - start af et brugerråd. To medarbejdere fra værkstedet har været tilknyttet som støtte for de brugere, der var på kursus. Medarbejderne fungerer fortsat som tovholdere for brugerrådet. Undervisningen har været god, og den har hjulpet brugerne. Efterhånden påtager brugerrådet sig flere og større opgaver. Medarbejderne støtter og vejleder, når der er brug for det. Brugerinddragelsen øger brugernes motivation, og de viser stor ansvarsfølelse for, at et projekt lykkes, eller en opgave bliver gjort færdig. Personalet fungerer som sikkerhedsnet, hvis ikke alt går, som brugerne havde forventet det. Kursus i deltagelse i brugerråd Beskyttet Værksted, Løgstør har fået Voksenskolen til at tilrettelægge et kursus for brugerne med henblik på at deltage i et brugerråd. 17

18 Kapitel 7 Brugerinddragelse i udvikling af arbejdsmiljø Nogle dagtilbud søger at tilnærme dagtilbuddet til det almindelige arbejdsmarked. Det almindelige arbejdsmarked som model På Værkstedscentret Sandtoften i Gentofte forsøger personalet at inddrage brugerne, som det ville ske på alle andre offentlige virksomheder. heraf kan det være svært for brugerne at udtale sig og dermed påvirke udfaldet af diskussionen. Det er også svært at vurdere, om alle brugerne forstår, at de har indflydelse via valgte repræsentanter. Formulering af værdigrundlag 18 Værkstedscentret inddrager brugere i samarbejds- og sikkerhedsudvalg, og de er sikkerhedsrepræsentanter. Der gennemføres udviklingssamtaler med brugere, der er stor mødevirksomhed, og brugerne deltager i arbejdsgrupper, samråds- og bestyrelsesarbejde. Denne form for inddragelse sikrer, at brugerne har indflydelse via de formelle organer. For at støtte brugerne arrangeres kurser, både for arbejdet i samarbejdsudvalget og 9-kurser (arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter). Brugerne inviteres også med, når personalet deltager i temadage og konferencer. Personalet finder det er ikke særlig tidkrævende at få den formelle brugerindflydelse på plads, det går let nok at nedsætte udvalg, få valgt repræsentanter og holde møder. Derimod er det svært at formidle informationer på et niveau, så alle brugere forstår, hvad der diskuteres. Som følge Kulturhuset i Odense, som rummer café, kreative værksteder og et tilbud til unge, har udarbejdet et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget omhandler brugerinddragelse, kontakt til omverdenen, støtte, personlig udvikling og fællesskab samt livskvalitet. Med det formål at sikre brugernes indflydelse blev der gennem en periode holdt kursusdage for brugere og for medarbejdere. Alle deltagerne formulerede deres ønsker til Kulturhuset, og ønskerne blev bearbejdet og samlet til en række værdier, som nu er overordnede for Kulturhuset. Under processen havde Kulturhuset tilknyttet en konsulent, der havde til opgave at støtte procesforløbet. Under forløbet deltog brugernes fællesråd i kurser, nogle uden og nogle med deltagelse af personalet. Midtvejs i processen blev der holdt en debatdag, hvor alle brugere havde mulighed for at give kommentarer til udviklingen.

