Argumenter fremført i folketingsdebatten for nuværende ordning: Markeret med fed Modargumenter: Ej særlig markeret.

Transkript

1 Argumenter fremført i folketingsdebatten for nuværende ordning: Markeret med fed Modargumenter: Ej særlig markeret. Ministeren (citat): Vi har jo allerede i dag velfungerende»nej tak«-ordninger, der giver borgerne et frit valg, om de ønsker at modtage reklamer eller ej, og ordningerne sikrer således borgerne mod at modtage reklamer, som de ikke ønsker Et reelt frit valg vil være, hvis man skulle tage aktivt stilling til valget. En fravalgs-ordning som NejTak-ordningen er ikke et frit valg, da dem som ikke ønsker reklamer er tvunget til at foretage valget, såfremt de ikke ønsker reklamer, hvorimod dem som ønsker at have reklamer frit kan lade være med at gøre noget som helst. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil en valg-ordning indebærer, at nogen skal træffe et valg. Ministeren (budskab): 94% af modtagerne er glade for reklamer Jeg ved ikke hvilken undersøgelse, der henvises til, så jeg har lavet lidt google-søgning for at finde disse tal Det viser siger sig, at Forbrugerkontakt (distributøren for weekendtryksager) har lavet en undersøgelse, som kunne være den Ministeren henviser til. Læs hele undersøgelsen: er.ashx Der kan jeg finde tallet 92%, men intet om glæde ved tryksager, kun at man læser dem. Det som er ret skræmmende er, at - hvad man skulle tro - seriøse politikere tager en interessents undersøgelse for gode varer. Interessenten har ikke ligefrem interesse i at se objektivt på adresseløse forsendelser som et neutral undersøgelsesobjekt. Endvidere er læsningen af undersøgelsen en uskønt virvar af procenter af husstande, forbrugere, modtagere, målgrupper osv osv osv. dvs. det ikke-nemt at finde ud af hvad populationen er som man tager procenter fra. Hele undersøgelsen vil jeg opfatte som ikke-gyldig pga opdragsgivers inhabillitet! Men lad mig da et par af tallene frem: Hver husstand modtager 27,8 tryksager pr. uge. Der læses i snit et sted mellem 8-9 tryksager. Dvs. 70% af tryksagerne ikke læses! Et sted i undersøgelsen vises et cirkeldiagram med følgende procenter: 65% gemmer dem i nogle dage, før de smides væg 12% gemmer dem i længere tid, før de smides væk 2% læser sjældent/aldrig 21% smider dem væk med det samme Det interessante er: Når nu 92% læser reklamer...hvordan kan det så være at 21% smider reklamerne ud med det samme? Hvad er det man læser, når man har smidt dem ud? Og hvad er det for procenter? Procent af hvad? Og det med glæden ved reklamer - igen jf. undersøgelsen - 63% siger, at de modtager for mange reklamer; 38% vil ikke savne reklamerne; 43% mener at de ikke er underholdende.

2 Alle disse procenter vil jeg dog igen tage med et vist forbehold, da man ikke har set rådata'ene (inkl. forarbejderne, spørgsmålsformulering, information vedr. dataindsamlingen), hvorfor man reelt ikke kan sige noget om sammenhængen hhv. manglende sammenhæng i svarene! Procenterne er ud fra en enigheds-skala og så opdelt i to kategorier: enig/uenig + en procentsats man ikke nævner. Ikke noget om graden, som respondenterne svarede på. Der er ganske enkelt nogen undersøgelsesmetodiske problemstillinger, når den som bestiller undersøgelsen har en interesse i at få undersøgelsesobjektet til at fremstå på en bestemt måde! Forbrugerkontakts interesse er - skulle undre mig meget hvis det skulle være anderledes - at fremme mængden af husstandsomdelte reklame, da deres bundlinje afhænger mængden af reklamer som omdeles! Lav omdeling = underskud; Høj omdeling = overskud. Det kan naturligvis også være, at det er en helt anden undersøgelse som der henvises til! Ministeren (citat): og der er kun indkommet meget få klager. At der ikke er indkommet klager er langt fra ensbetydende med, at systemet fungerer. Jeg syntes ministeren eller dennes embedsmænd bør foretage noget opsøgende arbejde ude i den cyberspace hvor man giver luft for sin utilfredshed ved fx billeder fra opgange med reklamerod, opblødte reklamebunker i bybilledet og en hel del utilfredse borgere som på trods af tilmelding til NejTak-ordning stadig modtager reklamer. Facebookgrupperne " Indfør et Reklamer ja tak skilt" og " Afskaf trykte reklamer - og spar tons papir om året" giver et godt indblik i, hvordan tingene foregår. I en evt. klageopgørelse skal der gerne beskrives hvorledes mængden af klager opgøres. er det pr. henvendelse eller pr. berørt husstand (fx en rodet opgang vedrører flere husstande vs. det kan klares i en henvendelse at klage over rodet i opgangen). Ministeren (citat): Der henvises så endvidere i beslutningsforslaget til ordningen for s, hvor det følger af markedsføringsloven, at der kræves et positivt samtykke. Det er altså min vurdering, at man ikke rigtig kan sidestille spam eller reklamer modtaget uopfordret via med uadresserede reklamer og ugeaviser, som bliver omdelt fysisk til modtagerens brevkasse. Jeg vil godt i den forbindelse påpege, at det af hensyn til ytringsfriheden eller for den sags skyld den kommercielle ytringsfrihed bør være sådan, at det skal være muligt fysisk at kunne formidle information af offentlig eller kommerciel interesse til borgerne på en effektiv og prisbillig måde. Det giver også mulighed for at komme i kontakt med de borgere, som ikke har adgang til internettet. Samtlige borgeres fysiske adresse er jo registreret i Post Danmarks modtagerdatabase og gør det muligt for Post Danmark på vegne af hele post- og distributionsbranchen at foretage en enkel administration af»nej tak«-ordningerne. Jeg bliver nød til at lade hele den gulvviolin stå for sig selv. Både som helhed og dele af citatet er det nok den mest forvrøvlede selvmodsigende og søgte argument i debatten! Ministeren har en mening om at og papir ikke kan sidestilles! Fair nok...vi har alle ret til en mening. Lad os kigge på argumenterne: A: Når nu alle adresser er registreret i PostDanmarks database, hvorfor det for PostDanmark er let at administrere en NejTak-ordning på vegne af distributionsbranchen

3 Modspørgsmål: Hvorfor skulle det så være svært at administrere en JaTak-ordning. Administrationen er den samme. Administrationsbyrden lægges over på dem som reelt ønsker reklamer. Det er da egentlig Fair Play? Der må være nogen registrerings-juridiske problemstillinger som bør overvejes. Hvorfor skal man registreres, at man ikke vil modtage papirtryksager? Det er en unødvendig registrering af de borgere som ikke vil have noget med et produkt at gøre. I andre af samfundets valg-ordninger findes der tilvalg fx donorregistreret eller Eboks. Det er ret interessant, at man i disse ordninger ikke ser noget behov for en opdatering (gentilmelding at man er afmeldt) hvert andet år for at se om man har skiftet mening. Eller aftaleretlig om stiltiende samtykke? Det er vist ikke særlig mange steder i samfundet, at man kan tage en privatpersons manglende stillingtagen som indgåelse af en aftale mellem to private parter. B: Det er prisbilligt og effektiv. Hmmmm, Priser for laveste vægt svinger mellem 1,05 til 2,88 kr pr. husstand og der skal mindst omdeles husstande om weekenden hhv husstande tidlig på ugen, når man kigger på PostDanmarks officielle prisliste. Og derfra er det ikke engang sikker, at man får nogen respons...eller tjene udgifterne hjem for tryk+distribution. Og særlig det med det prisbillige: s er langt billigere at sende afsted, men der skal forbrugerne først anmode om at modtage dvs. man har taget aktiv stilling til, at man gerne vil modtage tilbud fra den virksomhed dvs. forbrugeren har en vis interesse i at se tilbud fra virksomheden.. Det bliver også billigere af, at man producerer det antal tryksager som er efterspurgt. I andre produktionsformer producerer man heller ikke til lager eller for meget for at det bliver smidt ud uden at have tilført nogen merværdi. Man producerer det som der er behov for...på det tidspunkt som det er behov for. En JaTak-ordning vil kunne gør det langt mere præcist og omkostningsoptimalt i både produktion og omdeling af tryksager. Samt målgruppen har øget opmærksomhed på det omdelte. Husstandsomdeling er noget det dyreste og besværlige kommunikation mellem detailhandel og forbruger. Og ligeledes det mest upræcise. Fx er tilbudsaviserne ikke reelle tilbud, men kun opfordring til at gøre tilbud. Og skulle der være fejl i tryksagen, så har detailhandlen brugt en masse penge på at trykke noget fejlbehæftet...og udsendt dvs. meddelt det til forbrugerne, som bliver skuffet hhv. vrede på butikken for den fejl som nu engang er i tryksagen 1. Særlig for den lokale erhvervsdrivende som måske ikke har den største omsætning i forvejen...han kan blive tromlet over ende af den store butiks markedsførings-pengetank. Indenfor markedsføring taler man ofte om at skyde med spredhagl vs. skyde med riffel. Husstandsomdeling svarer til at man skyder med spredhagl...og så håber man på, at man tiltaler nogen. Der lander reklamer på bleer hos alle husstande...uanset om disse har brug for bleer eller ej. Der lander reklamer på kød hos alle husstande...uanset om disse er vegetarer eller ej. Der lander reklamer på byggemateriel...uanset om husstanden er lejlighed eller hus hhv. lejer eller ejer. Der lander reklamer på længerevarende forbrugsgoder (fladskærme, hårde hvidvarer)...uanset om husstanden har brug for det eller ej. Ja, sådan kan man blive ved. 1 Fx dette dokument har jeg foretaget redaktionelle rettelser i siden udgivelsen primo december Det skyldes mere min private skrivestil, hvor jeg bare skriver løs og først efterfølgende opdager sprog-bøffer, grammatiske fejl mv.

4 -nyhedsbreve kan udsendes...og gensendes, såfremt en fejl opdages. Eller hvis en indeholder link til butikkens hjemmeside, så retter man fejlen direkte på hjemmesiden. Uden de store armbevægelser og skuffede forbrugere! C: Den klassiske ytringsfrihed-fortolkning, at ytringsfrihed er noget man har i forhold til staten. Privatpersoner (herunder: virksomheder) må man ikke pådutte at lytte efter hvad man har af ytringer. Fx du må da gerne stille dig op på en ølkasse på rådhuspladsen og ytre dig om alt muligt, men du må ikke tvinge folk til at høre på hvad du vil sige. Og hvorfor gælder den /erhvervsmæssige ytringsfrihed/ så kun ved papir? Hvorfor ikke for s og andre former for markedsføring? Det er da erhvervsfremme så det vil noget, at erhvervslivet kan komme ud til langt flere mennesker på en meget billigere måde end papirproduktion og -omdeling. Sagt med andre ord: Ministeren bør - når han ser sine egne ord på skrift - kunne indse, at det er noget forbandet sludder han lukkede ud fra folketingets talerstol. Ministeren (citat): Adresseløse forsendelser bliver brugt til information af almennyttig karakter fx information fra forsyningsselskaber, kommune, region og stat. Endvidere i forbindelse med valgmateriale. Ganske korrekt. Det er sandelig heller ikke de små mængder information som ønskes begrænset. Sådanne informationer kan snildt lægges som undtagelse i en jatak-ordning. Samt at de budskaber som kommer ud på den måde bliver mere tydelige, da de ikke drukner i resten af papirbunken. I hele taget bør man nok bruge mere moderne kommunikationsformer i brug fx ! Lad dem som har interesse almennyttig information melde sig til forsendelser (eboks-konceptet)...og dem som ikke vil/kan de kan så stadig modtage papirudgaver. Det kan da snildt være en slags: Jeg har ikke tilmeldt mig ordning for almennyttig sms/ mærke som man kan sætte på sin postkasse. Og ja, det kan snildt lade sig gøre at vurdere hvad der er almennyttigt og hvad der ikke er. Det gør man allerede idag, hvor PostDanmark må bruge deres omdelings-omslag til alligevel lægge almennyttig information i nejtak-postkasser. Argumentet hænger lidt sammen med næste argument. Karsten Nonbo (budskab): Opfordrer fortalerne for jatak-ordningen at gå foran ved fx undlade at sende valgmateriale ud og her til juleaften undlade at pakke gaverne ind. Kender den mand og ministeren ikke udtrykket: proportionssans. Tja, pr. husstand drejer det sig vel om ca. 1-3 kilo pr. år ved julegave-indpakningspapir. Ved reklamer drejer det sig om 55 kg pr. år. Og det samme med valgplakater/valgmateriale op kommer op hvert 4. år. Hvad mon det er i det store papirforbrug? Det er jo ingenting i forhold til de kilovis af reklamer som omdeles på ugentlig basis.

5 Karsten Nonbo (citat): Hvis der er flere, som ikke ønsker reklamer, var det måske en idé, at de tog en smule ansvar for deres eget liv. Det ville da være et begrænset lille sted at starte at se, om man orkede at sige fra over for reklamer, for det er jo ikke det største problem, man har her i livet. Så det kunne være den første lille sejr, man kunne få for at kunne klare noget, der er større, bagefter. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at man lagde sig i selen for.. Det blev - efter min mening med stor arrogance - beskrevet, at såfremt man var irriteret over de mange reklamer, så ville det være en lille sejr blandt andre af livets problemer, at man kom ned på posthuset eller eposthuset og så få fravalgt reklamer. For når man kan løse så små problemer i livet, så kan det føre størrere sejre over livets problemer med sig. Lad mig sige det sådan: Det var nok den mest uintelligente usammenhængende relation som længe er blevet fremført af Folketingets talerstol! Hvad er sammenhængen mellem at kunne spare naturressourcer i tonsvis og /livets problemer/ Egentlig havde jeg lyst til vende Nonbos argument på hovedet og opfordre modtagerne af reklamer at opleve den sejrsrus, der er at stå nede på postkontor hvert 2. år, så man kan få sig tryksager af kommerciel interesse, men jeg håber på, at Nonbo selv kan se uklogskaben i det sagte ord, når hans ord er blevet nedfældet på skrift eller når han ser sig selv på webtv via folketingets hjemmeside. Kim Christiansen (budskab): Man sparer ikke papir, når alle dem der idag ikke siger nejtak siger jatak. KC lever tilsyneladende i den vildfarelse, at man siger jatak, når man ikke siger nejtak. Hele manøvren med jatak-ordningen er netop at få dem som partout ønsker papirreklamer til at sige, at man ønsker reklamer. Lad mig igen tage fat i den undersøgelse som Forbrugerkontakt trods alt har lavet blandt dem som modtager reklamer: 54% af forbrugerne vil savne reklametryksager på tryk. 38% vil ikke savne reklametryksager. 8% har - ud fra den lidt mærkelig graf som er i undersøgelsen - ikke taget stilling til spørgsmålet. Og det vel og mærke procenter i forhold til dem som allerede modtager reklamer. Det er ret smart manøvre i Forbrugerkontakts undersøgelse, at fjerne den mængde forbrugere som idag ikke ønsker reklamer...for på den måde at klemme sig op over de - i politiske debatter - famøse 50%. Lad os lave et lille regnestykke for KC (med forbrugerkontakts egne tal, men hvor man ligesom samligner æbler med æbler og ikke æbler med bananer) : Vi har 100 husstande. 20 af disse husstande ønsker ikke reklamer på nuværende tidspunkt. I hver husstand er der 2,17* personer/forbrugere. Dvs. 43,4 forbrugere ønsker reelt ikke reklamer. Der er så 80 husstande á 2,17 personer tilbage = 173,6 personer.

6 Heraf vil 54% savne reklamer på tryk. Dvs. 93,7 personer. De resterende 79,9 personer vil ikke opleve noget savn hhv. har ikke taget stilling til reklametryksager som man kunne savne. Sagt med andre ord: 123,3 personer ud af 217 (ca. 57% af forbrugerne) ikke har noget reelt behov for reklamer. Vel og mærke ifølge Forbrugerkontakts EGEN undersøgelsen, hvilket så må være tale om minimumstal, da Forbrugerkontakts interesse ikke er minimere mængden af tryksager. Jeg ser frem til, at se en neutral fyldestgørende undersøgelse på det reelle behov for reklametryksager! *: Ifølge Danmarks Statistik. Minister & dennes meningsfæller: Det er nemt at melde sig til NejTak-ordningen, samtidig med at skulle blive mere besværligt og bureaukratisk at melde sig til en JaTak-ordning. Hmmmm, jeg syntes lige at vi skulle lade den stå helt for sig selv. Minister (citat): Ifølge Post Danmarks oplysninger er adresseløse reklamer ud fra et miljøperspektiv et godt medie. Ressourcerne hertil stammer fra industrielt skovbrug og er således ikke årsag til mindre skovvækst. Hertil kommer, at tilbudsaviserne og reklamerne i vid udstrækning genbruges til andre papirvarer. Papirfibre, som man kalder det, kan gennemsnitligt anvendes ca. 4-5 gange. Øhhhh, så kan man vel bruge det industrielle skovbrug til noget andet papir eller rette det industrielle skovbrug mod andre træprodukter. Og selv, hvis man ikke umiddelbart kan bruge den industrielle skovvæksts træ til noget, så kan man vel lade træerne stå over længere tid hhv. plante endnu flere træer. I følge grafisk arbejdsgiversforenings blad er efterspørgslen på papir, så stor, at man ikke kan følge med i mængden af genbrugspapir: Endvidere kan papir kun genbruges et par gange inden det ender som ikke-genbrugbart-papir. Det kan ikke andet end at være en miljømæssig og prismæssig gevinst at nedbringe mængden af den papirmængde som skal igennem cyklusen. Læs hele temabladet her: En JaTak-ordning vil netop kunne præcisere brugen af papir til dem som reelt har ønske om det. På den måde kan man langt bedre udnytte det indsamlede papir. Papirfibre kan genbruges op til 7 gange! Det er ren win-win, hvis man kunne få disse 7 gange til at række noget længere, da det kommer til at gå noget længere tid før man når til den 7. gang. Minister (citat): Endvidere udleder adresseløse forsendelser ofte kun marginalt CO2 i forbindelse med omdelingen, og det skyldes selvfølgelig, at reklamer og lignende typisk omdeles sammen med de breve eller aviser, der under alle omstændigheder skal omdeles på ruten. Det er vist lang tid siden, at ministeren har set på distribution af aviser, breve og reklametryksager i den virkelige verden. Ja, PostDanmark udbringer breve og reklamer, samt i yderområderne også aviser. I byerne bliver langt de fleste reklamer og aviser omdelt af firmaer som ikke er PostDanmark fx

7 Forbrugerkontakt. De omdeler kun reklamer! Og avisdistributions-firmaerne under Bladkompagniet står for avisdistribution. Endvidere er der ikke kun CO2-udledning i forbindelse med uddeling af reklamer, men også ved produktion, indsamling af papir og genindvindingsprocessen.