BØRNEFAMILIEHUSET YDELSESKATALOG

Transkript

1 1 revideret April 2018

2 Indholdsfortegnelse: Menneskesyn behandlingspraksis det teoretiske grundlag mentaliseringbaseret tilgang Familiebehandling Sl. 52.stk. 2, nr. 3 Det særlige familiebehandlings tilbud til udsatte og sårbare gravide med fokus på graviditetens muligheder. Sl. 52 stk. 2, nr. 3 Pædagogisk / praktisk indsats i hjemmet Sl. 52. stk. 2, nr. 2 Kompenserende indsats i hjemmet Sl. 52.stk.2, nr.2 Helhedsorienteret familie indsats 0-3 år og 3-12 år SL. 52 stk. 3 nr. 9 Vestervænget SL. 52 stk. 2 nr. 3 Støtte til hjemgivelse af anbragte børn Sl. 54 og 52 Samvær i forbindelse med et barns anbringelse Sl. 71 stk.2 - Støttet samvær Sl. 71 stk.3 - Overvåget samvær Forældresamarbejde til familier i skilsmisse Sl. 11 eller 52 stk. 2 nr. 3 Gruppetilbud - Børn/ unge med psykisk sårbare forældre Sl. 11 eller 52.stk 2. nr. 3. PMT-O Evidensbaseret program Sl. 11. stk. 1 samt 52.stk. 2 nr. 3 De utrolige år Evidensbaseret program Sl. 11.stk.1 Åben anonym rådgivning Sl. 11.stk. 2, jf. stk.1 og 11 stk. 3 nr. 1 A Capella anonym rådgivning til forældre med et ny diagnosticeret funktionsnedsættelse SL 11 stk. 8 Rådgivningsforløb kort intensiv indsats SL 11 stk 3 Rådgivningsforløb kort intensiv indsats FABI Sl 11 stk 3 Mediation Sl. 52 og 11 Samarbejdsmodel for plejeforældre og biologisk forældre til anbragte børn SL 11 Samordner til Familierådslagning Sl. 52 a Familieguides Sl. 11 Mind Spring - gruppe Sl. 11 Psykologisk undersøgelse af børn og unge Sl. 52.stk. 3 nr. 2 Forældrekompetenceundersøgelser SL. 50,stk. 8 Individuel terapeutisk børnebehandling 2 revideret April 2018

3 Sl. 52 stk. 2, nr. 3 Børn på krisecenter - krisebehandling Sl. 109 stk. 5 Konsulent ydelse timebasis v/ psykolog Sl. 52 stk. 2, nr. 3. VISO - leverandør Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO - i Socialstyrelsen 13, stk. 9, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts Menneskesyn behandlingspraksis - det teoretiske grundlag mentaliseringsbaseret tilgang Børnefamiliehusets behandlingsarbejde bygger på et fælles fagligt forståelses grundlag, som er gældende for alle de ydelser, vi tilbyder. Det fælles faglige grundlag består dels af et overordnet menneskesyn, en praksis ramme som behandlingen tilrettelægges efter, samt et bredt teoretisk fundament. Alt sammen med udgangspunkt i Kolding Kommunes strategi for Selvværd og sammenhæng og de tilhørende leveregler. Menneskesynet. Mennesker vil helst selv, og derfor er det vores opgave at hjælpe borgerne med at kunne selv. At kunne selv, øger selvværdet, og selvværd er mere end velfærd. Selvværd indbefatter det at give muligheder og myndigheden tilbage til mennesker, der kan selv. I en ramme af fælleskab, medborgerskab og frivillighed tror vi på, at det gør både den enkelte og samfundet stærkere. Børn og deres forældres vanskeligheder ser vi altid i en bred social sammenhæng og som meningsfulde udtryk. For at møde barnet og familien, må vi prøve at forstå og anerkende det håb, den mening samt de intentioner, der er knyttet til handlingerne, og det som ligger bag den umiddelbare adfærd. For at kunne møde borgerne der hvor de er, ud fra det de kan og deres ressourcer, er det nødvendigt at forstå hvorfor og til hvad, barnet og familien inviterer os i deres liv. At vi er i stand til at indgå i en relation/samarbejdsalliance med barnet og familien, som er kendetegnet ved en fokuseret, tillidsfuld, ligeværdig samt fortløbende reflekteret samarbejdsrelation. En relation hvor feedback såvel positiv og negativ anses som en hjælp for den professionelle til at indgå i en positiv samskabende proces med familien samt en forudsætning for en fortsat faglig professionel udvikling. Den røde tråd i vores møde med borgeren er et samspil mellem faglige færdigheder og den bedste tilgængelige viden og erfaring på området. Behandlings praksis. For at inddrage, engagere og skabe mening for barnet og familien i den praksis, som tilrettelægges, er det første skridt at udarbejde en indsatsplan i en samskabende 3 revideret April 2018

4 proces med børn og voksne. Indsatsplanen udgør behandlingsplanen for den iværksatte indsats. Det er vigtigt, at familiens mål for udvikling er gennemskuelige og målbare, sådan at vi sammen med barnet/familien fortløbende kan evaluere på den praksis, som udøves. I de situationer hvor der er behov for velfærden, går vi foran og viser vejen for siden at gå bagved, når det er muligt. Vores arbejde består først og fremmest i at skabe den fornødne tillid. Dernæst at lære forældrene at give udtryk for deres ønsker, følelser og behov for derigennem at genvinde troen på sig selv og oplevelsen af, at de er frie og selvstændige mennesker, som igennem deres handlinger bærer et ansvar for sig selv og deres børn. Vores arbejdsfelt er det, at hjælpe barnet og forældrene til at få overensstemmelse mellem ønsker og handlinger. Vi tilstræber, på den ene side at arbejde med det, barnet og forældrene selv er motiveret for og finder meningsfuldt og samtidig være tro mod den overordnede handleplan, som har ført til iværksættelse af indsatsen. Vi ser det også som en samskabende proces at udvikle motivation, at motivation kan være båret af et indre ønske, men også af ydre håb eller krav. Vi tilstræber at anvende en praksis, som repræsenterer den nyeste viden, de bedste erfaringer og forskningsresultater på området, og hvor det er muligt, at udøve en praksis baseret på evidens. Vi anvender FIT ( Feedback Informed Treatment ) som et effektevalueringsredskab. FIT er udviklet af Scott D. Miller og Barry Duncan og har to formål: 1. at måle, hvordan familien og børnene trives. Når vi gør det løbende, kan vi følge med i, om vores bestræbelser på at hjælpe familien bærer frugt. 2. at indsamle feedback på samarbejdet med familien. Vi har brug for familiens feedback for at sikre, at vi arbejder med det der er det vigtigste, på måder der passer familien, og i en atmosfære der indgyder håb. Når familien giver os feedback på det arbejde vi laver sammen, hjælper de os til at tilrettelægge arbejdet med at øge børnenes og familiens trivsel bedst muligt. FIT består af to enkle skemaer: ORS og SRS. ORS måler børnenes/ de voksnes trivsel SRS måler, hvor godt samarbejdet mellem familien og familiebehandler/psykolog matcher det, familien ønsker. I ORS krydser man af i hver af 4 kategorier, ud fra en subjektiv oplevelse af barnets/ den voksnes trivsel. Skalaen går fra 0 til 10 på hver kategori, og summeres op, så man maksimalt kan opnå en score på 40. Ved score over 25, er der sædvanligvis ikke behov for støtte. Det teoretiske grundlag En Eklektiske tilgang en mangfoldig teoretisk reference ramme. Vi tilrettelægger praksis ud fra en Eklektisk tilgang, idet vi bevidst udvælger og forener ideer og tankegange fra flere behandlingsmæssige vinkler og vi tilpasser og 4 revideret April 2018

5 designer indsatsen, således at indsatsen understøtter det enkelte barns og families proces med at håndtere og indfri de ønskede forandringer. Børnefamiliehusets teoretiske forståelsesrammer er bred og i en kontinuerlig udviklingsproces i.f.t. det, som giver den bedste faglige forståelse og mulighed for at bidrage til en høj kvalitet for husets ydelser. Den udviklingspsykologiske forståelses ramme anvendes som en generel forståelses ramme for udvikling af personligheden, her under tilknytningsteori, mentaliseringsteori og neurobiologi, samt viden om beskyttelses- og belastningsfaktorer for udvikling og fejludvikling. Barnets personlighed udvikles via tilknytning til de nære omsorgspersoner. Det tidlige tilknytningsmæssige bånd mellem barn og forældre har særlig betydning. Gennem bånd og erfaringer opbygger barnet indre arbejdsmodeller af sig selv, andre og verden. Disse modeller vil være afgørende for, hvordan barnet senere vil kunne forholde sig til sig selv og indgå i relationer med andre. Den tidlige, samt senere mulighed for positiv relations dannelse er helt afgørende for barnet/den unges udvikling og trivsel. I udviklingen af relationen mellem barnet og forældrene er det vigtigt at have fokus på udvikling af en refleksiv forældreomsorg, forældrenes mentaliseringsevner. At styrke bevidstheden om den dynamiske karakter af mentale tilstande. Mine følelser påvirker mit barns følelser og omvendt. At støtte forældrene i at fastholde en repræsentation af barnet som et ligeværdigt menneske med følelser, ønsker og intentioner og derved gøre det muligt for barnet at opdage sit eget sind. Når udvikling sker i et kompliceret samspil mellem individ og miljø, hvor både biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer virker sammen og hver for sig over tid, kan man ikke tale om ensidige årsager til, at nogle børn og voksne kommer ind i en fejludvikling. Men man kan anskue det ud fra disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, hvilket er hjælpsomt, også når man skal prøve at bryde negative mønstre. Den psykodynamiske tilgang anvendes især i.f.t. den livshistoriske forståelse samt i arbejdet med at håndtere indre følelsesmæssige konflikter og stridende kræfter, som kan være på spil i personligheden. Tidligere erfaringer som kan udgøre barriere for udvikling af forældreskabet. Den narrative tilgang anvendes til at undersøge og udbrede de fortællinger, som børn og familier har om deres erindringer og følelser, samt den mening og de intentioner, som knytter sig til handlingerne. Grundtanker i den narrative tilgang er, at vores identitet skabes gennem de fortællinger, vi og andre bringer i spil. Vi kan sammen med familien gå på opdagelse i fortællingens landskab, vi kan få øje på det kendte og det, der også er muligt. Vi kan sammen skabe nye platforme for fortællinger og andre handle muligheder. Fra den kognitive referenceramme henter vi et fokus på tænkning. Det vil sige den måde, vi fortolker og forstår hændelser i vores hverdag, ikke realistisk og ikke funktionel tænkning kan udgøre et væsentligt element i psykiske og sociale vanskeligheder. I den kognitive model kan vi sammen med familien finde måder at arbejde med at bryde uhensigtsmæssige mønstre. Fra den systemiske referenceramme henter vi især en fokusering på at se problemer og adfærd i en bredere kontekst, som ligger udover det personlige og individuelle 5 revideret April 2018

6 plan. Det gælder kommunikationen mellem systemer og mellem personer, som her er i fokus. Det gælder både med hensyn til at skabe positive forandringer og i forhold til at belyse de mekanismer, som fastholder et negativt mønster. Den eklektiske tilgang er bundet sammen af en overordnet mentaliseringsbaseret holdning. Den eklektiske tilgang er bundet sammen af en overordnet mentaliseringsbaseret holdning. En mentaliseringsbaseret tilgang Mentalisering kan defineres som en evne til at have fokus på mentale tilstande hos én selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd, og evnen udvikles normalt i barnets samspil med dets forældre. De væsentligste fordele ved at kunne mentalisere er, at man lærer sine egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol over sine handlinger, hvilket giver selvbevidsthed og fornemmelse af identitet. Mentalisering er desuden grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidig med at det er muligt at holde fast i, hvem man selv er. God mentalisering er således nøglen til selvregulering og selvstyring og forudsætning for at kunne indgå et udviklingsstøttende samspil med andre. Familiebehandling Dagbehandling en forebyggende foranstaltning - SL 52 stk. 2, nr. 3, Målgruppe: Kategori 3, 4 a og 4 b på Børnelinealen. Udsatte og truede børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter, samt børn som har skader på personligheden. Børn med åbenbar risiko for at tage alvorlig skade. Det er forældre, som der på henvisnings tidspunktet ikke magter omsorgsrollen, men hvor der er vurderet at de med massiv støtte kan blive i stand til at skabe en positiv kontakt og udvikling for/til deres barn. Indsatsen kan ydes til familier, plejefamilier og netværksfamilier med børn i alderen 0-18 år samt sårbare gravide. Børn som har behov for særlig støtte. Forældre, der har udtalte vanskeligheder med forældrerollen, men som gerne vil samarbejde/gøre det bedst mulige for deres børn. Forældre som har brug for at blive bedre til at håndtere egne personlige problemstilling, sådan at disse ikke er en barriere for at kunne omsætte viden og indsigt til handlinger i hverdagen til gavn for barnet. Hvor der er brug for gennem et intensivt målrettet længerevarende til langvarigt forløb at yde støtte. Denne indsats kan også iværksættes sideløbende med at der udarbejdes en forældrekompetenceundersøgelse. Målet med indsatsen er at støtte barnets udvikling og trivsel, gennem fokus på familiens ressourcer. At der igangsættes en forandringsproces som skaber udvikling for barnet og den samlede familie. 6 revideret April 2018

7 Indsatsen iværksættes efter gennemførsel af en børnefaglig undersøgelse, hvis særlige forhold taler herfor, kan det iværksættes ud fra en foreløbig handleplan eller akut sideløbende med en undersøgelse. Familiebehandlingen er en individuelt tilrettelagt indsats ud fra barnets behov, forældrekompetencen, samt familieforhold familie og omgivelser. Indsatsen vil foregå enten ved besøg i hjemmet og ved behandling i foranstaltningen eller en kombination, med en varieret intensitet i forhold til de opstillede mål i handleplanen, med et antal varierende kontakter om ugen af forskellig varighed. Forældre-barn relationen er omdrejningspunktet i behandlingen. Dette kan være en indsats, kendetegnet ved metodekombination. Eksempelvis samtaler af terapeutisk karakter, jeg støttende samtale forløb, aktivitetsprægede indsatser, træning af samspils kompetencer, netværksmøder, forældreuddannelsen efter PMT-O modellen (se særskilt beskrivelse), Marte Meo forløb, ICDP forløb m.m. Behandlingsindsatsen kan foregå både individuelt og i gruppe. eks. Mødre grupper, Familiegrupper, Børnegrupper. Der samarbejdes med relevante aktører for forældre og barnet for at sikre koordinering og fremdrift i indsatsen. I samarbejde med familien udarbejdes en indsatsplan, hvilket udgør behandlingsplanen. Indsatsplanen udarbejdes ud fra handleplanen jf. 140, som er udarbejdet af socialrådgiveren og familien samt udgangspunkt for iværksættelse af indsatsen. Der afholdes 1. opfølgningsmøde senest efter 3 måneder. Familiebehandleren udarbejder i samarbejde med familien, en skriftlig rapport senest en uge før det aftalte møde. Herefter opfølgning efter gældende lovgivning. Det særlige Familiebehandlings tilbud til udsatte og sårbare gravide, med fokus på graviditetens muligheder. Målgruppe: Sårbare gravide som er i kategori 3 + 4a + 4b på Børnelinialen Mål: At forældrene får viden og oplysning om graviditetens muligheder, for at støtte forældrene i blive klar til at møde barnet, og tage vare på den trygge tilknytning/binding. At forældrene for tillid til egne kompetencer som forældre. At forældrene vil blive i stand tilgodese det nyfødte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. At der bliver større klarhed over hvilken behov familien har og hvilken støtte der kan være brug for efter fødslen. Hvad kan vi tilbyde: Et særligt tilrettelagt individuelt tilbud tilpasset behovet. Deltagelse i gravid/forældregruppe om muligt og efter behov. Fokus vil være: Det praktiske forældreskab - er reden klar? 7 revideret April 2018

8 Et barn bliver til at bliver forældre - den psykologiske graviditet. Forældreansvar hvad er det? At blive en familie hvad gør graviditeten ved parforholdet? - fars rolle, og hvad med netværket? Egen omsorg - hvordan passer de voksen på dem selv og barnet i graviditeten? Mødet med det nyfødte barn hvad kan det nyfødte barn? Fødslen hvordan og hvad er der brug for? Familiebehandleren udarbejder en skriftlig rapport i samarbejde med familien senest en uge før det aftalte møde jf. Mål og aftaler ud fra handleplanen. Opfølgning efter gældende lovgivning. Der samarbejdes med relevante aktører for forældre og barnet for at sikre koordinering og fremdrift i indsatsen. Gruppetilbud sårbare gravide - SL. 52. nr. 2 stk. 3 Der oprettes løbende grupper til vordende forældre og spædbørns forældre. Familier som er udsatte, men som har tilstrækkelige ressourcer til at deltage i et gruppefællesskab. Tilbuddets formål er at: Styrke mor/far og barnets trivsel og sundhed. Information og viden om barnets udvikling og læring. At forældrene får tillid til sig og gennem anerkendende samvær får styrket deres tro på at kunne håndtere det at være forældrene. Styrke forældre/barn relationen. Gruppen sammensættes ad. Hoc i Børnefamiliehuset. Derudover er Børnefamiliehusets medarbejdere medgruppeledere på gruppe for unge sårbare mødre i samarbejde med sundhedsplejerskerne. Pædagogisk praktisk indsats i hjemmet Pædagogisk indsats i hjemmet - SL 52 stk. 3 nr. 2. mål: Målgruppen: Kategori 3 og 4a + 4b på børnelinealen. Sårbare og udsatte samt børn med specifikke behov de kan være af kronisk karakter. Forældrene har gennemgående svært ved fuldt ud at honorere kravene, der stilles til at være forældre og har brug for støtte til at udvikle nye færdigheder. Indsatsen kan ydes til, familier, plejefamilier og netværksfamilier med børn i alderen 0-18 år samt sårbare gravide. Børn med behov for særlig støtte. Forældre, der har udtalte vanskeligheder med forældrerollen, men som gerne vil samarbejde. Forældre som kan håndtere egne personlige problemstilling. Hvor der vurderes at forældrene gennem pædagogisk indsats i hjemmet kan omsætte viden og indsigt til handlinger i hverdagen til gavn for barnet. Målet med indsatsen er at støtte barnets udvikling og trivsel, gennem fokus på familiens ressourcer. At der igangsættes en forandringsproces som skaber udvikling for barnet og den samlede familie. 8 revideret April 2018

9 Forældrene støttes gennem pædagogisk indsats i at omsætte og handle i forhold til barnets specifikke og generelle behov. Hvor omdrejningspunktet er relationen mellem barnet og forældrene. Pædagogisk støtte til forældrene i forhold til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor barnets behov for praktisk omsorg bliver dækket. Der samarbejdes med relevante aktører for forældre og barnet for at sikre koordinering og fremdrift i indsatsen. Omfanget af indsatsen vil variere i forhold til de konkrete mål i handleplanen og tidsperspektivet kan være kortvarigt til langvarigt. I samarbejde med familien opsætter vi udviklingsmål i en indsatsplan, hvilken udgør behandlingsplanen. Indsatsplanen udarbejdes ud fra handleplanen jf. 140, som er udarbejdet af socialrådgiveren og familien samt udgangspunkt for iværksættelse af indsatsen. Der afholdes 1. opfølgningsmøde senest efter 3 måneder. Familiebehandleren udarbejder i samarbejde med familien en skriftlig rapport senest en uge før det aftalte møde. Herefter opfølgning efter gældende lovgivning. Kompenserende indsats i hjemmet SL 52 stk. 3, nr. 2 - Kompenserende / praktisk indsats i hjemmet Målgruppe: Kategori 3 + 4a og 4b efter børnelinealen. Udsatte og truede børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter, samt børn som har skader på personligheden. Forældrene har gennemgående svært ved fuldt ud at honorere kravene, der stilles til det, at være forældre for dette barn. Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidig reduceret. Forældre som er belastet af fysiske/psykiske handicaps, langvarig sygdom, akut krise og udviklingshæmmede. Forældre hvis udviklingskompetencer er afdækket, hvor der på det indeværende tidspunkt ikke vurderes at være ressourcer tilstede til at indgå i en forandrings proces. Hvor der er en tilstrækkelig følelsesmæssig relation imellem barnet og forældrene. Målet med indsatsen er at støtte barnets trivsel og udvikling, gennem en målrettet kompenserende indsats i hjemmet. Indsatsen vil bestå af en Familiebehandler, som i samarbejde med forældrene vil aflaste og kompensere for forældrenes manglende evne for at tilgodese alle barnets behov fuldt ud. Det være sig praktiske opgaver, eks. den daglige hygiejne for barnet, stimulering, oprydning i hjemmet og strukturering af hverdagen, madlavning, afhentning og aflevering af barnet i daginstitution. Familiebehandleren vil deltage aktivt sammen med forældre i at dække barnets behov. Medarbejderne vil også kunne deltage i møder vedrørende barnet ved lægebesøg, skole, m.m. sammen med forældrene, for at medvirke til at der er et velfungerende voksent fællesskab rundt om barnet, som skaber mulighed for trivsel. Foranstaltningen kan med fordel kombineres med en kontaktpersonsordning, hvor kontaktpersonen varetager den kompenserende indsats udenfor hjemmet følger barnet til fritidsaktiviteter m.m. 9 revideret April 2018

10 Der afholdes 1. opfølgningsmøde senest efter 3 måneder. Familiebehandleren udarbejder i samarbejde med familien en skriftlig rapport senest en uge før det aftalte møde. Herefter opfølgning efter gældende lovgivning. Helhedsorienteret familie indsats 0-3 år Helhedsorienteret massiv indsats Sl. 52 stk. 2 nr. 3 Målgruppe: Kategorie 4 a og 4 b efter Børnelinialen Helhedsorienteret Familie Indsats er en ressourcekrævende indsats, der gives til familier, hvor et eller flere børns trivsel og udvikling er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Indsatsen kan både være behandlende, udviklende og kompenserende. Ydelsen tilbydes til: Børn og deres familier, hvor bekymringen for barnet er på 4 a og 4 b på børnelinialen. Barnet er mellem 0 3 år. Der ikke findes andre muligheder, der kan afhjælpe barnets eller familiens mistrivsel. Barnet/familiens netværk ikke alene kan løse barnets/ familiens problemer. Der er begrundet formodning om, at formålet med indsatsen kan opnås. Det betyder, at der i vurderingen af indsatsen er lagt vægt på, hvad der med størst sandsynlighed sikrer barnet sundhed og udvikling. Vurderingen er i forhold til bekymringsgraden. Familien er motiveret for indsatsen. Der er en bæredygtig relation mellem forældre og barn/børn. Kendetegn for barnet/familien kan være: manglende tryg tilknytning Forsinket udvikling Viser tegn på mistrivsel Viser tegn på dårlig psykisk eller fysisk helbred Helhedsorienteret familie indsats er ikke aktuelt, når der er tale om: Hvis risikovurderingen fra fødeafdelingen eller dagbehandlingsinstitution er af en karakter der sætter barnets tilknytning i fare, eller der vurderes forældrene ikke er i stand til at skærme barnet. Massivt behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses i hjemmet, uanset støtteforanstaltninger. 10 revideret April 2018

11 Fysisk /psykisk eller seksuelle overgreb, hvor det vurderes, at barnet ikke kan beskyttes i hjemmet. Kendetegn for forældrene kan være: Det er/kan være forældre, hvor der ikke skønnes at være et stort udviklingspotentiale, men hvor det er vurderet, at der er tilstrækkelig grad af tilknytning til at barnets følelsesmæssige udvikling kan tilgodeses. Svære psykosociale belastningsfaktorer. Manglende sociale kompetencer. Svag begavelse. Autoritært forældreskab. Manglende evne til at tage ansvar og sætte rammer og struktur. Manglende evne til at tilsidesætte egne behov. Selv omsorgssvigtet. Social isolation svagt eller intet netværk. Psykisk sygdom hos en eller begge forældre. Dog særlig opmærksomhed på evne til tilknytning og relation. Problemer med alkohol eller stoffer, men er motiveret for behandling og har evne til tilknytning. Det pointeres, at det forudsættes at det ikke er alle ovenstående belastningsfaktorer, der er til stede i familien for at det er forsvarligt at iværksætte helhedsorienteret familie indsats. Hvornår er Helhedsorienteret indsats ikke aktuel? Hvis det vurderes at der er ingen, eller meget ringe evne til tilknytning hos forældrene. Hvis en eller begge forældre lider af psykisk sygdom af en karakter, hvor der skønnes at være risiko for reaktioner, der kan være til fare for barnet. Hvis forældrene er i misbrug og ikke ønsker at indgå i/eller kan profitere af behandlingsforløb. Metoden i familien vil tage udgangspunkt i Selvværd og sammenhæng. Socialrådgiver indkalder til helhedsorienteret faglig drøftelse, her sættes rammen for indsatsen. Deltagere: socialrådgiver, leder Børnefamiliehuset, leder sundhedspleje, afsnitschef afsnit for børn, faglig koordinator afsnit for børn og afsnitchef for unge. Socialrådgiver indkalder til opstartsmøde hvor familien og helhedsorienteret familieindsats deltager. 11 revideret April 2018

12 Indsatsen vil være af længerevarende kompenserende og/eller supplerende karakter, for dermed at give barnet rimelige opvækstbetingelser. Indsatsen vil altid tilkoble familiebehandling fra dagbehandlingsinstitution med henblik på at udvikle en tryg tilknytning mellem barn og forældre. Når der ikke længere er grundlag for helhedsorienteret familieindsats overgår barn/ familie til forebyggende foranstaltninger. Den kompenserende indsats kan antage en række forskellige former. Det kan dreje sig om praktisk pædagogisk bistand, dag og døgnaflastning mv. Der kan kreativt og fleksibelt iværksættes støtte fra en række forskellige tilbud fra det offentlige, kombineret med frivillige tilbud. Kombination af metoder er: - Tilpasset den enkelte familie/ barn - Fokus på hele familiens netværk - Fleksibel adgang til personale Indsatsen i familien sker ud fra et helhedssyn. Det betyder, at der ikke kan visiteres enkeltmedlemmer (dvs. børn) i en familie. Samarbejdet er ud fra den gældende handleplan på barnet/familien, og samarbejdet mellem socialrådgiver og Helhedsorienteret familieindsats/ Børnefamiliehuset, skal fra starten baseres på konkrete klare aftaler om rollefordeling. Helhedsorienteret familieindsats tager møde med familien, hvor der udarbejdes en indsatsplan i.f.t. handleplanen. Helhedsorienteret indsats er den koordinerende i forhold til indsatsen og indkalder sundhedsplejerske og dennes leder, familiebehandler og leder af Børnefamiliehuset til koordinerende samarbejdsmøde, så rollerne afklares. Der skrives fælles status. Såfremt der er bekymring fra en af samarbejdspartnerne indkaldes til samarbejdsmøde, hvor bekymringen drøftes med leder af Børnefamiliehuset. Således der sendes en fælles underretning i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Dette kan aldrig tilsidesætte den enkeltes underretningspligt, men alene være med til at kvalificere indsatsen og underretningen. Projektet er helhedsorienteret, og der skal således sikres samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger. Det forventes, at projektet i høj grad vil involvere både børn- og ungeforvaltning og arbejdsmarkedscentret. 12 revideret April 2018

13 Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år Helhedsorienteret massiv indsats Sl. 52 stk. 2 nr. 3 Målgruppe: Kategorie 4 a og 4 b efter Børnelinialen Helhedsorienteret Familie Indsats er en ressourcekrævende indsats, der gives til familier, hvor et eller flere børns trivsel og udvikling er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Formålet er, at familier med børn og unge i udsatte positioner, får tilbudt en individuel og helhedsorienteret familie indsats. Foranstaltningen skal være formålstjenlig, effektiv og fastholde og ansvarliggøre forældre, børn og unge i løsning af egne problemer med udgangspunkt i deres ressourcer og potentiale. Indsatsen kan enten være: 1) Udviklende 2) Kompenserende. Helhedsorienteret familie indsats er en ressourcekrævende indsats, der iværksættes når der vurderes at indsatsen kan sikre udvikling og trivsel så en døgnanbringelse undgås. Indsatsen kan både være udviklende eller kompenserende. Ydelsen tilbydes til: Børn/unge og deres familier, hvor bekymringen for barnet er på 4 a og 4 b på børnelinealen. Barnet er mellem 3 og 12 år. Der ikke findes andre muligheder, der kan afhjælpe barnets/den unges mistrivsel. Barnet/den unges netværk ikke alene kan løse barnets/den unges problemer. Der er begrundet formodning om, at formålet med indsatsen kan opnås. Det betyder, at der i vurderingen af indsatsen er lagt vægt på, hvad der med størst sandsynlighed sikrer barnet/den unges sundhed og udvikling. Vurderingen er i forhold til om der skal iværksættes døgnanbringelse, eller fortsat ophold i hjemmet med relevant massiv indsats, Familien, barnet/den unge er motiveret for indsatsen. Kendetegn for barnet/den unge kan være: Dårlig psykisk eller fysisk helbred. 13 revideret April 2018

14 Manglende fysisk omsorg. Oplever psykisk vold i familien. Uhensigtsmæssig udad- eller indad-reagerende adfærd. Meget dårlig socialt fungerende. Spiseforstyrrelser i form af over- eller undervægt. Dårlig eller sporadisk skolegang. Kriminalitetstruet. Helhedsorienteret familieindsats er ikke aktuelt, når der er tale om: Massivt behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses i hjemmet, uanset støtteforanstaltninger. Livstruende spiseforstyrrelse. Fysisk /psykisk eller seksuelle overgreb, hvor det vurderes, at barnet ikke kan beskyttes i hjemmet. Kendetegn for forældrene kan være: Det er/kan være forældre, hvor der ikke skønnes at være et stort udviklingspotentiale, men hvor det er vurderet, at der er tilstrækkelig grad af tilknytning til at barnets/den unges følelsesmæssige udvikling kan tilgodeses. Svære psykosociale belastningsfaktorer. Manglende sociale kompetencer. Svag begavelse. Autoritært forældreskab. Manglende evne til at tage ansvar og sætte rammer og struktur. Manglende evne til at tilsidesætte egne behov. Selv omsorgssvigtet. Social isolation svagt eller intet netværk. Psykisk sygdom hos en eller begge forældre. Dog særlig opmærksomhed på evne til tilknytning og relation. Problemer med alkohol eller stoffer, men er motiveret for behandling og har evne til tilknytning. Det pointeres, at det forudsættes at det ikke er alle ovenstående belastningsfaktorer, der er til stede i familien for at det er forsvarligt at iværksætte projekt alternativ til anbringelse. Hvornår er helhedsorienteret familieindsats ikke aktuel? Hvis det vurderes at der ingen, eller meget ringe evne til tilknytning hos forældrene. 14 revideret April 2018

15 Hvis en eller begge forældre lider af psykisk sygdom af en karakter, hvor der skønnes at være risiko for reaktioner, der kan være til fare for barnet. Hvis forældrene er i misbrug og ikke ønsker at indgå i/eller kan profitere af behandlingsforløb. Metoden i familien vil tage udgangspunkt i Selvværd og sammenhæng. Socialrådgiver indkalder til helhedsorienteret faglig drøftelse, her sættes rammen for indsatsen. Deltagere: socialrådgiver, leder helhedsorienteret indsats /Tinghøj, leder Børnefamiliehuset, leder sundhedspleje, afsnitschef afsnit for børn, faglig koordinator afsnit for børn og afsnitchef for unge. Socialrådgiver indkalder til opstartsmøde hvor familien og helhedsorienteret familieindsats deltager. Helhedsorienteret familieindsats tager møde med familien, hvor der udarbejdes en indsatsplan i.f.t. handleplanen. Indsatsen vil være af længerevarende kompenserende og/eller supplerende karakter, for dermed at give barnet rimelige opvækstbetingelser. Indsatsen vil altid tilkoble familiebehandling fra dagbehandlingsinstitution med henblik på at udvikle en tryg tilknytning mellem barn og forældre. Når der ikke længere er grundlag for helhedsorienteret familieindsats overgår barn/ familie til forebyggende foranstaltninger. Den kompenserende indsats kan antage en række forskellige former. Det kan dreje sig om praktisk pædagogisk bistand, dag og døgnaflastning mv. Der kan kreativt og fleksibelt iværksættes støtte fra en række forskellige tilbud fra det offentlige, kombineret med frivillige tilbud. Kombination af metoder er: - Tilpasset den enkelte familie/ barn - Fokus på hele familiens netværk - Fleksibel adgang til personale Indsatsen i familien sker ud fra et helhedssyn. Det betyder, at der ikke kan visiteres enkeltmedlemmer (dvs. børn) i en familie. Samarbejdet er ud fra den gældende handleplan på barnet/familien, og samarbejdet mellem socialrådgiver og Helhedsorienteret familieindsats/ Børnefamiliehuset, skal fra starten baseres på konkrete klare aftaler om rollefordeling. Projektet er helhedsorienteret, og der skal således sikres samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger. Det forventes, at projektet i høj grad vil involvere både børn- og ungeforvaltning og arbejdsmarkedscentret. 15 revideret April 2018

16 Vestervænget Vestervænget er et specialtilbud i Kolding Kommune. SL. 52 stk. 2 nr. 3 Målgruppe: kategori 3, 4 a og 4 b efter Børnelinialen. Formålet på Vestervænget er at yde støtte til udsatte og truede børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter, samt børn som har skader på personligheden. Vestervænget ønsker at skabe et trygt og struktureret miljø, hvor barnet har de bedste forudsætninger for at komme i trivsel og udvikle sig i en positiv retning. Barnet støttes i at få et bedre funktionsniveau i skolen, selvværdet og de sociale kompetencer støttes. Vestervænget er som tilbud en foranstaltning der kan erstatte eller supplere det normale SFO tilbud, og som sikrer en nærværende og daglig kontakt til barnet. Vestervænget omfatter i korte træk nedenstående. Støtte til lektielæsning Støtte til igangsættelse af fritidsaktiviteter Støtte til at indgå i sociale relationer Støtte til personlig hygiejne Sund og nærende kost Der arbejdes ud fra barnets handleplan og da der ofte er iværksat flere foranstaltninger omkring barnet, samarbejdes der tværfagligt med alle omkring barnet. Alle børn, som er indskrevet i tilbuddet Vestervænget, bliver tilknyttet en kontaktpædagog. Støtte til hjemgivelse af anbragte børn. SL 52 stk. 3, nr. 7 støtte til hjemgivelse af anbragte børn. SL. 52 stk. 2, nr. 3 Familiebehandling. SL. 54 stk. 2 Målgruppe: kategori 3, 4 a og 4b efter Børnelinealen. Børn som er døgnanbragt, i det der ellers var åbenbar risiko for at de ville lide alvorlig skade. Forældre, som der på anbringelsestidspunktet ikke magtede omsorgsrollen, men hvor der er vurderet at de med støtte på sigt vil kunne blive i stand til igen at varetage forældre omsorgen, skabe en positiv kontakt og udvikling for/til deres barn. Børn hvor der er besluttet at der i en hjemgivelses plan iværksættes Familiebehandling for at sikre en god hjemgivelsen af barnet. Formålet er at sætte fokus på barnets behov i hjemgivelses situation. 16 revideret April 2018

17 Mål med indsatsen er at medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen af barnet, således at barnet kan hjemgives. Det er forældre/barn relationen der er omdrejningspunktet, indsatsen vil være kendetegnet ved metodekombination. Der samarbejdes med relevante aktører for at barnet og forældrene, for at sikre koordinering og fremdrift i indsatsen. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en hjemgivelse. I samarbejde med familien opsætter vi udviklingsmål i en udviklingsaftale, hvilken udgør behandlingsplanen. Udviklingsaftalen udarbejdes ud fra handleplanen jf. 140, som er udarbejdet af socialrådgiveren og familien samt udgangspunkt iværksættelse af indsatsen. Der afholdes 1. opfølgningsmøde senest efter 3 måneder. Familiebehandleren udarbejder en skriftlig rapport senest en uge før det aftalte møde. Rapporten er gennemgået med familien. Rapporten indeholder familien/barnets kommentarer. Herefter opfølgning efter gældende lovgivning. Samvær i forbindelse med et barns anbringelse. Støttet og overvåget samvær SL 71 stk. 2 og stk. 3 Målgruppen: kategorien 3, 4 a og 4b efter Børnelinealen. Plejeanbragte børn og deres forældre. Forældre som grundet personlige belastninger, psykisk sygdom, misbrug eller andet ikke magter at gennemføre en hensigtsmæssig kontakt med barnet. Hvor der er frygt for at barnet kan lide fysisk og /eller psykisk overlast ved samværet. Samt ved risiko for bortførelse af barnet. Myndigheden udarbejder en handleplan med mål for støtten/ overvågningen, samt Familiebehandlerens rolle under samværet afklares. Familiebehandlerens rolle under samværet kan bestå af forskellige funktioner. Tilstedeværelse i rummet, men primært passiv og observerende. Formålet kan være at få en vurdering af forældre/barn-samværet. Støttende og intervenerende i forhold til forældre og børn. Formålet er at støtter forældrene i at opnå og udvikle relationen til barnet via rådgivning, vejledning og konkret støtte i samværs situationen. Aktivt indgribende, regulere og grænsesættende i forhold til både børnenes og forældrenes adfærd. Afhængig af mål for støtten /overvågningen aftales de præcis rammer for indsatsen herunder også skriftligheden. Samt tid til forberedelse af forældrene/barnet forud for samværene samt efterbearbejdning af samværet med forældrene/ barnet. Der afholdes 1. opfølgningsmøde senest efter 3 måneder. Familiebehandleren udarbejder en skriftlig rapport senest en uge før det aftalte møde. Rapporten vil som udgangspunkt blive gennemgået med familien inden opfølgningen. Rapporten vil indeholde familien/barnets kommentarer. Hvis ikke andet er aftalt. Herefter opfølgning efter gældende lovgivning. 17 revideret April 2018

18 Gruppetilbud børn/ unge med psykisk sårbare eller psykisk syge forældre. SL. 52, stk, 3 eller SL. 11. stk.3. Målgruppe: Børn i kategorien 2, 3, 4 a og 4b efter Børnelinealen. Børn/unge, hvis forældre har, eller har haft en psykisk sygdom, forældre som kan være psykisk ustabile og særligt sårbare. Der er følgende gruppetilbud: Børn i alderen 6 12 år Børn og unge i alderen år Unge i alderen år Formålet er: At give barnet/den unge mere viden om psykisk sårbarhed og psykiske sygdomme. Give børn/unge oplevelsen af at andre børn/unge kan være i en lignende situation At støtte barnet/den unge i at snakke om dets situation og muligheder At støtte barnets/den unges udvikling af selvværd og dets tro på egne ressourcer. At støtte barnet/den unge til at mærke egne følelser og behov Børnegruppen 6 12 år: Der afholdes opstartsmøde og afslutningsmøde, hvor barnet, forældrene og socialrådgiveren deltager. Gruppeforløbet består af en veksel mellem samtale og aktiviteter, som kan være at tegne, lege eller spille spil. Ungegruppe år: Der afholdes opstartsmøde og afslutningsmøde, hvor den unge, forældrene og socialrådgiveren deltager. Der afholdes løbende opstartsmøder. Gruppeforløbet er samtale og psykoedukation. Ungegruppe år: Gruppeforløbet består af samtale og psykoedukation. Alle gruppeforløb består af 10 møder. Indsatser efter Sl 52: der udfærdiges statusrapport. Indsatser efter Sl 11: der er ingen skriftlig rapportering. Såfremt barnet/den unge/forældrene ønsker det kan socialrådgiveren inviteres med til afslutningsmøder. PMTO evidensbaseret program Sl. 11, stk. 3 og 52 Målgruppe: kategori 3, 4 a og 4b efter Børnelinealen. PMT-O (Parent Management Training - Oregon) er et individbaseret behandlingstilbud til forældre. 18 revideret April 2018

19 PMT-O er evidensbaseret, hvilket vil sige, vi følger manualer, og der er dokumenteret en gavnlig effekt på målgruppen. Der indsamles løbende dokumentation for at de fastsatte retningslinjer overholdes (Feedelity). Børn i alderen 4-12 år med udadrettet problemadfærd. Adfærd som kan give sig udtryk på forskellige måder f.eks. hvis barnets adfærd ofte er overvejende negativ, grænsesøgende, uroligt, aggressivt og vredt. Formål: Gennem et PMT-O forløb får forældrene nye redskaber til at fremme et positivt samspil mellem barnet og forældrene samt hjælp til at hjælpe barnet til øget trivsel både i hjemmet, i institutionen, skolen og andre sociale sammenhænge. Forløbet foregår gennem et tæt samspil med en uddannet PMT-O terapeut. Indhold: PMT-O fokuserer blandt andet på: Gode og tydelige beskeder Ros og opmuntring Grænsesætning Møde med PMT-O terapeuten foregår en gang om ugen. Et møde varer ca. 1 time og afholdes i Børnefamiliehuset. Et PMT-O forløb indebærer, at man mødes ca gange. Møderne indeholder samtale og træning. Imellem møderne har familien øvelser/ hjemmeopgaver, som der følges op på ved næste møde med terapeuten. Visitation sker via familierådgivningen Sl 52 stk. 2, nr. 3 eller Sl 11. stk. 1 for Børn og deres forældre som er indskrevet på en Folkeskole som arbejder ud fra PALS principperne. Munkevænget, Ødis og Christiansfeld skoler er PALS skoler. De utrolige år. Målgruppe: kategori 1 og 2 efter Børnelinealen. Et gruppebaseret forældrekursus i at forebygge og behandle 1 12 årige børns adfærdsproblemer. Forældre til et eller flere børn mellem 1 og 12 år, hvor der i samværet ofte er mange konflikter, råb, skrig og manglende respekt. Målet er at styrke forældrenes kompetencer og familien, for derigennem at forebygge og mindske børns adfærdsproblemer. På forældrekurset "De utrolige år" kan forældrene lære: At genskabe en positiv relation til barnet ved brug af leg og særlige stunder. Gennem anerkendelse og opmuntring få barnet til at gøre mere af det, forældrene gerne vil have. 19 revideret April 2018

20 At sætter grænser for barnet og løser konflikter. Hvordan foregår det? forældre mødes i to timer om ugen i over i alt 15 gange når barnet er fra 1til 3 år og i alt 22 gange når barnet er fra 3 til 8 år gange når barnet er 8-12 år. Gruppen ledes af to gruppeledere, der har stor erfaring fra dagligt arbejde med børn og familier. Kurset er praktisk orienteret med brug af videoklip, diskussion, øvelser og hjemmeopgaver. Forældrene deler gode erfaringer og støtter hinanden i gruppen. Udgangspunktet er, at forældrene kender barnet bedst, og det er dem, som bedst kan hjælpe barnet på rette vej igen. Åben anonym rådgivning Børnefamiliehuset tilbyder åben, anonym rådgivning til familier med børn i alderen 0-14 år, der er bosat i Kolding Kommune Åben rådgivning kan tilbyde op til 5-8 samtaler uden registrering dvs. at der ikke bliver lavet en sags registrering. Skønnes der at være behov for yderligere samtaler, må man henvises til Børnefamiliehuset efter de gældende visitationsregler vedrørende familiebehandling. Familiebehandlerens opgaver er at tilbyde en målrettet indsats i form af rådgivning, vejledning/ familiebehandling. Formålet med Åben rådgivning er at hjælpe familierne til selv at komme videre ved hjælp af rådgivning og vejledning samt at styrke familien på en måde, som sikrer barnets udvikling og trivsel. Familierne skal selv kunne arbejde med problemerne imellem samtalerne, hvilket forudsætter høj grad af motivation. Åben rådgivning er målrettet familier som ikke i forvejen er tilknyttet familierådgivningen. Familiebehandlerens opgaver er at tilbyde en målrettet indsats i form af rådgivning, ud fra de problemstillinger der er beskrevet i indstillingen. Der kan være samarbejde med dagpasningstilbud og skoler, alt efter hvad problematikken består af. Der er altid mindst et hjemmebesøg. Efter senest 6 måneder skal der sendes en status til visitationen. A Capella SL 11 nr. 2 stk. 8 Anonym rådgivning til forældre til børn på 0-18 år, som netop har fået diagnosticeret en funktionsnedsættelse. Rådgivningen gives også selv om familien ikke er berettiget til økonomisk eller praktisk hjælp. 20 revideret April 2018

21 Rådgivningen forløber over max 3 gange. Målrettet forældre, der netop har fået et handicappet barn eller en diagnose på et barn. Rådgivningen omfatter hurtig omsorg, støtte og rådgivning. Forældrene kan selv henvende sig i Børnefamiliehuset. Hvis kommunen får en henvendelse fra f.eks sygehus, praktiserende læge eller andre samarbejdspartnere kan medarbejderne fra A Capella tage kontakt til forældre, som evt. ikke selv har overskud til at søge støtte i en svær situation. Rådgivningsforløb kort intensiv indsats SL 11 nr. 2 stk. 3 Børnefamiliehuset tilbyder rådgivningsforløb jf. 11, nr. 2 stk. 3 til familier med børn i alderen 0 14 år, der er bosat i Kolding kommune. Rådgivningsforløbet iværksættes efter henvendelse fra visitationen og forløber sig over 8 samtaler. Rådgivningsforløb kort intensiv indsats FABI Sl 11, nr. 2 stk. 8 Børnefamiliehuset tilbyder rådgivningsforløb jf. 11, nr. 2 stk. 8 til familier med børn under 18 år, med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er bosat i Kolding kommune. Rådgivningsforløbet iværksættes efter henvendelse fra visitationen og modtagelsen i børnehandicap og forløber sig over 8 samtaler. Forældresamarbejde til familier i skilsmisse Sl. 11 eller SL. 52 stk. 2 nr. 3 Målgruppe: Familier, hvor konfliktniveauet mellem forældrene er så højt at det er til skade for barnets sundhed, udvikling og trivsel. Målet med indsatsen er at mindske konfliktniveauet, således der skabes mulighed for at forebygge problemfyldte situationer og støtte barnet i en sund udvikling, selvom forældrene bor hver for sig. Henvisning kan foregå via 52 og som følge deraf opfølgning efter 3 måneder, med skriftlig status og opfølgningsmøde. Såfremt der er behov kan familien genvisiteres til et nyt forløb. Henvisning kan foregå efter 11 via visitationen, som udarbejder et henvisningsbrev som sendes til begge forældre. Børnefamiliehuset kontakter forældrene for konkret aftale. 21 revideret April 2018

22 Der udarbejdes statusrapport som sendes til visitationen. Såfremt sagerne giver anledning til yderligere bekymring jvf. Børnelinialen, sendes en underretning til familierådgivningen. Indsatsen består af ca. 10 samtaler fordelt på 3 måneder. Barnet er inddraget mindst to gange i forløbet. Mediation. Målgruppe: Par i skilsmisseforløb Unge og deres forældre. Hvad er Mediation: Ordet mediation, stammer fra latin, medius, og betyder at bringe parterne mod midten. I en mediation, hjælpes de stridende parter til selv at fremkommen med løsninger på konflikten og blive enig med modparten om denne løsning. Mediationsforløbet: Parterne redegør hver især for deres opfattelse af problemet/ konflikten. Interesser og behov drøftes Muligheder og løsningsmodeller opbygges, evt. ved en brainstorming. Parterne opbygger en aftale gennem forhandling Parterne indgår den forhandlede aftale. Grundlæggende principper for en mediation: Mediation er altid frivillig for parterne, der til enhver tid kan forlade forhandlingerne. Mediation foregår i fortrolighed. Dette gælder for både parter som mediator. Mediator er neutral og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten Mediator leder og styrer forhandlingen Hvor lang tid tager en mediation: Langt de fleste konflikter der bringes til en mediation, finder en løsning indenfor 3-8 timer. Konflikter i forbindelse med skilsmisser, forældremyndighed og andre familieretlige emner, vil typisk forløbe sig over en række kortere møder. ( max 5 møder). Fordelene ved en mediation: Parterne kan opnå, at en konflikt får en praktisk, skræddersyet løsning, som tilgodeser begges interesser og behov. Parterne kan undgå at personlige relationer ødelægges Parterne kan via mediation undgå, at konflikten fører til en retssag eller en afgørelse i statsforvaltningen. 22 revideret April 2018

23 Parterne er i centrum og har kontrol over beslutningsprocessen. Kolding Kommune tilbyder alle plejeforældre og biologiske forældre til anbragte børn 5 samarbejdsmøder i samarbejde med en mægler med det formål at sikre et godt samarbejde med barnet i fokus. Samarbejdsmodel for plejeforældre og biologisk forældre. Mægleren vil rammesætte et eller flere møder med fokus på almindelige konkrete dilemmaer for generelt at sikre et godt samarbejde omkring barnet. Mægleren bruger en metode, der hjælper jer til at få talt om tingene, så I kommer til at få et større indblik i hinandens måde at tænke på og får øje på nye muligheder. Mægleren bidrager hverken med rådgivning eller vejledning og kan heller ikke bestemme, hvad I skal gøre. Hvor: Samtalerne vil foregå i Børnefamiliehuset Hvordan: Henvisning via barnets socialrådgiver. Mødet: Møderne vil typisk vare 1½ time. Samordner til familierådslagning Sl 52a Målgruppe: kategorien a +4b En Familierådslagning bestilles af en initiativtager i Kolding kommune af en myndigheds socialrådgiver. Samordneres opgave er, i fællesskab med barnet/ den unge og dets forældre at få samlet betydningsfulde personer fra barnets private netværk. Disse betydningsfulde personer får til opgave at være med til at svare på spørgsmål, som barnet/den unge og forældrene i samarbejde med myndigheds socialrådgiverne har stillet vedr. barnet / den unges fremadrettede trivsel. Samordner, har til opgave at: At motivere det private netværk til at deltage. Informere om hvad en Familierådslagning er. 23 revideret April 2018

24 Forventningsafstemme i forhold til indhold og form. Ved selve Familierådslagningen er det samordnes opgave at være vært, samt sikre at rådslagningen afholdes efter de gældende retningslinjer for et sådan møde. Familieguides Sl. 11 Målgruppe: Nytilkomne flygtningefamilier med børn under 18 år. Kategorien på børnelinialen. Som udgangspunkt tilbydes alle familierne besøg af familieguide. Der kan iværksættes støtte fra familieguide i en periode på ½ år. I særlige tilfælde kan dette udvides, inden for integrationsperioden på 3 år. Formål: At der sikres en god integration. Familieguiderne er et bindeled, som har til formål at guide familien til hjælp hos rette instanser. Familieguiderne udgør en praktisk pædagogisk støtte for familien, og vurderer endvidere familiens og børnenes trivsel med det formål tidligt at kunne tilbyde en forebyggende indsats, såfremt der er behov for dette. Indsatsen indhold: Familieguidernes opgaver vil være meget forskelligartede, da familiernes baggrund og erfaringer i Danmark er meget forskellige. Indsatsen skræddersys til den enkelte familie, da det er vigtigt for en vellykket integration, at indsatsen for hver familie målrettes i forhold til fx. etnicitet, position i hjemlandet, familiemæssige forhold, og flygtningehistorik. Følgende områder indgår: Rådgive og vejlede forældrene om forældrerollen i Danmark herunder forventninger om opdragelse mv. Information om dansk lovgivning vedr. børn og familier, fx skolepligt, lov om revselsesret mv. Vejledning og sparring til forældre og børn vedr. muligheder og udfordringer forbundet med at være fler- kulturel, herunder evt. mediering og konflikthåndtering ift. kulturforskelle, fx mad i institutioner, benyttelse af offentlige baderum m.m. Deltagelse ved. Lægetjek af familiens børn. Hjælp til opstart ved børnetandlæge. Information om forholdet mellem drenge og piger i Danmark. Information og vejledning vedr. dagpasningsmuligheder. Information og vejledning i det danske skolesystem, herunder trinopdeling, karaktersystem, eksamensform mv. Kontakt til frivillige, fritidsaktiviteter og. Lign. For at få børnene i gang med at skabe netværk og deltage i fritidslivet. Der hjælpes evt. med indkøb af tøj, - kontakt til DGI for tilskud og lign. Familieguiden kan deltage ved behov de første gange for at barnet får en god start og der kan gives beskeder til leder og træner. 24 revideret April 2018