19 Gode eksempler Efter formulering af de fælles værdier forpligtede de tre tilbud sig til at beskrive deres særlige arbejdsform i form af kulturfortællinger med eksempler fra hverdagen. Processen varede et år og efterfølgende blev studerende fra Odense Socialpædagogiske Seminarium indbudt til at foretage observationer i Kulturhuset med det formål at opfange kulturhistorier og dermed afdække, om værdigrundlaget kunne spores i det daglige arbejde. Observationerne blev samlet i en rapport, som blev læst op for alle i huset. Brugerne var glade for at høre beretningerne fra deres dagligdag. Rapporten indeholder observationer, citater og handlingsbeskrivelser fra hverdagen i Kulturhuset. Materialet blev senere brugt som oplæg til drøftelser i grupperne. Hele processen bidrog til en øget forståelse for hinandens arbejdsfelter, både blandt brugere og medarbejdere. Der er planlagt en opfølgningsdag i efteråret 2004, hvor værdigrundlaget skal drøftes igen. slut. Brugerne inddrages fra starten, hvor de på et åbent hus-arrangement kan se ansøgerne an. Senere kan de på baggrund af deres indtryk være med til at udvælge de ansøgere, der skal til samtale. Skema til APV-arbejdspladsvurdering Værkstedet Åvænget har udviklet et skema til arbejdspladsvurderinger. Spørgeskemaet handler om det fysiske arbejdsmiljø og indeholder emner som: lokalefaciliteter, arbejdsredskaber, støj, indeklima og fysisk krævende arbejde. Skemaet er illustreret med tekst og tegninger. Der er tre svarkategorier: Meget godt, Ved ikke og Mindre godt. Værdigrundlag Værdigrundlaget kan rekvireres hos: Café Klare Rytterkasernen Odense C Tlf.: Ansættelsesprocedure Beskrivelsen af ansættelsesproceduren kan rekvireres hos: Café Klare Rytterkasernen Odense C Tlf.: APV-arbejdspladsvurdering Skemaet kan rekvireres hos: Værkstedet Åvænget Bays Vej Maribo Tlf.: Brugerinddragelse ved ansættelse af personale I Kulturhuset i Odense tages brugerne med på råd, når der skal ansættes nyt personale. Personalet har udarbejdet en ansættelsesprocedure, der indeholder fem trin. Café Klare har nedskrevet et forløb fra start til 19

20 Socialt Udviklingscenter SUS Brugerinddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning Tekst: Else Stenbak & Maria Trangbæk Petersen Socialt Udviklingscenter SUS 2004 Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Fax: E-post: Kontakt: John Nyberg (projektleder) Else Stenbak Stig Sørensen Maria Trangbæk Petersen Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Christian Schmidt Tryk: SL Møller Oplag: ex. ISBN nr.: Litteratur Bengtsson, S. (2003): Er aktionsforskning vejen til kvalitet? I: Bengtsson, S. m.fl. (red.): Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF, s Holm, P. m.fl. (1994): Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik. Forlaget Systime. Lorentzen, P. (2003): Fra tilskuer til deltaker. Samhandling og kommunikasjon med voksne utviklingshemmede. Universitetsforlaget, Oslo. Westergaard Sørensen, P. (2003): Jeg er OK som jeg er. Forlaget Udvikling. Brugerinddragelse i dagtilbud (2003). Socialt Udviklingscenter SUS. Webhåndbog om brugerinddragelse. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Socialministeriet og Finansministeriet. Hjemmesider

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Dagsorden for Handicapråds møde den 09. december 2009 kl. 10:00 i Vilsted Søgaard, Ranumvej 49, Vilsted

Dagsorden for Handicapråds møde den 09. december 2009 kl. 10:00 i Vilsted Søgaard, Ranumvej 49, Vilsted Dagsorden for Handicapråds møde den 09. december 2009 kl. 10:00 i Vilsted Søgaard, Ranumvej 49, Vilsted Indholdsfortegnelse 038. Overrækkelse af tilgængelighedspris 83 039. Tilgængelighed til valglokaler

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Præsentation af fabos:

Præsentation af fabos: Præsentation af fabos: fabos er et fællesledet bo- og aktivitetscenter, som hører under Odder kommune. fabos blev etableret i 1990, som én af de første fællesledede organisationer i Danmark. At være fællesledet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Præsentation af Institutionen

Præsentation af Institutionen Præsentation af Institutionen Indhold 1 Forord... 3 2 Præsentation af Institutionen... 3 3 Grundholdninger/Værdier og pædagogiske principper... 4 3.1 Pædagogiske mål og principper... 5 4 Skolerne... 5

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fabos består af: Aktivitetscentret: Arbejdsplads for omkring 65 brugere, hvoraf de 25 er på værkstedet på Ballevej.

Fabos består af: Aktivitetscentret: Arbejdsplads for omkring 65 brugere, hvoraf de 25 er på værkstedet på Ballevej. Præsentation af fabos: fabos er et fællesledet bo- og aktivitetscenter, som hører under Odder kommune. fabos blev etableret i 1990, som én af de første fællesledede organisationer i Danmark. At være fællesledet

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE Guide til mere brugerindflydelse Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Tekst: Sussi Maack og Maria Trangbæk Ahrensburg Foto: Danahøj, Nordhøj

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bostedet Skovstjernen den 6. marts og 10. april 2013. Maj 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail:

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere